JORDEN GLØDER

TEKST Katrine Skyum

FN udkom med sin klimarapport den 20. marts. Den ser ikke lovende ud, men har nogle få lyspunkter i sig, som forhåbentlig kan få politikerne op i gear og få dem til at lave den lovgivning, der er nødvendig for at nå klimamålene. Dette er nødvendigt, for ellers ender det ud i, at politikerne lover guld og grønne skove uden reelt at være klar til handling. Politikerne må skifte fra intentionspolitik vedrørende klimaet til handlekraftig politik, der i sidste ende kan gøre verden til et bedre sted.

FN klimarapport og indhold:

Siden 1990 har FN’s klimapanel IPCC udgivet en klimarapport med syv til otte års mellemrum. Den har til hensigt at indsamle alt det data, der findes vedrørende jordens klima og de udfordringer, vi står over for. Rapporten baserer sig på de nyeste data, der er på klimaområdet. Dataene stammer fra 18.000 videnskabelige artikler, som 278 forskere fra 65 lande tilsammen har indsamlet. Rapporten bliver brugt af verdens ledere til at rådgive om klimaforandringerne og bliver brugt som rettesnor for klimatopmøder i FN-regi. Dermed er rapporten fuld af løsningsforslag, som verdens ledere kan tage stilling til. På nuværende tidspunkt er der over 193 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimapanel IPCC.

Hovedpunkterne fra rapporten:

• Senest om tre år – i 2025 – skal de globale udledninger toppe, hvis den globale temperaturstigning med nogenlunde sandsynlighed skal holdes under 1,5 grader. I 2030 skal udledningerne være reduceret med 43 procent. Samme år skal udslippet af metan mindskes med en tredjedel.

• De forventede CO2-udledninger fra den nuværende og den planlagte fossile infrastruktur gør det umuligt at overholde 1,5-gradersmålet. Der er brug for »en væsentlig reduktion i brugen af fossile brændstoffer«.

• Mens de finansielle strømme til grønne investeringer ligger tre til seks gange under behovet, findes der tilstrækkeligt global kapital til at lukke hullet. Det kræver dog, at regeringerne sender nogle stærkere signaler.

• Problemet er ifølge klimapanelet blandt andet, »at offentlige og private finansielle midler stadig i højere grad strømmer til fossile brændsler end til klimatilpasning og afbødning.«

• Industrien står for en fjerdedel af de globale udledninger. At reducere udledningerne her vil kræve mere effektiv brug af materialer, mere genbrug og mindre spild.

På en måde er de forskellige hovedkonklusioner ikke opsigtsvækkende i sig selv, fordi vi i årevis har hørt om klimaforandringerne, hvilket også resulterede i, at Paris-aftalen blev skabt i 2015. Den har målsætninger, der er svære at nå på nuværende tidspunkt, blandt andet en målsætning om ikke at ramme de 1,5 % stigning i temperaturen globalt set. Det opsigtsvækkende ved rapporten er den manglende indsats, politikerne har lagt for dagen for at begrænse vores udledninger. Det kan føles som om, at politikerne først for alvor vil reagere, hvis der i rapporten fremgik, at vi kun havde en dag tilbage. FN’s generalsekretær António Guterres FN generale sekretær udtalte følgende vedrørende rapporten: ”Klima-tidsbomben tikker. Rapporten er en vejledning til at afværge den. Det er en overlevelsesguide for menneskeheden.’

Der er få lyspunkter i rapporten, blandt andet at hvis verdens samlede udledning reduceres med minimum 43 % inden 2030, kan temperaturstigningen holdes under 1,5 grader. Dette er teknisk set muligt, hvis der handles hurtigt og effektivt med politiske tiltag. Ydermere er det også et lyspunkt, at vedvarende energi (sol og vind) er billigere end fossil energi.

Politikernes indstilling og den todelte sandhed

I Danmark fik vi i 2019 det, man kaldte for et