ÅBNINGSKONCERT 2019

OBO

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Christine Langer 3. koncertmester Olga Daniluk Christian Gottschalck Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Christina G. Rudan Michael Hübner Christian Thordal-Christensen Igor Vitenson Jaroslaw Nierychlo

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo Vakant

2. VIOLIN Olga Vitenson 1. solo Taras Daniluk 2. solo Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Jette Rosendal Synnøve Gustavsson Violina Petrova

BRATSCH Evdokia Ershova 1. solo Geeta Nazareth 2. solo Vladimir Bochkovskiy Jonatan Sjølin Ruben Kristensen Elsebeth Schmidl Anna Dahl

CELLO Mathias Beyer-Karlshøj 1. solo Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Vakant

KONTRABAS Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

FLØJTE Claus Ettrup Larsen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo

SPONSORER

MÆRK MAGIEN

LUK MUSIKKEN IND

KLARINET Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal

FAGOT Sheila Popkin 1.solo Simone Cipriano 2. solo Sennen Costa

HORN Erik Sandberg 1. solo Lauren Robinson Johan Wahlgren 2. solo Lena Westlund

TROMPET Camilla Simensen 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

BASUN Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun

Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

KOMMENDE KONCERTER Graf & nordiske stemninger Pro Musica Søndergård & franske klange Langsom lørdag

Torsdag den 12. september kl. 19.30 Lørdag den 14. september kl. 14.00 Torsdag den 19. september kl. 19.30 Lørdag den 21. september kl. 14.00

TUBA Mattias Johansson 1. solo

PAUKER Michael Pilgaard 1. solo

SLAGTØJ Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo

Torsdag den 26. september kl. 19.30 Video Games in Symphony Introduktion ved dirigent Eímear Noone kl. 18.30 i Koncertsalen Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs om alle vores koncerter

HARPE Mette Nielsen 1. solo

ADMINISTRATION / TEKNIK Anders M. Christensen, konstitueret musikchef Anna Marie Falk, marketingkoordinator Anne Rom Hansen, pædagogisk-/projektmedarbejder Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Ann-Brit Johansen, planlægningskoordinator Peter H. Andersen, produktionsleder Ulrik Engsig, regissør

Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

ÅBNINGSKONCERT

Torsdag den 5. september 2019 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Michael Schønwandt Eva Zaïcik, mezzosopran Vesselin Demirev

PROGRAM Hector Berlioz (1803-1869)

Les nuits d’été, op. 7 (Sommernætter) 1. Villanelle 2. Le spectre de la rose (Rosens ånd) 3. Sur les lagunes (På lagunerne) 4. Absence (Fravær) 5. Au cimetière (På kirkegården) 6. L’ile inconnue (Den ukendte ø)

Aalborg Symfoniorkesters 1. gæstedirigent, Michael Schønwandt, har i aftenens program valgt at stille gallisk smag direkte over for germansk smag – fransk romantik over for tysk romantik.

(ca. 31 min.)

PAUSE

Mezzo-soprano Eva Zaïcik is one of the most renowned French opera artists of her generation.

Hector Berlioz: Les nuits d’été, 1841 – sangcyklus med seks digte af Théophile Gautier Sensuelle og melankolske kærlighedsstemninger Den franske komponist Berlioz er mest kendt for sine symfoniske værker med et monsterstort orkester. F.eks. forekommer der i hans Requiem fire grupper af dommedagsbasuner, placeret på en balkon i hvert sit verdenshjørne. Desuden introducerede han nye blæseinstrumenter som f.eks. piccoloklarinetten i Symphonie fantastique. De er i dag almindelige i et symfoniorkester.

Rimelig ukendt er derimod Berlioz’ produktion af over 50 sange med klaver (nogle med orkesterakkompagnement).

Eneste undtagelse er hans Sommernætter, sangcyklussen: Les nuits d’été. I begyndelsen af 1900-tallet blev de langsomt gravet frem af glemslen af forskellige prominente sangere.

Johannes Brahms Symfoni nr. 1, c-mol, op. 68 (ca. 45 min.)

Un poco sostenuto – Allegro (1833-1897) Andante sostenuto Un poco allegretto e grazioso Adagio – Piu andante – Allegro non troppo, ma con brio

Sangene blev komponeret fra 1840-1841 til seks digte fra vennen Théophile Gautiers digtsamling La comédie de la mort, 1838. Gautier er en af den franske romantiks litterære hovedskikkelser.

Originalversionen er for mezzosopran eller tenor og klaver.

I 1843 orkestrerede han den fjerde sang, Absence. Omkring 1856 fik de øvrige et orkesterakkompagnement, efterhånden som de blev uropført af forskellige sangere. Derfor har Berlioz også transponeret dem op og ned i forskellige stemmelejer. I dag synges de normalt af en mezzosopran som i klaveroriginalen. Det er også denne version, der fremføres af aftenens solist, mezzosopranen Eva Zaïcik. Orkesterapparatet til sangene er – i modsætning til de store symfoniske værker – holdt på beskedent niveau, men anvendt med udsøgt sensualitet.

Michael Schønwandt, dirigent Michael Schønwandt er Aalborg Symfoniorkesters 1. gæstedirigent. Han har siden 2015 været chefdirigent for Opéra et Orchestre National de Montpellier. Fra 2010 – 2013 var han chefdirigent for Den Hollandske Radios Kammerfilharmoni, og indtil 2011 var han chefdirigent for Det Kongelige Kapel. Michael Schønwandt har siden sin debut i 1977 været en af sin generations mest efterspurgte dirigenter. Tidligt i sin karriere var han chefdirigent for Collegium Musicum, gæstedirigent for Operaen og Symfoniorkestret i Nice, for DR Radiosymfoniorkestret og endelig chefdirigent for Berliner Sinfonie-Orchester. Ud over sin faste forbindelse til det danske musikliv optræder Michael Schønwandt jævnligt med Europas førende orkestre heriblandt Berliner Filharmonikerne, Philharmonia Orchestra i London, Det Franske Radiosymfoniorkester, London Symfoniorkester, Orchestre National de France og BBC Symfoniorkester. I 1987 og 1988 dirigerede Michael Schønwandt som den første skandinaviske dirigent nogensinde Wagner-festspillene i Bayreuth, og han er i dag den eneste danske dirigent, der har dirigeret i Bayreuth. Han stod i spidsen for succesopførelserne af Wagners Nibelungens Ring på Det Kongelige Teater, hvor han siden 1979 har dirigeret en lang række operaer. Michael Schønwandt blev i 2005 udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad og i 2011 Kommandør af Dannebrogordenen.

I februar 2014 modtog han P2 Kunstnerprisen.

Eva Zaïcik, mezzosopran Eva Zaïcik er født i Frankrig og studerede på Lycée Eugène Delacroix i Maisons-Alfort (2005). Hun begyndte sine vokalstudier i Maîtrise de Notre Dame de Paris, og i 2011 begyndte hun på Conservatoire National Supérieur de Musique de Paris hos Elène Golgevit. Hun havde samtidig muligheden for at arbejde sammen med store mestre som Anne Le Bozec, Margreet Hönig, Janina Baechle, Kenneth Weiss og René Jacobs. I dag er hun blandt de mest anerkendte operasangere i sin generation og har optrådt i de store koncerthuse verden over. I 2018 modtog hun prisen Revelation Opera Singers til Victoires de la Musique Classique samt priser i to prestigefyldte internationale konkurrencer: Dronning Elisabeth-konkurrencen i Belgien og Voix Nouvelles-konkurrencen.

De seks sange viser kærligheden i forskellige stadier, fra den første vilde forelskelse til tabet af den elskede og endelig den evige forening i det hinsides, en Isolde-død. I det følgende gengives titlerne på dansk: Villanelle (en lystig italiensk bondedans fra renæssancen).

Med foråret som billede skildres den boblende nyforelskelse.

Rosens ånd. En ung piges drøm om at blive forført. Det beskrives i en metafor: Jeg er den rose, du bar ved ballet i går.

Jeg visnede ved dit bryst. Min skæbne skal ingen begræde.

Min grav er på dit bryst. Jeg er rosens ånd og kommer fra paradis. Min død vil selv konger misunde!

På lagunerne: en klagesang. En gondoliere begræder sin elskedes død: ”med sig i graven tog hun min sjæl og kærlighed”.

Og omkvædet på de tre vers lyder: ”Hvor bittert at sejle ud på

søen uden kærlighed”. Orkestrets harmonier og klange virker melankolske; rytmen antyder bølgernes sagte vuggen.

Fravær. Nok en klagesang over den elskedes død. Ud af de fem vers fungerer vers et, tre og fem som et langt omkvæd, der gentager ordene: Reviens, reviens, ma bien-aimée! (kom tilbage, min elskede).

På kirkegården: måneskin. Den bortgåede elskede er nu blevet et fjernt, tåget minde. På den natlige kirkegård fremmaner lyde, lugte og lys hendes skikkelse som et genfærd. Den efterladte lover sig selv: ”Aldrig til graven vil jeg gå, når natten sænker sig i sin sorte kappe.”

sens finale. Her kombineres den kromatisk faldende linje med en mol-version af et marchtema, der i dur bliver til finalens hovedtema.

Efter finalens rugende indledning bryder lyset frem i et strålende naturhornstema i C-dur. Dette tema havde Brahms foræret Clara Schumann på hendes fødselsdag den 12. september 1868 underlagt med følgende tekst: ”Hoch auf dem Berg, tief im Thal, grüss ich dich viel tausendmal!“

Den ukendte ø. Den efterladte spørger gentagne gange: Dite, la jeune belle, où voulez-vous aller? (Sig min smukke, hvor vil du hen?). Og han foreslår forskellige smukke steder på jorden. Til sidst svarer den smukke: ”Tag mig med til den næsten ukendte kyst, hvor kærligheden varer for evigt – til kærlighedens land.”

Johannes Brahms: Symfoni nr. 1, c-mol, op. 68, 1876

Fødselsdagshilsen: ”Hoch auf dem Berg, tief im Thal, grüss ich dich viel tausendmal!“ Da Brahms blev færdig med sin første symfoni i 1876, var han 43 år gammel – og på højden af sin karriere. Ikke desto mindre havde værket været undervejs i ca. 20 år!

I 1850’erne blev den unge Brahms optaget i det schumannske hjem. Det blev svære år med Schumanns sindssygdom og død i 1856. Brahms holdt hustruen Clara i hånden og trøstede hende! (En forelskelse fra hans side (?) blev til et livslangt venskab mellem ham og enken Clara. I disse mørke år arbejdede Brahms med en række store klaverværker, som Schumann betegnede som symfonier i svøb. Ud af disse skitser blev kun tre værker færdige, bl.a. 1. symfoni og 1. klaverkoncert.

Symfoniens første sats, færdiggjort allerede i 1862, er beslægtet med den dramatiske klaverkoncert. Begge er til bristepunktet fyldt med beethovensk patos, som om de vil overtrumfe Beethovens symfoniske stil.

I 1. sats er temaerne så tæt forbundet med hinanden som overhovedet muligt, nemlig som to melodiske bevægelser: en stigende eller faldende melodi, enten som kromatisk bevægelse eller treklangsbevægelse. Selve temapræsentationen er også tæt pakket: ofte høres den kromatiske og treklangsbevægelsen på samme tid – op eller ned. Samtidig fører satsen sig frem med en rytmisk heftighed, der sjældent slapper af.

Allerede i den langsomme indledning (tilkomponeret senere) præsenteres idékoncentrationen ved en samtidig stigende og faldende kromatisk linje over paukens ildevarslende dump.

Denne indledning dukker op igen som indledning til sidstesat-

Brahms’ fødselsdagsgave til Clara Schumann 1868

Efter det bratte skift fra mol til dur starter finalens marchtema – det vi hørte i mol i indledningens begyndelse. Det lyder betænkeligt à la Ode an die Freude fra Beethovens 9. symfoni, hvilket Brahms også straks efter uropførelsen blev stukket i næsen. Dette affærdigede han brysk med bemærkningen: ”Ja det kan ethvert æsel jo høre!”

Også symfoniens overordnede plan – fra førstesatsens Sturm und Drang-verden til finalens omslag i en sejrrig dur-verden – er foregrebet i Beethovens 5. og 9. symfoni. Det er, som om Brahms måtte komponere Beethoven ud af kroppen, inden han kunne komponere videre på egne præmisser i den lyse 2. symfoni. © Rolf Ruggaard 2019