Ældre Sagen MEDLEMSBLADET august 2024 by Ældre Sagen

Carl Quist-Møller:

FANTASI & FRI LEG

Oplev magiske Hardangerfjord

Nyd den fantastiske udsigt over Hardangerfjorden og Folgefonna-gletsjeren fra hotellet. Besøg hotellets restaurant, hvor I kan nyde både traditionelle og moderne norske retter lavet af lokale råvarer. Som gæst har I også adgang til Hardangerbadet med træningscenter og tre swimmingpools. Oplev fjordsafari, vandreture og besøg de lokale frugtplantager og ciderbryggerier lige uden for døren. Gør jeres næste ferie til noget særligt med en skøn kombination af natur, afslapning og oplevelser med Fjord Line.

August 2024

MENNESKER

7 Hverdagsdansker

Ingelise Rothmann Jørgensen er stadig medhjælper i den blomsterbutik, som har været i familiens eje i generationer.

14 Barndommens gade

Tag med illustrator, forfatter og musiker Carl Quist-Møller på en tur gennem barndommens gader på Christianshavn.

27 Bæredygtig livsstil

Økosamfundet Dyssekilde har over 30 år på bagen. Her trives fællesskabet og de bæredygtige principper stadig.

33 Stiv kuling

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm og farvandet vest for Hebriderne ... Husker du radioens farvandsudsigt?

43 Robotterne kommer

Teknologiske løsninger skal være til gavn for ældre og ikke blot hjælpe kommunernes regnskaber. Lene Santora siger nej til robotstøvsuger.

51 Ældrereform

Ældrereformen, der skal blive til en ældrelov, er landet. Der er plads til forbedringer, mener Ældre Sagen.

57 Send flere penge

Folkepensionisterne er ikke blevet behandlet rimeligt i forbindelse med inflationskrisen, siger Ældre Sagen. Derfor bør pensionen sættes op med 5 %.

Carl Quist-Møller er opvokset på Christianshavn. Vi har mødt ham til en snak om barndom før og nu og til et spring i en af bydelens kanaler.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Cool på trods

Eigil Schmidt Nielsen drømte om cykelture i naturen, men et nedsat syn satte en stopper for det. Så fandt han en løsning. Eigil har nemlig seniorcoolness.

Side 69-75

69 Seniorcoolness

Forskere taler om seniorcoolness. Det er evnen til at se muligheder frem for begrænsninger. Det er Dorte Carstensen og Eigil Schmidt Nielsen gode til.

76 Karens hverdag

Pårørende bliver nemt overset. Derfor er Anders Holsts fotoserie så rørende. Læs hans hyldest til Karen.

81 Serie: kønsidentitet

Kom med ud i landskabet af mangfoldige kønsidentiteter, og bliv klogere på de nogle gange svære begreber.

5 Leder

21 Læserbreve

37 Skaf et medlem

39 Din økonomi

63 Bjarnes klumme

65 Rådgivning

Konkurrencer: 12, 18, 35, 100

Vendepunktet

Foto: Heidi Lundsgaard

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 719.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 9. august Udkommer 4. oktober

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her.

RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen

Rimelig pension

Det er vel okay at bede om? Sådan lød sloganet i den landsdækkende kampagne, Ældre Sagen skød i gang i foråret. Målet var at skabe opmærksomhed om, at pensionen halter langt efter lønudviklingen, og det er noget, vores medlemmer mærker i hverdagen. Det skyldes især, at vi har været igennem en svær tid med meget høj inflation.

Mens de fleste, der stadig arbejder, får lønstigninger, så halter pensionen efter. Det gør den, fordi pensionen først bliver justeret to år efter lønstigninger på det private arbejdsmarked. Normalt er det ikke et problem, men vi har været igennem en turbulent tid, så lige nu er der virkelig mange, der har svært ved at få økonomien til at række.

Vi har modtaget tusindvis af positive tilbagemeldinger på vores kampagne, og vi har sat rimelig pension på dagsordenen med både TV-reklamer, store udendørs annoncer, avisartikler, debatindlæg og kronikker. Kronikken i Berlingske blev fx set af mere end en halv million mennesker.

Vores indsats har også vakt politikernes interesse, og vi har holdt møder med både Danmarksdemokraterne, Socialdemokratiet, Enhedslisten og

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Magasinet lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er det produceret i Danmark på et dansk trykkeri. Bliv klogere på trykmedansvar.dk

Derfor har Ældre Sagen foreslået, at reguleringen bliver fremrykket, så pensionister og andre på forsørgelsesydelser får flere penge mellem hænderne allerede i år. Det vil komme alle pensionister til gavn, men mest dem med lav indkomst. Vi foreslår, at reguleringen forhøjes med fem procentpoint i 2024 oven i den almindelige regulering, så pensionen indhenter størstedelen af efterslæbet i forhold til priser og lønninger i 2024.

Vi er ikke i mål, men vi giver ikke op, for det er helt okay at bede om, at pensionen skal være rimelig, synes vi

Dansk Folkeparti om behovet for en mere rimelig pension. Vi er ikke i mål, men vi giver ikke op, for det er helt okay at bede om, at pensionen skal være rimelig, synes vi. Du kan læse mere om pension i denne udgave af medlemsbladet.

Testamente 2.495,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 895,-

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.495,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing? Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

3.495,-

Skøde / Familieoverdragelse 3.995,-

Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ?

