8 minute read

PLANLÆG DIN SOMMER I GOD TID

Årets senioroplevelse foregår på:

Skandinavisk Seniorstævne 2023

Hurdalsjøen Hotel 25.-30. juli

Hurdalsjøen Hotel ligger ca. 80 km fra Oslo. Hotellet er en arkitektonisk perle, som spejler sig smukt i Hurdalsjøen og omgivet af naturen med mulighed for mange aktiviteter. Rundt om hotellet ligger en kunstpark med mange fine kunstværker.

Stævnets hovedtaler er Claes Lundström, der er formand for Adventistkirkens østnorske distrikt. Et spændende program med megen sang og musik er under planlægning.

Pris pr. deltager: Nkr. 6.500 på dobbeltværelse – Nkr. 6.750 på eneværelse (svarende til henholdsvis 4.550 kr. og 4.725 kr. med dagens kurs).

Tilmelding og nærmere oplysninger hos Elsebeth Jalving elsebethjalving@gmail.com eller mobil 30 62 79 99.

For danske deltagere, der rejser med fly fra Billund eller København, er der mulighed for bustransport fra Oslo til Hurdalsjøen Hotel. Det samme gælder deltagere, der ankommer med båd til Oslo.

Leah og Floriberi

Det var en glædesdag i Viborg den 3. december, da det unge ægtepar Leah Karire og Floriberi Ndagijimana blev døbt og optaget i vores menighed. Sammen med deres to mindreårige piger, Ruth og Shifra, trives de godt i det voksende fællesskab af kinyarwanda-talende medlemmer og gæster i Viborg. Vi byder dem velkommen og ønsker dem Herrens rige velsignelse.

Sven Hagen Jensen

Runde fødselsdage

Marts

Bodil Maria Lund, Nærum, 90 år 4/3

Villy Nielsen, Viby Sjælland, 90 år 9/3

Ib Børge Nielsen, Herlufmagle,  90 år 24/3

Borghild Rasmussen, Randers, 85 år 2/3

Sofie Nielsen, Viby Jylland, 85 år 4/3

Jenieh Safarazian, Horsens, 80 år 9/3

Gunnar Pedersen, Broby, 80 år 13/3

Hanne Lund Jensen, Fredericia,  80 år 17/3

Inge Elise Pedersen, Suldrup, 80 år 17/3

Lissie Margaretha Welling, Randers,  80 år 19/3

Lissy Andreasen, Bylderup-Bov,  75 år 4/3

Gunnar Dahlsgaard, Odder, 75 år 16/3

Niels Bo Egeblad, Frederiksværk,  75 år 22/3

Kirsten Thomsen, Daugård, 75 år 31/3

Anne Guldholm Johansen, Ringe,  70 år 25/3

April

Willy Peter Ipsen, Faxe, 95 år 17/4

Mona Alitta Pedersen, Vinderup,  80 år 3/4

Ralitsa og Frederik

Den 28. august 2022 blev

Ralitsa Petkova og Frederik Christensen viet i Adventistkirken Nærum. De blev fejret bl.a af venner og familien, der kom fra såvel Bulgarien som Italien for at være med til en dejlig begivenhed. Parret kommer i ICC (International Church Copenhagen). Frederik er civilingeniør indenfor byggeteknik og Ralitsa er UX Product Manager. De bor i Rødovre. Vi ønsker Rali og Frederik Guds velsignelse.

Robert Fisher

Hanna Fabricius Grarup, Holbæk,  80 år 21/4

Annelise Glistrup Hee, Tingsrud,  80 år 23/4

Gerd Solveig Marie Andreasen,  Tysværvåg, 80 år 25/4

Peter Johannes Eskildsen, Vejle,  75 år 24/4

Lone Nielsen, Vedbæk, 70 år 1/4

Viorica Dinca, Sønderborg, 70 år 2/4

Ella Asta Markussen, Ejstrupholm,  70 år 10/4

Holger Daugaard, Daugård, 70 år 16/4

Niels Erik Wærn Kristensen, Tappernøje,  70 år 24/4

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

UNGDOMSDAG I ODENSE Sabbatten 29. april danner

Odense Adventistkirke ramme for endnu en ungdomsdag. Der bliver masser af hygge, sang, musik, inspiration, fællesskab, gåtur og gratis mad! Tag en ven med – overnat, hvis du har lyst. Det bliver MEGA hyggeligt.

18. marts 2023 · #love is a Verb

Be The Sermon

LEGAT TIL KUROPHOLD på Skodsborg Kurhotel & Spa

Ellen Shiander Holberg Fonden og Jens Olsens og Hustrus Legat yder legater til støtte for kurophold på Skodsborg Kurhotel & Spa.

Medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark har fortrinsret til en del af legaterne.

