Projektet by 28875

Nybyggerne INDHOLDsfortegnelse

– – – –

Nybyggerne i Næstved Drømmen om det “det gode liv” Drømmen om “det grønne liv” Bebyggelsen Øerne på fælleden Arkitektoniske greb Situationsplan Forudsætninger på grunden LAR Fælles uderum Infrastruktur og parkering Situationssnit Grønne zoner i landskabet Landskab Bæredygtige greb Mikroklima – Solskinstimer Mikroklima – Vindstrømninger Mikroklima – Komfort Bæredygtighed Fælleshuset som “kraftværk” Fælleshuset som “kraftværk” – Klynge Klynge set fra syd “Viften” Arkitektonisk greb – Klynge Arkitektonisk greb – Kombination Bæredygtige greb Haverum

p.3 p. 4 p. 5 p. 6 p. 7 p. 8 p. 9 p. 11 p. 12 p. 13 p. 14 p. 15 p. 16 p. 17 p. 18 p. 19 p. 20 p. 21 p. 22 p. 23 p. 24 p. 25 p. 26 p. 27 p. 28 p. 29 p. 30 p. 31

– Bolig Boligen set indefra Orientering mod solen Boligens vinduer Bæredygtighed i boligen Arkitektur i boligen Plantegning A Plantegning B Plantegning C Plantegning D Klynge Boligen Boligen – Individuelle boligplaner Boligen – Alternativ indretning Boligen – Alternativ indretning Boligen – Udvidelsesmuligheder Boligen – Udvidelsesmuligheder Facader Længdesnit/tværsnit Materialepalet Designet er energireducerende i sig selv Energiforbrug – Trivselsparametre for det gode liv Trivselsparametre for det gode liv Fleksibilitet Privathed Dagslys Sundhed Økonomi Brugerprocessen HLA team

p.32 p. 33 p. 34 p. 35 p. 36 p. 37 p. 38 p. 39 p. 40 p. 41 p. 42 p. 43 p. 44 p. 47 p. 48 p. 49 p. 50 p. 51 p. 54 p. 55 p. 56 p. 57 p. 58 p. 59 p. 60 p. 61 p. 62 p. 63 p. 64 p. 65 p. 67

nybyggerne i næstved grunden

Det overordnede greb for bebyggelsen tager udgangspunkt i en udvekslingsproces: Det fælles over for det private. Hvornår lever vi vores liv som kernefamilie og hvornår kigger vi over hækken og ind til den “udvidede familie”, som de andre Nybyggere udgør? Dette greb kommer arkitektonisk til udtryk ved, at boligerne henvender sig til fælles rum som fælleshuset eller fælleden, men samtidig bibeholder et individuelt islæt. Det har været en grundpræmis for designudviklingen, at samtlige boliger er attraktive. Forskellighed og variation giver både æstetisk og

demografisk dynamik, men det må ikke ske på bekostning af enkelte bygninger i bebyggelsen. Resultatet er en knopskydende bebyggelse, der giver et æstetisk og funktionelt spillerum for tilretning til den enkelte families ønsker. Samtidig fortæller det en historie om udvikling i området, idet den knopskydende arkitektur inviterer til udbygning af nogle af boligerne senere. Topografien i området har været altafgørende for designudviklingen. Bebyggelsen ligger som små landskaber i landskabet, hvor hver klynge med private huse omkranses af den store “ukultiverede” fælled - som øer i et hav.

Drømmen om “det gode liv” vision

Boligen er den fysiske ramme for vores drømme om “det gode liv”. Boligen skal bygges til familien, så den får det bedste spillerum for at være og udvikle sig. Samtidig er klimaet en præmis for mennesket. Vi reagerer fysisk og tilpasser os klimaforholdene. Derfor skal både makro- og mikroklima tages alvorligt, når der tegnes og bygges huse.

– Hvad vil det sige at være nybygger i 2012? – Hvad er det, vi drømmer om? – Hvorfor bæredygtighed?

Visionen er derfor at lave et fyrtårnsprojekt, hvor trivsel og livskvalitet møder vores basale, menneskelige behov for at beskytte os mod klimaet. Virkermidlerne til at realisere “drømmen om det gode liv” er bæredygtighed. Her finder trivsel og klima en fælles platform, og de bæredygtighed bruger aktivt klimaet som designparameter. Naturvidenskabelig viden om klima og energi giver det arkitektoniske design en ny kvalitet: De æstetiske argumenter underbygges af naturvidenskabelig tyngde. For familien resulterer det i bedre komfort, optimeret rum- og funktionsfordeling, bedre dagslysforhold og større sundhed. For samfundet betyder bæredygtighed et reduceret CO2-aftryk, bedre samfundsøkonomi og social udvikling. Henning Larsen Architect’s take på udfordringen om et fyrtårnsprojekt i Næstved er derfor et hierarki, hvor visionen er det gode liv (repræsenteret ved arkitektur) står øverst - og virkemidlerne til at realisere visionen er bæredygtighed. Det er en dialektisk proces, hvor arkitektur føder bæredygtighed og bæredygtighed føder arkitekturen.

Interessenter – Input-Output-Roller

Næsted Kommune

– Grund – Lokalplan – Byggesagsbehandling – Kommunikation – Økonomisk ramme

Brugergrupper

– Segment – Aldersgruppe – Drømme, behov – Økonomi – Hjem som identitet og signal

Rådgivergruppe

Entreprenør

– Akritektonisk helhed – Bæredygtighed – Teknik – Kvalitet – Økonomi

– Tid – Udførelse – Økonomi – Kvalitet

drømmen om det “grønne liv” vision

En del af drømmen om “det gode liv” er trivsel en anden del er bæredygtighed. Bæredygtighed evaluerer byggeriet både KVANTITATIVT og KVALITATIVT: Hvor meget bæredygtighed og hvordan bæredygtighed. Næstved Kommunes fokus på den nye danske certificeringsordning for bæredygtighed, DGNB, viser den holistiske tilgang til bæredygtighed, som kommunen har. DGNB er pt. den eneste certificeringsordning, der vægter alle tre ben i bæredygtighedsbegrebet lige tungt: MILJØ, ØKONOMI og SAMFUND. Bæredygtighedsbegrebet med de tre ben er et helt generelt begreb, der ikke kun er baseret på det byggede miljø. Derfor folder DGNB-ordningen bæredygtighedsbegrebet ud, så yderligere to kategorier lægges til de tre oprindelige: TEKNIK og PROCES. På den måde kommer man omkring alle de aspekter af bæredygtighed, som knytter sig til det byggede miljø. For at sikre en bæredygtig konsistens forholder Øerne på Fælleden sig til DGNBs kriterier fra de første skitser til den indflytningsklare bygning.

Idet projektet skal gennemføres i tæt dialog med Nybyggerne selv, er der efterladt en del spillerum, som skal danne oplæg for processens diskussioner. Men for at sandsynliggøre, hvor projektet markerer sig i forhold til DGNB, er der i denne mappe indlagt krydsreferencer til de kriterier i DGNB, som projektoplægget svarer på. I boksen til højre beskrives det, hvordan der refereres til DGNBkriterierne. Opbygningen af mappen følger en fast form: Først introduceres projektet “i øjenhøjde”. Derefter zoomes der ud til masterplanniveau, hvor der kigges på hele bebyggelsen. Derefter zoomes der ind til klyngeniveau, og efter endnu et zoom slutter bevægelsen på boligniveau. Selvom det handler om den enkelte families trivsel i boligen starter processen i den store skala, hvor der træffes overordnede beslutninger om bebyggelsen som helhed. Som processen skrider frem går aktørerne mere og mere i detaljer. Mappens opbygning er derfor samtidig et løst manuskript for, hvordan og hvornår de forskellige faser i processen sker.

