Søren Ryge Petersen brugt sin egen have som eksempel og udgangspunkt. Den hyggelige have på Djursland tilhører desuden Cathrine Becher, og den er rammen om et familieliv, der tæller børn, svigerbørn, børnebørn, hund, katte og høns. HAVEGLÆDE bygger på et udvalg af de mange hundrede fotos, som Cathrine Becher har taget i haven igennem en årrække, og Søren Ryge har skrevet teksterne til. Det er blevet til en smuk og livsbekræftende bog med kloge og underholdende kapitler om livet, hverdagen og årets gang i haven.
SØREN RYGE PETERSEN er cand. phil. i dansk og selvlært havemand. Kendt for tv-udsendelser, bøger og artikler om natur og have igennem mange år. CATHRINE BECHER er uddannet billedhugger, har læst kunsthistorie ogu nderviser i billedkunst på en
HAVEGLÆDE
I sine avisskriverier og ikke mindst i utallige tv-udsendelser har
Søren Ryge Petersen Foto: Cathrine Becher
HAVEGLÆDE
Søren Ryge Petersen Foto: Cathrine Becher
HAVEGL ÆDE
højskole og friskole på Djursland.
Lindhardt og Ringhof
114253_Haveglaede_omslag.indd 1
07/08/14 12.47
2
114253_Haveglaede_indhold.indd 2
07/08/14 08.04
Søren Ryge Petersen Foto: Cathrine Becher
HAVEGL ÆDE Lindhardt og Ringhof
114253_Haveglaede_indhold.indd 3
07/08/14 08.04
Børnehaven
Jeg er egentlig ikke til børnehaver, altså haver for børn. Alle haver skal nemlig være for både børn og voksne, hvad ellers? Hvis ikke børnene må lege uindskrænket i den have, hvor de bor, er der noget rivende galt med forældrene. Den bedste historie, jeg har hørt af den slags, var den med Johannes Møllehaves drenge, der på et tidspunkt begyndte at grave huler og tunneller i forældrenes have og endte med at underminere det hele. Vi havde heller ikke vores egne børnehaver, da jeg og mine søskende var børn, selv om der var plads nok. Men på et tidspunkt fik vi én alligevel, en skolehave, og det var noget helt andet. Et idealistiskpædagogisk projekt, udtænkt af forstandige voksne venstrefolk og forsynet med et fint navn og logo: 4H – hånd, hoved, hjerte og helbred. Så er det sagt. Vores far var lærer og hoppede med på vognen, for han var gammel bondedreng. Et stykke af naboens mark blev lejet og delt op i passende, små stykker, hvorpå hvert barn i skolen (ca. 20) fik tildelt hver en skolehave. Her skulle vi lære det, som vi enten kunne i forvejen eller overhovedet ikke havde lyst til. Dyrke planter. Grøntsager og lidt sommerblomster. Vi fik udleveret frø og dyrkede alle det samme. Vi såede i pæne rækker efter snor, og derefter kom det værste og vigtigste: Vi skulle holde det rent hele sommeren. For de fleste af os var dette naturligvis en plage. Man sår jo ikke radiser og gulerødder og ærter for at hakke og luge omkring dem, men for at spise dem.
Vi kalder det børnehaven, selv om det bare er et stykke af køkkenhaven med en pilehytte, nogle jordbær og ærter og andet hyggeligt. Først og fremmest er det et rart sted at være.
50
114253_Haveglaede_indhold.indd 50
07/08/14 08.06
51
114253_Haveglaede_indhold.indd 51
07/08/14 08.06
52
114253_Haveglaede_indhold.indd 52
07/08/14 08.06
Der var dog ingen nåde. Læreren holdt øje sammen med den lokale landbrugskonsulent, og vi blev lokket med, at de bedste af os ville vinde til den store 4H-udstilling i gymnastiksalen og få et diplom. Og sådan gik det. De længste gulerødder, de største græskar og de tungeste rødbeder vandt. Og da jeg året efter foreslog at så gulerødder i cirkler i stedet for rækker, blev det afvist med et vantro smil. (Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men jeg har altså været besat af cirkler i hele mit liv og er det stadig.) Derfor har mine børn og vores børnebørn aldrig haft deres egen have. Bortset fra Johanne, der fik en i fjor, fordi hun ønskede det. Børn kan pr. definition ikke passe en have, og de få, der gør det helt af sig selv, har enten været udsat for massiv indoktrinering eller har en (harmløs) karakterbrist. Men nederst i køkkenhaven ligger børnehaven altså. Her er en lille stump græsplæne, og her står vores såkaldte ’helsegynge’. Et monstrum af en dobbelt gyngebænk af svensk oprindelse, beregnet til alPilehytten er ikke til op-
derdomshjem og lignende, så de gamle kan sidde ude og snakke og
hold, for der er ikke noget
drikke kaffe og hygge sig, mens de gynger stille frem og tilbage, som
at lave derinde. Men man løber ind i den og ud af den, igen og igen. I løbet af sommeren bliver den dækket med blomstrende snerler. Ved siden af børnehaven står vores finske gyngebænk. Et stort monstrum,
dengang de var børn. Og ja, børnene elsker den. Ender altid med at sidde i den og helst gynge lidt vildt. Vi gør også, selv om vi ikke er gamle endnu. Lige ved siden af ligger det lille stykke jord, måske 50 kvadratmeter, som er blevet til børnehaven. Her bliver der sået lidt ærter og radiser, og her kommer børnene med deres farvestrålende frøposer og er med til at putte frø i jorden, meget pædagogisk og meget hyggeligt. Der er
som er højt elsket af både
ikke for fem minutters pligter i børnehaven, for så ville alting gå i kage.
børn og voksne, fordi man
Jeg holder rent, børnene leger.
kan sidde en hel flok og gynge og snakke og drikke kaffe og saftevand.
Selvfølgelig er der også en lille hule, man kan gå ind i. Den opstod spontant et forår. 30 lange pilegrene blev klippet i pilehegnet ved si53
114253_Haveglaede_indhold.indd 53
07/08/14 08.06
den af og stukket i jorden i en rundkreds, bundet sammen i toppen. I maj blev der plantet snerler ved grenene, og hen på sommeren var hytten grøn og rød og lilla af snerler. De små løber derind og ud igen. Den er ikke til ophold, for der er ikke noget at lave derinde, men det er elementær leg at stå derinde og gemme sig. Kigge ud og råbe hej. Og at løbe på de små keramikfliser, der fører ind til hytten. Tælle til tolv, forlæns og baglæns. Og lægge sneglehuse ud i en fin stribe. Nippe af jordbærrene. Brække en asparges og spise den. Sutte på en rabarberstilk, som vokser lige ved siden af. Børnehaven er ikke et indhegnet område, beregnet for børn, men en stump af køkkenhaven, som de voksne ikke bruger til noget, og som derfor kan bruges til alt. Ét er dog helt sikkert. Man kan ikke bruge små børn som hjælpere, når der skal hakkes og luges i en køkkenhave. De kan jo ikke se forskel på krudt og ukrudt, så det går altid galt. Lad dem lege.
54
114253_Haveglaede_indhold.indd 54
07/08/14 08.06
HAVEGLÆDE © Søren Ryge Petersen, Cathrine Becher og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2014 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-11-37949-3 Forfatter: Søren Ryge Petersen Fotograf: Cathrine Becher Forlagsredaktør: Dorte Einarsson Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Bettina Kjærulff-Schmidt Bogen er sat med Charter Trykkeri: Livonia Print Printed in Latvia 2014 Lindhardt og Ringhof Vognmagergade 11 1148 København K Telefon 36 15 66 00 www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof – et selskab i Egmont
Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPYDAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Lindhardt og Ringhof.
114253_Haveglaede_indhold.indd 4
07/08/14 08.05
Søren Ryge Petersen brugt sin egen have som eksempel og udgangspunkt. Den hyggelige have på Djursland tilhører desuden Cathrine Becher, og den er rammen om et familieliv, der tæller børn, svigerbørn, børnebørn, hund, katte og høns. HAVEGLÆDE bygger på et udvalg af de mange hundrede fotos, som Cathrine Becher har taget i haven igennem en årrække, og Søren Ryge har skrevet teksterne til. Det er blevet til en smuk og livsbekræftende bog med kloge og underholdende kapitler om livet, hverdagen og årets gang i haven.
SØREN RYGE PETERSEN er cand. phil. i dansk og selvlært havemand. Kendt for tv-udsendelser, bøger og artikler om natur og have igennem mange år. CATHRINE BECHER er uddannet billedhugger, har læst kunsthistorie ogu nderviser i billedkunst på en
HAVEGLÆDE
I sine avisskriverier og ikke mindst i utallige tv-udsendelser har
Søren Ryge Petersen Foto: Cathrine Becher
HAVEGLÆDE
Søren Ryge Petersen Foto: Cathrine Becher
HAVEGL ÆDE
højskole og friskole på Djursland.
Lindhardt og Ringhof
114253_Haveglaede_omslag.indd 1
07/08/14 12.47