MENNESKER

Ingelise Rothmann Jørgensen har været omgivet af planter og blomster hele livet.

Mød 75-årige Ingelise Rothmann Jørgensen, der det meste af sit liv har arbejdet med planter og blomster. Først i forældrenes planteskole og nu i datterens blomsterbutik samme sted i Frederiks i Midtjylland. Hendes far begyndte at dyrke træer på heden, og snart udviklede det sig til en planteskole, der leverede træer og buske til de mange nye parcelhuse i byen. I dag er stedet en blomsterbutik, som datteren, Camilla, ejer, med søsteren som ansat og Ingelise Rothmann Jørgensen som medhjælper.

Af Vera Bundgaard

Foto: Anders

Trærup

Grønne fingre på Alheden

Ingelise Rothmann Jørgensen har i årtier arbejdet med planter og blomster. Først i forældrenes planteskole og nu i datterens blomsterbutik

Af Vera Bundgaard Foto: Anders Trærup

Lad os sætte os i sofaen,” siger Ingelise Rothmann Jørgensen og peger på en rød sofa af ældre model.

”Den var min bedstemors,” tilføjer hun.

Her sidder vi så, omgivet af et blomsterhav og med front mod disken. Bag den står Ingelise Rothmann Jørgensens to døtre, Jeanette og Camilla, begge i sving med at binde dagens mange buketter. Snart skal buketterne leveres til blandt andre den lokale Brugs og private kunder.

”Vi leverer blomster til begravelser, konfirmationer og bryllupper,”

fortæller Ingelise Rothmann Jørgensen.

”Ja, til alle livets store begivenheder,” supplerer Camilla.

”Og til Mors Dag. Det er stadig en af de største dage. Mor er …”

”Den bedste i verden,” istemmer døtrene bag disken.

”Sådan har det altid været, det er der ikke lavet om på,” siger Ingelise Rothmann Jørgensen smilende.

Planteskolen

Vi er på den jyske hede, nærmere bestemt Alheden i Midtjylland, hvor byen Frederiks opstod i be -

gyndelsen af 1900-tallet. 150 år tidligere var tyskere indvandret til området for at opdyrke heden. De begyndte at dyrke kartofler på den fattige jord og blev derfor kaldt ’kartoffeltyskere’.

Århundreder senere kom Ingelise Rothmann Jørgensens far, Aage Jespersen, til verden på en gård uden for Frederiks. Efter forskelligt arbejde blev han ansat på byens daværende station, mens han i sin fritid begyndte at fremavle træer. I begyndelsen var det en hobby, men snart greb det om sig, og så opkøbte han jord uden for byen.

I 1958 byggede han og hans kone, Kamma, et hus på den grund, der lå nærmest byen, og efterhånden blev det til en planteskole. Det var Kamma og parrets to børn, Ingelise Rothmann Jørgensen og søsteren Birgit, der passede planteskolen, når faren var på arbejde på stationen.

”Jeg kan huske, at jeg som barn brugte en hel sommer på at luge ukrudt. Jeg tjente så meget, at jeg kunne købe nye sko for pengene,” fortæller Ingelise Rothmann Jørgensen.

Da stationen blev nedlagt i 1970, blev planteskolen også farens hovedbeskæftigelse. På den tid blev

Ingelise Rothmann Jørgensen på arbejde med døtrene Jeanette og Camilla (th).

En yngre Ingelise med døtrene og sin far, Aage Jespersen, der startede planteskolen.

der bygget mange nye parcelhuse i byen, og der skulle anlægges haver med træer, buske og andre planter –og dem kunne planteskolen levere.

Planteskolen, der siden blev omdøbt til Frederiks Havecenter, var og er stadig en familievirksomhed, og de grønne fingre ligger til familien.

”Jeg havde Camilla med, da hun var spæd. Hun lå i barnevognen, mens jeg arbejdede, så hun har fået det med planter ind med modermælken, kan man roligt sige,” fortæller Ingelise Rothmann Jørgensen.

Da de blev lidt ældre, var planteskolen et slaraffenland for børnene.

”Vi lavede huler og fandt på alverdens ting,” fortæller Camilla.

”Og vi kravlede rundt på spagnumsække og kørte rundt på fliserne mellem alle planterne,” siger Jeanette.

Det er dejligt for mig at være tæt på børnebørnene.

De kigger jævnligt forbi, og det betyder meget for mig

INGELISE

ROTHMANN JØRGENSEN

”Det var som i Legoland,” tilføjer Camilla.

Blomsterbutik

Ingelise Rothmann Jørgensens far blev ved med at arbejde, til han var 84. Han døde i 2005, mens moren døde året efter.

Ingelise Rothmann Jørgensen overtog stedet sammen med døtrene Jeanette og Camilla. De drev havecenteret indtil 2011, men måtte indse, at det ikke kunne køre rundt. Finanskrisen i 2008 havde gjort sit, men det var også nye tider på havefronten:

”Det var ikke længere moderne med haver med mange træer og buske. Nu skulle det bare være græs og hække, så vi lukkede havecenteret og solgte jorden fra,” fortæller Ingelise Rothmann Jørgensen.

I stedet blev det til den blomsterbutik, der eksisterer i dag. Camilla, der i mellemtiden var blevet uddannet blomsterdekoratør, ejer nu butikken, med søster Jeanette som ansat og mor Ingelise som flittig medhjælper.