– DGNB OG NYBYGGERNE DGNB, Urban District Byerne spiller en central rolle i diskussionen om bæredygtig udvikling. Det er her, at forbruget af ressourcer og energi, problemerne med emissioner og den stigende belægning af åbne områder er koncentreret. Byerne star for 80% af Danmarks CO2 udslip, og derfor rummer de også 80% af løsningen.Ved at designe vores byer og byområder bæredygtigt, får vi mange muligheder for at skabe reelle forandringer med stor effekt. Forandringerne kan både måles og mærkes i byområderne, men skaber muligheder for ejere af fast ejendom for at bygge bæredygtige bygninger. Siden 2009 har DGNB i Tyskland arbejdet på en certificeringsordning for bæredygtige byområder. De afprøves lige nu i forskellige helhedsplaner rundt om i Danmark. Arbejdet er lige begyndt og Henning Larsen Architects har to personer under uddannelse til auditører. DGNB, Urban District er baseret på metodefrihed med fokus på effekt af virkemidlerne. Gennem certificeringens store grad af gennemsigtighed, støtter den alle interessenter (lokale myndigheder, planlæggere og projektudviklere) og skaber sikkerhed for alle der er involveret i projektet.

22,5% Økonomi

Proces

22,5%

Samfund

Miljø

Teknik

22,5%

10%

øerne på fælleden koncept

arkitektonisk greb bebyggelsesplan

Tilkørselsvejen ligger på terrænets højderyg og danner bebyggelsens rygrad Vejen er udlagt som et Shared Space. Det muliggør både møde, ophold og transit. Hierakiet mellem gående, cyklende og bilister udviskes, og alle trafikanters opmærksomhed skærpes. Det fører til større trafiksikkerhed

I vejens forløb dannes lommer til boldspil, løbehul og skating Naturen skyller op mod husene og udvisker grænsen mellem de kultiverede haver og den uplejede natur

På fælleden er det muligt at gå ned alene, og der skabes et hieraki i området; mødestedet på vejen, de private boliger og haver, og det åbne fælledlandskab, hvor man har luft til tanker

Husenes varierende skyline forstærker terrænet, der falder ned mod fælleden

Rummene mellem bebyggelsen danner sivepassager og adgang fra overdrevet til fælleden og binder derved natuen sammen på begge sider

situationsplan 1:1000

Kraftværk

Aktivitetsplads

Legeplads Træningsplads

Overdrev Aktivitetsplads

Fælleshaver

Private haver

Fælles haver Læhegn Regnvandssø

Bålplads

Læhegn

forudsĂŚtninger pĂĽ grunden Gasledning, respektlinie og overdrev

Overdrev

Respektlinie

Gasledning

LAR regnvandsopsamling , afledning og nedsivning

Stier som regnafleder og forsinkelse

Forsyningsbassin

RegnvandssĂ¸

fælles uderum fælleshaver, aktivitetspladser og fælleden

Aktivitetsplads

Fælleshave

Urtehaver som afskærmning for private haver

Fælleshave

infrastuktur og parkering 1:1000

Cykelparkering Mulig gĂŚsteparkering

Privat parkering

situationssnit 1:5000

situationssnit 1:500

Grønne zoner i landskabet 1:1000

Bebyggelsen inddeles i tre zoner: FÆLLESVEJ: Her mødes beboerne, børnene leger og de enkelte beboerer er i transit mellem arbejde, fritid og bolig. KULTIVERET LANDSKAB MED HUSE: Klyngerne med de enkelte boliger og de tilhørende haver er den velordnede del af bebyggelsen. Samtidig er det den private del af bebyggelsen i det større fælles landskab, som udgøres af fælleden. FÆLLED: Det "ukultiverede" landskab omslutter og beskytter Nybyggerne, og er det grønne, vilde bånd i bebyggelsen.

Urtehave som afskærmning af private haver

– EMNER TIL DISKUSSION I PROCESSEN Programmering af vejen: Hvilke funktioner skal fællesvejen have og hvor skal de ligge? Klyngegeometri: Hvordan skal klyngerne overordnet ligge i forhold til hinanden?

Eksisterende læhegn

Vild natur trækkes helt ind til bygningerne

Bevaring af læhegn

landskab referencer PIL TIL VANDRENSNING

PIL TIL VANDRENSNING

RODZONEANLÆG VANDMYNTE, DUNHAMMER

RENDER LEDER REGNVAND TIL SØER/SUMPE

PIL PIL TIL TIL VANDRENSNING VANDRENSNING

PIL TIL VANDRENSNING

RODZONEANLÆG VANDMYNTE, DUN-

RODZONEANLÆG VANDMYNTE, DUNHAMMER

OPHOLD OG OPLEVELSER

RODZONEANLÆG RODZONEANLÆG VANDMYNTE, VANDMYNTE, DUNDUNHAMMER HAMMER

bæredygtige greb bebyggelsesplan og dgnb, urban district

Tilkørselsvejen er reduceret til kun 250 m løbende vej frem for oplæggets næsten 400 m. Udformningen sparer CO2-tunge materialer og optimerer brugen af området. Samtidig gør udformningen det nemt at tilslutte fremtidige byggeetaper. DGNB kriterier: TEC 3.2: Quality of motor transport infrastructure TEC 3.4: Quality of bicycle infrastructure TEC 3.5: Quality of pedestrian infrastructure ENV 2.1: Land use ENV 2.3: Energy-efficient development layout ENV 2.4: R esource-efficient infrastructure, erathworks management

Fælleshuset vil fungere som lokal varmecentral, hvorfra forsyningen distribueres til de enkelte parceller. Systemet er flexibelt og kan nemt skiftes ud eller tilkobles andre energikilder Regnvandsbede langs vejen og permeabel parkeringsbelægning er en del af LAR-strategien DGNB kriterier: ENV 1.2: Water and soil protection ENV 1.4: Biodiversity and interlinking habitats TEC 1.3: Rain water management

Forstærket læhegn sikrer gode vindforhold på fælleden DGNB kriterier: ENV 1.3: Changing urban microclimate ENV 1.4: Biodiversity and interlinking habitats SOC 2.3: Noise protection and sound insulation SOC 3.1: Open space offer

DGNB kriterier: TEC 1.1: Energy technology TEC 1.4: Information and telecomunication management TEC 2.1: Maintence, upkeep, cleaning ENV 2.2: Total primary energy demand and renewable primary energy share ECO 2.1: Value stability

Fælleden er et attraktivt udeområde på grund af de mange solskinstimer over året DGNB kriterier: ENV 1.3: Changing urban microclimate ENV 1.4: Biodiversity and interlinking habitats ENV 2.5: Local food production SOC 3.1: Open space offer

Grønt bælte afskærmer haverne, og skaber god vindkomfort DGNB kriterier: ENV 1.3: Changing urban microclimate ENV 1.4: Biodiversity and interlinking habitats SOC 2.3: Noise protection and sound insulation SOC 3.1: Open space offer

På overdrevet kan vinden mærkes i håret, og der er således ikke langt til uplejet rå natur

Husene skærmer af for hinanden i et læ-bælte, så der undgås vindtunneler mellem bebyggelsen

mikroklima solskinstimer

Timer 10.0 Mest sol 9.0 8.0 7.0 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0

Både fælleden og overdrevet er godt eksponeret for solen. Det samme gælder for de sydvendte haver og store dele af tilkørselsvejen. Bygningerne er palceret med en tilstrækkelig afstand, så solen når ned mellem passagerne og giver varme der. Analysen viser det gennemsnitlige antal solskinstimer om dagen i løbet af et helt år. Solvarme danner bedre rammer for et komfortabelt udemiljø.

