Fremtidens indervæg - White Paper

FREMTIDENS INDERVÆG Dette white paper formidler resultaterne fra et innovationsprojekt med fokus på at gentænke indervæggen og de problematikker den i sin nuværende form indebærer. Aktører i byggebranchen inviteres til at arbejde videre med de udfordringer og potentialer som projektet har afdækket.

Side Side Side Side Side Side Side

3 4 5 6 7 10 17

Introduktion En overset CO2-udledning Alternativer til gipsvæggen Hvad skal en indervæg kunne?

Indevæggens design Indervæggens effekt Videreudvikling

SAMMENFATNING Hvordan kan en indervæg bygges, så den kan tages ned og genetableres, og bruges igen og igen?

Dette white paper beskriver et udviklingsforløb af en biobaseret, fleksibel indervæg, og gennemgår erfaringerne fra jagten efter en smartere måde at bygge indervægge på. Den nye indervæg har fået arbejdstitlen “Fremtidens indervæg”, og sammenlignes med en normal gipsindervæg med henblik på funktion og klimabelastning.

Den vejledende minimumsværdi mellem kontorlokaler i Bygningsreglementet BR18 er ≥40 dB R'w.

Der er bygget en mockup af indervæggen, som er nedtaget og bygget igen, for at teste genbrugsfunktionen. Væggens evne til at isolere mod luftlydtransmission er testet i laboratorium.

Indervæggens luftlydsisolering er målt til 43 dB Rw.

Sidst, men ikke mindst, er der en række afledte effekter ved brug af fremtidens indervæg, som knytter sig til trivsel og mindre stress blandt ansatte, fleksibel arbejdspladsindretning og mindre kemi i byggerierne.

En beregning af CO2-udledningen viser, at der kan forventes CO2-besparelser over levetiden i forhold til en normal gipsvæg. I særdeleshed hvis der forekommer én eller flere flytninger af væggen.

Derudover binder fremtidens indervæg CO2 i hele væggens levetid.

76,9

15,0

74,1

62,8

kg CO2/m2

kg CO2/m2

kg CO2/m2

kg CO2/m2

Spares ved opførelse1

Spares per flytning af indervæggen1,2

Udledes yderligere ved endelig afskaffelse1

Spares over 50 år og fire flytninger1,2

LCA fase A1-A3

32,3 kg inkl. LCA fase D

9,8 kg inkl. LCA fase D

196,3 kg inkl. LCA fase D

1) Sammenlignet med traditionel indervæg af stålskelet, mineraluld og gips med overfladebehandling.

2) Forudsætter genbrug af indervæggens moduler og affaldbehandling og erstatning af beskadigede moduler. Sammenlignes med produktion af materialer til en ny gipsvæg.

Sammenligning af CO2-udledning Diagram

Fremtidens indervæg | 2

INTRODUKTION Dette whitepaper formidler resultaterne af et udviklingsforløb med fokus på indervæggen.

Udviklingen er initieret af Aarhus Kommune og støttet af foreningen Realdania. AART architects har været i spidsen for projektet i et tæt samarbejde med både Aarhus Kommune og MOE Rådgivende ingeniører. AART architects har stået for udviklingen, udført mockup, LCA-beregninger og rapportering.

Målet har været at finde en alternativ løsning til indervægge i kontorbyggerier, som performer bedre på to meget relevante parametre; klimapåvirkning og fleksibilitet. Den typiske indervæg i rapporten bruges som baseline, består af et stålskelet med glasuld, og to lag gips, som malerbehandles. Med andre ord består den af uorganiske og CO2-tunge materialer.

Opbygningen byder derudover på en begrænsning i fleksibilitet: den kan ikke flyttes, og materialerne genbruges typisk ikke direkte ved en vægflytning, men skal behandles på en fabrik, for at blive genanvendet til nye gipsplader.

Fremtidens indervæg er et forslag, som kan mere end den traditionelle indervæg. Den nye type væg er blevet udviklet igennem en todelt proces; den første fase med potentialeberegninger og idéudvikling, efterfulgt af en praktisk fase, hvor væggen er projekteret, bygget i en mockup, og funktionstestet i håndtering, opsætning, nedtagning samt luftlydsisolation.

