Tønder Kirkeblad September 2010

Page 1

sep tember- nov ember 2010


F o r s i d eb i l l e d e :

Detaljer fra Kristkirken Fotos: Flemming Hansen sep tember- nov ember 2010

Adresser S o g n e p r æ s t k b f.

Jens Elkjær Petersen Kirkepladsen 3, 6270 Tønder Tlf. 7472 1227 Email: jep@km.dk Træffes bedst hverdage kl. 11-12 (undtagen ma) samt to kl. 17-18. Sognepræst

Kirsten Elisabeth Christensen Kirkepladsen 7, 6270 Tønder - indgang fra Kirkepladsen 9 Tlf. 7472 0333 Email: kech@km.dk Træffes bedst hverdage kl. 11-12 (undtagen fre) samt ons kl. 17-18 Tysk sognepræst

Achim Strehlke Kirkepladsen 5, 6270 Tønder Tlf. 7472 2355 Email: acst@km.dk Træffes bedst hverdage kl. 8.30-9.30 (undtagen ma) og efter aftale

Kirkens kontor ”Brorsonhus”, Kirkepladsen 2, 6270 Tønder Tlf. 7472 2080, fax. 7472 2082 Email: brorsonhus@tdcadsl.dk Kontortid: ma - fre kl. 9-14, to tillige kl. 16-18, lø lukket Kordegn Bjarne Hansen Assistent Mette Andersen Hold dig altid opdateret, besøg Tønder Kristkirkes hjemmeside:

w w w. t onde r. fol keki rke n .dk

Organist

Steen Wrensted Jensen Kongevej 63, 6100 Haderslev Tlf. 7472 2080 Email: tonder-organist@mail.tele.dk www.wrenstedjensen.dk (privat 7452 5042 / 4030 1595) K i r ket j e n e r

Vita Hvidbjerg Kirkepladsen 9, st., 6270 Tønder Tlf. 2270 7716 2 . K i r ket j e n e r

Ervin Paulsen Tlf. 6072 5311 K i r ke g å r d s l e d e r

Jørn Skov Kirkegårdskontoret, Ribe Landevej 47, 6270 Tønder Tlf. 7472 2565 / 2126 0880 Email: tonder-kirkegaard@mail.tele.dk Telefontid: ma-fre kl. 8-14. Træffes efter aftale F o r ma n d fo r me n i g he d s r å d et

Bent Tygesen Spangholm 18, 6270 Tønder, tlf. 7472 0600 Udgives af Tønder Menighedsråd Redaktionsudvalg: Flemming Hansen, Jens Elkjær Petersen og Jørn Vestergaard (ansvh.) Deadline til næste nummer, som dækker perioden december - februar 2010, er 20. oktober 2010. Forslag til stof, der ønskes optaget, sendes som vedhæftet fil til h-j@vestergaard.mail.dk


