2 minute read
SOMMERHUSE FRA BOZEL OG INNOCON
Fremtidens energivenlige designer-boliger fra BOZEL er powered by INNOCON. Med vores fælles passion for bæredygtige byggeløsninger tror vi at dette samarbejde kan være med til at løfte den danske byggebranche til det næste niveau. BOZEL har designet spændende boliger i mange år, og teamet bag INNOCON har produceret boliger i lige så mange år, så det står jo næsten skrevet i stjernerne at samarbejdet skal lykkes. Sammen har vi over 30 års erfaring, hvilket giver en ekstra styrke inden for både design og konstruktion, som gør vores fælles produkt til noget ud over det sædvanlige. Vi vil begge gerne flytte rammerne for innovativ teknologi, men også for den miljøbevidste og bæredygtige tankegang der ligger grunden for vores drøm om fremtidens huse.
BOZELs spændende design møder nu en helt anderledes måde at bygge huse på i INNOCON, der fremstiller modulerne på deres fabrik, og som efterfølgende bliver sammensat på grunden. INNOCON er både kendt for deres solide kvalitet, samtidig med at de er prisstærke, og det er vigtigt for teamet bag at tingene
hænger sammen, uden man som forbruger er i tvivl om at kvaliteten er der. Med deres plug-n-play løsning, kan boligerne både etableres som midlertidige eller permanente boliger, da de ikke kræver et fast fundament. Denne måde skal både være noget ud over det sædvanlige, noget der aldrig er set før, men uden pengepungen bliver drænet, og at der kommer alverdens ekstra gebyr oveni.
Der findes mange måder at konstruere modulbyggede huse på, men de huse der nu ser dagens lys fra BOZEL og INNOCON, er WOODBOX og ROCKBOX. Som vores specialkonstruerede modulhuse, der hver har deres design og udtryk, udnytter begge typer de innovative teknologier og opfindelser, der gør dem til noget ekstra specielt. De har både blik for fremtiden og klimaet, men er også behagelige at bo i. De forskellige løsninger bliver simpelthen en integreret del af den måde I lever og bor på, og tilgodeser dermed både jer som familie, men også vores fælles planet. Vi synes at når man kan kombinere personligt velvære med måden man bor på, uden det kommer på bekostning af klimaet og budgettet ikke bliver væltet, så giver det hele lidt mere mening - og det giver nemlig mening med et hus fra BOZEL powered by INNOCON.