Kapitel 41 Rejseklar igen Torsdag den 1. februar. M. studerer i Meddelelser om Grønland for at se, hvorledes forholdet er langs kysten. Jeg har hugget en del brænde i dag. Fredag den 2. februar 1912. Skudt to ræve i dag (en blå og en hvid). M. har gravet den lille slæde frem. Den var nede ved stranden, og da isen, efter at vi i efteråret forlod dette sted, har været i bevægelse, var den kornmet i klemrne mellem et par isstykker uden dog at være kornmet videre til skade. Opstanderne var knækket, men kan repareres nede på Bass Rock. Lørdag den 3. februar. Kaptajnen har været syg, galt med hovedet og maven. - Jeg har skåret en del skært kød af, som skal med til Bass Rock, desuden hugget brænde. Det blæser en storm i dag. Jeg har af den grund brugt et par kasser fra min køje til brændsel. Har nu igen mas med rævene. I aftes begyndte de at skrabe udenfor. Jeg stod op af køjen for at se, hvad der var på færde, ikke mindre end 3 ræve var i gang med kødet, kunde dog ikke skyde nogen, da de var meget sky. Efter igen at være kornmet i køjen, var der een oven på huset, vi lod den gå, da der ikke var store udsigter til at få den. Søndag den 4. februar. Vi har båret kasser ind i huset. Desuden har vi skudt på en bjørn, der kom spadserende forbi pynten, vi den dog ikke, da belysningen ikke var god og afstanden lang, så der blev kun opnået at såre den. Mandag den 5. februar. Jeg har gravet de sidste kasser frem af sneen og stillet dem udenfor døren klar til at sætte dem ind. M. har skrevet brev til komiteen. NB. har flået 2 ræve og skudt een. Tirsdag den 6. februar. Kapt. Mikkelsen er begyndt at sy kamikker, topstykkerne af renskind, bundene af moskusokseskind, vi håber, at de bliver varme at gå i. Jeg har hele dagen braset lobescoves, som vi skal spise herfra til Bass Rock. Onsdag den 7. februar. Solen er her igen, vi så den i middags, ganske vist nede ved horisonten helt firkantet, men nu varer det gudskelov ikke længe før den står højt på hirnlen. Kaptajnen har fået et par kamikker færdige, de ser vældig gode ud. Jeg har haft hovedpine, men nu til aften er det i aftagende. Torsdag den 8. februar. I formiddags var vi en tur oppe i land, solen var fremme, og der var to deroppe. Onsdag den 13. februar. (Depotet, Bass Rock) Ankom hertil i går kl. 5 eftermiddag efter 3 dages slædetur fra Shannon. Vi havde en drøj tur herover, da vor slæde var tungt lastet, ca. 450 pund. Men vinden har været god og derfor hjulpet os en del. Dog måtte vi losse det halve af lasten, da vi kom ind i skruningerne, ca. 2 kvtm. fra land, i dag har vi hentet det efterladte. Vi begynder at få meget at bestille med udrustninger til turen sydpå. Kaptajnen har i dag begyndt at reparere slæden. Torsdag den 14 februar. M. repareret slæden, blev omtrent færdig med den. Jeg har ryddet op i huset Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
154
samt vasket et par håndklæder. Vor første ræv har været her fra vi kom, er meget tarn. I dag har den været helt herinde i huset. Fredag den 15. februar. Vasket to uldtrøjer, to underbukser og 7 par strømper. M. har arbejdet på sneskoene og fået det ene par færdige. Vejret fint, men vedbliver dog med at være meget koldt under minus 32 c., blot det vil stige lidt, før vi går herfra, da det ellers bliver en kølig tur. Ræven har atter været herinde, vi fangede den ved at trække døren i. Den fik lov til at gå kort tid efter. Lørdap den 16. februar. En overraskelse fra morgenstunden, da jeg tog temperatur, viste det sig, at den kun var 7 