At se det store i det små

Jens Elkjae r Petersen j e n s e l k j æ r p ete r s e n

Tønder Kirkeblad

En søndagsskolelærer ville engang så gerne forklare et barn, at Gud er stor, almægtig og alvidende; at han er overalt og er alt i alle. - ”Gud er så stor, at selv sproget kommer til kort,” sagde læreren. Senere skulle de så i kirke, og barnet sagde pænt tak til invitationen med en lille bemærkning: - ”Ja, lad os gå i kirke og gøre Gud lidt mindre...” - ”Hvad mener du?” spurgte læreren. - ”Jo, du sagde jo selv, at ikke engang sproget kan rumme Gud, og nu skal vi så hen og høre alle de ord, som kun kan gøre ham mindre,” svarede drengen. Jo, det handler om at kunne se det store i det små. For et par år siden var der – som så ofte – besøg af én af byens skoleklasser i Kristkirken. Børnene havde fået en opgave. De skulle se det store i det små. Og det kan ellers nok være, at der blev ledt, tegnet og fotograferet rundt i hele kirken. I hver en lille detalje sås det store. Som forsiden af dette nummer af Tønder Kirkeblad minder os om, så er der rig lejlighed til for os alle sammen at finde og fastholde det store i det små i vores pragtfulde kirke. Sætter man sig ned bare et øjeblik, så vælder alle de små detaljer i kirken frem. Alle de detaljer, som har et fælles mål. At vi må kunne se det store i det små. Og er det ikke netop dér, det sker? Er det ikke lige netop dér, livet udfolder sig. Er det ikke lige netop dér, at det væsentlige bliver klart? I de små ting, som i sig selv måske ikke er så meget, men henter deres mening og tydning i det store, som vi kan have så svært ved at sætte ord på. For når vi skal sætte ord på de ting, som betyder allermest for os, så må vi klemme dem ned i sprogets begrænsning. Vi må i vores små og fattige ord forsøge på at give plads til det, som er så stort, at vi slet ikke kan finde ord for. Vi må gerne forsøge på at gøre Gud mindre. Det er faktisk den eneste måde, vi kan få ham ind i vores hoveder på. Ved at se det store i det små. I de små ting, som virkelig gør en forskel i vores liv med hinanden. Ligesom et kærtegn er et tegn på kærlighed. Ligesom et ord – hvor få bogstaver det så end består af – kan betyde alt for den, som hører det som en tillidserklæring. Ligesom ... Ja, vi kan jo selv fortsætte – med at se det store i det små. ■


Det forsvundne W Orglet i Kristkirken går i sine ældste dele tilbage til den nybyggede kirkes første orgel fra 1596, leveret af Matthias Mahn fra Buxtehude. I kirkens godt 400 års historie har orglet gennemgået mange ombygninger og ændringer, senest i 1946, hvor orglet blev ombygget til at være så historisk rigtigt, som muligt, og ikke som det indtil da havde været (18941944). Fra Siegfried Lorenzens skattekiste af gamle Tønder­ historier, har redaktionen modtaget følgende:

På den plads, hvor i dag kong Chr. X monogram pryder Tønder Kristkirkes orgelfacade, sad der indtil 1945 et andet kronet monogram, nemlig af kejser Wilhelm II. Ved at stille spørgsmålet, hvad der mon var blevet af det kejserlige monogram, stødte jeg på ejendommeligheder, som jeg synes fortjener at blive fastholdt. Sagen starter med, at jeg af min morfars dødsbo for år tilbage fik overladt et billede af Tønder Kristkirkes orgelparti med kejserens meget synlige monogram. Min morfar, lærer Heinrich Lammers fra den tyske del af kommuneskolen i Tønder, har fortalt, at han som musiklærer ved organistens frafald overtog dennes plads ved orglet. Formentlig er billedet et erindringsstykke fra den tid. Det har været omkring 1910. Museet var det første sted, jeg henvendte mig. Desværre, et sådant initial henlå ikke dér. I kirkens kontor eller det daværende kirkemuseum fandtes det heller ikke, og selv i det lokalhistoriske arkiv havde man aldrig hørt derom endsige set et billede af kirkens orgelparti fra den tyske tid. Jeg kom først sagen nærmere, da jeg lejlighedsvis kom til at tale med den daværende pastor Heick og forelagde ham mit spørgsmål. Jo - han vidste da noget - ikke noget officielt, men noget, man talte om. Deraf fremgik, at W-et 4

