1. VIOLIN
Yana Deshkova 1. alt. Koncertmester
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Olga Daniluk
Thomas Rokkjær
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jaroslaw Nierychlo
Ivar Bremer Hauge
Harot Yacoubian +
Maria Klingsholm +
Harriet Wheeler +
2. VIOLIN
Vakant 1. solo
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Jette Rosendal
Boris Grinman
Synnøve Gustavsson
Ejnar Balling +
Henriette Hansen +
BRATSCH
Evdokia Ershova 1. solo
Nanna Ikutomi Sörli, 2.solo
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjølin
Anna Dahl
Morten Møller +
CELLO
Adam Wozniak, 1.solo
Matthias Hehrmann 2. solo
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Anne Hall +
Debbie Josephson +
KONTRABAS
Ivan Medvedev 1. solo
Jeffrey White 2. solo
Arly Wehner
Ian Berg
FLØJTE
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guenot 2. solo
Neus Signes Llinares, piccolo +
OBO
Sven Buller 1. solo +
Jenny Sjöberg 2. solo
Mette Termansen, engelskhorn +
KLARINET
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
FAGOT
Sheila Popkin 1. solo
Simone Cipriano 2. solo #
Sennen Costa, kontrafagot
HORN
Erik Sandberg 1. solo
Jack Pilcher May
Charlie Ransley
Lena Westlund
TROMPET
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
BASUN
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Ole Vetle Johansen 2. solo #
Jacob Ringsmose, basbasun
TUBA
Mattias Johansson 1. solo
PAUKER
Michael Pilgaard 1. solo
HARPE
Mette Nielsen 1. solo
KLAVER
Arne Jørgen Fænø +
ADMINISTRATION / TEKNIK
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør
Tecwyn Evans, kunstnerisk chef
Rasmus Bundgaard, økonomichef
Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef
Helle Nørgaard, PR og marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, bogholder
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
SPONSORER
Søe Holding
KOMMENDE KONCERTER
Johannespassionen - Påskekoncert Onsdag 5. april 2023 kl. 19.30
Mød musikken fra filmen En hyldest til John Williams
Barber, Marsalis & Dvorák
Nielsen & Sibelius
Dvorák, Schnelzer & Tarrodi
Fredag 14. april 2023 kl. 19.30
Torsdag 20. april 2023 kl. 19.30
Torsdag 27. april 2023 kl. 19.30
Torsdag 4. maj 2023 kl. 19.30
PROGRAM
Richard Wagner (1813-1883)
Bohuslav Martinů (1890-1959)
Tristan og Isolde: Forspil til 1. akt
Koncert for obo og lille orkester
Moderato
Poco andante
(ca. 10 min)
(ca. 15 min)
Siden han sidst stod på podiet foran Aalborg Symfoniorkester 2020 er den tyske dirigent Michael Sanderling blevet udnævnt til chefdirigent for Lucerne Symphony Orchestra. Udnævnelsen fra sæson 2021-22 er en videreudvikling af det succesfulde samarbejde, Sanderling gennem en årrække har haft med orkestret om at udvikle det senromantiske repertoire med komponister som Mahler, Strauss og Bruckner. Sidstnævnte er også på programmet ved aftenens koncert Aalborg.
Pause
Anton Bruckner (1824-1896)
Poco allegro Symfoni nr. 6, A-dur Maestoso
Adagio: Sehr feierlich
Scherzo: Ruhig bewegt (etwas gemessen)
Finale: Bewegt, doch nicht zu schnell
(ca. 54 min)
Judith Johanna Margaretha Blauw, obo
Hollandsk-fødte Judith Blauw er en oboist med en klar, lyrisk stil. Hun er en rigtig orkester-musiker, som føler sig hjemme både det store symfoniorkester og et kammerorkester. Hun har studeret ved konservatorierne Haag og Amsterdam og fik coaching af Alexei Ogrintchouk, der er solo-oboist ved Royal Concertgebouw Orchestra. Efter sine studier blev Judith Blauw ansat Holland Symfonia, som er et ballet-og symfoniorkester Amsterdam. Stillingen her kombinerede hun med en lignende European Union Chamber Orchestra med hvem, hun har turneret over hele Europa –og indspillet flere albums. Hun vender stadig tilbage til orkestret som solist.
I 2009 blev Judith Blauw ansat som solo-oboist Aalborg Symfoniorkester. Sideløbende med sit virke her udforsker hun til stadighed det kammermusikalske repertoire forskellige sammenhænge – blandt andet i Limfjordkvintetten, der tidligere hed Alabu Blæserkvintet.
I 2013 modtog Judith Blauw Sydbanks Musikpris på 50.000 kr. Prisen uddeles hvert år til en musiker hver af de fem landsdelsorkester og er samlet set en af Danmarks største priser til klassiske musikere.
Judith Blauw spiller på en Ludwig Frank obo.
Michael Sanderling blev født Tyskland 1967 som søn af den legendariske dirigent Kurt Sanderling, og hans mor var bassisten Barbara Sanderling. Selv er Michael Sanderling oprindeligt uddannet cellist og kan se tilbage på en fornem karriere som orkestermusiker. 1987 blev han som 20-årig ansat som solocellist i Gewandhausorchester Leipzig under Kurt Masur og fra 1994 til 2006 havde han samme rolle Berlins radiosymfoniorkester.
Michael Sanderling fik sin dirigentdebut ved en koncert med Kammerorkester Berlin 2000, og 2006 blev han udnævnt til musikchef for Kammerakademie Potsdam – et hverv, han havde frem til 2011, hvor han blev chefdirigent for Dresdner Filmharmonikerne. Frem til 2019 løftede han orkestret til nye højder.
Sanderling arbejder passioneret med unge klassiske talenter, og han underviser på Hochschule für Musik und Darstellende Kunst Frankfurt am Main og arbejder regelmæssigt med Bundesjugendorchester og andre ungdomsorkestre. Fra 2003 til 2013 var han leder for Deutsche Streicherphilharmonie, og Lucerne vil han fortsætte og styrke orkestrets samarbejde med musikskolen her.
musik. I den traditionelle klassiske harmonik spænder en række akkorder mod hinanden for til sidst at ende på en slutakkord stykkes toneart. Men Wagner undviger hele tiden denne ”afslutning”. Musikken bølger sukkende afsted i uforløst længsel og erotisk ”før-lyst”. Desuden tilføjer Wagner harmonikken så megen kromatik, at man ikke kan høre, i hvilken retning akkorderne går. Man har sagt, at Wagner hermed sprængte den klassiske harmoniks rammer.
Allerede den første akkord i forspillet, den såkaldte Tristan-akkord, har været voldsomt omdiskuteret og efterlignet. Og ingen har rigtigt kunnet blive enige om, hvilken toneart den står i. Forspillet starter ét hjørne og ender i et andet hjørne af tonalitet. Først slutningen af operaen – ved Isoldes såkaldte Liebestod – samler harmonikken sig om en slutakkord, en H-dur. Da er vi nået ind døden – længslen er blevet stillet.
Bohuslav Martin : Koncert for obo og lille orkester, 1956
To eksilerede tjekkere
Richard Wagner: forspil til operaen Tristan og Isolde, 1859
Forening døden
Den store kærlighed kan kun forløses døden, hvor de elskende forenes i evigheden. Det er et af de stærke symboler fra den romantiske periode. Tænk på, hvor mange varianter der er lavet over Romeo & Julie-temaet. De elskende kan ikke få hinanden; først døden bliver de forenet kærlighed.
Ovennævnte er det store tema, som
folder sig ud Wagners ikoniske opera Tristan og Isolde. Ridderen Tristan skal hente en irsk prinsesse som brud til sin engelske konge, Marke af Cornwall. Der er bare lige den hage ved det, at Tristan som kriger har kæmpet i Irland og er blevet hårdt såret. Men han bliver helbredt af en lægekyndig kvinde, og de forelsker sig hinanden. Kvinden er naturligvis Isolde.
Da hun nu er blevet gift med kongen, kan hun kun mødes med Tristan smug om natten. Men deres elskovsmøder opdages, og Tristan bliver slået ned.
tilbage til Europa, til Frankrig og døde 1959 i Schweiz.