c. frost, et par gange i dagens løb var den 4 1/2 c. Det var nyt for os. Døren har da også stået åben hele dagen, til stor glæde for ræven, der har haft travlt med at undersøge gulvet nærmest døren, den er nu så tam, at den tager maden af fingrene på os. M. har arbejdet pa sneskoene, jeg har lavet primusapp. i stand, samt undersøgt, hvor lang tid den var om at brænde ud, og hvor lang tid det tog at lave kaffe, da det er meningen, at vi på turen vil drikke kaffe midt på dagen. Søndag den 17. februar. M. har syet 2 par underbenklæder af tæppetøj, og har desuden vasket os over hele kroppen, hvad vi i høj grad trængte til, vistnok er det et halvt år siden der har været vand på vore kroppe. Mandag den 18. februar. Havde i morges et besøg af 3 bjørne, men det var på et meget uheldigt tidspunkt, nemlig ligesom vi stod op af køjerne, og af den grund fik vi da heller ingen. Jeg opnåede kun at se de to forsvinde ud på isen. Senere på dagen var vi en tur ovre på Pendulumøen, og fandt en eskimoisk fælde eller kødgrav. Desuden har vi fundet en del husruiner på sydvestpynten af dette skær, men er de meget gamle, så er der næppe sandsynlighed for, at finde noget i dem. Har i eftermiddag vasket 2 uldtrøjer og 2 par underbenklæder, M. har repareret sin sovepose. Tirsdag den 19. februar. Endskønt vi har meget at bestille, var det os umuligt at modstå fristelsen at gå en tur i det smukke vejr her til morgen. Pendulumøen var målet for turen, i dag var vi helt oppe på højlandet, hvor der blev skudt to ryper, vi så to til men kunne ikke komme dem pa skudhold. I eftermiddag har vi stuvet kasser ind i huset nr:2. Kaptajnen har desuden syet et par pelsvanter, og jeg har fyldt petroleum på dunken, der skal med syd på. Ræven holder sig stadig til huset, og morsomt er det, så tarn den er blevet, når man fløjter, kommer den straks springende, og tager kødet ud af fingrende pa os. Onsdag den 20. februar. Stuvet hus nr:2 fuld af kasser, og resten af kasserne her ind i beboelseshuset. Nu er vi snart klar til at forlade dette sted, det bliver rart, vi har også været her længe nok. Torsdag den 21. februar. Arbejdet på udrustningen til slædeturen. Kapt. Mikkelsen har efterset teltdugene. Jeg har pakket provianten. Det vejer til, så håber vi at kunne køre det. Fredag den 22. februar. I dag har vi prøvet slæden, det meste af vort grej var lastet på den. Gik nogenlunde, men dog langt fra af sig selv, hvilket man selvfølgelig heller ikke havde ventet. På jævnt føre er det ingen sag, særlig når det er sneføre, værre er Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
155
det i skruningerne, da slæden, når der er en smule ujævnt vælter meget let. Men vi venter ikke at få meget skrueis pa turen. Men under alle omstændigheder forsøger vi nu lykken. Vi kan ikke sige noget efter et par dages slædning, hvordan det går. Den 1. marts går vi herfra. NB. skød i dag en rype, da vi nu havde 2 stk. spiste vi den ene i aftes. Smagte forbandet godt. Nu håber vi snart at få et par stykker til. Lørdag den 23. februar. Vi blev enige orn at gå en tur på jagt cg forlod huset kl. 10 fm. rned kurs mod Pendulumøen. Vi gik op på højlandet, så snart vi fandt et opstigningssted, og var i dag oppe på det højeste sted, vi kunde finde. – Landet deroppe var næsten snefrit, morsomt var det at se, hvorledes vinden havde undergravet snefanerne, så der kun var snestykker tilbage, som så ud, som de var smidt ned med en skovl. Af vegetation fandtes næsten intet, det er det dårligste land, vi endnu har