”Jeg laver sammenplantninger, vasker gulv, køber ind, passer telefon og snakker med kunderne, skriver kort, spiser chokolade, kører ud med affald, og jeg er også ude med varer,” opsummerer Ingelise Rothmann Jørgensen, der i en alder af 75 ikke har planer om at gå på pension:

”Hvis jeg bare skulle sidde hjemme i sofaen, så døde jeg!”

Tæt på familien

Som sagt har planteskolen og nu blomsterbutikken altid været et familieforetagende, men hvordan er

det at arbejde sammen som familie?

”Det er så dejligt for mig at have familien tæt på. Vi er aldrig uvenner, og der har aldrig været et ondt ord imellem os. Far var det rareste menneske i verden, han var aldrig uvenner med nogen. Jeg tror, Jeanette har arvet det. Jeg har aldrig set hende gal,” siger Ingelise Rothmann Jørgensen.

”Hvis vi har travlt, har vi hver vores ting at lave,” siger Camilla.

”Det er Camilla, der er bossen, så det er hende, der har det sidste ord. Hun kan godt skære igennem, men det kan også være nødvendigt,” siger Ingelise Rothmann Jørgensen og fortsætter:

”Det er dejligt for mig at være tæt på børnebørnene. De kigger jævnligt forbi, og det betyder meget for

mig. Vi bor lige her bag butikken, så min mand kommer også forbi hver dag, når han er ude at lufte min søns hund. Den er hans bedste ven.”

Kreativt arbejde

Ingelise Rothmann Jørgensen har beskæftiget sig med planter størstedelen af sit liv og holder stadig af det:

”Det er kreativt at arbejde med planter, og så er det afvekslende. Fx til en konfirmation, så kommer mor og datter ind og bestiller blomster. En time efter ringer en kunde om en begravelse – der er en kiste, der skal pyntes. En time efter ringer en anden og siger: ’Vi skal giftes’,” siger hun og fortsætter:

”Man skal forstå folk, ja, faktisk være lidt af en psykolog, hvis du forstår. Nogle gange kan jeg stå med tå-

Ingelise Rothmann Jørgensen nyder at tale med kunderne, som hun kender godt.

rer i øjnene, fordi én, jeg har kendt, er død, og så ringer telefonen igen, og der er en anden, der siger: ’Jeg er lige blevet bedstemor!’ Man er nødt til at lytte til folk, og det er også det, der gør det spændende.”

Og så betyder det lokale også meget for hende, og at hun kender de fleste kunder.

”Folk, jeg har kendt hele livet, kommer herind med deres børnebørn. Der er to fra byen, der er flyttet til Spanien. Det er så hyggeligt, når de ringer og bestiller blomster til forældrene, så får vi lige en snak om, hvordan det går.”

Forandringens vinde blæser dog over heden og den traditionsrige blomsterbutik. Et ’til salg’-skilt står ud til vejen, og jo, den er god nok: huset og grunden, der tidligere var en planteskole, er sat til salg:

”Det hele er gammelt, så Camilla vil gerne finde et andet sted i byen. Vi holder ikke med forretningen, og hvis hun ikke kan sælge det, fortsætter vi her, men det er en kæmpe grund og meget for hende at holde,”

forklarer Ingelise Rothmann Jørgensen, mens datteren siger:

”Jeg har haft virkelig mange overvejelser. Det er ikke bare noget, man lige gør, når det er et familiested. Mit hjerte er jo her.”

OM INGELISE ROTHMANN JØRGENSEN

• Født i 1948 i Frederiks, Midtjylland.

• Realeksamen fra Frederiks Skole, kontoruddannet og i lære hos revalideringscenter i Skive.

• Ansat i forældrenes havecenter, som hun overtog sammen med sine to døtre, da faren døde i 2005. I dag arbejder hun i datterens blomsterbutik.

• Bor i Frederiks sammen med sin mand, Ejgil. De har fire børn, ti børnebørn og syv oldebørn.

KONKURRENCE:

Vilde buketter

Bogen Vilde buketter indeholder 100 smukke buketter bundet med planter, du kan finde i den danske natur gennem alle fire årstider. Planterne kan du finde langs vejen, på stranden, på heden i skoven og i mosen. Så hvad med at kombinere gåturen med indsamling af planter, der kan trylles om til en smuk buket, når du kommer hjem? Det er bæredygtigt, og du får motion undervejs.

Har du lyst til at blive klogere på de vilde planter i den danske natur og lære, hvordan du forvand-

ler dem til smukke buketter, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Politikens Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 28. august. Adressen er: Ældre

Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Buket’.

Vinderne får direkte besked.

Kom til Åbent Hospital

søndag d. 1. september!

Alle er velkomne, når regionerne inviterer til åbent hus landet rundt. Glæd jer til en spændende dag, hvor I får syn for sagen på hospitalerne eller kommer bag byggehegnet.

Professionel løgnhals

Tegneren Carl Quist-Møller havde en eventyrlig barndom. Som far til fire, bedstefar og løgnhals dyrker han stadig fantasien og den frie leg

Af Ulla Abildtrup Foto: Per Morten Abrahamsen

Jeg var blevet tvangsfjernet mange gange, hvis jeg var vokset op i dag. Heldigvis voksede jeg op i en tid, hvor fantasi var på mode i en fri og eventyrlig barndom,” fortæller illustrator, forfatter og musiker Carl Quist-Møller.

