Når ældrepolitikken skal løftes lokalt
Med offentliggørelse af ældrereformen i april ved vi nu, hvad partierne bag reformen tænker. Den næste milepæl er, hvordan kommunerne reagerer. Vi ved, at der er afsat midler til de kommuner, der etablerer faste teams i 2024. Og på vores dialogmøder i maj måned oplevede vi stor interesse fra lokalafdelinger for at blive holdt orienteret om, hvorledes ældrepolitiske frivillige skaffer sig den fornødne viden. Den opfordring skal vi tage op. Jeg vil gerne sende et klart signal: Kontakt sekretariatet i København, hvis I bliver det mindste i tvivl. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Det, at der er en økonomisk gulerod i 2024, og at der er valg til kommunalbestyrelserne i 2025, vil formodentligt skabe yderlig grobund for spændende dialoger. Alene dialogen mellem lokalafdelingerne og politikerne vil gavne muligheden for at få indflydelse på selve ældreloven, som bliver gældende til næste år.
Et andet vigtigt emne i ældrereformen er at få slået fast, hvordan pårørende skal involveres. Det er en kæmpe udfordring i mange hjem, hvor en rask pårørende bliver slidt ned, fordi opgaven er for stor. Derfor vil der også her være brug for kontakter til kommunen, så man kan få en rimelig støtte, også til en rask pårørende. Her vil jeg på samme vis opfordre jer til at henvende jer om råd og vejledning, når I som frivillige støder på problemerne.
Så kære ældre politiske frivillige: Der er hårdt brug for jer, når rammerne for reformen endelig skal udmøntes i det ganske land, og det kan få kæmpe betydning for, hvordan vi kan få en tryg og værdig alderdom i Danmark.
Til sidst vil jeg erindre jer om, at delegeretforsamlingen har besluttet, at der skal oprettes et ældrepolitisk ’rejsehold’, som udelukkende har til formål at hjælpe jer, så I bedre kan hjælpe andre. Formålet med initiativet er blandt andet at styrke Ældre Sagens samlede indflydelsesarbejde ved at arbejde for, at der kommer mere fokus på det ældre- og sundhedspolitiske arbejde i LA, KOU og sundhedsudvalg. Håbet er også at skabe mere tydelig sammenhæng mellem det landspolitiske og lokale samt at rykke ud, når der er brug for hjælp lokalt, så I får støtte til at gøre jer og de sager, I kæmper for, mere synlige.
På forhånd tak for jeres indsats.
Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk
10
Snorresgade 17-19
2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk
Ansvarshavende
Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk
Oplag 20.000
Udsendes fire gange årligt
Design og tryk vahle+nikolaisen
04
Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
Her er der rift om stolene
I Faaborg har Jette oprettet hele fire stolemotionshold, for efterspørgslen på motion, hvor alle kan være med, er stor.
08
Folk på gaden rykker beslutninger
Når kommunerne går for vidt, smøger lokalafdelingerne ærmerne op og får folk på gaden. Læs, hvad de gør.
10
14
I Frederikshavn har de regnet den ud
Her er matematikvennerne nemlig en stor succes. Det afspejler sig i både karakterer og venskaber.
Jill fra Jelling ved det
Hvis en aktivitet skal fungere, skal de frivillige være glade. Ud fra den tanke har hun på kort tid opbygget en stor og velfungerende tryghedsopkaldstjeneste. Lur hvordan her.
16
På Amager kan alle være med
Når lokalafdelingen slår dørene op for Danmark Spiser Sammen, er det i samarbejde med hjemmeplejen.
20
22
Frivillige er vigtige i kampen mod ensomhed
Ældre Sagen har kæmpet for en national strategi mod ensomhed. Nu er den her – læs, hvorfor frivillige er så vigtige.
Togbane i Bov får mænd på banen
Finn har stablet en modeltogsklub på benene, og den er en succes hos lokale mænd. Nogle er vilde med de små tog, andre med at sætte strøm til det hele. Og så er der jo kaffen.
Særlig motionsform skaber fællesskab i Faaborg
Stolemotion forener Faaborgs seniorer gennem bevægelse og smil. Med de skånsomme øvelser holder deltagerne sig aktive trods skavanker
E
n forventningsfuld stilhed breder sig i den lavloftede spisesal på Tømmergården i Faaborg. Mellem et klaver, der indbyder til fællessang fra Højskolesangbogen, og et billardbord, der i dagens anledning har fået en dækplade på, har 20 pensionister taget plads på hver sin stol i en halvcirkel. Forrest, med front mod resten af gruppen, sidder Jette Møller. Hun lader den sidste småsnak forstumme, inden hun sætter blid meditationsmusik på og beder forsamlingen om at lukke øjnene.
”Vi starter med nogle dybe vejrtrækninger. Træk vejret ind. Og pust ud. Det eneste, I skal tænke på nu, er min stemme,” siger hun roligt.
Det er torsdag eftermiddag, og der er stolemotion på programmet. Det er en motionsform, hvor
man kan være med, selvom man har lidt skavanker. Og det var blandt andet dét, Jette Møller faldt for, da hun i 2022 fik idéen til at få stolemotionen til Faaborg. Sammen med sin mand var hun netop flyttet til Danmark efter14 år i Frankrig, og for at skabe et netværk i byen meldte hun sig som frivillig i Ældre Sagen.
”Jeg er selv meget aktiv, og det ville jeg gerne give videre til andre. Så jeg tog på et kursus i stolemotion og fik overtalt vores lokalformand til, at det skulle vi prøve at stable på benene i Faaborg,” fortæller hun og fortsætter:
”Det blev meget hurtigt en succes. De fleste vil gerne tilmeldes holdet her i centrum, men pladserne bliver hurtigt fyldt op. Så vi har udvidet
Jeg er selv meget aktiv, og det ville jeg gerne give videre til andre. Så jeg tog på et kursus i stolemotion og fik overtalt vores lokalformand til, at det skulle vi prøve at stable på benene i Faaborg
og fundet et sted, hvor vi kan være om onsdagen også,” siger Jette.
Nu har Ældre Sagens lokalafdeling tre ugentlige hold i byen: et i aktivitetscentret Tømmergården centralt i byen, et på en skole og et på et lokalt plejehjem.
Motion fra top til tå
Efter nogle minutters opvarmning erstattes meditationsmelodien af en sang i et lidt højere tempo. Jette tramper i takt med skiftevis højre og venstre fod, og motionsholdet følger trop.
”De næste par minutter er der fri leg. Det eneste krav er, at I bliver ved, at I hele tiden bevæger jer. Også dig, Birte. Kom så, du kan godt,” lyder det fra instruktøren.
Der bliver stampet, snurret rundt på stolene og klappet, indtil både instruktør og deltagere må hive efter
vejret. Mens de får pusten, deler to frivillige håndvægte ud, og holdet går i gang med at træne både biceps, triceps og skuldre.
Bagefter bliver der skruet op for musikken, og dem, der kan, bliver gennet op fra stolene. Nu skal der danses. Der bliver twistet og grinet, og alle får pulsen op.
