For de unge eller med de unge?

I NÆSTFORMANDENS REFERAT fra seneste Unionsbestyrelsesmøde fremhæves rekrutteringsudfordringerne og vores mangel på præster. Dette emne berørte jeg i sidste Adventnyt (nr. 6, 2022, s. 8-9), hvor jeg fremhævede nogle af de gode sider ved at få lov til at arbejde for kirken. I december tog Unionsbestyrelsen problemstillingen op og bemærkede nogle tendenser i samfundet, hvor skepsis over for organiseret religion generelt er stigende. Mange unge søger desuden løsere netværk og mere uforpligtende fællesskaber.

Hvis du læste min seneste artikel og tænkte, her passer jeg ikke ind, vil jeg anbefale dig at læse videre. For vi er også på jagt efter præster, der kan nyfortolke rollen. Unionsbestyrelsen har ikke alene forholdt sig til rekrutteringsspørgsmålet, men også til, hvordan vi skaber rammerne for en sund kirke, som næste generation kan se sig selv i, tage ansvar for og overtage lederskabet af. Bestyrelsen har målrettet afsat anseelige midler til at styrke arbejdet med unge – i første omgang i storbyerne og allerførst København. Her handler det ikke om at gøre noget FOR de unge, men MED de unge, at involvere dem i kirkens mission.

De unge er nutiden

For 25 år siden oplevede kirken en ungdomsbølge med starten af en ungdomsmenighed i København. Vi har lært meget siden da og ønsker at gøre noget lignende. Men et sådant projekt er ikke bare en skrivebordsøvelse på et formandskontor eller en beslutning i et referat fra et bestyrelsesmøde. Det kræver et initiativ og ansvar fra græsrødderne og villighed og engagement til at involvere sig i noget nyt. Men den organiserede kirke kan lægge rammerne for, at noget kan ske.

Det er i denne sammenhæng, at ledelsen og SABUS har holdt møder med unge i København og Aalborg, og endnu et er planlagt den 26. marts i Odense. På de to første møder er unge kommet til orde og har skitseret deres ønsker for en drømmekirke. Til min store glæde (og overraskelse, må jeg indrømme) har de unge lagt stor vægt på, at den ideelle menighed består af alle aldersgrupper, og man ser for sig en inter-generationel kirke, hvor der er fokus på et støttende fællesskab på tværs af alder i menigheden.

Hvem kunne ikke tænke sig at være med til at starte sådan noget, hvor innovation og kreativitet ses som ønskede værdier og ikke en trussel? Hvis vi som gamle (jeg taler til mig selv) ser for os, at den yngre generation skal involvere sig og tage ansvar, må vi give dem plads. Vi må vise dem tillid og være villige til at tage chancer – ikke med hovedet under armen, men sammen hjælpe hinanden til at prøve nye veje.

For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd (Hebr 4,12). Selvfølgelig er Gud stadig aktiv og virksom – også i den næste generation. Men de kommer nok til at gøre tingene på en anden måde.