Ansøgninger om kurophold med oplysning om helbredsmæssig begrundelse bilagt seneste årsopgørelse fra skat bedes sendt til:

Advokat Lise Bouet

Charlottenlund Stationsplads 2

2920 Charlottenlund

E-mail: bouet@bouet.dk

Har du lyst til eventyr? Har du mod på en hel weekend fuld af oplevelser, der vil sætte dig og dit hold på prøve? Så skriv weekenden den 14.-16. april i kalenderen! Eventet kombinerer naturen med sport, fællesskab og sammenhold. Undervejs prøver du kræfter med forskellige outdoor- og udholdenhedsdiscipliner, der gør, at du aldrig ved, hvad næste skridt byder dig. Se mere og tilmeld dig på

Price per. person: DKK 200,- (board, lodging, and football)

Speaker: Jadanna Lijkendijk

Teams (max 7 persons): DKK 800,-

Sign up deadline: February 3 at tilmeld@vejlefjordskolen.dk

Allan Wiik

Allan Wiik gik bort den 23. oktober 2022. Han rummede så mange talenter og havde et kæmpe hjerte for andre. Allan havde en konstant lyst til at lære mere om alt i livet. På trods af sin travle karriere prioriterede han tid til den enkelte i sin fritid til at stille diagnoser som læge, gav vejledning i forhold til forskning og hjalp også enhver med at spille klaver eller orgel.

Allan har været et stort forbillede for alle i familien. I har sikkert erfaret ham som en meget imødekommende person, altid smilende, varm og hjertelig. Han så hen til håbet om en ny himmel og en ny jord, særligt de sidste 10 år af hans liv. Vores elskede Allan, tak for din tro og kærlighed til Gud Fader, din hengivenhed til Jesus og din overgivelse til Helligånden. Det har været det vigtigste for os alle i familien.

I kirken blev han nok mest kendt for sin ledelse af Sanctuskoret. I læge- og forskningsverdenen blev han kendt for sin gerning i ind- og udland, sine internationale priser og desuden en undervisningsapp, der vil blive opkaldt efter ham til hans ære.

Vi takker Allan for at lære os, hvor vildt Gud har skabt os. At vi ikke er en tilfældighed, og hvor komplekse vi er. Og dermed hvor vigtigt det er at elske, ære og respektere vores medmennesker.

Tak Gud for Allans liv og tak for håbet om opstandelsen, hvor vi skal være sammen for evigt.

Ære være Allan Wiiks minde.

Familien Wiik

Niels Jørgen Nielsen

Niels Jørgen Nielsen, Nyborg menighed, sov stille ind i troen på Jesus Kristus som sin frelser sabbatsmorgen den 26. november 2022. Jørgen blev født på Fyn 3. juli 1926 og blev dermed godt 96 år gammel. Det blev et langt liv med mange gode livserfaringer.

Jørgen voksede op i et kristent hjem med sine forældre, som var syvende - dags adventister og nogle af de første i Nyborg menighed.

Jørgen rejste til Vejlefjordskolen som ganske ung og blev døbt der den 5. juli 1941 af Thorvald Kristensen. Det var en stor dag for Jørgen, og den fik stor betydning for ham resten af livet.

Efter endt skolegang rejste Jørgen tilbage til sine forældre på Fyn, hvor han arbejdede sammen med sin far, der var fiskehandler. Det gav ham interesse for selv at have med fisk at gøre, og han valgte derfor at tage ud på havet for at fiske. Han byggede sin egen fiskerbåd, den største i Nyborg. Med den arbejdede han mange år sammen med sin bror Knud, indtil helbredet ikke kunne holde til det hårde arbejde mere.

I 1957 mødte Jørgen sin store kærlighed, Lilli, født Jørgensen. De blev gift sommeren 1957 og flyttede ind i huset på Holms Alle 6 i Nyborg, hvor de boede lige siden og fik 65 gode år sammen. De fik 3 børn, Flemming, Lissi og Jan.

Vi lægger Jørgen i Guds hånd og ser frem til opstandelsens dag.

Ære være Jørgens minde.

Bent Nielsen

Herdis Nielsen

Torsdag den 1. december sov Herdis Nielsen ind. Som datter i et fattigt landarbejderhjem i Vendsyssel og som det fjerde af 14 børn blev Herdis’ barndom optaget af at hjælpe til og passe sine mindre søskende.

Efter syv års skolegang kom Herdis ud at tjene på forskellige gårde i Vendsyssel. Siden arbejdede hun på et hotel.

Hun mødte sit livs kærlighed i Jens Anton Nielsen, og de stiftede hjem i Hjørring. Her passede Herdis hjemmet og haven og siden datteren Dorthe.

Som ung bestemte Herdis sig til at blive døbt som syvendedags adventist.

Hun og søsteren Bodil blev døbt i Adventistkirken i Jerslev. Og hvis du bladrer i hendes bibel, finder du markeringer, der viser, hvor meget Bibelens ord betød for hende.

Herdis var et menneske med et stort hjerte for verdens fattigste, som hun gavmildt hjalp. Hun var en støtte og et samlingspunkt for sine søskende.

Herdis boede sine sidste år i Vejen. Hun nåede at blive 90 år, og efterlader sig datteren Dorthe og børnebørnene Christian og Tobias. Nu venter hun på, at Jesus kommer og vækker hende op til et nyt liv med ham.