mikroklima vindstrømning

Vind Høje vindhastigheder

Lave vindhastigheder

Vindstudierne viser, at husene giver læ til hinanden i et bælte, og at der på overdrevet kan opleves højere vindhastigheder. På den måde er der ikke langt fra den beskyttede have til den lidt mere rå natur. Den eksisterende beplantning mod vest bliver forstærket for ikke at give vinden direkte adgang til haverne. Vindanalyserne er foretaget i et CFD beregningsprogram med vindstrømning fra vest. Den viser, hvor der vil være læ, og hvilke områder, der kan være udsat for høje vindhastigheder.

mikroklima komfort

Komfort Komfortabelt

Ubehageligt

Analysen viser en vurdering af det samlede mikroklima, hvor både vind og sol tages i betragtning. Et eksponeret og vindstille område vil opfattes mere komfortabelt end et vindblæst og skyggefuldt område. Ved at skabe læ på fælleden bliver det straks et attraktivt udeområde, der inviterer til ophold. Man kan sidde på picnictæppet uden at blive blæst omkuld. Det er også muligt at opsøge et mere vildt mikroklima på overdrevet, som inviterer til højere aktivitetsniveau.

bæredygtighed bebyggelsesplan

Elforbrug sælges tilbage til nettet

Hovedforsyning, gas og fjernvarme

Forsyning

INTEGRERET LOKAL ENERGIFORSYNING Bebyggelsen er designet med fleksibel og integreret lokal lavenergivarmeforsyning. Fælleshuset vil fungere som lokal varmecentral, hvorfra hovedforsyningen distribueres til de enkelte parceller. I øjeblikket forsynes området med naturgas, men i fremtiden vil naturgasfyret sandsyngligvis udfases, og varmeforsyningen vil overgå til fjernvarme. Systemet er tænkt opført med en naturgasfyret varmecentral i fælleshuset, der i fremtiden simpelt kan udskiftes med en central fjernvarmeveksler. Da bebyggelsen er designet med lavt energiforbrug og lavtemperaturopvarmning kan varmeveksleren

tilsluttes fjernvarmenettes ”gratis” returvarme og derved spare yderligere CO2. Systemet har dertil mulighed for at tilkobles et centralt solfangeranlæg, jordvarmeanlæg, halm- eller pillefyr eller andre vedvarende energikilder. Ved at tænke helhedsorienteret kan energiforsyningen fremtidssikres og kommende drifts- og anlægsudgifter reduceres.

MINIMAL TILKØRSELSVEJ Tilkørselsvejen er hele boligforeningens indkørsel. Det er her man mødes på vej til skole og hjem fra arbejde. Børnene står på skateboard, spiller ‘Ost‘ og ruller på rulleskøjter. Tilkørselsvejen er udformet, så den passerer alle boligenheder, og der er ikke brugt unødvendig asfalt på at privatisere vejen for den enkelte. Samtidig sikrer det en nem tilslutning af fremtidige byggeetaper Shared Space er en udformning, der gør det muligt for alle trafikanter at færdes i samme område. Gående har lige så stor ret til vejen som bilister og cyklister har.

Vejens legende forløb nedsætter farten og skærper bilisternes opmærksomhed. Vejen bliver altså et mødested for beboerne, hvor børnene kan lege trygt efter skole.

fælleshuset som “kraftværk”

Fælleshuset er med sin synlige og centrale placering mellem vejen og overdrevet en fælles nerve for hele bebyggelsen. Huset er delt i to elementer og tænkt som et “kraftværk” på to måder: Dels i forhold til forsyning og dels i forhold til det sociale liv i bebyggelsen. fælleshuset som kraftværk for forsyningen Forsyningen i området er pt. baseret på naturgas, men på nationalt plan er visionen på sigt at skifte til en kombination af fjernvarme og vedvarende energikilder. Fælleshuset fungerer som fælles “teknikrum” for hele bebyggelsen, og alle hovedinstallationer i forhold til forsyningen er placeret her. Herfra er der føringsveje ud til de 24 huse. Det betyder, at justeringer, reparationer, vedligehold og udskiftning af komponenter primært skal ske ét centralt sted i stedet for at skulle gentage processen for hvert af de 24 huse. De centrale installationer fremtidssikrer bebyggelsen i forhold til udskiftning af forsyningskilde: Når forsyningen til området skrifter til fjernvarme og vedvarende energikilder skal der igen kun foretages indgreb i fælleshuset, og det sparer tid, penge og besvær. Det er også fælleshuset, der er mest oplagt til produktion af vedvarende energi. Der sker i øjeblikket en rivende udvikling i udformning og performance af vedvarende energikilder, og energiproduktionsløsninger bliver hele tiden overhalet af udviklingen. Ved at bruge fælleshuset som den centrale, lokale energiproducent af vedvarende energi kan forældet teknologi nemt erstattes af nyere løsninger. Energiproduktionen

kan kobles til energidistributionen til det enkelte hus, så alle får lige meget glæde af den fælles produktion. Samtidig undgår man små anlæg på det enkelte hus, som er med til at skæmme husene og komplicerer de tekniske installationer. fælleshuset som kraftværk for det sociale liv Den anden del af fælleshuset er rettet mod det sociale liv i bebyggelsen. Som Nybygger er den sociale dimension en vigtig faktor, og fælleshuset er den fysiske platform, hvor man kan mødes. De fælles faciliteter inkluderer køkken og ophold til både de små møder i hverdagen og de store begivenheder i livet. De to dele af fælleshuset henvender sig til forskellige sider af bebyggelsen. Forsyningsdelen af huset ligger ud mod vejen og husene, så vejen fra hus til forsyning er kortest mulig. Samtidig er der en signalværdi i at lægge forsyningsdelen af fælleshuset ud mod vejen: Forsyningsdelen vender sig arkitektonisk indad mod bebyggelsen. Denne del servicerer husene og henvender sig derfor direkte til dem. Den sociale del af fælleshuset er den udadvendte del. Huset åbner sig ud mod overdrevet og skoven for at for at favne de stedets vilde karakter. Der skal være rum for udfoldelse i denne del af huset, og det underbygges arkitektonisk ved at lade huset åbne sig mod den ikke-planlagte del af bebyggelsen.

– EMNER TIL DISKUSSION I PROCESSEN Indretning af fælleshuset: Hvilke funktioner skal der være? Skal der være cykelværksted eller hobbyrum? Hvor stort skal det være? Skal der være flere opholdsrum?

fælleshuset som “kraftværk”

PRODUKTION: Solfanger Solceller Biobrændsel Jordvarme

FORSYNING: Naturgas Fjernvarme

ANKOMST

INDBLIK FRA VEJ

INDSIGT SKOV

Klynge set fra syd

“viften “ klyngens koncept

arkitektonisk greb klynge Klyngerne har deres rygrad mod vejen, som er mødestedet mellem alle i løbet af dagen

Fire boliger sat sammen til en klynge skaber mulighed for at udvide kernefamiliens fællesskab eller etablere små fællesskaber inden for det store Nybygger-fællesskab

Den nordvendte facade mod vejen er opført i genbrugstegl. Samme genbrugstegl bruges som belægning, så der skabes en muret hjørnekrog, der favner familie og gæster, når de ankommer til huset.

Store glaspartier og mindre, effektskabende vinduer sikrer individuelle islæt til den enkelte bolig i klyngen.

Der sikres social dynamik og fleksibilitet inden for klyngerne, da endeboligerne kan variere i grundplan og højde og på den måde favne flere generationer eller brugerbehov.

Haverne har en grad af privathed, da ikke to haver støder op til hinanden og en bolig ikke har vindue ud mod en anden have

Uplejede græsarter skyller op mellem haverne til faceden. Dette lader grunden flette sig ind i naturen Haverne er fleksible og kan udvides eller sammensættes med andre haver

Facaden åbner sig mod syd og vest og giver alle haver gode solforhold

Der er mindst to to-plansboliger i hver klynge

– EMNER TIL DISKUSSION I PROCESSEN Klyngernes geometri: Hvordan er den overordnede udformning? Hvilke boligtyper skal sættes sammen? Materialer: Hvad er facader og tag lavet af? Haver: Hvordan skal haverne disponeres? Størrelse? Orientering? Udbygningsmulighed: Hvor skal potentielle udvidelser være?

Arkitektonisk greb kombination

5,6 meter x 5,6 meter x 5 = 1 bolig i to plan

4 x4 to xplan to

plan

x étplan, plan, 33xxtoto plan 1 x1 ét plan

4 boliger = 1 klynge

x to plan, 1 3 x3to plan, 1 xxététplan plan

plan, 2 2 x ét 2 2x xtoto plan, x plan ét plan

Klyngen bygges op af forskellige elementer, der kan kombineres på en række forskellige måder. Det giver i alt fire forskellige måder at organisere klyngens volumen på og åbner op for demografisk fleksibilitet.

Bæredygtige greb klynge

Kompakthed mod nord minimerer facadearealet og dermed varmetabet mod omgivelserne Grønt tag minimerer kølebehovet om sommeren, forlænger nedsivningen af regnvand og isolerer om vinteren

Store vinduepartier trækker dagslyset langt ind i boligen.Udhæng minimerer den passive solvarme og risiko for overophedning

Optimale solforhold i alle haver og terrasser

Åbenhed mod syd eksponerer store facadearealer for solvarme

Varierende vinduer mod syd gør det muligt at regulere dagslyset og varmen fra solen

haverum fælles og privat

Aften

Middag

Hver bolig er tildelt en have mod syd og vest som drager nytte af solen om eftermiddagen og giver gode forhold for udeaktiviteter.

Middag

Haverne er adskilt af vilde træer og buske fra den uplejede natur i området, som får lov til at komme helt tæt på huset. På den måde opnår man en grad af privathed i haverne.

Hvis der er ønsker om sammenlægning af haver, er der mulgihed for det.

Boligen set indefra kĂ¸kken

orientering mod solen de sydvendte haver

Bygningens udformning og orientering er optimeret efter solens bane. Mod nord er facaden mindst og har adgang til boligerne. Mod syd folder bygningsmassen sig ud og inviterer solvarme og dagslys indenfor.

boligens vinduer

Hver bolig er kendetegnet ved en stor ramme som enten er horisontalt er vertikalt orienteret. Udover at give en individualitet til hver bolig, skaber den også skygge for det store vinduesareal , samtidig med at den indrammer den omgivende natur når man opholder sig indendørs.

Hver er kendetegnet stor ramme, som enten er er kendetegnet ved en stor rammeved som enten er horisontalt er er Hver bolig erbolig kendetegnet enved storenramme som enten horisontalt er horisontalt eller vertikalt orienteret. Det giver en individualitet rienteret.vertikalt Udover at give en individualitet til hver bolig, skaber orienteret. Udover at give en individualitet til hver bolig, skaber til hver bolig danner en “billedramme” den omgivende kygge forden detogså store vinduesareal , samtidig med at, samtidig denfor indramskygge forogdet store vinduesareal med at den indramnatur men samtidig skaber rammen også en skygge mer dennår omgivende natur når opholder sig indendørs. for mgivende natur man opholder sigman indendørs. det store vinduesareal, så man undgår overophdning og blænding.

De øvrige vinduer varierer i størrelse og antal rums dagslysbehov. Det giver desuden facad imødekomme og opfylde nybyggerens ønske

Der har i designprocessen været fokus på at trække dagslys dybt ind i

De små effektskabende vinduer varierer i alt størrelse og alt De storeDette glaspartier fungerer som “dagslysskår” og trækker og ovenDe øvrige vinduer varierer i størrelse og efter det bagvedliggende boligen. har resulteret i dobbelthøje rum i to-plansboligen De øvrige vinduer varierer iantal størrelse og antal efter det bagvedliggende antal alt rums efter rummets Samtidig giver det en som dagslys dybt ind i bygningsmassen, kompakt kvalitet i lys i ét-plansboligen. Disse er med til atder giveerenlavet høj rummelig rums dagslysbehov. Det giverdagslysbehov. desuden facaden en fleksibilitet kan som kan dagslysbehov. Det giver desuden facaden fleksibilitet boligen, samt en besparelse på el-regningen. facaden imødekomme en som kan imødekomme og opfylde for at undgå for store varmetab til omgivelserne. I toimødekomme og fleksibilitet, opfylde nybyggerens ønsker. og opfylde nybyggerens ønsker. Nybyggerens ønsker.

plansboligerne er skårene lodrette og skaber dobbelthøje rum i en del af boligen. I et-plansboligerne er skårene vandrette og lavet som enten store glaspartier eller ovenlys. Dagslyset giver en høj rumlig kvalitet og reducerer samtidig energiudgifter til opvarmning og belysning.

Bæredygtighed i boligen Dagslysstrategi

Vinduer øverst i trapperummet lader dagslyset komme længere ind i boligen

Ovenlys tillader dagslyset i smalle rum

Dagslys er en grundpræmis i både arkitekturen og menneskets eksistens. Det er et stærkt virkemiddel til at opnå komfort og godt indeklima. Ved at bruge dagslys aktivt i designet af boligen kan vi reducere den elektriske belysning og opnå høj grad af bæredygtighed i driften af boligen. Dagslys er en gratis ressource. Dagslyssimuleringerne viser hvordan de store vinduespartier præsterer og trækker dagslyset langt ind i boligen. Dagsfaktoren er en mængdebetragtning, men det er ikke nok med en kvantitativ betragtning af lyset. Det handler også om at kvaliteten af det lys, der kommer ind i boligen er god.

Lav g-værdi sikrer optimal farvegengivelse

Udhæng minimerer overophedning om sommeren og tillader solen i de kolde vinterdage

Gennemsnitlig dagslysfaktor: 4,4 %

Høj dagslysmængde

Lav dagslysmængde

ovenlys

Gennemsnitlig dagslysfaktor: 4,7 %

ovenlys

Gennemsnitlig dagslysfaktor: 8,2 %

Men dagslys er mere end arkitektur. Vinduer og deres placering er en kæmpe faktor i energiregnskabet. Analyserne er foretaget i boligernes fællesrum i tre forskellige scenarier med hhv. dobbelthøjt vinduesparti, lavt bradt vinduesparti og et bredt vinduesparti med overnlys i gangen. De viser alle en gennemsnitlig dagslysfaktor på over 4 %. Dette betyder, at der er nok dagslys til at reducere brugen af elektrisk belysning betragteligt. Udhængene omkring de store vinduespartier reducerer uønsket overophedning om sommeren. Størrelsen kan reguleres, så solen har adgang til stuen i de kolde vinterdage, men holder den kraftige sol ude om sommeren, så overophedning undgås. Ved at bruge vinduesglas af god kvalitet og materialesammensætning og undgår et grønligt skær i ruderne. Det giver god farvegengivelse. Der undgås opsprosning af vinduet, og idet hver enkelt vindue åbnes ved hele vinduesfladen sikres et lavt linjetab og en høj lufttæthed. Dagslyset er muligvis det vigtigste designparameter til at skabe synergi mellem livskvalitet og energireduktion.

Arkitektur i boligen

Ved knæk og forskydninger i planen kan sammensættes et spændende og fleksibelt rumforløb

Ved at placere installationer samlet ved indgangen opleves større frihed og mere plads til at indrette Varieret rumhøjde giver mulighed for høje vinduespartier. Dagslyset blive trukket langt ind i boligen

Direkte udgang til haven

Rigelig skabsplads giver rummelige adgangsforhold

Facaden kan komponeres så der opnås bedste synergi mellem dagslys og udsigt

plantegninger A 1:200

plantegninger

Plantegninger

B 1:200

plantegninger c 1:200

plantegninger D 1:200

klynge den store villa

boligen 1-plan og 2-plan

2-plan

1-plan

OplĂŚg til funktionsfordeling i to-plansboligerne.

OplĂŚg til funktionsfordeling i et-planshusene.

individuelle boligplaner A 1:100

Type A: 153 m²

Toilet

Bryggers Entre

Værelse

Toilet Bad Stue

Spisekøkken Soveværelse

individuelle boligplaner b 1:100

Type B: 153 m²

Toilet Bad Bryggers Spisekøkken

Soveværelse

Værelse

Entre Toilet

Værelse

Stue

individuelle boligplaner C 1:100

C Type C: 147 m² Bryggers

Toilet

Entre

Spisekøkken

Bad

Soveværelse

Værelse

Stue

boligen alternativ indretning

Arbejdsplads

Soveværelse

Stue

1 eller 2 værelser

Gæsteværelse Vinkelkøkken

Bolig A

boligen alternativ indretning

Spisekøkken Værelse

Værelse

Stue

1 eller 2 værelser Gæsteværelse

Bolig B

boligen alternativ indretning

Kontor

Ophold

SovevĂŚrelse

Bolig C

boligens udvidelsesmuligheder konstruktionsplaner verison A

SPÆNDRETNING PÅ DÆK FACADEBJÆLKER BÆRENDE OG STABILISERENDE VÆGGE

MULIGHED FOR UDVIDELSE

boligens udvidelsesmuligheder konstruktionsplaner version B

KLYNGE MED 2 BOLIGER I 2 ETAGER OG 2 BOLIGER i 1 ETAGE

facader set fra fĂŚlleden

facader set fra vejen

lĂŚngdesnit 1:100

tvĂŚrsnit 1:100

materialepalet Materialevalget er en af de mest synlige grønne bygningsstrategier. Næstved Kommune har den ambition at udføre et byggeri, hvor bæredygtighed evalueres ud fra DGNB-kriterierne for bymiljøet, og her er materialepaletten en nøglespiller. En holistisk bæredygtighedsstrategi tager højde for både økologiske og humanbiologiske konsekvenser ved materialevalg: Det økologiske aspekt omfatter overvejelser om ressourcernes tilgængelighed og energiforbrug ved bearbejdning. Det humanbiologiske aspekt er det indeklima, som skabes på baggrund af materialepaletten. Materialer er vores umiddelbare møde med bygningen. Overfladernes farve, tekstur og struktur er en vigtig del af den arkitektoniske fortælling om bygningen. Materialer vælges med henblik på lang livstid, kvalitet, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse: Med andre ord livscyklusvurderinger.

GRØNNE TAGE De grønne tage er en del af den “kultiverede” natur omkring klyngerne, som spiller op mod den “ukultiverede” natur på fælleden. Samtidig giver de grønne tage en taktilitet og dynamik til bebyggelsen, idet det høje græs bevæger sig i vinden og skifter udseende i takt med årets gang. BÆREDYGTIGHED – Lar –R educerer Urban Heat Island-effekten pga. nedsat varmeabsorption – Omdanner CO2 og andre udstødningsgasser til O2 og tæller positivt i bygningens CO2-regnskab

Træ mod nord/vest De indadgående hjørner mod nord og øst som favner familie og gæster når de ankommer til huset beklædes med ubehandlet træ. Man møder træet hvor man er i direkte berøring med bygningen ved indersiden af rammerne der overdækker de store glaspartier mod syd og vest. Ligeledes udføres de fælles cykel og depotenheder i træ. Bæredygtighed Der arbejdes med miljøvenligt træ som Kebony, der er gran fra bæredygtig skovdrift der gennemgår en særlig tungmetalfri imprægneringsproces. Kebony har en garanteret vedligeholdelsesfri periode på 30 år.

Hvide facader mod syd/vest De hvide facader lyser op i det grønne landskab og markerer sig optimistisk som næsten svævende ipå fælleden. Husets hvide facader udføres med enten keramiske klinker eller som puds på hårde plader. Facaderne er slagfaste og har skarpt tegnede hjørner. Ydervægge udføres med tunge bagmure af beton og en optimalt isoleret skeletkonstruktion med en ventileret regnskærm yderst. Ydervæggen med tykkelse på 410 mm har en u-værdi på 0,18 er svarer dermed til kravet i 2020. Bæredygtighed Den tunge bagvæg giver en god lufttætning og forøger bygningens varme-akkumuleringsevne. Dette nedsætter varmeforbruget væsentligt. Den valgte ydervægs konstruktion kan isoleres med papiruld fastholdt af vindgips. Papirulds granulat er 100% genanvendeligt og kræver et minimalt energiforbrug ved fremstillingen svarende til blot ¼ af forbruget ved fremstillingen stenuld. – Refleksion lys – Nedsætter Urban Heat Island-effekten pga. nedsat varme absorption.

designet er energireducerende i sig selv design metode

Bæredygtighed er et komplekst og sammensat begreb. Det kan ikke reduceres til et spørgsmål om energi alene, men det er et sted at starte. Reduktion af bygningers energiforbrug i driftsfasen er en operationel strategi, der er baseret på naturvidenskabelig forskningsresultater. Det bedste udgangspunkt for et succesrigt projekt og et godt sted at starte er at formulere en fælles målsætning for bæredygtighed. Det sikrer, at alle samarbejdsparnere har samme mål i processen og arbejder konstruktivt mod det. Når det handler om bæredygtighed er kodeordet synergi - både mellem projektets parter og de enkelte komponenter i bygningen. Nøglen til at opnå synergieffekter inden for bæredygtighed er at sætte forskning og målbare kriterer på dagsordenen i den kreative proces. Der findes mange metoder for at arbejde operationelt med bæredygtighed, men hos Henning Larsen Architects er strategien at zoome ind på energiforbruget. Studier fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at op til 80% af energiforbruget låses i designet af bygningen, og derfor skal bæredygtighed og energi indtænkes fra de første skitser. Metoden for designudvikling med bæredygtighed og energi er REDUCER - OPTIMER - PRODUCER. Den praktiske tilgang til bæredygtighed er en pyramide med tre niveauer, der hver især repræsenterer en måde at opnå energireduktion på.

1. REDUCER gennem et godt design. 2. OPTIMER gennem tekniske løsninger. 3. PRODUCER gennem integreret vedvarende energi. De største effekter opnås med de passive strategier, der kun koster et godt forarbejde og en intelligent forvaltning af ressourcerne. De er effektive i hele bygningens levetid, fordi de er bygningen. Derfor er en reduktion af designets behov for energi det første, logiske skridt og pyramidens fundament. Designets lys, rum og form knyttes til bygningens performance. Optimering gennem tekniske løsninger koster ekstra. Det betyder typisk, at anlægsudgifter til fx et bedre ventilationssystem er højere, men tilbagebetalingstiden er forholdsvis kort og sker i form af lavere driftsomkostninger og nedsat CO2udledning. Sidste trin og pyramidens top er integrationen af vedvarende og lokal energiproduktion. Det er virkemidler, som tæller positivt i bygningens energibalance, men de er også omkostningstunge og har lige nu den korteste levetid. Disse virkemidler skaber kun værdi rent energimæssigt og øger ikke brugsværdien af bygningen. I forhold til Nybyggerne ligger fokus på REDUCER- og OPTIMER-kategorierne, fordi de største gevinster hentes her - både arkitektonisk, bæredygtighedsmæssigt og i forhold til brug.

PRODUCER Lokal energi

OPTIMER Komponenter og installationer

REDUCER Kontekst, geometri, dagslys, funktion og systemer

REFERENCE (KRAV) REFERENCE (KRAV)

1. 1. REDUCERE REDUCERE 2 2020 » kWh/m /år 2/år 202030,7 » 30,7 kWh/m

2 2010» » 62,0 62,0 kWh/m 2010 kWh/m2/år /år

TRAdITIONELT HuS

2. OPTIMERE 2. OPTIMERE 2020 »2020 25,0 kWh/m » 25,02/år kWh/m2/år

3. PRODUCERE 3. PRODUCERE 2 2020 » »19,4 kWh/m /år kWh/m2/år 2020 » 19,4

energiforbrug bygnignsklasse 2020

1. REducERE

fAcAdEdESIGN

- Vinduesarealer med udhæng mod syd udnytter den lave som til passiv med udhæng mod syd - Vinduesarealer solvarme om vinteren udnytter den lave som til passiv - udhæng reducerer direkte om solindfald og solvarme vinteren overophedning-om sommeren udhæng reducerer direkte solindfald og - dagslyset når dybt ind i bygningen overophedning om sommeren - Grønt tag isolerer om vinteren og - dagslyset når dybt ind i bygningen køler om sommeren.

1. REducERE SAMMENLÆGNING I KLYNGER

1. REducERE

Kompakthed SAMMENLÆGNING I KLYNGER Optimering af overfladeareal Reduktion af materialeforbrug - Kompakthed

- Optimering af overfladeareal - Reduktion af materialeforbrug

1. REducERE GEOMETRI OG ORIENTERING

- Kompakt facade mod nord 1. REducERE - udfoldet facade orienteret mod syd N

GEOMETRI OG ORIENTERING

- Kompakt facade mod nord - udfoldet facade orienteret mod syd

1. REducERE NATURLIG VENTILATION

- Orientering af bygningskroppene sikrer optimal udnyttelse af naturlig 1. REducERE ventilation - Behovet for køling minimeres NATURLIG VENTILATION

- Orientering af bygningskroppene sikrer optimal udnyttelse af naturlig ventilation - Behovet for køling minimeres

1. REducERE TERMISK MASSE

- Tunge materialer blotlægges mod syd for udnyttelse af passiv køling - udjævner store udsving i rumtemperaturer og forbedrer 1. REducERE dermed indeklimaet TERMISK MASSE - Tunge vægge i uderum optager solvarme dagtimerne blotlægges og afgiver mod - Tungei materialer varmen til uderummet aftenenkøling syd for udnyttelse om af passiv

- udjævner store udsving i rumtemperaturer og forbedrer dermed indeklimaet - Tunge vægge i uderum optager solvarme i dagtimerne og afgiver varmen til uderummet om aftenen

- Grønt tag isolerer om vinteren og

1. REducEREkøler om sommeren. dAGSLYS OG VINduER

1. REducERE

- Strategisk placering og størrelse af dAGSLYS vinduer sikrer godt dagslysOG VINduER - Reducerer brugen af kunstigplacering og størrelse af - Strategisk belysning vinduer sikrer godt dagslys - Lav u-værdi på vinduerne - Reducerer brugen af kunstig - Høj g-værdi sikrer godt dagslys og belysning god farvegengivelse

- Lav u-værdi på vinduerne - Høj g-værdi sikrer godt dagslys og 2. OPTIMEREgod farvegengivelse MEKANISK VENTILATION - centralt ventilationsanlæg med 2. OPTIMERE varmegenvinding - Åndbare materialer kan optage og MEKANISK VENTILATION afgive fugt, og det reducerer - centralt ventilationsanlæg med behovet for mekanisk ventilation

varmegenvinding - Åndbare materialer kan optage og afgive fugt, og det reducerer behovet for mekanisk ventilation

2. OPTIMERE

OPVARMNING - Ved gulvvarme kan store arealer varmes op med en lav fremløbstemperatur 2. OPTIMERE - Termisk masse af beton holder OPVARMNING længe på varmen

- Ved gulvvarme kan store arealer varmes op med en lav fremløbstemperatur - Termisk masse af beton holder 3. PROducERE længe på varmen SOLfANGERE 80 M2 ELLER SOLcELLER 15 M2

3. PROducERE SOLfANGERE 80 M2 ELLER SOLcELLER 15 M2

trivselsparametre for “det gode liv” Boligbyggeri handler mere om det, som væggene muliggør end om væggene selv: Det gode liv. Trivslen er en hovedbestanddel af vores drømme om “det gode liv”. Vi har sat ord på, hvad trivsel er ved at optegne fem forskellige trivselsparametre. I det følgende beskrives, hvordan Øerne på Fælleden svarer på trivselsparametrene.

trivselsparametre for “det gode liv” 5 parametre

“Det gode liv” er det, vi alle sammen drømmer om. Det er grundtonen, der gør hverdagen god. Trivsel er en betingelse for den gode hverdag, og Øerne på Fælleden arbejder med fem parametre for trivsel. Hver parameter skal betragtes separat, men også i samspil med de øvrige parametre: De supplerer hinanden i en synergisk proces, der tilsammen giver de trivselsforhold, der er en betingelse for det gode liv.

SUNDHED Studier viser, at vi tilbringer op til 90% af tiden indenfor, og derfor er boligens indeklima afgørende for vores sundhed. Her er især materialerne i fokus, da de er med til at definere indeklimaet: Temperatur, toksicitet, lys og akustik bestemmes i høj grad af materialepaletten, og derfor skal materialerne sammensættes ud fra ønsker til og viden om indeklimaet.

ØKONOMI Økonomi muliggør drømmen om det gode liv. Hvis projektet tænkes økonomisk fra starten, bliver der råd til mere livskvalitet i den anden ende. Fokus på økonomi fra de allerførste skitser giver optimerede processer - både i anlæg og drift - og dermed en større gennemsigtighed for alle parter.

TRIVSEL

DAGSLYS Dagslys er en grundpræmis for arkitektur og menneskets eksistens. Lyset skaber en logisk og meningsfuld helhed i vores liv og har stor betydning for vores sundhed og trivsel. Et godt dagslysniveau modvirker vinterdepressioner og diabetes, og med et højt dagslysniveau kan man spare udgifter til kunstig belysning.

PRIVATHED Klyngehuse lægger op til en social boligform, hvor familierne aktivt opsøger hinanden og bruger hinanden. Men der skal også være plads til privathed og til at “lade op” i fred og ro. Privatheden i det sociale er derfor en vigtig faktor, når det kommer til at balancere de udadvendte og indadvendte behov i hverdagen.

FLEKSIBILITET Menneskets ønsker og behov ændrer sig livet igennem. Det stiller krav til boligen, som skal favne den foranderlighed, som familiens udvikling og tidens gang bevirker. Boligen skal tilbyde en række oplagte løsninger på ændrede behov, når de opstår og altså tilpasse sig familiens ændrede krav til æstetik, funktionelle behov og teknologisk udvikling både her-og-nu og over år.

fleksibilitet boligens indretning og ombygning

HVORFOR FLEKSIBILITET? Familiens hus er rammerne om familielivet. Familiens behov ændrer sig i takt med, at tiden går - men huset er og bliver det samme. Det er det stabile fundament for familiens udvikling. Ofte kommer der dog et tidspunkt i en families liv, hvor huset ikke kan opfylde familiens behov mere. Det kan hænge sammen med, at børn bliver større, forældre skifter arbejde eller bliver skilt. Nogle gange kan de ændrede behov mødes med ombygninger og tilbygninger. Nogle gange må er der kun den “ultimative exit-strategi” tilbage: Flytning til et andet hus, som passer bedre til familiens behov. Studier viser, at en familie i gennemsnit flytter fire gange over en periode på 50 år. Ca. 2 ud af 3 flytninger sker inden for kommunegrænsen, og

HVORDAN FLEKSIBILITET? Ved fastlæggelsen af bærende ydervægge og spændretninger på dæk er der indarbejdet zoner hvor der kan foretages tilbygninger ud at husets konstruktive princip berøres og hvor der genereres minimalt byggeaffald.

det viser altså, at det oftest er mangler ved huset og ikke lokalområdet, der er familiens incitament til at flytte. Det typiske problem, som familien står overfor, er altså, at den gerne vil blive i lokalområdet, men huset lever ikke op til de aktuelle behov og ønsker. Øerne på Fælleden er en løsning på beboernes dilemma om at vælge enten et nyt hus eller et nyt lokalområde: Med alle de fleksible løsninger i Det Foranderlige Hus kan familien undgå at flytte fra lokalområdet og samtidig få nye fysiske rammer om familielivet.