Mockup af fremtidens indervæg Foto © AART

Fremtidens indervæg | 3

EN OVERSET CO2-UDLEDNING Indervæggen er en overset kilde til CO2-udledninger fra drift af bygninger. Det hænger sammen med at den måde klimapåvirkninger fra byggeri beregnes, ikke passer til den måde bygninger typisk driftes. For indervæggen hænger det sammen med en antagelse om, at en indervæg bliver stående hvor den er bygget, lige fra opførelse til nedrivning af byggerierne.

I teorien har en indervæg en levetid som er lige så lang bygningen i sig selv (50 år), bortset fra malerbehandlingen, som opfriskes en gang hvert 15 år1.

Dette er dog langt fra tilfældet i praksis. For langt de fleste organisationer, der indtager kontorarealer i dag, ændrer størrelse, opdeler afdelinger og omplacer medarbejdere. Brugernes behov ændres kontinuerligt, og lejere flytter ud og ind af lejemål med få års mellemrum.

Derfor nedtages og erstattes indervægge løbende i gængse kontorbyggerier.

Det vil sige, at der er store mørketal for, hvor meget CO2 kontorer ”koster” i løbet af levetiden, fordi organisationernes adfærd ikke medregnes i de overordnede LCA-beregninger. Det betyder samtidig også, at der er et stort potentiale for at forbedre branchens reelle klimaudledninger ved at tænke os om, inden der bygges.

Når der etablereres nye indervægge i nybyggerier og renoveringer, vil det derfor have stor positiv effekt, hvis det gøres muligt at imødekomme fremtidige ændringer i brugsmønstre og adfærd.

1) Ifølge BUILDs levetidstabel, som bl.a. bruges til at beregne klimaaftryk i DGNB-certificerede byggerier, er levetiden for en standard indervæg anslået til 100 år for gips og 200 år for stålskelettet. Malervarer skal ifølge tabellen erstattes hvert 15. år. (https://build.dk/Assets/Levetider-af-bygningsdele-ved-vurderingaf-baeredygtighed-og-totaloekonomi/sbi-2013-30-rapport.pdf).

Arkitekter planlægger tilpasningen af en eksisterende bygning Foto © Kontraframe

Fremtidens indervæg | 4

ALTERNATIVER TIL GIPSVÆGGEN Hverken den biobaserede indervæg eller den modulære/fleksible indervæg er nye koncepter, men det er svært at finde et produkt, der kan begge dele.

Fremtidens indervæg kombinerer de to koncepter til en samlet løsning, der kan overholde de krav, som stilles i de fleste moderne bygninger.

BIOBASEREDE MATERIALER VINDER INDPAS Med et større fokus på klima har træ fået en større tilstedeværelse i byggeskikken i både Danmark og resten af verden. Grænser udfordres, og vi kan mere og mere med træ. Tag for eksempel det 18 etager høje Mjøstårnet i Norge fra 2019.

Et øget brug af træ, motiveret af et æstetisk perspektiv, kommer ligeledes til udtryk i det øgede brug af træ som overflader i bygningers interiør.

Flere studier viser, at synligt træ har en positiv effekt på bl.a. brugernes stressiveau1. På indervæggene ses træet ofte som pladevægge af finér, eller som lamelvægge, der også har akustiske funktioner.

Fælles for begge disse løsninger er dog, at de, som gipsvægge, er statiske, og ikke designet til genbrug.

FLEKSIBILITET Fleksible indervægge ses ofte som mobile vægge mellem mødelokaler eller auditorier, hvor store vægmoduler flyttes via en metalskinne i loftet, for at lukke af mellem to rum. Systemerne er ofte meget tunge og komplekse, og består hovedsageligt af uorganiske materialer, for eksempel mineraluld og gips, i systemskinner af metal, plast og gummi. De kan fås med træfinér monteret uden på gipsen.

Der findes også fleksible vægsystemer udelukkende i træ, men de undersøgte produkter overholder ikke de krav, der typisk stilles til indervægge. Et eksempel herpå er Wall Stack2, som er et multifunktionelt modulært rumdelingssystem i træ. Overfladen er perforeret, og forskelligt tilbehør kan tilføjes afhængigt af specifikke behov. Systemet er i højere grad et udstillingsmøbel end en indervæg, og overholder hverken lyd- eller brandkrav for indervægge.