Tønder Kirkeblad

SE PTEMBER - NOVEMBER 2010

skulle være »godt gemt«, og - man måtte tro det eller lade være - lå godt gemt på bunden af Storebælt. Dette krævede naturligvis en nærmere forklaring. Den gik kort og godt ud på, at den daværende pastor Magle med dele af menighedsrådet (ingen af de 5 tyske medlemmer deltog) i sommeren 1945 var på vej til orgelbygger Frobenius i Kongens Lyngby vedr. reparationen af kirkens orgel. På vej over Storebælt var pastoren så uheldig fra sin plads på færgens dæk ved rælingen, at miste herredømmet over monogrammet og se det forsvinde i bølgerne. Det var i sandhed et fælt uheld, og der kan således være noget om rygtet, at W-et er godt gemt! Sagen var derimod ikke afsluttet for mit vedkommende. Jeg mente med rette at kunne formode at der i menighedsrådets protokol måtte være skrevet noget om denne rejse, monogrammet og forhandlingen med orgelbyggeren i København. Men det gjorde der ikke. Til gengæld fandtes i anden sammenhæng en anmærkning vedrørende det kejserlige monogram. Det drejer sig om et protokollat fra den 7. april 1941, hvoraf det fremgår, at menighedsrådet havde modtaget et skriftligt forslag fra den tyske gruppe om at det fra kirkens orgel fjernede monogram af kejser Wilhelm II blev genplaceret. Forslaget blev vedtaget med den tyske gruppes stemmer. Den danske gruppe afholdt sig fra at stemme. Det fremgår ikke af protokollen, at der har været taget beslutning om fjernelsen af monogrammet, men tvingende grunde har formentlig heller ikke foreligget, eftersom det har kunnet sættes på plads igen. Først fire år senere, i foråret 1945 sker der så efterfølgende det, der var hensigten i 1941, nemlig fjernelsen af monogrammet. Hvorom der dog efter den 5. maj 1945 heller ikke findes noget protokolnotat. Derimod findes der, hvad et kronet monogram angår, i Landsarkivet i Aabenraa en skrivelse af 3. december 1945 fra Hans Majestæt Kon-


gens Kabinetssekretariat stilet til ”Velværdige hr. Sognepræst Hans Magle, Formand for Tønder Menighedsraad” med følgende ordlyd: ”I en direkte til Hans Majestæt Kongen fremsendt Skrivelse har Tønder Menighedsraad anholdt om allerhøjeste Tilladelse til i Tønder Kirke at anbringe Hans Majestæts Navnetræk skaaret i Relief samt Aarstallet 1945 paa Orgel­facadens Rygpositivs Midtertaarn i Overensstemmelse med en af Nationalmuseet godkendt Plan og Tegning. I denne Anledning skal Kabinetssekretariatet ifølge allerhøjeste Befaling herved meddele, at Hans Majestæt gerne giver sin Tilladelse til, at Allerhøjstsammes Navnetræk – et kronet C X – anbringes som anført.” Dette er herefter sket og dermed når vi så enden på den politisk prægede affære om fjernelsen og anbringelsen af et kejserligt/kongeligt navnetræk.

Og så skulle man tro, at historien var slut, men den har en krølle mere, for der har faktisk også været et andet navnetræk; fra førend Kejser Wilhelm overhovedet blev født. I forbindelse med en restaurering af orgelet i 17891790 berettes det, at ”... desuden købtes en Krone med Christian VII’s navn”. Prisen på herligheden fremgår også; den var på 12 Mark. Monogrammet blev placeret på rygpositivets midtertårn. Og dette monogram måtte så i 1894 vige pladsen for Kejser Wilhelm, indtil han tilsyneladende led den kranke skæbne at ende på havets bund et sted mellem Fyn og Sjælland. Redaktionen 5


Gudstjenester i Tønder Kristkirke Au g u s t: 29. kl. 08.30 Achim Strehlke Tysk gudstjeneste kl. 10.00 Jens Elkjær Petersen 13. s. e. trinitatis, Matt 20,20-28

September: 5. kl. 10.00 Kirsten Elisabeth Christensen 14. s. e. trinitatis, Joh 5,1-15 - Kirkekaffe 12. kl. 10.00 kl. 14.00

Kirsten Elisabeth Christensen 15. s. e. trinitatis, Luk 10,38-42 Kirsten Elisabeth Christensen Børnefamiliegudstjeneste

19. kl. 10.00 Achim Strehlke Tysk gudstjeneste - Kirkekaffe kl. 19.30 Jens Elkjær Petersen 16. s. e. trinitatis, Joh 11,19-45 26. kl. 08.30 kl. 10.00

Achim Strehlke Tysk gudstjeneste Kirsten Elisabeth Christensen 17. s. e. trinitatis, Mark 2,14-22

30. kl. 09.30 Kirsten Elisabeth Christensen Børnehøstgudstjeneste 0-6 år

Kirkebil Til alle gudstjenester i Tønder Kristkirke og i Emmerske Bedehus kan sognets beboere benytte kirkebil. Den bestilles ved at ringe senest dagen før til: Tønder Taxa, tlf. 74 72 29 00 Den respektive kirkekasse afholder udgiften.