været på. Men traf trods det to harer, som begge blev skudt. Vor lille jagt og spadserertur kunde nemt havde fået et slemt efterspil, idet M. rutschede ned ad snefanen, der var beregnet til nedstigningen. Fra en højde af ca. 400 m, kørte han ned med en fart, der er umuligt at beskrive. Jeg fik i tide bremset rned min bøsse, det varede ti minutter om at komme ned, hvad M. havde klaret på et par sekunder. Heldigvis slap han godt fra det. Og efter en tur på 4 timer nåede vi huset. Ræven kom os i møde ude pa isen, det så ud som han vilde fortælle os noget, at alt stod godt til hjemme. Søndag den 24. februar. Vejret har i dag ikke været så godt, som sædvanligt, derfor har vi opholdt os inde. M. har lavet sejlet til slæden. Jeg har arbejdet pa vore kamikker. Mandag den 25. februar. Vejret ser stadig truende ud, det vil ikke rigtig blive til noget med stormen, Kapt. Mikkelsen har skrevet breve. Jeg har repareret vore geværer. Skal snart til at få skrevet et par breve, men det kniber for mig at få begyndt. Tirsdag den 26. februar. Så fik vi da stormen og har derfor opholdt os inde hele dagen. M. kopierede observationsbøgerne. Jeg har benyttet fridagen til at skrive 3 breve. Onsdag den 27. februar. Blæser endnu i dag, men ikke nær så meget som i går. Der var to ryper hernede ved huset i morges, jeg skød den ene, glæden varede kun kort, ræven snappede den lige for næsen af mig. Selv om vi begge løb som vilde efter den, lykkedes det ikke at fange tyven. En halv time efter stod ræven atter udenfor, døren, med blod på hele forkroppen, så der var ikke spor af tvivl om, hvilken vej rypen var gået. I eftermiddag har jeg stuvet kasser op til nordenden af huset, så de er klar til at sættes herind, før vi skal gå. Torsdag den 28. februar. Vi har gjort os klar til en mindre slædetur herfra til Hvalrosø for at se, hvorledes det derværende depot ser ud og samtidig se, hvorledes slæden går, dersorn vi ikke kan køre 10 kvtm. om dagen, kan det ikke nytte at køre til Kap Walton, vi vil da forsøge med skib (båd). Mandag den 30. marts (Bass Rock). Ankom hertil i går efter en tur på fire dage. Depotet på Hvalrosø var borte i følge en beretning fra en skipper. Og har derfor ikke haft stor udbytte af turen. Sælfangeren "Laura" havde også været der sidste år, vi fandt en beretning fra jagtselskabet, som havde lejet skibet. - Turen til Dalton har vi opgivet, da slæden går for tungt, det bliver umuligt for os at slæde 10 kvtm. pr. dag selv på så god en is, som vi har haft på denne tur. Afgår nu herfra en af de første dage Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
156
for at gøre båden klar og vil så forsøge at komme ud med den. Og håber på denne måde at nå et godt resultat. Tirsdag den 4. marts 1912. Har i de sidste dage været meget forkølet, og er ikke bedre i dag. - Men håber, at det snart går over, da tiden ikke tillader os at blive liggende ret mange dage. Vi skød 2 harer på hjemturen fra Bass Rock, af en flok på 10-12 stk. i dag har vi spist den ene. På turen så vi endvidere 2 bjørne, men de var meget sky, men da vi endvidere ikke kunne køre skindet hertil, gjorde vi ingen forsøg på at få fat i dem. Temperaturen bliver stadig ved at stå lavt, fra minus 30-36 c., vi venter derfor på, at det snart bliver varmere. Onsdag den 5. marts 1912. Samlet en del grej sarnmen, som vi skal have med til Shannon. M. har skrevet rapport til komitéen. - Vejret stadig blæsende og koldt. Jeg er stadig forkølet, jeg frygter for om det muligvis er skørbug, men kan da ikke tro, det er sådan fat med mig. Vi blev enige om at gå ud med båden ca. 1. maj, vi vil ikke gå før, da det frygtes, at nyisen på et tidligere tidspunkt vil volde os kvaler. Torsdag den 6. marts 1912. Blæst hele dagen fra nord. Temp. minus 28°c. Tiden går langsomt, vi må nu snart til at tænke på at komme af sted. Vi skal hjem til vinterhavnen for at hente noget tøj o.s.v. der skal med på bådturen. Desuden er der en strækning på ca.10 kvtm, som båden skal køres, før den er nede ved depotet. Min forkølelse vedblive stadig desværre, men er dog bedre i dag. Fredag den 7. marts 1912. Tåget fra morgenstunden, og vejret har været dårligt hele dagen, opholdt os inde. M. har været på kontoret, jeg har som sædvanlig været kok. Lørdag den 8. marts 1912. Det blæste fra morgenstunden, men op ad formiddagen blev det stille. Og vi bestemte os derfor til at slæde halvdelen af vort grej over skruningerne. Kl. 10 fm. forlod vi huset, kl. 1 ½ em. var vi her igen. Ude på den jævne is står nu den store slæde lastet med 1 dåse ærter, 1 rned abrikoser, 45 pund pemmican, riffelpatroner samt en del tøj. Søndag den 9. marts 1912. Har i dag sat kasser ind i huset, og vi er klar til at forlade dette sted for at gå til Shannon. Vi har i grunden haft det rigtig godt her i vinter, men jeg håber dog, at det er sidste gang, vi overvintrer på Grønlands østkyst. Min forkølelse er nu ved at være ovre, bare den ikke kommer igen, når vi kommer ud på turen herfra og til Shannon. Vi har de sidste dage haft sydlig vind, og der er meget åbent vand bade mod nord og syd. Temperaturen har de sidste par dage været en del højere end sædvanlig ca. minus 24 grader. Mandag den 10. marts. Det er storm og snevejr. Vi skulde ellers have været af sted i dag, men måtte pænt blive, hvor vi er. Dagen er gået langsom, men vi har heller ikke været udenfor. Vi ønsker meget, at vi havde den 1. maj, og båden ude på isen, men det går jo ikke altid, som præsten prædiker, og derfor må vi give tid. Blot den nyfaldne sne ikke gør føret herfra og til Shannon tungt, da vi får et tungt læs at køre med. Da jeg i eftermiddags stak hovedet ud af døren, så jeg en ræv, og jeg syntes bestemt, at den havde en snor om halsen. Dersom dette er rigtig, må der være mennesker i nærheden, og forhåbentlig ankommer de i så fald, før vi forlader Shannon i båd, Jeg blev i den grad forbavset over det uventede syn, at jeg nær havde skræmt livet af M. Han fortalte mig siden, at håret ligefrem rejste Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
157
sig på hovedet på ham, da jeg råbte: ”Der er andre i nærheden". Men før han kom hen til døren, var ræven desværre så langt borte, at man ikke kunne se, om den havde bånd om halsen eller ej. Kedeligt var det, da jeg sikkert havde set forkert. Tirsdag den 11. marts. I morges var det ved at klare op, men senere blev det atter skyet, om eftermiddagen begyndte det at storme, det værste vi endnu har oplevet her vinter, og det har ikke blæst stærkere sidste vinter. Har haft en drøj tur med at hente kul, ellers haft det ganske godt. M. begynder at blive utålmodig, og er meget bekymret over, at det er sådan et stormvejr. Han frygter, at vi i år vil få nogle svære jævndøgnsstorme, der måske vil lægge os hindringer i vejen, nu da vi skal til at gøre forberedelser til bådturen. Men vi håber begge, at frygten er ubegrundet. Onsdag den 12. marts. Det har blæst stærkt hele natten og dagen med, jeg var ude efter kul, men ellers ikke udenfor en dør. M. har skrevet brev, jeg har fået tiden