Webtvavisen

webtvaviserne

Rune Michelsen og Signe Rosendal Rasmussen Center for Journalistik, Syddansk Universitet Med støtte fra Pressens Uddannelsesfond

Forord

Executive Summary

Hvad sker der, når web, tv og avis mødes? Det er reelt det spørgsmål – og den udfordring – de tidligere dagblade- og avishuse står overfor, når de skal forholde sig til i hvilket omfang, de skal producere web-tv.

Denne rapport er blevet til på seks uger og baserer sig på en undersøgelse af ni danske mediers produktion af web-tv i uge 2, 2011 (seks landsdækkende og tre regionale medier). Vi har registreret og gennemset samtlige publiceringer; i alt 335 indslag - og gennemført ni kvalitative interviews med de enkelte web-tv-mediers redaktører i perioden marts-april 2011. Vi har desuden interviewet Ritzau’s web-tv-redaktør, da Ritzau leverer indhold til seks af de analyserede medier.

I dag er tiden, hvor produktionen, produktet og forretningen udelukkende baserede sig på tryksværtelugtende papir for længst et afsluttet kapitel. Internettet er en naturlig del af publiceringen og omsætningen.

De teknologiske landvindinger gør det muligt at se god kvalitetsvideo på nettet, der vel at mærke ikke hakker og tager lang tid om at loade. Og med medier, der hver uge har et godt stykke over en halv million visninger (kilde: FDIM’s web-tv ugerapporter), er web-tv blevet så populært på mange nyhedssites, at ethvert mediehus må forholde sig til dette.

Men web-tv er stadig under udvikling. Der eksperimenteres, udvikles og drages nye erfaringer i stor stil.

Nogle satser på erhvervsområdet, nogle på det tabloide og andre igen på politiske analyser. Og selvom mange principper er taget med fra traditionelt tv’s måde at producere på, er der tegn på, at nye formater og konventioner er ved at tage form på de webbaserede tv-stationer.

Det er her denne rapport tager sit afsæt. Den går bag om en række udvalgte danske web-tv-redaktioner – kvantitativt og kvalitativt – og ønsker samlet set at være et afsæt til en kvalificeret debat om mediernes brug af web-tv.

Rapporten giver derfor et indblik i udvalgte mediehuses brug af web-tv i den daglige nyhedsformidling – og derudover sætter rapporten for første gang ord og begreber på nogle af de genrer, arbejds- og produktions-metoder, som redaktionerne anvender. Vi når i undersøgelsen frem til følgende: Med tre til fem års erfaring med at arbejde med web-tv har de undersøgte landsdækkende medier godt gang i deres web-tv-produktioner med et gennemsnit på 50 publiceringer målt i uge 2. De regionale medier har en lidt lavere gennemsnitlig produktionsvolume med 12 ugentlige publiceringer.

Web-tv-redaktionerne er i langt de fleste mediehuse mandskabsmæssigt små, selvstændige enheder på en til seks personer. Bureauerne og særligt Ritzau leverer derfor store dele af web-tv-redaktionernes publice-ringer – i alt 40 pct. i snit. Ritzaus leverer især populære ”morgen-pakker” bestående af indslag, der er klar til publicering fra morgenstunden, hvor de små redaktioner møder ind til uopdaterede playere.

Der tegner sig et billede af, at de landsdækkende web-tv-medier således kan karakteriseres som bestående af: ”Fælles Ritzau-rugbrød” bestående af især udenlandske must-have morgen-indslag (primært katastrofer og international politik) kombineret med egenproduktioner inden for mediets selvstændige kernestofområder.

Medierne gør i deres produktioner både brug af gamle genrer, som eksempelvis klassiske nyhedsindslag – kendt fra traditionelt tv – og nye genrer som ”Se det ske”-tv og Videoblogs, der tydeligvis er opstået efter internettet er blevet platform for de levende billeder. Samlet set bruges der syv forskellige genrer på web-tv, hvoraf fire er nye i forhold til traditionelt tv (”Se det ske”-tv, Guide-tv, Talking Heads, Videoblogs).

De fleste web-tv publiceringer bruger få kilder, er korte i varighed og udvælges især fordi, de er billedstærke. De levende billeder tilfører historien en værdi, som er teksten overlegen og fungerer ofte som supplement til historien. Der eksperimenteres dog flere steder med længere formater og større produktioner, og blandt andet hos Børsen har de længere formater vist sig at være meget populære hos brugerne.

Medierne arbejder stærkt på at blive skarpere på deres profil og prioriterer i stigende grad stofområder forskelligt. Der er dermed en bevægelse mod mere niche og mindre fællesstof. Eksempelvis arbejder Jyllands-Posten mod en skarpere erhvervs- og service-profil, mens Ekstra Bladet i stigende grad prioriterer det tabloide.

Denne rapport er produktet af en undersøgelse foretaget af Rune Michelsen og Signe Rosendal Rasmussen, Center for Journalistik, Syddansk Universitet om en række danske mediers brug af webtv i nyhedsformidlingen – uge 2, 2011.

2

Web-tv er et broget miks af forskellig produktionskvalitet. Medierne publicerer indslag optaget og redigeret i høj kvalitet ved siden af primitive, rystede rå-klip, leveret af amatørkameraer, mobiltelefonoptagelser fra brugerne og sekvenser fra overvågningskameraer. Historien styrer – og hvis billed-

3

Indholdsfortegnelse Forord

2

Executive Summary

3

Praktisk om denne undersøgelse

6

Definition af begreber

7

Prioritering

13

Produktion

20

Publicering

28

Der tegner sig et klart billede af, at indslagene i videst mulige omfang skal indlejres/embeddes i artikler, der ligger højt prioriteret for at opnå flest mulige visninger. Brugerne finder kun i meget ringe grad indholdet via mediernes ”tv-stationer”, der af flere medier overvejes helt at blive nedlagt, så webtv fremadrettet kun findes som led i artikler.

Web-tv-redaktionernes fremtidige udfordringer

33

Det er centralt for de mandskabsmæssigt meget små redaktioner at arbejde strategisk for at sikre et kontinuerligt flow og opdaterings-frekvens. Et af grebene er at tænke produktioner i serier og serielle klip, hvor der på en og samme dag eksempelvis kan produceres indhold til mange publiceringer, der så kan spredes ud over flere dage.

Børsen i en brydningstid

34

De tre regionale medier

35

Bilag 1: Mediernes “blå bøger”

38

Bilag 2: Stofområder på web-tv

42

Bilag 3: Links til nævnte indslag og klip

43

erne er stærke og unikke nok er brugerne ligeglade med kvaliteten (”production value”).

De klassiske nyhedskriterier (Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet og Konflikt) eksisterer – men især som et styringsværktøj i forhold til diskussionerne på redaktionerne. Web-tv opfattes nemlig i stigende grad som et selvstændigt medie, der behøver nye, egne kriterier og de klassiske nyhedskriterier suppleres derfor med nye kriterier, såsom; ”News you can use”, Dokumentation, Konfrontation, Eksklusivitet og ikke mindst ”Klik-faktor”.

Selve publiceringen af web-tv-indholdet er i sig selv en disciplin med mange facetter og har stor betydning for indholdets liv og popularitet på nettet. Der arbejdes her med rubrikker, der har stor betydning for, om brugerne klikker på indholdet, og hvis en historie ikke får klik nok, så arbejdes der videre med en ny rubrik, der kan skaffe flere visninger.

Web-tv-redaktionerne arbejder endvidere i stigende grad systematisk med, det vi har valgt at kalde, RE-publicering – eller det man kan kalde genudsendelse af gamle webtv-produktioner. Det dækker over at producere og senere re-publicere indhold, der er mindre her-og-nu-aktuel og mere bredt tematisk. Denne type produktioner sikrer, at indholdet har en længerevarende værdi, og kan således over længere tid trække flere visninger – det såkaldte ”long-tail”-fænomen.

Disse pointer danner rammen for nærværende rapport og vil i det følgende blive uddybet og analyseret.

4

Analyse

En anden måde at skaffe indhold til tv-universerne er via, det vi definerer som, produktionelle alliancer, der betragtes som en win-win-model i vækst. Det dækker over, at web-tv-redaktionerne i stigende grad indgår i samarbejder med eksterne leverandører af indhold. Det kan være alt fra nichemedier, organisationer og videobloggere, der enten gratis eller meget billigt leverer indhold til mediernes web-tv-universer mod den øgede eksponering, der følger med på de store medier.

5

Definition af begreber

Praktisk om denne undersøgelse Det var ugen, hvor Lene Espersen gik af som formand. Massive oversvømmelser i Australien prægede medierne. Stine Bosse valgte at trække sig som koncernchef for TrygVesta, mens den royale tvillingefødsel netop var vel overstået. Og så lå herrernes håndbold-VM lige om hjørnet… Alle disse begivenheder fyldte godt i det samlede danske medielandskab. Og således også på de danske mediers web-tv-stationer.

I uge 2, 2011 – nærmere betegnet 10.1.-16.1. – registrerede og gennemså vi alle indslag, der blev publiceret på de landsdækkende avisers hjemmesider (med web-tv1) – samt tre regionale medier (i Bilag 1, s. 38 findes en faktuel oversigt over mediernes tekniske ressourcer og mandskabsressourcer).

Medierne er (med benyttede forkortelser i resten af rapporten i parentes): • Berlingske (B tv)

• Politiken (Pol tv)

• B.T. (B.T. tv)

• Århus Stiftstidende (stiften.tv)

• Børsen (Børsen tv)

• Politikens Lokalaviser (Lokalavisen tv)

• Ekstra Bladet (EB tv)

• JydskeVestkysten (JV tv)

I arbejdet med denne rapport er det blevet tydeligt, at det klassiske tv-medie, har haft en ikke ubetydelig påvirkning på den måde, medierne producerer webtv. Men det er samtidig også meget åbenlyst, at der opstår en helt ny måde at forholde sig til levende billeder på, når platformen er internettet. I det følgende vil vi fokusere på to centrale observationer, som er relevante at definere inden selve analysen.

Vi vil kigge på forskellen mellem et Indslag og et Klip og derefter definere en række nye genrer på web-tv, som synes at være opstået.

Indslag >< Klip Når man betragter, hvordan de danske nyhedsmedier publicerer web-tv, giver det god mening at opstille yderpolerne Indslag og Klip. Disse to måder at producere på lever ofte side om side i de forskellige mediers tv-universer, men rent produktionsmæssigt er der en klar forskel på de to.

Nedenstående model (figur 01) illustrerer forskellene på indslag og klip, som vil blive yderligere uddybet i det følgende.

Figur O1: Indslag >< Klip

Forskellen mellem Indslag og Klip illustreres i denne figur vha. korte udsagn, der karakteriserer de to produktionstyper.

• Jyllands Posten (JP tv) Også Ritzau TV’s produktion i ugen registrerede vi, da dette bureau er underleverandør til (hovedparten af2) ovenstående nyhedsmedier. Derudover har vi foretaget kvalitative interviews med samtlige mediers web-tv-redaktører.

Afgrænsning

Der er to primære formål med denne rapport:

Fokus i denne undersøgelse har været mediernes produktion af web-tv. Vi har kigget på, hvordan historierne prioriteres, produceres og publiceres og forsøgt at definere nogle genrer og begreber, der synes at være opstået.

At forsøge at sætte begreber og definitioner på nogle af de nye typer og genrer af web-tv, der synes at være opstået i medierne inden for de senere år, men som endnu ikke har fået nogle faste navne. Det vil denne rapport gerne give et bud på – til brug for branchen, uddannelses-institutioner, fagfolk, etc.

Vi har – undersøgelsens tidsmæssige begrænsning in mente – derfor måttet fravælge at kigge på andre interessante aspekter som økonomi, specifikke seertal, brugernes oplevelser, sociale medier og web-tv-redaktionernes organisatoriske og kulturelle forankring i huset. Enkelte af disse områder vil dog blive berørt sporadisk, men ikke på et dybere niveau. Disse er blot nogle af flere aspekter, der ville være meget interessante at undersøge i anden og større undersøgelse af mediernes brug af web-tv - ved en senere lejlighed.

At tage temperaturen på en række web-tv-redaktioners produktion. Med afsæt i en konkret uge (uge 2, 2011) analyserer og vurderer vi de udvalgte mediers arbejde med web-tv ud fra tre parametre: “De tre P’er”: Prioritering, Produktion og Publicering. Vi vil kortlægge, hvordan det står til her 3-4-5 år efter mediehusenes web-tvopstart.