Født i 1964 voksede han op med vide rammer og sine forældres tiltro til, at han kunne håndtere store og små udfordringer på egen hånd. Fx tog han de første tre skoleår toget alene fra København til Albertslund Lilleskole. Om eftermiddagen skiftede han tog med hjælp fra sin stedmors klistermærker på stationen og fandt ud til bedsteforældrene i Ordrup.

På skolen besluttede eleverne selv, hvilke fag de havde lyst til at deltage i, eller om de foretrak at holde frikvarter hele dagen. I løbet af de tre år valgte Carl Quist-Møller at holde frikvarter alle dage bortset fra

tre matematiktimer. I stedet for stoleundervisning klatrede han i træer eller løb rundt mellem skolens høns og hængebugsvin.

”Skolens filosofi var, at lysten til læring ville indfinde sig hos børnene på et eller andet tidspunkt, og når det skete, stod lærerne klar med matematikbøger osv. Men for mig indfandt lysten sig først i 9. klasse, og da havde jeg skiftet skole fire gange og kunne hverken læse, skrive eller regne.”

Carl Quist-Møller bebrejder ingen, at han i en alder af 15 år havde mareridt om at skulle begynde forfra i 1. klasse og sidde ved et lavt bord med knæene oppe om ørerne.

”Jeg var bare ikke klar til den form for læring i de første skoleår. Det var selvfølgelig dårligt, at jeg ikke lærte noget, men jeg synes, at der er kommet for stort fokus på tests i skolen i dag. Der bruges for meget tid på

teori og for lidt på praktisk undervisning, trivsel og det sociale aspekt i klasserne.”

Ved en kraftindsats fra egen og lærernes side fik Carl Quist-Møller lært at læse og regne så tilpas meget, at han kunne gennemføre folkeskolens afgangsprøve, men gymnasiet var for stor en udfordring.

Politiet kommer!

Carl Quist-Møller blev uddannet animator fra Dansk Tegnefilm Kompagni og fortsatte til tegne- og grafiklinjen på Danmarks Designskole i København.

”Allerede som barn tegnede jeg meget, og jeg har tegnet hver dag siden af lyst og for at underholde mig selv. Min far (Flemming Quist-Møller, red.) var tegner, og min mor (Birgit Jakobsen, red.) er arkitekt, så vi tegnede også tit sammen. Selv som usikker teenager hev jeg altid tegneblokken frem, ligesom unge i dag gemmer sig bag en telefon.”

”Jeg kan godt lide at tegne naturalistisk, og de første skitser til Jungledyret Hugo var ikke særlig nuttede. Han lignede mere en babyvarulv,” smiler Carl Quist-Møller og peger på en tegning af Jungledyret Hugo på væggen i sit tegneværksted på Christianshavn.

Filmen om et af verdens mest nuttede og sjældne dyr, Hugo, blev et gennembrud for Carl Quist-Møller på tegnefronten, men det var musikken, han tjente sine første penge på. Ligesom med tegningerne kom inspirationen fra faren, der sammen med stedfaren, Peter Bastian, var en del af bandet Bazaar.

”Da jeg var syv år, satte jeg og en kammerat os en dag på Strøget og spillede musik. Vi kunne kun tre akkorder på ukulele, men folk syntes, vi var nuttede, fordi vi lignede miniaturehippier. En fuld mand dansede rundt til musikken, indtil en pludselig råbte, at politiet var på vej.”

”Betjentene var flinke nok og sagde bare, at vi skulle smutte. Vi havde indsamlet over 120 kroner på en halv time. Jeg husker stadig det øjeblik, da en femkrone trillede fra os ned i en kloakrist. Vi købte nødder og frugtstænger for alle pengene hos en grønthandler – en figenstang var bare luksus dengang,” husker han.

Dyrk nysgerrigheden

Carl Quist-Møller var med til sin fars koncerter, fra han var helt lille.

”Jeg lå på scenegulvet i en trommepose mellem trommestativer og så folk danse, indtil jeg faldt i søvn, og min far bar mig hjem. Senere begyndte jeg selv at spille med,” siger han og fisker en lille tromme frem fra gemmerne.

”Det her er min første tromme, og jeg tjente min første 100-kroneseddel som 10-årig ved at tromme med Bazaar. Der lå en enorm anerkendelse i, at de syntes, jeg var god nok til at få løn.”

Da han selv blev far, insisterede han på, at børnene skulle lære at spille på et instrument.

”Vi har øvet 4-5 minutter med vores yngste hver dag, fra han var seks år. Nu er han 14 år og spiller både Mozart og Guns N’Roses. Genren er underordnet. Det er vigtigt at dyrke nysgerrigheden, give sine børn succesoplevelser og positiv opmærksomhed. Som forælder kan man så nemt komme til at gøre det modsatte og ødelægge sit barns selvværd.”

En god barndom ligger Carl Quist-Møller meget på sinde, og han har ofte brugt sin egen som afsæt for sit kunstneriske virke, fx som historiefortæller på DR’s børneprogram ’Fjernsyn for dig´ i 1990’erne, hvor han fortalte ’løgnehistorier’.

Børnene elskede historierne om lille Carl, der oplevede så mange fantastiske ting, at man skulle tro, det var løgn, og fortællingerne blev

Carl Quist-Møller har blandt andet tegnet Jungledyret Hugo og Læsepadden Pede.