Ære være Herdis Nielsens minde. Flemming Pedersen

Alison Jensen

Nærum menighed har mistet et kært medlem alt for tidligt. Alison Jensen døde i sit hjem den 9. december, blot 62 år gammel.

Alison blev født i England den 22. januar 1960 og var en af fire søskende. Hun voksede op i Adventistkirken og blev døbt som ung teenager. Troen blev en vigtig del af Alison og hendes måde at forstå livet på. I 1979 kom hun til Danmark på grund af et sommerjob på Skodsborg Badesanatorium. Her mødte hun Michael Bo, idet de begge serverede for gæsterne i spisestuen, og det var kærlighed ved første blik. De blev gift i 1982 i Adventistkirken i Southampton og flyttede derefter til Danmark, hvor Alison i mange år arbejdede i familiefirmaet. Senere blev hun en skattet medarbejder på unionskontoret i Nærum.

På trods af mange år med sygdom, der mærkede hende, vil Alison blive husket for sit positive livssyn, sin omsorg og hjælpsomhed. Hun vil blive savnet dybt af kolleger og menighed. Endnu større er dog tabet for familien. Alison efterlader sin mand Michael og børnene Sebastian, Nathaniel og Helene.

På trods af mange tårer var mindehøjtideligheden i Nærum den 19. december præget af håbet om et kært gensyn ved Kristi genkomst. Må han komme snart og gøre ende på al nød og elendighed!

Ære være Alisons minde. Robert Fisher

Kollekt 4. marts

Socialt arbejde

Tekst: Kristinn Odinsson

I UNIONENS HANDLINGSPLAN for 2023 har vi et specielt fokus på socialt arbejde. Socialt arbejde kan være mange ting, og det ser vi rigtig mange eksempler på blandt vores medlemmer. Vi vil gerne støtte op om de initiativer, der allerede er i gang og hjælpe flere i gang. Vi ved, at mange af kirkens medlemmer deltager i socialt arbejde i deres lokalsamfund, og vi vil gerne opfordre til, at endnu flere deltager både i de initiativer, der er indenfor kirkens regi, og også udenfor. Vores håb med denne kollekt er at kunne hjælpe udvalgte projekter i gang i løbet af 2023. Giv en god gave.

Kollekt 1. april

Kirkens skolearbejde

Tekst: Holger Daugaard

ADVENTISTKIRKEN I DANMARK driver 5 grundskoler: Svanevej, Nærum, Roskilde, Ringsted og Vejlefjord. Omkring 450 børn modtager hver dag undervisning fra dedikerede lærere og bliver dagligt mødt med vores kristne værdier. Eleverne kommer fra alle mulige samfundslag, baggrunde og trosgrundlag. Skolerne er derfor en vigtig del af kirkens mission og fortjener al mulig støtte. Selv om vi kan glæde os over, at skolerne modtager statstilskud foruden en forældrebetaling, er der også brug for anden hjælp. Adventistkirken reserverer derfor én årlig landsdækkende kollekt til menighedsskolerne, og det er i år 1. april. Skolerne udsender i år en video til brug ved gudstjenesten. Den fortæller lidt mere om skolernes mission, og i år er der særligt fokus på Svanevej Privatskole og Vejlefjordskolen. Giv en god gave og invester i fremtiden den 1. april!

Danmark skal have en ny bibel

Kilde: Bibelselskabet / Foto: Carsten Lundager

Det Danske Bibelselskab igangsætter nu en helt ny oversættelse af Bibelen. Det er godt 30 år siden – helt præcis i 1992 – at Det Danske Bibelselskab udgav den nuværende autoriserede udgave af Bibelen. Men selvom kristendommen arbejder med evigheden som horisont, står tiden ikke stille. Siden 1992 har både videnskaben, sproget, traditionen og kulturen udviklet sig.

Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 16 millioner til arbejdet, og derfor kan Bibelselskabet nu gå i gang med en helt ny autoriseret oversættelse, så danskerne i de kommende år får en bibeloversættelse i et opdateret sprog. Målet er, at den nye oversættelse er klar i 2036, som også er 500-året for reformationen i Danmark.

Kalender

3.-5. februar

Planlægning af TeenCamp

3.-5. februar

Arbejdsdage i Finderup

6. februar

Adventnyt nr. 1 2023 udkommer

26. februar

Unionsbestyrelsen mødes

27. februar

Deadline for stof til Adventnyt nr. 2

1. marts

Årsmødetilmeldingen åbner

3.-5. marts

Internationalt fodboldstævne, Vejlefjordskolen

12.-18. marts

Adventistkirkens skitur, Norge

18. marts

Global Youth Day, Hele landet

24.-26. marts

Bibelstævne: AFLYST

Ny dato oplyses senere

29. marts

SABUS bestyrelsesmøde

3. april

Adventnyt nr. 2 udkommer

14.-16. april

Rovertur: Fra top til top, Jylland

19. april

Deadline for stof til Adventnyt nr. 3

23. april

SABUS repræsentantskab

23.-24. april

Unionsbestyrelsen mødes

29. april

Ungdomsdag i Odense

30. april

Sidste tilmeldingsfrist årsmøde

This article is from: