Takuo Yuasa er født i Osaka, Japan, hvor han studerede klaver, cello, fløjte og klarinet. Som 18-årig rejste han til USA for at studere på University of Cincinnati, hvor han afsluttede sin bachelorgrad i teori og komposition. Han flyttede senere til Europa for at studere direktion ved Hans Swarowsky på Hochschule i Wien. Han blev assistent for Lovro von Matacic og arbejdede i Monte Carlo, Milano og Wien. Efter han vandt pris ved the Fitelberg International Conducting Competition i Katowice, Polen, har han ofte ledet de store polske orkestre – bl.a. Warsawa Filharmoniske Orkester og Det Polske Radiosymfoniorkester. Han har ligeledes arbejdet med de store orkestre i sit hjemland Japan, i Europa og Fjernøsten. Takuo Yuasa har indspillet flere cd’er – bl.a. alle Brahms’ og Schumanns symfonier live fra koncerter med Osaka Century Orchestra til udgivelse i Japan på cd. I oktober 2007 modtog Takuo Yuasa den prestigefyldte IUE Cultural Award, stiftet af Toshio IUE (grundlægger af SANYO) for hans enestående bidrag til musik og for hans internationale kunstneriske resultater.
Takuo Yuasa, dirigent
Ketil Christensen, trompet
Bettina Ejlerts Jensen, basun
Motto
Frank Martin, 1890-1974: Koncert for syv blæseinstrumenter, pauker, slagtøj og strygeorkester (1949) Syv på stribe
Claus Ettrup Larsen, fløjte
Den schweiziske komponist Frank Martins koncert for syv blæsere, komponeret til ’Bern Musikgesellschaft’ er – sammen med hans Petite symphonie concertante – blandt hans hyppigst spillede værker. I aftenens værk får man rig lejlighed til at høre blæseinstrumenterne på egen boldgade. I den tresatsede koncert får de syv soloblæsere - fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, trompet og basun - forskellige roller undervejs, dels som solister, dels i dialoger med hinanden i forskellige kombinationer, dels som del af den fulde symfoniske klang med orkestret. Skønt Martin skrev sin koncert i 1949, benytter han sig af den klassiske, tredelte satsform for koncerter: hurtig-langsom-hurtig. Første sats, Allegro, er en insisterende og energisk musik, der sjældent falder til ro – og med træblæserne i front i de forskellige kombinationer nævnt ovenfor. Midtersatsen har tempobetegnelsen Adagietto med karakterbetegnelsen Misterioso ed elegante (Mystisk og elegant). Det er en marchagtig musik med tyste og skarpe akkorder som til en langsomt fremadskridende procession. Hen over akkorderne udspinder der sig lange melodiske linjer, først i violinerne og senere på skift i soloblæserne. Sidste sats, Allegro vivace, er en munter truttende musik, igen med blæserne i front. Det er en slags rondo, hvor alle får et vers at spille. Strygerne kommer med lange melodiske linjer. Og selv slagtøjet får sit eget show-off i en larmende solo. Slagtøjet er ellers den gruppe, der ofte har den mest tilbagetrukne rolle i et symfoniorkester – ”høres, men ikke lægges mærke til”.
Peter Tjajkovskij, 1840-93: Symfoni nr. 5, e-mol (1888) Judith Blauw, obo
Sheila Popkin, fagot
I den seneste forskning omkring Tjajkovskijs liv er man begyndt at nedtone betydningen af det homoseksuelle. Man mener i dag at kunne godtgøre, at zartiden var rimelig tolerant over for afvigende seksualitet, endda helt op i zarfamilien, blot man holdt det inden døre. Jeg er stødt på en tilsyneladende velresearchet webside: http://en.tchaikovsky-research.net. Slå den op. Her kan du læse en lang artikel om komponistens liv (af en førende forsker Poznansky), læse Who-is-who i Tjajkovskijs liv, læse i hans breve etc. En guldgrube. Her faldt jeg over en oplysning, som jeg ikke tidligere har set knyttet sammen med 5. symfoni. I 1887, året før kompositionen af 5. symfoni, ilede Tjajkovskij til sin nære ven Nikolaj Kondratjevs sygeleje i Aachen. Han havde et langt, smertefuldt sygeleje og efterfølgende død pga. væskeophobning i kroppen. Tjajkovskij var ved hans sygeleje i et par måneder. Denne rystende oplevelse kunne være én af baggrundene for karakteren af 5. symfoni – efter Poznanskys mening. Hvorom alting er, vi ved intet præcist. Forskere er i dag mere tilbageholdende med direkte at forbinde homoseksualitet med komponistens værker.
Leah Aksnes, klarinet
Lauren Robinson, horn
Skæbnetro?
De sidste tre af Tjajkovskijs symfonier har i generationer rystet tilhørere ved deres særpræg af både voldsomhed, melankoli og resignation. De er i faglitteraturen igen og igen blevet betragtet som udslag af en skæbneangst hos komponisten, en fatalisme der igen skulle bunde i hans homoseksualitet. Han skulle ifølge kommentarerne have levet under et konstant pres for at blive afsløret. Grundstenen til disse spekulationer lagde Tjajkovskij selv allerede i sin 4. symfoni. I denne forekommer en krigerisk fanfare, der gentagne gange bryder ind i symfoniens satser. I breve til sin mæcen, den rige enke Nadezhda von Meck, har han forklaret sine tanke om indholdet i hele symfonien, og at fanfaren er skæbnen, der banker på. Til 5. symfoni har vi ikke fra komponistens hånd en sådan beskrivelse af dens indhold. Men også denne symfoni har et motto, der går igen og bryder ind i alle fire satser. Dog er dette motto i stedet karakteriseret ved en resigneret, dyb melankoli. Det eneste holdepunkt, vi har til meningen med mottoet, er en note i en kompositionsskitse til 1. sats. Heri står: ”… en komplet resignation over for skæbnen”. Hvorvidt denne idé er blevet realiseret som program i hele symfonien, om overhovedet, har vi ingen viden om.
Så lad os gå til selve musikken. 1. sats indledes med det langsomme skæbnemotto. Derefter kommer satsens hovedtema i hurtigt tempo. Læg mærke til de lange dynamiske buer, komponisten skaber fra afsnit til afsnit. 2. sats er en af de berømteste af komponistens kreationer – med den lange, indsmigrende hornsolo. Mottoet bryder ind midt i satsen og stikker også hovedet frem i slutningen. 3. sats er en vals – mere præcist med tre forskellige valsetemaer og en trio. Mottoet høres afdæmpet til slut og indkapslet i valsrytme. 4. sats. I finalen er skæbnemottoet ikke længere en indledning, et forvarsel eller et motiv, der bryder ind. Mottoet bliver selve indholdet af satsen, sammen med satsens eget tema. Dette eget-tema er endda afledt af den sidste, nedadgående frase i mottoet. Mottoet høres majestætisk og brusende i E-dur i begyndelsen af finalen. Derefter kommer satsens eget tema i mol med et voldsomt udtryk. Satsen udvikler sig videre i store dynamiske buer; musikken bliver mere og mere intens og sejrrig – mere majestætisk end majestætisk, især mod slutningen, hvor vi hører skæbnemottoet for sidste gang i dur og i langsom, monumental udfoldelse. Denne larmende sidste sats er ofte faldet tilhørere for brystet. Hvad sker her? Allerede i avisanmeldelser fra Tjajkovskijs USA-turné i 1892 kan man f.eks. læse, at det lyder som en horde fordrukne kosakker, der går amok. Langt senere, under 2. verdenskrig, blev 5. symfoni umådelig populær og nærmest ikonisk. Finalen blev tolket som de allieredes vilje til sejr! Under Leningrads lange belejring, i oktober 1941, beordredes Leningrads Radioorkester at spille netop 5. symfoni – transmitteret live til London. Men - hvis er sejren? Kunne man tænke sig, at det ikke var komponist-jeget, der sejrer over skæbnen, men omvendt at jeget til sidst bliver helt opslugt af skæbnen? Tænk på H.C. Andersens eventyr Skyggen. Her overtager skyggen til sidst fuldstændig hovedpersonens liv og identitet. En lignende tanke ville være en meget grum udgang på 5. symfoni. En sådan idékonstruktion kan musikken naturligvis ikke udtrykke, da toner i sig selv er udtryksløse. Men det kunne alligevel forklare det mærkelige tvelys, der er over musikkens voldsomhed: er der noget eller nogen, der sejrer sig ihjel? Kurt Sanderling – østtysk-russisk dirigent – refererede engang under en prøve med DR’s symfoniorkester (på Sjostakovitjs 5. symfoni) til sovjettoppens fejring af deres årlige partifestdag. De ville igen og igen høre Tjajkovskijs 5. symfoni. Han kom med følgende betragtning: ”Sind sie Idioten? Sie lassen sich ihrer eigenen Untergang vorspielen!” © Rolf Ruggaard 2017
Sæson 2017/18
Ønsker du at gentegne totalabonnement og sikre dig samme plads i salen i kommende sæson, kan du bestille din plads til og med 17. maj 2017. Den 18. maj 2017 åbnes for salg af totalabonnement for alle. Den 24. maj 2017 åbnes for løssalg. Vi glæder os til at se dig til flere magiske oplevelser i jubilæumssæson 2017/18.