1 Vi registrerede ingen web-tv-publiceringer hos Information og Kristeligt Dagblad i uge 2, hvorfor disse medier ikke indgår i undersøgelsen.

2 Medierne Børsen, Politikens Lokalaviser og Århus Stiftstidende abonnerer p.t. ikke på Ritzaus web-tv-tjeneste.

6

7

Indslag = journalistisk bearbejdning Indslag udmærker sig ved, at man som seer tydeligt ser, hører og mærker den journalistiske bearbejdning, der ligger bag produktionen.

Indslag er ofte bygget op på en måde, man kender fra traditionelle nyhedsindslag på tv. Der gøres i produktionen og tilrettelæggelsen eksempelvis brug af de klassiske grundbyggesten inden for tvfortælling; Sync – Speak – Realsekvens • I sync’erne interviewes kilden, eller kilden udtaler sig til kameraet • Speaken er journalistens voice-over på en billedside, der understøtter historien • I realsekvenserne taler billede og lydside for sig selv i reportagelignende stil Der anvendes derudover hyppigt små soundbites til at levendegøre indslagene. Det kan være lyden af en bil, der starter, en bombe, der sprænger eller en telefon, der ringer.

Opbygningen af indslagene følger oftest forskellige dramaturgiske modeller og virkemidler. Fortælleformen er typisk lineær således, at indslagene har en logisk begyndelse, en midte og en slutning, der lægger op til, at seerne skal se hele indslaget, fra start til slut, for at få det maksimale ud af historien.

på ”production value”. I traditionelle tv-miljøer taler man ofte om dette begreb, der definerer den produktionelle kvalitet et indslag, en udsendelse eller en serie er lavet efter: Hvor flot produceret er indholdet? Er der kælet for billedkompositionen, lyden, lyset, beskæringerne, klipningen, grafikken, eller er der reportagesekvenser, der skiller sig ud fra mængden? Hvilke dramaturgiske virkemidler er anvendt i produktionen3? Etc., etc.

Samtlige af de undersøgte medier gør i større eller mindre omfang brug af Indslags-formen, som er let genkendelig i følgende eksempler: Politikens indslag om den omtalte udstilling med Dr. Død: ”Mød Dr. Død og hans udstillede lig” (se indslaget på politiken.tv) Jyllands-Postens indslag om ejendomsmæglere: ”Sådan forfører ejendomsmægleren dig” (se indslaget på jp.dk).

Det er samtidig tydeligt, at stort set samtlige af de produkter, medierne benytter sig af fra Ritzau, er produceret som indslag, eksempelvis: ”Rådyrhjerner kan afsløre mystisk sygdom” (se det fx hos B.T.).

Indslags-formen opfordrer dermed til en klar leanback-perception – det vil sige, at afsenderen satser på, at modtageren vil aktivere indslaget og herefter se det fra start til slut. Mange web-tv-medier har således adopteret og viderebragt denne fortælleform, som er afprøvet i et ældre medie – tv – der har en anden brugssituation end computeren.

Klip = råform Klip har modsat indslag stort set ingen journalistisk bearbejdning og er ikke opbygget med brug af de traditionelle grund-byggesten, som vi ser det i indslagene. Klip kan derimod karakteriseres som løsrevne indholdselementer, der ikke er sat sammen i en større dramaturgisk sammenhæng.

Endelig er det værd at bemærke, at indslag udmærker sig ved at have en højere grad af fokus

I nogle tilfælde præsenteres klip helt for sig selv – uden nogen form for kontekst, der giver supplerende

information om baggrunden eller perspektivet i historien, eksempelvis:

Alle de nævnte eksempler kan findes med dybe links i bilag 3, s. 43

BT’s ”Dumme duer til grin i forruden” (se klippet på bt.dk) Andre gange bruges klippene bevidst som et visuelt supplement til en eller flere artikler, der sætter en overordnet ramme for klippet. I disse tilfælde er man altså fokuseret på, at klippet fungerer som et led i en større fortælling. Man lader klippet tilføre det, som de levende billeder er bedst til, eksempelvis under oversvømmelserne i Brasilien, hvor Politiken valgte at lade billederne af en kvinde, der bliver reddet, tale for sig selv sammen med relaterede artikler: ”Kvinde bliver her reddet fra enorm mudderbølge” (se klippet på politiken.tv) Muligheden for at vise indhold i dets fulde længde er også oftest produceret som et klip, hvor optagelser stort set uredigeret lægges op i tv-universerne, kun tilføjet en rubrik eller et link til øvrige artikler, der understøtter historierne, eksempelvis: Ekstra Bladet valgte at publicere et langt klip fra Konservatives landsmøde; ”Se det igen: Konservative på slap line – og Lene er glad!” (se klippet på ekstrabladet.tv) Hos Berlingske Tidende blev de royale tvillingers hjemtur fra hospitalet redigeret en smule, men ikke desto mindre, er det et

”klip”, der viser deres første hjemtur; ”Her er de royale tvillinger” (se klippet på berlingske.dk)

Production value er som følge af denne rå og uredigerede form også ofte lav i klip. Håndholdt kameraføring, slørede, rystede optagelser produceret på alt fra billige videokameraer, til mobiltelefoner, webcams og overvågningskameraer hører ofte til i denne kategori, selvom klip-formen selvfølgelig også kan basere sig på flotte optagelser produceret på professionelt udstyr.

Som beskrevet i ovenstående tegner der sig således et billede af, at det klassiske nyhedsindslag i stor stil bliver videreført på web-tv. At den traditionelle måde at fortælle nyheder i levende billeder overføres til nettet. MEN samtidig er det også tydeligt at formen Klip, har vundet indpas i web-tv, på en måde, som man ikke ser det i traditionelt tv.

To yderpoler med produkter imellem Indslag og Klip er som beskrevet yderpoler, og alt, hvad der produceres på web-tv redaktionerne, kan altså ikke smides ned i firkantede kasser mærket med henholdsvis Indslag eller Klip. De to produktionstyper, der i det ovenstående er markant defineret, er i virkeligheden en flydende graduering, hvor en eventuel indplacering på en akse ville afgøres af, hvor stor den journalistiske og produktionelle bearbejdning er i det publicerede.

3 Denne beskrivelse af tv-fortællingen og grundbyggestene i klassisk tv er her gengivet med inspiration fra ”De levende billeders dramaturgi”, Peter Harms Larsen (2003)

8

9

Nye og gamle genrer på web-tv

sammen med de levende billeder på internettet.

Disse genrer kan igen indeholde forskellige stofområder, som bliver uddybende defineret i bilag 2, s. 42.

Udover skelnen mellem indslag og klip er det tydeligt, at der kan registreres en række indholdselementer, som fordeler sig indenfor forskellige genrer.

Vi har registreret følgende genrer i gennemgangen Der er igen tale om genrer, der er direkte overført af de analyserede web-tv kanaler: fra traditionelt tv samt en række nye, der er opstået

Ugeblads-tv Ugeblads-tv er en genre, der rent indholdsmæssigt ofte har fokus på kendte og kongelige, eller deler information om tv-programmer, ”populær-begivenheder” og ikke mindst bløde historier om dyr. Genren skal underholde og fascinere modtageren, ligesom ugebladene gør det hver uge.

Produktion: Produktionerne i Ugeblads-tv kan både bestå af Klip og Indslag, ligesom der kan være produktioner, der er lavet af partnere og derfor kræver forholdsvis få ressourcer hos web-tv-redaktionen.

Nyheds-tv Nyheds-tv er, som navnet antyder, indslag indenfor den klassiske forståelse af, hvad der er nyheder. De klassiske nyhedskriterier og særligt Aktualitet er i fokus i denne genre, der i forhold til stofområder ofte handler om politik, erhverv, kriminalitet, katastrofer og andre dagsaktuelle emner.

Produktion: Nyheds-tv er oftest klassiske indslag med speak, interviews og dækbilleder, sommetider blot speak og billeder.

”Se det ske”-tv ”Se det ske”-tv er, som navnet angiver, produktioner, hvor modtageren kan se det, der sker. Over-svømmelser i Australien, kvinder der falder af mekaniske tyre eller billeder fra overvågningskameraer, er eksempler på produktioner, der fascinerer fra hele verden. Det er klip, som ikke kan fortælles i en tekst, men som kan stå for sig selv i levende billeder (og evt. lyd).

Med til ”Se det ske”-tv hører også de produktioner, der i længere form primært har til formål at dokumentere. Dette kan kaldes råklips-tv. Råklips-tv er den del af ”Se det ske”-tv, hvor man ser det hele. Man får fx al dokumentationen fra et kritisk interview, et pressemøde i fuld længde eller adskillige minutters privatoptagelser fra en demonstration.

Produktion: ”Se det ske”-tv er oftest forholdsvis rå og uredigerede produktioner, nogle gange tilført en simpel, forklarende speak.

Forbruger-tv Forbruger-tv er i høj grad historier, man kan bruge, såkaldte ”News you can use” (hvilket er et klart kriterium for denne genre). Det er en form for magasinjournalistik på web-tv med fokus på forbrugerstof, som fx biler, bolig, mobiler, IT, haver, mad og mode! Med andre ord, det er indhold, der henvender sig til privatforbrugeren, som ikke nødvendigvis behøver at være dagsaktuelt.

Guide-tv Guide-tv er groft sagt videomanualer, og genren kendes i USA som ”How-to”-tv. Det kan fx være produktioner om, hvordan du laver den perfekte andesteg, binder et slips eller sparer penge på husholdningsbudgettet. Guide-tv er web-tv, der hjælper modtageren og er en service til brugerne af sitet.

Produktion: Guide-tv er muligvis af lidt lavere kvalitet end forbruger-tv, men ikke desto mindre er det produceret, så det kan have en lang levetid på nettet. Kan ofte være optaget, så der ikke skal redigeres særligt meget i materialet.

Talking Heads Talking Heads er web-tv’s mulighed for at kommentere, analysere og bringe holdninger og ekspertudsagn på bordet. Det kan fx være analyser af den politiske verden fra mediets fagredaktører på området, eller kommentarer og anmeldelser af nye bøger og film.

Produktion: Længden af disse produktioner varierer meget – nogle gange ses ganske korte skarptvinklede bidder, andre gange meget lange (10-15 min.) De talende hoveder i Indslaget/Klippet er ofte optaget i en halvnær med en fast sløret baggrund. Den eneste redigering er i start og slut.

Videoblogs Videoblogs – eller ”Vlogs”, som genren kaldes på amerikansk – er et nyere fænomen. I videoblogs kan mange emner tages op, og de er kendetegnet ved, at formen netop er blog-agtig, vloggeren fortæller om sin egen mening og egne erfaringer.

Produktion: Videoblogs er modsat Talking Heads karakteriseret ved at indholdet er produceret af vloggeren selv – typisk via webcam, mobiltelefon eller mindre videokameraer.

Produktion: Indslagene og Klippene er ofte af højere teknisk og visuelt niveau end fx Nyheds-tv, idet indholdet forventes at have længere levetid på nettet. Derudover kan produktionerne ofte bestå af længere Indslag eller flere produktioner sat sammen som serier.

10

11

Informationer om Analysen 335. Så mange klip og indslag publicerede de ni medier, der indgår i undersøgelsen i løbet af uge 2, 2011.

Jyllands-Posten og B.T. stod for flest publicerede indslag/klip (hhv. 66 og 63), mens de regionale medier; Lokalavisen og Århus Stiftstidende, publicerede færrest, med henholdsvis 7 og 5 indslag/klip. I figur 02 ses en oversigt over, hvor mange indslag og klip de enkelte medier publicerede i uge 2.

Men hvad gemmer sig bag disse tal? Hvilke historier blev valgt til? Hvordan blev de produceret? Og hvilke overvejelser gør medierne sig i forhold til at publicere indslagene på nettet?

Det er disse spørgsmål, der vil danne rammen for den følgende analyse.

De regionale medier publicerede markant færre indslag/klip end de landsdækkende mediehuse.

Denne ulighed skyldes ikke mindst stor forskel i ressourcerne mellem de landsdækkende og de regionale medier, hvilket fremgår af de enkelte mediers ”Blå Bøger” – (se bilag 1, s. 38) Derfor har vi valgt at behandle de regionale mediers produktioner i et selvstændigt afsnit – se side 35.

