1
efter책r 2012
2
Tiden løber og 25 år er både en hel del og ingenting. Men for et galleri er det stort at kunne fejre 25 år i en verden, som i den grad er under stadig forandring. Kunsten har løbende udviklet sig og masser af nye genrer er dukket op. Og i de økonomisk gode perioder nåede mange af de unge kunstnere stjernerne hurtigere end de kunne forvente, i de dårlige tider har de nye kunstner haft meget svært ved at slå igennem. Mediebilledet har gennem 25 år ændret sig utroligt. Fra udelukkende at have Post Danmark, aviser, radio og tv, som formidlere, så har vi efter gennembruddet med internettet oplevet, at hjemmesider, de sociale medier med Facebook i spidsen, YouTube og en mangfoldighed af endnu flere medier har overtaget formidlingen af de gode budskaber. Det har krævet væsentlige omstillinger i vores kommunikation. De seneste år har mange nedlagt deres galleri til fordel for udstillinger på internettet. Præsentation på internettet er meget vigtig, men vi vil til enhver tid fastholde, at internettet ikke kan erstatte oplevelsen af den direkte kontakt med kunstværkerne sådan som det foregår i vores galleri. Derfor prioriterer vi fortsat at have et stort galleri, hvis eneste formål er at kunne præsentere kunsten på en seværdig måde. Der skal ikke herske tvivl om, at et besøg i galleri NB altid skal være en oplevelse, som det er værd at køre efter. Vi har udfordret vores galleri gennem mange forskellige tiltag gennem 25 år. Intet har stået stille og intet tyder på dette vil ændre sig i fremtiden. Derfor har vi lagt os i selen for at gøre dette efterår til en særlig oplevelse, hvor de kendte kunstnere og de nye kunstnere kombineres til glæde for alle kunstelskere. Derfor er vi stolte af at dette efterår byder på en perlerække af udstillinger i galleri NB. Thorkild NB Nielsen
galleri NB – 25 år - og ønsket om at kunne dele glæden ved værdifuld kunst med så mange som muligt 984 - 1986 1 Allerede i 1984 åbnede jeg det lille Galleri 109, på Vinkelvej 109 i Brunshåb. Det skete ved at inddrage husets kældergarage som udstillingsrum. På dette tidspunkt arbejdede jeg som lærer på den nystartede efterskole Bjergsnæsskolen. Ud over hovedfagene springgymnastik og dansk, havde jeg påtaget mig opgaven at lære eleverne om keramik. Derfor ophobede der sig en del keramisk kunsthåndværk, som i starten af tiden i Galleri 109 blev en del af udstillingerne. Samtidig udstillede lokale kendte kunstnere: Johs. Bæch, Lasse Windslev, Frank og Gerda Buchraitz, Ole Weiss o.m. fl. 1986 – 1987 I juledagene 1985 traf jeg Hans Henrik Jacobsen og Tove Villadsen på Viborg Bibliotek. Her aftalte vi at mødes for at drøfte mulighederne for at lave en nyt galleri. Det endte ud med, at vi i påsken 1986 åbnede Galleri Wi på hjørnet af Sct. Mogens Gade og Sct. Mathias Gade. Galleriet præsenterede flere af de kommende kendte kunstnere: bl.a. Poul Anker Bech, Peter Martensen, John Olsen, Lis Andersen, Klavs Nørbæk, Felix Pedersen. 