Strauss & Brahms
Torsdag 30. januar 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Joshua Weilerstein
Solist Stefan Dohr, horn
Koncertmester Yana Deshkova
Program
Dame Ethel Smyth (1858-1944)
Richard Strauss (1864-1949)
Pause
Alexander von Zemlinsky (1871-1942)
Johannes Brahms (1833-1897)
The Wreckers: Forspil til 2. akt - On the Cliffs of Cornwall
Koncert nr. 2 for horn og orkester, Es-dur (TrV 283)
I. Allegro
II. Andante con moto
III. Rondo: Allegro molto
Sarema: Forspil
Symfoni nr. 4, e-mol, op. 98
I. Allegro non troppo
II. Andante moderato
III. Allegro giocoso
IV. Allegro energico e passionato
10 min)
5 min)
Joshua Weilerstein, dirigent
Amerikanske Joshua Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malko-konkurrence for unge dirigenter. I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. I august 2023 tiltrådte han som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester, og fra sæson 2024-25 er han også musikdirektør for Orchestre National de Lille.
Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer han en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Dame Ethel Smyth.
Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for det schweizisk baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne. Hans virke som gæstedirigent har bragt ham kloden rundt og blandt mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes Oslo-Filharmonien, DR SymfoniOrkestret, Seattle Symphony, New York Philharmonic, Royal Liverpool Philharmonic, London Philharmonic og Chicago Symphony Orchestra.
Udover sin omfattende internationale karriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 6 millioner downloads i 190 lande.
Programnoter
Af Jan Mygind
Dame Ethel Smyth
Ouverturen til The Cliffs of Cornwall Smyth blev født i Sidcup, Kent, og voksede op i en militærfamilie. Hendes far, General John Hall Smyth, var modstander af hendes musikalske ambitioner, men hun blev alligevel undervist af forskellige lærere, herunder Alexander Ewing og Carl Reinecke. Udover musikken var Smyth aktiv i den kvindelige suffragettebevægelse og blev arresteret flere gange for sin deltagelse i demonstrationer. Hun studerede som ung på konservatoriet i Leipzig og blev i denne periode inspireret af komponister som Wagner, Berlioz, Brahms og Grieg. Hun komponerede en bred vifte af værker, herunder operaer, symfonier, kammermusik og korværker.
Mest kendt blandt hendes værker er operaen The Wreckers, hvorfra
Ouverturen til The Cliffs of Cornwall danner forspillet til 2. akt. Handlingen i The Wreckers udspiller sig i en lille fiskerlandsby i Cornwall, hvor landsbyboerne plyndrer skibsvrag. Hovedpersonen, Thirza, forelsker sig i en fremmed, Mark, og de forsøger at redde skibbrudne. De bliver anklaget for forræderi og dømmes til døden.
Richard Strauss
Strauss blev født ind i en rigtig musikerfamilie, hvor faderen, Franz Strauss, arbejdede som 1. hornist ved hofoperaens orkester i München. Franz havde denne stilling i imponerende 42 år og blev af alle dirigenter og besøgende musikere hyldet som en fremragende hornist.
Han var helt i sin tidsånd en klassiskorienteret musiker, for hvem den fineste og ypperste musik var skabt af Mozart, Haydn og Beethoven. Den nye, romantiske musik var han derimod yderst kritisk overfor. Således var han ikke begejstret for den tætte forbindelse, der var mellem Wagner og Münchens monark, Ludwig den 2. Den aldrende Strauss var berygtet for sit iltre temperament, og det kom ofte til vilde og ophedede diskussioner. Wagner huskede hornisten således: ”Denne Strauss er ganske vist en utålelig fyr, men når han blæser, kan man ikke være vred på ham.”
Den unge Richard Strauss blev således i sine barne- og ungdomsår skolet og opdraget i en meget klassisk retning, og når man lytter til Strauss tidligste værker, stråler dette tydeligt igennem. Ved siden af sit arbejde som komponist etablerede den unge Strauss sig også som en af tidens førende dirigenter under Hans von Bülows klassisk orienterede vinger. Det blev epokegørende for den unge Strauss, at han i 1885 mødte komponisten Alexander Ritter. I stigende grad ansporede han Strauss til at komponere i et mere moderne tonesprog, og han førte ham ind i Schopenhauers filosofiske univers. Kimen til Strauss store gennembrud som komponist var således lagt.
