Hans Graf, dirigent
Bartók: Ungarske billeder
Hans Graf er født nær Linz i Østrig, hvor han studerede violin og klaver. Efter færdiggørelse af sine klaver- og dirigentstudier ved Musikhøjskolen i Graz fortsatte han sine studier i Italien hos Franco Ferrara og Sergiu Celibidache og derefter et år i Rusland hos Arvid Jansons. Fra 2001 til 2013 var Hans Graf musikchef for Houston Symphony, og siden 2013 har han været professor i orkesterdirektion ved Universität Mozarteum i Salzburg. Hans Graf har dirigeret de førende amerikanske orkestre i bl.a. Cleveland, New York og Los Angeles og har de seneste år haft et tæt samarbejde med Boston Symphony Orchestra. Ligeledes har han dirigeret de store orkestre i Europa og er en hyppig gæst hos Sydney Symphony, Hong Kong Philharmonic og Seoul Philharmonic, ligesom han ofte har optrådt på de store europæiske festivaler i Salzburg, Aix-en-Provence, Maggio Musicale med flere.
I sin ungdom indsamlede Bartók en stor mængde folkemelodier fra Ungarn og omkringliggende lande. Mange af disse melodier blev komponeret for klaver i Bartóks egne modernistiske harmoniseringer, men kom også til at præge en del af hans orkestermusik. Kærligheden til den folkelige tone ligger således til grund for orkesterværket Ungarske billeder, som består af fem korte satser, der alle er instrumenterede versioner af tidligere klaverværker fra forskellige samlinger. De fem satser udgør en helhed af vemodige, komiske og indsmigrende stemninger, som tilsammen fortæller en poetisk historie om livets tilskikkelser i det østeuropæiske landskab og dets folkeliv. Dette klinger lidt i retning af nationalromantik, men Bartóks musik er aldrig romantisk; den er poetisk, men på en nøgtern, usentimental og moderne måde. I En aften i landsbyen veksler de vemodigt klagende rørblæsere, klarinet og obo, med den lystige fløjte, som tilsyneladende ikke forstår de andres sørgmodige aftenstemning. Bjørnedans er en morsom tung tegning af det kluntede dyr: I hvert fald hvis man ser bort fra det forfærdelige dyrplageri, der ligger til grund for morskaben. Titlen Melodi er meget velvalgt til dette tredje billede, der så at sige opsamler den elegiske stemning fra første billede, men også tilfører det lidt farlighed. Lettere påvirket er tydeligvis landbyens drukkenbolt og hans vanskeligheder med at holde balancen, mens udskejelserne på den lokale kro tumler omkring i hans hoved. Man kan næsten aflæse hans bestræbelser på at fange den næste lygtepæl. I begyndelsen af Svinehyrdens dans synes hyrden at være let på tå, men efterhånden går piruetterne lidt mere trægt.
Bartók: Den forunderlige mandarin
Herbert Schuch, klaver © Felix Broede
Herbert Schuch er født 1979 i Temesvár i Rumænien og begyndte i en tidlig alder klaverundervisning i sin hjemby. I 1988 emigrerede han med sin familie til Tyskland, hvor han nu bor. Han fortsatte sine musikalske studier hos Kurt Hantsch og derefter hos professor Karl-Heinz Kämmerling på Mozarteum i Salzburg. Han fik international opmærksomhed, da han vandt tre vigtige klaverkonkurrencer – The Casagrande Competition, London International Piano Competition og Den internationale Beethoven Piano Competition i Wien. Han har modtaget flere priser bl.a. modtog han i 2013 ECHO Klassik for sin indspilning af Viktor Ullmanns klaverkoncert og Beethovens klaverkoncert nr. 3 sammen med WDR Symfoniorkester. Herbert Schuch har arbejdet med store orkestre som London Philharmonic Orchestra, NHK Symphony Orchestra, Camerata Salzburg, Dresden Philharmonie med flere. Han er også en hyppig gæst på festivaler som Kissinger Sommer, Rheingau Musik Festival, Klavier-Festival Ruhr og Salzburger Festspiele.
I Den forunderlige mandarin møder vi Belá Bartók fra en helt anden side end i de Ungarske billeder. Som mange andre af samtidens komponister kunne Bartók være nærmest brutal, hårdtslående og dissonant i sin musik, hvilket nok skal tolkes som en kunstnerisk reaktion på det voldsomme paradigmeskift, der fandt sted omkring 1. verdenskrig: Det var, som om man gerne ville have visket tavlen ren efter den ”Verden af i går”, som var endt med krigens katastrofe: Værker som Stravinskijs Le sacre du printemps, Prokofjevs Toccata og Bartóks Allegro barbaro taler deres eget tydelige sprog. Balletpantomimen Den forunderlige mandarin, komponeret i 1919, hører hjemme i denne kategori og er baseret på en grovkornet historie: Tre røvere benytter en prostitueret som lokkemad for deres ofre: Først ankommer en ældre levemand, som får lov til at slippe fri, da han ingen penge har. Næste offer er en ung mand, der af samme grund slipper fri. Det tredje offer er en højtstående kinesisk embedsmand – en såkaldt mandarin – for hvem pigen danser. Skræmt af mandarinens tilnærmelser trækker pigen sig tilbage, hvorefter røverne bestjæler ham og mishandler ham på det groveste. Alt preller dog af på ham! Det eneste, han er optaget af, er pigen. I barmhjertighed med mandarinens tilstand indlader hun sig med ham. Da hans begær er stillet, springer hans sår blødende op, og han falder død omkuld. Balletpantomimen blev uropført i Köln i 1926, men blev straks forbudt af bystyret og taget af plakaten. På tilsvarende måde gik det med opførelser andre steder. Først i 1946 – året efter komponistens død – blev balletten opført i Budapest. Her i Danmark opførtes balletten i 1967 på Det Kgl. Teater i Flemming Flindts opsætning. Inden sin død i 1945 arrangerede Bartók en orkestersuite på basis af musikken. Det er denne suite, vi hører i aften.
musik-historiens tre store B’er, Bach, Beethoven og Brahms – er hans musik også meget personligt præget: Musikhistorikere fremhæver gerne den seje måde, hvorpå Brahms musik nærmest ”maser sig frem” – som om den skubber en eller anden tung genstand – og ikke bare flyder modstandsfrit afsted. Hos Brahms er forskellene mellem tematiske afrundede afsnit og overledende passager meget mere komplekse end hos klassikerne: Straks fra begyndelsen – og nærmest før de har foldet sig helt ud – brydes temaerne op i deres bestanddele og forvandles gennem konstant variation: Som om, man hele tiden er på vej et andet sted hen. Hos Brahms er forholdet mellem solist og orkester også anderledes end hos klassikerne: Selv om solostemmen selvfølgelig er yderst vanskelig, fremstår den ikke som en virtuos eskapade, men snarere som en del af orkesterets instrumenter. Man har undret sig over, hvorfor koncerten har fire satser i stedet for kun de sædvanlige tre. En nærliggende forklaring er, at Brahms har følt sig stærkt i pagt med den firsatsede cyklus, som vi kender fra symfoniernes – men ikke fra koncerternes – verden: En første sats, der reflekterer livets kampe, dernæst en anden sats, der reflekterer livets muntre, burleske sider og som tredje sats en langsom, måske lidt sørgmodig, indadvendt sats som refleksion over livets alvor og tragik: Og sådan er det netop i aftenens koncert, hvis tredje sats åbenlyst er værkets fokus og åndelige højdepunkt: Satsen indledes med et cello-kantilene, hvis melodi Brahms otte år senere benytter i lieden Immer leiser wird mein Schlummer (op. 105 nr. 2). Midt i satsen citerer klarinetterne desuden den stump af lieden Todessehnen (op. 86 nr. 6), hvor teksten lyder ”Hör es, Vater in der Höhe, aus der Fremde fleht dein Kind”. Som let strømmende fjerde sats benytter Brahms – som mange andre gange – en let sigøjneragtig, ungarsk folketone, som på hans tid kunne opfattes som en hyldest til det fri, ubundne liv: Trods livets hårde kampe og erkendelsen af dets afslutning skal livet leves og tages som det er. © Peter Wang
Kan du høre en følelse?
Kan Mozarts musik trylle? Og hvor er det nu, vi kender Carl Nielsen fra? Glæd jer til at opleve Mozart, Prokofjev, Carl Nielsen og hele orkestret i børnehøjde. Pianist og filmproducent Jacob Nielsen tager børn og voksne med på en lille rejse gennem de store klassikere. Det er lørdag den 29. oktober kl 14.00
Brahms: Klaverkoncert nr. 2, B-dur, op. 83
Brahms komponerede sin anden klaverkoncert i årene 1878-81 og spillede selv solopartiet ved førsteopførelsen med Hans von Bülow som dirigent. Koncerten anses med rette for at være at af Brahms’ absolutte hovedværker. Selvom Brahms ofte regnes for en af de store klassicister – man talte jo engang om
Kommende koncerter:
Klanggiganter mødes Widmann & Wienerklassik
torsdag 10. november kl. 19.30 torsdag 17. november kl. 19.30