Endelig har vi også valgt at trække Børsen ud i et selvstændigt afsnit, da dette medie ugen efter dataindsamlingen præsenterede, at de ville omlægge deres web-tv-satsning radikalt. Derfor giver det ikke mening at inddrage Børsen i sammenligningen med de øvrige landsdækkende medier – læs mere om Børsen s. 34.

Figur 02: Antallet af indslag og klip publiceret på de enkelte mediers web-tv

Analyse I den følgende analyse har vi valgt at slå ned på tre centrale faser i en webtv-produktion. Vi kalder disse ”De tre P’er”: Prioritering, Produktion og Publicering.

Prioritering I dette afsnit vil vi se på, hvilke historier medierne prioriterer. Hvilke stofområder prioriterer de forskellige web-tv-redaktioner? Ud fra hvilke kriterier udvælges historierne? Og hvad er afgørende for, om en historie prioriteres til web-tv?

Medierne prioriterer forskelligt – mere niche – mindre fællesstof

således ved at prioritere erhvervsstof meget højt.

18 pct. af mediets 66 produktioner tilhører erhvervskategorien og synes altså i samspil med Børsen at have nærmest eneret på dette område (se mere om Børsen på s. 34), hvorimod både Politiken og Berlingske ligger noget lavere på erhvervsstoffet med henholdsvis tre og fem pct. erhvervsstof. Hverken Ekstra Bladet eller B.T. bringer erhvervshistorier i den pågældende uge.

Bag de 335 publiceringer gemmer sig ganske forskellige prioriteringer af historier og stofområder på de fem analyserede medier. Figur 03, s. 14 illustrerer, hvordan web-tv-redaktionerne har prioriteret historierne inden for forskellige stofområder i uge 2, 2011.

I bilag 2, s. 42, ses en oversigt over de benyttede stofområder.

Alle medierne havde en pæn andel politiske historier i uge 2, hvilket klart skyldes Lene Espersens afgang som formand for Konservative, Politiken har dog den største andel af politiske historier – hvert fjerde indslag eller klip på Politikens web-tv var således indenfor det politiske stofområde. Hos Berlingske var det hvert femte indslag, mens de øvrige tre medier Figur 03, s. 14 viser en tydelig prioriteringsforskel ligger noget lavere (B.T. 13 pct., Jyllands-Posten seks medierne imellem. Jyllands-Posten udmærker sig pct. og Ekstra Bladet syv pct.).

12

13

Figur 03: Mediernes stofområder

De fem medier, Berlingske, B.T., Ekstra Bladet, JyllandsPosten og Politiken dækkede i uge 2 ti stofområder. I de fem hjul er tallene for de enkelte medier angivet som procent, mens de faktiske tal er angivet i tabellen nederst i figuren. Jyllands-Posten bringer dagligt (eller stort set dagligt) et indslag om vejr- og trafikforholdene – disse indslag er ikke inkluderet i optællingen af stofområderne.

14

B.T. og særligt Ekstrabladet sidder tungt på underholdningsstoffet med henholdsvis 16 og 36 pct. af deres samlede produktioner. Tager man tallene for de royale indslag med ryger B.T. op på 35 pct. og Ekstra Bladet op på 45 pct.. I den analyserede uge kørte Ekstra Bladet en serie om 2010’s Side 9-piger i samarbejde med den trykte avis, og der optrådte derfor klart flere indslag om Side 9, end der på en anden uge ville optræde i Ekstra Bladets web-tv-kanal.

Hvis man tager højde for dette, er Ekstra Bladets andel af underholdningsindslag nede på 13 pct., 22 pct. hvis indslagene om de royale tvillinger inkluderes.

Tallene for de royale og underholdningshistorierne ligger således noget lavere uden Side 9-pigerne, men ikke desto mindre har både B.T. og Ekstra Bladet markant flere historier om kendte og kongelige end de øvrige medier, hvoraf Berlingske og Politiken begge har 15 pct., mens Jyllands-Posten ligger på otte pct..

pct.. Tallene bag de tre morgenaviser dækker alle over, at der her blev bragt én enkelt krimi-historie i uge 2.

Ser man på de indslag og klip, der er kategoriseret som Bagsiden, så ligger B.T. med i toppen med 10 indslag indenfor dette stofområde, hvilket svarer til 16 pct. af B.T.’s samlede produktion i ugen. Berlingske ligger procentmæssigt lige over B.T. med 17 pct., men var til gengæld nede på et faktisk antal på syv Bagside-historier. På Ekstra Bladet hørte 11 pct. af historierne til stofområdet Bagsiden.

Sidste ben i stofområderne er Forbrug og Kultur / Livsstil, og her ligger Politiken i top med 22 pct. Kultur / Livsstilshistorier (hvilket svarer til otte faktiske indslag / klip), mens de ikke har nogen Forbrugshistorier. Det har til gengæld Ekstra Bladet og Jyllands-Posten med henholdsvis 16 og 13 pct., Berlingske og B.T. ligger lidt lavere med syv og tre pct. historier om Forbrug. Berlingske kommer ikke helt tæt på Politikens otte Kultur / Livsstilshistorier, men med 12 pct. ligger Berlingske højere end de resterende tre medier, der har seks pct. (Jyllands-Posten og B.T.) og to pct. (Ekstra Bladet). Ser man på de faktiske tal ligger medierne dog noget tættere, Berlingske publicerer fem Kultur / Livsstilsindslag og –klip i uge 2, Jyllands-Posten og B.T. hver fire og Ekstra Bladet to.

I den pågældende uge var der generelt på de tre morgenaviser meget omtale af oversvømmelserne i Australien og Brasilien, hvilket førte til, at 22 pct. af historierne på Berlingske og Politiken var Ulykke / Katastrofe, og Jyllands-Posten lå lidt efter med 18 pct.. Hverken Ekstra Bladet eller B.T. havde nær så høj en andel af dækning af naturkatastroferne i uge 2. Ekstra Bladet publicerede syv pct. historier om naturkatastrofer, mens B.T. lige lå et procentpoint højere med otte pct.

Derimod havde B.T. den markant højeste andel af krimi-historier med 16 pct. mod Ekstra Bladets fem pct., Politikens tre, Berlingske og Jyllands-Postens to

VM i håndbold startede i weekenden og fire ud af de fem medier bragte optaktshistorier. Berlingske havde i den pågældende uge ingen sportshistorier, mens Jyllands-Posten til gengæld var helt oppe på lige under en fjerdedel historier om VM-håndbold.

Som med Ekstra Bladets underholdnings-indslag og Side 9-piger er dette tal ikke helt retvisende for andre uger på Jyllands-Posten, da redaktionen afprøvede et nyt samarbejde med kanalsport.dk, der leverede størstedelen af sportsindslagene (læs mere om samarbejder omkring web-tv på s. 26). For de andre medier, B.T., Ekstra Bladet og Politiken, var andelen af sportsindslag noget lavere med henholdsvis tre, syv og fem pct..

På trods af web-tv-redaktionernes begrænsede ressourcer formår de altså at dække enormt bredt.

Fire af de fem medier dækker således ni stofområder, mens Jyllands-Posten som det eneste medie dækker alle ti stofområder.

15

De klassiske nyhedskriterier eksisterer...

”

er ikke nødvendigvis dem, der vejer tungest, når web-tv-redaktionerne skal prioritere dagens historier.

Aktualitet, VæsentGrundlæggende er det de samme kriterier, Redaktørerne peger lighed, Identifikation, altså aktualitet er jo meget væsentligt, men der samstemmende på, at Sensation og Konflikt gælder også nogle lidt andre spilleregler på vidAktualitet er et meget er nyhedskriterier alle centralt kriterium. At eo.

Der er stor forskel på, hvad folk gider klikke journalister er flasket op producere tv er imidpå, og det har vi meget med i overvejelserne.” med, men de stammer lertid tungt, og derfra en tid før internettets - Kristian Skov, Berlingske for ligger der en indkomme, før nyheder bygget udfordring i at blev leveret stort set i web-tv hører til i et univers – mediernes hjemmedet sekund, de sker, og før de mange teknologiske hjælpemidler, der er tilgængelige på redaktionerne sider – der på nyhedsfronten netop er karaktei dag, blev opfundet. Diskussionen om hvorvidt ny- riseret ved at have et utroligt hurtigt flow og en hedskriterierne er dækkende, reelle og anvendelige høj frekvens af opdateringer, nye vinkler på hisi forhold til mediernes nuværende rolle og produk- torier, udviklinger på sager. Her har teksten den tion diskuteres i vid udstrækning – og der er lavet, unikke styrke at være ekstrem hurtig – og opdaog laves fortsat, forskning om netop dette område teringen kan dermed ske minut til minut. Samme selv-stændigt. I den vedvarende diskussion er nye mulighed har man langt fra med web-tv. Det bekri-terier og begreber blevet foreslået for at være tyder, at der ligger en stor udfordring for web-tvmere dækkende over det, der ligger bag journalisters redaktørerne i, at udvælge de rigtige historier til web-tv, da det kan være risikabelt at sende en medhistorievalg. arbejder af sted på en nyhedshistorie om morgenen Blandt de adspurgte redaktører i denne under- som risikerer at falde om eftermiddagen. søgelse er der også stor uenighed om, hvorvidt det Hos Ekstra Bladet bruger man ikke de klassiske nyoverhovedet giver mening at tage afsæt i de klassiske hedskriterier til at prioritere historier. Her vurderer nyhedskriterier. man, at web-tv er sit eget medie, der ofte er supPå flere af de landsdækkende medier mener man plement til noget større og derfor også har brug for dog godt, at de klassiske nyhedskriterier kan bruges sine egne kriterier. At der er behov for supplerende til at diskutere dagens historieprioritering, men det kriterier bakkes op af de fleste øvrige medier. Disse kriterier vil blive præsenteret i det følgende.

”

De klassiske nyhedskriterier eksisterer men vi er et langsomt medie i et ekstremt hurtigt mediehus, hvilket gør nyhedskriterierne lidt vanskelige for os, for hvis vi laver et indslag om morgenen, så kommer det først på om efermiddagen. Så det er svært at lave nyheder i den gængse forstand, men vi forsøger at leve op til nyhedskriterierne, så meget vi kan.”

- John Rahbek, Politiken

16

eller guide brugerne Figur 04: Mediernes andele (pct.) kan konfronteres med noget, kan dette er også blevet en af ”News you can use” (Forbrugeri sig selv være et meget afgørende arguså central mission og Guide-tv) ment i forhold til om historien prioriteres for JP tv, at det i sig eller ej. EB tv har i mange sammenhænge selv er blevet et krianvendt aftalte eller spontane konfrontaterium. Dette undertioner og er ikke i tvivl om styrkerne ved støttes godt af ugens at producere web-tv, der indeholder kondata hos Jyllandsfrontation.

Posten, hvor en fjerI uge 2 forsøgte B.T. således også i flere dedel af ugeprodukomgange at lave konfronterende web-tv i tionen netop kan deres afdækning af Henriette Kjær-sagen, kategoriseres som hvor redaktionen blandt andet opsøgte Guide- og Forbrugerhende på hendes private adresse. tv med indhold, der klart har en servicerende funktion over for brugeren.

Dokumentation et selvstændigt kriterium Det er ikke kun hos Jyllands-Posten, at historierne skal være ”brugbare” for modtagerne. Hos flere af medierne er der enighed om, at såkaldte ”News you can use”-historier er en særlig faktor på web-tv, se andelen af “News you can use”-historier hos de fem analyserede medier i figur 04.

”

Nettet er en platform, som gør, at folk kan søge hjælp og råd til gud ved hvilken problemstilling, de står overfor, så det er noget, vi som medieplatform også bør beskæftige os med.

Hvis folk leder efter en måde at lave sovs på, så skal vi hjælpe dem med det.”

