Vi har alle truk ket

” VI HAR ALLE trukket et nummer.“ Det er nogle år siden, at en ven sagde de ord til mig. De blev sagt med et glimt i øjet, men alligevel med alvor. Vi talte ikke om at vente i en butik, et apotek eller andre steder med et nummersystem. Vi talte om liv og død, og lige som livet er døden den mest demokratiske af alle livets oplevelser. Ja, i nogle tilfælde kan livet forlænges med god behandling, en behandling, som ikke alle har adgang til, men døden er en universel oplevelse, der påvirker os alle. På livets grænse er vi alle lige.

Til daglig ligger denne tanke ret langt tilbage i baghovedet. Det er ikke ofte, at jeg i hverdagen tænker, at ”de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting“ (Præd 9,5). Selvom Prædikerens Bog siger: ”Bedre end at gå til en fest er at besøge sorgens hus“ (Præd 7,2), har jeg normalt nok at gøre med min hverdag, det liv, jeg lever her og nu og alt, hvad der skal planlægges dagene (og nogle gange årene), der ligger foran. Der er også noget godt ved det.

Gud har givet os liv, et liv, hvor vi skal være til stede. Vi skal tage ansvar, glæde os, hjælpe hinanden og tage imod hjælp, når vi har brug for det. Livet skal leves i taknemmelighed.