1 minute read
Ungdomsmøde i Aalborg
DEN 28. NOVEMBER 2022 havde vi møde nr. 2 med de unge i kirken om kirkens fremtid. Det første møde i København var en kæmpe succes, og det er vigtigt, at vi bliver ved med at snakke videre, og involverer så mange som muligt i samtalerne. Derfor var andet møde placeret i Aalborg, og igen var der godt fremmøde.
Der blev snakket om en masse gode emner, og det er fantastisk at høre, hvor meget ungdommen ønsker fællesskab og sammenhold på tværs af land, alder og menigheder.
En håndfuld gennemgående temaer, der blev talt om, var:
- Fællesskab, at man skal kunne føle sig tryg og hjemme
- Lovsang
- At vi skal hjælpe hinanden og støtte op om andres ideer
- Der blev snakket om mission, det at hjælpe lokalsamfundet og at lade kirken være et sted, hvor man også samles om mange af de ting, vi nyder at lave udenfor sabbatten
- Men størst af alt var altså det fokus, der var på fællesskab og familiefølelsen i at være en menighed og en kirke. Et sted, hvor alle bidrager og føler sig hjemme.
Tak til alle dem, der var mødt op i Aalborg, og tak for jeres fantastiske bidrag til visionen for vores kirke i fremtiden.