- John Rahbek, Politiken

Nye kriterier vinder frem… ”News you can use” er et kernekriterium hos JP tv Således vurderer også Jyllands-Posten, at webtv rummer nogle muligheder, der åbner op for nogle nye, selvstændige kriterier. De klassiske kriterier bruges stadig på redaktionsmøderne i forbindelse med udviklingen af historier – men det at servicere

Konfrontation som kriterium De tabloide medier, B.T. og EB tv, er imidlertid enige om, at der også findes et andet kriterium, der selvstændigt kan have meget stor værdi i forhold til at producere en web-tv-historie. Nemlig muligheden for konfrontation. Hvis en historie lægger op til at ”en skurk”, en politiker, en kontroversiel erhvervsdri-vende, en kendt eller lignende

Billeder, der selvstændigt dokumenterer, viser og afslører. Det kan være amatøroptagelser fra jordskælv, det første glimt af de royale tvillinger, en politiker der går amok, overvågningsbilleder fra bankrøverier eller hemmelige lydoptagelser, der ser dagens lys for første gang. Alle disse er eksempler, hvor det at dokumentere begivenhederne i le-vende billeder i sig selv bliver en så stærk faktor, at det afgør, om der publiceres web-tv-indhold på en historie. Og ofte vil bille-derne af hændelserne som nævnt ovenfor blive publiceret uden yderligere journalistisk bearbejdning – og altså dermed indplaceres i den genre vi tidligere definerede som ”Se det ske”-tv. Sådanne dokumenterende tv-sekvenser er oftest meget populære hos brugerne og på web-tvredaktionerne er det ofte denne type publiceringer, man fremhæver, når der skal argumenteres for, hvad der er særligt ved web-tv-mediet. Simpelthen det, at det kan noget, som andre medietyper ikke kan – og dokumentationskriteriet er derfor stadfæstet.

Eksklusivitet som kriterium Et yderligere kriterium, som synes at have fået sin egen selvstændige berettigelse på web-tv redaktionerne, er eksklusivitet. Altså det at have adgang til levende billeder som det eneste medie – eller måske

17

eneste medie i Danmark. Det kan være attraktivt i en tid, hvor netsiderne lynhurtigt gør stort set alle historier til fællesstof. I det daglige nyhedsflow ser man således tydeligt, hvordan webartikler citeres på kryds og tværs – der går ikke mange minutter fra et medie bringer en historie til et andet har den samme.

Med web-tv er det sværere at ”citere” konkurrenternes indhold og derfor er eksklusivitet et centralt kriterium. Dét, at have nogle billeder, de andre ikke har kan have stor værdi – både fordi det ofte giver flere klik – men også som motivation for medarbejderne, der gerne vil skille sig ud fra de andre.

Og lykkes det at være ”eksklusive”, bruger webtv-medierne også dette begreb offensivt – således også i uge 2, hvor B.T. tv eksempelvis skaffede sig adgang til nogle turistoptagelser, der viser den svenske prinsesse Madeleine på café-besøg med en mulig ny

romance. Det er underholdnings-tv, der snager i de kongeliges privatliv, hvilket hitter godt – og som B.T. tv altså som det eneste danske medie havde (valgt at fremskaffe sig) billederne af.

Klik-faktoren som kriterium Et sidste og absolut meget vigtigt kriterium, der gør sig gældende på web-tv, er Klik-faktoren.

Siden internettets ”fødsel” har mediet været den klart mest og lettest kvantificérbare medieplatform, medierne endnu har haft adgang til. Det har præget mediet. Og således er web-tv også blevet målt og vejet på antallet af visninger siden begyndelsen. Klik påvirker. Klik er retningsanvisende.

Klik er ikke altafgørende – men vigtige. Et mantra som mediet i sig selv lige nu står i – i en tid hvor betaling for indhold stadig ikke er en gangbar model

Figur 05: De fem mest viste web-tv-historier hos Jyllands-Posten i uge 2 Figuren viser, hvilke indslag der var mest populære blandt brugerne på jp.dk/jptv.

18

for indtjening. Derfor er Det skete fx i forbindeldet et centralt kriterium se med uddeling af LæVild med dans, Paradise Hotel, X Faktor. Det på web-tv-redaktionerne, sernes Bogpris, som er betyder virkelig noget for vores brugere, så om et potentielt klip eller en vigtig begivenhed man skal da være rigtig højrøvet som redaktør indslag har “klikpotenfor Berlingske, og for de eller med-arbejder, hvis man ikke anerkender, at tiale”. Visninger er nemlig brugere, der har været der er en stor efterspørgsel på det felt…” afgørende, ikke bare for med til at stemme, men annoncører, men også absolut en historie man Uffe Jørgensen, B.T. som et statistisk værktøj, på forhånd vidste ville der virker internt som et have en lav klikfaktor. motiverende element i forhold til den enkelte medPå Jyllands-Postens top 5 over mest sete indslag arbejder: “hvor populært er dit dagsværk”? og klip, der ses på figur 05, s. 18, er det desuden ”Klik-faktoren” nævnes således af flere web-tv- tydeligt at se Klik-faktoren komme til live. To af de redaktører som et kriterium i prioriteringen af da- fem indslag i toplisten, er således tydeligt baseret på gens historier. De historier, der bliver bragt på web-tv at kunne skaffe en høj klik-faktor; “Sådan bør man kanalerne, skal skaffe kliks til redaktionerne, og det aldrig rydde sne” og “Mor satte datter på togskingøres, ifølge web-tv redaktørerne, ofte ved hjælp af nerne”. fascinerende historier. Der er dog visse undtagelser.

Dette var de prioriteringsmæssige aspekter vores Hos både Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken ananalyse og interviews afdækkede hos de analyserede erkender man i høj grad klikfaktorens betydning for historierne, men her understreges det også, at hvis medier. I det følgende vil vi komme ind på aspekter der er historier, der er vigtige for mediehuset, så bliv- omkring selve produktionen af web-tv. er de lavet, selvom klikfaktoren måske ikke er så høj.

”

19

Produktion I dette afsnit går vi nærmere på selve produktionen af indhold til web-tv-kanalerne. Hvilke genrer dominerer web-tv-redaktionernes produktioner? Hvem producerer hvad? Og hvilke produktionelle overvejelser ligger der i medierne web-tv-publiceringer?

Nye og gamle genrer blandes Det er et meget broget miks af mange forskellige produktioner, man som bruger møder, når man besøger mediernes web-tv-stationer. I rapportens indledning beskrev vi, hvordan en ny række genrer er dukket op på web-tv. Nogle af disse genrer minder en del om traditionelt tv (eksempelvis Nyheds-tv, Forbruger-tv og til dels også Ugeblads-tv), idet de er produceret typisk som indslag i stil med det, vi kender fra fjernsynet. Men parallelt med dette, findes der nogle genrer, som er nye og som også adskiller sig fra det, vi kender fra tv. Disse genrer (”Se det ske”-tv, Talking Heads og Videoblogs) er mere rå og tilhører mere typen klip, som beskrevet tidligere – se begrebsdefinitionen s. 10 og 11. I figur 06, s. 21, ses en oversigt over mediernes brug af de forskellige genrer.

For de tre morgenaviser fylder det mere klassiske Nyheds-tv klart størstedelen af fladen i den analyserede uge. Hos Politiken og Berlingske er lige under halvdelen (henholdsvis 48 og 49 pct.) af indslagene og klippene i uge karakteriseret som Nyheds-tv, men Jyllands-Postens andel af Nyheds-tv ligger på 57 pct.. Ser man på de faktiske tal har B.T. flere indslag i genren Nyheds-tv end både Berlingske og Politiken, skønt andelen hos B.T. ligger på 38 pct. Ekstra Bladet har i uge 2 publiceret ni indslag indenfor Nyheds-tvgenren, hvilket svarer til 20 pct. af samtlige indslag og klip hos Ekstra Bladet.

I den mere klipprægede genre ”Se det ske”-tv er det B.T. og Ekstra Bladet, der har de største andele, med henholdsvis 17 og 20 pct., Berlingske og Politiken kommer lige bagefter med 15 og 12 pct., mens Jyllands-Posten er helt nede på fem pct. af deres indhold, der kan karakteriseres som ”Se det ske”-tv. Ge-

20

nerelt bruges der altså meget ”Se det ske”-tv på de fem medier.

Figur 06: Mediernes genrer

Også Ugeblads-tv er der meget af på de analyserede medier. B.T. og Ekstra Bladet havde langt de største andele af historier indenfor stofområderne Underholdning og Royalt, og det er derfor ikke overraskende, at de to medier har klart flest indslag og klip i genren Ugeblads-tv – både når det kommer til det faktiske antal og procentdelen. B.T. publicerede 24 historier i Ugeblads-genren (hvilket svarer til 38 pct. af alle B.T.’s produktioner), mens Ekstra Bladet publicerede 19 historier i samme genre (hvilket svarer til 44 pct. af Ekstra Bladets produktioner). Også hos to af morgenaviserne fylder Ugeblads-tv dog godt op. Knap en ud af fire historier hos Berlingske hører således til denne genre, mens det hos Politiken er hver femte historie, der kan karakteriseres som Ugeblads-tv. Jyllands-Posten er helt nede på otte pct. af deres samlede produktion i den analyserede uge.

Både Forbruger-tv og Guide-tv karakteriseres som ”News you can use” (se også afsnit om “News you can use” som kriterium for historievalg på s.

16), og særligt Jyllands-Posten har mange indslag og klip i disse genrer. En fjerdedel af Jyllands-Postens produktioner i uge 2 er således enten Forbruger- eller Guide-tv. Hos Ekstra Bladet er der også en del ”News you can use”, dog kun som Forbruger-tv, der ligger på 16 pct.. Politiken har 15 pct. ”News you can use”, hvoraf langt størstedelen dog kommer i form af Guide-tv, som Politiken har den største andel af (12 pct.) i forhold til de andre medier. Berlingske har i alt fem indslag af Forbruger- og Guide-tv, hvilket svarer til 12 pct. af deres samlede produktion, mens B.T. er helt nede på fem pct. af deres indslag og klip, der hører under denne servicerende genre.

De to sidste genrer, Talking Heads og Videoblogs, er nyere genrer, der er på vej frem – hos nogle. De tabloide medier tror imidlertid ikke meget på genren Talking Heads.

De fem medier, Berlingske, B.T., Ekstra Bladet, JyllandsPosten og Politiken benyttede sig i uge 2 af syv genrer.

I de fem hjul er tallene for de enkelte medier angivet som procent, mens de faktiske tal er angivet i tabellen nederst i figuren.

Ingen af dem fylder således meget på web-tvkanalerne. Politiken er, i den analyserede uge, det

21

eneste medie, der benytter sig af genren Talking Heads (med fem pct. af deres indslag og klip), hvor avisens tilknyttede redaktører og eksperter udtaler og kommenterer – eller analyserer – på politik, sport, kultur mm. Genren er nem at producere, kameraet skal blot tændes og herefter leverer kilden indholdet, indtil kameraet slukkes og klippet lægges op i playeren. Nemt, hurtigt og effektivt produceret indhold.

Den sidste genre er kun brugt hos Jyllands-Posten og B.T., der begge benytter sig af Videoblogs med henholdsvis fem og to pct. af deres indhold. JyllandsPostens brug af Videoblogs er dog noget mere organiseret end B.T., da de har igangsat et samarbejde med flere videobloggere omkring et helt videoblogunivers, se mere om dette under samarbejder i “Indhold fra øvrige leverandører”, s. 26.

Få kilder – kort varighed – med enkelte undtagelser!

For at komme yderligere ned i de enkelte mediers produktioner, har vi kigget nøjere på dagspubliceringen d. 11.1.11 hos de fem landsdækkende medier, der er i fokus i denne del af rapporten. Tilsammen publicerede de denne tirsdag 44 indslag og klip.

Figur 07 illustrerer, at web-tv-indslag generelt rumFigur 07: Antallet af kilder brugt hos de fem medier

Figuren viser det faktiske antal indslag, der har 0 kilder, 1 kilde eller 2 eller flere kilder - samlet for alle fem medier

22

mer ganske få kilder. Således har 37 af 44 produktioner ingen eller kun én medvirkende kilde.

I alt fire af de klip, der ingen kilder har, indeholder heller ikke speak. Det vil sige, at seeren præsenteres for et klip, hvor billederne helt alene taler for sig selv.

Denne form for brug af klip uden kilder optræder eksempelvis i: ”Australsk by drukner for rullende kamera”, hvor billeder af flodbølger optaget af en almindelig borger med mobiltelefon lægges uredigeret op i tv-playeren.