1. oktober 1987 – 1992 Det er en udfordring når to hold kunstinteresserede mennesker skal samarbejde om både kunstnerisk linje og økonomi. Derfor valgte vi i efteråret 1987 at splitte, og fortsætte hver for sig. Og d. 1. oktober 1987 blev galleri NB registreret som enkeltmandsfirma. Adressen var Sct. Mikkels Gade 23 og lokalet på ca. 30 m2 var absolut overskueligt. Året efter blev forretningslokalet ved siden af inddraget sammen med kælderen, så der kunne blive plads til både udstillinger og lager. Adskillige af de gamle kunstnere fra Galleri Wi tiden udstillede og flere nye kom til. I 1991 fik galleriet mulighed for at udstille et af tidens største navn Robert Jacobsen, hvilket medførte stor opmærksomhed og omsætning. Det gav samtidig lyst til et endnu større galleri. 1992 – 1997 På den modsatte side af galleriet lå den nytilflyttede Sparekassen Kronjylland, som i baggården havde Wendelins Pakhus. Det trængte alvorligt til renovering, og de bad arkitekt Thomas Meedom Bæch om at lave nogle skitser til hvordan dette gamle og bevarings-
3
værdige pakhus kunne indrettes til nye formål – herunder eventuelt galleri. Og sparekassens problem blev løst ved, at Thomas Meedom Bæch flyttede ind i tagetagen, og galleri NB indrettede sig i stue- og 1 plan. Galleriet åbnede lørdag d. 22. august 1992. Hidtil havde jeg arbejdet i en halvtidsstilling som lærer ved Viborg Kommune, men i efteråret traf jeg beslutningen om at blive fuldtids gallerist. Antallet af udstillinger og dermed udstillende kunstnere blev udvidet. I de første år udstillede bl.a. Henrik Have, Anne Vilsbøll, Knud Odde, Finn Mickelborg, Peter Hentze, Niels Sylvest, Jørgen Jakobsen foruden flere af de tidligere nævnte. For første gang fik galleriet også tilknyttet faste medarbejdere, heriblandt Kaj Pedersen i rammeværkstedet og Klaus Mortensen som gallerist.
bedste sted for os ville være Marais kvarteret i det 3 arrondissement. Og efter lidt tilfældigheder og heldige forhandlinger lykkedes det at leje Rue de Turenne 75. La Galerie Danoise åbnede d. 11 januar 1999 med Poul Anker Bech. Efterfølgende udstillede bl.a. Kjell Nupen, Paul Smulders, Vilmantas, Poul Anker Bech, Elle-Mie Ejdrup Hansen, Peter Carlsen. Men, dansk og fransk kultur har det måske lidt svært med hinanden. Franskmændene har måske mest lyst til at fokusere på deres egne kunstnere og ønsker mest af alt at tale med folk fra deres eget land. Derfor blev Maria Lund og jeg enige om, at hun fra 2003 overtog Galerie Danoise, og siden har hun holdt fanen højt i sit nye galleri med navnet Galerie Maria Lund, som fortsat ligger i Rue de Turenne.
I 1993 blev de første tanker om en kunstforening skabt. Først og fremmest fordi galleriet ønskede sig en kreds af mennesker omkring sig, som både kunne lide galleriets kunst og samtidig skabe aktiviteter relateret til galleri NB. I 1996 startede 30 medlemmer kunstforeningen NB. I dag har Kunstforeningen NB 260 medlemmer fordelt over hele landet. Og det er stadig kunsten som er omdrejningspunktet, tilsat hyggelige tiltag af forskellig art, medlemstilbuddene med rejser til internationale kunstnere, interne arrangementer med mad, kunst og vin, foredrag og koncerter er vigtige.
GAS Da galleri NB i 1998 på den måde fik to afdelinger, opstod behovet for at kunne lave en komplet database til effektiv styring af al kunst, kunstnere og kunder. Databasen hedder i dag GAS -Gallery Administration System, og det har udviklet sig til et uundværligt værktøj til driften af et moderne galleri. GAS er nu udviklet så meget, at vi også inviterer andre gallerier til at investere i dette system.
