At være birollen i sit eget liv: Når forholdet fejler

Kærlighed. Forhold. Flirteri og spænding. The end-all be-all for mange af os. Jeg tror, at rigtig mange har en meget rosenrød forståelse af kærlighed, især hvis man ikke har været i et forhold før. Jeg havde i hvert fald selv en meget specifik forestilling om, hvordan kærlighed så ud, før jeg selv oplevede det. Men kærlighed er svært, og det er ikke noget, man kan placere i én boks, selvom romantiske komedier gerne vil have én til at tro det. Derfor vil jeg i denne måned sætte fokus på de forhold, som ikke altid fungerer, og som faktisk måske slet ikke er særligt gode i det hele taget.

på en ny sæson kan ofte også være starten på et nyt forhold og spirende kærlighed. Det er meget smukt og dejligt det hele, men sommetider er der også behov for, at der bliver sat fokus på det mere tragiske aspekt af den ellers så skønne kærlighed – nemlig når den går i stykker. Vi er vant til at se kærlighedsfilm med lykkelige slutninger, hvor hovedpersonernepå trods af deres åbenlyse mismatch - alligevel ender sammen i sidste ende. Det er desværre ikke realiteten i virkeligheden, og måske er det faktisk også en god ting? Det giver i hvert fald mulighed for selvudvikling og revurdering af, hvad der gik galt, hvis man har mod på det.

vi elskede hinanden rigtig meget, men i retrospekt var det dømt til at fejle. Det resulterede i at jeg var nødt til at anerkende, at det var på tide at slutte det – også selvom jeg stadig elskede ham på det tidspunkt. Men på trods af at kærligheden var der, så var jeg alligevel ikke glad. Jeg var blevet birollen i mit eget liv, og jeg levede mere for ham, end jeg gjorde for mig selv – hvilket bare gjorde det endnu hårdere at slå op med ham.

Februar er jo efterhånden blevet bredt accepteret som værende kærlighedens måned, både grundet valentinsdag men nok også fordi, foråret er lige rundt om hjørnet. Mange tenderer til at blive nyforelsket om foråret; starten

Jeg tror, at jeg er et meget ‘alt-eller-intet-menneske’, og jeg er villig til at gøre rigtig meget for de mennesker, jeg elsker. Det var også tilfældet i mit tidligere forhold, som varede lidt over tre år, hvor det i realiteten nok kun burde have varet et halvt. Misforstå mig nu ikke, det var et fantastisk forhold på mange måder, og

Jeg har netop set filmen ”Verdens værste menneske”, og i filmen slår hovedpersonen op med sin kæreste, fordi hun netop følte sig som birollen i sit eget liv. Da jeg så den film, var det som om, jeg fik en åbenbaring, og jeg kunne endelig udtrykke de følelser, som jeg har gået med i lang tid. Da jeg var yngre, havde jeg altid en forestilling om, hvordan mit liv skulle udspille sig, og jeg sagde altid til mig selv, at lige meget hvem jeg nu skulle møde, og hvem jeg ville blive forelsket i, så var der intet, der skulle stoppe mig fra at opnå det, som jeg ville. Derfor er det også meget skuffende at se tilbage på de sidste tre år og komme til den konklusion, at jeg overhovedet ikke har holdt det løfte til mig selv.

Jeg er nok det, man kan kalde en håbløs romantiker og lige meget hvor kyniske forhold, jeg lever under, så har jeg altid en formodning om, at der venter noget fantastisk på den anden side. Kronisk optimist, måske? Men i slutningen af forholdet var jeg nødt til at anerkende, at kærlighed desværre ikke altid er nok.

Vi ville fuldstændig forskellige ting i livet, og til sidst var jeg nødt til at spørge mig selv, om jeg var villig til at fortsætte med at gå på kompromis med mig selv for at få forholdet til at fungere – og svaret var nej, for det havde jeg efterhånden gjort længe nok.

Det var en enormt hård beslutning, og den opstod heller ikke uden tvivl. Jeg havde givet så meget af mig selv til forholdet, at jeg følte, at jeg ikke kun gav afkald på ham, men også en del af mig selv. Men samtidig vidste jeg næsten ikke, hvem jeg var uden ham længere, og det var nok det største tegn på, at det var på tide at slutte det. Det var rigtig hårdt i starten, men med hjælp fra gode venner, familie og en masse sange af Taylor Swift (man må godt være lidt kliché, når man går gennem et breakup), så klarede jeg mig alligevel igennem det, og jeg fortryder ikke min beslutning. Hvem ved, måske opstår der også ny, spirende kærlighed for mig hen over foråret? Det ser i hvert fald sådan ud.