EKSAMEN

3. Ingen vil gøre dig noget ondt

tidligt.

er end når eksamensdag, og du end at sidde og inde. Så i stedet for at forestille dig alle de ting, med din gruppe eller på uni, så I kan vente sammen med andre er lidt ned i gear inden en ikke helt vil forsvinde, mere ro og distravandre hen på ting, behov for at tænke og nu.

Det kan være fucking skræmmende, når du går ind i eksamenslokalet, og din vejleder og censor sidder og venter på dig. Det kan virke som om, de bare sidder og håber på, at du vil sige noget dumt, så de kan få lov til at dumpe dig, og at de derfor sikkert også vil stille de sværeste spørgsmål, de kan komme på, så de kan nyde at se dig vride i stolen. Men det er dog ikke virkeligheden. Selvom både vejleder og censor kan virke intimiderende, lige når man kommer ind, så husk at de også håber på, at du gør det godt. De er ikke sadister, der håber, at du fejler, men almindelige mennesker, der håber, at du gør det så godt som muligt. Alle inde i det lokale hepper på dig og vil gerne have, at du får en høj karakter. Og hvis de stiller de svære spørgsmål, er det ikke fordi, at de håber på, at du ikke kan svare, det er fordi de ved, at det er det spørgsmål, der kan hive dig op på en højere karakter, hvis du svarer rigtigt. De vil gerne sikre sig, at du lander på den bedst mulige karakter, så husk at de spørger for at give dig muligheden for at vise, hvad du kan.

Og til sidst: Vi ved godt, at disse råd ikke vil fjerne alle nerverne. Alle har nerver på, når de skal bevise noget over for andre eller dem selv, det er helt naturligt. Derfor vil det bedste råd, vi kan give, da også altid være at huske at trække vejret og tro på dig selv, for du har styr på det!

Første gang, jeg blev introduceret for konceptet ”identitetskrise”, var, da Troy Bolton ikke kunne beslutte sig for, om han ville spille basketball eller stå på scenen. Jeg husker ham tydeligt løbe rundt på græsplænen ved en country club i Albuquerque, alt imens han synger ”Did you ever lose yourself to get what you want?”. Det var meget dybt. Især når man er ni år gammel. Jeg tror dog, at de identitetskriser, som unge går igennem den dag i dag, er en del dybere. Og jeg vil gerne skyde skylden på TikTok.