GRIBENDE GIGANTISK 19. og 20 januar 2018

1 9.- 20 . J A N UA R 20 1 8 KONC ER T S A LE N • MUSIKKE N S HUS SY MF O NI S K S A L • M USIKHUSE T AA RHUS

SCHÖNBERG

Gribende gigantisk

PROGRAM

MEDVI RK E NDE

A R N O LD SC H Ö N B E R G ( 1 874 -1 9 5 1 )

Gurrelieder (1911) Første del 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Orkesterforspil Nun dämpft die Dämm'rung (Valdemar) O, wenn des Mondes Strahlen (Tove) Ross! Mein Ross! (Valdemar) Sterne jubeln (Tove) So tanzen die Engel vor Gottes Thron nicht (Valdemar) Nun sag ich dir zum ersten Mal (Tove) Es ist Mitternachtszeit (Valdemar) Du sendest mir einen Liebesblick (Tove) Du wunderliche Tove! (Valdemar) Orkestermellemspil Tauben von Gurre! (Skovduen)

Andel del 1

55 MIN

PAU S E

8 9 10

Petri Lindroos

DIRIGENT

B ONDE N / BAS

Miina-Liisa Värelä

Stig Fogh Andersen

TOV E / SOPRA N

F OR TÆLLER

Torsten Kerl

Aarhus Studiekor

V A L DE M A R / TE N OR

Kordirigent Mathias Skaarup Sørensen

Elena Batoukova-Kerl

Cæciliakoret

SKOV DUE N / A LT

Kordirigent Michael Deltchev

Arnold Bezuyen

NOTA-koret

K L AUS N A R / BA RYTON

Kordirigent Asbjørn Faleide Fristad

25 MIN

Herrgott, weißt du, was du tatest (Valdemar)

Tredje del 1 2 3 4 5 6 7

Marc Soustrot

5 MIN 55 MIN

Erwacht, König Waldemars Mannen wert! (Valdemar) Deckel des Sarges klappert (Bonden og kor) Gegrüsst, o König (Valdemars mænd, kor) Mit Toves Stimme flüstert der Wald (Valdemar) Ein seltsamer Vogel ist so'n Aal (Klaus Nar) Du strenger Richter droben (Valdemar) Der Hahn erhebt den Kopf zur Kraht (kor) Des Sommerwindes wilde Jagd – Sommervindens vilde jagt: Orkesterforspil Herr Gänsefuss, Frau Gänsekraut (Fortæller) Seht die Sonne! (Kor) VA R I G H E D I A LT C A . 140 M I N

Opførelsen af Gurrelieder er et samarbejde mellem Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium. Koncerten markerer også startskuddet på et årligt parløb mellem Aarhus og Aalborg, hvor vi sammen vil præsentere de allerstørste klassiske oplevelser.

Jes Vang J. Waterloos: Vaas met bloemen (1680-1684) [udsnit]

DE SIGN & L AY O U T

OM VÆRKE T

Gribende gigantisk A F HJA R N E F E S S E L

Det er ikke hver dag, man har muligheden for at høre Arnold Schönbergs Gurrelieder i de jyske koncertsale – og det er der en grund til.

Der skal nemlig hele to landsdelsorkestre – Aalborg og Aarhus – studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium, tre kor plus adskillige professionelle korsangere til at opføre Gurrelieder.

Faktisk er Gurrelieder så stort omfangsmæssigt, at vi i både Aalborg og Aarhus har måtte udbygge scenerne for overhovedet, at få plads til alle de medvirkende. Alle rum backstage i de to kulturhuse bliver brugt til udpakning, opvarmning og opholdsrum. En mindre flåde af turistbusser har ugen igennem fragtet musikere og sangere frem og tilbage mellem de to jyske byer.

om lidt forener kræfterne i Arnold Schönbergs medrivende og kompromisløse musikalske iscenesættelse af J.P. Jacobsens digtsamling om kong Valdemar, hans kærlighed til Tove og slottet ved Gurre.

Rigtig god fornøjelse!

