- HVAD GØR VI VED DET?

klimavalg. Vælgerne var nervøse på grund af mange eksperters og forskeres udsagn om klimaets tilstand. Dette var med til at rykke klimadagsorden helt i front. Partierne kæmpede internt med hinanden om at få den bedste og mest troværdige klimaposition over for vælgerne. Og det var ikke ”bare” de små yderpartier som Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, som i årevis har haft en grøn stemme. De store partier som Venstre og Socialdemokratiet begyndte også at fremhæve klimaet som en yderst vigtig dagsorden. Det endte endda med, at Mette Frederiksen måtte sige, at hun er grøn, før hun er rød – stik imod hvad hun før i tiden har sagt. Den øgede fokus på klima, der kom efter valget i 2019, stemmer dog ikke helt overens med politikernes handlinger i dag. I løbet af de første år med Socialdemokratiet ved roret blev udtrykket ”ishockeystaven” udviklet. Dette udtryk kom af, at Socialdemokratiet lavede mange politiske aftaler, blandt andet den første klimalov i 2020, sammen med de andre partier. Problemet var bare, at aftalerne medførte mange forskudte aktiviteter til sidst i perioden som følge af manglende teknologi først i perioden. Klimarådet har i år også for tredje gang dumpet regeringen for manglende klimaindsats. Dette har de blandt andet gjort, fordi regeringen ikke har formået at anskueliggøre, hvordan klimamålene for både 2025 og

2030 skal nås. Der bliver blandt andet påpeget i Klimarådets rapport, at kvoter for landbruget kan være et af midlerne til at opnå en stor reduktion af CO2 udledningen. Regeringen har p.t. nedsat en undersøgelsesgruppe, der skal undersøge muligheder i en kvoteløsning. Meget tyder på, at den nye SVM-regering, der ellers slår sig op på at være idealet for politisk udvikling med holdbare løsninger igennem årtier, ikke rammer plet, når det gælder om at spare på jordens ressourcer. I regeringens nyeste finanslovsudspil blev der ikke sat mange penge af til grøn omstilling. Endvidere valgte man at reducere Klimarådets budget fra 24,8 millioner kr. i 2023 til 9,3 millioner kr. i 2024. Dette betyder formentlig færre velgennemarbejdede analyser, forsinkede analyser samt nogle analyser, der prioriteres helt bort.

De uoverskuelige konsekvenser, hvis vi ikke gør noget

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er de rigeste lande, der udleder mest CO2 samt de rige lande, der oplever færrest problematikker vedrørende klimaforandringer. De fattigste lande oplever umenneskelige temperaturer, manglende grundvand og fejl i høsten, der resulterer i sult og nogle steder hungersnød. Dette vil resultere i enorme flygtningekriser, der både koster menneskeliv og mange penge. Alt i alt kan det siges, at hverken rige eller fat- tige lande vil få gavn af den manglende indsats for at bremse de negative konsekvenser af klimakrisen.

Vi i Danmark kan heller ikke se os fri for de negative påvirkninger. Der vil ske stigning af vandstanden med op til mellem 30 til 60 centimeter inden for det næste århundrede. Dette betyder, at oversvømmelser ved kystbyer og kystområder vil forekomme hyppigere. Ydermere vil sne kunne blive en saga blot og vinterperioden således ofte blive kendetegnet som en periode med en del regn.

På nuværende tidspunkt ser politikernes handlekraft ikke lovende ud. Deres manglende handlinger minder snarere om et afsnit af Luksusfælden, hvor den misligholdte gæld altid stiger. Det positive ved Luksusfælden er, at de fleste episoder ender med nye og mere fornuftige holdninger hos deltagerne, der gør, at de kan se ind i en fremtid, hvor de vil blive gældfrie. Lad os håbe og krydse fingre for, at det samme vil gøre sig gældende i forhold til vores klimaindsats, for alternativet vil være, at jorden ender i brand, og at vi ser ind i en fremtid, der ikke er ønskværdig for nogen.