Humlebæk Syd by Bo Holm-Nielsen

den bæredygtige bydel i Humlebæk Syd

16171

Byotoperne 2

Jeg bor midt i Byotoperne

Japansk kirsebær

Den lette trafik og offentlig transport

Sikre stiforbindelser Mulige grønne ruter Sikker stiforbindelse skabes

Mulig grøn rute til nationalpark kongernes Nordsjælland

Tilslutning til offentlig transpost eks. ruter Tilslutning til nye el-bus ruter

INDLEDNING OG DE SMÅ FORTÆLLINGER ... Beton

Motorvej

Let industri

Åbent land / Projektområde

Robinie

Træbroer

Græs

Klubhus

Mulig grøn rute til nationalpark kongernes Nordsjælland

Tæt-lav beboelse

Kystbane

Patriciervil aer

Sletten Havn

Mulig grøn rute til Nivå station

SEGMENT_HUMLEBÆK  MIDDELKLASSE FAMILIEN  RÆKKEHUSE OG LEJEBOLIGER  GENNEMSNITL. REPRÆSENTATION AF ALDERSGRUPPER OG GNM.SN ANTAL BØRN OVERREPRÆSENTATION SAMLEVENDE, SKILT OG UGIFT CIVILSTATUS  SEGMENTET ER TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE OG TRADITIONELLE FÆLLESSKABSORIENTEREDE  UDDANNELSESNIVEAU MATCHER LANDSGENNEMSNITTET - - KULTURELT OG SPORTSLIGT - MARKANT MINDRE TILSLUTNING IFT. LANDSGENNEMSNITTET

Vi tager ind imellem venner fra andre byer med over til byotoperne. Det er ikke lige vores type huse, men børnene bruger området. Den nye multibane bruger vi til at spille squas i og børnene benytter både de inden og udendørs faciliteter.

FORSTADS RÆKKE Det er skønt med noget nybyggeri, Jørgen har fået arbejde på noget rækkehus opførsel. Vi tager jævnligt over og kigger i flagermusetårnet

FAMILIE OG STUDERENDE  FAMILIER OG STUDERENDE  LILLE BOLIG 60-80 M2 RÆKKE-KLYNGE-KÆDEHUS, ETAGEEJENDOM, - ANDELSBOLIG, LEJERBOLIG  MED BEGRÆNSEDE MIDLER FLEST18-35 ÅR OG 75+  FÆLLESSKABSORIENTEREDE  IKKE STOR INTERESSE FOR SPORT OG KULTUR

Jeg kunne godt tænke mig at flytte i bofællesskab når jeg engang stifter familie, det med at man kigger lidt efter hinandens unger så man også kan få tid til andet er den bedste ide jeg længe har hørt om

Naturstationen

KULTUR FAMILIEN

Spejder

Ungerne bruger de nye udearealer i Byotoperne flere gange om ugen. Vi har flere venner fra andre byer der overvejer at flytte derhen, det er jo lækkert at komme til at bo i noget nyt og så med alt det grønne omkring. Vi har da også kigget på nogle af de huse med have og søkig.

Mose Naturstation

ENLIG SENIORER

Gummibelægning

Robinie

Græs

Børnehuset firkløverne

Hegn Flyderne

 MIDDELKLASSEN  RÆKKEHUS, KLYNGE-KÆDEHUSKKEHUSE 60-100 M2, ANDELLEJEBOLIG  65+ ÅR - SKILT, SEPERERET, ENKE/ENKEMAND UDE AF ERHVERV/PENSIONERET  TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE, TRADITIONELLE-FÆLLESSKABSORIENTEREDE PENSIONISTER  HAVEN, CYKLING OG GYMNASTIK

Dageløkkeskov

Vi synes kollegieboligerne i det nye centrum ser super sprøde ud, så længe de ikke er vildt meget dyrere end det vi har nu så er det lige os

TRADITIONELLE BOLIGBLOKKE

 STUDENERENE  ETAGEEJENDOMME OG BOLIGBLOKKE, MINDRE LEJELEJLIGHEDERKØBER  SAMLEVENDE OG UGIFTE PAR UDEN BØRN 18-24  STUDENTER ELL. ERHVERVSUDDANNELSE. MILJØVENLIGT OG GODT DESIGN OG BETALER GERNE EKSTRA FOR KVALITET

BEBYGGELSES PROCENTER STRUKTUR

EKSKLUSIV RÆKKE

Trampolin

LIVSNYDERNE

MODERNE ØKOFAMILIE

SAMMENBRAGT FÆLLESSKAB

KERNE SUND FAMILIE

Vi kan godt lide der er lys på stierne i Byotoperne, det skaber trykhed om aftenen når vi går tur.

Beach volley

IVÆRKSÆTTEREN

LANDARTDE VELKENDTE BORGERE LANDART LANDART LANDART

Baunebjergskolen

Diget

UTRADITIONEL PENSIONIST

FIRSTMOVER

 VELHAVERE SENIORE  EKSKLUSIV VILLA, BOLIG 200+ M2  VELETABLERET GIFT FAMILIE - 55 + ÅR TEENAGEBØRN 1-2 MODERNE FÆLLESSKABSORIENTEREDE/ MODERNE - HØJERE UDDANNELSE HØJERE FUNKTIONÆRER + SELVSTÆNDIGE ERHVERVSFOLK  TEATER, MALERI, MUSEUM, KLASSISK KONCERT, GOLF, GYMNASTIK LØB - KØBER MILJØVENLIGT OG GODT DESIGN OG BETALER GERNE EKSTRA FOR KVALITET

Langebjergskolen

Bibber er virkelig begejstret for det nye område, vi kommer der flere gange om ugen. Jeg kunne godt tænke mig sådan en underetage med niveaufri indgang og fælles have hvor jeg kan snakke med naboerne og ikke skal holde haven. Jeg spiller kort i Humlehuset hveranden torsdag

Beton

DE NYE BORGERE LIEBHAVERNE

Børnehuset frugthaven

 VELETABLEREDE FAMILIER  ÆLDRE HUSSTANDE EKSKLUSIVE VILLAER OG STORE EJERBOLIGER 1-2 STØRRE BØRN - 50-75+ ÅR  SEGMENTET ER MODERNEFÆLLESSKABSORIENTEREDE, MODERNE, INDIVIDORIENTEREDE  INTERESSERET I HAVEN, KUNST, MALERI, UDSTILLINGER, TEATER GOLF OG LØB - KVALITETSORIENTERET - BETALER GERNE FOR KVALITET OG DESIGN

MELLEM DE 4 BYOTOPER TILBYDES OFFENTLIGE RUMLIGHEDER, DER FORANLEDIGER MØDER MELLEM FORSKELLIGE

KULTURANALYSER REPRÆSENTANTER FRA NÆRMILJØET OG AKTIVITETERNE LANGS STIBÅNDENE OPFORDRE TIL TILFÆLDIGE MØDER. POST DANMARK ER DER CA 4500 POSTADRESSER I HUMLEBÆK VAND IFØLGE STATISTIKKEN VISER CA 300 IKKE REGISTREREDE POSTADRESSER, HVILKET OFTEST UDGØR VIRKSOMHEDER (VIRKSOMHEDERNE ER IKKE INTERESSANTE I DENNE ANALYSE) JORDFORHOLD TERRÆN CATCHMENT AREA

 40+VELSTÅENDE  STØRRE VILLAER PÅ LANDET, MINDRE REPRÆSENTATION AF RÆKKEHUSE, EJERBLIGER, ENKELTHUSE 120-200 M2  3+ BØRN I HUSSTANDEN, GIFT  MODERNE-INDIVIDORIENTEREDE, INDIVIDORIENTEREDE  HAVEINTERESSEREDE - MINDRE KULTURELLE END LANDSGENNEMSNITTET - GOLF OG BADMINTON

Vi elsker den nye skulpturpark og lægger ofte løbeturen forbi Byotoperne. Når Nicoline flytter hjemmefra overvejer at flytte i en af natur villaerne.

Steiner børnehave

Vi elsker den nye skulpturpark. En af vores arkitekt venner er ved at kigge på tegninger til en søvilla, det ville også gøre det nemmere for Søren at komme på arbejde når han kan køre direkte ud til motorvejen.

KARRIERE FAMILIEN

Beton

Grus

Gummipletter

Hegnet bane

Græs

KERNEFAMILIEN

 PENSIONISTER  ÆLDRE HUSSTANDE, ETAGEEJENDOMME OG BOLIGBLOKKE, MINDRE LEJELEJLIGHEDER  ÆLDRE ÆGTEPAR MANGE SAMLEVENDE OG UGIFTE PAR UDEN BØRN FLEST 75+  SEGMENTET ER TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE/TRADITIONELLE  UNDER LANDSGENNEMSNITTET FOR SAMTLIGE IDRÆTSGRENE

Beton

 BØRNEFAMILIEN  HUSSTANDSINDKOMST ER LANDSGENNEMSNITLIG - STORE EJERBOLIGER, VILLAER 100-200 M2, MODERNISERET BOLIG  40+ ÅR- MANGE DER HAR 3+ BØRN - GIFT ELLER ENKE/ENKEMAND  INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE  INTERESSERET I HAVEN OG GØR-DETSELV, CYKLEN SOM TRANSPORTMIDDEL IKKE SÅ MANGE INTERESSER "UDE AF HUSET", IKKE MANGE SPORTSINTERESSEREDE

Robinie

Træbroer

Moderne villa Øko huse Pilotprojekter

Rækkehuse Øko huse

Japansk kirsebær

Kollektiver og rækkehuse

Rækkehuse Kæde klyngehuse

Det nye centrum Etageboliger

Tilskuerhøj

Køligt klima

Lun

Køligt vand

Græs

Beton Klubhus

Trædæk

Robinie

Petanquegrus

Græs

byotoperne Humlebæk Syd, den moderne og bæredygtige by. Humlebæk Syd er et ambitiøst bæredygtigt byudviklingsprojekt. Her fletter de grønne kvaliteter sig med moderne arkitektonisk bebyggelse, og skaber en ny bydel, hvor de planlægningsmæssige strategier bygger på viden, kvalitet og rum til natur, kultur og det gode liv i nær kontakt til det berigende landskab. Humlebæk Den nye bydel placerer sig mellem en velfungerende parcelby og det åbne land. Der ønskes svar der rækker visionært ud i fremtiden, med bæredygtige tiltag, så byen står grøn og indbydende til det travle menneske og vores behov for social kontakt, langsomme oplevelser og nærhed til det danske landskabs diversitet og rigdom.

Humlebæk syd bliver et sted som på eksperimenterende vis kombinere traditionelle bytypologier, infrastruktur og stedspecifikke landskabelige kvaliteter med krav om nye samlivsformer, bæredygtighed, kulturhistorisk bevidsthed, social robusthed og kulturel åbenhed. Resultatet bliver en visionær bydel som vil bliver toneangivende for nye måder at tænke by på. Forslagets strategiske udgangspunkt, sikre at der peges på potentialer og muligheder frem for fastlåste løsninger. I kombination med den faseinddelte borgerinddragelse skaber det en optimal ramme for en tilpasningsdygtig byudvikling som er i stand til at optage og respondere på fremtidige forandringer og behov. Her får du en bolig, hvor baghaven er formet af istidens massive voluminer mens forhaven defineres af fælles brugshaver, legepladser og styrede vandløb. Løsningen indeholder vekslende bymæssige tæthed

Grønne områder Nationalpark kongernes Nordsjælland 4 km

Krogerup skovene

Nationalpark kongernes Nordsjælland 6 km

Laveskov og put and take

som danner rammen om sociale og kulturelle aktiviteter i bofællesskaber, kollektiver, offentlige og semi-offentlige fællesarealer, beboerhuse, spisehuse og kulturhuse. Det tidligere landbrugslandskab transformeres til en landskabspark hvor kunst, kultur, poesi, motion og natur danner en mosaik af oplevelsesmuligheder. Forslaget forsøger at åbne op for en alternativ byudvikling ved at ligge sig i grænselandet mellem traditionelle dikotomier som land og by, natur og kultur, det fysiske og det mentale. Byen og landet, Fingerplanen og kommunens visioner. Humlebæk er beliggende ved Øresundskysten i ”kystfingeren” i 1940’ernes fingerplan for København og omegn. Byen er attraktivt beliggende mellem Esrum sø i vest og Øresund i øst. Nærheden til de parallelle infrastrukturbånd - Helsingørmotorvejen, Hørsholmvej, Strandvejen og kystbanen er kendetegnende for Humlebæk og sikrer god tilgængelighed til især Helsingør, Hillerød, Hørsholm og København.

Motorvej

Let industri

Åbent land / Projektområde

Byen vidner om en mangfoldighed af beboertyper og et miljø med særlige rekreative muligheder. Med Kommuneplan 2009 styrkes en sammenhængende grøn struktur på tværs af landområdet fra Øresundskysten i øst til Esrum sø i vest. Visionerne i programmet om blandt andet social bæredygtighed og interaktion, samt bæredygtig arkitektur og planlægning, vil sammen skabe en spændende hybrid mellem landskab og borgere i det nye Humlebæk. Konkurrenceforslaget har taget udgangspunkt i stedets særpræg og den eksisterende landskabelige og bymæssige identitet. Samtidigt forholder forslaget sig til Fredensborg Kommunes visioner fra Kommuneplan 2009, Strategi 2008, fingerplanen samt planer, der på sigt ved realisering vil påvirke det nye boligområde i Humlebæk, fx ambitionerne om nationalparken

Tæt-lav beboelse

”Kongernes Nordsjælland”. Som pointeret i Kommuneplan 2009 er nærheden til naturen og det åbne land en vigtig del af kommunens identitet. Boliger og boligområder i kommunen skal have høj kvalitet og en klar identitet. Det har været en vigtig målsætning, at ovennævnte planer ses i kontekst sammen med Humlebæks stedlige identitet, nuværende og fremtidige beboere samt oplandet, der kommer til at bruge området. Ambitionen med planforslaget er en interessant vinkel på bæredygtig bosætning i et moderne samfund, fremtidsskuende infrastrukturløsninger og respekt for eksisterende naturkvalitet. OLV- Overordnet landskabelig vision. I Humlebæk syd er landskabets eksisterende herligheder en stor attraktion i den nye bosættelse af området. Landskabets særlige karakter bevares og forstærkes flere steder. Bydelen fletter sig ind i et mangfoldigt, rekreativt landskabsrum, der fungerer som samlingspunkt for vidt forskellige brugere med boligerne placerede som flettede båndbyer i

Kystbane

Patriciervillaer

Sletten Havn

Institutioner

det åbne landskab. De overordnede landskabelige visioner bliver platform for behandlingen af naturen i Humlebæk Syd. Der opstilles ni bud, som er med til at fremme betingelserne for både biodiversitet og dyreliv, og som skaber en unik herlighedsværdi for hele Humlebæk. Beliggenhed og arkitektonisk koncept. Den nye bydel er placeret i det relativt flade landskab syd for Humlebæks store parcelhusområder, der strækker sig fra øst til vest, som et bredt bælte mellem nabovejnettet og vandet. Mod vest støder området mod let industri, mod nord den tættere og urbane del af byen. Med dette udgangspunkt, vil forslagets arkitektoniske, urbane hovedidé tilføre Humlebæk en række karakteristiske bydele, med hver deres kompakthed, byrum, gårde og haver.

Mellem de fire fligede og afgrænsede bydele er redefinerede naturområder, der gennem deres særlige jordbundsforhold og specielle biodiversitet friholdes for bebyggelse. Dette greb giver den nordlige veletablerede parcelhus by, kontakt og adgang til naturen, gennem mulige urbane korridorer. De fire nye byer fastholdes i et indbyrdes fælleskab med naturstregen der løber fra øst mod vest, begyndende ved de store dødishuller og videre i en mere kultiveret naturstreng .

Idræts aktiviteter

Trafik og pendling

byotoperne Pendlertrafik efter størrelse Mulige nye veje Veje der ikke kan benyttes fra vkonkurrenceområdet

Den lette trafik og offentlig transport Mulig grøn rute til nationalpark kongernes Nordsjælland

Sikre stiforbindelser Mulige grønne ruter Sikker stiforbindelse skabes Tilslutning til offentlig transpost eks. ruter Tilslutning til nye el-bus ruter

Mulig grøn rute til nationalpark kongernes Nordsjælland

Let trafik siver ud......................

Mulig grøn rute til Nivå station

Tunge trafikanter ud af området

Landskabelig platform Landskabelig Platform - de 9 bud

•

Dyreliv - vilkår for eksisterende arter skal styrkes

•

Biodiversiteten skal øges.

Naturværdierne - i området skal bevares

Her vandrede Gorm den Grumme

• •

De kulturhistoriske værdier - i området skal bevares

Den grønne kile - der skal skabes sammenhæng fra åbent land til åbent vand

•

Dødislandskabets topografi skal bevares som et særtræk for området

Landskabet - skal udvikles med den naturlige succession som drivkraft

• •

landskabselementer, Naturværdierne og de kulturhistoriske elementer, skal sammentænkes med livet i bydelen.

lokalmiljøet Området skal også fungere som rekreativt område for resten af Humlebæk

byotoperne

Friluftsliv og naturoplevelser midt i Byotoperne.....

GRØN Projektområdet er en kompleks sammensætning af flere naturtyper. Den tidlige landbrugsjord/agerjord, der stadig dækker store dele af arealet, suppleres af flere rige naturtyper, herunder flere vandhuller, vådområder og mindre søer, skov og træbeplantninger, græsningsskråning og græsplæner. Den tidligere landbrugsjord er præget af tidlige tiders dyrkning, og fremstår i dag i det første trin i den naturlige successionsproces, hvor enkelte pionerarter allerede har gjort sit 10

indtog. Vandhullerne og områdets små søer og moser ligger som spredte blink i landskabet, og vidner om istidens dødislandskab. Søerne og vandhullerne har en rig biodiversitet, og ligger hovedsagelig i projektområdets vestlige del. På grænsen op mod bebyggelsen nord for området ligger to større plejede græsplæner. Centralt og syd for området ligger en græsset skråning med et meget stærkt skålformet terræn. Skråningen er bestemt som karaktergivende landskabstræk i LKM, og skal derfor bevares.

Skov og træbeplantninger Vådområder Agerland Græsningsskråning Søer og vandhuller Græsplæner

NATUR

Naturruten

Sumkortet er lavet på baggrund af områdes naturtyper, rumligheder, kulturhistoriske elementer og hensyn til vigtige habitater og flagermusflyvelinjer. Gennem en kvalitativ vurdering af disse er området inddelt i 4 niveauer.

Kulturelementer

Niveau 1: Intet kompromis De kulturhistoriske spor/elementer bevares De eksisterende vandhuller/vådområder bevares Padder og Flagremus

Rumlighed og udsigter

360 360

Niveau 2: Mindre kompromis tillades Udsigten mod skråning mod syd og dennes fremtræden skal helst bevares jf. LKM Niveau 3: Her er der mulighed for at gå på kompromis, hvis der laves erstatning, tages specielle forbehold osv. Beplantning omkring vådområder bevares – de kan evt. erstattes af tilsvarende beplantning andet steds (f.eks. nye vandhuller) Flagermus jagtområder og flyveruter samt padders levesteder mm kan der laves erstatninger for Niveau 4: Her er der mulighed for at gå på kompromis uden erstatning, men evt. med specielle forbehold

“ Når det regner på degnen..... “

byotoperne BLÅ

Hvem vil ikke gerne

ved vandet

12 Vand-opland: Områdets typografi gør at vi får mange små lavninger hvor vand vil samle sig i mindre vådområder, moser og søe

Terrænforhold og vand er tæt knyttet i vores projektområde. Istidslandskabet har efterladt et dødislandskab med mange dødishuller og området fremstår i dag blødt bakket med mindre søer og vandhuller.

19 29

18 18

20 19

18 17 16

1918

20 20

21 191817

21 14

LAR

13 13 13

13 13 13 13 13

18 17

13 13

13 13 1133

20 21 22

13 3 1

15 13

Jordbundsforhold: Områdets undergrund består hovedsagelig af moræneler med en central kile af smeltevandsgrus. Der er stor forskel på de to jordbundsgrundlag med hensyn til indsivning af vand. Moræneleret vil have meget ringe indsivningsevner sammenlignet med smeltevandsgrus der vil være optimalt til nedsivning af vand.

16 13 13

13 13

1617

13 13

26 27

19 17 17

181716

161178

18 1919

21 20 22

20219181

18 18

30 29

29 27

2322

18 18

2120 22

27 2425

26 25

29 28

Natur- og Kulturelementer Området har tre væsentlige natur- og kulturelementer med høj kvalitet og stort potentiale. Her er et antal mosehuller, en uplejet lund (tidligere gårdhave til Skovgård) samt et levende hegn.

Disse elementer iscenesættes, der skabes et område med stor unikness, mangfoldighed og høj kvalitet for dets kommende beboere og brugere. Dette både i relation til biodiversitet, miljø, rekreation, æstetik og aktiviteter.

De stedsspecifikke kvaliteter for de tre elementer: Lunden

Det Levende hegn

Mosehullet

13 Beplantning

Mange gamle træer med tætte kroner samt en mere eller mindre åben, blandet underskov af buske og urter.

En ’vild natur’ med stor variation af buske og træer, nogle frugttræer danner en tæt række af beplantning med et væld af urter som bund.

En meget forskelligartet flora af forskellige vandplante, bl.a. dunhamre og andre sivplanter samt diverse græsser.

Biodiversitet

De mange gamle træer er bl.a. levested og jagtområde for skimmelflagermus og brunflagermus, samt forskellige fugle og insekter.

En meget stabil biotop med mange insekter, fugle, krybdyr og pattedyr. Flyverute for flagermus og spredningskorridor for såvel dyr som planter.

Levested for padder, bl.a. den butsnudede frø og en lang række insekter. Endvidere ’springbræt’, via forbindende korridorer til andre levesteder/mosehuller. Mosehullerne er fredet.

Historie

Den uplejede lund fortæller historien om den udskiftede gård Skovgård, som brændte i 1960’erne.

Læskabende element fra det tidligere kulturlandskab, som endvidere skabte/skaber variation i det dyrkede landskab.

Oprindeligt dødishuller, som fortæller om det gamle dødislandskab.

Rumlighed

Ligger som et markant, skarpt afgrænset rum i det åbne land, et væsentligt pejlemærke.

Skaber rum i landskabet, og er en visuel barriere.

En lukket oase omgivet af beplantning, som danner grundlag for samlingssted for dyr og mennesker

Tidligere gårdhave

Lunden

Lunden Mellem hegn og åbne marker, hvor den tidligere Skovgård engang lå, har vi i dag en frodig lund. Kultur- og naturelementet ´lunden´ ønskes tilgængeliggjort, og områdets potentialer synliggjort. Arealet består af en tæt tilvokset sydlig del med en del gamle træer og en mere åben nordlig del med små lysninger. På grænsen mellem lunden og det omkringliggende åbne land etableres et udkigstårn. Tårnet kan fungere som udkigspost for områdets rige fugleliv om dagen og om natten, når flagermusene forlader deres bo under de gamle træers bark, kan disse observeres fra første parket. Langs den centrale sti gennem lunden placeres ´flagermusdetektorer´, der uden at forstyrre flagermusene, kan gengive sonarsignaler. I den nordlige del af lunden etableres en mindre `naturstation´, der skal formidle hele områdets natur. Naturstationen skal ligeledes fungere som formidlingspavillon for lokalområdet og være tilgængelig for skoler, børneinstitutioner og de lokale spejdere.

Eng

Flagermusdetektor

Naturstation Mod beboelse

Flagermushabitat

Klik Klikklik Klik Klikklik Klikklikklik Klik

Mod beboelse

Åbent land Udsigtstårn

Zone 1 Underskov

Zone 2 Mellemskov

Zone 3 Trækroner

Trækroner er bosted for flere af områdets fugle. Udgør flyveterræn for flagermus

Flagermus bor bag bark og i sprækker på gamle træer

Underskov af mindre træer og buske. Habitat for flere mindre dyr

Flagermustårnet Åbent land

Sti til flagermustårnet Flagermushabitat

Udsigtstårn

Naturstation Spejder

Steiner børnehave

Børnehuset frugthaven

Langebjergskolen Baunebjergskolen Mose Naturstation

Børnehuset firkløverne 15

Diget Hegn Flyderne

Flagermusdetektor “Den grønne sti”

Bålplads

Dageløkkeskov

Pavillion/Shelter Naturstationen

Eng

Det levende Hegn Eng

Hegn

Hegnet er et markant kultur- og naturelement med en rig biodiversitet. Som et lineært beplantningsbælte ligger det i landskabet som et stærkt visuelt plejlemærke. Ved at føre stier gennem hegnet gøres dette kultur- og naturelement tilgængeligt, og iscenesættes med belysning og legeelementer for børn og unge. Hegnet markerer grænsen mellem det bebyggede areal længst mod øst og det åbne eng-areal. Ved at skære huller i beplantningsbæltet indrammes det åbne eng-areal, og der skabes kig mellem by og land. Det levende hegn skaber et lokalklima, der er tilholdssted for vildt og insekter. Hegnets rumligheder gør, at det også fungerer som flyvelinie for områdets flagermus. Mindre åbninger og stier komme ikke til at forstyrre disse flyvelinier, da de ikke ændrer den overordnede rumlighed.

Grønning

Beboelse

Eng

Hegnet udgør et linært habitat og funger som grøn korridor og flyvelinie for flagermus

Hegn

Grønning

Beboelse

Mosehullet Mosen Vi ønsker at synliggøre mosen samtidig med, at vi beskytter den unikke biotop som mosen udgør. Derfor skaber vi kun adgang til mosen på den ene side, og beskytter den anden, der forbeholdes dyrelivet. Etableres der flere mosehuller i området, skal disse følge opbygningen af de eksisterende mosehuller med træ- og buskbeplantning mod nord og åbent vådt græs areal mod syd. Dette skaber en variation af læ-, varme- og solforhold, der forstærker dyreliv i området. Denne minimale forstyrrelse, gør at menneske og natur vil kunne sameksistere.

N S

Beskyttet

Køligt klima

Lunt Lunt vand

Køligt vand Forstyrret

SEGMENT_HUMLEBÆK “Vi tager ind imellem venner med derover og kigger på arkitekturen. Det er ikke lige vores type huse, men spændende med fællesskabstanken og den grønne livstil. Den nye multibane er vi rigtig glade for. Min kone og jeg spiller både badminton og squas, og børnene benytter både de inden- og udendørs faciliteter.”

 MIDDELKLASSE FAMILIEN  RÆKKEHUSE OG LEJEBOLIGER  GENNEMSNITL. REPRÆSENTATION AF ALDERSGRUPPER OG GNM.SN ANTAL BØRN OVERREPRÆSENTATION SAMLEVENDE, SKILT OG UGIFT CIVILSTATUS  SEGMENTET ER TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE OG TRADITIONELLE FÆLLESSKABSORIENTEREDE  UDDANNELSESNIVEAU MATCHER LANDSGENNEMSNITTET - KULTURELT OG SPORTSLIGT - MARKANT MINDRE TILSLUTNING IFT. LANDSGENNEMSNITTET

FORSTADS RÆKKE “Det er en spændende alternativ bydel, men ikke lige noget for os. Vi bruger mest området i fritiden og børnene elsker at komme på tur derover. Flagermustårnet er altid det første vi besøger.”

“Jeg kunne godt tænke mig at flytte i bofællesskab når jeg engang stifter familie. Det der med at man kigger lidt efter hinandens unger og spiser sammen er den bedste ide jeg længe har hørt om”

KARRIERE FAMILIEN  40+VELSTÅENDE  STØRRE VILLAER PÅ LANDET, MINDRE REPRÆSENTATION AF RÆKKEHUSE, EJERBLIGER, ENKELTHUSE 120-200 M2  3+ BØRN I HUSSTANDEN, GIFT  MODERNE-INDIVIDORIENTEREDE, INDIVIDORIENTEREDE  HAVEINTERESSEREDE - MINDRE KULTURELLE END LANDSGENNEMSNITTET - GOLF OG BADMINTON

“Ideen med en skulpturpark er genial. Kombinationen af frisk luft og kunst tiltaler os meget. Vi løber derfor også ofter derovre. Boligerne passer ikke rigtig til vores behov idag, men når Nicoline flytter en dag så kan det da være spændende at bo lidt mere intimt og alternativt i en af naturvillaerne.”

LIEBHAVERNE

“Byotoperne emmer af poesi. Pader, flagermus og en udbrændt gård, det er virkelig noget som giver karakter til bydelen. En af vores arkitektvenner er ved at kigge på tegninger til en søvilla. Det vil også gøre det nemmere for Søren at komme på arbejde når han kan køre direkte ud til motorvejen.”

“Ungerne bruger de nye udearealer i Byotoperne flere gange om ugen. Både i skolen og med spejder. Vi håber at få en af de villaer hvor vi kan sætte vores eget præg på huset. Det bliver især dejligt at få egen have, hvor Ninna kan dyrke grønsager og jeg kan få mit eget værkstedsskur.”

KULTUR FAMILIEN  VELETABLEREDE FAMILIER  ÆLDRE HUSSTANDE EKSKLUSIVE VILLAER OG STORE EJERBOLIGER 1-2 STØRRE BØRN - 50-75+ ÅR  SEGMENTET ER MODERNEFÆLLESSKABSORIENTEREDE, MODERNE, INDIVIDORIENTEREDE  INTERESSERET I HAVEN, KUNST, MALERI, UDSTILLINGER, TEATER GOLF OG LØB - KVALITETSORIENTERET - BETALER GERNE FOR KVALITET OG DESIGN

ENLIG SENIORER

“Bibber er virkelig begejstret for det nye område. Vi går tur der flere gange om ugen. Jeg kunne godt tænke mig sådan en underetage med niveaufri indgang og fælleshave, hvor jeg kan snakke med naboerne og ikke skal holde haven. Jeg spiller kort i Humlehuset hver anden torsdag.”

“Vi synes kollegieboligerne i det nye centrum ser super sprøde ud. Så længe de ikke er vildt meget dyrere end det vi har nu, så er det lige os. Det er også vigtigt at vi gør noget for klimaet og der er Byotoperne et super godt alternativ.”

TRADITIONELLE BOLIGBLOKKE

“Vi kan godt lide der er lys på stierne i Byotoperne, det er så dejlig trygt om aftenen når vi går tur. Byfesterne komme vi ikke til, men når der er seniorcafé i beboerhuset så kommer vi.”

KERNEFAMILIEN  BØRNEFAMILIEN  HUSSTANDSINDKOMST ER LANDSGENNEMSNITLIG - STORE EJERBOLIGER, VILLAER 100-200 M2, MODERNISERET BOLIG  40+ ÅR- MANGE DER HAR 3+ BØRN - GIFT ELLER ENKE/ENKEMAND  INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE INDIVIDORIENTEREDE, TRADITIONELLE  INTERESSERET I HAVEN OG GØR-DETSELV, CYKLEN SOM TRANSPORTMIDDEL IKKE SÅ MANGE INTERESSER "UDE AF HUSET", IKKE MANGE SPORTSINTERESSEREDE

HVEM BOR I BYOTOPERNE

Humlebæk segmenter opdelt efter boligtyper. Der er ca 4500 postadresser i Humlebæk. Alle boligtyper der udgør over 3 % af boligerne er repræsenteret. Flere boligtyper huser flere forskellige segmenter af befolkningen. De udvalgte typer er de statistisk mest fremtrædende. For at fremtidssikre Humlebæk tilbydes dels boligtyper og beliggenheder som kan huse nogle af de typer som i forvejen bor der, samt på sigt huse indbyggerne når de skifter segment. For at skabe en større diversitet skabes boligformer og typer som kan tiltrække andre befolkningsgrupper.

“Milan har altid joket med at når vi flytter herud så rykker New York med! Det super trendy med den Outstanding Architecture midt i naturen. Vores venner fra KBH elsker når vi inviterer på en tur i det grønne eller en super fed udstilling på Lousianna. Og så er det jo super Convenient at bo så tæt på KBH”

DE NYE BORGERE

“København kan bare ikke tilbyde de sammen muligheder. Her kan vi rense vores spildevand i rodzoneanlæg og genbruge regnvandet. Lars skal jo snart færdiggøre sin Ph.d. om Urban Metabolism og så give det jo kun mening at vi flytter herud og begynder af separere vores fekalier.”

“Vi kommer begge to fra forhold hvor alt gik op i karriere. Nu bruger vi mere tid på familien og der er virkelig fart på når børnene er her på én gang. Så er det jo genialt at Magnus kan bruge Naturstationen, Louise hænger ofte ud i multihallen med veninderne og lille Niels elsker at lege med reserve bedste som vi kalder hende.”

FIRSTMOVER

LIVSNYDERNE

MODERNE ØKOFAMILIE

DE VELKENDTE BORGERE

Moderne villa Øko huse

Rækkehuse Øko huse

SAMMENBRAGT FÆLLESSKAB

“Vi fik nok af 00érnes overforbrug så det var vigtigt for os at gentænke vores livstil. I Byotoperne kan vi leve et liv i balance med de nye kollektive boformer som går på tværs af generationer. Vi har ikke brug for nogen stor bolig og når Victorias famillie kommer på besøg bliver de bare indloggeret i delelejligheden.”

Kollektiver og rækkehuse

“Da vi holdt børnefødselsdag for Victor serverede vi sund snack af gulerødde og selleri fra vores økologiske byhave. Vi tager heller ikke længere på ferie til La Santa Sport nu når vi kan lave motion 24-7 lige undenfor døren.”

“Jeg gav Jørn en kikkert i fødselsdagsgave sidste år og nu sidder han næsten hver søndag i fugletårnet. Han er også en ivrig lystfisker og den nye cykelrute til put´n´take søen gør det virkelig nemt. Jeg er nu mest interesseret i historiske haver så vi er også ofte på tur i Kongernes Nordsjælland.”

KERNE SUND FAMILIE “Jeg nyder virkelig at snakke mine unge naboer og områdets mange nydelige børn giver mig så meget glæde i livet. De oplyste stier og niveaufri adgang gør det nemt og sikkert at komme rundt. Og så elsker mine børnebørn at hører eventyr om flagermus og pader”

Rækkehuse Kæde klyngehuse

EKSKLUSIV RÆKKE

UTRADITIONEL PENSIONIST

IVÆRKSÆTTEREN “Med så mange forskellige interessante mennekser samlet på et sted er der virkelig potentiale for at starte noget interessant op. 40 min. til København og Lousianna i baghaven. Hvad ellers kan man ønske sig som kreativ iværksætter.”

Det nye centrum Etageboliger

Segment Humlebæk

Segment Humlebæk For at kunne etablere grundlaget for en god planlægning skal man vide hvem man planlægger for. Humlebæk i dag har ca. 4500 postadresser og ca. 10 000 beboere. Det har været meget vigtigt, at den nye bebyggelse, vand- og landskab integrerer og inviterer den eksisterende bebyggelse og beboere fremfor at ”vende ryggen til”. Planlægningen skal rumme en forskellighed af beboertyper med forskellige krav og behov til både boligen og det omgivende miljø. Arbejdet med segmenterne i Humlebæk giver en række beboerprofiler, der har været anvendt i planlægningen af konkurrencematerialet. Der er opstillet 9 ”prototyper” på nuværende borgere og deres ønsker, drømme og behov til planen.

plan 2009 nævnes det, at det er Byrådets ambition, at ”styrke det enkelte bysamfunds identitet, befolkningsmæssige mangfoldighed og sociale kontakt mellem beboerne i forbindelse med indpasning af nyt boligbyggeri”.

Analyser af Humlebæk giver et facetteret billede af forskellige bebyggelsestyper og hvilke personprofiler byen består af. Billedet af de repræsenterede husstande, giver et overordnet billede af, hvad beboere kan have af præferencer i forhold til natur, fritid, kultur mm. Profilerne kan give et billede af, hvor villig man er til at benytte faciliteter i den nye by, bo i hus uden parkeringsplads ved døren eller bruge en kunst-rute i landskabet. Den aktuelt registrerede beboersammensætning i Humlebæk viser, hvilke segmenter, der kan være interessante at tiltrække, for at opnå en mangfoldig bysammensætning. I konkurrencebesvarelsen er der lagt vægt på at befolkningssammensætningen skal udvikle sig socialt og økonomisk bæredygtigt og et varieret boligudbud tilpasset borgernes behov i alle livsfaser kan være med til at styrke denne udvikling som beskrevet i Kommuneplan 2009. I Kommune-

Bebyggelsesformer og naboskaber. I Strategi 2008 fastlagde Byrådet, at ”kommunen skal være et godt bosted med et varieret boligudbud og en mangfoldig og balanceret befolkningssammensætning. Boliger og boligområder skal være bæredygtige og skal bygge videre på de 4 bysamfunds kvaliteter og identitet”. Det er målsætningen, at styrke den miljømæssige og sociale bæredygtighed i eksisterende og kommende boligområder. Den nye bebyggelse skal spejle sig i denne ambition og samtidig forholde sig til, at familiemønstrene har ændret sig de seneste år. Der er behov for at gentænke den moderne bolig, der akkommoderer den moderne familie. Der er en tendens til, at vores boliger bliver større og større, hvilket ikke umiddelbart foreneligt med en bæredygtig tankegang. Der skal både tages hensyn til

I konkurrencebesvarelsen fokuseres der bl.a. på bæredygtige principper i bred forstand, herunder miljømæssig, kulturel/social og økonomisk bæredygtighed. Den kulturelle/sociale bæredygtighed i samfundet baserer sig på, at planlægge for både nuværende og nye indbyggere. Det er essentielt, at planlægge for rumligheder og en naturkarakter, der opfordrer til interaktion, uformelle møder, friluftsliv, kunst i landskabet mm.

beboerne og til ambitionen om at bygge bæredygtigt. De moderne fællesskaber kan være løsningen på problematikken. Her bygges den private bolig, en lille privat have/udeareal, et offentligt indendørs delerum samt en offentlig ”indkørsel/parkering”. Som sammenligning vil et traditionelt parcelhus bestå af en privat stor bolig og en privat stor have og en privat indkørsel. Ved at knytte enkelte boligfunktioner til flere bebyggelser spares der etagekvadratmeter i den enkelte bolig og der skabes samtidig mulighed for fællesskab, sociale relationer på tværs af forskellige boligenheder. Det er vigtigt at understrege, at i modsætning til 1960ernes kollektiver hvor man kunne dele stort set alle rum i boligen, er det i dag vigtigt at værne privatheden i den enkelte bolig. Fællesskabet skal være et tilvalg og de fælles rumligheder kan dække over funktioner som fx køkkenhave og vaskehus. Et multirum kan fungere med flere funktioner som storkøkken, hjemarbejdsplads, minibiograf, whistklub, legestue for børnene, gildesal, gymnastiksal. Der bliver flere og flere enlige i vores samfund. Denne form for bebyggelse, vil give anledning til uformelle møder i fx et fællesvaskehus, eller en fælles nyttehave og forestilles at kunne tiltrække yngre fællesskabsorienterede ressourcestærke familier. Planlægningen af konkurrenceområdet vil også bestå af etagebyggeri og mere traditionelle en-familie huse så planen opnår den mangfoldige beboersammensætning der er ambitionen

Brugerinddragelse Spaceshaper De kunstinteresserede

Skoleeleven + læren

Børnehavebarnet + pædagoen De rige par m. teenagere

Studerende par

Single studerende

Borgerinddragelse er en essentiel grundlæggende proces for den endelige bebyggelses strategi og udviklingsplan for det 54 hektar store område mellem det Edderkoppespind med temaer åbne land og det eksisterende Humlebæk Adgangsmuligheder I forbindelse med høringen af Strategi 2008 indkom der Dig selv bl.a. følgende bemærkninger til planlægningen af Humlebæk Syd: ” Udbygningen skal ske på baggrund af en grundigt gennemarbejdet plan med omfattende borgerinddragelse i processen”.

Humlebæk spejderne

Sportsudøveren + træneren

Krogerup Højskole

Folkepensionist

Louisiana Politikerne

Enlig +65 Bøsseparret

Enlig mor

Dyresten Rideklub

Velhaverne

Det økologiske par Hr. og Fru Danmark

Sammenbragt familie

Det hippe par

Gårdejerne Golf parret

Rig pensionist

Single Sports parret

e Spac r e shap

Nuværende brugere af Humlebæk og potentielle nye brugere til Humlebæk Syd. Stor bredde i alder, indkomst, uddannelse, socialstatus osv.

Anvendelsesmuligheder

Andre Den nye bydel grænser op til eksisterende bebyggelser, Lokalmiljøet mennesker hvilket gør det ekstra vigtigt at have omgivelserne med, og derfor er det essentielt med dialog. De involverede kan være fremtidige brugere som fx forskellige interessegrupper fra det eksisterende boligområde og by eller fremtidige borgere som ønsker at indgå i udviklingen af den nye bydel. Som mulig inddragelsesstrategi foreslås en proces medVedligehold Design og fremtræden debatoplæg, workshops og høringer, som rådgiverne varetager i samarbejde med byens politikere og forvaltning. En proces, hvor der indgår aktive bidrag fra flere kanter, og dermed sikrer at mange bliver hørt. Herved skabes gode relationer, der opstår ejerskab og tilhørsBæredygtighed forhold til det nye område, om de er fremtidige beboere Boligtypologier eller naboer. Miljø/Omgivelser Det er af stor betydning, at der opnås en bred vifte af opfattelser af det nye område, at der sker en identifikation af styrker og svagheder samt en forståelse for, Eksempel på resultat fra en workshop - nogle temaer hvordan området fungerer for forskellige brugere. Det vil over middel, andre under. Temaer til afdækning afhave en præventiv virkning i relation til konfliktløsning, at hænger af fase/tidspunkt for afholdelse af workshops. der opnås fælles forståelse for forskellige måder, hvorpå et område værdisættes.. Borgerinddragelse sker første gang i fase 0. Dette for at opnå engagement, forankring og interesse tidligst muligt Processen er iterativ og vil gentages flere gange i i forløbet. Endvidere for at få input til det fremtidige bolig- udviklingsforløbet af Humlebæk Syd område vedrørende ønsker og behov både hvad angår bebyggelsen og den fremtidige anvendelse af landskabet – hvilke boligtypologier, hvilke aktiviteter, hvilke bæredygtige tiltag osv. Dette vil danne grundlag for en vellykket opstart og en grundigt gennemarbejdet strategi, der vil resultere i et, socialt mangfoldigt -, bæredygtigt - og Workshop på stedet med facilitator rekreativ attraktivt område til gavn for både nye og gamle beboere, samt brugere.

Bearbejdning af spørgeskemaer

Diskussion af resultat (‘edderkoppespindet’)

En grundigt gennemarbejdet plan

byotoperne i regnvejr Med udgangspunkt i jordbundsforhold, terræn og boligtypologier har vi planlagt den lokale afledning af regnvand. De stedsspecifikke potentialer er direkte afspejlet i håndteringen af regnvand og vi har derfor kun nedsivning på arealer med smeltevandgrus, hvorimod vi fokuserer på tilbageholdning og fordampning på arealer med moræneler. Områdets eksisterende mosehuller har både en høj kulturel og naturmæssig værdi. De fortæller historien om det tidligere dødislandskab, hvor de i dag fremstår som tilbageværende dødishuller. Naturmæssigt har de en høj biodiversitet. Disse elementer er centrale i vores håndtering af regnvand, og vi ønsker med vores LAR løsninger at forstærke denne værdi ved at etablere yderligere mosehuller. Dette dels i form af ”naturlige” mosehuller, der i tørre perioder

vil stå med et lille vandspejl, da vandet vil nedsive og fordampe, mens de i våde perioder vil have en fluktuerende vandstand, som godt, ved megen regn, kan forårsage periodevise, mindre oversvømmelser af de nære omgivelser. Endvidere i form af mere stramme mosehuller, gadekær, som vil skabe liv, oplevelser og variation i gaderummene. Disse vil ligeledes have en fluktuerende vandstand, men kun yderst sjældent, ved meget høj fordampning, tørre helt ud, da her sker en tilbageholdelse af vandet og ingen nedsivning er, her vil endvidere være en meget mere kontrolleret oversvømmelses effekt, da gadekæret vil være ”indrammet” i større eller mindre grad. Ved at etablere et antal nye mosehuller og gadekær skabes der mulighed for at forbinde disse og derved øge herlighedsværdien i byrummene omkring vand elementerne.

“ Regnvand som stor ressource “

Blå kile

LAR snit

Vi anvender ikke de eksisterende mosehuller til den ”daglige” håndtering af regnvand, da disse er i god balance og sårbare overfor kontinuerlig ny tilførsel af næringsrigt vand. De indgår i stedet som oversvømmelsesarealer i tilfælde af meget kraftig, intensitet af regnvand, plan B.

Nye regnvandsbassinner Eksisterende vand Nye kanaler og vandopsamlinger

Snittene viser princippet for, hvorledes regnvandet håndteres omkring to forskellige boligtypologier. Det ene med meget ringe nedsivningsevnen, det andet med god. I den østlige del etableres et antal gadekær, som via kanaler fra boligerne får tilført vand. Her er der grønne tage, hvor en del vand vil blive optaget. I tilfælde af meget kraftig vand vil oversvømmelsen ske til den nærliggende cykelsti (og herefter videre til kloak). I det andet område sker opsamlingen dels i lokale regnbede samt i wadis. I tilfælde med meget regn ledes regnvandet videre til det større græsareal og de eksisterende mosehuller

De to snit viser princippet for henholdsvis vandbalancen i en mose og i et gadekær

Transpiration

Kondensering

Transpiration

Evaporation

Transpiration Overfladeafstrømning

Overfladeafstrømning Fluktuerende vandstand

Fluktuerende vandstand Zone 1 Høj grundvandsbevægelse

Zone 2 Nedsivning Høj grundvandsbevægelse

Zone 3

Zone 1 Nedsivning

Zone 2

Zone 3

kanal

Plan B

Kloak

Cykelsti Grønt tag

Hegn

Grønning

kanal

Grønt tag

Gårdrum

Central kanal Parkrum

kanal

Gadekær

Plan B

Gårdrum

Snitlinje

Jordbund: Moræne ler Nedsivningsforhold: Dårlig Overordnet strategi: Opmagasinering, fordampning, forsinkelse

LAR

Cykelsti

Wadi

Chikane <500 biler/dag

Regnbed

Wadi

plan B kobling til moser Wadi

Wadi

plan B

Mose

Solfanger Wadi

Mose

Wadi

Regnbed

Chikane

Wadi

Regnbed

Infiltrationsplæne plan B

Jordbund: Moræne sand Nedsivningsforhold: Gode Strategi: Nedsivning og fordampning Plan B: Infiltrationsplæne og nærliggende moser

Cykelsti

FASE 0 Anlægges kultur & natur båndet der kæder byen sammen på tværs af det nye byudviklingsområde

lad

ter ræ

eg n

Anlægsetaper ETAPE 1 Den tætte og mest stationsnære bydel mod øst etablleres. Bebyggelsen giver skala og bymæssig karakter til området. Bebyggelsens bypladser, fælleshuse, butikke og enkelt arbejdspladser tilføre liv til området ETAPE 2 Starter med udlægning af infrastruktur og bebyggelsen bygges fra eksisterende villakvarter og mod syd. ETAPE 3 Der anlægges et multifunktionelt fælleshus og p-pladser mod nord. Infrastrukturen udbygges og vejen føres under den øst-vest gående stiforbindelse. ETAPE 4 Infrastruktur anlæggse med mindre stier til projekthuse og naturvillaer, som bliver anlagt tidlige i etape 4. Efterhånden som behovet opstår fortættes inde i midten af enklaven

P-p

ve nd s. l e Ek

av en rd h Gå

ET AP E

ET P-p AP E2 lad se r Ku i te rræ nå pe r e rd t no e r be l gk ikk ag æl e e t fl de r p ade r ark ti ere l br Ku ltu de ug r& bi l na er tu rb ån d

før ET AP P-p es E3 un lad de se rc ri yk ter Ny els ræ tk ti n ult o ur gk hu æl sh de en Fla r ov de er nb cy em ke ale lst i st il a kti vit ete r

go ve rd En go

en sti ke Da

løk

rev

n ter ræ

rev

lad

go ve rd go En

ri se lad

P-p

ET AP

ter ræ

Ve j

Idr æt sh

se lan ds ka b

HELHEDSPLAN_med etapedeling

Mål 1:5000

byotoperne sammenhæng med det moderne medborgerhus.

De 4 byotoper.

De nye bydele kaldes Byotoperne, netop fordi de i deres placering form og opbygning tager særlige hensyn til områdets unikke biotoper og de forskellige stedsspecifikke karakteristika. Byotoperne fastholdes i en åben og stabil struktur, med den robusthed det kræves. De kan fortættes og voluminerne kan vokse uden at stederne mister karakter. Ved skolen mod vest foreslår vi en ny arena, der giver området en række fællesskabsgivende rumligheder der knytter institution og bolig i det offentlige rum. Mellem parcelbyen og de nye byotoper foreslås et moderne medborger- og forsamlingshus, der både inviterer den eksisterende by og den nye indenfor. Boligstruktur består primært af enklave-bebyggelse, som dannes rundt om en fælleshave, der danner ramme om aktiviteter, urtehaver, væksthuse, leg og fællesskab. Enklaverne er i varierede størrelser for at skabe en rumlig variation i fælleshaverne. Disse er rumligt optimeret efter lokale vind, sol og udsigts forhold, således at de er anvendelige til ophold og aktiviteter. Byotop1 mod øst er fortætning og kompakthed stærk, fordi denne bydel vil forstærke Humlebæks centrale områder, og vil skabe flere klassiske byrum end de øvrige. Byotop2, er typologisk ordnet og defineret med større orden end de øvrige. Igen stablet kompakthed, men her med forskelligartede rumforløb der hele tiden skifter karakter med gård – og byrumssiden. En kombination af moderne karre struktur og fritliggende volumen. Byotop3 er området med den mest selvgroede og uensartede opbygning med mange forskellige voluminer og enklaver. Som attraktion er her en boldbane der dels fungerer som overløbsbassin ved særligt voldsom regn, og dels binder de to bydele, parcelhusbyen og de fire byotoper sammen i det fælles omdrejningspunkt i

Byotop4 er placeret i et særligt følsomt naturområde, og danner i sin karakter og bebyggelsesform plan, der inkorporeres i et eksisterende byområde og samtidig tager hensyn til biotoperne. Attraktionen her kunne være et storkollektiv formet som en karré omkring et kæmpe fællesgårdrum. Det samlede forslag griber nænsomt fast i den eksisterende struktur og viser, hvorledes man gennem tæthed, som en af metoderne, kan opnå overordnede bæredygtige planlægning. De bæredygtige grundprincipper virker her naturlige og i tæt sammenspil med vores natur og landskabsmæssige principper, der er udgangspunkt og grundlag for placering af de fire byotoper. Bæredygtighedsprincipper, planlægning og landskab Krydsninger mellem vandforløb og veje, bolig og institutioner sikres med det grønne parkbælte der løber igennem området. Parkforløbet sammenbinder eksisterende og nyetablerede biotoper således af korridorer, levesteder, flyveruter og jagtområder udvides for områdets dyreliv. Den landskabelige bearbejdning tager udgangspunkt i områdets økologiske præmisser således at landskabet og naturen gøres robust overfor fremtidige ændrede klimatiske forhold. Som supplement til eksisterende vandhuller etableres en række nye moser og gadekær som udgør kernen i Byotopernes håndtering af regnvandet. Vandhullerne udgør centrale elementer i områdets øgede biodiversitet og fungerer samtidig som sociale og kulturelle omdrejningspunkter. Gennem et omfattende regnvandshåndteringssystem bliver Byotoperne en naturlig del af landskabets hydrologi til gavn for både flora, fauna, drikkevandsressourcerne og de mikroklimatiske forhold. Byotopernes bæredygtighedsprincipper indebærer et minimalt CO2 aftryk som bl.a. sikres gennem etablering af flere vandhuller og”vådområder” og omlæggelse af landbrugsjorden til mere biodiverse naturtyper gennem en naturlig successionsproces. På sigt er det visionen at bydelens stof- og energikredsløb kan optimeres og udvikles indenfor en bynær kontekst. Allerede i dag gøres bebyggelserne parate således at bydelen løbende kan udvikles når viden, erfaringer og lovgivning muliggør det. Rørføringen sikrer omstilling til

separation af fækalier til fremtidig brug i landbrugsproduktionen og til biogasfremstilling og rensning af gråt spildevand skal i lille omfang gøres i rodzoneanlæg og når teknologien muliggøre det udvides systemet til andre bebyggelser. Arkitektonisk bæredygtighed Den planmæssige bæredygtighed afspejler sig i de integrerede løsninger og tæthedsprincipper. I en fase to , vil der ligeledes blive arbejdet med en arkitektonisk bæredygtighed der indarbejder viden om energi, drift, klimaskærme, lys forhold, varme og naturlig ventilation. Også løsninger med brugsvands virkulation, affaldshåndtering, materialer ”cradle to cradle” vil blive grundlaget for design og arkitektonisk præcisering. I konkurrencematerialet er der vist en række visualiseringer der viser en variation af boligtyper og typologier, med udgangspunkt i segmentanalyserne samt egen arkitektonisk nerve og visioner.

byotopernes landart

“ Eller hvordan man inviterer andre indenfor “

Byggeriet, Byotoperne, starter i en fase uden bebyggelse. En fase der inviterer hele Humlebæk indenfor. Fasen er en landskabsetape, hvor de grønne platforme og greb anlægges og bliver en attraktion der sætter området i spil og skaber tilhørsforhold for både eksisterende Humlebæk beboere såsom nye. Et landskabsrum med kanaler, nye søer, et grønt sammenhængende bælte der følger lavningerne i området, og dermed bliver et naturligt sted for nye vandhuller og søer. Kommunen og de omkringliggende kunstinstitutioner kan invitere lands-art kunstnere indenfor, og dermed skabe en oase for en række oplevelser der knytter til fritidslivet. At gå en tur mellem padder og kunstinstallationer, finde en plads i solen i en af lommeparkerne der knytter sig til stisystemet, nyde lyden af vand der pibler i bække, kanaler og klukker i søer.

Installation

Videokunst

Teater i det fri

Skulptur

Landart

Kunst

Biennale

Dans

Proformance

Vandhåndtering - Opdeles i fire kategorier 2034

2014 1. Sort vand (fra toiletskyl)

2054

Fækalier opsamles i kompostbeholdere og anvendes som brændsel

Fækalier opsamles i kompostbeholdere og anvendes som brændsel og/el gødskning Urin anvendes, efter rensning, til gødskning.

Urin anvendes, efter rensning, til gødskning.

Traditionelt rensningsanlæg

Ikke-spiselige afgrøder

Rensning

Spiselige afgrøder

Åløb Opdelte toiletter

Biogasanlæg

Fæcalier

Kloak

Urin

Biogasanlæg

Kloak Dobbelt rørføring i alle eller udvalgte boligenklaver.

2. Gråt vand (husholdnings spildevand (tøjvask, personlig hygiejne, køkken mm.)) Traditionelt rensningsanlæg

Traditionelt rensningsanlæg

Genbrug til toiletskyl og tøjvask

Sandfilter rensningsanlæg

Rensning Åløb

Rodzoneanlæg med fx. tagrør

Rensning Åløb

Retur til bolig Miljøskadeligt

Andet

Åløb

Kloak Dobbelt rørføring i alle eller udvalgte boligenklaver.

3. Regnvand, forurenet (primært fra asfalterede flader med megen/tung trafik)

Genbrug til toiletskyl og tøjvask

Genbrug som drikkevand

Åløb (evt. grundvandet) Rensning v.hj.a. dobbeltporøst filtrering Indløb

Filtrering fx. v.hj.a. kalk

Udløb med kontrol af vandkvaliteten

4. Regnvand, andet (hustage, mindre veje mm)

LAR løsninger med plads til by udviddelser

Genbrug til toiletskyl og tøjvask Regnbed Opsamling

Mere end bare Lokal Afledning af Regnvand

Footprint & bydensitetsvurdering

Footprint ca. 15.000 m²

Footprint 150.000 m²

Footprint 16.500 m²

Meget høj densitet

Grundareal 585.400 m² 150.000 m²

Illustrationen viser omfanget af 150.000 m² boligareal som et massivt volumen i 2 etager

Illustrationen viser omfanget af 150.000 m² boligareal fordelt på ét etagers villabebyggelser med en gennemsnitlig størrelse på 100 m².

150.000 m² blandet bolig, kontorerhverv og butikker samlet på det østlige areal. Bydelen indeholder karré- og punktbebyggelser i 631 - 15 etager med 10 m husdybde. Med et minimalt fysisk fodaftryk på bare X m² er modellen et... Herudover er den tætte bystruktur et godt bud på fremtidens energioptimerede by.

Footprint & bydensitetsvurdering De 5 modeller visualiserer en bydensitet/ bebyggelsesprocent på 25 % af grundens areal på ca. 590.000 m². Der anvendes her forskellige bytypologier som repræsentatnter for de fremtidige konkrete bebyggelser og enkelt bygninger der vil blive en del af urbaniseringen af arealet. Bytypologierne spænder fra den meget pladskrævende og energislugende boform som f.eks. villaen til den højkompakte og energieffektive punkt- eller karrébebyggelse

Footprint 58.200

Footprint 32.300 m² lav densitet Mellem densitet Høj densitet

Mellem densitet

lav densitet

Målet med bydensitetsvurderingen er primært at undersøge og anskueligøre forskellige bytypologiers pladskrav for at kunne pinpointe bæredygtige og fornuftige urbaniserngsarealer med maksimalt hensyn til de biotoper og naturkavaliteter som findes på arealet. Målet er også at vurdere hvilke bymæssige kampaktheder som kan forventes realistiske/ økonomisk bæredygtige set i sammenhæng med forhold til den eksisterende bys skalaer og udviklingspotentiale. Illustrationen viser omfanget af 150.000 m² blandet etageareal fordelt på et mix af bebyggelsestyper, herunder karré-, stok- og punktbebyggelser i 1 - 4 etager.

Illustrationen viser omfanget af 150.000 m² blandet etageareal fordelt på et mix af bebyggelsestyper, herunder karré-, stok- og punktbebyggelser i 2 - 15 etager. Vores udgangsounkt for den videre proces (se illustrationsplan)

Footprint & bydensitetsvurdering

Resterende areal efter Bio - analyse som kan bebygges (se foregående bio - analyse)

Udvalgte urbaniseringsarealer

Etapeskema for udvalgte urbaniseringsarealer Etape 3

C B

Etape 1

Etape 4

C D

Etape 2

Illustrationen viser at det vurderes at min. 30 % af grundes areal bør firholdes for byggeri af hensyn til biodiversiteten således at der samlet set kan udlægges bydannelser med et samlet grundareal på ca. 415.000 m² svarende til 70 % procent af grundens areal.

Bydensitetsstrategi for udvalgte urbaniseringsareler

Footprint 63.000 m² - svarende til 11 % af grundarealet

1 - 3 etager

2 - 4 etager

1 - 3 etager

3 - 8 etager

Høj bydensistet

Lav bydensistet

Uberørt landskab

Illustrationen viser placering og footprint for udvalgte bytypologier.

Realisering af fortætningspotentiale som etape 5