til at gå med læsning og rnadlavning. - Vi begynder nu at længes efter at komme af sted, men må pænt vente til vejret forbedre sig. Torsdag den 13. marts. Stærk opklaring her til morgen, men det blæste temmelig hårdt fra nord, og derfor er vi endnu her pa Bass Rock. Kaptajn Mikkelsen opdagede i morges sporet af en ræv udenfor huset, den må har haft snor på, da der overalt i den bløde sne var mærker af en stang (tynd metaltråd e.l.), hvor ræven havde gået. Det begynder at blive spændende dette her, vi vil nu gøre alt for at få fat i ræven, og få vished om, der skulde være andre ræve her omkring. Skød en blåræv i eftermiddags, den gik og rumsterede heruden for huset. Pelsen tog vi af, og vor tamme ræv er slæbt afsted med kroppen, velbekommen. M. har et par gange haft næseblod. Og desuden er der en knude neden for øret, der er meget øm ved tryk, vi er ikke glade for, at det måske er tegn på skørbug, men forhåbentlig er det ikke så slemt. I det mindste er det godt vi er her og ikke på slædetur. - Har talt meget om sandsynligheden for der er skib herinde. Det kan ikke nægtes, at det er en behagelig tanke. - Har været på en mindre tur til fjelds for at se, hvordan is og vand så ud mod nord. Der har været stor pres på isen alt nyis er mast sammen, der er rneget vand i retning af Shannon og ud til søs.
Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
158
Kapitel 42 Kluddermikler Fredag den 14. marts 1912. Storm og snevejr, jeg synes det tager meget lang tid denne gang, før det igen er godt vejr. Men det var da godt vi ikke gik i går morges, vejret var nogenlunde, og vi havde omtrent bestemt os til at forlade huset. Samtalen i dag har drejet sig om rævene. Jeg vil derfor forsøge at skrive hvorfor jeg tror, at der er et skib derinde. Rævenes navne er: no.l ”Fis”, tam ræv, fanget den 10. januar, løb fra os den 22. samme måned. Så den igen 2 dage senere udenfor døren. Den havde mærker af halsbåndet. En mindre sort rand omkring halsen. - Vi så den ikke igen før ankomsten hertil fra Shannon, men fra den tid har vi set den hver dag. Senere er tilføjet: "Denne ræv blev skudt den 15. marts, det viste sig det ikke var vor egen ræv. Altså har denne ræv kun været her fra vor ankomst hertil fra Shannon. Se dagbog fra den 1. marts. no:2 ”Prut”. Fanget den 24. januar, løb fra os den 28. samme måned. Da den undløb, havde den en læderrem om halsen, hvor der var fastgjort en kobberstang. Ræv no:3 "Halsbåndet". Den 22. februar sad vi herinde i huset, og ved at se ud gennern ruden så vi en ræv kornme løbende ned ad snefanen med kurs mod huset. Vi udbrød omtrent på samme tid: "Men den har jo halsbånd på”. Da vi kom ud, blev ræven meget sky og højt gøende løb den tilbage. I kikkert så M. den endnu engang tydeligt, denne gang var der ingen tvivl om at den havde bånd omkring halsen og en snip stak op i nakken. Ræv no: 4. Den 24. februar så vi igen en ræv lige udenfor vinduet. Denne ræv bar tydelig mærke af et halsbånd på halsen, og det så ud som den nylig havde tabt båndet. Samme ræv så vi flere dage i træk, og for hver dag blev mærket om halsen mindre og langt fra så sort, som første gang den viste sig. Ræv no: 5. Den 10. marts så jeg atter en ræv uden for døren og til min forbavselse, havde den et bånd hængende ned mellem forbenene. Den løb, da jeg åbnede døren, men standsede atter på 20 skridts afstand. Jeg så nu tydeligt båndet eller stangen, men derimod ingen mærker omkring halsen på den. Da Kapt. Mikkelsen kom ud, var ræven oppe på snefanen, dog ikke længere borte, end jeg kunde se båndet, der i en bue gik fra rævens hals og ned under dens forben. M. kunne ikke se noget, så tænkte vi derfor ikke mere på det fænomen. Ræv no: 6. Denne ræv synes vi ikke at havde set før, men tydelig fodspor af den. Den 13. marts så M. spor udenfor nuset, han havde nær fået et slagtilfælde, da han her, hvor han havde gået, så mærker af en slæbende stang. Går man ud fra, at ræv no. 5&6, er samme dyr er ræv no. 2-3-4- ligeledes den samme ræv nemlig ”Prut”. For tænkes kan det dog, at "Prut" har fået halsbåndet af sig, endskønt det er mærkeligt, da tampen, der stak ud gennem spændet, var surret ned til remmen, med et tyndt kobbertråd, så har vi "Fis" tilbage, den har vi et godt tegn på, nemlig, at den har en dårlig tand i undermunden. Til slut er der så dyret med stangen, det er vistnok det rimeligste, at det en ukendt ræv, for hvor er halsbåndet? Det kan umuligt være en læderrem, da hårene ikke er så lange, at de kan dække båndet helt. Er det nu alligevel "Prut", så er dyret med halsbåndet og mærket om halsen ikke ”Prut ". Altså kan jeg ikke få andet ud af det, end den må være en fremmed ræv til stede og andre mennesker i nærheden. Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
159
Lørdag den 15. marts 1912. Det Oliver mere og mere besynderligt med rævefænomenet. Vi dømte i dag "Fis" til døden. Kapt. Mikkelsen, skød den. Grunden var den, at der under de nuværende forhold er umuligt at have den løbende herude. Der må også gøres alt for at få fat i den ræv med stangen. Så kommer det besynderlige. ”Fis” er ikke ”Fis". Den ræv, som blev fanget den 10. januar, havde som før omtalt en dårlig tand i undermunden, og den vi skød blev omhyggeligt undersøgt i munden, det viste sig at alle tænder var gode. - Hvad er det så for en ræv? Skulle det nu være en vild ræv, der ved vor ankomst hertil, tog imod os ude på isen, og dagen efter gik herind i huset til os, er næsten utænkeligt. Når dertil kommer, at den i de første dage så meget forpjusket ud, og først lidt efter lidt blev ren, må vi gå ud fra, at ræven har været fanget før. -.Vi havde selvfølgelig lagt nøje mærke til rævens opførsel, da den så at sige var et medlem af familien. En ting har vi særlig været forbavset over, nemlig, at den aldrig var rolig. Om der var nok så god mad foran den, skulle den af og til op på et højt sted for at spejde omkring til alle sider, og da først tog den fat på maden igen kun ganske kort, så op igen, vi har også talt om, at der må være et bestemt dyr, der forfølger rævene, men kun i dette ene tilfælde kan der være noget, der passer. De andre ræve, der er set, har ikke bekymret sig det ringeste for omgivelserne. Jeg har her på Shannon gennem et hul i døren stået flere minutter og kigget på ræve, der var i gang med at æde, de har derimod ikke set sig om en eneste gang. Først når døren blev åbnet løb de. M. har fundet efter vor mening en god forklaring på "Fis" opførsel, og går ud fra at den har været fanget før, og det er hunde, som dyret har skræk for. Hvad der også er rimeligt, at der om bord på skibe. der formenes at overvintre her i nærheden, har været en eller flere hunde om bord. For at det skulle være en almindelig hval- eller sælfanger, der er herinde, kan vi næsten ikke tænke, da de mennesker sikkert ville slå rævene ihjel i stedet for at holde dem i fangenskab. Er det derimod ”Laura”, er der ingen tvivl om, at ”jagtselskabet” har hunde om bord. Nu begynder det næsten at løbe rundt for mig, og i aftes begyndte jeg