Det er som tidligere beskrevet ”Se det ske”-tv i sin reneste form. B.T.-historien ”Nyt nethit: Se den tykke disko-dronning”, er ligeledes helt i samme kategori, ”Se det ske”-tv, hvor hverken kilder eller speak optræder i klippet, da redaktionen vurderer, at billederne af en overvægtig disko-danser taler helt for sig selv.

Som figur 08 viser fokuserer medierne på at have korte klip. 29 af de 44 klip varer under to minutter – og mange af dem endda under ét minut. 15 af de 44 klip varer over to minutter. Politiken skiller sig klart ud i forhold til længden af indslagene og klippene, da fire ud af de fem indslag og klip Politiken bringer denne tirsdag varer mere end to minutter denne tirsdag. Politiken har altså klart flest længere produktioner i forhold til mediets samlede antal produkFigur 08: Længden på indslag og klip bragt hos de fem medier

Figuren viser det faktiske antal indslag og klip, der varer fra 0-59 sekunder, mellem 1 og 2 minutter eller 2 minutter eller derover - samlet for alle fem medier

tioner på den gældende dag. Bag tallene gemmer sig, at Politiken eksempelvis gerne giver længere tale-tid til deres egne eksperter – eksempelvis Peter Mogensen – der udlægger politiske analyser på 3 minutter og 26 sekunder.

”

på Vesterbro. Berlingske fik tilsvarende en del opmærksomhed i forbindelse med deres første større ”web-tvdokumentar”, der med afsæt i en PISA-undersøgelse satte fokus på danske folkeskoleelevers - Jacob Bendixen Andersen, Jyllands-Posten skrantende færdigheder.

Der skulle være flere på Den type indhold er vigtigt for Politiken. Målt i vej, men der er (med skelen til web-tv-redaktionforhold til de (få) ressourcer web-tv-redaktionen ernes ressourcer) naturligvis ofte mange uger imbruger på at producere Talking Heads, giver det både ellem disse satsninger – og altså således ingen af god branding og er populært indhold blandt Politik- denne type i uge 2. ens brugere.

Vi arbejder meget med at få startet indslagene ordentlig op – og så må folk i princippet godt falde af undervejs. Vi har meget indslag med eksempelvis top-chefer, der diskuterer i op til 8-10 minutter, og hvis folk står af efter to, er det ok, så har de stadig fået noget ud af det, og hvis de bliver hængende, er det også helt fint”

Også JP tv arbejder med formater, der går ud over de to minutter. Halvdelen af Jyllands-Postens 12 indslag publiceret d. 11.1.11 varer således mere end to minutter. Her gælder det, at det især er erhvervsstoffet, der har en længere varighed – og det er helt bevidst. Web-tv-redaktionen mener sagtens, man kan udnytte nettets (uendelige) dybde til at lave længere indhold – og hvis nogle seere står af undervejs, er det jo bare forventeligt. Omvendt er der stadig nogle, der vil have det hele med og ser alle minutter til ende. Jyllands-Posten har ikke lavet nogle reelle analyser på, hvor længe deres brugere ser af klippene, men holdningen er, at indslag godt kan være lange, hvis bare nogle ser indholdet til ende.

I den analyserede uge er det således Politiken og Jyllands-Posten, der skiller sig ud i forhold til at eksperimentere med formater, der træder ud over de traditionelle, kortere nyhedsformater. Retfærdigvis skal det siges, at både Berlingske og i særdeleshed Ekstra Bladet tidligere har lavet større, længere og ”tungere” produktioner, der har kastet mange minutters indhold af i forhold til nogle store og - i mediehuset - højt prioriterede historier. Ekstra Bladet lancerede således mellem jul og nytår en stor avis / web-tvsatsning, der gik bag om russiske minearbejderes kummerlige arbejdsvilkår – og senere har de i dokumentaristisk stil afdækket forholdene i narkomiljøet

Historien kommer før ”production value” Ifølge flere redaktører klikker brugerne ikke på indslaget, fordi det er velproduceret – men derimod fordi de ud fra overskriften og konteksten omkring playeren kan vurdere, at her er et indslag, der rummer noget, de gerne vil se. Derfor kan det som tidligere beskrevet sagtens give mening ”bare” at smide et klip op – uden at lave et egentlig indslag ud af det. Og er historien vigtig eller spændende nok, er seerne ifølge redaktørerne heller ikke så fokuserede på teknikken.

Selvom web-tv-redaktionerne har nogle år på bagen, definerer de sig stadig som værende i en opbyggende fase, hvor de hele tiden udvikler deres kompetencer i forhold til netop det produktionelle niveau. Samstemmende vurderer de derfor, at de stadig har et udviklingspotentiale i forhold til at producere indhold flottere og bedre.

”

I den idelle verden kan man både teknikken OG journalistikken. Men jeg vil sgu hellere have et uskarpt billede, end at det indholdsmæssigt er noget lort – så gider jeg ikke bringe det….”

- Heine Jørgensen, Ekstra Bladet

23

”

mer til det faktiske antal En del af det faktum, og til andelen af alle at web-tv-indslag geneDet vil være naivt at tro, at vi kommer til at Ekstra Bladets web-tvrelt set ikke har samme lave indhold lige så flot som i tv. Vi har ikke produktioner (25 egen“production value” som ekspertisen, udstyret er ringere og platformen producerede historier, traditionelt tv, skyldes er også anderledes. Men vi gør os umage og har der svarer til 56 pct. af naturligvis foruden erfokus på dette” Ekstra Bladets publicfaring også ressourcer.

- Niki Ranch Nielsen, Århus Stiftstidende eringer i uge 2), mens Web-tv-redaktionerne Politiken og Berlingske har, deres størrelser in har klart flest historier mente, simpelthen ikke “råd” til at skrotte indslag for at opretholde det fra bureauerne (henholdsvis 68 og 71 pct. af deres ønskede dagsflow i playeren. Dette betyder uund- indslag og klip kom i uge 2 fra bureauerne). gåeligt, at indslag, der givetvis ikke ville have den Selvom medierne benytter stof fra bureauerne, fornødne kvalitet til at blive bragt i broadcast-tv, aler det ikke ensbetydende med, at der ikke bliver ligevel når frem til web-tv-seerne. brugt redaktionelle kræfter på historierne. Særligt Det betyder ifølge redaktørerne ikke, at de medar- hos Politiken vælger de at gøre noget ekstra ved de bejdende journalister i redaktionerne ikke skal be- historier, der kommer fra bureauerne. Politiken verstræbe det optimale, men mere, at der er fokus på sionerer således halvdelen af de historier, de bringer fra bureauerne, mens Berlingske versionerer 28 pct. historien fremfor formen. af indslagene og klippene fra bureauerne, se des-

”

Jeg hader egentlig at se bagud, bare for to måneder siden så det jo anderledes ud…

Kvaliteten er blevet bedre på to måneder – vi er blevet mere sikre på, hvad vi laver….”

- Uffe Jørgensen, B.T.

Hvor kommer produktionerne fra?

Mediernes web-tv-indhold stammer ikke altid fra egen-produktioner. I uge 2 var lige knap en tredjedel af alt publiceret indhold på de fem medier således egenproduktioner, da det resterende enten var produceret af bureauer (Ritzau, AP eller Reuters) eller af øvrige aktører (som fx kanalsport.dk, bilmagasinet eller indhold fra videobloggere, amatøroptagelser, klip fra nettet, etc.). I figur 09 ses fordelingen af produktionstyper overordnet i uge 2.

Blandt de landsdækkende mediehuse har Ekstra Bladet flest egenproduktioner (se oversigten for de enkelte medier i figur 10, s. 25) – både når det kom-

24

Figur 09: Fordelingen af produktionstype på alle indslag

Figuren viser hvordan de tre produktionstyper fordeler sig på alle indslag blandt de fem analyserede medier

Figur 10: Fordelingen af produktionstype på hvert medie

Figuren viser, hvordan de tre produktionstyper fordeler sig på hver enkelt medie

uden figur 11. B.T. versionerer lige over hver fjerde historie fra bureauerne, mens Jyllands-Posten versionerer 18 pct. og Ekstra Bladet er helt nede på 11 pct. versioneringer. Ekstra Bladet har til gengæld den klart højeste andel af egenproduktioner, og vælger tydeligvis at lægge kræfterne her.

Figur 11: Andelen af versioneringer hos medierne

Figuren viser, hvor stor en andel af Bureau- og Øvrige-produktionerne de enkelte medier versionerer

Ritzaus rolle Ritzau er med 45 pct. af publiceringerne i uge 2 hovedleverandør af indhold til de fem web-tvredaktioners tv-stationer. Ritzau leverer især historier til medierne inden for politik, begivenhedsstyrede historier, pressemøder, udstillinger, domsafsigelser i retssager, sportsevents – og i høj grad udlandsstof om politik, krige og katastrofer.

Ved at bruge historierne fra Ritzau sikrer redaktionerne, at de får dækket mange af

25

de klassiske nyhedskriRitzau. Oftest ønsker de terier, særligt Aktualat ændre den speak, RitVi skal være summen af de fælles ønsker, itet og Væsentlighed, zau har leveret, skærpe men i vores profil hælder vi nok mere over samtidig med at de har redigeringen samt udmod Ekstra Bladet end Kristeligt Dagblad.” mulighed for at bruge styre indholdet med egne egne ressourcer på de skilte og grafikker. For at - Rasmus Rosenmeier, Ritzau kriterier, der skærper smidiggøre denne proces deres selvstændige tilbyder Ritzau også webprofil, som fx ”News you can use” og erhverv på tv-produktionerne i ”rå” versioner – uden speak, Jyllands-Posten og politik, kommentarstof og kultur grafik, etc. – så det enkelte medie uden det store arpå Politiken. Udfordringen er imidlertid for Ritzau at bejde kan ”gøre det til deres eget”. ramme så bredt med deres produktioner, at alle medier tilfredsstilles med deres forskellige profiler.

Indhold fra øvrige leverandører

”

Ritzau leverer essentielle ”morgenpakker” Når medierne siger, at de prioriterer efter de klassiske nyhedskriterier, så bruger de ofte indslag og klip leveret af Ritzau til at dække deres behov for klassiske nyheder, og ikke mindst til at have noget at bringe videre til modtagerne allerede fra morgenstunden. Her er Ritzaus rolle især central.

Produktionelle alliancer er ’win-win’ Endnu et fænomen, der er værd at beskrive i forhold til web-tv-redaktionernes produktioner, er det, der kan kaldes ”produktionelle alliancer”. Det er en type produktioner, der i figur 09, s. 24 hører til i kategorien ”Øvrige” – og altså udgør i snit 23 pct. af mediernes indhold.

Man kan groft sagt sige, at medierne hermed generelt ofte starter dagene ret ens, men bliver mere og mere differentierede i løbet af dagen. Morgenen baserer sig på fælles bureaustof, hvorefter redaktionerne sætter gang i selvstændige produktioner, versioneringer med egen vinkel og publicering af eksempelvis forproducerede serielle indslag.

Produktionelle alliancer kan indgås med mange typer leverandører. Det kan være niche-medier, såsom kanalsport, bilmagasinet, geartv eller lignende – men også organisationer, fx SOS Børnebyerne, privatpersoner eller virksomheder, der henvender sig.

Disse producenter er typisk særligt stærke til indhold inden for et særligt område, men ønsker at udbrede deres produktioner eller budskaber via de store medier, der kan tilbyde en stor bruger-volume. Ofte vil de landsdækkende medier derfor kunne købe disse produktioner meget billigt – eller få dem stillet gratis til rådighed – idet der er en indbygget gevinst for begge parter i denne alliance. De store medier får ”gratis” indhold. Niche-, special-medierne eller organisationerne får udbredelse, kendskab og markedsføring, der på længere sigt kan være meget værd.

Ritzau gøres til eget-stof via versionering og grafik Af figur 11, s. 25 fremgik det, at medierne vælger at versionere en del af det indhold, de henter fra

”

Når redaktionerne møder ind om morgenen, prøver vi at have forberedt nogle ”morgenpakker” til dem, der foruden noget web-tv ofte også indeholder en tekst og måske et foto….Og det vil de gerne have…”

- Rasmus Rosenmeier, Ritzau

26

pointerer, at de er kritiske i forhold til med hvem og hvilke alliancer, de indgår.