1) Fell, 2010 2) www.wall-stack.com

Træbeklædt indervæg i Strandbakkehuset Foto © Kontraframe

Fremtidens indervæg | 5

HVAD SKAL EN INDERVÆG KUNNE? Fremtidens indervæg er udviklet til en specifik kontorbygning. Den overholder derfor både generelle krav der stilles for indervægge i kontorer, samt de projektspecifikke krav. Indervæggens kravspecifikation beskrives herunder i to dele: generelle krav og projektspecifikke krav.

GENERELLE KRAV De følgende krav gælder for langt de fleste indervægge, hvor der ikke er særlige behov eller funktioner.

PROJEKTSPECIFIKKE KRAV Følgende krav gør sig gældende i bygningen, hvortil indervæggen er udviklet.

Konstruktion Indervæggen skal kunne monteres ved en nedbøjning af etagedæk på 20 mm.

Brand

Indervæggen skal overholde krav om luftlydsisolering på ≥40 dB R’w mellem kontorer.

Isoleringen mellem lægterne skal overholde brandklasse B-s1,d0. Der er ikke mulighed for at benytte isoleringsmateriale med ringere brandmodstandsevne (som træfiber eller papiruld), på grund af en samlet brandteknisk vurdering af mængden af brandbar masse i byggeriet.

Konstruktion

Håndtering

Hvis indervæggen skal være fleksibel, skal egenlasten holdes under 150 kg per m2 og 400 kg per løbende meter. Dette er nødvendigt for ikke at overstige normkrav for standard belastninger fra indervægge. Hvis væggens egenvægt overstiger normværdien, skal de statiske beregninger for bygningen tage højde for indervæggen. Hvis væggen flyttes, skal den nye placering eftervises med nye statiske beregninger. Skørt over loft regnes som en del af væggen på etagen over, da den fastgøres i etagedæk.

Indervæggen og dens bestanddele skal kunne håndteres af en eller to personer, og skal kunne flyttes i en normal elevator. Skruerne skal være til at finde igen, for at den kan demonteres.

Luftlydisolering

Brand For at indervæggen skal kunne godkendes uden videre branddimensionering, skal den projekteres efter de præaccepterede løsninger i BR18’s “Bilag 3 Præ-accepterede løsninger - Kontorbygninger”. For indvendige vægoverflader gælder det, at overflader skal overholde beklædningsklasse K1 10 / B-s1,d0.

Håndtering Hvis indervæggen skal monteres ved håndkraft jf.

Arbejdstilsynets (AT) vejledning om løft, træk og skub, må indervæggens moduler maksimalt veje 42 kg. Det er defineret, at to personer sammen kan løfte 70% af deres individuelle kapacitet lagt sammen, og det maksimale løft i underarmsafstand per person er 30 kg, ved gode forhold, ifølge ATs vejledning.

Skruerne kan tilgås efter opsætning Foto © AART

Fremtidens indervæg | 6

INDERVÆGGENS DESIGN Fremtidens indervæg er designet ud fra et mål om maksimal genbrug af materialer. Derfor er den hovedsageligt opbygget at moduler på 800x600mm, der monteres uden brug af skruer eller andet fastgørelse. Det gør at modulerne kan genbruges uden behov for reparation af skader fra montage. Langs kanterne af de monterede moduler etableres tilpasningsstykker, som kan optage tolerancer fra omkringliggende bygningsdele.

Væggen lydtætnes til sidst med en EPDM-snor, som medvirker til at væggen overholder lydkrav.

Når væggen skal demonteres, kan den skilles ad lige så nemt som den samles. Tilpasningsstykkerne langs kanterne fjernes, og derved frigøres modulerne til demontage. Når væggen ikke er i brug, kan modulerne stables og opbevares til de tages ibrug igen.

Fremtidens indervæg Illustration

Fremtidens indervæg under opbygning Illustration

Fremtidens indervæg | 7

OPBYGNING

1. Modulerne produceres Væggen består hovedsageligt af moduler som kan præfabrikeres.

2. Rammen opsættes Selve on-site opbygningen starter med opsætningen af en lægteramme som skrues i gulv, vægge og loft.

4 3 2 1 3. Modulerne stables Fire moduler stables ovenpå hinanden en ad gangen mens de presses ind mod væggen.