Arnold Schönberg Gurrelieder Et nøgleord i kunsten omkring år 1900 er ekspansion. Udvidelse og intensivering præger musikken. Det klassiske symfoniorkester svulmer voldsomt op i størrelse. Tonaliteten udvides og udviskes og instrumentationen forfines og raffineres. Udtrykket forstærkes og fortættes.

Planlægningsmæssigt har koncerten været en udfordring – hvordan får man lige tjenesteplaner og logistik til at gå op – for slet ikke at tale om hvordan man forener to orkestre med hver deres identitet, klang og spillestil? Vi har taget chancen og håber det lykkes.

I forlængelse af Richard Wagners musikdramaer sætter især Richard Strauss og Gustav Mahler standarden for det moderne symfoniorkester og ikke mindst orkestermusikken omkring år 1900.

Så tag godt i mod når små 300 musikere og korsangere, dirigenten Marc Soustrot og et drømmehold af solister

Det er denne kunstneriske kontekst den 26-åriges Arnold Schönberg skriver sin sangcyklus Gurrelieder ind i.

Gurrelieder bygger på et digt af J.P. Jacobsen. Digtet fortæller sagnet om kong Valdemar og hans kærlighed til frillen Tove, som han møder på Gurre slot på Sjælland. Overmodigt sværger Valdemar, at Gud kan beholde sit himmerige, blot han må beholde sit Gurre.

Tove dør, og Valdemar må som straf for sin gudsbespottelse efter sin død, sammen med sine mænd, jage vildt gennem natten som spøgelser uden at kunne finde fred.

Wagners opera Tristan og Isolde.

Imidlertid blev Schönberg først færdig med sangene et par dage efter tidsfristens udløb. Senere samme år begyndte Schönberg så at gennemarbejde sangene. Han udvidede formatet og tilføjede anden og tredje del. Endelig begyndte han så småt på det store arbejde med at instrumentere sangene for orkester.

To år senere, omkring 1903, opgav han imidlertid arbejdet og kastede sig i stedet over nye idéer og værker.

Schönberg følger Jacobsens tekst slavisk – næsten uden bearbejdning eller gentagelser.

Omkring 1910 vendte Schönberg dog igen tilbage til sangene. I de mellemliggende år havde Schönberg dels skrevet sine første atonale værker – de tre klaverstykker op. 11, de fem orkesterstykker op. 16 og musikdramaet Erwartung op. 17 – dels var han blevet optaget af Gustav Mahlers orkestermusik. Så hvor første og anden del af Gurrelieder i både form og udtryk minder meget om Wagner, står tredje del hørbart i gæld til Mahler.

Musikken falder i tre dele. Første del består af ni sange som beretter om Valdemars tragiske kærlighed til Tove.

Anden del består kun af én sang, hvor den ulykkelige Valdemar beskylder Gud for gusten grusomhed. Tredje del beskriver Valdemar og hans mænd som spøgelser – med den enfoldige Klaus Nar modvilligt med på slæb – der jager rundt omkring Gurre ved nattetid.

Valdemars vilde ridt slutter først når dagen igen bryder frem.

Tilblivelse og reception Arnold Schönberg begyndte at skrive på Gurrelieder omkring år 1900.

Oprindelig som en sangcyklus for sopran, tenor og klaver skrevet til en komponistkonkurrence afholdt af Wiens komponistforening. Matrix for sit stort anlagte tragiske kærlighedsdrama er ret umiskendeligt Richard

Uropførelsen 23. februar 1913 blev en stor succes for komponisten. Selv var Schönberg både skuffet og frustreret over den positive modtagelse. Han følte selv, at han var nået videre såvel musikalsk og personligt i værkerne skrevet efter Gurrelieder – musik som både publikum og anmeldere stod mere tvivlrådige overfor.

Schönbergs egen opfattelse af sangene ændrer nu ikke ved, at det er storslået musik, som griber lytteren – og ikke giver slip.