I midten af 90’erne skete der en væsentlig tilgang af udenlandske kunstnere. Og den kunstneriske horisont blev større da galleriet indgik samarbejde med bl.a Kjell Nupen fra Norge - Trondur Patursson og Kári Svensson fra Færøerne, Vilmantas fra Lithauen og Paul Smulders fra Holland. Den internationale tilgang af unge kunstnere fik stor betydning for de efterfølgende års udvikling. 1998 - 2005 En dag i efteråret 1997 så jeg tilfældigvis en lille annonce i Jyllands Posten, hvor en unavngiven person ledte efter en samarbejdspartner, til opstarten af et nyt galleri i Paris. Bag annoncen stod Maria Lund. En ung dansk kvinde, som interesserede sig levende for kunst, og allerede havde adskillige år bag sig i det franske. Efter en opringning til Maria blev det aftalt, at vi skulle forsøge at finde fælles fodslag og et sted i Paris at etablere galleri. Efter grundige undersøgelser af de forskellige gallerikvarterer i Paris fandt vi ud af, at det
Susanne Kam Kristensen 1.april 2000 var galleri NB mærket af den økonomiske krise, som var udløst af IT boblen. I galleri NB savnede jeg mere styring af økonomi og administration, og derfor ledte jeg efter en dygtig og troværdig person, som kunne stå for bogholderiet, budgetlægning og administration. Den person fandt jeg i Susanne Kam Kristensen, som var revisor og havde ansættelse i en privat virksomhed. Hun var samtidig interesseret i kunst og vi snakkede godt sammen. Derfor faldt det helt naturligt, at hun blev galleriets nye administrationschef og senere partner. Roskilde Gasværk I 2002 åbnede vi galleri NB Roskilde. Det skete fordi vi blev tilbudt at købe Galleri 108 på Roskilde Gasværk, hvis nærmeste nabo var Vikingeskibs Museet. Gasværket havde hele 500 m2 til rådighed for galleriet, og i de rustikke rum kunne vi skabe meget forskellige udstillinger og spændende arrangementer. Vi udstillede også en række nye kunstnere, blandt mange kan nævnes Hans Pauli Olsen, Steen Larsen, Jacob Brostrup, Mette Rishøj og Frederik Lindskov.
Ind i mellem var der også plads til udstillinger med et enormt fokus. Vi glemmer aldrig ferniseringen med Vilmantas d 25 september 2004, hvor daværende prinsesse Alexandra skulle åbne hans udstilling. At det skete to uger efter at prins Joachim og prinsesse Alexandra havde annonceret deres skilsmisse, gjorde denne åbning til en mediebegivenhed, som selv den dag i dag indgår i historien om en af markante begivenheder omkring HKH Prins Joachim og grevinde Alexandra. 2005 - 2012 26. november 2005 kunne vi åbne et sprit nyt galleri i Sct. Mathias Gade 14. Efter en total ombygning af det tidligere Mathias Apotek fik vi over 630 m2 specialindrettede lokaler til rådighed. Det gav os mulighed for at dele galleriet op i tre gallerier: MAIN, CENTER og NBeX project. Desuden fik vi plads til administration, boghandel, rammeværksted, ind- og udlæsning og naturligvis et stort lager. Samtidig indgik vi samarbejde med bl.a. Sergei Sviatchenko og Thomas Andersson, og vi udbyggede samarbejdet med adskillige internationale gallerier og kunsthaller. I 2011 fik vi meget generøst stillet lokaler til rådighed af Landsforeningen Liv & Død på Nikolaj Pl. 27 i København. Det gav os muligheden for at præsentere vore kunstnere i hovedstaden. Men afstanden mellem Roskilde og København er kun 35 km, og den naturlige konsekvens blev efterfølgende, at vi flyttede galleriet ud af Roskilde Gasværk d. 1 juni 2012. Dette var lidt af historien bag 25 år med galleri NB. Det har aldrig været kedeligt! Udvælgelse af og samarbejdet med kunstnere, planlægning af udstillinger i og uden for galleriet har altid fyldt meget. Og uden kundernes store opbakning har vi ikke kunnet eksistere som et uafhængigt galleri i så mange år. Det gælder både de private kunder, såvel som de mange offentlige og private virksomheder, der i varierende omfang har købt ind eller fået skabt udsmykninger til deres domiciler. Hvis der i perioder har været antydning af en vis stilstand, har vi altid forsøgt at gøre noget ved det. Altid på ønsket om at kunne dele glæden ved værdifuld kunst med så mange som muligt. Tak til kunstnerne, kunderne, samarbejdspartnerne og medarbejderne. Uden dem var intet muligt. Thorkild NB Nielsen
4
galleri NB Viborg
UNTITLED, 110 x 120 cm
galleri NB Viborg 25.08 – 22.09 Els Cools i NBeX project Paul Smulders i MAIN gallery Zygimantas Augustinus i CENTER gallery Velkommen til ferniseringer på tre soloudstillinger lørdag d. 25 august 13.30-16.00, hvor også kunstnerne deltager. kl. 13.30 Els Cools introducerer sin udstilling. kl. 14.30 Paul Smulders og Zigimantas Augustinus introducerer deres udstillinger.