4. Væggen lukkes Det sidste vertikale hul lukkes med MDF og isolering.

Birkekrydsfineren skrues udenpå.

5. EPDM presses ind En Ø10 snor presses ind i den 6 mm brede rille mellem birkekrydsfinerspladerne.

6. Færdig Væggen er nu samlet.

Fremtidens indervæg | 8

70.0mm

MODULER Modulerne er bygget med to 45x70mm lægter, hvori hulrummet udfyldes med glasuld. På lægterne monteres det bærende lag; en 22 mm tyk MDF-plade. Herefter monteres en 21 mm brandimprægneret birkekrydsfinérsplade.

Mellem lagene lægges 0,5 mm maskinpap, for at gøre det muligt for modulerne at glide ind over lægterammen og hinanden.

40.0mm

50.0mm

106.5mm

72.5mm

90.0mm

600.0mm

460.0mm

594.0mm

700.0mm

40.0mm

Modulerne vejer 26,4 kg per styk. Det er afgørende at de produceres med præcision, da eventuelle skævheder forplanter sig op igennem væggen.

80.0mm

5.0mm

157.5mm

90.0mm

40.0mm

0,5mm maskinpap

Dimensioner af et modul Opstalt 1:10

0,5mm maskinpap

0,5mm maskinpap

750.0mm

45.0mm

45.0mm

Alle dele er skruet sammen med synlige skruer.

Plader, der tager skade under transport, opsætning eller mens væggen er i brug, kan dermed let udskiftes. Man kan også ændre overfladen på væggen, mens den er opsat.

0,5mm maskinpap

106.5mm

744.0mm

21mm Birkekrydsfiner Brandklasse: K1-10, B-s1,d0

22 mm MDF

45x70mm lægter og 70mm glasuld

22 mm MDF

21mm Birkekrydsfiner Brandklasse: K1-10, B-s1,d0

Bestanddele af et modul Aksonometri 1:20

Fremtidens indervæg | 9

INDERVÆGGENS EFFEKT Fremtidens indervæg giver en række positive afledte effekter inden for økonomisk-, social- og miljømæssig bæredygtighed.

den samlede værdiskabelse, som vi designer for, og forventer indervæggen har på brugerne efter udførelse.

Økonomisk er indervæggen en forbedring af den normale gipsindervæg ved ændringer i kontorindretning, da den bl.a. kan flyttes hurtigere og med mindre materialespild end en standard gipsvæg. Væggen skal ikke spartles, grundes og males, og kontorene kan dermed indtages hurtigere efter montage. Den øgede fleksibilitet bidrager derudover til brugernes arbejdseffektivitet, da de fysiske omgivelser i højere grad kan optimeres til deres arbejdsgange.

Den inderste cirkel i Effektkompasset beskriver de overordnede effekt-temaer, som visuelt er repræsenteret med forskellige farver. Virkemidlerne beskriver de fysiske designvalg, som er indtænkt i løsningen. Herefter beskrives den oplevelse virkemidlerene fremkalder i brugeren, og følgende beskrives de handlinger som oplevelserne fører til. I effektboblerne beskrives konkrete og målbare indikatorer, som kan bruges til at vurdere om intentionen er opfyldt.

Socialt bidrager indervæggen til en højere trivsel blandt medarbejdere, på grund af de positive effekter, naturlige elementer har på mennesker.

At have et arbejdsmiljø, som passer til de opgaver som skal løses, ved for eksempel nemmere at kunne omstrukturere planløsningen, er også en medvirkende faktor til at øge medarbejdertrivsel.

Hvert tema beskrives på de følgende sider, hvor den bagforliggende teori udbygges og felterne beskrives i detaljer.

Miljømæssigt er en biobaseret væg en væsentlig forbedring i forhold til den traditionelle gipsvæg, særligt på tre parametre: • • •

Samlet udledning af CO2 Lagring af CO2 under brugsfasen Minimering af kemi til overfladebehandling

EFFEKTKOMPAS Effektkompasset er AARTs værktøj til at planlægge og sikre bæredygtige effekter i vores projekter.

Kompasset på næste side viser de forventede effekter fremtidens indervæg kan have i et kontorbyggeri.