at tale med M. om, at det skulle vel ikke være vore nerver, det er galt med. I nogen tid hørte han opmærksom på mig, og til slut eksploderede han af latter, da foretrak jeg at slutte samtalen af frygt for M’s helbredstilstand. – Men hvor er ”Fis”, den ræv der af os blev fanget den 10. januar, og hvorfor kom den ikke senere? Jeg har tænkt mig, at den måske er fanget af de andre i den tro, at det var deres ræv. For at det skulle være ”Fis”, der den 24. februar viste sig uden for vor vindue, er umuligt. Hvor kan en ræv, der kun har været fanget i 12 dage, komme til at se sådan ud? Og det til med kun en måned efter, den slap fra os. Jeg tror derimod at den tamme ræv var vild ved vor ankomst hertil, og det var "Fis", der viste sig den 22. og 23. februar, og "Prut” den der slæber med stangen, da får jeg det til at passe. Men man må bruge sin fornuft, og den siger, ræven der viste sig udenfor vinduet den 24. februar er ikke "Fis". For hvor kar dyret efter én måneds forløb være så forpjusket, trods den 2 dage efter at være undløbet, sås på en af stand ; af knap 10 skridt. Er det den samme ræv, da passer min formodning om nervernes uorden, og alt hvad vi ser vil vise sig anderledes for andre rnenneskers øjne. Det sneer stadig, men stormen er holdt op. Gud ved, hvor længe dette vejr vedbliver. Har stillet rævefælden, måske kan vi af den vej være så heldige at få mystikken om rævene opklaret. Andre ræve vil vi nu binde en patron, indeholdende en beretning, om halsen og derefter atter lade dem gå, - Vi har Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
160
foreløbig bestemt os til at blive her indtil den 20. denne måned. M’s helbred er stadig ikke så godt, men det bliver dog ikke værre. Søndag den 16. marts 1912. Det er umuligt at få rævetankerne ud af hovedet, jeg vender og drejer, tror og tvivler, så det er gru. Men stadig bliver resultatet, at der må være skib herinde. Da jeg i nat ikke kunne sove, og som følge deraf igen tænkte på ræven, kom jeg i tanke om, at ræven med stangen og ræven med mærke om halsen, ikke kunde være det samme dyr, vi fangede i januar måned. Thi det er efter min mening umuligt, at ”Fis”, der kun havde været i fangenskab i 12 dage, skulle have så tydeligt rnærke på halsen af læderbæltet.Og "Prut", der har samme læderbælte om halsen, og som slæber med stangen endnu, så at sige ikke har noget mærke efter remmen. Det har sneet lidt i dag, men først hen ad aften blæste det op. Vi har været en mindre tur i fjeldet for at se ud over isen og vandet. Der er åbent vand ca. 1 engl. mil fra land der strækker sig mod nord, helt op til Shannon Island, og ud til søs så langt vi kunne se. Mod syd ligger der store flager af nyis, og den er adskilt fra landjorden ved et smalt stykke åbent vandet. Mandag den 17. marts 1912. Ræven med stangen har igen været her i nat. Kpt. Mikkelsen hørte den i morges. Purrede rnig, men da jeg vågnede var den der ikke, og da der var meget rnørkt, stod jeg ikke op af køjen, da jeg så gik ud af huset senere, så jeg at falddøren til fælden var nede, men ingen ræv i den, men derimod mange spor og mærker af den slæbende stang omkring, i nærheden af fælden. Maden udenfor var også væk. Ved middagstid forlod jeg huset, og gik ud til den fremkørte slæde, dels for at se, om dyrene havde gjort attentat på den, men også for at hente en dåse smør, den artikel er også ved at slippe op for os. Sporet derud var ikke til at følge, jeg fandt dog slæden uden vanskeligheder, ræve havde selvfølgelig besøgt stedet, og den skade forårsaget af dem, kan nævnes ”14 pund pemmican ædt eller bortført. 