6

Tønder Kirkeblad

marts - ma j 2010

Ok to b e r : 1. kl. 14.30 Achim Strehlke Tysk børnehøstgudstjeneste 3. kl. 10.00 Jens Elkjær Petersen 18. s. e. trinitatis, Joh 15,1-11 Høstgudstjeneste - Kirkefrokost kl. 16.30 Achim Strehlke Erntedank Abendbrot 10. kl. 10.00 kl. 14.00

Kirsten Elisabeth Christensen 19. s. e. trinitatis, Joh 1,35-51 Kirsten Elisabeth Christensen Børnefamiliegudstjeneste

17. kl. 10.00 Achim Strehlke Tysk gudstjeneste - Kirkekaffe kl. 16.30 Jens Elkjær Petersen 20. s. e. trinitatis, Matt 21,28-44 24. kl. 10.00 kl. 16.30

Kirsten Elisabeth Christensen 21. s. e. trinitatis, Luk 13,1-9 Achim Strehlke Tysk gudstjeneste

31. kl. 10.00 Jens Elkjær Petersen 22. s. e. trinitatis, Matt 18,1-14 kl. 16.30 Achim Strehlke Tysk gudstjeneste


N ov e m b e r : 7. kl. 10.00 Kirsten Elisabeth Christensen Alle Helgen, Matt 5,13-16 - Kirkekaffe kl. 15.00 Kirsten Elisabeth Christensen Kirkegårdskapellet Alle Helgens andagt kl. 16.30 Achim Strehlke Tysk gudstjeneste Friedensdekade 11. kl. 10.45 Jens Elkjær Petersen Våbenstilstandsdagen Mindeandagt 14. kl. 10.00 Jens Elkjær Petersen 24. s. e. trinitatis, Joh 5,17-29 kl. 14.00 Jens Elkjær Petersen Børnefamiliegudstjeneste 21. kl. 10.00 Achim Strehlke Tysk gudstjeneste – Totensonntag Kirkekaffe kl. 16.30 Kirsten Elisabeth Christensen Sidste s. i kirkeåret, Matt 11,25-30 28. kl. 10.00 Jens Elkjær Petersen 1. s. i advent, Matt 21,1-9 kl. 16.30 NN Tysk gudstjeneste

D ece m b e r : 5. kl. 10.00 kl. 16.30

Kirsten Elisabeth Christensen 2. s. i advent, Luk 21,25-36 Kirkekaffe Achim Strehlke Tysk gudstjeneste

Emmerske Bedehus September: 5. kl. 14.00 Kirsten Elisabeth Christensen 14. s. e. trinitatis, Joh 5,1-15 - Kirkekaffe 19. kl. 10.00 Jens Elkjær Petersen 16. s. e. trinitatis, Joh 11,19-45 Høstgudstjeneste - Kirkefrokost

Ok to b e r : 3. kl. 14.00 Jens Elkjær Petersen 18. s. e. trinitatis, Joh 15,1-11 - Kirkekaffe 17. kl. 14.00 Jens Elkjær Petersen 20. s. e. trinitatis, Matt 21,28-44

N ov e m b e r : 4. kl. 19.30 Jens Kvist, Aabenraa Kirkeaften - Efterfølgende foredrag på Efterskolen 21. kl. 10.00 Kirsten Elisabeth Christensen Sidste s. i kirkeåret, Matt 11,25-30

D ece m b e r : 5. kl. 14.00 Kirsten Elisabeth Christensen Efterfølgende julefest på Efterskolen

Kirkeaften i Emmerske 4. november 2010

Gudstjeneste kl. 19.30 ved Jens Kvist, Aabenraa. Efter gudstjenesten og kaffen på efterskolen holder Jens Kvist et foredrag med titlen: ”Var reformationen en fejltagelse?” - Alle er velkomne! E mme r s ke M e n i g he d s r å d

7


Hvorfor blive medlem

af menighedsrådet? Ja, hvorfor ikke?!