Paul Smulders Paul Smulders er altid en inspirerende oplevelse. Hans malerier er stærke, intense, koloristiske og fortællende. Paul Smulders er bosiddende i Amsterdam, og har et omfattende CV med udstillinger over det meste af verden. Derfor glæder vi os meget til endnu en udstilling med nye værker af netop ham. Det store spørgsmål i kunsten er i hvilket omfang værket konfronterer os med det uudsigelige og udefinerbare. Det er denne flygtige karakter af et kunstværk, der udtrykker merværdien af et kunstværk, uanset om det drejer sig om et maleri eller et videoklip, et fotografi, et stykke musik eller en installation, et digitalt eksperiment eller et digt. Det er beskuerens egen opfattelse af et kunstværk , hvor den kreerer sin egen historie, som er vigtigst.
5
Men had been keen on women, 100 x 68 cm
Jagtscene, 50 x 40 cm
Zygimantas Augustinas
Els Cools
Vi mødte Zygimantas Augustinas (f. 1973) første gang på den store kunstmesse Art Vilnius 2010, hvor han tiltrak sig vores opmærksomhed. Hans malerier er på en gang frastødende og meget tiltrækkende. Kombineret med en sublim teknik forstår han at udtrykke de dybeste følelser, som et menneske kan rumme. Zygimantas har deltaget i mange udstillinger, bl.a. London, New York og repræsenteret Litauen på Venedig Biennalen. Desuden har han fået Anden Prisen på National Portrait Gallery i London. Derfor er vi naturligvis stolte over at få lov til at præsentere ham i Danmark med denne udstilling.
Els Cools’ malerier fortæller historier om hverdagsagtige begivenheder med en surrealistisk vridning. Historierne foregår i stiliserede rammer og personerne figurerer i scenerarrangementer med kulisser og dekorationer. Over alle scenerier ligger et lag melankolisk støv, som giver billederne en fremmedartet, men alligevel velkendt virkning som i en drøm. I nogle billeder er det landskabet eller scenen, der dominerer og i andre billeder zoomer hun tættere på, og lader personerne blive til egentlige portrætter.
I det tyvende århundrede, for ikke så længe siden, var tingene meget lettere. De ældste blev respekteret, og det var ikke nødvendigt at stræbe efter en yngre og smuk krop. Uartige fyre straffede sig selv ved at skære deres eget hoved af, og mænd var virkelig opmærksomme på kvinder. Folk havde tillid til systemet og livet var hårdt, men meningsfyldt. Værdierne var skattede og ophøjede. Kunstnere brugte meget af tiden på at male og tegne værdiløse ting.
6
galleri NB Viborg
Hollow, 81 x 115 cm
galleri NB 25 år fejres med en Jubilæumsreception Fredag d. 28. September kl. 14-17 Sct. Mathias Gade 14 - Viborg 1. oktober 1987 blev virksomheden galleri NB registreret første gang. 12,5 år senere blev Susanne Kam Kristensen ansat. Efterfølgende blev hun også partner i galleri NB Aps. Det hele skal fejres med en udstilling, hvor mange af de kendte kunstnere fra galleri NB udstiller sammen med flere af de nye kunstnere, som er på vej ind i galleriet. I den anledning glæder vi os til at se alle med et stort hjerte for kunsten og galleri NB.
NBeX project 03.11 – 01.12 Toon Berghahn Reflections Fernisering lørdag d. 3. November kl. 13.30 - 16.00, hvor kunstneren introducerer sin udstilling kl. 13.30. Toon Berghahn (f. 1970) var en af de 10 internationale kunstnere, som deltog i workshoppen 2012 på Viborg International Billboard Painting Festival. Her fandt vi hans bidrag så interessant, at vi ønsker at introducere ham i NBeX project. Hans maleri er tolkninger af udstillinger med abstrakte malerier. Man får populært sagt mindst to malerier i et maleri.
7
Beautiful Bridges, 130 x 110 cm
Galleri NB Viborg 03.11 – 01.12 Sergei Sviatchenko Beautiful Bridges I andledningen af Sergei Sviatchenkos 60 års fødselsdag, markeres han med en stor udstilling. Fernisering lørdag d. 3. November kl. 14.00 -16.00, hvor kunstneren introducerer sin fødselsdagsudstilling kl. 14.30.
Beautiful Bridges, 180 x 150 cm
Sergei Sviatchenko Sergei Sviatchenko (f. 1952) har under hele sin multikunstneriske karriere haft det ekspressive maleri som sit fundament. Beautiful Bridges er skabt i anledning af at Sergei Svaiatchenko i oktober fylder 60 år. Derfor har han det seneste år arbejdet intenst på at skabe nye malerier, som har fundet inspiration i de forskellige perioder og temaer i hans kunstneriske virke i Danmark - helt præcist 1991 - 2012. Sergei Sviatchenkos CV er ualmindeligt omfattende. Udover malerier omfatter hans kunst collage, installation, fashion og udsmykninger. Eksempelvis udstiller han installationer i samarbejde med Tine Bay Lührssen på KunstCenter Silkeborg Bad i dette efterår (08.09 – 16.12). I forbindelse med fødselsdagsudstillingen udgives to smukke bøger, som præsenterer Sergei Sviatchenkos kunst fra 1991 – 2012.
8
galleri NB Viborg
galleri NB København
08.12 – 29.12 Juleudstilling med galleriets kunstnere. Lørdag d. 8. December åbner galleri NB Viborgs Jule Event. Galleriets kunstnere har til denne særlige begivenhed udvalgt et eller flere værker, som i udstillingsperioden kan købes for kun 4.000 kr. pr. værk - uanset højere normalpris! Alle værkerne er unika og de kan ikke reserveres på forhånd, så der er virkelig noget at komme efter. kl. 10 åbner vi dørene til Jule Eventen, hvor vi også serverer et glas portvin, æbleskiver og saft til de mindste. Hvis man stiller sig i kø før kl. 10 får man udleveret et nummer i den rækkefølge man står i køen. Dette nummer giver ret til, at vælge et kunstværk før alle andre bliver lukket ind til udstillingen. Når alle i køen er kommet ind kan man købe ekstra værker efter eget ønske. Ikke solgte kunstværker fra JULEEVENTEN kan indtil d. 22. december stadig købes, og man kan stadig gøre årets kunstkup eller måske finde den perfekte julegave. Værkerne udleveres selvfølgelig med det samme, så udstillingen skrumper i løbet af december måned, indtil alt er solgt. Jule Eventen er en del af årets juleudstilling i galleri NB. Derfor kan man i galleriets øvrige udstillingsrum se udvalgte værker af alle galleriets kunstnere.
galleri NB København 13.08 – 13.10 ON going Exhibition - vi har så mange kunstneres værker, som vi gerne vil præsentere for et stort publikum. Derfor præsenteres en række af vore fremmeste kunstnere i denne udstilling. Hver uge vil udstillingen ændre sig, og nye værker vil blive præsenteret.
9
Into the dream, 115 x 110 cm
18.10 – 10.11 Vilmantas Private Story Udstillingen omfatter Vilmantas nyeste malerier og papirarbejder. Fernisering torsdag d. 18 oktober kl. 17-20, med introduktion kl. 18 ved Thomas Breinholt. Vilmantas (f. 1969) er kunstneren, som har gjort turen hele vejen fra kunstskolen i Kaunas, over Kunstakademiet i Vilnius til samarbejdet med galleri NB i Danmark. Siden 1995 har han haft en dynamisk udvikling i sit maleri, som har givet ham opgaver og udstillinger over det meste af verden. En stor anerkendelse kom i 2009, hvor han blev vinder af Satchi gallery World Wide Show Down konkurrence. Han har desuden skabt en række markante udsmykninger og portrætteret en række kendte personligheder.
Route Atlantic Blue, 100 x 200 cm
16.11 – 15.12 Steen Larsen ROAD vol. II Fernisering fredag d. 16 november kl. 17 – 20, hvor kunstneren introducerer sin udstilling kl. 18. Denne udstilling er Steen Larsens første efter de store markeringer tidligere på året på Sophienholm og KunstCenter Silkeborg Bad. De fleste af Steen Larsens malerier er imponerende, monumentale, og panoramiske. Og ud over spillet mellem lys og mørke, himmel og hav, ser vi også næsten altid et spil mellem natur og kultur i form af for eksempel en bro, et jernbanespor, en landingsbane, en fjern bebyggelse, et spor, en bil eller en vej.
10
Integreret kunst og udsmykninger
Kunst som merværdi I galleri NB er vi meget bevidste om at udsmykninger skal være profilskabende, dialogskabende og skal give stedet et værdifuldt løft for gæster og medarbejdere. Siden 1987 har vi haft fokus på det værdiskabende i kunsten, hvilket har betydet et stort antal udsmykninger i offentlige og private rum. En mental pause i hverdagen skal gerne give fornyet energi og inspiration. I virksomheder og på institutioner er tempoet højt og åndehullerne korte, så hvordan skaber vi mentalt overskud? Virksomhedsudsmykning er en væsentlig del af galleri NB’s profil, fordi vi er overbeviste om at netop kunsten kan give overskud og merværdi, og ikke mindst stof til eftertanke. Kunst kan stimulere kreativiteten, virke inspirerende og måske endda lidt irriterende. For man forstår den ikke altid. Ethvert kunstværk har en unik måde at kommunikere på, og derfor fordrer det, at vi udvider vores sind og udviser tolerance overfor en omverden, der måske er forskellig fra vores egen. På den måde er kunsten en øjenåbner der genererer engagement, opmærksomhed og nye tanker. Med andre ord; mentalt overskud.
Fire vinkler på kunstneriske udsmykninger ”For os er det vigtigt at skabe en arbejdsplads, der signalerer hvad virksomheden står for. Her er kunsten et afgørende parameter. Vi har valgt at udsmykke med en type kunst, som man kan have en debat omkring, fordi det fortæller husets gæster noget om, at her er et kreativt miljø, hvor tingene drøftes. Samtidig sørger kunsten også for at skabe inspirerende omgivelser i det daglige. Ligesom uddannelsesmuligheder, sport, etc., er kunsten også med til at skabe gode rammer i det indre rum. Samarbejdet med galleri NB har været professionelt, og jeg synes vi både er blevet lyttet til og har fået sparring og rådgivning. Jeg kan godt lide personer, der tør stikke næsen frem, og jeg synes samarbejdet har været godt, med mange humoristiske indslag. Vi vil gerne samarbejde i fremtiden.” Ove Klock Adm. Dir. og Koncernchef i Hedeselskabet
Udsmykningen på VGHF fungerer rigtig godt, og bygningen egner sig til moderne kunst. Vores tilgang til udsmykningen er anvendelsesorienteret, for de unge mennesker skal udfordres. Derfor har vi valgt at investere i kvalitetskunst, der vil noget, og får dem til at tænke over nogle ting. Samtidig bliver kunsten også brugt i undervisningen, fx i billedkunsttimerne. Da vi startede samarbejdet med galleri NB var det vigtigt for os at lægge en samlet plan for hvad vi ville have og hvordan det skulle bruges. Arkitekturen spillede en vigtig rolle, og det skulle være kunst, der passede til. Galleriet har givet os gode råd med hensyn til placering og hvilken type kunst, vi skulle vælge. Det har været rart at have sparring i processen, og vi er meget positive overfor et eventuelt fremtidigt samarbejde.” Lone Eibye Mikkelsen Rektor Viborg Gymnasium og HF
”Udsmykningen af muren på Skallerupvej i Aalborg har haft mange gode effekter - både synlige og usynlige. Den synlige effekt er jo et flot maleri, som beboere og forbipasserende kan nyde hver dag, og det kommer til at fungere som et varetegn for boligområdet. Der har også været stor synlighed omkring processen, hvor kunstneren og elever fra Construction College Aalborg har arbejdet sammen - det har været en fornøjelse at se. Samtidig har maleriet også den usynlige effekt, at det har skabt ejerskab blandt de involverede og dem, som har fulgt processen. Det har skabt sammenhold og stolthed fra beboernes side. Jeg synes samarbejdet med galleri NB har været godt og behageligt, og også effektivt. Hvis der opstår et lignende projekt igen, vil vi gerne kontakte galleriet igen.” Lene Hjorth CSR-chef BRF Kredit A/S
”Vi har til huse i et indbydende byggeri, hvor vi har mange gæster. Derfor har vi valgt at lade kunsten understøtte virksomhedens samlede udtryk. Vi har valgt at udsmykke med kunst af god kvalitet, for det signalerer, at her arbejdes på et vist niveau, både internt og eksternt. Hvis kunsten ikke var der, ville det helt sikkert være mere kedeligt; det skal være en ordentlig arbejdsplads. Det har været et fint samarbejde, hvor galleriet har sat sig ind i vores situation og vores produkt, og givet råd og forslag til nogle gode, langsigtede løsninger. Vi forventer en fortsat dialog med galleriet omkring yderligere udskiftninger og omplaceringer, for det er fx også vigtigt at flytte om på kunsten, så man bruger den aktivt i stedet for at se sig blind på den.” Peter Vadstrup Vice Adm. Direktør HMN Naturgas I/S
11
12
Integreret kunst og udsmykninger
Integreret kunst I galleri NB betyder ’integreret kunst’, at vi i nybyggerier og domiciler skaber en unik udsmykning, der af medarbejdere og besøgende opleves som integreret med arkitekturen og styrker bygherrens forventninger til virksomhedens profil. Vi tænker også, at udsmykningen skal medvirke til at give byggeriet dets personlighed. Kendskab Siden 1987 har galleri NB etableret sig blandt de største og mest respekterede gallerier i Danmark. Vores store kendskab til, og nære samarbejde med såvel danske som internationale kunstnere, er vores råstof i formidlingen af kunst. Løsninger Galleriets mange erfaringer og opsamlede ekspertise i gennemførelsen af integrerede udsmykninger betyder, at vi i dag har en særlig afdeling for integreret kunst, der sammen med bygherren og dennes eventuelle arkitekter skaber den bedste kunstneriske løsning i forhold til profil, kvalitet og økonomi.
Merværdi Afdelingen for integreret kunst tilbyder samarbejde på alle niveauer i forhold til arkitekter for nybyggeri, indretning og bygherren. Vi bestræber os på at kunsten integreres i byggeriet med henblik på at skabe unikke og inspirerende løsninger, som et tillæg til byggeriet og dermed skaber merværdi for bygherren. Professionalisme Tillid, troværdighed og professionalisme er nøgleord i vores samarbejde med bygherren og kunstnerne. Derfor udvikler og inspirerer vi os frem til en godkendt løsning, og efterfølgende fastholder vi de indgåede aftaler og følger dem intenst til det endelige resultat. Ligeledes har vi styr på lovgivningen, således at bygherren får en korrekt og optimal fakturering. Referencer Vores referenceliste (cirka 150 udsmykninger) omfatter naturligvis mange virksomheder i såvel den private som den offentlige sektor. Kommende sider er udpluk af seneste udsmykninger. Flere kan ses på vores web www.gallerinb.com og Profil.
Udsmykninger i 2011-12 FF Skagen Total udsmykning af virksomhedens nye domicil i det centrale havneområde i Skagen. Udsmykningen blev gennemført i et tæt samarbejde med Arkitekt Jens Hansen MAA, Frederikshavn og FF Skagens ledelse. De valgte kunstnere skulle fremlægge oplæg og budget for deres udførelse og implementering af deres kunstværker. Herefter valgte bygherren følgende kunstnere til udsmykningen: Sergei Sviatchenko, Kjell Nupen, Bent Holstein, Paul Smulders, Anne Vilsbøll, Kári Svensson, Walter Barrientos og Thomas Andersson til at løse opgaven. Budgetter og tidsfrister blev overholdt og udsmykningen blev rettidigt afleveret i december 2011.
Viborg Rådhus Rådhuset er tegnet af Henning Larsen Architects A/S, og det blev indviet i efteråret 2011. Udsmykningen af Viborgs nye rådhus vækker i dag stor offentlig interesse. Den blev gennemført af den norske kunstner Kjell Nupen, hvis oplæg var, at skabe et naturligt element på forpladsen samt i rådhusparken i form af en større gruppe skulpturelle træer, et stort vandbassin med et keramisk maleri i bunden. Hele 23 individuelle bronzetræer og et bemalet vandbassin på 80 m2 er i dag et integreret kunstnerisk element i rådhusbyggeriet. galleri NB bistod med kontraktindgåelse, rådgivning og koordinering i gennemførelsen af udsmykningsopgaven, som blev afsluttet inden for tidsrammen, og til den aftalte pris.
13
14
Udsmykninger i 2011-12 MURMAL Skallerup Parken, Ålborg Udsmykningen var et integrationsprojekt gennemført i samarbejde med BRF Kredit, Skallerupparkens beboere, Construction College og kunstneren Jacob Brostrup. MurMal var resultatet af et inspirerende samarbejde, hvor beboerne i Skallerup Parken satte ord på deres ønsker, drømme og visioner for boligområdet. Sammen med de lokale unge omsatte kunstneren Jacob Brostrup efterfølgende ideerne til et gavlmaleri, som i dag pryder indkørslen til Skallerupvej.
Forum Advokater, Roskilde I forbindelse med en totalrenovering af Forumadvokaternes domicil, gennemførte galleriet en udsmykning af møderum, kontorer og fællesarealer. I samråd med direktionen valgte vi at lade kunstnerne: Beinta av Reyni, Steen Larsen, Vilmantas, Paul Smulders og Jacob Brostrup gennemføre udsmykningen. Resultatet blev et advokathus med personlighed og nærvær.
Udsmykninger i 2011-12 Camp Logos Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup ønskede at tilføje deres nybyggede kollegium et humant element til glæde for såvel beboerne som offentligheden. Galleri NB skulle definere og udpege egnede kunstnere til opgaven samt koordinere udsmykningen og fastholde budgettet. Kunsten skulle udtrykke energi, ungdom, internationalt mødested, venskab og glæde. Det resulterede i at kunstneren Vilmantas fik stillet faciliteter til rådighed, så han i fuld offentlighed kunne udsmykkede to indgangspartier på i alt 80 m2.
Brønderslev byrådssal Et udsmykningsprojekt hvor galleri NB i samarbejde med borgmesteren og kunstneren rådgav omkring mulighederne for at give den gamle byrådssal et nutidigt løft og samtidig lade kunstværket understøtte salens funktion. Ole Tersløse skabte efterfølgende udsmykningen på computer i 3D-programmer. Motiverne handler om at lave skæve indfaldsvinkler til tingene. Ganske kort fortalt er det en form for fabel over kommunikationsprocessen i et moderne demokrati. Og kunstneren har forsøgt at lave et monument over ytringsfrihedens og kommunikationens vilkår i et moderne vestligt demokrati.
15
16
Kalender efterår 2012
Viborg
NBeX project
København
25.08 -22.09 MAIN Paul Smulders New Collection CENTER In The XX Century Zygimantas Augustinas
25.08 -22.09 Els Cools Scenerier
15.08 – 13.10 ON going Exhibition
28.09 – 27.10 MAIN & CENTER galleri NB’s 25 års jubilæumsudstilling
28.09 – 27.10 NBeX-ere
18.10 – 10.11 Vilmantas Private Story
03.11 – 01.12 Sergei Sviatchenko Beautiful Bridges
03.11 – 01.12 Toon Berghahn Reflections
16.11 - 15.12 Steen Larsen ROAD vol. II
08.12 – 29.12 MAIN & CENTER Jule Event og juleudstilling
08.12 – 29.12 NBeX juleudstilling
14.09 – 16.09 Art Copenhagen 2012 Forum
På www.youtube.com/user/galleriNB kan du se små video klip der fortæller om kunstnerne
Kåre Nissen Gallerist kaare@nbgal.dk
Henrik Sørensen Indramning & Webshop
Hanne Simony Reception hanne@nbgal.dk
Thorkild NB Nielsen Galleriejer thorkild@nbgal.dk
Susanne Kam Kristensen Adm. og økonomi
Sct. Mathiasgade 14 - DK-8800 Viborg Nikolaj Plads 27 · DK-1067 København Tlf (+45) 86 62 82 24 · nbgal@nbgal.dk · www.gallerinb.com
Katja Fabrin pt. på barsel