Allerede som barn tegnede jeg meget og har tegnet hver dag siden af lyst og for at underholde mig selv

CARL QUIST-MØLLER

til flere bøger. Senest udgav Carl Quist-Møller i juni ’Carl og Dulla’, som er en blanding af fantasi og ægte oplevelser fra hans egen sommerferie i 1976. Det var en tid, hvor solen skinnede stort set hele tiden, og de voksne ikke vidste, hvad børnene gik og lavede.

”Nogle af historierne har jeg fortalt så mange gange på skoler og biblioteker rundtom i landet, at jeg selv kan have svært ved at skelne de virkelige begivenheder fra fantasien. Men i mine øjne gør det ikke så meget, at man glemmer eller fortrænger nogle ting. Det kan også

være en måde at komme videre på, ligesom tilgivelse kan være nødvendig for at afslutte en konflikt.”

Knyttede bånd til stedforældre

Carl Quist-Møller har fire børn i alderen 14 til 35 år, og de har ikke fået samme frihedsgrader, som han selv nød som barn.

”Tiden er en anden end dengang, og det er jeg selvfølgelig præget af. Børnenes mødre har også haft andre holdninger til børneopdragelse end mine forældre havde. Generationen fra ungdomsoprøret har været udsat for meget kritik, men jeg

synes, den skal anerkendes for sin kamp for ligestilling, social retfærdighed, miljø og global nysgerrighed. Vi står på skuldrene af tidligere generationer, og det videreføres effektivt gennem bl.a. bøger og teori, men egne erfaringer sidder bare bedst fast.”

I Carl Quist-Møllers barndomsmiljø holdt parforholdene cirka ti år, men han knyttede nære bånd til flere af sine stedmødre og -fædre.

”Jeg har holdt kontakten, også efter at deres forhold til min far eller mor gik i stykker, og det har været en gave. Kærlighed og socialisering

er det allervigtigste at give børn, og det fik jeg masser af hjemmefra.”

Pas på med at sige ’Pas på!’

For to år siden blev Carl Quist-Møller bedstefar, og han nyder at tilbringe timer med den lille.

”Jeg prøver at følge barnet og få øje på, hvad det ser, uanset om det er gråspurvene i Zoologisk Have fremfor elefanterne eller at trille sten ned i en rist, så det siger plop. Det havde jeg ikke tid til på samme måde, da mine egne børn var små. I min kones (Katrin Quist-Møller, red.) og min nye animerede serie ´Sandkassen´ til

DR’s Minisjang arbejder vi også med de helt små og nære ting, som optager små børn mest.”

Og så har han en opfordring til de voksne omkring børn.

”Der er flere ængstelige børn i dag, så vi skal passe på med at sige ’Pas på!’. I stedet skal vi passe på børnene.”

Han rejser sig fra stolen, bøjer let i knæene, bukker sig krumbøjet forover og breder armene beskyttende ud i en halvcirkel.

”Sådan går jeg, når mit barnebarn på to år balancerer på bolværket langs Christianshavns Kanal. Jeg er blevet meget mere forsigtig med årene. Da jeg var en ung far på 24 år, kunne jeg jo bare hoppe i, hvis min dreng faldt i vandet. Den fysik har jeg ikke længere, men jeg synes stadig, det er vigtigt, at vi ikke sætter angst i børn. De har en masse livsmod og vil gerne træne deres motorik, og det skal de have lov til i trygge rammer.”

OM CARL QUIST-MØLLER

• Født i 1964 og opvokset med base på Christianshavn.

• Tegner, forfatter, animator, musiker mm.

• Kendt for bl.a. sine løgnehistorier som bøger og i ’Fjernsyn for dig’ på DR samt for Læsepadden Pede og Jungledyret Hugo. Trommeslager i De Onde, Tango Orkestret og Djanzz.

• Far til fire i alderen 14 til 35 år og bedstefar til en på to år.

• Aktuel med ny roman for børn, ’Carl og Dulla og alle løgnehistorierne’, og til november har TV-serien ´Sandkassen´ premiere på DR’s kanal Minisjang.

KONKURRENCE:

Carl og Dulla

’Carl & Dulla – og alle løgnehistorierne’ er en bog om venskab og fantasi og skøre løgnehistorier. Et farverigt billede af 70'ernes Danmark med højt til himlen. Fortalt og illustreret af Carl Quist-Møller.

Har du lyst til at vinde Carl Quist-Møllers nyeste bog, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 28. august. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Carl’.

Vinderne får direkte besked.

Vi sætter en ære i at behandle dig

som vi gerne selv vil behandles

Almen tandbehandling

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

Erfaren implantatklinik

Siden 1995 har klinikken udført behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed

Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.

GRATIS

Panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

”I forbindelse med en strålebehandling mistede jeg seks tænder forrest i undermunden. Heldigvis havde Peter Gade 13 år tidligere opereret implantater ind som erstatning for kindtænderne i min undermund.

De sidder der stadigvæk, og har nu i et år båret en bro med seks tænder”.

Læs hele Timms beretning på: www.tandlaegen.dk/forum

Læs flere af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum

Gratis parkering i gården. Et minut fra Forum metrostation.

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk

Tlf.: 70 400 682

Besøg vores store butik på Søborg Hovedgade

Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag-fredag: kl. 10-16

Danmarks

1. lørdag i måneden: kl. 10-14 Hurtig levering

største udvalg af hjælpemidler

Ergonomisk køkkengrej Fra knive til lågåbnere

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade og karameller.

Tanker om døden

JEG ER 86 ÅR og mistede min mand for fire år siden. Han endte på hospice, hvor vi fik tre dage sammen, inden han sov stille ind, et smukt sted. Jeg læste artiklen (i aprilbladet, red.) om de tre redaktører, der har udgivet en bog om døden – det fik mig til at tænke og skrive disse ord: Jeg savner dine varme hænder, dine stærke arme, som holdt mig tæt i din favn, de kunne lindre min sorg og savn. Du gled fra mig, tog afsted til et sted, hvor jeg ikke kunne tage med, håber du dér finder fred for smerte og angst. Vi vil mødes der engang, og jeg vil igen være i din favn, glemt er al den sorg og savn.

INGE LARSEN, EBELTOFT

Valg i livet

SOM GANSKE UNG arbejdede jeg i London. Mange år senere spurgte mit ældste barnebarn: ”Hvorfor tog du hjem fra London? Det gik jo godt.” ”Ja,” svarer jeg. ”Hvad så med dig?” Nu, i min høje alder, har jeg tid til at tænke over, hvor meget de valg, man har taget i livet, betyder. Var jeg ikke rejst hjem, havde jeg haft et helt andet liv. Jeg havde ikke mødt kvinden i mit liv og ikke haft min dejlige familie. Der har jeg været heldig.

BENT LYKKE, SKÆLSKØR

Den tredje alder

”NU, HVOR JEG GÅR PÅ PENSION, kan jeg rigtig få tid til familien.” Den udtalelse går igen i mange 70-årsfødselsdagsinterviews. Det er ønsketænkning. For er der noget, vores børn ikke har tid til, så er det at skulle være sammen med deres gamle forældre. Selvfølgelig er vi sammen til årets højtider, som jul, påske og fødselsdage. Når vi gamle takker af fra arbejdsmarkedet, får vi frigjort en masse tid. Vi skal nyde frugterne af et langt arbejdsliv og vil gerne dyrke familien, som vi i vores travle arbejdsliv måske har forsømt. Men glem det. Bevares, der er stadig bud efter os. For vi gamle gør stor gavn i form af at passe vores børnebørn, når det er påkrævet. Vi gør det med stor glæde, og det er det, man kalder for en win-win-situation. Vi skal sørge for at få vores eget liv med eget indhold. Det er også meget passende, eftersom vi bliver ældre og ældre, og den tredje alder efterhånden er blevet en tredjedel af vores samlede liv.

NIELS OLE FREDERIKSEN, MIDDELFART

Cykeltur i 1950´erne

DERES FAR HAVDE KØBT NYE CYKLER til Ilse på syv år og lillesøsteren på fem år. Nye cykler – det var lykke og frihed. Ilse cyklede Amager rundt uden at spørge eller sige, hvor hun cyklede hen. Hun cyklede fra Kastrup til Holmbladsgade for lige at besøge mormor og morfar. Hun cyklede ned til Sundby Sejlklub og så på morfars båd, som lå på land og skulle gøres i stand. Ilse fandt en telefonboks og ringede til naboen, der havde telefon – det havde forældrene ikke. Hendes mor blev hentet til telefonen, Ilse fortalte, hvor hun var og blev bedt om at vende næsen hjemad. Mor og far var på en måde trygge, hun fik i hvert fald ikke skældud. Cyklen var frihed og åbnede muligheder for at flygte fra den trivielle hverdag. IRMELIN NØHR, KØBENHAVN

KØB

TIL KØB AF BRILLE

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synstest og medbringe værdikuponen nederst. Oven i købet får du altid foretaget en FundusTest. Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.

Kobberbryllup

DANIEL PÅ FIRE ÅR var meget optaget af sine forældres kobberbryllup med gæster, gaver osv. Han spurgte sin mor, om ikke også han kunne få et kobberbryllup, hvortil hans mor forklarede, at han først skulle blive voksen og finde sig en rigtig sød pige, som han skulle gifte sig med. Straks udbrød Daniel: ”Jeg gifter mig med farmor.”

HANNE KRISTENSEN,

HØNG

Dit indre arkiv

Har du rod i dit indre arkiv så få styr på det, du vil gemme. Men det, der er sket i dit liv, kan du ikke bare glemme. Nøglen til arkivet fik du engang, den blev lavet præcis til dig, livet er som en fællessang fyldt med minder til dig og mig.

HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

Født den samme dag

VI ER VELSIGNET MED TI BØRNEBØRN. For nylig fyldte et par af vores børnebørn fire år. Da vi spurgte dem, hvorfor de begge blev fire på den samme dag, lyste de op og svarede samstemmende: ”Det er, fordi vi er tvillinger!” Vi kan konstatere, at der er sket noget mellem tre- og fireårsalderen, for da de var forbi for et års tid siden, fortalte Nynne glædestrålende, at hun havde fødselsdag. Da vi spurgte, hvor gammel hun blev, lyste hun op og svarede: ”Tre år” og fortsatte glad, at Ditte også havde fødselsdag i dag. Hvorefter perlen kom, da hun vendte sig mod søsteren og spurgte: ”Hvor gammel bliver du?”

ARNE EBSEN, ULBØLLE

JEG HAR TILBRAGT LANG TID I FLYVEMASKINER OG LUFTHAVNE.

JEG BRUGER TIDEN GODT. JEG LÆSER. BÅDE PÅ MIN COMPUTER OG PÅ MIN

TELEFON, MEN JEG ELSKER AT SIDDE MED EN AVIS PÅ PAPIR.