Anne Hall Else Anker-Møller Muriel Cellier Mathilde Helding KO N T R A B A S

David McIlfatrick Ivan Medvedev Christian Jørgensen Arly Wehner Poul Erik Jørgensen Niels Kjærgaard Frank Christensen Andreas Bennetzen Erik Higgins Agnes Holmberg Lundevall Charlotte Halkier Robert Sonne

KONC ER T B E S Æ T N I N G VIOLIN I

Ian van Rensburg Luca Bognar Emily Davies Olga Daniluk Johanna Tolvanen Christian Gottschalck Tue Lautrup Christina G. Rudan Thea Clemson Andersen Else Marie Tolbøll Matthias von Niessen Thomas Rokkjær Queyras Romane Michael Hübner Matthias Gahl Igor Vitenson Laura Simonsen Jaroslaw Nierychlo AnnMari Nielsen Hanne Holt Nielsen VIOLIN II

Birgitte Bærentzen Pihl Alexandr Dzyubinsky

Emilie Gudim Olga Vitenson Assistent Taras Daniluk Søs Nyengaard Mark Cherry Karoliina Koivisto Mette Marie Matthiesen Charlotte Hald Lauridsen Synnøve Gustavsson Erik Søndergaard Jensen Jette Rosendal Pernille Jönsson Nüchel Boris Grinman Hanne Askou Nadia Kornilova Daniel Tøllbøll Mortensen Violina Petrova B R AT S C H

Luminita Marin Elsebeth Schmidl Christine Hagge Larsen Vladimir Bochkovskiy Nikolaj Lind Pedersen

Linda Lark Rasmussen Lars Kvist Ruben Kristensen Lise Pehrson Jonatan Sjølin Eva Paulin Pauline Hogstrand Morten Møller Sofia Lang Ático Razera Patrick Ruthland C E L LO

Eugene Hye-Knudsen Brian Friisholm Jens Lund Madsen Ian Phillis Ananna Lützhøft Matthias Hehrmann Chiao-Hui Hwang Vincent Stadlmair Fang-Yu Liang Hanne Houengaard Anne Sofie Gørvild Kirsten Martinsen

F LØ J T E

Lena Kildahl Larsen Toril Vik Claus Ettrup Larsen Neus Signes Llinares Judith Werle Didde Nico Nielsen Camille Guenot Osrath Weinberger

KLARINET

BASUN

Mathias Kjøller Leah Aksnes Vibeke Kjærsgaard Lembcke Kristian Flagstad Livio Russi Lisbet Binderup Thordal Randi Østergaard

Marek Stolarczyk Bettina Ejlerts Jensen Rolf Sandmark Anders Østergaard Frandsen

Oliver Nordahl Jenny Sjöberg Malene Bjerg Poulsen Karen Marie Kjelds Linnea Maja Westblom

Jens Vind Jacob Ringsmose

FAG OT

Eric Beselin Sheila Popkin Sennen Costa Johan Segerman Simone Cipriano HORN

Lisa Maria Cooper Carsten Adrian Erik Sandberg Lauren Robinson Simen Fegran Johannes Undisz Flemming Aksnes Jari Kamsula Asbjørn Bruun Klaus Gottlieb TROMPET

OBO

BASBASUN

Kim Hansen Martin Schuster Anders Kildahl Larsen Lars Ole Schmidt Rasmus Eskesen Rikke Øland

KO N T R A B A S B A S U N

Thomas Dahlkvist TUBA

Jonathan Borksand Hanke PAU K E R

Jes Jensen Christian Martínez S L AG TØ J

Anders Lynghøj Simon Sigfusson Jonas Bové Hendrik Holm Marius Paschke Thomas Hamilton Jesper Mikkelsen Henrik Larsen Jonas Thygesen HARPER

Mette Nielsen Joost Schelling Johanna Nousiainen Berit Spælling

BASTROMPET

Niels-Ole Bo Johansen

Med forbehold for ændringer

Torsten Kerl V A L DE M A R / TE N OR

Marc Soustrot D IRIGE N T

Dirigenten Marc Soustrot er født i Lyon og tog eksamen i basun og klaver på konservatoriet i Lyon, hvorefter han begyndte at studere direktion på konservatoriet i Paris. Han har været Aarhus Symfoniorkesters chefdirigent siden 2015 og har i efteråret 2017 forlænget sin aftale med orkesteret i yderligere tre år.

Marc Soustrot har et meget bredt repertoire. Han har dirigeret en lang række orkestre i Europa og Japan. I de senere år har han hyppigt dirigeret i Norden. Marc Soustrot har indspillet adskillige CD’er med overvejende fransk musik. Ikke mindst den anmelderroste CD med musik af George Bizet

med Aarhus Symfoniorkester. I 2008 blev han udnævnt til Chevalier de la ­Légion d’Honneur.

Miina-Liisa Värelä T OV E / SOPR A N

Den finske Sopran Miina-Liisa Värelä er uddannet på Sibelius-akademiet hvor hun færdiggjorde sine studier i 2012 med topkarakter.

Hun har optrådt på den finske national­ opera i Helsinki i musik af Wagner og Richard Strauss har sunget i Odense Symfoniorkesters opførelse af Valkyrien.

Ved siden af at synge opera har MiinaLiisa Värelä et bredt repertoire og hun optræder regelmæssigt med pianisten Kiril Kozlovsky.

BI O GRAF I E R A F H JA RNE FE SSE L

Torsten Kerl er et usædvanligt og berigende bekendtskab. Oprindeligt udlært som oboist, ledte hans interesse for at nå ind til musikkens essens, at skabe uden filter, ham imidlertid væk fra instrumenterne og ind i stemmens univers. I dag er han er af de mest efterspurgte heltetenorer i verden, og han har en stjernerække af optrædener på de største internationale scener og operahuse bag sig.

Torsten Kerl gæstede sidst Aarhus Symfoniorkester til orkesterets kulturbyåbning, hvor han sang tenorpartiet i Beethovens 9. symfoni. Forrige sommer gæstede Kerl Aarhus Symfoniorker i et stort anlagt Wagner-galla, ligesom han i 2010 slog sine folder med Den Jyske Opera i opsætningen af Korngolds Die tote Stadt.

Ikke overraskende er Torsten Kerl særligt kendt for sine hovedroller

i Wagners episke dramaer og har besjælet de centrale karakterer i Den Flyvende Hollænder, Parsifal, Lohengrin, Tannhäuser, Valkyrien, Siegfried, Tristan og Isolde og Rienzi med sin lysende røst.

Elena Batoukova-Kerl S KOVDUE N / A LT

Den russiske mezzosopran Elena Batoukova-Kerl er uddannet i Moskva og har arbejdet sammen med dirigenter som Daniel Barenboim, Semyon Bychkov, Adam Fischer, Leopold Hager, Fabio Luisi, Peter Schneider, Christian Thielemann og Vladimir Yurowsky.

På Den Jyske Opera sang Elena Baloukova-Kerl Brangäne (Tristan og Isolde) i 2012 og 2017 var hun sammen med sin mand, Torsten Kerl, med til at opføre Beethovens 9. symfoni til Aarhus Symfoniorkesters åbning af kulturbyåret.

Aarhus Studiekor Aarhus Studiekor blev stiftet i 1953 og holder til i Langenæskirken. Det er et klassisk kor og tæller ca. 45 sangere.

Aarhus Studiekor har et blandet klassisk repertoire med såvel kirkelig som verdslig musik, fra renæssancen til i dag.

Arnold Bezuyen

Petri Lindroos

KLAUS NA R / BA RY T O N

BONDEN / BAS

Den hollandske tenor Arnold Bezuyen har tryllebundet publikum på tre kontinenter og han optræder regelmæssigt ved Bayreuth-festspillene, på La Scala, Covent Garden og Metropolitan operaen.

Den finske bas Petri Lindroos er uddannet på Sibelius-akademiet i Helsinki.

Efter endt uddannelse har han optrådt i en lang række af de store operahuse i Europa. Fra La Scala-operaen i Milano over Pariseroperaen til Det Kongelige Teater i København og nationaloperaen i Helsinki.

Petri Lindroos er søn af den legendariske finske tenor Peter Lindroos, og ved siden af sine engagementer på diverse operascener, får han også tid til undervisning og masterclasses, hvor han lærer sin formidable teknik fra sig.

Musik af Richard Wagner og Richard Strauss står Arnold Bezuyens hjerte nær, men på repertoirelisten finder man også værker af Alban Berg, Benjamin Britten og Leos Janácek.

Stig Fogh Andersen F OR TÆL L E R

Tenoren Stig Fogh Andersen er et kraftværk i dansk opera. Han fik sit gennembrud som Sigfried i Den Jyske Operas opsætning af Richard Wagners Nibelungens Ring i 1990erne. Siden har han sunget rollen mere end 150 gange på alverdens operascener.

Stig Fogh Andersen er solist på Det Kgl. Teater og er kgl. kammersanger – og ved siden af arbejdet som sanger fungerer han også som instruktør.

Mest markant nok med iscenesættelsen af Nibelungens Ring på Det Kgl. Teater i 2013.

Koret har samarbejdet med Aarhus Symfoniorkester om opførelser af værker som Mozarts Requiem, Bachs Matthæuspassion, Elgars The Dream of Gerontius og Verdis Requiem. Flere danske korkomponister har skrevet værker til Aarhus Studiekor, herunder Svend S. Schultz, Otto Mortensen, Erik Haumann, Bent Lorentzen og Ib Nørholm.

Cæciliakoret Cæciliakoret er et klassisk kor med 35 sangere. Cæciliakorets repertoire er primært klassisk musik og kirkemusik. Nordisk og dansk musik udgør en væsentlig del af programmet. Koret giver adskillige a cappella-koncerter hver sæson, og det har ofte medvirket i koncertopførelser sammen med Aarhus Symfoniorkester.

Koret blev stiftet i 1975 af Johannes Nielsen, som var dirigent for koret i mere end 20 år. Siden januar 1999 har Michael Deltchev været Cæciliakorets faste dirigent.

NOTA-koret NOTA-koret består af 25 sangere. Koret arbejder med alle grene af den klassiske kortradition – såvel kirkemusik som verdslige kompositioner. Koret ynder at sammensætte repertoire således, at ny og gammel musik kombineres til en homogen helhed. NOTA-koret afholder årligt 6-7 koncerter og arbejder ofte sammen med Aarhus Symfoniorkester.

Aalborg Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester kan i år fejre 75 års jubilæum. I 1943 blev orkestret grundlagt som Aalborg Byorkester og tæller i dag 65 fastansatte musikere.

Orkestrets 1. gæstedirigent er Michael Schønwandt.

Siden 2014 har orkestret haft base i Musikkens Hus på Aalborgs pulserende havnefront med smuk udsigt over by og fjord – i hjertet af Aalborg.

Som landsdelsorkester har Aalborg Symfoniorkester et omfattende aktivitetsniveau. Kernen i orkestrets virke er symfonikoncerterne, hvor orkestret i løbet af en sæson præsenterer ­solister og dirigenter fra den absolutte verdenselite.

Orkestret medvirker ofte i tv-produktioner og indspilninger. Dertil kommer operaer og balletter, kammerkon-

certer, skolekoncerter, koncerter i samarbejde med andre kulturelle institutioner samt offentlige familie- og børnekoncerter.

Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 65 fastansatte musikere med chefdirigent Marc Soustrot i spidsen siden 2015. Orkestret afholder mere end 35 abonnementskoncerter om året, og derudover kommer familiekoncerter, lørdagskoncerter, kammerkoncerter, og samarbejdskoncerter med festivaler og spillesteder, bl.a.

Musikhuset, Smukfest, Spot Festival og Aarhus Festuge.

Aarhus Symfoniorkester er fast medspiller ved Den Jyske Operas årlige produktioner i den østjyske landsdel og har endvidere en betragtelig indspilningsvirksomhed af både danske, nykomponerede værker og det mere klassiske repertoire.

Orkestret varetager mere end 100 skolekoncerter om året og lancerer i 2018 "Musikkens Børn" – et ambitiøst familieprojekt, der henvender sig til førskolebørn og deres forældre.