Motionen er tilrettelagt, så alle muskelgrupper bliver trænet. Bogstaveligt talt bliver kroppen aktiveret fra top til tå, for Jette har både tågymnastik og hovedbundsmassage på programmet. Jette er én af to i Ældre Sagens Faaborg-afdeling, der har været på instruktørkursus i stolemotion, og hun sammensætter selv programmet for sine timer.
”Jeg er selv pensionist og går meget op i at holde mig i gang. Jeg svømmer to gange om ugen og går til yoga og SDS-træning. Og hvis der er øvelser
derfra, jeg kan bruge, tager jeg det med til stolemotion,” fortæller hun.
Flyver nærmest hjem
På forreste række sidder naboerne Else Scheuer og Lisbeth Christoffersen. De laver mange ting sammen, og stolemotion har de været med til, siden det kom til Faaborg. Else så en annonce om det i avisen og ringede straks og meldte sig selv og Lisbeth til, og nu mødes de hver torsdag eftermiddag og følges ad med deres rollatorer.
”Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer ud og rører os. Hvis man sidder derhjemme og skal lave nogle gymnastiske øvelser selv, får man det ikke gjort hver dag. Så nu har vi det her, vi skal en gang om ugen," fortæller Else.
Nabokonerne kan godt lide at dyrke motion på den måde, fordi det er mere skånsomt end de idrætsformer, de ellers kan gå til. Især for Lisbeth
betyder det meget, at hun kan røre sig uden at være bange for at få skader eller for at føle sig udenfor.
"Det er nogle gode øvelser, vi får. Jeg er hofteopereret, og min hofte er ikke så god, så jeg kan godt springe let og elegant hen over nogle af øvelserne. Men det er der ikke nogen, der ser skævt til," siger hun.
For de to er det også vigtigt, at de kan følges ad, og at der er et hold, der forventer at se dem – ellers er det alt for nemt at blive fanget i sofafælden.
"En gang imellem når man skal til at tage afsted, kan jeg godt tænke ’puha’. Men når det er overstået, så flyver jeg nærmest hjem," fortæller Else og griner.
Efter en times motion begynder duften af kaffe at brede sig i salen, og et par af Ældre Sagens frivillige har sat kopper frem på spisesalens langborde. Mens holdet puster ud, tørrer Jette sveden af panden.
”Nu har I vist også fortjent en kop kaffe,” siger hun.
Har I spørgsmål til oprettelse af stolemotion? Så kontakt sundheds- og idrætskonsulenterne Karin Schultz: kas@aeldresagen.dk / Tina Jensen: tj@aeldresagen.dk
JETTES TIPS
til at få succes med stolemotion
Sondér terrænet Før Jette gik i gang med at arrangere stolemotion i Faaborg, inviterede hun byens ældre til en snak. Her serverede hun kaffe og lagkage, fortalte lidt om stolemotion og loddede stemningen blandt de fremmødte.
Værn om de frivillige Frivilligheden er noget af det vigtigste i et lokalsamfund. Der er mange, der gerne vil hjælpe og gøre noget godt for andre. Sørg for, at det bliver ved med at være givende for de frivillige og ikke bliver en sur pligt. 1 2 3
Brug det lokale netværk Det kan være bøvlet at finde lokaler, der er ideelle til stolemotion – og det kan faktisk også være besværligt at finde egnede stole, da de helst skal være uden armlæn. Jette allierede sig blandt andet med nogle af byens fysioterapeuter, der ikke blot kunne hjælpe med at skaffe lokaler, men også forsynede holdet med deltagere, da den skånsomme motionsform er god for folk, der fx har været igennem et genoptræningsforløb.
Lokalafdelinger på barrikaderne
Flere steder skærer kommunerne i de offentlige budgetter på ældreområdet.
Lokalafdelinger svarer igen ved at gå aktivistisk til værks for at undgå nedskæringer
Regeringens nye ældrereform lægger op til, at flere beslutninger på ældreområdet skal træffes lokalt i kommunerne. Derfor er det ekstra vigtigt, at de kommunale politikere kender til Ældre Sagens mærkesager. Det fortæller Tina Hosbond, der er ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen. Og hvis politikerne ikke lytter? Ja, så må de lokale ældrepolitiske frivillige tale højere. Og her kan det være nødvendigt at gå aktivistisk til værks for at få ørenlyd.
”For når kommunerne skærer i de offentlige budgetter på ældreområdet, så får ældre ikke den hjælp, de har brug for. Derfor er det ekstra vigtigt at holde politikerne i ørerne og blive ved. Det er de lange seje træk, der rykker noget ved ældrepolitikken,” siger hun.
Ifølge Tina Hosbond oplever vi i øjeblikket et opgør med det velfærdssamfund, vi kender i dag. Derfor kan det være nødvendigt frem mod kommunalvalget 2025 at huske lokalpo -
litikerne på, hvordan virkeligheden ser ud, og hvad deres beslutninger betyder for ældre borgere.
Læs her, hvordan tre lokalafdelinger har grebet aktivismen an.
Manfred Dietrich formand for Helsingør lokalafdeling
Vi kom i landsdækkende medier - det hjalp!
Hvorfor blev I aktivistiske?
Vi oplever ligesom alle andre så mange besparelser, at der for eksempel nærmest bliver arbejdet med stopure i hjemmeplejen. Med den nye ældrereform frygter vi, at det bliver langt mere bureaukratisk. For selvom der er lagt op til større frihed ude i kommunerne, kommer der flere urimelige besparelser, stive regler og mere ’minutbureaukrati’, hvis regeringen ikke stiller nogen krav og sætter rammer op over for kommunerne. Derfor styrker vi i lokalafdelingen det ældrepolitiske område og har søgt efter frivillige, der har erfaring med politik og en vis kompetence inden for ældreplejen og sundhedsområdet.
Hvad har I tidligere gjort?
For et par år siden blev det varslet, at vores aktiviteter inden for indkøbsordningen, hvor folk får hjælp til indkøb og andre ting, de ikke længere kan selv, skulle spares væk. Så gik vi til pressen. Først kontaktede vi de lokale aviser, der tog billeder af folk i kørestole og med rollatorer og skrev nogle gode artikler om problematikken. Urimelighederne var så godt beskrevet, at flere landsdækkende medier tog historien op. Vi i lokalafdelingen endte også med at blive interviewet til DR. Al den opmærksomhed støjede tilpas meget for politikerne, der i sidste øjeblik fjernede besparelserne, så indkøbsordningerne kunne fortsætte. Vi har med andre ord mærket, at det nytter at råbe politikerne op!
Vagn Dalgaard Sørensen formand for Grindsted lokalafdeling
Vores aktion viste, at vi står sammen
Hvorfor blev I aktivistiske?
”I Grindsted har vi et plejecenter, der også fungerer som aktivitetshus. Kommunen meldte pludselig ud, at den ville lukke de 27 boliger i plejedelen og aktivitetshuset. Stedets placering midt i byen er meget central og netop en grund til, at flere ældre, hvoraf nogle er gangbesværede, er flyttet til de omkringliggende højhuse, der er og bliver bygget her.
Hvad gjorde I?
Vi oprettede en ’aktionsgruppe’, der bestod af to fra Ældre Sagen og to fra de andre foreninger, der bruger aktivitetshuset. Aktionsgruppen lavede en aktionsplan, der omfattede: underskriftsindsamling, borgermøde (høring), demonstrationsmarch/aflevering af underskrifter samt deltagelse i besluttende møde i kommunalbestyrelsen. Det var muligt enten at underskrive digitalt eller at aflevere sin underskrift fysisk, ved at vi på en bestemt dato stod fire forskellige steder i byen og indsamlede underskrifter. Vi fik 3.984, hvilket svarer til mere end 40 % af borgerne i Grindsted by.
Borgermødet blev holdt i aktivitetshuset, hvor der i de to sale er plads til 150 personer. Der var op mod 200 i salene, og der stod mere end 100 personer udenfor. Her havde vi sørget for højtalere og mikrofoner, så borgerne kunne stille spørgsmål.
Vi afholdt en demonstrationsmarch fra torvet og op til rådhuset, hvor vi afleverede de 3.984 protestunderskrifter til borgmesteren. I marchen deltog op mod 1.000 utilfredse borgere, og det til trods for at det småregnede.
Under hele processen er der skrevet mere end 250 protesterende læserbreve, og vi er meget stolte af og taknemmelige over den store opbakning, der har været. Politikerne valgte desværre ikke at lytte og fastholdt beslutningen, og vi spørger os selv, om det er et demokrati værdigt ikke at lytte til så mange og massive protester fra deres vælgere. Men aktionen viser, at vi kan stå sammen, og det har givet et meget større sammenhold i byen – så det behøver ikke at blive sidste gang, vi kraftigt giver vores mening til kende.
Birgit Jonassen formand for Herning lokalafdeling
Vi fik 300 trommet sammen i protest!
Hvorfor blev I aktivistiske?
”Sidste års besparelser på ældreområdet betød blandt andet, at hjælp til rengøring kun kunne blive hver fjerde uge, og at klippekort til for eksempel selvvalgte sociale tiltag blev sparet væk. Der var jo ikke bare skåret ind til benet i vores kommune. Billedligt talt var benet skåret helt over, og nu var nok altså nok! Det er ikke sådan, at vi råber politikerne op hele tiden, så derfor havde det nok ekstra stor effekt, da vi valgte at gøre det.”
Hvad gjorde I?
”I protest arrangerede vi en samling på det lokale torv den dag, der skulle være byrådsmøde. Næsten 300 mennesker mødte op. Før det havde vi sammen med de øvrige lokalafdelinger i kommunen skrevet et høringssvar til kommunen, og vi kontaktede systematisk de lokale aviser og radiokanaler, ligesom vi lod jungletrommerne gå på Facebook. Vi endte med at få rykket 20 millioner på kommunens budget.”
HER KAN DU FÅ HJÆLP til ældrepolitikken lokalt
Mangler I gode råd eller sparring på idéer til at råbe højt om ældrepolitik, så kontakt ældrepolitisk konsulent Tina Hosbond: th@aeldresagen.dk / Steen Kabel: sk@aeldresagen.dk
Drejer det sig om presse på ældrepolitik, så kontakt kommunikationskonsulent
Sanna Kjær Hansen: skh@aeldresagen.dk / Gerda Grønning: gg@aeldresagen.dk
Hjælp til at regne den ud
I Frederikshavn viser frivillige fra Ældre Sagen en succesfuld vej til at knække matematikkoden for skoleelever i de ældste klasser
Iet lyst klasseværelse i stueplan på den femkantede Nordstjerneskolen i Frederikshavn er der plads til mange. Men der sidder kun to. Benjamin fra 7. klasse og hans forholdsvis nye ven.
De to er fælles om Benjamins lærebog, udveksler erfaringer og afslutter altid med et slag yatzy. Sådan mødes de to venner hver fredag formiddag i løbet af skoleåret.
Eller så ofte det kan lade sig gøre. For vennen Preben Skovgaard er 77 år og pensioneret skibsingeniør. Han er frivillig i projektet Matematikven, som Nordstjerneskolen har etableret i samarbejde med Ældre Sagen Frederikshavn-Læsø. Han kan af og til være forhindret men forsøger at friholde fredag formiddag i sin kalender.
Matematik i motorer
Projektet er sat i søen for at hjælpe elever til at knække koden til det særlige matematiske sprog, som låser op for logikken og de rigtige løsninger og viser vejen til, hvad man egentlig skal bruge matematik til.
”Det er dejligt at komme væk fra klassen og larmen og så herind, hvor det er nemt for mig at få hjælp,” siger Benjamin, der har været matematikven med Preben i et år.
”Jeg har lært en masse metoder, som gør det lidt nemmere for mig at lave mine opgaver,” siger Benjamin, der aldrig har set aldersforskellen som en udfordring.
”Preben er virkelig flink,” siger 7.-klasseseleven.
”Det har jeg sagt til Benjamin, han skulle sige,” kommenterer Preben ironisk udsagnet med et højt grin.
Det er en meningsfuld opgave, når det gør noget godt for eleverne
”Nej, det har jeg fået en buskrydder for at sige,” svarer Benjamin lynhurtigt – og så griner de sammen.
Buskrydderen stod i Prebens garage og ville ikke starte, så ingeniøren købte en elektrisk. Den gamle mekaniske gav han til sin nye ven.
”Benjamin har ansvaret for haven derhjemme, og så er han meget dygtig til alt med maskiner og fik den selvfølgelig fikset. Det gav os lejlighed til blandt andet at regne ud, hvor meget smøreolie, han skulle hælde i benzinen. Vi taler også om for eksempel knallerter og andre maskiner. Der er jo matematik i alt, og på den måde giver udregninger mere
mening,” siger Preben, der selv har stor glæde af matematikmødet med Benjamin og mener, at frivillighed er en vigtig nøgle til at bevare det danske velfærdssystem.
Det samme gælder på etagen ovenover. Her mødes 75-årige Søren Sørensen fra Sæby så vidt muligt også hver fredag med Milan, der går i 7. klasse. Milan har bokset med matematik, og sammen bruger de den ugentlige time på at tale om alt mellem himmel og jord, hvoraf en stor del også naturligt handler om matematik.
En fredag fik de lov til at bruge deres time på en tur i supermarkedet. Søren købte blandt andet kaffe, og tilbage i bi-
len kiggede Milan på bonnen og konstaterede, at der var 40 kr. at spare, hvis de havde købt kaffen på tilbud.
”Vi gik tilbage og byttede kaffen. Det hjælper på forståelsen af matematik, når det bliver konkret på en dagligdags måde,” siger Søren.
