Apostlenes gerninger iflg. KAJ MUNK

APOSTLENES FORKYNDELSE, FÆLLESSKABET, nadveren og bønnen. Disse fire ting bandt dem sammen. Mange undere skete ved apostlene. De, der kom til troen, holdt sammen og havde alting fælles. Tit solgte de ejendele og ejendom og delte ud efter, hvor der var trang. Daglig havde de deres regelmæssige gang til templet; hjemme hos sig selv holdt de nadver sammen. Der var nok af husrum og især af hjerterum. De var glade i Gud og velsete af folket, og Herren føjede daglig nogle til, som lod sig frelse …

Skaber af himmel og hav og jord, Skaber af al deres fylde, højt vore hjerter i takkekor dig vil evindelig hylde. Gennem din digter Davids mund har du varslet, at grum og ond verden vil skære tænder mod hvem, du til den sender.

Ja, den har hugget med mordets dolk efter din hellige tjener. Landshøvding, drot og dit eget folk sig imod Jesus forener, lured’ med udåd i hjertet gemt, fik dog kun udført, hvad forudbestemt lå den alvise i sinde en gang, når tiden var inde.

Giv dem da lov til endnu en stund djævlen på væggen at male. Skænk dine tjenere hjerte og mund ordet om Herren at tale. Der hvor vi kommer og ser os om, udræk du hånden til lægedom! Jesus, din hellige tjener, os med din styrke forlener.

Da de havde sunget, rystede stedet, hvor de var samlede. De fyldtes med den hellige ånd. Frimodigt talte de ordet om Gud.

Hele menigheden havde ét hjerte og én sjæl; ikke en eneste pukkede på ejendomsret; alle havde alting fælles. Med stor styrke vidnede apostlene om Herren Jesus’ opstandelse. Folket hørte det gerne.