7 pund grøntsager strøet om til alle sider. Sennegræssækken revet itu, så alt sennegræs var blæst væk, reservetaske taget ud af proviantkassen, men vi fandt den ved slæden. Brødsækken med indhold slæbt ca.10 skridt fra slæden, men så dog ud som indholdet var urørt. Det var, hvad jeg kunne se. Selv slæden var næsten sneet ned, så når sneen bliver skovlet bort, opdager man måske at de sataner har anrettet yderligere skader. - Det var en drøj tur, der kommer masser af sne, der samtidig er så blød at jeg næsten gik i til halsen. Vi håber at solen i løbet af et par dage vil fordampe en del del af al den sne. På vejen derude, så vi et frisk bjørnespor, den er gået rundt om skæret i en afstand af ca. ¼ engl. mil. Tirsdag den 18. marts 1912. Ræven udeblev desværre i nat, men vi håber, at den snart indfinder sig, da fælden nu er sat i glimrende stand. Kapt. Mikkelsens sygdom vil ikke fortage sig. Han er stadig ophovnet på den ene side af hovedet og føler sig træt og utilpas. Efter at jeg i aftes var i køjen, begyndte det at værke i mine ben. Vi er ikke stolte af vor helbreds-tilstand,og frygter stadig for skørbug. Det er nogen grimme tanker, men det hiælper på det, at vi tror, der er skib herinde. Bare vi dog også snart kunne få fat i ræven med stangen, maske har den en beretning på sig. Det har hele dagen blæst hårdt fra syd. Temp, fra minus 25-17 grader. Onsdag den 19. marts 1912. Det er stadig dårligt vejr, i nat blæste det voldsomt, det er ikke blevet bedre, dog glade for vi ikke er på slædetur. Kapt. Mikkelsen skriver hele dagen, jeg kunde selvfølgelig følge hans eksempel, jeg kan bare ikke Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
161
få begvndt, er i det hele taget ingen helt, når det kommer an på at skrive. Ræven har ikke været her endnu, ja vi har sågar ikke engang talt om den. Alt bliver desværre kedeligt i længden. Torsdag den 20. marts 1912. Nu har vi endelig fanget en ræv, og denne gang er vi sikker på, at det ”Fis”, det viser sig. nu, at det var den samme ræv, vi så udenfor vinduet den 24. februar, men hvorledes skal man forklare, den dengang så ud som om den havde fået halsbåndet af sig for nylig, og så så pjusket ud, end da den løb fra os den 22. januar? Desuden har den stadig et bredt mærke om halsen, samtidig synes vi, det er for bredt til at være fremkommet af læderremmen. Ud over mærket af remmen, er der ikke noget, der tyder på, at den har været fanget. Han var fuldstændig ren på kroppen. Det er nu mærkeligt, hvordan i alverden kan han blive så ren fra den 24. februar til den 20. marts, mens den trods det var langtfra var så beskidt og forpjusket, da den løb fra os den 22. januar. Og den nu tilmed var så beskidt og uren den 24. februar? Skal man forklare det fænomen, må man vel nærmest gå ud fra, at ræven i mellemtiden har været fanget af andre og så undsluppet. Måske har de andre set, at den har været fanget før, og derfor har givet den et bælte om halsen og ladet den løbe igen. Og kan det passe, da er det samme dyr, som blev set den 22. februar med halsbånd på. Hvad hjælper det i grunden, at vi spekulerer og gransker? Vi er dog lige vidt. Det klogeste er nok at have tålmodighed og vente, for er der mennesker derinde, kommer de sikkert herop. Har ryddet op herinde i huset, det trængte det også til, der var ikke mindre end to kasser fulde af snavs og aske, der blev båret ud.
Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
162