9 minute read
Bagsideklummen Hvordan hilser man på hinanden?
Hvordan hilser man på hinanden?
Du kender det sikkert også. Hvordan hilser man egentlig på sine forældre eller bedsteforældre, som man ikke har set i fl ere måneder? For godt et år siden var det ikke noget, man overvejede – de fi k selvfølgelig et stort klem, når man mødtes. Men nu er man lidt mere forsigtig og ved ikke rigtig, hvad normalen er.
I OVER ET år har vores hverdag været under forandring, og nu er vi i fuld gang med at åbne vores kirker og åbne for fl ere møder og besøg. Der er ved at opstå en ny normal. Pludselig er det en selvfølge at tage mundbind på, holde lidt ekstra afstand og naturligvis spritt e hænderne af, når man træder ind i kirken.
Tænk sig hvor store forandringer, der er sket på ganske få måneder. Det er ikke kun den måde, vi omgås på, men jeg har fl ere gange de seneste måneder oplevet en langt større åbenhed overfor hinanden. En åbenhed, hvor man ikke er bange for at gøre sig sårbar og fortælle, at det i de seneste måneder har været hårdt at være alene, eller at jeg savner fy sisk kontakt med andre mennesker, eller at jeg savner mine kolleger og fællesskabet på arbejdet. Det er godt og sundt, at fortroligheden imellem os vokser, og at vi tør dele mere fra vores hverdag – både de gode dage og de mindre gode.
Mange af os har tilegnet os nye hviledagsvaner, hvor man har taget en stille formiddag hjemme og tændt for webkirke måske endda stadig i nattøjet. Nu kalder fællesskabet i kirken igen, og sammen skal vi fi nde ud af, hvordan den nye normal i kirken skal se ud. Lad os benytt e anledningen til at gennemtænke vores hviledagsvaner og tage det bedste fra corona-tiden med os og kombinere det med det bedste fra tidligere. Men det kræver, at du byder ind og deltager i en bedre samtale om fx hviledagsvaner, så glæden og begejstringen for hviledagen og fællesskabet i kirken vokser og bliver til glæde for andre, når vi spreder håbet og ikke smitt en.
TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken
ADRA·NYT
Fødselar blev opslugt af Afrika
Programkoordinator Laura Nygaard Nielsen er netop fyldt 40 år, og om lidt har hun arbejdet for ADRA Danmark i en femtedel af sit liv.
Laura bor med sin familie i København, er gift med Jasin og har tre små drenge. Under opvæksten kom hun i Adventistkirken i Faxe, og i dag går hun med familien i Cafékirken på Frederiksberg.
Laura blev kandidat fra Roskilde Universitetscenter (RUC) i 2008 i kommunikation og psykologi. Siden hun startede i ADRA, har hun haft ansvar for organisationens udviklingsprogram i Uganda. Jeg er stadig idealistisk, men er blevet mere ydmyg om min egen rolle.”
Hvorfor valgte du at beskæftige dig med hjælpearbejde?
”Inden jeg startede på min kandidat, fik jeg mulighed for at komme i praktik i Uganda. Her skulle jeg evaluere på et udviklingsprojekt om ’Behavioral Change’, hvor unge var målgruppen. Under mit ophold blev jeg opslugt af landet, kulturen og Afrika og fik smag for hjælpearbejde.
Det mest fascinerende ved at beskæftige sig med udviklingsprojekter er, at du skal arbejde med mennesker fra en anden kultur, og at du får lov til at opleve, hvordan ADRA’s arbejde gør en forskel i menneskers liv.”
Hvordan er dit syn på verden som 40-årig sammenlignet med dengang, du var purung?
”Da jeg som 19-årig rejste ud på dannelsesrejse, havde jeg en lidt naiv forestilling om, at JEG kunne ændre verden. Da jeg senere begyndte at arbejde professionelt med hjælpearbejde, indså jeg kompleksiteten. Derfor kan jeg godt lide, at vi i ADRA arbejder med langsigtet udvikling, som kræver styrkelse af civilsamfund og strukturelle og politiske forandringer. Man kan sagtens have konkret betydning for mennesker ved at arbejde på et børnehjem eller dele gratis tøj ud – men det ændrer ikke verden.
Hvorfor er du blevet i ADRA i så mange år?
”Fordi jeg har rare og dygtige kolleger, og fordi ADRA Danmark er en god arbejdsplads, hvor jeg har indflydelse på mit arbejde og på organisationen i det hele taget. Selvom jeg rejser en del og i perioder har travlt, hersker der i ADRA et udtalt ønske om, at medarbejdernes familieliv skal hænge godt sammen.”
Bliv medlem på www.adra.dk/medlem
Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).
En måneds hårdt arbejde gør underværker
En måneds lønarbejde gennem ADRA’s Cash for Work-projekt i Yemen har givet 45-årige Fatoom Abobaker penge nok på lommen til at starte sin egen virksomhed. For at nå dertil har kvinden, der er enke, mor til 4 døtre og ydermere forsørger fem børnebørn, ryddet affald væk fra gaderne i byen Aden.
ADRA har gennem flere år tilbudt civilbefolkningen løn for at fjerne affald fra gaderne, inden dyngerne når at udvikle sig til smittebomber af kolera, malaria og difteri.
Helt konkret engageres både lokale beboere og internt fordrevne flygtninge i oprydningskampagnerne. De fjerner murbrokker, fejer gader, renser afløb, indsamler og bortkører affald samt foretager basal vedligeholdelse af veje.
Affaldsdyngerne burde være forsvundet med hjælp fra myndighedernes skraldebiler, men krigen i Yemen er også gået ud over almindelig infrastruktur og offentlig service. Fatoom tjente 220 dollars gennem ADRA og er nu blevet selvstændig forretningsdrivende. Hun opkøber tøj i butikkerne og går fra dør til dør for at sælge klæderne til en god pris. Lønnen fra ADRA fungerede som startkapital.
Børnene konstant alene hjemme
Forinden har Fatoom haft et langt, hårdt arbejdsliv med flere jobs om ugen. Det startede, da hendes mand døde.
”Gennem 16 år arbejdede jeg som husholderske i dagtimerne for at kunne forsørge mine døtre. Jeg var nødt til at lade mine børn være alene hjemme, mens jeg knoklede for pengene. Det var smertefuldt for mig, men jeg havde intet valg. Når jeg kom hjem, tilberedte jeg lette måltider for at gå ud og sælge dem ved aftenstid,” fortæller Fatoom.
Efterhånden var de to indtjeningskilder ikke tilstrækkelige. Leveomkostningerne steg fra dag til dag blandt andet på grund af hyperinflation i det krigshærgede land.
Derfor tog Fatoom et job som sælger for tøjbutikker. Ved at gå ud fra butikkerne og sælge tøjet ved kundernes boliger fik hun kommission, men det var stadig ikke nok.
Levede op til udvælgelseskrav
En dag hørte hun om ’Cash for Work’ gennem sin nabo, der var blevet en del af ADRAprojektet. Derfor gik hun til bloklederen og fortalte ham om sin familie. Som enlig mor matchede hun udvælgelseskriteriet.
Da Fatoom lidt senere modtog sin løn, kunne hun gøre sig økonomisk uafhængig. Nu går alle pengene fra tøjsalget til hende selv og ikke til butikkerne. Livet som eneforsørger er blevet en smule mere overskueligt for den midaldrende kvinde.
Årsregnskab 2020: ”Vi havde frygtet det værste“
Da corona ramte verden, frygtede ADRA Danmark, at pandemien ville forårsage jordskælv i organisationens økonomi. Så galt gik det heldigvis ikke.
ADRA Danmarks nye økonomichef blev ansat lige efter, at første Coronabølge var skyllet ind over Danmark. Katrine Skamris ankom til en organisation, hvor ledelsen i stille stunder havde bidt negle og bedt bønner om, at pandemien ikke måtte trække tæppet væk under organisationen.
Da sommeren gik på hæld, og tallene for året 2020 begyndte at vise et mønster, blev skrækscenarierne dog gjort til skamme. Årsregnskabet er blevet godkendt af bestyrelsen og skal ligeledes godkendes på kommende repræsentantskabsmøde.