Privathed sammen og hver for sig

HVORFOR PRIVATHED? Danmarks mest udbredte og elskede boligform er parcelhuset. Her er mulighed for “at lade op” og være sig selv. Men parcelhuset er ikke særligt bæredygtigt; tættere bebyggelser som Nybyggerne i Næstved har langt mere bæredygtigt potentiale. Samtidig er der blandt Nybyggere et stort ønske om en fælles social platform. Det handler derfor om at finde en balance mellem udadvendte, sociale boligformer og ønsket om en indadvendt privathed.

HVORDAN PRIVATHED? Haver: Haverne ligger som private landskaber i det store fælles landskab - i udgangspunktet uden at dele hæk, men det er der mulighed for de familie, som ønsker den øgede sociale interaktion med naboen. Klyngernes sammensætning: Boligerne er bygget sammen - men ikke ind over hinanden. Det betyder, at der ikke er nogen generende trinstøj fra naboer. Indblik: Klyngerne er skabt, så der ikke er risiko for indblik fra den ene bolig til den anden. Glaspartier: De markante glaspartier markerer den enkelte bolig som noget unikt Zoner: Masterplanens forskellige zoner giver forskellige grader af privatliv

dagslys alle har ret et godt dagslys

HVORFOR DAGSLYS? Dagslys er en grundpræmis. Arkitektur er balancen mellem rum og lys, og dagslyset er det stærkeste virkemidler til at skabe værdi for arkitekturen. Det har stor betydning for vores sundhed og trivsel - og for energiforbruget. Dagslyset er en kompliceret størrelse. Det er sammensat af de tre bidrag: Direkte stråling fra solen, diffus himmelstråling og reflekteret stråling fra jord og omgivelser. Dagslyset er altså en kompleks og meget dynamisk størrelse. Det varierer ikke alene geografisk, over døgnet og årstiden, men også fra det ene øjeblik til det andet, både lokalt på himlen og lokalt i rummet.

HVORDAN DAGSLYS? Klyngernes placering i forhold til hinanden: De enkelte klynger bør placeres så skaber gode dagslysforhold i uderummet og ikke skygge for hinanden. Dagslysskår: Store glaspartier får lyset langt ind i boligen: for 2-plan som lodret vinduesparti, for 1-plan som vandret ovenlys Effektskabende vinduer: Mindre vinduer sørger for homogent lys i hele boligen tilpasset de forskellige rums funktioner Lyse facader: De lyse facader har en høj reflektans - det betyder, at en stor del af dagslyset bliver reflekteret og kastet langt ind i boligen i stedet for at blive absorberet i facaden, som det er tilfældet med mørke og ru materialer.

Forskning viser, at dagslysets potentiale er stort. Hvis det tænkes med rent energimæssigt og udnyttes med omtanke og viden kan det give store gevinster for sundhed, energi og økonomi. Investeringer i dagslys giver et stort afkast i form af markante reduktioner på energiforbrug og CO2-udledning. Energiforbruget til kunstig belysning reduceres ved gode dagslysforhold. Brugsarealet kan udvides, hvis dagslyset er fordelt ordentligt i bygningen. Dagslyset er en gratis ressource, som kan skabe værdi på mange parametre. Det er et virkemiddel, der favner både den sansede oplevelse og bæredygtighed: Kernen i trivsel.

sundhed “clean building strategy”

HVORFOR SUNDHED? Materialevalget er med til at definere indeklima og komfort. Men materialerne rækker også ud over bygningens egen levetid og har en social, økonomisk og miljømæssig betydning. Bygnigner ånder ligesom mennesker. I bygningens levetid er materialerne med til at definere kvaliteten af indeklimaet. Vi opholder os indenfor i langt den største del af døgnet, og derfor er det vigtigt, at de valgte materialer bidrager positivt til indeklimaet - og dermed vores sundhed. Indeklimaet er et vigtigt punkt på dagsordenen, når der skal planlægges og projekteres. Ved at vælge de rigtige materialer kan man tage højde for både luftkvalitet og akustik og forebygge brand. Samtidig er drift og vedligehold et vigtigt aspekt af hensyn til bygningens økonomi. Det skal være nemt at træffe det sunde valg. Luftkvaliteten i en bygning er en af de faktorer, der påvirker vores brug af bygningen mest direkte. Hvis

den ikke er i orden, kan det resultere i hovedpine, utilpashed og nedsat effektivitet. En af årsagerne er afsgasning fra materialer. Hvis der vælges dårlige materialer, hvor afgasning overstiger anbefalinger, forringes det atmosfæriske indeklima, og det kan i sidste ende føre til luftvejssygdomme og allergiske reaktioner. Det akustiske indeklima har også stor betydning for det generelle velbefindende. Med materialevalget kan akustikken reguleres, så selv store rum ikke bliver akustiske fælder, men opleves som velfungerende og indbydende. Materialevalget handler om at give den arkitektoniske idé krop, og visionen kan udtrykkes i detaljen og den håndværksmæssige udførelse. Det er et meget konkret og tydeligt signal om projektets indstilling til bæredygtighed, og en nøje udvælgelse af materialer giver både sunde bygninger og sunde brugere.

HVORDAN SUNDHED? Betonkonstruktion: Beton er et tungt materiale, og de termiske egenskaber bruges aktivt til at skabe et godt termisk indeklima. De tunge konstruktioner absorberer varme i løbet af dagen, og den akkumulerede varme afgives i løbet af natten. Det udjævner udsving i temperaturen og skaber et stabilt og godt termisk indeklima. Materialer Alle materialer bør evalueres efter DGNBs kriterier for bygninger. Her er toksicitet og miljøprofil i højsædet.

økonomi mere for mindre

Boligerne skal kunne købes af almindelige familier og skal opføres inden for en stram økonomisk ramme. Overvejelser om byggeudgifterne har hele vejen igennem designprocessen været et afgørende parameter. Visionen for bebyggelsesplanen og boligklyngerne er ambitiøs og der er afgørende at såvel boliger som landskab kan udføres sammen uden at sænke ambitionsniveauet undervejs. Dette kan kun opnås ved et realistisk økonomisk afsæt. Byggemodning På bebyggelsesplan niveau er der taget en række beslutninger som reducerer udgiften til byggemodning. Ved udlægget én fælles vej der forbinder alle klynger er den samlede vejlængde reduceret til 250 meter imod 400 meter i oplægget. Føringsveje for installationer og kloakering reduceres i tilsvarende grad. Ved adgangen til de enkelte boligklynger samles parkering, cykelparkering og skure til de enkelte boliger i en fælles enhed. Således reduceres pladsbehov og udgiften til hegn imellem boligerne ved adgangssiden elimineres. Terræn Ved opdelingen af boligerne i 6 klynger kan disse tilpasse sig det kuperede terræn med hver deres fundaments kote. Sokler og fundamenter kan

således udføres helt enkle uden fordyrende spring. Opdelingen i 6 klynger giver gode muligheder for etapedeling af byggeriet. Byggeteknik Byggeriet udføres i velkendt og afprøvet byggeteknik. Der kan således overalt vælges standard løsninger hvilket erfaringsmæssigt er en forudsætning for lav pris. Råhuse udføres som modulært betonelement byggeri. Dette er en effektiv, hurtig og billig byggemetode som rummer et stort potentiale for besparelser ved rationalisering og gentagelseseffekt. Byggeriet er kompakt med mange fælles vægge imellem boliger og et begrænset overfladeareal. Badeværelser ligger over hinanden eller ryg mod ryg og de kan eventuelt udføres som præfabrikerede kabiner. Materialer Bygningernes udvendige materialer er valgt ud fra pris, vedligeholdelse og levetid. Indvendige overflader Boligernes indvendige overflader kan vælges i samråd med de enkelte beboere og økonomien kan således justeres i forhold til ønsker og behov.

brugerprocessen tid og faser

"Nybyggerne i Næstved er et fyrtårnsprojekt for boligbyggeri i Næstved, og markørerne er bæredygtighed og brugerinddragelse. Det handler om at skabe et fælles sprog for de visioner, som er grundlaget for projektet. Kommune, rådgiver, entreprenør og brugere har forskellige baggrunde og interesser for at deltage i projektet, Derfor er dialogen et afgørende succeskriterium for projektet. Henning Larsen Architects ønsker at åbne dialogen så hurtigt som muligt, men samtidig have klare retningslinjer for, hvornår processen når forskellige milepæle. Dermed sikrer man en fremdrift i projektet og en defineret ramme for diskussionerne. Alt dette fastlægges, inden den egentlige proces går i gang. Brugerprocessen er en del af den større proces, som beskriver hele byggeprocessen fra kommunens første offentliggørelse af projektet til de færdige huse. Det er den vigtigste del, idet samtlige aktører sidder med ved bordet og har en stemme.

Brugerprocessen struktureres omkring et "zoom", som svarer til designprocessen. Først fastlægges de overordnede retningslinier for projektet som et "greb" eller et overordnet koncept. Der ligger allerede et arkitektonisk oplæg, som er beskrevet i denne mappe. Der skal altså sættes ord på drømme og visioner i denne del af brugerprocessen. Derefter zoomes der ind på selve området: Der kigges på zoner og de overordnede bevægelser i bebyggelsen. Efter endnu et zoom behandles de enkelte klynger, boligernes funktion og deres indeklima på et detaljeret niveau. Til sidst findpudses boligerne ved at kigge på overflader og særlige kendetegn for den enkelte bolig under overskriften "identitet".

– EMNER TIL DISKUSSION I PROCESSEN Tidsplan: Hvad er forventningerne til tidsplan og fremdrift? Der bør laves en forventningsafstemning. Modeller: Den dialogiske proces mellem faglig rådgiver og bruger giver “sprogkløfter”. Hvordan bygger vi bro? Kan vi lave små fysiske modeller, der viser rumlighed og lys i boligerne?

Konsistensen mellem projektets fremdrift og brugerinddragelsens faser er alfa-omega for et succesfuldt projekt.

brugerprocesSen tid og faser

Brugerprocess – Temaer “Greb”

“Zoner”

“Detalje”

“Identitet” »

– Det landskabelige – Privat – Forholdet til byen – Semi privat – Sammenhænge – Fælles – Husstørrelser – Økonomisk ramme

– Indeklima – Installationer – Lys – Luft – Lyd – Sundhed

–”Mit hjem” – Materialer (Overflader) – Facader – Tilpasset økonomi

konkurrenceprojektet

dispositionsforslag

hla-team

Mikkel hune Mikkel favner alle arkitektfagets discipliner - fra skitsering over præsentation og formidling til projektstyring og projektering af bygningernes detailløsninger. Mikkel har primært været involveret i små og mellemstore projekter, hvor der kræves fuldt overblik over alle projektets dele, og hvor sagernes gennemførelse fordrer et tæt samarbejde med bygherre og projektteam. I forbindelse med en række enfamiliehuse og renoveringsopgaver har Mikkel flere gange varetaget det samlede projektforløb - fra den indledende skitsering til den endelige ibrugtagning. Mikkel har deltaget i flere udviklingsog konkurrenceforløb og har desuden varetaget færdiggørelsen af allerede påbegyndte projekter.

SIGNE KONGEBRO Signe er leder af Henning Larsen Architects’ afdeling for bæredygtighed. Afdelingens formål er at udvikle visioner og løsninger inden for bæredygtigt byggeri. Derudover er afdelingen involveret i flere innovative udviklingsprojekter i relation til området. Signe besidder stor viden om bæredygtighed i byggeri og planlægning samt udarbejdelsen af ressourcebevidst design. Hendes stærke dedikation til bæredygtighed er vokset ud af hendes aktive deltagelse i tværfaglige projekter og arbejdet med de grundlæggende egenskaber for arkitektur og design. Signe er initiativtager til en række offentlige foredrag og paneldebatter om bæredygtighed på tegnestuen, og hun bidrager til den samfundsmæssige debat gennem flere tværfaglige netværk, heriblandt Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaards Netværk for energirenovering og Danmarks Grønne Tænketank, Concito. Signe har bred erfaring, der dækker både masterplaner, boliger og erhvervsbyggeri. Hun har fungeret som bygherrerådgiver i en række sammenhænge, hvor hun har bistået bygherre med at formulere klare bæredygtighedsvisioner for konkrete bygge- og planlægningsprojekter.

Mette Lorentzen Mette arbejder som sagsarkitekt og procesleder på tegnestuen. Hun har stærke kompetencer inden for proceshåndtering, brugerinddragelse samt strategiplanlægning og har været ansvarlig for adskillige komplekse byggeprojekter med mange forskellige aktører. Med en Master i Organisationspsykologi besidder Mette derudover specialviden inden for bl.a. ledelse, læring i organisationer og teambuilding. Mettes opgave er at facilitere processen og møderne mellem de forskellige aktører i projektet. Hendes tilgang trækker både på hendes faglige baggrund, men også på hendes personlige erfaringer med udvikling af bofællesskaber i hendes egenskab af medstifter af foreningen URBANIA, hvis vision er at skabe bofællesskaber i byen.

jakob Strømann-Andersen Jakob er Msc ph.d. og master i bygningsdesign. Med fokus på bæredygtig og energirigtig byudvikling forsker Jakob i fremtidens design af byer og masterplaner og relaterer denne viden til beregninger for bygningens indre energiforbrug. Jakob er del af tegnestuen bæredygtighedsafdeling, som arbejder med udvikling af visioner og metoder indenfor bæredygtigt design. Således udvikler han i samarbejde med tegnestuen løbende metoder til at forudsige konsekvenserne af forskellige tiltag, hvor samspillet mellem ingeniørvidenskab, arkitektur og moderne teknologi tilsammen danner grundlag for en fremtidig succesfuld byudvikling. Jakob er påbegyndt uddannelsen som DGNB, Urban District Auditør.

SONJA STOCKMARR Sonja er specialiseret i at planlægge og designe masterplaner i stor skala. Hun fokuserer på at skabe stærke identitetsskabende urbane miljøer, og hun har stor erfaring i at udvikle masterplanprojekter i forskellige kulturelle kontekster. Udover sit arbejde som arkitekt har Sonja været tilknyttet som underviser ved Center for Byplanlægning på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København Sonja har på en række projekter demonstreret store evner inden for udviklingen af levende urbane strukturer altid med særlig hensyntagen til grønne og miljømæssige aspekter. Fra skitsering til projektoverdragelse udviser Sonja en stor og alsidig forståelse for planlægning på helt nye øde marker med hensynstagen til offentlig transport, pladsindretning og design. Sonja baserer sin særlige viden om kulturelle paradigmer på en indlevelsesfuld analyse af data, sted og kontekst. Sonja er påbegyndt uddannelsen som DGNB, Urban District Auditør.