Effektkompasset beskriver, hvordan fremtidens indervæg kan bruges som et virkemiddel til at opnå en række ønskede effektmål. Den samlede effekt af væggen udgøres af summen af mange brugeres oplevelser og handlinger, og derfor beskrives brugernes oplevelser og handlinger også i effektkompasset.Effektkompasset beskriver hermed

Opbygning af Effektkompasset TM Diagram

Fremtidens indervæg | 10

EffektkompasTM Diagram

Fremtidens indervæg | 11

GOD BRUGEROPLEVELSE Indervæggen danner, både fysisk og figurativt, rammerne for de fleste menneskers arbejdsliv. Derfor har den potentiale til at øge arbejdskvaliteten for mange mennesker, når den skaber merværdi.

Forskning viser, at naturelementer i det byggede miljø giver en række positive afledte effekter på de mennesker, som opholder sig i de pågældende bygninger. At inkludere naturelementer i design af rum og bygninger, kaldes biofil arkitektur.

Naturelementer i rum er gennem studier blevet koblet til lavere stressniveauer og lavere blodtryk blandt testpersoner1. Respondenter foretrækker rum med træ på væggene fremfor rum uden træ2. Respondenterne oplyser desuden, at de synes, omgivelserne er smukkere, når der er naturelementer, og at det giver en forandret adfærd, hvor man er mere tilbøjelig til at være generøs og tillidsfuld, og bliver mindre frustreret3. Der måles højere produktivitet blandt arbejdere, og de opgiver at de har en højere koncentration, og restituerer hurtigere mellem opgaver, når de har muligheden for at hvile øjnene på et naturelement4,5. Derved kan fremtidens indervæg med sin træoverflade være med til at øge trivsel og produktivitet.

En af indervæggenes fornemste opgaver er, at adskille to rum, både visuelt og akustisk. Den akustiske funktion af den udviklede indervæg er, på trods af en modulær opbygning, tilstrækkelig til at kunne overholde Bygningsreglementets vejledende krav om ≥40 dB R’w luftlydsreduktion mellem kontorer. I DTU’s laboratorietest reducerede væggen luftlyd med 43 dB Rw (aflæses i 500 Hz på referencekurven).

Et arbejdssted uden auditive forstyrrelser er afgørende for muligheden for at arbejde effektivt.

Ved at skærme arbejdspladserne for støj fra tilstødende lokaler, øges følelsen af tryghed og oplevelsen af at arbejdspladsen er et fortroligt sted.

Når brugerne ikke kan høre deres kontornaboer, forstås det at naboerne heller ikke kan høre dem. Det giver tillid til at man kan udtrykke sig frit.

1) Leather, Cox, and Farmsworth, 1990 2) Tsunetsugu et al, 2007 3)Zhang, Piff, Iyer, Koleva, and Keltner, in press 4)Beute and de Kort, 2014) 5)Kim, Jeong, Baek, Kim, Sundaram, Kang, Lee,Kim, and Song, 2010

L u f t l yd s i s o l a t i o n 70

60

Reduktionstal, R [dB]

50

40

30

20

10

0 50

63

80

100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600 2000 2500

3150 4000 5000

Frekvens [Hz]

Målt

Referencekurve

Testresultater for reduktion af luftlydtransmission Diagram

Fremtidens indervæg | 12

FORANDERLIGE KONTORER Organisationer ændrer sig kontinuerligt, og vil derfor have skiftende behov til deres omgivelser. I de fleste kontorbygninger bliver lokalerne løbende tilpasset og justeret inden for de rammer, hvorved det er muligt. Det kan være ændringer i bordopstilling, reoler, belysning, akustikpaneler eller lignende, som er med til at skabe bedre arbejdsforhold.

Lejlighedsvis opsættes og nedtages indervægge for at skabe nye rum, men tit er det nemmere at flytte rundt på menneskerne og deres udstyr. Det medfører, at mange mennesker påvirkes af ændrede behov andre steder i organisationen.

Hvis indervæggene kan udgøre en af de elementer, som kan justeres i en konfigurering af et arbejdsrum, vil det give helt nye muligheder for at skabe de rigtige fysiske rammer. Flytbare indervægge kan muliggøre strategisk indretning, som ellers er besværlig i kontorer med statiske vægge. Det skyldes i høj grad, at konsekvensen af at flytte en væg bliver meget lille i forhold at flytte rundt på medarbejdere. Hermed kan rummene tilpasse sig organisationen, i stedet for at ledelsen skal finde den del af organisationen som passer bedst til rummet, og flytte medarbejdere rundt.

”

Ud over placeringen af væggene, vil de modulære overflader i fremtidens indervæg give mulighed for at erstatte anonyme og generiske overflader, med tiltag som kan være atmosfæreskabende og afspejle identiteten til de organisationer som sidder i rummene.

Træoverfladerne vil, med deres patina og taktilitet, derudover give sjæl og atmosfære til lokalerne.

Overfladernes forskellighed kan øge både tilhørsforholdet til rummet, og samtidig være et wayfinding-element.

Overfladerne i modulerne kan ligeledes bruges til at ændre beskaffenheden af væggen, og kan tilføre rummet yderligere funktioner uden store ændringer. For eksempel kan rum med øget behov for lyddæmpning hurtigt tilpasses ved at tilføje akustikregulerende materiale på modulerne. Kunst kan også udformes på overfladen, medtages eller videresendes til andre lokationer, for eksempel i forbindelse med en flytning.

At have muligheden for at flytte indervæggene gør, at vi kan arbejde endnu mere strategisk med indretningen. Vi kan meget nemmere konfigurere de fysiske rammer på en måde, som understøtter de aktiviteter, vores kunder ønsker at fremme.

— Rikke Ranch Høgstrup,

Arkitekt, AART Spaceplanning

Fremtidens indervæg | 13

LAVERE KLIMAAFTRYK Når en normal gipsindervæg skal flyttes, foregår det oftest ved at den gamle væg tages ned ved hjælp af en hammer, og de brugte materialer køres på genbrugspladsen. Herefter bestilles nye materialer, og den nye væg bygges op, spartles, grundes og males. Væggens bestanddele indgår derved i et lineært materialeflow, hvor materialerne udvindes, omdannes til produkter, bruges, nedrives og bortskaffes. I bedste fald kan gipsen og stålet genanvendes til nye, tilsvarende produkter, hvis de behandles ordentligt i processen (for eksempel må gipsen ikke blive våd).

Fremtidens indervæg består primært af biobaserede materialer: i alt ca. 97 % af den samlede vægt.

Biobaserede materialer oplagrer CO2, fordi materialerne er produceret af plantestof, som i sin vækstproces har bundet CO2 fra atmosfæren. Så længe materialet ikke rådner væk eller brændes op, er CO2’en stadig bundet i materialet. Biobaserede materialer, og særlig umalet træ, kan også genanvendes efter endt levetid, hvor materialet for eksempel opdeles i mindre dele, og kan bruges i produktionen af nye spån- eller MDF-plader.

Indervæggens trædele er designet med reversible samlinger, hvilket betyder, at hver bestanddel af væggen kan udskiftes enkeltvis. Det er værdifuldt i de tilfælde, hvor der opstår skader på væggen under drift eller ved vægflytninger. Den modulære opbygning gør, at materialerne bedre kan modstå en nedtagning og genopsætning uden at gå i stykker, og dermed opstår væsentlig mindre affald og behov for nye materialer. Det materiale, som alligevel kasseres, kan i høj grad indgå i produktionen af nye byggematerialer.

de samlede brugte plader og lægter i tilpasningsstykkerne. Glasulden i tilpasningsstykkerne antages ikke at være genbrugelig, da den er blød i formen, og dermed nemt går i stykker.

EPDM-fugen, som benyttes i samlinger mellem alle moduler, antages at kunne genbruges halvdelen af gangene, da noget af den går i stykker under adskillelsen.

Andelen af tilpasningsstykker i væggen vil variere fra projekt til projekt. I dette white paper er andelen beregnet ud fra mængderne brugt til mockup'en.

Her var 20 % af det samlede væg-areal på 10 m2 tilpasningsstykker. Jo større indervæggen er, jo lavere en andel af arealet kan forventes at være udgjort af tilpasningsstykker.

