EN KURV FULD AF TRADITIONER

Den Bayerske version af påskefrokosten

TEKST DANIELA WEICHSELGARTNER OVERSÆTTELSE DIANNA KORSHØJ

En kage, formet som et lam, og en passeret flamme - Den tyske version af påskefrokosten har nogle overraskende traditioner, som adskiller sig fra den danske.

Jeg voksede op i en lille by i den sydlige del af Tyskland, hvor traditioner er gamle og katolske, og hvor ‘Dirndl’ og ‘Lederhosen’ ikke er udklædning ved Oktoberfesten, men traditionelt tøj, som bæres ved særlige lejligheder. Derfor kan traditionerne, jeg beskriver her, måske virke mærkelige for selv tyskere, som kommer fra Berlin, Hamborg, Köln, eller andre steder, som er vant til andre versioner af den tyske påske.

En kurv fuld af mad

Forberedelserne til påskefrokosten starter typisk med at forberede kurven med mad - et særligt brød, et stykke ost, en salami, noget røget skinke, salt, og selvfølgelig kogte ‘påskeæg’. Traditionelt er der også en kage, formet som et lam, som symboliserer ofringen, Jesus påtog sig. Underligt nok for et land, som ellers ikke skyer for at spise kød i diverse afskyggelser, er kage-lammet mere udbredt end det at spise lam ved påskefrokosten. For at lave denne kage skal man have en særlig tredimensionel lamme-formet bageform, som ellers samler støv de andre 364 dage om året, kun for at blive brugt dagen før påskesøndag. Selve bagningen er heller ikke ligefrem nemt. Kagen har en tendens til at sætte sig fast på formen, så man skal passe på,

traditioner

påskefrokosten

man ikke halshugger det kære lam, når man prøver at tage den ud. Men hvad gør man ikke for at minimere sit kødforbrug i disse tider?

Kristne traditioner

Om morgenen på påskesøndag tager man kurven med sig til påskegudstjenesten, hvor præsten velsigner alle familiernes kurve. Med et let bad i vievand, og røg fra røgelse, bliver den almene kurv med mad transformeret til et helligbrød - hvis man altså tror på det. Hvad der konkret er i kurven, varierer fra region til region, og fra en familie til den anden. Ofte har indholdet en større mening bag sig: æg står for en ny begyndelse, brødet for Jesu Kristi legeme (det lyder ikke så attraktivt, ved jeg godt), salt for livet, og kødet for sundhed, rigdom og som symbol på at fasten er ovre, da dem der følger den strikt, ikke har spist kød i 40 dage forud for påsken. Nu om dage er det dog kun få, som overholder den traditionelle faste, og undværer i stedet alkohol eller søde sager i de 40 dage.

Sidst men ikke mindst er der også et lys i kurven. Det tændes ved et stort lys, som står i midten af kirken, og flammen skal forsigtigt holdes i live hele vejen hjem. Denne tradition skal egentlig minde om dét lys, Jesus skænkede verden ved genopstandelsen, men helt ærligt, så minder det mig mest om den Olympiske ild.

Selve påskefrokosten

Derhjemme leder børnene efter påskeæg og chokolade, før familien sætter sig ned ved påskebordet. Vi spiser maden og tilføjer måske lidt pålæg, kage eller salat. Når æggene skal åbnes, laver man en lille konkurrence ud af det: man holder hver et æg i sin hånd, to og to kæmper så om at få dem åbnet ved at slå dem mod hinanden. Den hvis æg går i stykker taber, og den med det stadig intakte æg skal kæmpe mod en ny. Hvis dit æg ‘overlever’ efter at have kæmpet mod alle, er det dig, der har vundet.

Ja, jeg ved godt, at det lyder lidt mærkeligt for danskere, men selvom vi Bayere er kendte for Oktoberfesten, hvor omkring syv millioner liter øl bliver drukket hvert år, er alkohol ikke en stor del af vores påskefrokost. Hvis man er heldig, kan man dog få et glas ‘eggnog’ - I det mindste brænder dét ikke i halsen ligesom snaps; det glider blødt ned i halsen, og efterlader nemlig munden med en lækker smag af sukker.