E

n efterårsaften, før valget, blev jeg ringet op af en rigtig rar mand, som havde alle argumenterne i orden for, hvorfor jeg skulle stille op til valget. Jeg tænkte over det i nogle dage, for jeg havde ikke rigtig nogen indfaldsvinkel til det kirkelige liv – andet end at jeg kender adressen og har overværet dåb, bryllupper, julegudstjenester, begravelser og nogle koncerter. Men jeg er meget tiltrukket af kirkerummet, som gør noget ved mit sind på en andægtig måde. Men er det nok? Jeg ringede tilbage og takkede i første omgang nej, da jeg ikke mente, jeg kunne tilføre kirken noget værdifuldt. Men så let slap jeg altså ikke! ”Der er altså mer’ i kirkearbejdet end at prædike, og det klarer præsterne jo helt suverænt! Der er også brug for almindelige sognebørn, som byder ind med livserfaring og praktisk arbejde” svarede den rare mand. Denne udmelding vækkede nogle tanker i mig, for netop min livserfaring har gjort mig god til at organisere og få praktiske ting ordnet på en effektiv og ofte ret kreativ måde, og min store kontaktflade til mange mennesker i byen og omegnen har hjulpet mig til at få løst mange forskellige typer opgaver. Derudover slog det mig, at jeg måske netop kunne bruge min manglende erfaring inden for det traditionelle kirkelige liv til at bidrage med nye og alternative idéer til, hvordan det store flotte kirkerum kan bruges til forskellige arrangementer i vores moderne tid. Så hvis disse evner kunne tilføre menighedsrådet værdi, ville jeg meget gerne byde ind med det. Jeg meldte mig derfor på banen, og det viste sig så sandelig, at jeg blev valgt ind. Jeg skal love for, det blev en helt ny verden for mig. Helt nye mennesker, helt anderledes arbejdsrutiner, en masse love og paragraffer. Efterhånden fandt jeg også ud af, at jeg ikke skulle lave det hele selv – heldigvis. Der er en meget bred vifte af kunnen hos de flittige medlemmer, så jeg føler mig tryg i de opgaver jeg påtager mig og er forundret over så meget spændende arbejde, der følger med når der er en kirke tilstede. Derfor glæder jeg mig nu over, at den rare mand ikke godtog mit første svar, for så havde jeg ikke fået mulighed for at udvide min egen horisont i den grad, som jeg nu får mulighed for i kraft af mit medlemskab i Menighedsrådet. Mener jeg...

■ Ann-Britt Tygesen me n i g he d s r å d s me d l em

8

Tønder Kirkeblad

SE PTEMBER - NOVEMBER 2010


Musik i Kristkirken

Der er fri adgang til koncerterne

Onsdag den 13. oktober kl. 20.00

Sopran, tenor og orgel Elsebeth Dreisig er en alsidig sanger, der siden færdiggørelsen af uddannelsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har kunnet leve af sin stemme. Elsebeth Dreisig er tilknyttet Den Jyske Opera, men har optrådt stort set over hele Danmark, herunder Det Kongelige Teater. Elsebeth Dreisig har netop medvirket i Danmarkspremieren på Erich W. Korngolds ”Die tote Stadt”. Den 3. december gælder det så Puccinis ”Madame Butterfly” på Malmö Opera. Jan Lund gæster Kristkirken for fjerde gang. Det var i øvrigt på Den Jyske Opera, Elsebeth Dreisig og Jan Lund tilbage i 1996 første gang stod på scenen sammen, og når de kommer til Tønder, har de så lige gjort igen, idet også Jan Lund sang et parti i ”Die tote Stadt”. Ved orglet: Steen Wrensted Jensen ■

Lørdag den 13. november kl. 15.00

Cello & orgel Koncerten byder på et genhør med cellisten Nikolai Skliarevski, født 1976 i Novosibirsk, hvor studier på byens statslige musikkonservatorium førte til en bachelorgrad i 1999. Nikolai Skliarevski debuterede i 2006 og har optrådt som solist med orkestre i Rusland, Norge og Danmark. I solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium var han elev af professor Morten Zeuthen. Ved orglet: Steen Wrensted Jensen ■

Den tyske del af menigheden Tyske gudstjenester i Ubjerg kirke: Anden søndag i måneden fejrer den tyske del af menigheden gudstjenesten i Ubjerg Kirke. Den 3. oktober kl. 14: Fælles dansk-tysk høstgudstjeneste. Derefter kaffebord på Bjerremark. Den 12. september kl. 19: Aftengudstjeneste. Den 10. oktober og den 14. november er der tysk gudstjeneste i Ubjerg kl. 10. Til de tyske gudstjenester i Ubjerg kan benyttes kirkebil.

Inselmissionsfest 5. september Hvert år, den første søndag i september, indbyder Brek­ lum Missionens venner til ”Inselmissionsfest” på Rømø. Det starter med gudstjenesten kl. 14 i Sct. Clemens Kirke, derefter fortsætter festen i ungdomslejeren. Afgang fra Tønder 5. Sept. kl. 13. Sogneeftermiddag / Gemeindenachmittag i Brorsonhus Onsdage kl. 15: 15. sept., 6. okt. og 17. nov. Kinoaften i Brorsonhus 15. september og 3. november kl. 19.30 Achim Strehlke

9


Brorsonhus Babysalmesang i Tønder Kristkirke Også i efteråret 2010 bliver der babysalmesang for babyer og deres forældre. Babysalmesangen finder sted hver onsdag fra kl. 10.30-11.30, på følgende datoer: 22. sept., 29. sept., 6. okt., 13. okt., 27. okt., 3. nov. Den 10. nov. kl. 11 sluttes forløbet af med afslutningsgudstjeneste i samarbejde med pastor Kirsten Elisabeth Christensen. Instruktør: Musiklærer Inge-Lise Popp Stuckert. Tilmelding: Det er gratis at deltage, men tilmelding til kirkens kontor er nødvendig. Telefon: 74 72 20 80 eller mail: brorsonhus@tdcadsl.dk . Der er plads til max. 15 babyer på holdet.

Adam Gabriel

Folder med yderligere oplysninger fås på kirkens kontor eller på biblioteket.

Kunstdag

Grib dagen – hver dag

Lørdag den 4. september kan 12 børn i alderen 10-14 år få en berigende oplevelse sammen med en af deres forældre eller bedsteforældre, for da vil den internationalt anerkendte kunstmaler Adam Gabriel, bosiddende her i Tønder, lave 12 billeder sammen med dem. Billederne males inde i kirken, så der også kan hentes inspiration herfra, og de skal senere bruges ved kirkens børnefamiliegudtjenester. Sognepræst Kirsten Elisabeth Christensen medvirker hele dagen og fortæller om de bibelske tekster, som danner grundlag for motiverne. Som afslutning holdes der en lille reception, hvor alle interesserede er meget velkomne til at se dagens resultater og høre om processen.

Mette Bock, mag. art, tidl. chefredaktør ved Jyske Vestkysten og tidl. programredaktør i DR. Onsdag den 28. september kl. 19,30. Ethvert menneskeliv er et drama i mange akter. Har man arbejdet med journalistik ved man, at ethvert menneske har en spændende historie at fortælle. Ofte er det først når der sker dramatiske begivenheder, vi for alvor opdager, at hver eneste dag er en gave - og en opgave! I foredraget vil Mette Bock fortælle om begivenheder i hendes eget liv, der har præget både livssyn, familieliv og hendes holdninger til samfundsudviklingen. Mette Bock

