Guds økosystem

Da Gud skabte verden, var den så grøn, som den aldrig har været siden. Men har du nogen sinde spekuleret over, hvordan den oprindelige verden kunne eksistere uden død? Vi ved så lidt om Guds skaberværk, da verden stod ny og frisk, og Adam og Eva betragtede den. Vi kender kun den naturens (u)orden, der eksisterer i dag.

TEKST: Holger Daugaard / Foto: iStockphoto

DET VAR FØRST for et halvt hundrede år siden, vi mennesker for alvor begyndte at forstå, at naturen hænger sammen – at ingen organismer kan leve alene, men afh ænger af de andre organismer. Det var dengang begrebet økologi blev til – læren om naturens store husholdning. Helt frem til 1960’erne tænkte man ikke over konsekvenserne, når man skaff ede sig af med forurenende stoff er ved at hælde dem i vandløbene eller deponerede giftt ønder i jorden. At gøre dett e ville være utænkeligt i dag – fordi vores viden om naturens kredsløb og organismernes indbyrdes afh ængighed nu er blevet så meget større. Vi ved i dag, at hvis der opstår ubalance ét sted i naturens system, forårsager det højst sandsynligt ulykker andre steder.

Så vi har lært, hvor skrøbelig naturen i virkeligheden er. Men længe inden vi opdagede dett e, har vi vidst, at døden er et ufravigeligt faktum i vores verden. Og det er ikke bare mennesker, der er dødelige – det er alt i naturen. Og hele naturens system, som vi kender det, hviler på død:

• Bakterierne lever af at nedbryde døde organismer

• Planterne optager næring via rødderne – næring, som stammer fra nedbrudte og døde planter og dyr. Nogle planter er endda insektædende

• Planteædende dyr spiser planter, der derved nedbrydes i deres tarmsystem • Rovdyrene lever af at slå andre dyr ihjel.

Hvordan kan det være, at naturen er indrett et sådan? Og hvordan fungerede økosystemet i en nyskabt verden, hvor døden endnu ikke havde holdt sit indtog?

Som biolog har jeg spekuleret meget over dett e gennem årene, og jeg vil bestemt ikke påstå, at jeg har fundet løsningen. Men jeg vil i det følgende dele nogle tanker med jer læsere.

Det oprindelige

En ateist vil naturligvis sige, at den natur, vi kender i dag, altid har været, som den er. At skabelsesberetningen er en god gammel historie, men uden rod i virkeligheden. Det er den ”lett e“ løs-

ning på det problem, jeg har skitseret ovenfor. Langt sværere er det at vælge at tro på skabelsesberetningens ordlyd og forsøge at forklare, hvordan naturens verden var bygget op ved skabelsen – og hvordan den ændrede sig sidenhen.

Vi tror på, at Guds økosystem, som det blev skabt oprindelig, bliver genskabt, når Gud genoprett er alt. Dett e beskriver Esajas meget konkret:

”Ulven skal bo hos lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen“ (Es 65).

Vi ved også, at verden blev skabt med planter, der i økologisk sammenhæng er producenter, og dyr og mennesker, der er konsumenter. Men hvad med nedbryderne, der i dag sørger for at nedbryde døde planter og dyr – bakterierne? Skabte Gud også dem? Jeg tror det. Når vi tænker på bakteriernes enorme bety dning for skaberværket i dag, ikke mindst for vores krops sundhed, kan jeg ikke forestille mig andet, end at de var en del af Guds oprindelige skaberværk.

Guds skabende ord

Når vi så skal prøve at forklare, hvordan Guds økosystem blev forandret til det kredsløb, vi kender i dag, siger Bibelen selv ikke ret meget. Men der er nogle få nøgletekster, vi kan fokusere på.

Da menneskene blev forvist fra Edens have, var konsekvenserne drastiske. Ikke bare forbandede Gud slangen, der var ansvarlig for menneskets fald, men han sagde også noget interessant til Adam om naturen: ”Fordi du lytt ede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaff e dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter“ (1 Mos 3,17-18, min fremhævelse).

Her er det, som om Gud endnu en gang bruger sit skabende ord, og verden bliver en anden.

Skabte Gud i virkeligheden en helt anden naturens (u)orden efter syndefaldet? Teksten tyder på det.

Det har et fjendsk menneske gjort

En anden tekst, som måske kan hjælpe os, er Jesu lignelse om ukrudtet blandt hveden. Jesus fortæller, at en mand såede en hvedemark til. Da den voksede op, viste det sig, at der også var sået ukrudt i marken, og da bondens folk spurgte ham, hvordan det kunne være, svarede han dem: ”Det har en fj ende gj ort“ (Matt 13, 28).

Det er klart, at Jesu ærinde her ikke er at forklare, hvordan verdens økosystemer kom til at hvile på død. Hans ærinde er et helt andet – nemlig at illustrere, hvordan troende og ikke-troende mennesker skal leve sammen på vores klode, lige indtil han kommer igen.

Men alligevel fortæller historien os også noget om den store strid mellem godt og ondt – mellem skaberen Kristus og ”den gamle slange, som er Djævelen og Satan“ (Åb 20, 2). Og denne strid har bredt sig fra Guds himmel og helt ned i jordens fj erneste afk roge.

Jeg tror ikke, at Satan kan skabe. Det er kun Gud, der er i stand til det. Men han kan modifi cere og ændre, lige så vel som vi mennesker i stadig højere grad er blevet i stand til det.

Den nye verden

Det er svært at forestille sig noget, man aldrig har oplevet. På mange måder er vi mennesker begrænset af det, vi kender til. Man kan vælge at nøjes med at forholde sig til det, vores sanser i dag kan opfatt e – dvs. nutidens videnskabelige tilgang – eller man kan forholde sig åben for mere end det. Selv om vi har svært ved at forestille os et guddommeligt økosystem, der ikke hviler på død, kan vi vælge at tro, at en almægtig Gud sagtens kan skabe et sådant. Jeg glæder mig til at blive klogere på det, når han en dag kommer og genoprett er dett e system!