Ulla Terkelsen, international korrespondent, til Alt for Damerne

Tankevækkende

Jeg hørte engang dette citat: ”Erfaring er at stå på en perron og se efter et tog, det er kørt for fem minutter siden.”

Det er et stærkt citat.

JOAN PERSSON, FREDERIKSSUND

Jacob

Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix

Problemer med vener og trætte ben?

Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses.

Ekstrakt af rødvinsblade/kerner bidrager til en normal funktion af venesystemet i benene og til at afhjælpe tunge og trætte ben. Derudover kan rødvinsblade/kerner forbedre hudens generelle udseende og mindske appelsinhud.

Jeg fik hjælp til pæne og lette ben

Jette Nielsen (62) kan lide at danse og at tumle rundt med børnebørnene. Men trætheden i benene kom snigende, og det blev med tiden sværere at følge med. - Jeg vil så gerne røre mig og holde kroppen i gang, men det begyndte simpelthen at blive en udfordring. Mine ben føltes som energiforladte betonklodser, og huden var heller ikke for køn, forklarer hun.

Jette havde prøvet mange ting gennem årene og var tæt på at give op, da hun faldt over en annonce for Venolet. De trætte ben og synlige vener genkendte Jette.

Hun indså, at problemet nok havde noget med venerne at gøre og bestilte en pakke.

- Jeg mener, at der gik en tre måneders tid, inden der begyndte at være en e ekt. Mine ben blev langsomt lettere ... ikke så trætte, og huden begyndte også at se pænere ud, fortæller hun.

I dag er Jette aktiv på dansegulvet og går masser af lange ture.

- Selv om jeg stadig kan have trætte ben i ny og næ, er det slet ikke ligesom før. Det er virkelig rart, siger en storsmilende Jette, som nu har taget de koncentrerede tabletter i tre år.

Sunde venefunktioner

Menneskekroppen rummer cirka 5 liter blod, der skal pumpes rundt i vores karsystem. Kroppens vener er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet. Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det o e mærkes og nogle gange ses. Så har du nemmere ved at få tunge og trætte ben. Problemer med ve-

nerne, heriblandt synlige vener, forekommer også o ere, når man kommer op i årene.

Hjælp til venesystemet

Venolet indeholder bl.a. rødvinsblade/kerner, som bidrager til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Faktorer der modvirker oplevelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/kerner kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

Flere kundehistorier på wellvita.dk

Jette: Selv om jeg stadig kan have trætte ben i ny og næ, er det slet ikke ligesom før.

Venerne er de blodårer, som transporterer blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Men hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

De fleste af os kan se de perifere vener i større eller mindre grad - f.eks. når de hvide ben kommer ud og bliver eksponeret for solen.

Indholdsstoffer til venesystemet og huden

Venolet består bl.a. af ekstrakt fra rødvinsblade/kerner. Ekstrakterne bidrager til en normal funktion af venesystemet samt til en god blodgennemstrømning i benene og kan dermed reducere følelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/kerner bruges til at opretholde sunde venefunktioner i

grunde til at støtte dine vener

Rødvinsblade/kerner i Venolet bidrager bl.a. til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Det gavner benene på en række områder.

Modvirker trætte ben

Mod følelsen af tunge ben

3 4

Sundere hud

Prøv til halv pris

Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kun 159 kr. (inkl. fragt 198 kr.)

2 mdr. forbrug

 Kan betales efter at varen er modtaget

 Ingen bindingstid

RING: 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

Tilfredshedsgaranti

Læs mere på wellvita.dk

benene. Planten kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud). Venolet er også tilsat vitamin C, der hjælper til normal dannelse af kollagen, der også har betydning for normalt fungerende blodkar. Endelig indeholder Venolet fyrrebarkekstrakt.

Energivej 4, 6700 Esbjerg

Skovbegravelse

Personligt, naturligt og pasningsfrit

Når tiden er inde, ønsker du så at blive stedt til hvile i ét med naturen?

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej.

Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve eller reservere et urnegravsted. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

Skovbegravelsespladserne

eksisterende skovbegravelsespladser

Der arbejdes på, i samarbejde med kommunerne rundt i landet, at etablere flere skovbegravelsespladser, så vi på sigt dækker hele Danmark.

Kom til vores åbne guidede fremvisninger på skovbegravelsespladserne

Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning.

Der er også mulighed for:

• private fremvisninger

• selv at besøge skovbegravelsespladsen

Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online.

Fremvisninger

Skovbegravelse (administration) ApS Stensballegaardvej 1 8700 Horsens I T: 4290 9062 info@skovbegravelse.dk www.skovbegravelse.dk

Ledreborg Margård Meilgaard

Selsø

Clausholm

Havnø

Hjedsbæk Vejstrupgaard

Petersgaard

Forbilleder for et bæredygtigt liv

I Økosamfundet Dyssekilde bor en gruppe ældre, der for over 30 år siden var med til at starte et fællesskab efter bæredygtige og idealistiske principper

Af Anne Leonora Blaakilde Foto: Mew

Klokken er næsten otte om morgenen, og en kvinde træder ud ad sin dør, går gennem det våde græs i haven under frugttræerne og lukker sig ind i et af nabohusene. Her møder hun et par andre kvinder, der siger godmorgen til hinanden, og de lister ind i det runde rum; Ellens meditationsrum. Kvinden finder en

Kirsten Bjerritsgaard, 87, og Inge Hviid, 91 (th). Inge var med til at starte Dyssekilde for over 30 år siden.

skammel at sidde på, de andre sætter sig også til rette, og så er der helt stille i en time. Kvinderne mediterer sammen hver dag.