Rykker eleverne fagligt
Han er oprindeligt uddannet lærer, men har en stor del af livet arbejdet som tolk og oversætter med base i Holland. For 20 år siden flyttede han sammen med sin hollandske hustru retur til Sæby.
”Jeg fandt tilfældigt ud af, at matematik på nogle måder gav mere mening for Milan, hvis vi talte engelsk, som han er fantastisk god til. I vores ramme er jeg ikke bundet af kun at tale dansk,” siger Søren, der i 2020 blev en af skolens første matematikvenner.
”Det er en meningsfuld opgave, når det gør noget godt for eleverne,” siger Søren.
Frivillig matematikven
– her kan de fleste byde ind
Matematikvenner opstod efter succes med frivillige læsevenner gennem Ældre Sagen til elever i indskolingen. På Nordstjerneskolen savnede matematiklærer og -vejleder Pernille Koch initiativer for elever i udskolingen med udfordringer i matematik. Hun kontaktede den lokale afdeling af Ældre Sagen og blev skolens koordinator på projektet – som i høj grad virker, konstaterer hun.
”Eleverne er glade for ordningen. Det hjælper på deres trivsel, og vi oplever, at de rykker sig fagligt. En elev konkret hele to karakterer efter en periode med en frivillig matematikven,” siger Pernille.
Matematikvensordningen i udskolingen i Frederikshavn opstod efter succes med læsevensordningen i indskolingen.
I dag har Nordstjerneskolen og Bangsbostrand Skole i Frederikshavn tilknyttet i alt 23 frivillige fra Ældre Sagen – seks er frivillige matematikvenner.
Ifølge aktivitetsleder i Ældre Sagen Frederikshavn-Læsø Ilse Brøgger stiller en ordning med frivillige matematikvenner kun få krav:
En repræsentant fra skolen skal være koordinator.
Der skal være et tæt samarbejde med en koordinator i den lokale
Ældre Sagen-afdeling.
Der skal foreligge en børneattest.
Til gengæld kræves der ikke særlige lærer- eller matematikkompetencer.
Samtale og nærvær er udgangspunktet for vennetimerne, som kan indeholde alt fra simple spil til snak om hverdagsting eller tabelregning. Alt, der kan gavne elevernes selvværd og selvtillid.
Som frivillig holder man naturligvis ferie og kan også være forhindret.
Erfaringen viser, at drengene har været meget glade for og har udviklet sig i matematikvenskab med mænd – så frivillige mænd: Der er brug for jer.
Vil du vide mere om muligheden for at starte en matematikvensordning, så kontakt konsulent Katrine Sølyst Heinild, Frivilligafdelingen, på ksh@aeldresagen.dk
Fem minutters samtale kan gøre en kæmpe forskel
I Vejle-Jelling har ægteparret Hanghøj på bare få år etableret en velfungerende tryghedsopkaldsordning, der sikrer 60 mennesker et dagligt opkald. Opkaldene giver ikke kun modtagerne ro i sindet, men er også med til at bekæmpe ensomhed
For nogle er opkaldet den eneste kontakt, de har med et andet menneske i løbet af en dag. En fem minutter lang samtale med en venlig stemme, der ønsker godmorgen, hører lidt til dagsformen og til, hvilke planer, der er lagt for dagen.
Det lyder ikke af meget. Men opkaldet gør en stor forskel.
”For mennesker, der kun har lidt eller slet ingen kontakt til pårørende og måske har svært ved at komme ud, kan det gøre hele forskellen,” siger Jill Hanghøj.
Det var egentlig hendes mand Preben Hanghøj, der for fem år siden startede arbejdet med at etablere Tryghedsopkald i Vejle-Jelling. En ordning, der i dag tæller ikke mindre end 60 aktive såkaldte MorgenRingere, som sikrer, at lige så mange modtagere hver eneste morgen vågner op til en kort og hyggelig samtale at starte dagen på.
”Jeg har været med på sidelinjen fra starten, så da Preben besluttede,
at nu var det tid til at gå på pension også fra sit frivillige arbejde, var det helt naturligt, at jeg tog over, fortæller Jill.
En overskuelig og fleksibel opgave Fra begyndelsen var ægteparret klar over, at hvis de skulle skaffe frivillige til tryghedsopkaldsopgaven, skulle opgaven være overskuelig – og fleksibel.
MorgenRingerne er derfor organiseret i grupper på seks personer og har mulighed for at bytte indbyrdes. Og rent praktisk fungerer det sådan, at den enkelte MorgenRinger har ansvar for at ringe til de samme personer hver dag i en uge. Herefter går opgaven videre til den næste morgenringer, indtil man igen får vagten. Det gør indsatsen og forpligtelsen overskuelig.
Hvis man bytter, skal man bare huske at give Jill, der lægger skemaerne for, hvem der ringer til hvem, besked. Så hun ved, at alle, der forventer et opkald, får det. Det er også
www.aeldresagen.dk/fp4aa Kursus i ledelse af tryghedsopkald
Jill, der tager over, hvis en MorgenRinger ikke lykkes med at komme igennem til modtageren.
”Vi har en helt fast procedure, hvor jeg kan ringe til et kontaktnummer, og jeg har også mulighed for at kontakte sygehusene for at høre, om den pågældende er indlagt. Det er vigtigt at få hurtig klarhed over, hvorfor et opkald ikke bliver modtaget. Ikke kun for modtageren, som kan have brug for hjælp, men også for den frivilliges skyld, forklarer Jill.
Relationer over telefonen ”Over tid opbygger man jo en relation gennem opkaldene. Man lærer hinanden lidt at kende og følger med i hinandens liv. Frisøraftaler, sygdom, oplevelser. Det er vigtigt for den frivillige at vide, at modtageren har det godt. Eller at den hjælp, der er nødvendig, når frem,” siger hun.
MorgenRingerne lærer ikke kun modtagerne at kende. De danner også relationer indbyrdes. Når de overleverer vagten eller bytter vagter indbyrdes.
”De relationer vil vi gerne støtte op om, for det er vigtigt,” siger Jill.
Når Vejle-Jellings frivillige mødes til arrangementer og udflugter, har hun derfor altid sørget for at de frivillige MorgenRingere får mulighed for at sidde ved samme bord, så de lige kan mødes.
Et fællesskab for frivillige
”De er meget nysgerrige på hinanden. De har jo ofte kun hørt hinandens stemmer over telefonen. Derfor er det tit nogle hyggelige møder med latter og imødekommenhed: ’Gud er det dig!’ og ’Hvor hyggeligt endelig at sætte et ansigt på!’,” siger Jill.
Derfor tog hun sidste år et nyt initiativ. En julesammenkomst kun for MorgenRingerne.
”Tilslutningen var overvældende – vi havde 98 % tilmeldte på ingen tid. Snakken gik, og alle havde det sjovt og hyggeligt og udvekslede erfaringer og oplevelser. En konsulent fra Ældre Sagen kom ud og fortalte om den forskel, frivilliges arbejde gør i forhold til at bekæmpe ensomhed og sikre tryghed. Og vi sørgede for en lille gave til alle med chokolade, vin, nødder og dadler,” fortæller Jill, som har besluttet fremover at gøre det til et tilbagevendende arrangement.