”Omsætningen er faldet med ca. 32 procent fra et rekordår i 2019 på lidt over 100 mio. kroner. Vi kommer dog stadig ud med et overskud på 437.000 kr., der lægges oveni egenkapitalen, så den nu udgør lige knap 11 mio. Det er virkelig rart, at vi ikke har skullet bruge af vores egenkapital for at reparere på potentielle skader efter pandemiens hærgen sidste år,” fortæller Katrine Skamris.
Skrækscenarierne gik blandt andet på, at rejserestriktioner og sygdomsramte partnerkontorer ville bremse ADRA Danmarks projektaktiviteter.
Hjælpeorganisationers beståen afhænger nemlig af, at pengene fra donorer som Danida og EU får ben at gå på ud fra de aftalte budgetter og ved brug af det forventelige antal arbejdstimer, hver enkelt medarbejder fakturerer. Kort sagt jo flere penge ADRA bruger på projekterne, des mere omsætning.
Ifølge økonomichef Katrine Skamris skyldes nedgang i omsætningen problemer med at få banker til at overføre penge til projekter i Syrien. Årsagen er det internationale samfunds sanktioner mod landet.
Redningerne
”Jeg mener, at vi kan klappe os selv på skuldrene over at have klaret skærene. Det gode resultat skyldes ikke held, men vores ihærdige indsats,” siger økonomichefen.
”Vi har ikke øget vores udgifter synderligt, og desuden lykkedes det programmedarbejderne at opretholde kontakten virtuelt med partnerne i Syd. Corona medførte derfor ikke, at medarbejderne skulle fakturere fatalt færre arbejdstimer.
En kraftig stigning i indtægter fra private givere på 34 procent er ligeledes værd at nævne. Organisationens trofaste følgere var ekstra gavmilde i 2020, og derudover gav jagten på fondsmidler pote.
”Sidst, men ikke mindst, har ADRA Danmarks største donor Danida været fleksibel og vist forståelse for organisationens udfordringer i en pandemiramt verden. I foråret 2020 forhøjede ministeriet puljen af midler til akut opståede kriser, og ADRA kunne således for en tid omlægge aktiviteter i de fleste af partnerlandene til coronaforebyggelse,” forklarer Katrine Skamris.
Udpluk fra idékatalog
Om få måneder går Hjælpeaktion løs, og til de af jer, som har brug for input til kreative måder at samle ind på, kommer her et kort udpluk fra et idékatalog, ADRA Danmark udgiver i august. Udnyt de lune måneder og muligheden for at være udendørs til at gå i aktion for Adventistkirkens hjælpearbejde.
FEJRING
Inviter til fødselsdag, eksamensfest, jubilæum eller andet, der er værd at fejre, og bed om donationer til Hjælpeaktion i stedet for gaver.
KØR ELLER LØB FOR ADRA
Arrangér en sportsbegivenhed og bed om deltagergebyr. Bidragyderne kan løbe, gå eller cykle og købe forfriskninger undervejs. Donér alle indtægter til Hjælpeaktion.
STØTTEKONCERT
Stem dine strenge eller tangenter, inddrag ligesindede musikalske venner og invitér bekendte og familie til jeres koncert, evt. i en have. Tag entré og giv publikum mulighed for at donere undervejs.
BOLIGUDLEJNING
Måske ligger dit hus eller lejlighed tæt på havet, smuk natur eller spændende turistattraktioner. Lej boligen ud, mens du selv er væk på weekend-ophold eller sommerferie.
SALG AF BRUGTE TING
Sælg dit brugte tøj, legetøj, køkkenudstyr og andre funktionelle genstande fra din garage, fra bagsmækken af din bil eller fra en stand på et loppemarked.
AUKTION
En persons uønskede genstande kan blive en andens gevinst. Arrangér en auktion over dine egne og venners brugte ting samt over produkter doneret af det lokale erhvervsliv. Begivenheden kan både foregå online og ved fysisk fremmøde, evt. udendørs.