Særligt JP tv har erfaring med denne form for samarbejder. Hos JP tv kunne man således i ugens løb registrere en længere række eksterne producenter, der alle leverede indhold til tv-universet uden at være en del af Jyllands-Postens redaktion. Blandt andet kan nævnes: Bilmagasinet, Mobilsiden.dk, Iværksætteren Martin Thorborg, Trafikken.dk, Erhvervsbloggerne Mogens Nørgaard og Tune Hein, Kanalsport.dk, etc. Øvrige klip med klik-faktor Indhold fra ”Øvrige” kan også være klip fundet på nettet; Eksempelvis på Youtube, Liveleaks, private amatøroptagelser, billeder fra overvågningskameraer fundet via andre videotjenester end de store bureauer, etc. Denne del af kategorien rummer ofte klip med stor fascinationsgrad og tabloid kant med masser af ”klik-faktor”. Et helt konkret eksempel fra ugen, som flere medier publicerede fundet via Liveleaks: ”Sådan bør du aldrig rydde sne”. Dette klip viste sig i øvrigt at blive ugens mest sete på JP tv med i alt lige over 50.000 visninger. Et tal der imidlertid ganske givet er steget mærkbart siden, idet et klip af den art jo ikke er her-og-nu-aktuelt og altså har en længere levetid på nettet (se mere om dette i afsnittet om long tail s. 30).

Produktion af serier og serielle klip Et sidste fænomen, der er værd at bemærke, er udviklingen og produktionen af serier og serielle klip.

Serier kender vi også fra traditionelt tv – og har foruden den styrke, at de kan være med til at brande mediet, også den effekt, at de kan skabe et behov og en lyst hos seerne om at vende tilbage. Ekstra Bladet har eksempelvis lanceret ”Huxi og Karen” (et omformateret populært P3-radioprogram) som en web-tvserie i håbet om at seerne – igen og igen – har lyst til at besøge Ekstra Bladets site.

Beslægtet finder vi det, vi kan kalde produktionen af ”serielle klip”. Det dækker over det fænomen, at redaktionerne producerer optagelser til en lang række klip eller indslag på én og samme dag, som så efterfølgende kan redigeres og fordeles ud over mange dage i publiceringen. Både Politiken og Jyllands-Posten arbejder en del med denne produktionstype. Eksempelvis kørte Politiken i uge 2 en række serielle klip under temaet Skiskole. Optagelser til i alt 14 produktioner blev produceret på en dags optagelser og efterfølgende kunne denne type serielle klip altså fordeles over mange dage og sikre et fast flow over længere tid.

Denne type produktionelle alliancer er ifølge flere redaktører et fænomen i vækst. Stadig flere henvender sig med tilbud om gratis eller billigt indhold til de store medier. Fælles gælder dog, at redaktørerne

27

Publicering Hvilke overvejelser gør web-tv-redaktionerne i forhold til publiceringen af web-tv-indhold? Hvordan og hvornår lægges produktionerne op til brugerne?

Og hvad er afgørende for, hvor web-tv-indhold publiceres på mediernes hjemmesider?

Der er ikke nogle af web-tv-redaktionerne, der har lavet egentlig statistiske undersøgelser på den “klikgevinst”, man kan opnå ved at arbejde med rubrikkerne på denne måde, men erfaringerne og mavefornemmelsen bekræfter klart forestillingen.

Der knytter sig adskillige overvejelser til web-tvredaktionernes publicering af historierne. Det er langtfra altid bare ”hurtigst muligt færdigt – ud på nettet”. Et af de spørgsmål, redaktionerne forholder sig til, er, historiens titel - rubrikken. Dette er en yderst central disciplin, som man ifølge redaktørerne slet ikke kan overvurdere.

I en beslægtet kategori findes genren af de såkaldte evokative rubrikker. Det er overskrifter, der griber fat i læserens referenceramme eller behov – og i praksis resulterer det i ligeledes seer-henvendte rubrikker som eksempelvis:

”Rubrikker er GUD”…

“De web-medier, der ikke arbejder seriøst med deres rubrikker, er dødsdømte”. Så markant udtrykker Rasmus Rosenmeier, Ritzau, vigtigheden af arbejdet med rubrikker på nettet – og på web-tv. Rubrikker skal give brugerne lyst til at klikke. For det kan betyde tusindvis af klik i forskel, om overskriften har den ene eller den anden ordlyd – så denne del af produktionsprocessen er derfor helt central på de fleste web-tvredaktioner. Omdøbning, opstramning, tilpasning af rubrikkerne finder således hele tiden sted – og også gerne efter indholdet er publiceret, hvis man kan se at indslaget ikke “hitter” godt nok hos brugerne.

Et af de greb web-tv-redaktionerne oftest tager i brug, når de skal udvikle de rigtige, “klik-venlige” rubrikker er meget indbydende og appellerende forme – altså emperative rubrikker. Eksempelvis: • “Her hilser tvillingerne på folket” (B.T. 14.1.11) • “Se de vilde oversvømmelser i Australien” (Jyllands-Posten 10.1.11) • ”Se det igen: Konservative på slap line” (Ekstra Bladet 14.1.11) Ved at bruge ord som “Her” og “Se” får rubrikkerne den let “teasende” effekt, som for redaktørerne er meget afgørende for, om indholdet bliver set.

28

• “Sådan undgår du skiskader” (JydskeVestkysten / Ritzau 13.1.11) • ”Manipulerede DR? Bedøm selv her” (B.T. 12.1.11) • “Sådan forfører ejendomsmægleren dig” (Jyllands-Posten 11.1.11).

Endelig er rubrikker, der skiller sig markant ud med noget fascinerende fra en skør verden altid et sikkert hit: Uge 2 bød på mange af den type klip og rubrikker, som web-tv-redaktørerne på forhånd kan sige bliver populære, hvor ‘klik-faktoren’ – fordi rubrikken dyrker fascinationen – forventeligt er høj. Eksempelvis:

Embed >< TV-station!

En næsten central beslutning, man som web-tvredaktion skal tage stilling til, er, hvor og hvordan indholdet skal præsenteres. Når man som web-tvredaktion skal publicere sit indhold har man således groft sagt to muligheder: Man kan 1. ”embedde” sin produktion i samspil med en skreven artikelm 2. publicere indholdet i et tv-univers, som alle undersøgelsens medier råder over (se eksempler i figur 12).

Alle medier, der medvirker i undersøgelsen har oprettet et særskilt tv-univers på websitet. En ”tvstation”, hvor alle klip er samlet og præsenteres side om side med andre klip. Disse har et selvstændigt menupunkt på hovedsiden via hvilket man havner i web-tv universer, hvor indholdet hovedsageligt er tvindslag, inddelt i kategorier og underkategorier. Siden

”

Brugerne kommer ikke ind på et website for at se TV! Det er historien, der betyder noget – og har den web-tv tilknyttet, bliver det set”

- Heine Jørgensen, Ekstra Bladet web-tv-projekternes start har det således været en tanke, at brugerne har skullet kunne finde en ”webtv-station”, hvor alt web-tv-indholdet lå samlet.

Men erfaringerne hos redaktørerne peger imidlertid på, at ”tv-station-tanken” er en forkert måde at præsentere sit web-tv-indhold på. Vejen til seersucces ligger nemlig i, at web-tvindholdet bliver indlejret som supplement til de skrevne artikler. Uden at nogle af redaktørerne har lavet egentlig statistik på området, vurderer de således, at web-tvproduktionerne bliver vist 5-10 gange mere, hvis det ligger embedded i forbindelse med en artikel,

Figur 12: Embeddet produktion og produktion i tv-univers

De to billeder i figuren viser henholdsvis et eksempel på web-tv embedded i en artikel (til venstre) og et eksempel på web-tv præsenteret i tv-stationen (til højre)

• ”Vilde billeder: flodbølge tager biler med sig” • ”Se den skeløjede pungrotte verden taler om” • ”Sådan skal du aldrig rydde sne”. ”Der skal være dækning” Men samtidig er det også vigtigt, at der er dækning for rubrikkerne. Flere redaktører har således jævnligt været i clinch med utilfredse brugere – så det gælder altså om at skarpvinkle og tease lige til grænsen – men uden at overskride, så dækningen forsvinder.

”

Rubrikker skal gå helt til grænsen – og så lige et skridt tilbage. Man må for Guds skyld ikke oversælge… så ‘nakker’ brugerne dig!”

- Heine Jørgensen, Ekstra Bladet

29

der ligger højt placeret på sitet – end hvis brugerne tilsvarende skulle finde indholdet via tv-stationen.

kun beskrives kort, at der ikke linkes til relaterede artikler eller indslag.

Det er altså tilsyneladende ikke medietyper, brugerne tager afsæt i. Den viden og erfaring er noget de forskellige redaktører er bevidst og ”lobby”- og produktionsarbejdet, der sikrer, at tv-indslagene bliver integreret i artiklerne er derfor en central opgave.

Den manglende brug af konteksten til at sætte indslagene ind i en større ramme, kan betyde, at det er sværere for brugeren at forstå, om indslaget relaterer sig til en større historie, som der fx er skrevet en artikelserie om, eller produceret flere indslag om. Det kan derfor også være svært for brugeren at fordybe sig yderligere i emnet. Samtidig gør den manglende beskrivelse af indslaget det svært for brugere at vurdere om indslaget er relevant for dem, og om de derfor vil bruge tid på at se det.

Hos EB tv er man så bevidst om, at tv-stationen er sekundær i forhold til brugernes vej til web-tv, at man planlægger helt at nedlægge det specifikke tvunivers. Indholdet skal følge historien og ikke findes via den medietype, den er produceret i.

Jyllands-Posten tror modsat stadig på ideen med, at hvis brugeren først har set et tv-indslag, så kan man godt udnytte, at hun/han derfor er i ”tv-mode” og sikkert godt kan lokkes til at se et klip mere. Det gør, at JP tv konsekvent forsøger at placere relateret web-tv-indhold strategisk rundt om playeren i tvuniverset og inspirere til yderligere visning.

Konteksten Omkring Playeren Der er tydelig forskel på, i hvor høj grad medierne bruger konteksten omkring indslagene til at uddybe og relatere indslagene til andre artikler eller indslag om samme emne.

Jyllands-Posten og Ekstra Bladet gør eksempelvis meget ud af, at der under indslagene er en forholdsvis grundig beskrivelse af, hvad indslaget handler om. Der linkes til andre artikler og indslag om samme emne, og når et indslag er færdigt får brugeren mulighed for at klikke direkte videre til relaterede indslag. Hos Jyllands-Posten starter indslagene decideret af sig selv efter 10 sek, hvis brugeren ikke har klikket væk.

Især i Berlingskes universer står web-tv-indslagene mere alene på grund af en player, der kun rummer ganske få funktionaliteter. Det vil sige, at indholdet

30

Flertallet af redaktørerne peger imidlertid også på, at playerens funktionaliteter og de ”kontekstuelle rammer” omkring denne netop er et centralt udviklingsområde i den nærmere fremtid.

Flow, Frekvens Og Long-tail...

En ting er at udkomme med historie inden for nogle kriterier og stofområder, der er tro mod mediets mission – publiceret det helt rigtige sted på sitet.

En anden er at udkomme med en rimelig fast, kontinuerlig frekvens. I en tid med et ekstremt nyhedspres og -boom er det en kamp for de små web-tvredaktioner at opretholde et konstant og varieret flow dag for dag – time for time. Flere af redaktionerne arbejder derfor målrettet mod at producere indhold, der har længere holdbarhed end blot en dag - eller et par timer. Web-tv-redaktionerne vil simpelthen – deres størrelser in mente – ”producere sig ihjel”, hvis de udelukkende skal lave nyheder og udkomme så hurtigt som muligt - 24 timer i døgnet…

Når de forskellige medier diskuterer prioriteringen af mediets web-tv-produktioner, falder talen derfor hurtigt på begreber som ”flow”, “frekvens” og “long tail”. Disse dækker henholdsvist over, at det er vigtigt som udgiver på nettet at udkomme med en vis, hyppig frekvens, men også samtidig fordelt over de vigtigste tidspunkter på døgnet og gerne med

indhold, der har en længere ”holdbarhed” end den gennemsnitlige nyhed. Der spekuleres, derfor jævnligt i indhold, der kan have ”long tail”-potentiale – det vil sige blive liggende på websitet i længere tid og løbende generere flere og flere klik. Disse begreber er derfor centrale i forhold til redaktionernes prioritering.

længe siden, at web-tv-produktionen er lavet. Dette kan ske i flere situationer. Eksempelvis når artikler om et særligt stofområde sætter dagsorden på hjemmesiden. JP tv arbejder meget med dette fænomen og udnytter eksempelvis jævnligt at kunne re-publicere historier inden for boligmarkedet. D. 24.3.11. bringer Jyllands-posten eksempelvis artiklen ”Rentehop sender boligbyrden op igen” (se figur 13, s. 32) – men Som beskrevet tidligere i rapporten udkommer de som udstyr bringer de også i alt tre web-tv-klip, der landsdækkende medier med ca. 50 indslag om ugen er af ældre dato (henholdsvis d. 17.3., 17.2. og 26.1.

– klart flest i hverdagen, hvilket vil sige, at redaktion- – i boksen til venstre på figuren). Altså alle ”gamle” erne udkommer med ca. 8-10 historier om dagen. elementer, der ikke er produceret til nyheden, men som man ”lokker” bruBetragter man de gerne til at se, da de er Vi ved jo pr. erfaring, at udsendelsestidsdanske web-nyhedsbrubeslægtede inden for punkt er virkelig, virkelig afgørende for play på geres adfærd i løbet af samme emne og stofomwebtv…” et døgn, er der tre marråde. Denne form for rekante udsving, der er publicering sikrer, at det - Rasmus Rosenmeier, Ritzau relevante at bemærke. producerede indhold får Danskerne besøger groft et længere liv på nettet sagt nyhedssites i tre daglige bølger: om morgenen – den tidligere beskrevne ”long tail”-effekt. Selvom (kl. 7-9) omkring frokost (11-13.00) og omkring fyraf- indslagene ikke har nyhedsværdi – ligesom artiklen – ten (16-17). Med den viden in mente prioriterer og får de nyt liv, og dermed også nye og flere ’kliks’. planlægger web-tv-redaktionerne også deres opdateringer ret nøje efter disse tidpunkter. Det er vigtigt, Men fænomenet re-publicering optræder også at der er nyt i playeren omkring disse tidspunkter, inden for eksempelvis ”årstidsbestemt” indhold. da brugerne ønsker, at nyhedssites er dynamiske Det kan være indslag om den perfekte andesteg til og opdaterede – flere gange i døgnet. Udfordringen jul, skiftet mellem sommer- og vinterdæk, tips til for redaktionerne er imidlertid at efterkomme disse gode opvarmningsøvelser på skiferien! Alle indbølger, da det at udkomme flere gange dagligt er slag, der mindst én gang om året har relevans – og tungt for tv-mediet. Særligt om morgenen er det en dette naturligvis flere år i træk. Og endelig ses også udfordring at “have nyt til playeren” lige når redak- re-publicering af indhold i forbindelse med at metionen møder. Her spiller bureauerne og ikke mindst dierne markerer eksempelvis årsdage for større beRitzau som tidligere nævnt en central rolle. givenheder i verden. Således bragte flere web-tvredaktionerne i netop uge 2 flere gamle klip fra Haiti – produceret for et år siden - for at re-aktualisere RE-publicering som fænomen

”

Flere af web-tv-redaktionerne har nu nogle år på bagen, og det er tydeligt, at et nyt fænomen er ved at opstå – nemlig det vi kunne kalde RE-publicering.

Man kan grundlæggende sammenligne dette med traditionelt tvs ”genudsendelser”. Der er reelt set tale om indhold, der bliver relanceret, selvom det er

”

Vi genbruger dagligt indhold, der er op mod et år gammelt.”

- Jacob Bendixen Andersen, Jyllands-Posten

31

Figur 13: Genbrug af ældre indslag og klip

I boksen til venstre på artikel udsnittet er tre web-tv-produktioner inkorporeret, alle tre produktioner er af ældre dato, men bliver re-publiceret i forbindelse med artiklen

jordskælvskatastrofen og sætte fokus på situationen ”et år efter”.

I princippet kan disse klip jo typisk findes året rundt, hvis man bruger sidernes søgefunktioner til at grave dybt i arkiverne.

Men ved re-publicering ligger der ofte en manuel, redaktionel prioritering bag, at klippet trækkes frem på eksempelvis tvstationens forside – eller embedded i højt prioriterede artikler på hjemmesiden.

Udfordringen i forhold til at producere indslag til re-publicering er naturligvis at producere indslagene ”så brede og tidsløse”, at de kan passe til mange typer vinkler inden for stofområderne. Men lykkes det, er der til gengæld mange gevinster at hente i forhold til flere ’kliks’. Og samtidig fungerer indholdet som et godt supplement til artiklerne – igen og igen.

Uden tvivl et fænomen vi vil se mere til og som fremadrettet vil bruges endnu mere strategisk i den daglige produktion.

Web-tv-redaktionernes fremtidige udfordringer Web-tv er stadig et ungt medie. Selvom redaktionerne er under konstant udvikling, hele tiden bliver dygtigere og ”mere modne”, er det tydeligt, at de forskellige web-tv-medier vi i denne rapport har undersøgt stadig er små, unge redaktioner i nogle store, gamle avishuse. Da medierne for alvor begyndte at arbejde med web-tv for 3-4-5 år siden var der store forventninger til de nye muligheder og dimensioner mediet kunne medføre. Målet var mange steder, at web-tv skulle spire frem rundt omkring på de forskellige redaktioner og stille og roligt sprede sig og blive en helt fast del af den daglige produktion. At medarbejderne naturligt skulle inkorporere mediet i deres daglige virke og prioritere at bruge det i formidlingen. Reelt er dette en udvikling som (fortsat) er udeblevet eller måske endda er helt urealistisk.

De står derfor stadig i nogle helt grundlæggende udfordringer, der kan listes op som følger: • Tungt medie, der skal agere i et lynhurtigt tekstunivers • Redaktionerne skal dække mange stofområder • Små, unge redaktioner i store, etablerede mediehuse • Flere sidder som selvstændige enheder • Krav om volumen og hastighed bliver sat overfor krav om, at indholdet skal være flot produceret • Begrænsede ressourcer – og kæmper ligesom resten af nettet stadig med at finde den rette forretningsmodel Redaktionerne klør imidlertid energisk på. Der er masser af optimisme, energi og tro på fremtiden.

Og ifølge redaktørerne vil der således være sket mange nye ting, hvis en tilsvarende undersøgelse blev lavet om et år. ”Live” synes at være det helt store buzzword. Der etableres i skrivende stund web-tv-studier og videreudvikles på mobile live-setups flere steder. Også Ritzau (og AP) står over for nye initiativer på liveområdet, idet dette tænkes at kunne afhjælpe en af web-tv-redaktionernes hovedudfordringer netop nu: hastigheden og aktualiteten.

Udover “live” peger flere af redaktørerne på følgende nøglepunkter i det umiddelbare udviklingsarbejde: • (Endnu) skarpere indholdsmæssige profiler • Flere gode produktionelle alliancer • Hurtigere workflow – og yderligere ekspertise i produktionen • Udvikling af tv-universerne og ikke mindst playerne …Når uge 2 oprinder i 2012 bliver det således interessant at se, hvordan det står til med disse områder….!

32

33

Børsen TV i en brydningstid…

Ugen efter vi indsamlede data til undersøgelsen offentliggjorde Børsen, at samarbejdsaftalen med TV2 News var opsagt, og at mediets web-tv-satsning fremadrettet ville skifte karakter. Produktionen ville i højere grad blive målrettet mod mediets nye satsning – Børsens iPad-applikation, der siden er udkommet i første version d. 11.3.2011. Desuden vil web-tv være forbeholdt de brugere på nettet, der betaler for indhold, som er en mulighed på borsen.dk, for dem der gerne vil have noget særligt og ekstra.

Børsen TV har imidlertid været en spiller på webtv-markedet, siden de landsdækkende medier for alvor gik i gang med at producere denne form for indhold for 4-5 år siden. Børsen har således allerede draget sig solide web-tv-erfaringer i de 5 år, de har arbejdet med mediet.

”

Meninger, analyser og knivskarpe nyheder om især virksomheder – men også politik.”

- Jørgen Andresen, Børsen De har fra starten udmærket sig ved især tre ting: • at have en ekstrem skarp indholdsmæssig profil – økonomi og erhverv

De tre regionale medier

”

Hos Børsen er kvalitets-tv ikke noget med blinkende lamper – kvaliteten ligger i det menneskerne siger…”

- Jørgen Andresen, Børsen • at deres produktioner oftest har en varighed, der i snit er noget længere end de øvrige medier. På børsen.tv har man erfaringer, der dokumenterer, at hvis man blot rammer den rette niche med det rigtige indhold, så er det en skrøne at ting på nettet skal være ultra-korte og hurtige.

Der er ikke udsigt til at denne stil vil ændres, men Børsen har altså draget den erfaring, at mediet er og har været en tilsætningsforretning, som nu forsøges flyttet over i andre sammenhænge, hvor økonomien gerne skulle følge med. Det er en interessant konsekvens og beslutning, som bliver spændende at følge.

Men i forhold til denne rapport har det haft den konsekvens, at vi i processen har fravalgt at ind-drage Børsen TV i analyserne. Det ville være bagstræberisk at inddrage data, der illustrerer, hvordan det har været på et medie og sætte det i forhold til, hvordan det er på andre.

• at næsten alle deres produktioner baserede sig på studieproduktioner enten i form Vi havde engang et mantra, der hed max. af ”nyheds-udsen2 minutter, men så kom vi til at lave et indslag delser” eller studieinterviews og på 12 minutter, der blev set til ende af 65 pct.

-debatter af burgerne! Så lavede vi mantraet om. I dag ligger vores indslag vel i snit på mellem 5-8 minutter, men vi bekymrer os ikke så meget om længden…”

Som nævnt i indledningen adskiller de tre regionale medier, der indgår i undersøgelsen en del fra de landsdækkende og derfor beskriver vi dem her selvstændigt i følgende afsnit. Som det fremgår af mediernes ”Blå Bøger” (bilag 1, s. 38) er de ressourcemæssigt generelt noget mindre (max. 1-1½ i daglig ”manpower” – mod de landsdækkendes 3-6)– og dette smitter også af på produktionen, som det fremgår af figur 02, s. 12.

Figur 14 illustrerer imidlertid, at der også er stor forskel mellem den måde de tre regionale medier arbejder med web-tv. For det første publicerer JV tv markant flere web-tv-indslag end de to øvrige – men figuren viser samtidig, at samtlige af disse indslag stammer fra Ritzau (eller øvrige bureauer).

Ambitionen med JV tv er, at de skal producere korte, billedstærke nyheder med en meget skarp lokal profil. Mediet vil prioritere at egne produktioner skal være skarpe lokale nyheder, mens abonnementsaftaler med Ritzau skal sikre volume og landsdækkende indhold.

”

Når der sker noget, så skal vi fand’me være der… Aktualitet er sindssygt vigtigt!”

- Holger Madsen, JydskeVestkysten

Produktionelt skal der satses på kort-formater som udgangspunkt uden speak og kompliceret redigering.

I den relation forventer JV tv meget af det live-setup, som mediet er ved at teste af. Det skal Figur 14: De regionale mediers produktioner og produkikke være for besværligt at producere tionstyper web-tv-indhold. JV tv opererer med Figuren viser dels hvor mange indslag og klip de tre regionale medier hver især puben koncept-idé, der hedder ”Verden licerede i uge 2, og dels hvordan disse indslag og klip fordelte sig på produktionspå 45 sekunder”, der skal fungere som typerne en fast produktionstype og -skabelon for web-tv-journalisterne. Modsat de landsdækkende medier er målet ikke, at web-tv-kompetencerne skal forankres i en dedikeret redaktion, men derimod at alle journalister, der vel at mærke har lyst, skal producere indhold til web-tv-playeren.

”

- Jørgen Andresen, Børsen

34

JydskeVestkysten JV tv relancerede sig selv ugen inden denne undersøgelse. Derfor var de egentlig slet ikke selv gået i produktion, da data til denne undersøgelse blev indsamlet. Ritzau fylder - og vil også fremad fylde - en del på JV tv, men ambitionen er, at de egenproducerede indslag støt skal fylde mere og mere på sitet.

Siden undersøgelsens dataindsamling er JV tv selv gået i gang med egenproduktionen, og det bliver således interessant at følge mediets fremtidige produktioner regionalt i det vestjyske.

”

Journalisterne har travlt nok i forvejen, så vi skal ikke ud og lave kunst, men vi skal dokumentere, hvad der sker…!”

- Holger Madsen, JydskeVestkysten

35

Politikens Lokalaviser Web-tv-projektet blev sat i luften før finanskrisen. Ambitionerne var store med et setup, der skulle basere sig på udrykningsklare mojo-biler, der især skulle være producere nyhedsbaseret web-tvindhold fra aktuelle små og store begivenheder i lokalområdet. Og så satte krisen ind og nedskæringerne fulgte. I dag er der dedikeret én fast mand til web-tv – foruden nogle journalister, der leverer indhold ad. Hoc til universet.

Ambitionerne om ugentlig at producere over 100 indslag fordelt på de mange forskellige redaktioner er for længst udsat efter besparelserne.

Hos Politikens Lokalaviser får web-tv aldrig lov til at stå alene. En tekst vil som minimum altid ridse præmissen op omkring indslaget – og i langt de Lokalpolitik er fuldstændig dødt på web-tv – fleste tilfælde tilføres et ingen gider se på to politikere diskutere i levende kommentar/ debat-felt billeder hos os” også web-tv-publikationerne.

- Kim Belmark, Politikens Lokalaviser

”

Af de syv indslag som Politikens Lokalaviser publicerede i uge 2, var de fire egenproducerede, de resterende tre produktioner stillet til rådighed via det samarbejde JP/Politikens Hus har etableret mellem en række af medierne. Politikens Lokalaviser har således især en fungerende udvekslingsaftale med JP tv, der i ugen havde den konsekvens, at Politikens Lokalaviser lancerede tre indslag som i virkeligheden er produceret af Jyllands-Postens web-tv-redaktion.

Tidligere havde Politikens Lokalaviser abonnement hos Ritzau, men under sparerunden røg også denne aftale og herefter har indholdet primært baseret sig på egenproduktioner.

Hvad angår Politikens Lokalavisers egne produktioner er det tydeligt, at der er højt fokus på ”production value” og at typen af produktion hovedsageligt er indslag og ikke klip.

Lokalt, ”breaking” 112-stof er ifølge Politikens Lokalaviser især det, brugerne vil have. Derudover er kendisstof – med kendte fra lokalområdet altid populært. X Faktorstjerner, Reality-medvirkende, musikere, produktioner med sportsfolk bosiddende

36

i området er således oftest sikre hits. Længden af indslagene på Politikens Lokalaviser er typisk to-tre minutter – og erfaringerne er jo kortere jo bedre. Et aktuelt indslag blev imidlertid forsøgsvist produceret som et langt indslag på ca. 12 minutter, men erfaringerne herfra viser, at de ca. 12.000 brugere, der har klikket på indslaget i snit har set lidt over fire minutter.

Efter en opstart, hvor der blev skudt i mange retninger, er man i dag mere fokuseret på, hvornår web-tv skal bruges som medie. Web-tv skal erfaringsmæssigt ikke bruges til Talking Heads i dette univers, medmindre interviewet har en speciel kant eller kan vise en anden side af interviewpersonen. Mediet skal derimod kunne tilføre historien en ekstra dimension og ikke kunne skrives i tekst. ”Nyheds-dokumentation” er et nøglebegreb for stiften.dk, og er et pejlemærke i forhold til, hvordan mediet fremadrettet især vil arbejde med web-tv.

Ligesom JydskeVestkysten tror stiften.dk også på det korte format og opererer også med et format på ca. 45 sekunder.

Århus Stiftstidendes web-tv-indhold bliver især produceret af mediets stillbillede-fotografer via videodelen i deres spejlreflekskameraer – eller traditionelt skrivende journalister, der alle er udrustet med videomobiltelefoner.

Også Århus Stiftstidende eksperimenterer med tidligere nævnte produktionelle alliancer – helt konkret bringer mediet i øjeblikket en serie om Gellerup, hvor indholdet 100% er leveret af eksterne producenter.

”

Brugerne forventer jo video på de store historier – det laver alle medier jo”

- Niki Ranch Nielsen, Århus Stiftstidende

Hvordan web-tv vil udvikle sig videre i Politikens Lokalaviser-regi afhænger af økonomien. Et indsatsområde kunne sagtens ligge i øgede produktionelle alliancer, men derudover spår redaktøren især, at indhold produceret af privatpersoner og borgerne kan komme til at spille en meget større rolle i fremtiden.

Århus Stiftstidende Århus Stiftstidende, der mandskabsmæssigt er undersøgelsens mindste web-tv-projekt, publicerede i den analyserede uge fem produktioner. Alle disse var egenproduktioner - korte, nyheds- eller begivenhedsstyrede historier – alle med en klar lokal vinkel.

Stofområdemæssigt var der tale om en kombination af henholdsvis fire blødere, lokale, kultur-indslag samt et enkelt inden for erhverv. Ugens produktioner var således ikke så nyheds-prægede som normalt:

”

Hor, mord og ildebrand hitter mest! Og så AGF! Det er stort set lige meget, hvad vi laver, bare der står AGF i rubrikken, så skal brugerne nok klikke…”

- Niki Ranch Nielsen, Århus Stiftstidende

37

Bilag 1: Mediernes “blå bøger”

Berlingske (www.b.dk/tv)

Ekstra Bladet (www.ekstrabladet.tv)

Teknisk setup: Optager på kameraer af mærket SONY Z5 og NX5, redigerer på Final Cut Pro og Adobe Premiere Pro CS5. Har desuden et studie med tre kameraer og Quicklink

Teknisk setup: Optager på alt fra iPhone 4 over familie camcorders til Panasonic kameraer, der koster mellem 15.000-30.000 kr. Har desuden et studie til at optage faste programmer og live-tv i.

B.T. (www.bt.dk/bttv)

Jyllands-Posten (www.jp.dk/jptv)

Opstartsår: 2010 (her blev redaktionen etableret) Antal medarbejdere: 1 fastansat, 2 praktikanter

Opstartsår: 2008

Antal medarbejdere: 1 fastansat, 2 faste freelancere, 2 praktikanter Teknisk setup: Optager på Sony-kameraer med dv-bånd og mindre kameraer med kort, redigerer på Adobe Premiere Elements

Børsen (www.borsentv.dk) Opstartsår: 2007

Antal medarbejdere: 3 studieværter, samt 2-3 redaktionelle og tekniske medarbejdere Teknisk setup: Optager på Sony-kameraer ude af huset, redigerer på Adobe Premiere Pro. Har desuden et studie til deres udsendelser med en Tricaster til afvikling, 3 robotkameraer, 1 HDV kamera, flere pc’er til redigering, lys og en digital lyd-mixer

38

Opstartsår: 2007

Antal medarbejdere: 3 fastansatte, 1-2 praktikanter, diverse freelancere, der leverer ad hoc til siden

Opstartsår: 2007

Antal medarbejdere: Fire fastansatte og en praktikant, samt en redaktionsassistent en dag om ugen, der leverer et fast indslag hver uge Teknisk setup: Optager på Sony A1-kameraer, redigerer på Adobe Premiere Pro. Har desuden en live-taske der giver mulighed for at sende direkte fra interessante begivenheder, samt et studie til optagelse af interviews mm.

Politiken (www.politiken.tv) Opstartsår: I begyndelsen af 2007

Antal medarbejdere: To fastansatte og en praktikant (en tredje fastansat er udlånt internt i huset på nuværende tidspunkt) Teknisk setup: Optager på kameraer og redigerer på Edius 6.

39

Jydske Vestkysten (www.jv.dk/tv) Opstartsår: 2011 (genopstart 1. januar)

Antal medarbejdere: Alle journalister og fotografer med lyst til web-tv leverer. Ingen fastdedikerede web-tv-medarbejdere.

Teknisk setup: Optager på fotografernes spejlreflekskameraer med videomuligheder, samt to simple videokameraer.

Ritzau TV Opstartsår: 2007

Antal medarbejdere: 5 fuldtidsansatte og en praktikant Teknisk setup: Optager på kameraer, redigerer på Adobe Premiere Pro Kunder blandt undersøgelsens medier: Berlingske, B.T., Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, JydskeVestkysten (Børsen, Politikens Lokalaviser og Århus Stiftstidende abonnerer ikke på Ritzaus tv-produktioner)

Politikens Lokalaviser (www.lokalavisen.dk) Opstartsår: 2008

Antal medarbejdere: 1 fuldtidsansat

Teknisk setup: Optager på HDV-kameraer til 20.000-35.000 kr, redigerer på Adobe Premiere Pro

Aarhus Stiftstidende (www.stiften.dk/webtv) Opstartsår: 2008

Antal medarbejdere: Max 1 daglig ressource

Teknisk setup: Optager især på spejlrefleks-kameraer og mobiltelefoner (Nokia 6220 og Iphones), i sjældne tilfælde et lille Canon HF100

40

41

Bilag 2: Stofområder på web-tv

Bilag 3: Links til nævnte indslag og klip

Hvilke stofområder bliver prioriteret af de forskellige medier? I denne rapport har vi valgt at tage afsæt i følgende stofområder, som, skal det lige nævnes, ikke skelner mellem om det er historier fra indland eller udland. De benyttede stofområder er baseret på i forvejen kendte stofområder på medierne, hvoraf nogle i vores brug er skrevet sammen eller omdøbt:

(I kronologisk rækkefølge) ”Mød Dr. Død og hans udstillede lig” http://politiken.tv/nyheder/videnskab/ECE1163736/moed-dr-doed-og-hans-udstillede-lig/

• Politik - Historier fra og om det politiske liv. Eksempel fra uge 2: Lene Espersens afgang.

• Erhverv - Historier om firmaer og erhverv, herunder eventuelle økonomiske historier. Eksempel fra

”Sådan forfører ejendomsmægleren dig” http://jp.dk/jptv/nyheder_erhverv/bolig/article2302627.ece

• Underholdning - Historier om kendte, musikere, skuespillere m.m. Eksempel fra uge 2: Kommentarer fra Michael Jacksons fans

”Rådyrhjerner kan afsløre mystisk sygdom” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15382

uge 2: Stine Bosse valgte at trække sig tilbage

• Kultur / Livsstil - Kulturhistorier om fx nye film, bøger eller udstillinger (herunder hører dog ikke trailere til film, som vi kategoriserer som Underholdning), samt livsstilshistorier om fx mad og træning.

Eksempel fra uge 2: Udstilling med dr. Død og tips til hvordan man undgår skiskader • Bagsiden - De skæve historier. Eksempel fra uge 2: Den skeløjede pungrotte med stigende popularitet • Sport - Historier fra sportens verden fra fodbold over bordtennis til badminton. Eksempel fra uge 2: Håndbold-VM • Ulykke / Katastrofe - Historier om ulykker, fx biluheld, eller (natur)katastrofer som oversvømmelser, jordskælv el.lign. Eksempel fra uge 2: Oversvømmelserne i Brisbane, Australien • Krimi - Historier om kriminalitet. Eksempel fra uge 2: Skyderiet i Arizona • Royalt - Historier om kongehuset (og udenlandske kongelige). Eksempel fra uge 2: De royale tvillinger kom hjem fra Rigshospitalet • Forbrug - Historier til forbrugerne om biler, IT og teknik, privatøkonomi, boliger m.m. Eksempel fra uge 2: iPad’en får konkurrence

”Dumme duer til grin i forruden” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15362 ”Kvinde bliver her reddet fra enorm mudderbølge” http://politiken.tv/nyheder/udland/ECE1167620/kvinde-bliver-her-reddet-fra-enorm-mudderboelge/ ”Se det igen: Konservative på slap line – og Lene er glad!” http://ekstrabladet.tv/flash/article1423786.ece) ”Her er de royale tvillinger” http://www.b.dk/tv/480/15486) ”Her flygter Henriette Kjær fra B.T” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15483 ”Eksklusivt: Prinsessens nye kæreste?” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15476 “Nyt nethit: Se den tykke disko-dronning” http://www.bt.dk/bttv/clip/1/15388 ”Sådan bør du aldrig rydde sne” http://jp.dk/jptv/nyheder/utroligt/article2304083.ece

42

43