Hornkoncert nr. 2
Strauss komponerede sin 2. hornkoncert i 1942 til minde om sin far, og man fornemmer gennem hele koncerten, hvordan den klassiske og melodiske stil dominerer musikken. Koncerten blev uropført i 1943 ved Salzburg Festival med Gottfried von Freiberg som solist og Karl Böhm som dirigent.
1. sats er livlig og energisk med en strålende og lyrisk åbning. Herefter udforskes hornets fulde register og byder på virtuose, teknisk krævende passager.
2. sats byder os indenfor i hornets lyriske univers, hvor skønne syngende melodier træder frem både i hornet og orkesterets blæsere.
3. sats er livfuld, dansende, og temaer og motiver synes at vokse organisk frem med den største naturlighed.
Alexander von Zemlinsky
Ouverturen til Sarema
Zemlinsky blev i slutningen af det 19. århundrede en betydelig skikkelse i musiklivet omkring Wien og inspirerede komponister som Gustav Mahler og Schönberg. I sin første opera, Sarema, høres Zemllinskys fascination for Wagner, men hele tiden med en særlig eventyrlig glans som er umiskendeligt hans egen. Ouverturen til operaen foregriber på smukkeste vis handlingens
emotionelle drama: Sarema tilhører folkeslaget tjerkesserne, og hun er forelsket i sin fangevogter, den russiske kommandant Dscherikoff.
Hendes landsmand Asslan, som også er forelsket i hende, forsøger at redde hende. Hun er splittet mellem kærlighed og patriotisme. Til sidst leder hun sit folk i sejr og beder dem skåne Dscherikoffs liv, men fyldt med skyld begår hun selvmord.
Johannes Brahms I 1880’erne blev Brahms regnet som én tidens betydeligste komponister og havde modtaget et væld af hædersbeviser for sine værker. På det tidspunkt var han bosiddende i Wien, men yndede at bruge
sommerperioden uden for byen i det smukke alpelandskab. I sommeren 1884 tog han ophold ved byen Mürzzuschlag, og det var her, den 4. symfoni blev skabt. Den har på trods af sin varme og enorme skønhed et umiskendeligt tragisk skær over sig. Man mærker gennem hele den symfoniske rejse en slående alvor, dybde og eftertænksomhed.
Symfonien regnes som Brahms ypperste værk inden for genren, og man bliver slået af den utrolige formmæssige sammenhængskraft og af den fantastiske brug og opbygning af motiver og temaer. Det hele går – om man så må sige – op i en højere enhed.
Symfoni nr. 4
1. sats Symfonien indledes med et roligt, vuggende tema, som kredser
omkring tertser og sekster, der kommer til at danne byggesten for en stor del af satsen. Celloer og horn præsenterer det første sidetema, som er maskulint i sit udtryk. Så følger et nyt og blidere sidetema i træblæserne. Herefter behandles de præsenterede temaer og motiver i en fascinerende gennemføringsdel.
2. sats Denne rolige sats har en dragende klang som fra en fjern fortid. Temaet bygger på den gamle kirketoneart hypofrygisk.
3. sats Dette er den eneste scherzosats i hele Brahms symfoniske produktion. Den adskiller sig dog fra en traditionel scherzo ved at stå i 2/4 i stedet for 3/4 og ved at forløbe som en sonateform med hoved- og sidetema og gennemføringsdel.
4. sats Finalen er et sandt musikalsk mirakel! Brahms nærede gennem hele livet en stor fascination af fortidens komponister. Særlig J. S. Bachs musik havde Brahms opmærksomhed, og i sin egenskab af kordirigent havde han haft flere af Bachs værker helt inde under huden. Som bærende byggesten i denne finale benytter Brahms et tema fra Bachs kantate nr. 150 (finalesatsen, som er en passacaglia). Temaet, eller nærmere bestemt en harmonigang, der strækker sig over otte takter, benytter Brahms ligesom Bach til at opbygge en passacaglia sats, d.v.s variationer ovenpå denne harmonigang. Dette er på Brahms tid et noget forældet og statisk kompositionsprincip, men Brahms formår at skabe en fængslende og dramatisk fremadskridende finalesats.
Stefan Dohr, horn
Stefan Dohr regnes for at være en af verdens førende hornspillere og et ikon inden for sit instrument. Han er en anerkendt solist, kammermusiker og til daglig solohornist i Berlinerfilharmonikerne. I denne sæson er han Artist-in-Residence her hos os i Aalborg Symfoniorkester.
Anmeldere roser Dohr for hans ”tordnende klang, der runger gennem en dal” (Berliner Zeitung) og hans betagende ”sarte pianospil, der lyder som fra det fjerne” (Badische Zeitung). Dohr har tryllebundet publikum på alverdens koncertscener, og hans fortolkninger betragtes altid som toneangivende, uanset om han spiller klassiske hornværker eller moderne kompositioner. Dohrs virtuositet og nysgerrighed inspirerer mange førende komponister til at dedikere nye værker til ham, og der er ikke tvivl om, at de hornkoncerter, der er komponeret til ham, udvider hornrepertoiret betydeligt. Senere på sæsonen – 1. maj – kan vi i Aalborg glæde os til at høre Dohrs uropførelse af Steingrímur Rohloffs Hornkoncert komponeret specielt til Dohr. Tilbage i 2022 uropførte orkestret og Dohr komponistens værk Concerto Grosso.
Stefan Dohr studerede i Essen og Köln og var solohornist ved Frankfurter Opern- und Museumsorchester, Orchestre Philharmonique de Nice og Deutsches Symphonie-Orchester Berlin, inden han i 1993 tiltrådte sin nuværende stilling som solohornist i Berlinerfilharmonikerne. Som passioneret underviser holder han masterclasses over hele verden og underviser som gæsteprofessor ved Sibelius Akademiet i Helsinki og Hochschule für Musik ‘Hanns Eisler’ i Berlin. Siden 2015 har han desuden været gæsteprofessor ved Royal College of Music i London.
Foto © Simon Pauly
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Clara Saitkoulov 2. koncertmester #
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jette Rosendal
Jarosław Nierychło
2. Violin
Peter Andreas Nielsen 1. solo #
Edina Pinkert 2. solo +
Taras Daniluk
Ludmila Landa
Mark Cherry
Mette Marie Matthiesen
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Violina Petrova #
Bratsch
Leon Cazal 1. solo +
Deanna Said 2. solo #
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjölin
Anna Dahl
Cello
Adam Woźniak 1.solo
Balázs Renczés 2. solo
Matthias Hehrmann
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Aino Siurua #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo °
Stephanie Domaschio #
Patrick Wilder #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Emanuele Momo 2. solo #
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo
Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo
Sennen Costa, kontrafagot
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Nora Hannisdal 3. solo +
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo
Theis Pontoppidan Stoico 2. solo
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Rasmus Vinther #
Mathias Haslund Birch #
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Administration / Teknik
Rikke Mølgaard, administrerende direktør
Rasmus Bundgaard, økonomichef / CFO
Anders M. Christensen, adm- og produktionschef
/ konstitueret musikchef
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent
Helle Nørgaard, PR og marketing
Matilde Høyer Wellander, grafisk design
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Tanja Klitgaard, sekretær
Ian Phillis, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
# kontraktansat + assistent ° konstitueret
Sponsorer
Mere Stefan Dohr
Torsdag 1. maj 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Til maj får vi igen fornøjelsen af Stefan Dohr, der ved torsdagskoncerten er solist i hele to værker. Først en uropførelse af en helt ny hornkoncert af Steingrímur Rohloff, som også fik uropført et værk af orkestret og bl.a. Dohr i 2022, Concerto Grosso. Det nye værk er skrevet specielt til Dohr.
Inden da er der Mozart på programmet. Han komponerede sin Hornkoncert nr. 3 i Wien til sin gode ven, hornisten Joseph Leutgeb. Værket er ofte overset, men det er synd, for det er fyldt med iørefaldende melodier, som vi kender fra Mozarts hånd. Også her skal vi nyde Stefan Dohrs eminente spil.
I koncertens 2. del er Brahms melodiske 1. symfoni på programmet. Joshua Weilerstein dirigerer.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester
Foto © Simon Pauly