”Hvis vi vil engagere og fastholde frivillige, skal vi også vise dem, at vi værdsætter deres indsats,” siger hun.
”De gør en kæmpe forskel for andre, så vi kan godt gøre en lille forskel for dem.”
For mennesker, der kun har lidt eller slet ingen kontakt til pårørende og måske har svært ved at komme ud, kan det gøre hele forskellen
GODE RÅD
til etablering af at en tryghedsopkaldsordning
Opstart
Kontakt hjemmepleje og lokale boligselskaber, og afhold informationsaftener, så der kan skabes overblik over, hvem i området, der har brug for opkald. Efterlys frivillige og opkaldsmodtagere på byens lokale Facebook-sider og på ’Det sker’- sider, og send eventuelt flyers ud, eller sæt annoncer i ugeblade/lokalavis. Men husk, at mund til mund-metoden og et personligt, venligt prik ofte har stor effekt.
Et trygt setup
Opkaldsgrupperne skal organiseres, så der er rum for fleksibilitet, og modtagerne samtidig kan være sikre på at få et opkald. Derfor er det en god idé, at vagtplaner lægges for tre til seks måneder ad gangen, og at eventuelle byt meldes til aktivitetslederen. Samtidig skal der være en fast procedure, hvis et opkald ikke besvares – her skal modtagerens kontaktperson kontaktes, og aktivitetslederen informeres, så der kan handles, hvis der er behov.
Fastholdelse og trivsel
Sørg for, at de frivillige får mulighed for at mødes. Indsatsen foregår over telefon, så det er vigtigt, at grupperne kan mødes, sætte ansigt på hinanden og udveksle erfaringer og oplevelser et par gange om året.
Selvom vi samler mennesker, der ikke
kender hinanden, har de ofte meget tilfælles, når først samtalen begynder
To uger om året inviterer Ældre Sagen og Folkebevægelsen mod Ensomhed til fællesspisning under mottoet ’Danmark spiser sammen’. På Amager har man indgået et samarbejde med hjemmeplejen – så også de, der har svært ved at komme ud på egen hånd, kan komme med
De fremmødte ser sig lidt søgende om i lokalet, efterhånden som de ankommer. Ingen kender hinanden, så det kan være lidt svært at vide, hvad man skal gøre af sig selv. Flere er dårligt gående, en har begyndende demens, og en enkelt sidder i kørestol, så det er ikke hver dag, de er ude – og da slet ikke ude blandt fremmede. Heldigvis tager to frivillige, Keld Lybke og Pia Lønholdt, venligt imod og anviser alle en plads omkring bordet, så ingen får lov til bare at stå og blomstre.
For fire år siden så det noget anderledes ud, fortæller næstformand og aktivitetsleder på Amager Elsebeth Wehage.
”Det var typisk de samme, der dukkede op. Og mange af dem kendte hinanden. Så vi vidste, vi måtte gøre noget andet for at få de rigtige med. Det handler jo om at række ud til dem, der rent faktisk har brug for hjælp til at komme ud,” siger hun.
Samarbejde med hjemmeplejen
Derfor besluttede afdelingen på Amager at indgå i et samarbejde med hjemmeplejen, når der fremover skulle inviteres til Danmark Spiser Sammen. Et fællesspisningsarrangement, der afholdes hvert år i uge 17 og 45 af Ældre Sagens lokalafdelinger og Folkebevægelsen mod Ensomhed. Og
som i al sin enkelhed går ud på at invitere på et måltid mad og hyggeligt samvær.
”Sammen med hjemmeplejen, der jo kommer hos nogle af vores mest sårbare og udsatte mennesker, kan vi udpege og invitere dem, der virkelig har brug for tilbuddet. Og i fællesskab arrangere transport og lokaler, så vi også kan rumme mennesker, som har funktionsnedsættelser eller kognitive udfordringer,” siger Elsebeth.
I det lyse lokale i kommunens Sundhedshus på Amager er det således ikke kun Ældre Sagens frivillige, der står for arrangementet, men også to repræsentanter fra hjemmeplejen. En erfaren social- og sundshjælper og en elev, der har til opgave at assistere en gæst, som har brug for hjælp til at spise.
Isen bliver brudt
Ved frokostbordet har en herre i kasket udset sig snapseflasken på frokostbordet og er godt på vej til at fylde sit vandglas til randen, da frivillig Keld griber ind og smilende tilbyder et noget mindre snapseglas i stedet.
Det lille optrin får det meste af selskabet til at bryde ud i et forløsende grin og løfte glassene i en fælles skål. Og nu er isen brudt.
Birthe Tokarski på 86 år har sat håret til lejligheden. De hvide lokker er samlet i en fin knold
Jeg har virkelig glædet mig til at komme ud. Man kan jo få pip af bare at sidde derhjemme. Og det har jeg efterhånden gjort længe
i nakken. Kjolen er blå med hvide prikker.
”Jeg har virkelig glædet mig til at komme ud. Man kan jo få pip af bare at sidde derhjemme. Og det har jeg efterhånden gjort længe. Efter at jeg er blevet alene, ser jeg meget få mennesker. Det bliver man altså småskør af.”
Birthe smiler, men der er også alvor bag hendes ord.
”Jeg sagde i hvert fald ja til invitationen lige med det samme.”
Flemming Elletoft på 78 var ikke helt så sikker. Han skulle have invi-
tationen et par gange, før han lod sig overtale. Men nu er han ganske tilfreds med at være mødt op.
”Jeg går en tur hver morgen, men ellers er jeg jo mest derhjemme. Så det er godt at komme ud,” siger han.
Alle elsker Amager
Frivillig Pia tager initiativ til en præsentationsrunde og beder alle fortælle lidt om sig selv. Og det viser sig, at lang de fleste er født og opvokset på Amager og ikke kunne drømme om at flytte.
Birthe kan huske, hvordan hun sad foran på sin fars cykel, når han kørte ud på Fælleden, dengang det ydre Amager endnu mest bestod af grusveje og spredte bebyggelser. Og Flemming, der som ung sejlede på verdenshavene og i lange perioder havde base i Chicago, var ikke et sekund i tvivl om, hvor han skulle slå sig ned, da han igen vendte hjem til Danmark.
”Amager selvfølgelig, det findes jo ikke bedre,” siger han.
Selv dem i selskabet, der bare er tilflyttere, synes at være enige. Amager er bedst!
Pludselig er de ti fremmede omkring bordet knap så fremmede. Og da Keld læser op fra en tekst om, hvorfor netop de forsamlede generationer, har været heldige, får de endnu mere at være fælles om.
Der er nemlig stor enighed om, at en barndom, hvor man frit kunne klatre i træer, og en ungdom uden internet og sociale medier var at foretrække frem for den virkelighed, de nye generationer må trækkes med.
”Selvom vi samler mennesker, der ikke kender hinanden, har de ofte meget tilfælles, når først samtalen begynder,” fortæller aktivitetsleder Elsebeth.
”Og det er det, det hele handler om. At give mennesker mulighed for at mødes, så de kan få en hyggelig stund i selskab med andre."
gode råd til fællesspisning – for alle
rammen
Fordel opgaver og økonomiske udgifter mellem hjemmeplejen og lokalafdelingen, så der er styr på det praktiske. Hvem står for lokaler, transport, indkøb af frokost og kage til kaffen? Gå i dialog med hjemmeplejens udgående team, så de sammen med lokalafdelingens besøgsvenner kan udvælge gæsterne. Husk, at nogle kan have brug for mere end én invitation.
Skab en hyggelig og tryg stemning
Sørg for at dække op med dug, servietter og blomster på bordet, så de inviterede føler sig velkomne. Og byd alle velkommen med en plads ved bordet – måske endda med bordplan og bordkort med navn. Lav hellere flere små end få store arrangementer.
Sæt samtalen i gang
Lav en præsentationsrunde, så snakken kan komme i gang. Spørg fx til antal af børn, børnebørn og oldebørn. Og læs eventuelt en tekst op, eller del en sang ud, så der er noget at være sammen om.
- Læs mere om 'Det gode værtskab' på Ældre Sagens frivilligportal.
Sæt
Kampen mod ensomheden kan ikke vindes uden frivillige
Ældre Sagen var en af de bærende kræfter bag forslaget om en national strategi til bekæmpelse af ensomhed. Nu er strategien en realitet. De frivilliges indsats er fortsat en helt fundamental forudsætning for, at kampen mod ensomhed kan lykkes, siger Ældre Sagens ensomhedsekspert
Den 19. juni 2023 skete der noget skelsættende. Danmark fik en nationalstrategi til bekæmpelse af ensomhed. Den første i landets historie.
Bag strategien står et politisk flertal og i alt 115 organisationer – med Røde Kors og Ældre Sagen i spidsen.
”En national strategi mod ensomhed har været en mærkesag for Ældre Sagen i længere tid, og da corona kom, fik sagen momentum. Ensomheden stod tydeligt frem i alle samfundslag og blandt alle befolkningsgrupper. Og selvom pandemien kun bidrog til problemet, gjorde den det også indlysende klart, at ensomhed er et nationalt problem, som selvfølgelig kræver national handling,” fortæller David Vincent Nielsen.
Han er ensomhedskonsulent i Ældre Sagen og forperson for Folkebevægelsen mod Ensomhed. Og så har han været en af de bærende kræfter i Ældre Sagens arbejde for at få en national handleplan på området.
”Det er en stor tilfredsstillelse, at vi sammen med de andre organisationer og Røde Kors er lykkedes med at komme igennem med en na-
tional handleplan – og at vi som organisation har fået sat så markant et aftryk på den,” siger han.
Fælles front mod ensomhed Fra en spredt indsats fordelt mellem frivillige organisationer og kommunale og statslige tiltag betyder handleplanen, der indeholder i alt 75 konkrete initiativer, at der nu kan sættes ind med et fælles fodslag og på et strukturelt plan.
Og det gør hele forskellen, lyder det fra David.
”Selvom de 20,8 millioner, der indtil videre er sat af på finansloven, selvfølgelig ikke kan bringe os i mål, er det helt afgørende, at vi nu har en fælles plan for, hvor det er vi skal sætte ind, og hvordan vi vil gøre det,” siger han.
Ældre Sagen har bidraget til store dele af den ny ensomhedsstrategi. Men har selvfølgelig især sat aftryk på indsatsen i forhold til den ældre befolkning.
Der skal sættes ind på både plejehjem og arbejdsmarked ”Vi ved fra forskning, at det vigtigste for vores livskvalitet er kvaliteten af vores relationer til andre. Derfor handler det helt overordnet om at tænke i ældre menneskers mulighed for at fastholde deres plads i fællesskabet,” siger David.
Det gælder, uanset hvilken livsfase, man befinder sig i. Og derfor skal der skabes forandringer for både svækkede og ressourcestærke mennesker.
”Når et menneske får brug for plejetilbud, tænker vi i fysiske rammer, kost og personlig hjælp, men ensomhed skal være en integreret del af plejeplanerne. Vi skal finde ud af, hvordan kontakter og aktiviteter bevares, og hvordan nye etableres, når gamle falder fra. Det skal være lige så naturligt for hjemmeplejen og personalet på plejehjem at undersøge behovet for social kontakt som at undersøge behovet for hjælp til husholdning og hygiejne,” siger David og fortsætter:
”I den anden ende af spektret ved vi, at aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet sætter ind allerede ved 55-årsalderen. Og at ensomheden stiger, når man står uden for arbejdsmarkedet. De ældste ryger ofte først ud ved fyringsrunder og sorteres først fra ved ansættelsesrunder. Selvom undersøgelser viser, at de er både stabil og erfaren arbejdskraft. Den tendens skal brydes, og vi arbejder for at få de etablerede brancher og offentlige arbejdspladser til at gå forrest.”
Frivillige er afgørende
Spørgsmålet er imidlertid, hvor en ny national og statsstøttet handleplan så efterlader civilsamfundets organisationer og de frivilliges indsats. Den indsats, der hidtil på mange måder har udgjort rygraden af ensomhedsbekæmpelsen.
Den er fortsat helt central, fastslår David.
”Civilsamfundets organisationer og de frivilliges store indsats og arbejde er helt afgørende for bekæmpelsen af ensomhed. De socialhumanitære aktiviteter, som frivillige løfter og driver, kan ikke erstattes.”
”Men vi kan altid blive skarpere på, hvordan vi bruger det kæmpestore batteri af tilbud, vi har i Ældre Sagen, til at bekæmpe ensomhed.
Vi ved fra forskning, at det vigtigste for vores livskvalitet er kvaliteten af vores relationer til andre
Derfor har vi formuleret et inspirationshæfte med fem initiativer til bekæmpelse af ensomhed, som netop er målrettet lokalafdelingerne og de frivillige.”
David peger i den forbindelse blandt andet på samarbejdet med de almene boligforeninger:
”Boligforeningerne har ofte gode fællesfaciliteter og samtidig en stor gruppe af ældre beboere, som føler sig ensomme, blandt andet fordi de har svært ved at transportere sig længere væk grundet forskellige funktionsnedsættelser. Ældre Sagens lokalafdelinger opfordres derfor til at forsøge at flytte nogle af deres mange aktivitetstilbud ud i boligforeningerne, så de ældre dér får bedre adgang til fællesskaber lige rundt om hjørnet.”
Ensomhed rammer i alle aldre
Selvom Ældre Sagen har haft stor fokus på ældres ensomhed, understreger David, at ensomhedsstrategien sigter mod at bekæmpe ensomhed i alle aldersgrupper. I dag vurderes det, at en halv million danskere er ensomme. Og statistisk set er de unge hårdest ramt.
”Børn og unges mentale og sociale trivsel er et anliggende for os alle. Og vi kan se, at det ligger netop vores medlemmer og frivillige meget på sinde. Det er deres børn og børnebørn. Derfor er det også vigtigt, at Ældre Sagen ikke kun arbejder for at bekæmpe ensomhed blandt landets ældre, men blandt os alle.
gode råd til at blive skarpere på bekæmpelse af ensomhed
Styrk samarbejdet med almene boligforeninger og det øvrige civilsamfund.
Understøt det gode værtskab ved at invitere bredt og opsøge personer, som ikke møder op af sig selv.
Skab flere tilbud og aktiviteter for særlige og mindre målgrupper, fx etniske minoriteter og mennesker med funktionsnedsættelse.
Styrk adgang til fællesskaber, relationer og andre meningsfulde aktiviteter for mennesker under behandling eller pleje.
Aflast, og skab netværk blandt pårørende til alvorligt og langvarigt syge.
Læs mere om den nationale strategi for ensomhed her: www.aeldresagen.dk/fp4ab
Mænd på banen
til nørderi og en god snak
Snakken kører på skinner, når der er tekniske udfordringer og toge at samles om. Modeltogklub tiltrækker både tognørder, teknisk interesserede og dem, som kommer for hyggen
”Selvfølgelig er det sjovt at få toget til at køre, men det er i særdeleshed det at bygge banen, der er spændende,” siger Finn, som derfor tager strømsvigtet med
To gange om ugen har mændene mulighed for at mødes i togklubben, men de er altid velkomne til at komme uden for klubmødetiderne og nørde videre
Finn har altid været interesseret i modeljernbaner og -tog og havde selv en stor bane derhjemme. I nogle år var den dog stuvet væk i kasser, fordi han flyttede i en mindre bolig. Da han holdt et oplæg i en mandeklub, spurgte han derfor deltagerne, om nogen ville være med i en modeltogbaneklub. Den bed H.C. Thordsen på. Han er ansvarlig for Ældre Sagen Bovs reparationscafé, fortæller han, mens han skruer på en vind-
Vi bliver aldrig færdige. Det skal vi jo heller ikke være
gode råd til at starte en modeltogs- og jernbaneklub
1 2 3
Byg videre på en base
Modeljernbane er en dyr hobby. Derfor er det bedst at begynde med en form for base. Måske er der en i lokalafdelingen, der har en bane stående, som I kan tage udgangspunkt i.
Find et godt lokale
Det kan være en udfordring at finde et sted med plads til både modeltogbanen og til, at medlemmerne kan være der. Nogle boligselskaber har måske et kælderrum, hvor I kan opholde jer. Hvis I finder et lokale i et kommunalt støttet fritidscenter, kan I få lokale- og anlægsstøtte fra kommunen.
Husk hyggen
Nogle går meget op i at bygge togbanen og få det hele til at fungere. Andre kommer lige så meget for hyggens skyld. Så husk at lave en kop kaffe og sætte lidt tid af til en snak.
”Jeg har ikke en skid forstand på en tog, og det med at sidde og kigge på et tog, der kører frem og tilbage på små skinner, siger mig ikke så meget. Men at lave lys og teknik og alt det, der ligger derimellem, kan jeg godt lide at bøvle med,” fortæller H.C. og viser de småbitte ledninger med lys, som han skal installere i de biler, der skal drøne rundt, når banen bliver udbygget med veje.
Han og Finn slog et opslag op på Facebook, og det viste sig hurtigt, at mange var interesserede i at deltage. Nu er der 13 medlemmer af togklubben.
Asbjørn Ægidius går rundt og kigger og snakker med de mænd, som er i gang med arbejdet. Han hiver et foto frem, hvor han selv i en yngre udgave sidder i lokomotivet på et rigtigt tog. Han har arbejdet som lokomotivfører, men efter et alvorligt styrt på cyklen for en del år siden, fik
han en hjerneskade. Nu nyder han at komme i klubben to gange om ugen og tale med de andre mænd.
Dyrt udstyr og kaffeklub
Det er frivilligt hvor meget eller hvor lidt tid man bruger i klubben, men det koster 200 kroner om måneden at være med. På trods af at klubben havde Finns nedpakkede bane at bygge ud fra, kræver en modeltogbane en del investeringer.
”Selvom vi havde en masse i forvejen, er det en dyr hobby. Der skal investeres en del penge for at få det til at fungere,” konstaterer Finn, som derfor sætter stor pris på den støtte, klubben har fået fra både Ældre Sagen, Aabenraa Kommune og Sydbank.
Kaffen brummer i maskinen på et køkkenbord i det ene hjørne af lokalet. Ved siden af står et stort rundt bord. To store plastikdåser med cho -
Selvfølgelig er det sjovt at få toget til at køre, men det er i særdeleshed det at bygge banen, der er spændende
koladekiks og småkager bliver åbnet og sendt rundt om bordet, hvor alle mændene efterhånden samler sig. Snakken går om stort og småt: robotplæneklippere, benzinpriser og selvfølgelig modeltog.
Nu tøffer toget rundt på banen i midten af lokalet. Carsten, Gerhard og Finn har løst problemet. Men der er masser af andet at tage fat på.
”Vi bliver aldrig færdige. Det skal vi jo heller ikke være,” konstaterer Finn.
Ønsker I at starte et mandefællesskab i jeres lokalafdeling, kan I kontakte konsulent for mandefællesskaber i Ældre Sagen Lars Berg Schovsbo på lbs@aeldresagen.dk eller på telefon 23 47 79 95.
Find nemt tilgængelige steder i naturen
Nu er det blevet nemmere for dig, der arrangerer gåture, naturtræning og andre aktiviteter i det fri, at finde gode steder i naturen, hvor alle kan være med. Det er projektet ’Natur for alle’, som står bag at registrere og formidle tilgængelige ruter og faciliteter i den danske natur, som du kan finde på Naturstyrelsens hjemmeside udinaturen.dk. Overblikket hedder ’Alle ud i naturen’ og findes på forsiden med et orange handicapsymbol.
Find ruterne her: udinaturen.dk
Ældre Sagen har bidraget med input, og uanset om der er nogle på holdet, som er gangbesværede, kørestolsbrugere eller går med rollator, er det nu nemt at finde gode naturoplevelser. Du kan i din søgning klikke af, om der for eksempel skal være toiletter eller andre faciliteter i nærheden. Ruterne fordeler sig over hele landet, så det er for det meste muligt at finde noget i nærheden. Overblikket viser også tilgængelige faciliteter, som fugletårne, fiskeplatforme, madpakkehuse og badebroer.
Pssst!
Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.
Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.
Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv
Meld dig som madskoleinstruktør K Kom!
an du lide at lære fra dig og har du lyst til nogle dage i røg og damp og muntert selskab? Så kan du heldigvis stadig nå at melde dig til tre dages madskole for børn i efterårsferien. Læs mere på www.aeldresagen.dk/madskoler
Solsikkesnoren
- en hjælp til alle med skjult handicap
Har du (eller en du kender) brug for ekstra tålmodighed, hensyn og forståelse i det offentlige rum, kan en Solsikkesnor hjælpe. Med den om halsen viser man nemlig omverdenen, at man har et skjult handicap. Hvis du er pårørende til en med handicap, kan Solsikkesnoren være en oplagt mulighed for at hjælpe ham eller hende. Foreslå, at I skaffer en Solsikkesnor, og tal om, hvilken nytte den kan have. Solsikkesnoren kan bruges af både unge og ældre, der lever med usynlige sygdomme eller handicap som fx alzheimer, gigt, diabetes, autisme, psykisk sygdom og meget andet.
Læs mere om Solsikkesnoren her: www.aeldresagen.dk/fp4ac
S Gamle mænd bygger gamle skibe
kal du på tur omkring Kerteminde, så slå et smut omkring Kølstrup Kirke. Her er nemlig udstillet et helt særligt træskib, bygget af mænd fra det lokale Ældre Sagen-hold, som arbejder med træ. Og det er ikke et hvilket som helst kirkeskib. Det er nemlig en tro kopi af det såkaldte Ladbyskib, et vikingeskib, som blev fundet i en gravhøj i Ladby ved Kerteminde, og som i dag kan ses på museum i byen. Næsten ti år har det taget mændene at bygge det nye gamle vikingeskib, hvor alt er bygget i hånden.
Ældre Sagen har rundet en million medlemmer!
M
edlemmerne er strømmet til i hidtil uset omfang. Sidste år var et rekordår, og i 2024 er vi allerede vokset med mere end 26.000 medlemmer. I frivillige har i lokalafdelingerne stor andel i, at medlemmerne finder Ældre Sagen attraktiv. De lokale aktiviteter skaber lokal synlighed og glæder dem, der deltager. Derfor stor tak for den kæmpe indsats, I gør for vores medlemmer og ældre hele året rundt. Stort tillykke til os alle!
Bjarne Hastrup og Birger Rasmussen
1.000.000
SKRIV
TIL
AKTIV
– vi vil så gerne høre fra dig!
Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.
Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.
Vi glæder os til at høre fra dig. :-)
Sådan får I fat i flere frivillige
Mangler I også flere frivillige? Så kom på onlinekursus i, hvordan I kan få flere med i det frivillige fællesskab. På kurset får du inspiration og håndgribelig viden, som du kan tage med tilbage til din lokalafdeling og bruge i praksis. Du bliver blandt andet introduceret til nutidens tendenser inden for rekruttering af frivillige, og hvordan I kan styrke jeres synlighed lokalt, så flere bliver opmærksomme på jeres behov for flere frivillige.
Kurset er den 10. september, og du kan læse mere om kurset og tilmelde dig her: www.aeldresagen.dk/fp4ad
Bliv klogere på stærke og tillidsvækkende relationer
A
t kunne stille de gode spørgsmål og – ikke mindst – lytte til det, der kommer retur, er en uvurderlig evne at have som besøgsven. Vil du gerne blive klogere på dine relationelle evner og måske forfine det, som du gør, og som virker? Så kan du komme på kursus om den menneskelige psykologi, og hvordan du med kropssprog, stemme, spørgeteknik og øget energibevidsthed lykkes med tillidsfulde relationer og meningsfuldt samvær.
Kurset udbydes tre forskellige steder i landet i september – og kun i 2024. Skynd dig ind på Frivilligportalen, og læs mere, hvis du vil med: www.aeldresagen.dk/fp4ae
SAMMEN STÅR VI STÆRKEST
ÆRESBEVIS
Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats
FLEMMING MOLIN
Gives for din store indsats i Ældre Sagen Roskilde igennem mange år. Du har ydet en stor indsats som kasserer med alle de opgaver, der følger med, og som medlem af lokalbestyrelsen. Du har været aktiv og engageret og har også ydet en betydningsfuld indsats som blandt andet webmaster og bookingansvarlig. En indsats helt ud over det sædvanlige.
EIGIL HANSEN
Gives for din store indsats i Ældre Sagen Roskilde igennem mange år. Du har ydet en stor indsats som medlem af lokalbestyrelsen, hvor du også har fungeret som sekretær i mere end otte år. Samtidig har du været medlem af programudvalget, hvor du engageret har været arrangør af ture, blandt andet en årlig operatur. En indsats helt ud over det sædvanlige.
TENNA SANNE LAURITSEN
Gives for din store indsats i Ældre Sagen
Gundsø igennem mere end 20 år. Du har ydet en kæmpe indsats som medlem af lokalbestyrelsen. Du har været en ildsjæl i det socialhumanitære arbejde, både i vores Demens Café og i besøgstjenesten. Din store kreativitet og dit engagement har været med til at binge lokalafdelingen op på det niveau, det er på i dag. En indsats helt ud over det sædvanlige.
INGEBORG ALSLEV
Gives for din store indsats i Ældre Sagen Egebjerg siden 2010. Fra 2018 har du ydet en kæmpe indsats som formand for lokalbestyrelsen. Du har været en ildsjæl i det socialhumanitære arbejde, både ved stor indsats som besøgsven, opstart af generationsmøder og i forbindelse med at sætte læsevenner i gang og selv være læseven. Du har arrangeret mange ture for de frivillige og er primus motor ved søndagscaféer. En indsats helt ud over det sædvanlige.
NIELS VERNER JENSEN
Gives for din store indsats i Ældre Sagen
Helle igennem mange år. Du har været næstformand og en stor støtte for alle i lokalbestyrelsen. Du har stået for halvårsprogrammer, også med hjælpen til udbringning. Annoncering, organisering, skrivelser og IT har også været dine opgaver, og du har været en værdsat sparringspartner for formanden. En indsats helt ud over det sædvanlige.
INGA LARSEN
Gives for din store indsats i Ældre Sagen Bramsnæs igennem mange år. Du har været leder for tryghedsopkald til enlige borgere og dermed gjort et stort arbejde for mange. En indsats helt ud over det sædvanlige.
Folk på barrikaderne kan rykke budgetter
LÆS HVORDAN PÅ SIDE 8
SKÅNSOM MOTION, SOM FÅR
MUNDVIGENE OG PULSEN OP – NOGET FOR JER?
LÆS HISTORIEN PÅ SIDE 22
Det mener Ældre Sagen
Måske bliver du fra tid til anden spurgt om, hvad Ældre Sagen egentlig mener om ældrepleje, pensionen, reform af sundhedsvæsnet eller noget helt fjerde. Mange af de spørgsmål kan du få besvaret ved at lytte til vores podcast ’Hjertesager’. Her dykker vi ned i aktuelle emner og sager, der … ja, ligger Ældre Sagens hjerte nær. Find den der, hvor du lytter til podcast eller her:
https://www.aeldresagen.dk/hjertesager
Du kan også scanne ovenstående QR-kode med din telefon og komme direkte ind på Hjertesager.
God lytning.