Materiale

Spild per flytning ved 20 % tilpasningsstykker

MDF Birkekrydsfinér Trælægter Glasuld Skruer EPDM-tætning

28% 30% 30% 40% 40% 50%

I de udførte CO2-beregninger for fremtidens indervæg antages, at fire ud af fem moduler kan genbruges hver gang væggen flyttes. Dermed kasseres én ud af fem moduler, for eksempel på grund af skader. Det vurderes, at være realistisk og til den konservative side.

Tilpasningsstykkerne mellem modulerne og tilstødende bygningsdele har ikkestandardstørrelser, og vil derfor nødvendigvis ikke passe ind det næste sted. Derfor antages det, at der i gennemsnit kasseres 50% af

Indervæggen flyttes i en varevogn Foto © AART

Fremtidens indervæg | 14

-1,2 kg

+0 ,

kg

C3-C4 Endt levetid

Adskillelse

-1,2 kg

D Genanvendelse

9

Adskillelse

kg

kg

Opbygning

3

9

+0 ,

9,

9,

kg

+1

+1

3

A1-A3 Produkt

D Genanvendelse

Opbygning

A1-A3 Produkt

C3-C4 Endt levetid

Standard gipsindervæg: CO2 per m2 i levetiden1 Diagram

kg

kg

C3-C4 Endt levetid

A1-A3 Produkt

-65,5 kg

+74 ,

-16 ,

5

3

Adskillelse

+2 1,

Opbygning

-18,5 kg

Adskillelse

-41,2 kg

kg

-57 ,

kg

D Genanvendelse

9

5

Opbygning

D Genanvendelse

A1-A3 Produkt

C3-C4 Endt levetid

Direkte genbrug

Fremtidens indervæg: CO2 per m2 i levetiden1 Diagram

CO2 udledning

CO2 besparelse

1) Materialemængder og CO2-aftryk er beregnet med EPD’erne vist på side 19

Fremtidens indervæg | 15

CO2-udledningerne fra fremtidens indervæg er beregnet med de specifikke materialer og mængder, som blev brugt til opbygningen af mockup'en på DTU. Fremtidens indervæg sammenlignes med en standard gipsindervæg i et scenarie, hvor indervæggene bygges op, flyttes fire gange og derefter bortskaffes efter en nedtagning.

Som vist i diagrammet herunder, bliver forskellen mellem de to indervægsløsninger større for hver flytning. I kontorer, hvor der ofte er behov for at justere på indervæggenes placeringer, vil der opnås en stor klimaeffekt ved at benytte den flytbare indervæg fremfor en klassisk gipsvæg. Flyttes kontorets indervægge slet ikke, vil klimaeffekten ved at vælge fremtidens indervæg dermed ikke være lige så stor. De følgende konklusioner fra beregningen kaster lys over, hvordan fremtidens indervæg performer sammenlignet med en gipsvæg.

Når væggen opføres (A1-A3) udleder fremtidens indervæg 76,9 kg CO2 per m2 indervæg mindre end en tilsvarende gipsvæg.

Hver gang væggen flyttes udleder fremtidens indervæg 15,0 CO2 per m2 indervæg mindre end en tilsvarende gipsvæg (32,3 kg CO2 mindre når modul D inkluderes).

Når indervæggen afskaffes endeligt, udleder fremtidens indervæg 74,1 kg CO2 per m2 indervæg mere end gipsvæggen (9,8 kg CO2 mere når modul D inkluderes).

Sættes indervæggen op og flyttes fire gange inden bygningen nedrives, vil den samlede CO2udledning være 62,8 kg CO2 per m2 mindre for fremtidens indervæg end for gipsvæggen (196,3 kg mindre, når modul D indregnes).

150

101,0 kg CO2

100,1 kg CO2 100 79,9 kg CO2 59,7 kg CO2 50

kg CO2-eq / m2

19,3 kg CO2

76,2 kg CO2

57,2 kg CO2

39,5 kg CO2

95,2 kg CO2

95,2 kg CO2

38,2 kg CO2

38,3 kg CO2

19,3 kg CO2 0

-50

-57,5 kg CO2

-52,3 kg CO2

-47,1 kg CO2

-42,0 kg CO2

-36,8 kg CO2

-57,5 kg CO2 -70,8 kg CO2 -84,1 kg CO2 -100

-101,5 kg CO2 -97,5 kg CO2 -110,8 kg CO2

Opførsel

1. flytning

2. flytning

Fremtidens indervæg ekskl. D

3. flytning

Fremtidens indervæg inkl. D

4. flytning

Gipsvæg ekskl. D

Nedrivning

Gipsvæg inkl. D

CO₂-udledning for indervægge igennem en levetid med fire flytninger Diagram

Fremtidens indervæg | 16

VIDEREUDVIKLING I AART ser vi et stort potentiale for at videreudvikle indervæggen, og ønsker at bringe andre arkitekter, konstruktører, ingeniører og andre aktører i byggebranchen med ind i den videre udvikling.

