1 minute read

TINY HOUSES

Next Article
FACADE - PUDS

FACADE - PUDS

MODUL Tiny Houses

Den første del af vores sommerhuskoncept hedder ganske enkelt Modul. Disse boliger består af et enkelt eller flere moduler på 60 kvm, som bliver fremstillet på en fabrik og transporteret ud på grunden efterfølgende. Denne løsning henvender sig til jer, som vil have en nem, gnidningsfri og billigere byggeproces, hvor intet eller meget lidt skal speciallaves. Så hvad end I kan lide at holde en alternativ eller minimalistisk ferie i et enkelt modul, eller I vil have plads til masser overnattende, så kan denne mulighed være noget for jer. Vælger I f.eks. ét enkelt modul, er det fordi I vægter tiden udenfor i haven højere, og I bruger derfor kun jeres feriebolig til at sove eller slappe af i efter en lang dag ude i naturen. På trods af dette behøver I ikke at gå på kompromis med hverken rum og indretning, fordi der er alligevel plads til alle de essentielle elementer, og når ferien nydes udenfor skal der selvfølgelig også være mere plads til både gyngestativ, sandkasse og fodboldmål.

Af de forskellige ferieboliger der falder ind under typen Modul, er der først ni forskellige bud på det helt enkle men velindrettede modulsommerhus. Her kan Tiny Holiday fremhæves, da den har en ekstra lille top på i form af en hems, som gør dette koncept helt ideelt til børnefamilier. Herefter er der tre ekstra udgaver af vores Tiny-boliger, som til forskel fra de foregående Tiny Houses, har en ekstra udbygning på, som dermed gør dem lidt anderledes. Dernæst kommer der i alt tre forskellige koncepter af, hvordan et sommerhus kan se ud, hvis man kombinerer flere moduler sammen på forskellige måder. Hver af disse fås i forskellige kombinationer og størrelser, hvor de hver især har deres helt egen charme. F.eks. har de forskellige Tube-koncepter en indretning der gør at man får flere hjørner, hvor man nemt vil kunne nyde både læ og sol - hvad end det er morgensolen eller aftensolen.

TINY HOUSE

TINY HOUSE

This article is from: