20121120 lendager arkitekter a3 final by 28875

N Y BY GGE R NE_DISPOSITIONSFORSL AG_22 NOV EMBER 2012

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

I N DHOL DSF ORTEGNEL SE

6. BRUGERINDDRAGELSE

1. INDLEDNING

5. ØKO-NOMI 2. ØKO-SITING

4. ØKO-STRUCT 3. ØKO-LEKTIV Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

I N DHOL DSF ORTEGNEL SE

1. INDLEDNING

NYB YGGER NE

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

INDL EDNING

1. IND L EDN IN G NYBYGGERNE – EN VIDUNDERLIG UDFORDRING ”Fremtiden er bæredygtig – man kun hvis vi gør den til det” Verden over bygges der nyt hele tiden. Et parcelhus i for eksempel England står i gennemsnit 20 år inden det rives ned igen. Det er på ingen måde bæredygtigt. Lendager Arkitekter har derfor taget imod udfordringer om at bygge nyt til nybyggerne med kyshånd, i det vi ønsker at kunne svare på hvordan vi bygger nyt uden at belaste miljøet; vi ønsker at påvise at man godt kan bygge nyt med genbrugte materialer, at man kan skabe et hus der ikke bruger mere energi end det producere, og at man kan skabe en moderne bebyggelse hvor mange funktioner deles.

NYBYGGERNE - EN HISTORISK TRADTION ”Nybyggerne” som ord har flere konnotationer. Man tænker straks på nybyggerne i USA som drog ud vest på for at bygge nyt i pagt med det uforstyrrede landskab. Ser man bort fra klichéerne i Laura Ingels bøger om livet på prærien, rummer fortællingerne også en inspirerende beretning om en familie der som ”first mover” byggede deres eget “shelter” i bæredygtig respekt for naturen. Naturen blev dyrket, passet og plejet; resurser var ikke noget man ødslede med og dagligdagen var det man i dag måske vil kalde “simple men joyfull living”. De amerikanske nybyggere drog som udgangspunkt måske ud på egen hånd – men var dog aldrig alene. Således slog de fleste nybyggere sig ned tæt på mindre byer (om end små). Har kunne man købe kolonial, handle, gå i skole etc. Med andre ord havde byen/samfundet en kollektiv og samlende rolle. På samme måde er Nybyggerne i Næstved både en ambition om at leve i pagt med naturen samtidig med at Nybyggerne også en del af Næstved By og lever i kraft af denne.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

INDL EDNING

VISIONER FOR NYBYGGERNE _NÆSTVED

NYBYGGERNE HAR EN STÆRKERE ØKONOMI VED AT BO GRØNT NYBYGGERNE LEVER LÆNGERE NYBYGGERNE ER LYKKELIGERE NYBYGGERNE HAR HØJ LIVSKVALITET NYBYGGERNE PÅVIRKER IKKE MILJØET NYBYGGERNES BOLIGER PRODUCERER ENERGI

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

INDL EDNING

VISIONER FOR NYBYGGERNE _NÆSTVED

AT SKABE VERDENS BEDSTE BOLIGER AT SKABE ET OMRÅDE SOM FOLK KOMMER LANGVEJS FOR AT BESØGE AT SKABE EN BEYBBELSE DER FORDRE SUND LIVSTIL OG ET BEDERE MILJØ AT SKABE EN ØKONOMISK RENTABEL ARKITEKTUR AT PLACERE NÆSTVED KOMMUNE PÅ LANDKORTET SOM EN VISIONÆR BÆREDYGTIG KOMMUNE DER TØR GÅ FORREST

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

INDL EDNING

CIAL SO

DGNB

Certificeringsordningen, DGNB, som Næstved Kommune har valgt at baserer Nybyggerne på, analyserer meget specifikt en bygning ud fra tre dimensioner, der tilsammen giver et helhedsorienteret billede af bæredygtigheden. De tre parametre er; Miljø, det Sociale og det Økonomiske. Disse tre parametre betyder, at det ikke blot er fx energiforbruget og materialerne, der analyseres i en bygning ved hjælp af DGNB, men også en bygningens rumlige fleksibilitet, bygningens offentlighedsgrader samt blandt andet en bebyggelses potentiale for at dele funktioner etc.

AMBITIØSE MÅLSÆTNINGER ”Vi vil vise, at det er muligt at bygge huse, der lever op til fremtidens krav om sunde boliger med lavt energiforbrug – til en pris, som er på niveau med andre nybyggede huse”, siger borgmester Carsten Rasmussen (S), Næstved Kommune. ”Ydermere skal husene udvikles i et samarbejde mellem arkitekter og de kommende boligejere, så de både bliver smukke og individuelt tilpasset familiernes behov”.

LJØ MI

ØKO

M NO I

Næstved Kommune har med projektet nybyggerne sat den bæredygtige overligger meget højt, og tilstræber med projektet at lave Danmarks måske første certificerede bæredygtige bebyggelse. Det er ikke bare ambitiøst – det er også noget der vækker anerkendelse og genklang; her er en bygherre der tør vise vejen for morgendagens byggeri! Det inspirerer også os som tegnestue!

DGNB

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

INDL EDNING

PASSIVE MATERIALEEGENSKABER SOCIAL DIVERSITET

URBAN INTEGRATION

CIAL SO

TILGÆNGELIGHED

OPTIMAL UDSIGT OG ADGANG TIL UDEAREALER

SELVFORSYNING

DGNB FÆLLESSKAB OG SHARING

FLEKSIBILITET OG MULIGHED FOR PERSONLIG TILPASNING

DGNB

MINIMERING AF FØRINGSVEJE

ORIENTERING I FORHOLD TIL PASSIVE EGENSKABER

LJØ MI

ØKO

M NO I

ØKO

M NO I

LJØ MI

M NO I

OPTIMERET BYGNINGSKROP

TILGÆNGELIGHED

SHARING

ØKO

RUMLIG DIVERSITET

DGNB

PRIVATSSFÆRER LJØ MI

CIAL SO

KLIMAZONER FASEINDDELING

TOPOGRAFI

SOLCELLER FOR ENERGIPRODUKTION

LOKAL MADPRODUKTION

REGNVANDSOPSAMLING OG -GENBRUG

MATERIALER BIODIVERSITET

FORLÆNGELSE AF ÅRSTIDERNE MED VINTERHAVER

STRATEGI FOR VANDHÅNDTERING

GRØNT TAG

ØKO-LEKTIV

ØKO-SITING

MINIMAL PÅVIRKNING AF LANDSKABET

ØKO-STRUCT

LENDAGER ARKITEKTERS DGNB FORTOLKNING DGNBs opdeling af bæredygtighed i miljø, økonomi og det sociale er grundlaget for al arbejde hos Lendager Arkitekter. Hos os er bæredygtighed ikke blot en afdeling ud af mange på en stor tegnestue; bæredygtighed og DGNB er grundlaget for alle vores opgaver. Men DGNB er også et stort og generelt certificeringssystem, som nok kan bruges som huskeliste i løbet af et projekt, men ikke entydigt som metode. Med andre ord er DGNB et vigtigt redskab, men DGNB sikre ikke god arkitektur - det gør dygtige arkitekter. Derfor opererer Lendager Arkitekter med forskellige skalaer (Øko-siting, Øko-lektiv og Øko-struct) indenfor hvilke vi specifikt til hvert projekt fortolker DGNB hjulets tre parametre miljø, økonomi og det sociale.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

INDL EDNING

1. IND L EDN IN G_K ON K LUSI O N DRØMMEN OM LIVET SOM NYBYGGER AL L E - MANGE - F Å

CIAL SO

Den følgende præsentation er Lendager Arkitekters bud på hvordan drømmen om det gode liv som nybygger gøres til virkelighed. Projektet beskrevet er dog i høj grad kun et tænkt eksempel i den forstand at projektet først rigtig kan folde sig ud når Nybyggerne og de kommende brugerne af de fremtidige boliger kommer på banen. Det er dem der skal forme projektet. Læs mere om dette i kapitlet om brugerinddragelse. Lendager Arkitekters grundlæggende ambition for projektet har været at skabe en boligramme indenfor hvilket drømme om at leve i pagt med naturen kan folde sig ud. Vi har skabt en bebyggelse og et hus som er en del af Næstveds smukke natur, hvor brugerne til dels kan være selvforsynende med æbler, kirsebær, æg fra egne høns etc. I bebyggelsen kan man være sig selv men også en del af fællesskabet, og borgerne fra resten af Næstved er stadig mere end velkomne til at komme og nyde den smukke natur på den nye Nybyggersti.

LJØ MI

ØKO

M NO I

Med andre ord er der en stor grad af kollektiv (community sharing) fællesskab i projektet, og læseren vil således undervejs i denne præsentation støde på begreber som alle, mange og få, som er vores bud på en måde at dele bebyggelsen op på således at der både er plads til at være sammen med andre men også rum til at være alene.

God læselyst – vi håber I kan fornemme hvilken glæde det har været for tegnestuens medarbejder at udarbejde dette ambitiøse projekt.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

I N DHOL DSF ORTEGNEL SE

1. INDLEDNING

NYB YGGER NE

2. ØKO-SITING

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

10.

ØKO-SITING

2. Ø K O- S IT IN G Lendager Arkitekter opererer med tre forskellige skalaer (Øko-siting, Økolektiv og Øko-struct) indenfor hvilke vi specifikt til hvert projekt fortolker DGNB hjulets tre parametre miljø, økonomi og det sociale.

URBAN INTEGRATION Udgangspunktet for et velfungerende økosamfund er gode forbindelser til den omkringliggende kontekst. Nybyggerne er derfor forbundet til det offentlige transportnet via cykelstier og vejnet, som befærdes af el-biler og delebiler for en minimal påvirkning af miljøet.

URBAN INTEGRATION CIAL SO

TILGÆNGELIGHED

OPTIMAL UDSIGT OG ADGANG TIL UDEAREALER Nybyggerne bor i et naturskønt område og denne forbindelse mellem beboer og natur er meget vigtig. Husene i projektet er derfor placeret udfra ønsket om den bedst mulige udsigt til flest mulige beboere. Direkte adgangen til udearealerne påvirker nybyggernes motionsvaner positivt, hvilket resulterer i sundere og gladere beboere.

TOPOGRAFI Topografien danner de fysiske rammer for bebyggelserne og bruges aktivt til at skabe hjem der påvirker miljøet mindst muligt og som samtidig påvirker brugernes dagligdag positivt. Topografien udnyttes derfor til at til at skabe udsigt, uderum og naturlig vandafledning. STRATEGI OFR VANDHÅNTERING Vandhåndtering handler ikke kun om vandopsamling og genbrug. Vandets rejse fra højeste punkt til laveste punkt, danner grundlaget for placeringerne af bebyggelserne og vandet skal indgå, som et socialt aspekt i- og imellem boligerne. Naturlig afledning, bassiner og opsamlingssøer mindsker miljøbelastningen samtidig med vandet bliver en del af naturoplevelsen.

DGNB

PRIVATSSFÆRER LJØ MI

FASEINDDELING

FÆLLESSKAB OG SHARING ØKO

M NO I

FÆLLESSKAB OG SHARING Nybyggerprojektet vil få en særlig identitet, hvilket tillader en høj fællesskabsfølelse, som projektet hviler på. Nybyggerprojektet vil hvile meget på den indbyrdes tillid mellem husene og ønsket om at dele til fordel for den økonomiske og den miljømæssige bæredygtighed.

OPTIMAL UDSIGT OG ADGANG TIL UDEAREALER

TOPOGRAFI

BIODIVERSITET

STRATEGI FOR VANDHÅNDTERING

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

11.

ØKO-SITING

2. Ø K O- S IT IN G

BIODIVERSITET Der arbejdes mod en øget biodiversitet i området, da dette øger livsglæden for beboerne og forstærker ideen om at bo i pagt med naturen. Forståelsen af naturlige synergier og cyklusser vil således blive en indgroet del af nybyggernes dagligdag, hvilket vil øge miljøbevidstheden hos beboerne.

URBAN INTEGRATION CIAL SO

TILGÆNGELIGHED

FASEINDDELING En fleksibel landskabsplan og bebyggelsesplan der kan rumme alt fra 6 til 120 boliger er nødvendig for Nybyggerne. Det er vigtigt at vise elementer er på plads allerede når de første 6 boliger etableres, omvendt er der andre ting der kan komme til når der bliver flere nybyggere. Ligeledes er det vigtigt at planen er robust nok til at optage nye behov og justeringer uden at hovedgrebet mister sin styrke.

PRIVATSSFÆRER

TILGÆNGELIGHED Tilgængelighed er en nødvendighed for at opnå den ønskede sociale diversitet. Visse boliger tilpasses derfor de svagt gående, for ikke at ekskludere et segment.

DGNB

PRIVATSSFÆRER LJØ MI

FASEINDDELING

FÆLLESSKAB OG SHARING ØKO

M NO I

Den foreslåede bebyggelsesstruktur lægger op til forskellige niveauer af fællesskab, og der opstår rum og stier der henvender sig hhv. til alle, til de mange og til de få. Dette bibringer fællesskaber i- og på tværs af klyngerne som skaber rumligheder og funktioner, der under normale omstændigheder ikke er økonomisk tilgængelige for en gennemsnitlig dansk familie.

OPTIMAL UDSIGT OG ADGANG TIL UDEAREALER

TOPOGRAFI

BIODIVERSITET

STRATEGI FOR VANDHÅNDTERING

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

12.

ØKO-SITING

LANDSKABET, SKOVBRYNET OG OVERDREVET PÅ SKYTTEMARKEN ER KVALITETER DER UDGØR ET VIGTIGT FUNDAMENT FOR EN FREMTDIG NYBYGGER_BEBYGGELSE. AT LEVE I PAGT MED NATUREN STARTER MED AT SÆTTE PRIS PÅ DET EKSISTERENDE LANDSKABS KVALITETER OG DEREFTER TILFØJE NYE.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

13.

ØKO-SITING

Ringsted 20 minutter i bil

Køge 30 minutter i bil København 60 minutter i bil

Slagelse 20 minutter i bil

Børnehave Skole Kasernen

TOG centrum shopping kultur

TOG

EUC Sjælland Plejehjem Sundhedshus

Bibliotek

NY OMFARTSVEJ

DELE-CYKLER

DELE-ELBILER

ELBIL-OPLADER

Haller og stadion

Rønnebæksholm

ca. 1,5 km // 8 minuter på cykel

NÆRHED TIL BYEN

INFRASTRUKTUR OG REGIONEN_MOBILITET

NÆRHED TIL KOMMUNALE TILBUD

Den nye bebyggelse på kanten af Næstved ligger blot 5-8 minutter væk fra Næstveds centrum på cykel. Bebyggelsen ligger altså tæt på bynære funktioner, hvilket er med til at øge projektets bæredygtighed som helhed.

Bebyggelsen ligger tæt på den nye kommende omfartvej. Således er opkoblingen til resten af regionen yderst optimal. Dog er det vigtigt at Nybyggerprojektet tilbyder andre former for transport end privatbilisme - det er oplagt at tænke i dele- og elbiler samt cykler.

Ingen bæredygtig bebyggelse uden gode kommunale tilbud som dagligdagens rygrad. Igen er placeringen god, idet der er gode kommunale tilbud tæt på. Her kan man cykle til det meste, låne en elbil til stationen og tage den nye Næstvedbane hurtigt indtil København eller gå ned til de kulturelle tilbud på Rønnebækholm.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

14.

ØKO-SITING

Udsigt over landskabet

Byen

Skoven

Udsigt over landskabet

PÅ KANTEN AF BYEN MED TO BEN I LANDSKABETS MULD På Næstved Kasernes gamle øverareal - Skyttemarken - placeres den nye bebyggelse. Her på kanten af byen - med begge ben i overdrevets jord - åbner landskabet sig op mod horisonten, Rønnebæksholm og Skoven. En unik landskabligt placering, som skal udnyttes til fulde. Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

15.

ØKO-SITING

Overdrev Offentligt område

Kote 41 Byggefelt 3

Byggefelt 4

Byggefelt 2

Byggefelt 5

Byggefelt 1

Lavning

Kote 23 Dette skitseprojekts byggefelt

TERRÆNFALD OG VANDAFLEDNING

BYGGEFELTER - GRADVIS UDBYGNING

Det er særdeles unikt at grunden på Skyttemarken falder over 18 meter. Dette er et iboende potentiale som skal udnyttes optimalt. Topografien determinerer i høj grad hvilken vej regnvandet løber. Regnvandshåndtering er et vigtigt punkt for et kuperet terræn, hvor afledningen af vandet sker hurtigt. Der er potentiale i at placer boligerne i forhold til – og dog i sikkerhed fra - vandets naturlige baner, således at risikoen for vandskader Logotype/navnetræk med bomærke minimeres. C: 0% M:0% Y:0% K:100%

En række byggefelter er af Næstved Kommune blevet løst udlagt som grundlag for dette dispositionsforslag. For nemheds skyld bruges disse felter, om end byggefelt 1 betragtes som rækkende helt over til vejen mod øst – altså ind på overdrevets tentativt afmærkede areal.

16.

ØKO-SITING

Kuperet landskab

Dyreliv

Højeste punkt

Rønnebækholm

Lavt græs

ANKOMSTEN TIL SKYTTEMARKEN_UDSIGTEN OVER LANDSKABET Skyttemarkens højeste punkt ligger ved ankomsten til området. Her fra har man se langt ud over det syd-østlige Næstved. Længere nede på grunden er der andre lavereliggende højdepunkter hvorfra der også er god udsigt. Det er helt afgørende at gøre noget særligt ud af disse udsigtssteder ifht. til sigtelinjer og udsyn. Derfor skal de kommende boliger og klynger placeres således at boliger både får udsigt men samtidig også tillader andre stadig at kunne nyde udsigten. Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

17.

ØKO-SITING

Mellemhøjt fyldigt træ

Lavt forgrenet træ

Lavt fyldigt træ

Højt slankt træ

Rosenbusk_Lav Fyldig

Bynke

Slåen Busk

Højt græs Lavt græs

BIODIVERSITET 1_TRÆER

BIODIVERSITET 2_BUSKE

Nybyggernes første byggefelt er omkranset af forskellige træer på alle fire sider – nogen steder tæt andre steder åben og let. På alle fire sider er der dog steder hvor beplantninger åbner sig op og tillader udkig til landskabet. Disse vigtige åbninger skal bevares og holdes nede med en kommende plejeplan for landskabet.

Første byggefelt indeholder buske af forskellige karakter og udtryk, hvilket skaber vekslende rumlige grønne situationer. Den lave beplantning der er en blanding af vilde buske, krat, og forskellige græsarter (høje som lave), definerer således sitet som et sted i tæt kontakt med naturen.

B diverse

nybyggerne_film

grå bunke

slåen

sivgræs

ØKO-SITING

xxxxx

Højdepunkt

Træryk

Lavning

Højt græs

Lavt græs

BYGGEFELT 1_EN VERDEN AF BIODIVERSITET Vand - Et fremtidigt vandløb leder regnvandet en naturlig vej gennem landskabet og munder ud i små søer på steder med mindre fald i landskabet. Vandet bliver et element der tiltrækker dyr, og skaber gode forhold for bestemte planter. Vandet udnyttes f.eks. også til nyttehaverne – regnvand opsamles og bruges til vanding. Fugle - Tilholdssted i træer og buske/krat. En varieret og ”utæmmet” beplantning, som ikke friseres men beholdes som den er, sikre at fugle kan finde føde i buskene med bær. medat bomærke Frøer/vildt - Holder til omkring vandløb og søer – fugtige steder. Det erLogotype/navnetræk altså vigtigt området ikke over-drænes, men at udvalgte steder beholder sin fugtighed. C: 0% M:0% Y:0% K:100%

Hegn/overdrev – De eksisterende passager i landskabet bevares og overdrevet bruges i nogen grad til græsning af dyr.

19.

ØKO-SITING

Overdrev Offentligt område Byggefelt 3

Byggefelt 4

Byggefelt 2

Byggefelt 5

Byggefelt 1

FASEINDDELING_FLEKSIBILITET En fleksibel landskabs- og bebyggelsesplan der kan rumme alt fra 6 til 120 boliger er nødvendig for Nybyggerne. Det er vigtigt at vise elementer er på plads allerede når de første 6 boliger etableres, omvendt er der andre ting der kan komme til når der bliver flere nybyggere. Ligeledes er det vigtigt at planen er robust nok til at optage nye behov og justeringer uden at hovedgrebet mister sin styrke. Der er massere Logotype/navnetræk med bomærke af landskab er gøre godt med når kun de første seks huse er byggede, gør det muligt at opererer med midlertidige funktioner i landskabet, som kan sløjfes efterhånden som Nybyggerprojektet folder sig C: 0%hvilket M:0% Y:0% K:100% ud med flere og flere huse.

20.

ØKO-SITING

Offentlig sti_Nybyggerstien

REKREATIVT OMRÅDE CENTRUM

KÆLKEBAKKE SKØJTEBANE

DELE-CYKELPARKERING

ÆBLELUND

AMFITEATER

LEGESØ DELE-ELBIL

ELBIL-OPLADER

FÆLLESHUS KLYNGE

BÅLPLADS NYTTEHAVE

VÅDOMRÅDE

REGNVANDSSØ

BIOMAJS-MARK

Offentlig sti STI NED TIL RØNNEBÆKSHOLM OG/ELLER SKOVEN

FASEINDDELING_FAS E 1 _6 HUS E Som det aller første udlægges Nybyggerstien - en offentlig sti der løber fra toppen af Skyttemarken ned gennem byggefelterne til området syd for Nybyggerne. Dernæst udlægges seks boliger der tilsammen udgør en klyngeformation der styrker det lille fællesskab gennem bl.a. et centralt gårdrum. Dermed fungerer klyngeformationen som en social enhed i relation til det store åbne landskab. Grundens hældning Logotype/navnetræk med bomærke udnyttes til at lede overskydende regnvand til en regnvandssø ved grundens kote. For at opfylde nybyggernes mål om et 0-forbrug og 0-udledning udnyttes grunden vest for Fasanvej til at plante C: 0% M:0% Y:0% laveste K:100% majs til biobrændsel. Ligeledes producerer nybyggerne egne grøntssager i deres nyttehaver, og kan høste æbler fra æblelunden i øst. Med relativt enkle indgreb skabes varierede rekreative områder, som fx. legesø, kælkebakke, etc.

21.

ØKO-SITING

KIRSEBÆRHEGN

REGNVANDSSØ

FINVÆRKSTED/ATELIER

BRUGSPLÆNE

DRIVHUS HØNSEGÅRD NATUR-LEGEPLADS

FASEINDDELING_FASE 2_24 HUSE Når flere nybyggere har meldt sig under fanen bygges 24 huse, og den første slynge etableres. I takt med at fællesskabet er vokset fra 6 til 24 familier, udbygges nyttehaverne med et drivhus og en hønsegård. I forlængelse af skovbrynet i grundens sydvestlige hjørne anlægges nu en naturlegeplads til alle Nybyggernes børn, ligeledes udnyttes det plane areal over bio-majsmarken til boldspil og andre rekreative Logotype/navnetræk med bomærke aktiviteter. For at fremme biodiversiteten på stedet plantes en kirsebærlund, der i takt med årstidernes skiften byder på en varierende sanseoplevelse langs Nybyggerstien. De mange Nybyggerfamilier kan få C: 0% M:0% Y:0% K:100% glæde af et større fælleshus indeholdende værksted og atelier til kreativ udfoldelse og småreparationer, der ligger smukt placeret med kig til det historiske overdrev.

22.

ØKO-SITING

Offentlig sti

Slynge 3

CENTRUM

REGNVANDSSØ

DYREFOLD

Stort fælleshus STORT FÆLLESHUS/SAUNA

SEKUNDÆR STI FOR DE FÅ

Slynge 2

FÆLLES STI FOR ALLE - OGSÅ FOR NÆSTVEDS BORGERE NATUR-LEGEPLADS

Slynge 1

Offentlig sti STI NED TIL RØNNEBÆKSHOLM OG/ELLER SKOVEN

FASEINDDELING_FASE 3_3X24 HUSE Efter en årrække er Nybyggerområdet blevet et veletableret boligområde i Næstved. I tilknytning til Nybyggerstien har yderligere 48 familier slået sig ned i to slynger, med tilhørende nyttehaver og fælleshus. På grund af det store fælleskabs forøgelse er der opstået et behov for nye måder at mødes på, og der rejses et stort fælleshus med plads til nye faciliteter såsom sauna, fællesspisning etc. for alle Nybyggere Logotype/navnetræk med bomærke m.m. Som endnu et led i egenproduktionen udlægges en dyrefold for mindre husdyr såsom får og geder, der samtidig giver mulighed for nye udendørs aktiviteter for både børn og voksne. C: 0% M:0% Y:0% K:100%

23.

ØKO-SITING

KIRSEBÆRHEGN

REGNVANDSSØ

REKREATIVT OMRÅDE

DYREFOLD

STORT FÆLLESHUS/SAUNA

REGNVANDSSØ NATUR-LEGEPLADS FINVÆRKSTED/ATELIER

KÆLKEBAKKE

SKØJTEBANE

ÆBLELUND LEGESØ

AMFITEATER

FÆLLESHUS BRUGSPLÆNE

NYTTEHAVE

DRIVHUS

BÅLPLADS VÅDOMRÅDE

HØNSEGÅRD NATUR-LEGEPLADS

REGNVANDSSØ

FASEINDDELING_FULDT UDBYGGET Det fuldt udbyggede nybyggerområde danner ramme om et liv i pagt med naturen. En stor del af naturen fremstår i sin oprindelige frodige og utæmmede karakter og giver således plads til oplevelsen af at leve i tæt forbindelse med naturen, mulighed for en bred vifte af fysisk udfoldelse, samt en skånsom indskrivelse i områdets fauna og flora. Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

24.

ØKO-SITING

NÆSTVED BY CENTRUM

UDSIGT TIL NATUREN

SEKUNDÆR STI FOR DE FÅ

FÆLLES STI FOR ALLE - OGSÅ FOR NÆSTVEDS BORGERE

UDSIGT TIL NATUREN STI NED TIL RØNNEBÆKSHOLM OG/ELLER SKOVEN

ALLE - MANGE - FÅ Den foreslåede bebyggelsesstruktur lægger op til forskellige niveauer af fællesskab, og der opstår rum og stier der henvender sig hhv. til alle, til de mange og til de få. Klyngen skaber det intime fællesskab, slyngerne danner rammen om det lokale fællesskab, alt imens det samlede fællesskab opstår på Nybyggerstien i mødet mellem Næstved by og naturen. Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

25.

Semiprivat passage; sti for de få

Offentlig Nybyggersti gennem klyngen

Den offentlige udsigt ud gennem de fire klynger bevares

Dæk binder klyngerne sammen

TYPOLOGISTUDIE_ HVORFOR KLYNGER OG SLYNGER

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

26.

Parkering på den nordlige side af bebyggelsen

Nyttehaver og legeplads - sekundære forbindelser fører derud!

TYPOLOGISTUDIE_ HVORFOR KLYNGER OG SLYNGER Fire semiprivate grønne gårdrum - med vand igennem som ender i regnvandssøer Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

27.

ØKO-SITING

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

28.

I N DHOL DSF ORTEGNEL SE

1. INDLEDNING

2. ØKO-SITING

3. ØKO-LEKTIV Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

29.

ØKO-L EKTIV

3. ØKO-LEKTIV

Lendager Arkitekter opererer med tre forskellige skalaer (Øko-siting, Økolektiv og Øko-struct) indenfor hvilke vi specifikt til hvert projekt fortolker DGNB hjulets tre parametre miljø, økonomi og det sociale.

SOCIAL DIVERSITET En af grundtankerne bag klyngehusene er den sociale diversitet. Ved at samle forskellige hustyper og derigennem demografier opnås et samfund, med varierende baggrund, behov, og forbrugsmønstre. Denne forskellighed ses som en fordel, da de forskellige familier kan supplere hinandens behov. RUMLIG DIVERSITET Klyngebebyggelsen skaber en vifte rumligheder frem for blot det private og det offentlige. Der skabes således rum for ‘de få’, ‘de mange’ og alle.

REGNVANDSOPSAMLING OG -GENBRUG Formålet med vandhåndteringen er, at mindske belastning på det offentlige net. Sedumtage sikrer en forsinkelse af regnvandet over tid og gør det muligt, at håndtere store nedbørsmængder. Regnvandet opsamles til vanding af udearealer og det overskydende regnvand ledes videre til oplandet, hvor det via gravitationen fordeler sig og siver ned. Boligerne forberedes til brug af regnvand til for eksempel toiletskyl og tøjvask. Regnvandsstrategien minimerer belastning af det offentlig kloaksystem og indeholder muligheden for, at dække 40-50 % af familiens vandbehov. GRØNT TAG Det grønne tag påvirker biodiversiteten positivt og reducerer emissionstabet med 10%

CIAL SO

SELVFORSYNING

RUMLIG DIVERSITET

=100%

SHARING

AFFALDSSTRATEGI

1:1

LJØ MI

ØKO

M NO I

SHARING Ideen om at dele er et resultat af ønsket om at forstærke fællesskabsfølelsen, til gavn for både miljøet og nybyggerne. Dette kommer til udtryk i delebiler, fællesfunktioner, fælles udstyr og fælles værktøj. Hvorfor købe 24 hækkesakse, når man kan reelt set kan nøjes med 4?

SOCIAL DIVERSITET

+83%

REGNVANDSOPSAMLING

LOKAL MADPRODUKTION

-20%

+50% VINTERHAVER

GRØNT TAG

-10%

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

30.

ØKO-L EKTIV

3. ØKO-LEKTIV

FORLÆNGELSE AF ÅRSTIDERNE MED VINTERHAVER Vinterhaverne og boligernes indbyrdes placering skaber et ekstra uderum med læ, dagslys og varme. Taget i vinterhaver medvirker til at holde på den passive solvarme og forlænger dermed tidrumme og perioderne for udeophold uden af gå på kompromis med dagslysadgang i boligerne. Vinterhaver giver øget mulighed for opsamling af regnvand, skåner fællesarealet for vejrmæssig slidtage og reducerer transmissionstabet fra de omkringliggende boliger med minimum 10 %. LOKAL MADPRODUKTION Produktion af mad i vinterhaven og de omkringliggende nyttehaver, øger forståelsen af miljøet tilvejebringelsen af mad og kan potentielt reducere indkøb af madvarer med 20%.

SELVFORSYNING Boligerne projekteres iht. 2020-kravene og bliver selvforsynende med energi – også kendt som et 0-energihus. Husene udnytter dagslyset og solvarmen i alle rum, hvis facade tilpasser sig årstider og behov. Husets udformning skaber mulighed for effektivt, at bruge naturlig ventilation til øget komfort og reduceret energibehov.

CIAL SO

SELVFORSYNING

RUMLIG DIVERSITET

=100%

SHARING

AFFALDSSTRATEGI

1:1

LJØ MI

ØKO

M NO I

MINIMERING AF AFFALD Opførelsen og brugen af bygningen planlægges med operationelle affaldsstrømme, så genanvendeligt affald returneres til økosystemet. Der etableres en rationel og hensigtsmæssig plan for håndtering af affald på byggepladsen med fokus på kildesortering og korrekt og bæredygtigt afskaffelse af denne. Klyngerne planlægges med kildesortering i op til 12 fraktioner, lokalt i de enkelte boliger og med centrale miljøstationer. Organisk affald og haveaffald planlægges komposteret i kompostbeholdere og kan bruges lokalt som ’gødning’ af naturen. Kildesortering og komposteringen bidrager til øget genanvendelse og dermed til mindre affald, mindre resurseforbrug og mindre CO2-udledning. Ved genanvendelse af 1 kg papir opnås en reduktion på ca. 1 kg CO2-udledning.

SOCIAL DIVERSITET

+83%

REGNVANDSOPSAMLING

LOKAL MADPRODUKTION

-20%

+50% VINTERHAVER

GRØNT TAG

-10%

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

31.

ØKO-L EKTIV T YPO L O GI S T UD I ER

PARCEL

RÆKKE

SLYNGE

+ høj grad af privathed + lysindtag fra alle verdenshjørner + maksimal frihed til skræddersyning + private uderum

+ god fællesskabsfølelse + godt forhold mellem overflade og areal + personlige uderum

- ringe fællesskabsfølelse - ringe forhold mellem overflade ogf areal - ringe integration i naturen

- ringe mulighed for personlig påvirkning - lysindtag fra kun to verdenshjørner - mangel på individualitet

+ god fællesskabsfølelse + godt forhold mellem overflade og areal + personlige og differentierede uderum + mulighed for gode fælles uderum + lysindtag fra alle verdenshjørner + maksimal frihed til skræddersyning

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

32.

ØKO-L EKTIV

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

33.

ØKO-L EKTIV

TRIN 1 - LANDSKABETS FALD

TRIN 2 - VANDETS RETNING PÅ OVERFLADEN

TRIN 4 - TERMISK MASSE I FORM AF SKORSTENE LÆGGES UD OMKRING SAMLINGSSTEDET Vandets rejse gennem landskabet danner udgangspunktet for klyngedannelsen og de seks installationskerner lægger sig tæt op af adgang til opsamlet vand. TRIN 3 - PUNKTER, VAND, SAMLING Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

34.

ØKO-L EKTIV

TRIN 5 - BOXMODULER

TRIN 6 - ISOLERING

TRIN 8 - KLYNGEN BINDES SAMMEN De forskellige huse i klyngen bindes sammen af en regulær og let bygbar tagflade. Denne tagflade fungerer som fælles vandopsamling og bidrager til klyngens formmæssige udtryk. TRIN 7 - TAG

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

35.

ØKO-L EKTIV

TRIN 9 - BEARBEJDNING AF TAGFLADEN

TRIN 10 - VANDOPSAMLING OG NYTTEHAVER

TRIN 12 - FÆRDIG KLYNGE Klyngen tilføjes en fælles vinterhave, som forlænger årstiderne og skaber et fællesrum, der kan danne ramme om den enkelte families aktiviteter og de fælles. Mod syd bindes strukturen sammen af et dæk, som samtidig skaber private terasser.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

36.

ØKO-L EKTIV

INSPIRATION

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

37.

ØKO-L EKTIV

KLYNG E _O P S TALT_S YD /1 :5 0

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

38.

ØKO-L EKTIV

KLYNGEPLAN / 1:200

Værelse

DIAGRAM_PRIVATE//FÆLLES UDERUM

Værelse

WC / Bad Værelse

Soveværelse

WC / Bad

Bryggers

Værelse

Bryggers Køkken

Spisestue

Køkken

WC / Bad

Bryggers

WC / Bad

Spisestue

Køkken

Opholdsstue

Værelse Spisestue

Værelse

Opholdsstue

eksponeret landskab

Værelse

Opholdsstue

fælles opholdsdæk og udestue til morgen/aften kaffe, grillplads

WC / Bad Værelse

genbrugs- og byttehal: next-use der sikrer optimal udnyttelse af ressourcer

Soveværelse

Bryggers

Spisestue

Køkken

glastag der giver mulighed for udeophold april-oktober

WC / Bad

Regnvand som et aktivt landskabselement der bl.a. forbedrer akustikken og bevistliggør folk om regnvands håndteringen fiskedam, soppebassin, bassin til papirbådsleg delehylde: spil, haveredskaber, udekøkkengrej regnvandsopsamling fra glastag til vanding af desserthaven, indendørsplanter, vandleg, gulvvask terrassedæk i vinterhaven

desserthaven: jordbær, hindbær, solbær, ribs, rabarber

Opholdsstue

Værelse

overdækket indgangsparti med vindfangsfunktion

Værelse Bryggers

Værelse

Værelse Bryggers

Opholdsstue

WC / Bad

Værelse Køkken WC / Bad

Opholdsstue

WC / Bad

Køkken WC / Bad Spisestue

Spisestue

Soveværelse

terrassedæk mod landskabet

læmure i genbrugstegl og terrasse i landskabet

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

0.5

39.

ØKO-STRU C T

Regnvand som et aktivt landskabselement der bl.a. forbedrer akustikken og bevistliggør folk om regnvands håndteringen kerne i genbrugstegl: regnvandsopsamling, installationer

eksponeret landskab

glasoverdækning der skaber vinterhave og giver mulighed for udeophold april-oktober

terrassedæk i vinterhaven

fælles opholdsdæk og udestue til morgen/aften kaffe, grillplads

delehylde: spil, haveredskaber, udekøkkenredskaber

desserthaven: jordbær, hindbær, solbær, ribs, rabarber

regnvandsopsamling fra glastag til vanding af desserthaven, indendørsplanter, vandleg, gulvvask

solceller til dækning af familiens elforbrug

terrassedæk mod det åbne landskab

sedumbelægning der virker støjdæmpende, forsinker regnvandet og er temperaturregulerende

PERSPEKTIVISK TVÆRSNIT GENNEM EN KLYNGE

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

40.

ØKO-STRU C T

BESPARELSE EMNE

bil

cykelpumpe

boremaskine

hækkesaks

symaskine

madlavning

børnehentning

36 stk

24 stk

7 gang hver uge

5 gang/uge

12 stk

4 stk

2 stk

4 stk

2 stk

1 gang hver 6. uge

1 gang/uge

66%

87,5%

92%

87,5%

92%

98%

80%

sauna

bibliotek

grovværksted

ﬁnværksted

legeplads

vinterhave

0 stk

1/10

0 stk

1/10

1/20

0 stk

1 stk

100%

90%

100%

90%

95%

100%

NORMALT ANTAL fordelt på 24 familier

NYBYGGERNES ANTAL fordelt på 24 familier

PROCENTVIS BESPARELSE

FORØGELSE EMNE

NORMALT TILGÆNGELIGT for familie i boligkvarter

TILGÆNGELIGT for nybygger familie

PROCENTVIS FORØGELSE

ØKONOMISKE, SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE FORDELE VED AT DELES Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

41.

ØKO-L EKTIV

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

42.

I N DHOL DSF ORTEGNEL SE

1. INDLEDNING

2. LANDSKABET

4. HUSET 3. KLYNGEN Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

43.

ØKO-STRU C T

2. Ø K O- S T R UC T

PASSIVE MATERIALEEGENSKABER Udjævner temperatursvingninger og øger den termiske komfort. FLEKSIBILITET OG PERSONLIG TILPASNING Ved at arbejde med boxmoduler i byggefasen sikres den størst mulige fleksibilitet for nybyggerne, samtidig med at huset lettere kan ændres med tiden, og sidenhen demonteres.

PASSIVE MATERIALEEGENSKABER

OPTIMERET BYGNINGSKROP

-10%

FLEKSIBILITET OG MULIGHED FOR PERSONLIG TILPASNING

CIAL SO

ORIENTERING I FORHOLD TIL PASSIVE EGENSKABER Ved at orientere huset rigtigt i forhold til verdenshjørnerne reduceres energibehovet potentielt med 10% MINIMERING AF FØRINGSVEJE

ORIENTERING

-10% LJØ MI

ØKO

M NO I

JORDVARME Som energiforsyning anvendes en varmepumpe med lodrette jordzoner og el-patron til dækning af opvarmningsbehovet og det varme brugsvand. El-behovet til bygningsdrift og husholdningsapparatur dækkes af solceller monteret på taget af boligerne. Samlet dækker denne løsning 100 % af boligernes energibehov. Som opvarmningssystem anvendes der vandbåret gulvvarme i badeværelset, mens der i resten af boligen anvendes centralt placerede varmekilder (lavtemperatur konvektorer/radiatorer). Boligerne indrettes med A-mærkede komponenter, herunder A-mærkede opvaskemaskiner, vaskemaskiner m.m. for, at nedbringe husholdningselforbruget. Tilsvarende er der muligheder for, at tørre tøj uden brug af tørretumbler hvilket medvirker til, at nedbruge bygningens el-behov. Samlet installeres én inverter på 6kW og solceller på ca. 40m2 svarende til 6kW.

SOLCELLER

JORDVARME MED LODRETTE SONDER

=100%

30-40 m2 UPCYCLEDE MATERIALER

-80%

PUNKTFUNDAMENTER

-80%

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

44.

ØKO-STRU C T

2. Ø K O- S T R UC T

PASSIVE MATERIALEEGENSKABER

MINIMAL PÅVIRKNING AF LANDSKABET Ved at arbejde med boxmoduler på punktfundamenter og kun reelle fundamenter under husets ‘kerne’ reduceres bygningens footprint med 80%.

OPTIMERET BYGNINGSKROP

-10%

FLEKSIBILITET OG MULIGHED FOR PERSONLIG TILPASNING

CIAL SO

UPCYCLEDE MATERIALER Erfaringer fra igangværende projekter viser at man kan reducere CO2-udledningen i konstruktionsfasen med op til 80%. SOLCELLER Solcellerne indgår som en integreret del af tagfladen og genererer ved 30-40 m2 per bolig nok energi til at huset kan undvære el-tilførsel udefra.

MINIMERING AF FØRINGSVEJE

ORIENTERING

-10% LJØ MI

ØKO

OPTIMERET BYGNINGSKROP En optimeret bygningskrop kan potentielt set reducere energibehovet til opvarmning med 10%

M NO I

MINIMERING AF FØRINGSVEJE Reducerer varmetab og dermed boligens energibehov

SOLCELLER

JORDVARME MED LODRETTE SONDER

=100%

30-40 m2 UPCYCLEDE MATERIALER

-80%

PUNKTFUNDAMENTER

-80%

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

45.

ØKO-STRU C T

TYPE A

TYPE B

TYPE A

+ 3 soveværelser + Køkken/Alrum + Opholdsstue + 2 badeværelser + Bryggers i forbindelse med vinterhave + Sydvestvendt terasse + Adgang til fælles vinterhave

+ 4 soveværelser + Køkken/Alrum + Opholdsstue + 2 badeværelser + Bryggers i forbindelse med vinterhave + Sydvestvendt terasse + Adgang til fælles vinterhave

+ 5 soveværelser + Køkken/Alrum + Opholdsstue + 2 badeværelser + Bryggers i forbindelse med vinterhave + Sydvendt tagterasse + Adgang til fælles vinterhave

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

46.

ØKO-STRU C T

NORD SYD-VESTVENDT TERASSE

Teglkernen fungerer som termisk masse, der kan absorbere varmen for at undgå overophedning om sommeren. Den kan samtidig hæve temperaturen i åretskoldeste måneder.

SYD

I de nord- og østvendte rum arbejdes der med materialer, som lettere påvirkes af temperatursvingninger, men som naturligt føles varmere.

Soveværelser, bryggers og bad placeres mod nord og nordøst, da de her modtager mindst solstråling og en lavere temperatur er ønskelig.

Mod syd og sydvest arbejdes der ligeledes med materialer der kan absorbere varmen og afgive den og på den måde udligne temperatursvingninger.

VVS og tekniske installationer placeres i teglkernen, så føringsveje minimeres. Teglkernen indeholder således bryggers, gæstetoilet, installationer til køkken samt teknikrum.

Husets funktioner placeres, så de udnytter husets orientering på den mest positive måde. Opholdsog spisestue placeres derfor mod syd og sydvest.

Boxmodul #2: Indeholder Køkken, som lægger sig op af teglkernen for tilslutning til VVS, samt opholdsstue.

Boxmodul #1: Indeholder to nordvendte soveværelser og indgangspartiet.

Boxmodul #3: Indeholder spisestue og masterbedroom, med adgang til større badeværelse.

Ved at arbejde med boxmoduler på punktfundamenter og kun reelle fundamenter under husets ‘kerne’ reduceres bygningens footprint med 80%. Denne byggemetode sikrer samtidig en høj fleksibilitet og et godt grundlag for brugerinddragelse.

Optimal udnyttelse af materialers termiske egenskaber kan påvirker rumtemperaturen med op til én grader. Der spares altså to graders opvarmning på varmeregnskabet i kolde måneder.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

47.

ØKO-STRU C T

Ovenlysvinduerne over køkkenet åbner muligheden for naturlig ventilation, hvilket forbedrer indeklimaet og nedsætter behovet for køling i årets varmeste måneder.

For et bedre indeklima arbejdes der med en højere rumhøjde i opholdsrummene, samt ovenlys i husets dybereliggende rum.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

48.

ØKO-STRU C T

På den store tagflade monteres minimum 40 m2 solceller, hvilket er nok til at dække husstandens behov.

Huset bygges af så stor en andel af ‘upcyclede’ materialer som muligt. Dette kan give en gevinst på CO2-regnskabet på op til 80% i konstruktionsfasen.

Den store tagflade der binder klyngerne sammen dækkes med sedum, der forøger biodiversiteten, sløver vandets rejse mod kloaksystemet og køler bygningen om sommeren.

For at optimere lysforholdene i huset arbejdes der med et vinduesbånd mellem boxmoduler og tagkonstruktionen i øst og vest. Dette bevirker at den lave sol trænger langt ind i boligen.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

49.

ØKO-STRU C T

7900

3600

1800

PLAN / 1:50

8,8 m2

5,0 m2

7900

5,2 m2

3,2 m2

3,7 m2

5,6 m2

5,0 m2

9700

18,0 m2

12,5 m2

Terrasse 3600

11,3 m2

3600

7900

BOLIGTYPE A - 112,8 m2

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

50.

ØKO-STRU C T

11500

PLAN / 1:50

7,5 m2 11,5 m2

7900

11,5 m2

5,2 m2

4,7 m2 15,4 m2

8,1 m2

15100

4,9 m2

4,3 m2

Terrasse

9,3 m2

7200

23,4 m2

9,3 m2

3600

7900

BOLIGTYPE B - 147,7 m2 Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

51.

ØKO-STRU C T

7900

11,5 m2

8,2 m2

14,8 m2

7900

11,5 m2

4300

3600

1390

3,2 m2

5,3 m2

6,0 m2

5,0 m2

3600

4300

7,8 m2

5,5 m2 15100

2,9 m2

10,8 m2

12,5 m2

1470

6430

7200

Terrasse

12,9 m2

13,7 m2

1390

7900

BOLIGTYPE C - 125,2 m2 - Stuen

BOLIGTYPE C - 57,1 m2 - 1. sal Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

52.

ØKO-STRU C T

INSPIRATION

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

53.

ØKO-STRU C T

K : 8,0 M K : 7,8 M

K : 5,0 M K : 4,5 M K : 3,5 M

K :O M K : -0,5 M K : -1,0 M 1

SNIT 2 / 1:50

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

54.

ØKO-STRU C T

OPSTALT_VEST

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

55.

ECOSTRUCT

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

56.

ØKO-STRU C T

Sedum belægning Sternkant og underside af genbrugsaluminium. Højtsiddende vinduesbånd

Facadepaneler af genbrugt aluminium, genbrugt papir, eller lærketræ.

Papiruldsisolering af gamle aviser Badeværelsesklinker af genbrugsglas.

Indervægge af genbrugsgips.

Gulvbelægning af limfri OSB-plader

Teknik-kerne af genbrugte mursten.

Boxmoduler for høj fleksibilitet og lettere demontage.

Genbrugspolystyren Terassebeklædning af planker i genbrugsplast. Punktfundamenter

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

57.

ØKO-STRU C T

Bygningsdel

Termisk masse

Isolering (Ydervæg)

Indre Flader (Gulve)

Isolering (Terræn)

Tagflader + inddækninger

Terassedæk

Indre Flader (Vægge)

Facadebeklædning

Produkt

Gamle Mursten

Papiruld

Kronoswiss Ergofloor Biosfera Jelinek Cork

Barsmark PP-1700

Rheinzink Muncholm Aluminium

UPM Profi

Gypsum Recycle Hisbalit

Richlite Rheinzink Muncholm Aluminium

Upcycle Proces

80% CO2-REDUKTION GENNEM UPCYCLING

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

58.

I N DHOL DSF ORTEGNEL SE

1. INDLEDNING

5. ØKO-NOMI 2. ØKO-SITING

4. ØKO-STRUCT 3. ØKO-LEKTIV Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

59.

Side 1, 20121121_nybyggerne oversigt.ods Nybyggerne enkelt hus, der tages udgangs punkt i et enfamilies hus på 150 m2 brutto.BEregningen er i forhold til erfarings tal på et enkelt hus. Der vil være punkter som ændres ved en samlet udvikling af området.

Side 2, 20121121_nybyggerne oversigt.ods

Salgspris inkl. arbejdstid og moms. 1 Byggeplads 2 Nedrivning

8 Kloak 1 9 Vand

Byggeplads Hegn Skurvogn stillads Kontor Containere materiel og materialer Til- og afrigning affaldscontainere Byggeplads EL Byggeplads VVS ca. 131.020 kr.

3 Bygningsbasis, terræn Fundamenter: Stål skrue fundamenter. opgravning, forankring, stabilgrus, dæk mm "terrændæk" dug genbrugs EPS rottesikringsplade

TOT

ca. 350.000 kr.

TOT

ca. 1.450.000 kr

TOT

ca. 310.000 kr.

14 Byggesum sum TOT

ca. 98.800 kr.

Fælles Opholdsarealer Værksteder Øko sauna Vinterhave overdækning Solceller. Regnvands opsamling faskiner/basin. Fitness/trænings/legepladser. Bål/udekøkken Dele/biler/cykler/anhængere.

4 Ydervægge Teg. Træ/tømmer. Sukker imprægneret fyrtræ. inddækninger af vinduer og døre forskalling til indvendig beklædning. 9 mm Vindspærre diffussionsåben Isolering 400 mm 25x50 mm afstandsliste gips 25 mm Musestop/snefang Ventiwawe brugt 50 X 100 mm x 3 fugemasse TOT

installation

1 stk installation + vandvarmer 10 EL 1 stk installation 11 Ventilation + varme 1 stk installation 12 Sanitet 1 stk toilet håndvask brusearmatur 2 vandarmaturer 13 overflader 30 l spartelmasse vægge 60 l Maling vægge og lofter 10 l træmaling

Afrømning af jord samt bortkørsel TOT

stk

16 TOT

5 Vinduer og døre Alle TOT

ca. 112.000 kr.

6 Gulve og Indervægge vægge 45x95 mm regel 100 mm isolering osb plader 10 mm gips Døre, massiv fyr 40 mm se materiale gulv bad (litex) vådrumssikring gulvfliser fliseklæb flisefuge øvrige gulve fodpanel og gerikt osb plader 18 mm olie el lign lægter 37 X 56 gulvstrøer 45 X 300 mm gulvbjælker væg bad vådrumsgips vådrumssikring vægfliser fliseklæb flisefuge TOT

Samlet økonomier:

ca. 393.000 kr.

Grundkøb.

TOT

ca. 650.000 kr.

Hus 150 m2 kr 9600 incl. Moms.

TOT

ca.1.450.000 kr.

Fælles udgifter,VInter have, anlæg, lejepladser, fælle hus osv.

TOT

ca. 300.000 kr.

Rådgivning pr hus ved 24 huse.

TOT

ca. 100.000 kr.

Samlet sum

TOT

2.500.000 kr.

ca. 148.000 kr.

7 tag Membran Sedum/græstørv/stenurter. undertag/Genbrugs tømmer. afstandslister taglægter snefangsrør EXPO Ø 70mm vindskede stern underbrædder mm. Isolering 500 mm forskallingsbrædt 19x100 mm gips tagrende, nedløb

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

TOT

ca. 226.000 kr.

60.

I N DHOL DSF ORTEGNEL SE

6. BRUGERINDDRAGELSE

1. INDLEDNING

5. ØKO-NOMI 2. ØKO-SITING

4. ØKO-STRUCT 3. ØKO-LEKTIV Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

61.

B RU GERINDDRAGEL SE

6. BRUGER IN DDR A GE L SE DEN KOMMENDE INDDRAGENDE PROCES

Hvordan vil LENDAGER ARKITEKTER inddrage Nybyggerne, hvis I vinder projektet? » Vi vil gerne tilbyde de kommende brugere kvalificeret viden, så det er dem der træffer beslutningerne om, hvordan de vil leve bæredygtigt. Det skal ikke være svært at leve bæredygtigt og det skal ikke være et spørgsmål om at vælge fra - tværtimod. Det skal være enkelt for beboerne at træffe de rigtige valg, og vi tror på at vidensdeling skaber godt bæredygtigt design « » Via dialog vil vi udvikle en fremsynet og visionær bebyggelse, som afspejler de kommende brugere. Dialog skaber medejerskab, gør de bæredygtige beslutninger til noget kollektivt og sørger for at de fremtidige fysiske rammer reelt afspejler de behov de kommende brugere besidder. Kvalificeret rådgiving gør beslutninger om bæredygtige løsninger - og certificeringsmuligheder - gennemskuelige « I denne mappe er kapitlet om brugerinddragelse delt op i treunderpunkter for at guide læseren. Punkterne er; - HVAD ER BRUGERINDDRAGELSE OG HVORFOR GØR MAN DET ? (FORMÅL) - BETYDER BRUGERINDDRAGELSE AT MAN KAN ØNSKE SIG HVAD SOM HELST? - HVORDAN INDDRAGER MAN BRUGERNE? (METODE)

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

62.

B RU GERINDDRAGEL SE

PUNKT 1_ HVAD ER ER BRUGERINDDRAGELSE OG HVORFOR GØR MAN DET ? (FORMÅL)

ARKITEKT

FÆRDIGT BYGGERI

SÅDAN VAR DET ENGANG Groft sagt kan man sige at der blandt arkitekter og planlæggere har hersket en tendens til at ”vide bedst”. Vi har haft en tendens til at tegne huse og byer til andre uden at tage dem med på råd som i sidste ende skulle bo der. Med andre ord har der – lidt karikeret – været en tendens til at arkitekten “engang” gik den lige vej fra skitse til nøglefærdigt byggeri uden at nogen stillede kritiske spørgsmål eller kom med input. Dette er problematisk i forhold til, at dem der flytter ind har deres egne vaner, rytmer og rutiner, som gerne skulle afspejles i huset. Sker dette ikke må det bygges om, og og derved bliver der brugt yderligere unødige resurser.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

63.

B RU GERINDDRAGEL SE

BRUGERE

UDVIKLER

ARKITEKT

BRUGERE

KOMMUNE

SÅDAN ER DET I DAG I dag er der med god grund en stigende interesse for brugerinddragelse. Slutbrugerne bliver i stigende grad inddraget som en del af processen undervejs - de ved alt andet lige mest om deres fremtidige behov. Faktisk er et projekt som Nybyggerne helt utænkeligt uden brugerne, da det jo netop er deres ønsker om – f.eks grader af fællesskab – der skal definere projektet. Således er vi som arkitekter kun katalysator for dels Nybyggernes og dels Næsted Kommunens ambitiøse ideer om et nyt liv som nybygger i pagt med naturen. Vi hjælper gerne med at give projektet form – men indholdet kommer fra den inddragende proces hvor Nybyggerne har det endelig ord. Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

64.

B RU GERINDDRAGEL SE

BRUGERE UDVIKLER

output

input

ARKITEKT

BRUGERE UDVIKLER

input

output

input

KOMMUNE

SÅDAN ER DET I DAG Hvis indholdet skabes i løbet af den inddragende proces som netop påstået og ikke af en egenrådig arkitekt, da er det alfa omega at processen løbende afføder både input og output. Brugere og kommune skal aktivt byde ind med ideer og løbende være sparringspartner for dels hinanden og dels arkitekten. brugerinddragelse kræver aktiv deltagelse.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

65.

B RU GERINDDRAGEL SE

BRUGERE output input

output

input

ARKITEKT

FÆRDIGT BYGGERI BRUGERE

input

KOMMUNE

SÅDAN ER DET I DAG Er brugerinddragelse så en dyr, besværlig og omfattende omvej? Nej, brugerindragelse tager måske lidt mere tid end en sædvanlig proces, men i det der skabes ejerskab, ny og fælles viden, refleksion og forståelse er tiden ikke blot givet godt ud - den er i sidste ende vundet ved at huset er skræddersyet til dem der skal bebo det.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

66.

B RU GERINDDRAGEL SE

FORMÅLET MED BRUGERINDDRAGELSE ER I SIDSTE ENDE AT SIKRE AT SLUTBRUGERNE KAN SPEJLE SIG I RESULTATET - AT RESULTATET ER ET PRODUKT AF DERES VISIONER, ØNSKER OG KONKRET BEHOV. KUN DE ENKELTE NYBYGGER FAMILIER VED REELT HVAD DE DRØMMER OM NÅR DE DRØMMER OM AT VÆRE EN DEL AF Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

DET AMBITIØSE NYBYGGER_PROJEKT. 67.

B RU GERINDDRAGEL SE

PUNKT 2_ BETYDER BRUGERINDDRAGELSE AT MAN KAN ØNSKE HVAD SOM HELST ?

ØKONOMISK RAMME

BÆREDYGTIG RAMME _ DGNB

ARKITEKTONISK RAMME

CIAL SO

ST EK NT KO

SOCIAL DIVERSITET ØKO

M NO I

B RE

LJØ MI

VEDG

SELVFORSYNING

RUMLIG DIVERSITET

BETYDER BRUGERINDDRAGELSE AT MAN KAN ØNSKE SIG HVAD SOM HELST ? Nej – det er en udbredt misforståelse. Der er alt andet lige faste rammer indenfor hvilke drømme og visioner for den kommende bebyggelse kan folde sig ud. Først og fremmest er DGNB en styrende ramme – er ønsker og ideer ikke bæredygtige kan de ikke honoreres. Derudover er økonomi determinerende. Sidst men ikke mindst er der med dette skitseprojekt udstykket nogen arkitektoniske rammer som til dels er gældende. Til dels gældende forstået på den måde at de arkitektoniske rammer er tænkt fleksibelt, men at ideen om ØKO-siting, ØKO-lectiv og ØKO-struct er del af den styrende ramme.

SHARING

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

TILGÆNGELIGHED 68.

B RU GERINDDRAGEL SE

SOCIAL DIVERSITET CIAL SO

SELVFORSYNING

RUMLIG DIVERSITET

DGNB TILGÆNGELIGHED

SHARING LJØ MI

ØKO

LOKAL MADPRODUKTION

M NO I

REGNVANDSOPSAMLING OG -GENBRUG

PASSIVE MATERIALEEGENSKABER

SOCIAL DIVERSITET

ORSYNING

OPTIMERET BYGNINGSKROP

FLEKSIBILITET OG MULIGHED FOR PERSONLIG TILPASNING

FORLÆNGELSE AF ÅRSTIDERNE MED VINTERHAVER

RUMLIG DIVERSITET

ARKITEKTONISK RAMME

DGNB

MINIMERING AF FØRINGSVEJE LJØ MI

ORIENTERING I FORHOLD TIL PASSIVE EGENSKABER

GRØNT TAG

BÆREDYGTIG RAMME

ØKO M NO I

KLIMAZONER SOLCELLER FOR ENERGIPRODUKTION

MATERIALER

MINIMAL PÅVIRKNING AF LANDSKABET

ØKONOMISK RAMME TILGÆNGELIGHED

URBAN INTEGRATION CIAL SO

TILGÆNGELIGHED

OPTIMAL UDSIGT OG ADGANG TIL UDEAREALER

DGNB PRIVATSSFÆRER

FÆLLESSKAB OG SHARING LJØ MI

FASEINDDELING

ØKO

M NO I

NGELSE AF ÅRSTIDERNE MED VINTERHAVER

CIAL SO

TOPOGRAFI

BIODIVERSITET

STRATEGI FOR VANDHÅNDTERING

REGNVANDSOPSAMLING OG -GENBRUG

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

GRØNT TAG 69.

B RU GERINDDRAGEL SE

PUNKT 3_HVORDAN INDDRAGER MAN BRUGERNE? (METODE) debat

filmaften

samtale

foredrag studietur

seminar

SÅDAN UDFØRER MAN BRUGERINDDRAGELSE Brugerinddragelse som metode foregår som oftest som en række af forskelligartede møder (spørgeskemaer, interviews etc. kan også have relevans). Nogle møder kan inkludere mange og andre være helt små. Det afhænger af det ønskede output og hvad outputtet skal bruges til. Det svære er ikke at datosætte møder for brugerinddragelse, men at vide hvornår i processen man har brug for hvilke møder, og med hvilke midler man skal nå frem til det ønskede output; Er der behov for “post it” workshop med forventningsafstemning, en studietur, et oplysende foredrag eller et debatarrangement?) Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

70.

B RU GERINDDRAGEL SE

seminar debat

samtale

filmaften

foredrag studietur

AKTØRER

TID_METODE

FÆRDIGT PRODUKT

SÅDAN UDFØRER MAN BRUGERINDDRAGELSE _ ET MØDE ER IKKE BARE ET MØDE Det er det vigtigt at den tegnestue der vælges som Nybyggernes rådgiver forstår at bruge værktøjerne fra dialogværktøjskassen rigtigt. Et møde er ikke bare et møde men en vigtig anledning til at udveksle viden, hvilket der skal faciliteres ordentligt for. Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

71.

B RU GERINDDRAGEL SE

MANGE

ALLE

FÅ

SÅDAN UDFØRER MAN BRUGERINDDRAGELSE _ HVEM ER MED TIL HVILKE MØDER Værktøjerne fra dialogværktøjskassen henvender sig til forskellige aktører og forskellige bruger- og interessentgrupper. Til dette projekt opererer Lendager Arkitekter også med alle, mange og få i brugerinddragelsesfasen for at give et klart indtryk af hvor mange der er med til de givne møder og ditto, hvor mange der er med til at træffe beslutninger etc på det givne tidspunkt. F.eks er det - ret åbenlyst - ikke alle nybyggerne der skal tage stilling til hvilke gulv der skal lægges i huset hos Nybygger Familie 2. Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

72.

B RU GERINDDRAGEL SE

ALLE

Alle Nybyggere

MANGE

Alle Nybyggere

FÅ

Klynge 1

Familie 1

NYBYGGERNE

ARKITEKT

KOMMUNE nov 2012 præsentationsmøde

jan 2013 FEEDBACK møde

DGNB workshop

marts 2013 evalueringsmøde nyt forslag Visionsmøde

juni 2013 konkretiseringsmøde

sept 2013

Studietur_Eksempelvis Lange Eng

DIAGRAMMTISK TIDSPLAN Følgende er en diagrammatisk tidsplan - på nuværende tidspunkt er det ikke formålstjensteligt at detaljere tidsplanen yderligere. De tynde store cirkler indikerer hvem der faciliteter mødet. De andre cirkler indikerer hvem der er til stede. Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

73.

Nybyggerfamilie 1

FAKTA

TANKER OM / FÆLLESSKABET / KLYNGEN / SLYNGEN / LANDSKABET

TANKER OM / HUSET

Ehendi que mod ullam incim in custe voluptatur? Pa sendundi ta consed quuntibus quis est illorep taturiorio. Eptur reptatibus, ut facit ut pla nonsequo bea nimagnis qui omnihitat. Ut aciis aut que.

REELLE BEHOV / HUSET

Ehendi que mod ullam incim in custe voluptatur? Pa sendundi ta consed quuntibus quis est illorep taturiorio. Eptur reptatibus, ut facit ut pla nonsequo bea nimagnis qui omnihitat. Ut aciis aut que

Ehendi que mod ullam incim in custe voluptatur? Pa sendundi ta consed quuntibus quis est illorep taturiorio. Eptur reptatibus, ut facit ut pla nonsequo bea nimagnis qui omnihitat. Ut aciis aut que. Ehendi que mod ullam incim in custe voluptatur? Pa sendundi ta consed quuntibus quis est illorep taturiorio. Eptur reptatibus, ut facit ut pla nonsequo bea nimagnis qui omnihitat. Ut aciis aut que

DOKUMENTATION_MØDE Det er vigtigt at brugerinddragelsesrådgiveren forstår at indsamle viden fra diverse møder og oversætte denne til arkitektur. Alt for mange brugerinddragelsesprocesser strander ved at informationerne ikke omsættes. Derfor har Lendager Arkitekter udviklet et illustrativt “refererings_system” med det formål at holde styr på inputs til de færdigudviklede boligplaner. Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

74.

B RU GERINDDRAGEL SE

Studietur_Lange Eng

DGNB workshop

Visionsmøde

Nybyggerfamilie 1

FAKTA

TANKER OM / FÆLLESSKABET / KLYNGEN / SLYNGEN / LANDSKABET

ALLE nov 2012 præsentationsmøde

TANKER OM / HUSET

Ehendi que mod ullam incim in custe voluptatur? Pa sendundi ta consed quuntibus quis est illorep taturiorio. Eptur reptatibus, ut facit ut pla nonsequo bea nimagnis qui omnihitat. Ut aciis aut que.

REELLE BEHOV / HUSET

Ehendi que mod ullam incim in custe voluptatur? Pa sendundi ta consed quuntibus quis est illorep taturiorio. Eptur reptatibus, ut facit ut pla nonsequo bea nimagnis qui omnihitat. Ut aciis aut que

MANGE marts 2013 evalueringsmøde

FÅ juni 2013 konkretiseringsmøde

jan 2013 FEED BACK møde

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

75.

B RU GERINDDRAGEL SE

Nybyggerfamilie 1

FAKTA

TANKER OM / FÆLLESSKABET / KLYNGEN / SLYNGEN / LANDSKABET

ALLE nov 2012 præsentationsmøde

TANKER OM / HUSET

Ehendi que mod ullam incim in custe voluptatur? Pa sendundi ta consed quuntibus quis est illorep taturiorio. Eptur reptatibus, ut facit ut pla nonsequo bea nimagnis qui omnihitat. Ut aciis aut que.

REELLE BEHOV / HUSET

Ehendi que mod ullam incim in custe voluptatur? Pa sendundi ta consed quuntibus quis est illorep taturiorio. Eptur reptatibus, ut facit ut pla nonsequo bea nimagnis qui omnihitat. Ut aciis aut que

MANGE marts 2013 evalueringsmøde

FÅ juni 2013 konkretiseringsmøde

jan 2013 FEED BACK møde

DOKUMENTATION_SUMMA SUMMARUM Det illustrative referat_system bruges i sidte ende som metode i forhold til at nå “det store mål”; det skræddersyede Nybyggerhus på prærien i Næstved opført i pagt med naturen.

Logotype/navnetræk med bomærke C: 0% M:0% Y:0% K:100%

76.