3 minute read

BOZEL - ZERO ENERGY LIVING

Vi ved, hvordan fremtidens huse ser ud, og med den viden inviterer Bozel dig indenfor til fremtidens måde at bo på. Det gør vi med vores nyskabende og energieffektive koncepthuse, som ikke bare er en arkitekttegnet fryd for øjet, men også huse som er både billige og behagelige at leve i. Vi skaber et unikt hjem til dig og din familie, hvor huslige bekymringer og problemer er fortid, men hvor der i stedet er plads til boligdrømme, fordybelse og en ny og bedre måde at leve på – lyder det som noget for jer?

For os handler det ikke kun om at bo godt, men også om at leve godt. Derfor taler vores nye projekt Gudenåparken ikke kun til jer, der vil bo i fremtidens huse, men også til jer som vil leve livet. Vi har gjort et stort stykke arbejde, for at gøre dit liv med et hus fra Bozel mere bæredygtigt – både for jer men også for klimaet, så I i stedet kan fokusere på at nyde livet i fællesskab med familien og vennerne.

Forestil jer, at I kommer hjem fra arbejde. Det har været en hård dag, men hækken klipper ikke sig selv, og ukrudtet forsvinder heller ikke sådan bare. Men solen skinner alligevel fra en skyfri himmel, og I vil måske mest af alt helst sidde på terrassen og nyde nærværet fra din familie, i stedet for at skulle i gang med endnu mere arbejde. Dette er I fri for med et koncepthus fra Bozel i Gudenåparken, for der klarer parkens gartnerteam skærene, mens I har travlt med at nyde livet og legen i de dejlige, naturskønne omgivelser.

Når familien skal slå sig ned, og virkelig føle at I har et hjem, skal det både have et personligt præg og tilpasses familiens drømme og krav. Sådan tænker Frank Petersen, som er manden bag Bozel og han ved godt, hvad han snakker om. Han har et hav af ideer, som kan hjælpe ønskerne og drømmene godt på vej, og med de sirligt udvalgte byggesystemer i ryggen, er han selv i gang med at udleve sin drøm om at skabe det ideelle hjem til sine mange kunder.

DRØMMETYDER Kreative tanker ud over det sædvanlige fra bozel Jo, Frank Petersen er besat. Og bosat. Efter 40 år med design og boligindretning er han stadig i gang fra kl. 6 om morgenen til sent om aftenen med at tegne og styre byggerier af drømmeboliger.

Hans redskab er den kreative proces, hvor fantasien får frit løb og overraskende meget kan lade sig gøre. At påstå man kan tyde folks drømme, kræver selvtillid. At ramme plet kræver erfaring. Den har Frank Petersen 40 år af. Erfaring er hans afsæt, når han bygger drømmehuse til sine kunder. De foreløbig over 80 BOZEL-huse er alle endt med at se mere fantastiske ud, end ejerne drømte om kunne lade sig gøre, og udover de færdigbyggede, har vi tegnet hundredvis af andre huse.

“Jeg spørger ind til kundernes dagligdag og hvilke behov, de har. Helt ned i detaljen som, hvordan vil I gerne spise aftensmad? Hvad laver I sammen i weekenden? Hvilket sted har I tænkt: Det her er det fedeste rum, jeg har været i. Beskriv det for mig. Sæt ord på jeres vildeste drøm. Giv los. Slip de kedelige tanker om, hvad der ikke kan lade sig gøre,” fortæller Frank Petersen entusiastisk. “Jeg tager kunderne på ordet. Slår streger på et stykke papir, mens de snakker. Som regel kan virkeligheden parres med fantasien, hvis man er kreativ, tænker grænseløst og kobler det højtsvævende med de givne rammer, byggegrundens udseende og selvfølgelig økonomi.”

This article is from: