Program
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)
Steingrímur Rohloff (1971)
Pause
Johannes Brahms (1833-1897)
Koncert for horn og orkester, nr. 3, Es-dur, K.447
I. Allegro
II. Romanza: Larghetto
III. Allegro
Horn koncert(2024) for horn og orkester
1. sats
2. sats
3. sats
4. sats
Symfoni nr. 1
I. Un poco sostenuto; Allegro
II. Andante sostenuto
III. Un poco allegretto e grazioso
IV. Adagio; Più andante; Allegro non troppo, ma con brio
Programnoter
Af Jan Mygind
W. A. Mozarts Hornkoncert nr. 3 Mozart var i midten af 1780’erne i sin mest produktive periode og skabte mange af sine mesterværker, blandt andet klaverkoncerter nr. 1524, operaerne Don Giovanni og Le nozze di Figaro samt serenaderne Eine kleine Nachtmusik og Gran Partita. Udover at komponere arrangerede han sine egne koncerter, og han underviste et væld af elever. Arbejdspresset var enormt, og derfor noterede han systematisk sine kompositioner i en værkfortegnelse. Et værk synes han dog at have glemt i denne fortegnelse: Hornkoncert nr. 3, som han færdiggjorde i 1787 til sin ven Joseph Leutgeb.
Koncerten indledes med et livligt, fanfare-lignende åbningstema, efterfulgt af en elegant dialog mellem horn og orkester. Den rolige 2. sats bæres af indsmigrende melodiske linjer. Finalen er en munter rondo fyldt med hurtige løb og virtuositet.
Steingrímur Rohloff
Den tysk/islandske komponist
Steingrímur Rohloff er vokset op i en familie, hvor musik fyldte meget, og han begyndte som barn at spille klaver. I begyndelsen var han tiltrukket af rockmusikken og spillede i ungdomsbands, men i teenageårene blev mødet med J.S. Bachs musik afgørende. Rohloff begyndte at fordybe sig i den store klassiske musiktradition og arbejdede sig stille og roligt gennem hele musikhistorien, mens han komponerede små stykker
(ca. 16 min)
(ca. 30 min)
(ca. 20 min)
(ca. 45 min)
i forskellige stilarter. På den måde kom Rohloff frem til den moderne kompositionsmusik, hvor mødet med Stravinskijs musik blev særligt afgørende.
På anbefaling fra sin klaverlærer begyndte han at studere komposition først i Køln derefter Paris på Conservatoire National Superieur, hvor han blev elev hos Gérard Grisey.
Han fik i tiden i Paris en dyb fascination for arbejdet med instrumentation og havde her rig lejlighed til at forfine sin forståelse af instrumenternes klanglige og udtryksmæssige muligheder. Det skandinaviske ophav har gennem hele Rohloffs virke spillet en rolle, og hans helt unikke tonesprog opstår i krydsfeltet mellem den
centraleuropæiske avantgarde og den skandinaviske klarhed.
Hornkoncert (uropførelse)
Kimen til denne hornkoncert blev lagt, da Rohloff i 2022 fik uropført sin Concerto Grosso med Aalborg Symfoniorkester og fire messingblæsere fra Berlin. Hornisten Stefan Dohr var så begejstret for musikken, at han med det samme bestilte en hornkoncert hos Rohloff. Det blev til et større samarbejdsprojekt, hvor Aalborg Symfoniorkester bestilte koncerten sammen med Staatskapelle Mecklenburg Vorpommern og Tampere Philharmonic Orchestra.
Både før og under hele tilblivelsen har Rohloff arbejdet tæt sammen med Dohr, og sammen har de været på opdagelse i hornets mange klanglige og spilletekniske muligheder.
I dette samarbejde har Rohloff skabt en koncert, hvor den yderst virtuose hornstemme akkompagneres af den helt store klanglige palet, og hvor orkesteret bidrager med uventede og nyskabende klange og til tider teatralske effekter. Koncerten forløber i fire satser; langsom-hurtig-langsomhurtig, men satserne limes sammen med klanglige sceneskift.
1. sats: Koncerten indledes med en animeret og bevægelig klangflade, som er under subtil forandring. Hornet prøver at finde sig til rette og komme til orde. Musikken falder efterhånden til ro i en mere drømmende lyrisk periode anført af hornet. Musikkens melodiske konturer bliver sendt rundt i orkesteret, og der skabes til stadighed nye farver og klange.
2. sats: Musikken bliver mere rytmisk orienteret anført af solisten, som med hurtige tonegentagelser viser, hvorledes én og samme tone kan klinge på vidt forskellige måder. Denne idé forplanter sig i orkestret. Midtvejs folder orkesteret sig ud i smukke klangvifter, som med sin vandring gennem forskellige instrumentgrupper vækker mindelser om komponisten Messiaen.
3. sats: Orkesteret indleder satsen med et klangtæppe for hornets smukke melodi, der emmer af jazzelementer, men på samme tid synes at tage os med på en poetisk rejse.
4. sats: I finalen skrues der op for tempoet, og musikken udvikler sig nærmest som en swing-sats med groteske klange. Den virtuose hornstemme udfordrer særligt engelskhorn og fagot i hæsblæsende passager, der presser instrumenterne og musikerne til det yderste. Det ender som en mægtig kamp mellem orkester og solist.
Johannes Brahms Brahms voksede op i et fattigt kvarter i Hamborg, hvor hans musikalske talent tidligt blev opdaget af faderen. I sine ungdomsår blev han betaget af Beethovens musik og fik mulighed for at turnere med violinisten Eduard Reményi, hvilket førte til venskaber med Josef Joachim og med Robert og Clara Schumann. Robert Schumann anerkendte Brahms’ store talent og skrev rosende om ham som Beethovens arvtager.
En sådan anerkendelse fra tidens betydeligste musiker og musikskribent kunne måske nok synes som en drømmestart på en
komponistkarriere for Brahms, men det blev det imidlertid ikke. Det store forventningspres tyngede den unge Brahms, som endnu kun havde komponeret få værker og endnu ingen store værker som symfonier eller koncerter. Den første symfoni fra Brahms blev uropført i 1876, og da havde den været 21 år undervejs.
Symfoni nr. 1
1. sats i symfonien åbner med en intens, langsom introduktion drevet frem af paukernes insisterende pulsslag. Paukerne bliver også igangsætter for satsens hurtige hoveddel, hvor et dragende tema præsenteres. Den intense atmosfære bliver for en stund mildnet lidt af træblæsernes sidetema, men vi kastes snart ud i et nyt drama.
2. sats forløber mere rolig og lyrisk. Brahms evner til at skabe smukke melodier foldes fuldt ud i smukke soli for violin og obo.
3. sats er præget af en let og dansende karakter, og satsen synes næsten at fungere som et luftigt intermezzo, der bringer en pause fra de omkredsende satsers dramatik.
Finalen indledes også med en langsom introduktion med en søgende karakter. Musikken samler sig efterhånden i finalens mægtige hymniske hovedtema, som med sine sangbare kvaliteter vækker mindelser om Beethovens 9. symfonis finale. Dette fik en anmelder ved uropførelsen til at døbe Brahms 1. symfoni for Beethovens 10.
Joshua Weilerstein, dirigent
Amerikanske Joshua Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malko-konkurrence for unge dirigenter. I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. I august 2023 tiltrådte han som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester, og fra sæson 2024-25 er han også musikdirektør for Orchestre National de Lille.
Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer han en kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Dame Ethel Smyth.
Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for det schweizisk baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne. Hans virke som gæstedirigent har bragt ham kloden rundt og blandt mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes OsloFilharmonien, DR SymfoniOrkestret, Seattle Symphony, New York Philharmonic, Royal Liverpool Philharmonic,
London Philharmonic og Chicago Symphony Orchestra.
Udover sin omfattende internationale karriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 6 millioner downloads i 190 lande.
Stefan Dohr, horn
Stefan Dohr regnes for at være en af verdens førende hornspillere og et ikon inden for sit instrument. Han er en anerkendt solist, kammermusiker og til daglig solohornist i Berlinerfilharmonikerne. I denne sæson er han Artist-in-Residence her hos os i Aalborg Symfoniorkester.
Anmeldere roser Dohr for hans ”tordnende klang, der runger gennem en dal” (Berliner Zeitung) og hans ”betagende sarte pianospil, der lyder som fra det fjerne” (Badische Zeitung). Dohr har tryllebundet publikum på alverdens koncertscener, og hans fortolkninger betragtes altid som toneangivende, uanset om han spiller klassiske hornværker eller moderne kompositioner.
Dohrs virtuositet og nysgerrighed inspirerer mange førende komponister til at dedikere nye værker til ham og til at udforske mulighederne i hans instrument. Ingen tvivl om, at de hornkoncerter, der er komponeret til ham, udvider hornrepertoiret betydeligt. Denne aften skal vi høre Dohrs uropførelse af Steingrímur Rohloffs Hornkoncert komponeret specielt til Dohr. Tilbage i 2022 uropførte orkestret og Dohr komponistens værk Concerto Grosso.
Stefan Dohr studerede i Essen og Köln og var solohornist ved Frankfurter Opern- und Museumsorchester, Orchestre Philharmonique de Nice og Deutsches Symphonie-Orchester Berlin, inden han i 1993 tiltrådte sin nuværende stilling som solohornist i Berlinerfilharmonikerne. Som passioneret underviser holder Stefan masterclasses over hele verden og underviser som gæsteprofessor ved Sibelius Akademiet i Helsinki og Hochschule für Musik Hanns Eisler i Berlin. Siden 2015 har han desuden været gæsteprofessor ved Royal College of Music i London.