19.000 frivillige hjælper hele danmark - Ældre Sagen

Page 1

19.000 frivillige hjĂŚlper hele Danmark

1


Frivillige yder og nyder Ældre Sagen får flere og flere frivillige. I 2010 var der 10.000 og i dag har knap 19.000 valgt at yde en frivillig indsats i Ældre Sagens 215 lokalafdelinger. Vi engagerer os lokalt og hjælper lokalt. For nogle mennesker er det nærmest et frivilligt fuldtidsjob, for andre er det måske 4 timer om ugen. Det er lysten til at hjælpe andre, der driver værket. De mange frivillige inviterer nye mennesker med ind i fællesskabet – og får selv stor glæde af at være noget for andre. Ældre Sagen har ca. 11.000 frivillige på det sociale område. De når ud til mellem 60.000 og 70.000 ældre på plejehjem, ældre i eget hjem, ældre der kommer til lokale arrangementer og ældre andre steder. Man behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at få en besøgsven. Og man behøver ikke være medlem af Ældre Sagen for at blive frivillig.

2

LOKALAFDELINGER

Vi er i hele DANMARK Ældre Sagen er en medlemsorganisation baseret på frivillige kræfter og lokalt engagement. Vi er organiseret i 215 lokalafdelinger, som er fordelt over hele landet. Find dem på aeldresagen.dk/lokalafdelinger 32


Det trygge fællesskab Vi har godt 5.000 besøgsvenner, der skaber kontakt, hyggelige stunder og nære samtaler med ældre, der er blevet alene og ældre, der har svært ved at komme ud. I stedet kommer vi til dem, der bor alene eller på plejehjem. Vi har 300 frivillige spisevenner, der fx en gang om ugen spiser frokost sammen med ældre, der bor alene. Det modvirker undervægt og ensomhed.

Ældre Sagen har været med til at stifte Folkebevægelsen mod Ensomhed, der i dag omfatter ca. 75 foreninger, virksomheder, kommuner mv. Folkebevægelsen bryder tabuet om ensomhed, og hjælper mennesker med at mødes og knytte venskaber. Helt konkret arbejder Folkebevægelsen på at halvere antallet af ensomme danskere inden 2020. FME arrangerer også den årlige kampagne ”Danmark Spiser Sammen”-kampagnen i uge 17.

Vi har ca. 1.300 frivillige, der ringer rundt og siger ’godmorgen’ til 12.000 ældre, der bor alene. Det lille tryghedsopkald kan være den eneste kontakt, ældre har med andre den dag.

3


En tur i det blå Ældre Sagen har 1.100 frivillige, der tager ud på plejehjem og inviterer ældre i kørestol ud på tur i den friske luft. Nogle af dem er mennesker med demens, men de har stor glæde af at komme ud og opleve de forskellige årstider.

Ældre Sagen er medstifter af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark. Indtil videre er 11 organisationer med. Formålet er at skabe demensvenlige handlinger i hverdagen i lokalsamfundet.

En at holde i hånden Ældre Sagens vågere sørger for, at døende mennesker ikke ligger alene. Vågere kan også aflaste de pårørende. Der kan være tale om timer, dage eller uger. Vågerne opfylder behovet for at have en, at holde i hånden til allersidst, en samtale om døden, at læse i Bibelen og synge sammen. Vågetjenesten kommer i private hjem, også når hjemmet er en del af et plejecenter eller plejehjem. De frivillige i vågetjenesten har alle gennemgået et kursus, har tavshedspligt og er omfattet af Ældre Sagens ansvars- og ulykkesforsikring for frivillige. Der var 548 døende og deres familier, der fik hjælp af vågetjenesten i 2016 - ofte i et lokalt samarbejde med Røde Kors.

4

Den, der har mistet, kan få brug for hjælp og støtte til at bearbejde sorgen. Og det er ikke altid, at familien eller venner kan rumme smerten over en ægtefælles død. Her kan man få hjælp og støtte gennem Ældre Sagens sorg- og livsmodsgrupper. Man deler sin sorg med andre i samme situation, og der er eksempler på, at gruppen eksisterer i mange år. Sorg- og livsmodsgrupper arrangeres af frivillige i Ældre Sagens lokalafdelinger. De har alle gennemgået et kursus, så de kan hjælpe mennesker i sorg. Frivillige har tavshedspligt.


Ane Bobjerg er frivillig i Ældre Sagen. Hver mandag er hun i Børnehuset Kvaglund i Esbjerg for at lege sproget ind i børnene ved hjælp af blandt andet billedlotteri, huskespil og vendespil. FOTO: JONAS AHLSTRØM

36

Vi gi’r det videre Ældre Sagen har 550 frivillige i skoler og børnehaver, der er i kontakt med i størrelsesordenen 5.-6.000 børn. De hjælper til med lektier, i skolekøkkenet, med at spille spil og hygge. Ane Bobjerg er hver mandag frivillig i Børnehuset Kvaglund i Esbjerg. Hun leger sproglige færdigheder ind i

børnene gennem billedlotteri, huskespil og vendespil. Vi har 60 frivillige, der i sommerferien lærer børn at lave mad gennem en uges madskole. Det er et samarbejde med 4H.

Etik i vores frivillige indsats Som frivillig i Ældre Sagen skal man:

• Ikke påtage sig pleje eller træning.

• Være neutral i forhold til partipolitik, etnicitet og religion.

• Ikke have nøgle til brugerens bolig.

• Arbejde ulønnet.

• Altid have Ældre Sagens id-kort med billede på sig.

• Respektere tavshedspligt og ikke videregive personlige oplysninger uden samtykke.

• Ikke lave andres lønnede arbejde.

• Ikke modtage penge, arv eller gaver.

• Være omfattet af ældre sagens forsikring for frivillige.

• Ikke håndtere penge eller medicin.

• Være ledet af frivillige.

5


6


Et godt råd Ældre Sagens telefoniske rådgivning – der består af socialrådgivere, jurister, en demensrådgiver mv. – rådgiver hvert år 35.000 mennesker. Vi rådgiver ældre, yngre og pårørende om emner som gæld, pension, ensomhed, demens, plejehjem og

meget mere. Vi spørger ikke, om man er medlem af Ældre Sagen. Desuden har vi 500 lokale bisiddere og vejledere, der hjælper mennesker lokalt, tæt på den enkelte.

Etik i rådgivningen Faglig kvalitet og troværdighed kendetegner Ældre Sagens rådgivning. Rådgiverne arbejder ud fra grundprincipperne: • Vi giver plads og lytter, støtter og er imødekommende over for det enkelte menneske, som ringer til os. • Vores rådgivning er helhedsorienteret og prøver at tage højde for aspekter i problemstillingen, som spørgeren måske ikke er opmærksom på.

• Vi er kritiske overfor virksomheder, der har opført sig kritisabelt, uanset om virksomheden samarbejder med Ældre Sagen. • Vi vægter det enkelte menneskes værdighed højere end mediernes behov for en god historie. • Vi sikrer løbende faglig udvikling og deling af viden i rådgivningen • Vi diskuterer og evaluerer løbende etikken i vores rådgivning.

• I familiekonflikter vælger vi ikke side. • Vi anbefaler aldrig ulovligheder, herunder socialt bedrageri.

7


19.000 frivillige hjælper hele Danmark Udgiver: Ældre Sagen Produktion: Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos: Claudi Thyrrestrup, Stefan Kai Nielsen Tryk: Ældre Sagen September 2017

8

2017.09.15.8.1

Tlf. 33 96 86 86 · www.aeldresagen.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.