10

Tønder Kirkeblad

SE PTEMBER - NOVEMBER 2010


Brorsonhus-træf Har du lyst til et meningsfuldt samvær med andre mennesker, så prøv at være med til en hyggelig og spændende aften i Brorsonhus under afslappede former. Vi spiser sammen. Vi lytter, vi synger og vi oplever et eller andet interessant, som tager udgangspunkt i din kirke, din by eller det samfund, som omgiver dig. ”Brorsonhus- træf” varer fra kl.18-20. Er der deltagende børn finder vi på noget spændende også for dem. Mandag den 4. oktober kl.18: Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen fortæller om kirkesølv fra Tønderområdet. Mandag den 1. november kl.18: Tidl. tysk sognepræst i Tønder Lorenz Peter Wree ”Hvad blev der af den gamle altertavle i Kristkirken?” Mandag den 6. december kl.18: Min barndoms jul – en julemosaik. Tre Tønderborgere fortæller om deres barndoms jul. Tilmelding til kirkens kontor senest onsdagen før arrangementet finder sted på tlf. 74 72 20 80 eller mail: brorsonhus@tdcadsl.dk

Højskoledag i Brorsonhus Lørdag den 9. oktober kl. 9.0015.30 arrangeres en højskoledag i Brorsonhus. ”Etik og kristendom” bliver dagens emne. Biskop Karsten Nissen, Viborg og medlem af Det Etiske Råd, tidl. højskoleforstander og redaktør ved Dagbladet Information, Klavs Birkholm vil stille skarpt på tidens vanskelige og uoverskuelige spørgsmål. Det sker med foredragene: ”Har kristne en bedre moral?” ved Karsten Nissen og ”Kræver en ny tid en ny etik?” ved Klavs Birkholm. Dagen begynder med morgensang i Kristkirken og vil ud over foredragene på ægte højskolemaner rumme god mad, kaffepauser og en halv time med fællessang. Højskoledagen koster 100 kr. incl. frokost og kaffe m. brød. Tilmelding til kirkens kontor er nødvendig, senest den 6. oktober. Folder med udførligt program kan rekvireres.

Klavs Birkholm

Karsten Nissen

Sogneaften Sogneaften onsdag den 24. nov. kl. 19.30 med forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen. I oktober 2009 udkom romanen »Hildegard« på Gyldendal. Det er en litterær fantasi over Hildegard af Bingen, som var en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder. Med udgangspunkt i sin roman og research fortæller forfatteren om Hildegard af Bingens liv og betydning for både samtid og eftertid. Et spændede foredrag med oplæsning, historier og debat. Arrangementet afholdes i samarbejde med Tønder Bibliotek, og folder kan fås på kirkens kontor eller på biblioteket. 11


At være korist i Tønder Kristkirke – Halleluja! I Tønder Kristkirkes kor er vi så heldige at være under ledelse af kirkens organist Steen Wrensted Jensen. For at være med kræver det ikke meget andet end en naturlig sangglæde, en lyst til at lære og en passion for musik og kirkerummet. Vi er et meget blandet kor, både i alder og i typer, og hver og en er vi med til at danne det spændende fællesskab, som vi med stolthed kalder for ”Kristkirkens kor.” Naturligvis drejer det sig ikke kun om at synge, men også om at være en del af det samlede kor, som kun gennem samarbejde og fokuseret musikøvelse kan formå at fylde kirken med smukke flerstemmige satser, romantiske salmer og rungende messesvar. Samtidig er det naturligvis også påkrævet, at man til trods for den almene varme hygge, husker på, at det er et job, og at det er betydningsfuldt med lidt respekt for kirken, organistens nerver og koret generelt. Man kan dog alligevel ikke rigtig andet end at nyde tilværelsen i Brorsonhus (onsdage kl. 16.00-17.45) og i kirken, når vi vanen tro øver og synger med organisten. Kristkirkens kor er dejligt. Hvis du vil synge med i koret, skal du henvende dig til Steen Wrensted Jensen, så ■ I kan aftale tid for en lille optagelsesprøve.

Mie Tomzak & Mathias Hvidberg Jørgensen

”Her i koret led’t af Steen, er der plads til hver og én!”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.