Den modulære opbygning af skelettet giver mulighed for mange udtryk og løsninger i overfladens design, hvilket kan give plads til en stor variation i egenskaber og visuelle kvaliteter i udseende og taktilitet.

Potentielle variationsmuligheder kunne være: • Akustikregulerende overflader • Modulære funktioner, for eksempel hylder eller ophængning af kunst eller skærm • Beplantede moduler • Andre materialer på overfladen, for eksempel upcyclede materialer • Behandlede overflader af forskellig art • Brug af tekstiler på overfladen • Brug af biobaseret isoleringsmateriale

Indervæggen lydtestes på DTU Foto © AART

Fremtidens indervæg | 17

PROJEKTHOLD

Aarhus Kommune

AART

Bente Damsgaard Sejersen, specialist Henrik Bauer, arkitekt Lene Trend Hedemark, projektleder og ingeniør Mads Bay, konstruktør

Anders Tyrrestrup, arkitekt og partner Andreas Hejgendorf, arkitektpraktikant Helge Skovsted, konstruktør Henrik Hansen Bjerre, arkitekt Josefina Arriagada Bengolea, arkitektpraktikant Kristian Knorr Jensen, arkitekt Maiken Schmidt-Holm, arkitekt Morten Hove Lasthein, designer Nicolaj Thunbo, arkitekt Rikke Nørgaard Zachariasen, grafiker Stephanie Carr, bæredygtighedsansvarlig

Århus Omegn Morten Buhrkall, teknisk chef Tina Axelsen, informationschef

MOE Bo Pedersen, konstruktionsingeniør Brian Holbøll, teknisk leder HVAC Jakob Ravnskjær, specialist akustik Lars Broder Lindgren, specialist bæredygtighed Tinna Lynge Jensen, brandrådgiver

MATERIALEDATA TIL CO₂-BEREGNING

Fremtidens indervæg Finsa MDF – Produktspecifik EPD: S-P-002731 Krydsfiner – Branchespecifik EPD: MD-20008-EN_rev2 Lægter – Branchespecifik EPD: MD-20002-EN Glasuld Isover batts 37 - Produktspecifik EPD: NEPD-2612-1324-EN Skruer - Ökobau database UUID: b9c775be-d100-4d35-bdf3-c5964e655692 EPDM - Ökobau database UUID: 66094ad5-51d6-45c4-b2e3-451220520cab

Traditionel gipsvæg Gips Gyproc GN13 standard - Produktspecifik EPD: S-P-00428 Glasuld Isover batts 37 - Produktspecifik EPD: NEPD-2612-1324-EN Stålskelet - Ökobau database UUID 5cb2c568-76fe-4803-8b46-0084e79800c8 Skruer - Ökobau database UUID: b9c775be-d100-4d35-bdf3-c5964e655692 Maling - Ökobau database UUID: fcf6494c-aad2-4180-b1a2-392cc954ae52 Grunder - Ökobau database UUID: 948f8f68-f1f2-42f6-8350-6e27d6e80c7c Afretningslag - Ökobau database UUID: 0973f221-2284-4892-ae3d-1b8c2986b6dd 1) Langt det meste mdf på markedet i Danmark er importeret fra Spanien. Derved vurderes EPD for MDF fra Spanien at være repræsentativ for det danske marked. For at få et mere retvisende billede på modul D for MDF, da den affaldsbehandles i Danmark, og ikke i Spanien, blev modul C erstattet med modul C fra krydsfinér-EPD’en som er udarbejdet af den danske træindustri. Tallene er blevet justeret, så de passer med MDF’ens densitet, som er noget højere end ved krydsfinér.