Selv om Martinů har komponeret en imponerende lang række balletter og operaer, er det mest hans orkestermusik og koncerter, som er kendte. De fleste er blevet til USA, bl.a. seks symfonier og en række koncerter for forskellige soloinstrumenter.
Aftenens koncert for obo og lille orkester blev bestilt af en anden eksileret tjekkisk musiker (blot flere generationer yngre), Jiří Tancibudek (1921-2004). På grund af det autoritære kommunistiske regime, der havde taget over i Tjekkoslovakiet efter 2. verdenskrig, måtte han flygte i 1950, og endte ad omveje Australien. Denne fremragende obo-spiller bestilte 1955 obo-koncerten af Martinů.
1. sats er ganske elskværdig og lige til, mens 2. sats har et stærkt rytmisk spil. 3. sats er en sprælsk finale, måske med indslag af tjekkisk folkemusik.
Anton Bruckner: 6. symfoni, 1881
anerkendt i det musikalsk meget konservative Wien.
Bruckners symfonier viderefører på et mere monumentalt plan traditionen fra Beethovens og Schuberts symfonier. Hans timelange og storladne symfonier peger desuden videre mod Gustav Mahlers ni symfonier årtier senere.
Der er ingen tvivl om, at Bruckner også har lagt sin religiøsitet ind sin symfoniske musik. De enkelte satsers længde og langsomme fremdrift viser hen til en anden tid end den jordiske. Bredden og tyngden skyldes de store bueformede melodiforløb og den vældige orkesterklang båret af en stor messinggruppe.
Hårdt såret føres han til sine fædrene borg. Isolde iler efter, men kommer for sent. Han dør hendes arme, og hendes hjerte brister, og - skriver Wagner på den sidste nodesideIsolde synker, som forklaret, død ned over Tristans lig. Nat, uforløst kærlighed og død knyttes hermed symbolsk sammen.
Musikken afspejler den uforløste kærlighed og dens endelige forløsning døden på forbilledlig vis. Med Tristanmusikken kom Wagner til at sætte et kæmpe aftryk den vesteuropæiske
Martinů er en af de betydeligste tjekkiske komponister efter Leoš Janáček. Selv om man godt kan høre, at hans musik er skrevet 1900-tallet, har den stadig et delvist tonalt præg. Hans stil er præget af hans mangeårige ophold Paris. Det er mellemkrigsårenes franske stil med neoklassicismen og Stravinskijs stærke rytmer. Men han benytter også tjekkisk folkemusik som inspiration.
Martinů forlod sit hjemland og bosatte sig i Paris 1923, indtil 2. verdenskrig tvang ham til at emigrere til USA. Efter krigen vendte han af flere omgange
En religiøs mands musikalske bekendelser
Den østrigske komponist Anton Bruckner er i dag især kendt for sine ni monumentale symfonier. Hertil kommer hans tre store messer, Te Deum og kormusik. Han var desuden en berømmet orgelvirtuos.
Han var meget religiøs og dybt forankret den katolske tro. Han virkede som domorganist Linz og fra 1868 som hoforganist i Wien. Han levede et stille og arbejdsomt liv uden de store udsving – bortset fra sine livslange kampe med at få sin musik
1860’erne lærte Bruckner Wagners musik at kende og overværede uropførelsen af Tristan og Isolde i München 1865. Wagners stærkt kromatiske harmonik tog Bruckner til sig. Det høres meget 6. symfoni. Desuden kan man sidste sats, finalen, høre hornene spille begyndelsen af Isoldes Liebestod fra Wagners Tristanopera. Det er ikke nemt at beskrive et værk som denne symfoni. De enkelte satser indeholder et væld af temaer, det kan være svært at holde styr på. Efter Bruckners sædvane er temaerne inddelt i grupper af tre (treenigheden!) inden for et sonateforms-skema: en præsentation af temaerne, en bearbejdelse heraf, og en (forkortet) gentagelse af temaerne + en afslutning.
Bruckner fik aldrig hørt sin 6. symfoni. Den blev uropført efter hans død 1899, dirigeret af Gustav Mahler dennes meget stærkt bearbejdede version. Nu til dags spilles den originale version.
Koncertnoter, Rolf Ruggaard, februar 2023
Foto: © Nicolas Cho
Foto: © Vera Hartmann