Kvinden hedder Inge, og hun og de andre er beboere i den økologiske landsby Dyssekilde i Halsnæs, også kaldet ’ØD’. Fællesskab, økologi, og for mange også spiritualitet, er de bærende ideer for ØD. Ellens hus er bygget halvt ind i en skrænt efter bæredygtige principper. I meditationsrummet er der bygget en dysse og en vandkilde ind, som skal symbolisere stedet, Dyssekilde. Ellen er her desværre ikke mere. Ellen døde, få dage efter at hun havde holdt sin 90-årsfødselsdag her i ØD. Ellen og Inge var lige gamle, og de mødte hinanden ved opstarten af den økologiske landsby og blev veninder. Ellen er savnet.

”Ellen, Signe og mig, der er lige gamle her i landsbyen, plejede i mange år at cykle til havet to kilometer herfra hver dag og tage en dukkert,” fortæller Inge.

Fra pløjemark til landsby

Inge går hjem og nyder lidt morgenmad i sit hus, som hun og hendes afdøde mand,

Klavs, byggede sammen i begyndelsen af 1990’erne. Huset er et lavenergihus og ligger hyggeligt i læ af træer og buske. Det er ikke til at se, at det blev bygget på en pløjemark for over 30 år siden, ligesom de andre huse her i ØD.

Inge var 58, og Klavs var 63, da de begyndte byggeprojektet. De havde mødt hinanden på nogle byggekurser på Kolding Højskole, som dengang blev startet af en udbrydergruppe fra Askov Højskole, hvor en af Danmarks første vindmøller blev bygget. Skønt de kom fra København til Dyssekilde, var Inge og Klavs derfor vant til at bygge bæredygtigt.

Især Klavs har været en dynamo i opbygningen af Dyssekilde. Han byggede ikke alene sit og Inges hus, men også huse for de andre, og han tog initiativ til bygningen af lejeboliger. I sådan en lejebolig bor Elsebet, der også flyttede ind helt fra starten. Dengang var Elsebet 65 år, og i dag er hun landsbyens ældste på 98 år. Elsebet har et smittende humør og fortæller begejstret om sit liv i Dyssekilde og om Inges mand, Klavs: ”Han var god til at sætte gang i det, så det her

kom op at stå. Han var fantastisk. Altså uden Klavs, tror jeg ikke, at ØD var blevet til noget.”

Der var mange i samme alder dengang, omkring 60, som begyndte planlægning og byggeri af et helt samfund bygget efter bæredygtige principper. Flere af dem har boet her lige siden og er derfor blevet ældre sammen her i Dyssekilde.

De gamle i ØD

Inge rejser sig fra morgenmaden og går over for at hjælpe et par naboer, der også begge er 90 år og var med fra starten, så de har kendt hinanden længe. De bor i et dome-hus (en kuppellignende bygningskonstruktion, red.), de selv har bygget, men desværre er kvinden blevet syg og må passes. Det gør hendes mand selv, med hjælp fra mange af de gode naboer i ØD.

På vejen hjem hilser Inge på Lilly, der bor i et større dome-hus med tre lejligheder.

Lilly er 96 år og var også med fra starten. Faktisk flyttede hun ind, inden hendes hus var helt færdigt. Lilly har været yogalærer, men stoppede som 60-årig, da hun var blevet enke og solgte sit hus. Så valgte hun at

flytte til ØD, hvor hun vidste, at der også var andre ligesindede mennesker, nemlig nogle, som var interesserede i spirituelle emner.

Inge, Lilly, Elsebet og de andre ældre beboere i ØD har arbejdet hårdt for at få dette minisamfund op at stå. Det var ikke nok at bygge husene selv. Der skulle også laves en plan for det demokratiske liv i ØD, og der skulle være arbejdsgrupper til at udføre alle opgaverne med både teknik, håndværk, havedyrkning til selvforsyning, økonomi, organisation og ikke mindst alt det kulturelle og sociale. Der er bygget både et stort fælleshus og et forsamlingshus i Torup by, for der er brug for lokaler til de mange sammenkomster og fællesmøder. Hver bogruppe har også sine egne sociale traditioner. I Inges bogruppe tager de på juleudflugt i Grønesse Skov hvert år og holder krebsegilde og lammefest.

At blive gammel i ØD

Inge har selv været initiativtager til mange aktivitetsgrupper. I 20 år har hun være primus motor for en gruppe, de kalder ’70+’,

Huset med den høje kip har tilhørt Ellen Berring, der døde sidste år kort tid efter sin 90-års fødselsdag. Ellen sov på hemsen.

Der har altid været fællesmeditation hver morgen i Ellens hus, og da Ellen døde, fortsatte Inge sammen med flere andre sin morgenmeditation her.

som består af kvinder, der bor i ØD, og som er over 70 år. De mødes hver måned og taler om et bestemt emne, som Inge har fundet på. De er meget glade for at komme nærmere på hinanden på den måde og føler sig mere trygge ved hinanden.

”Jeg kunne slet ikke forestille mig at bo et andet sted som gammel. Nej, jeg synes, her er vidunderligt,” siger Inge. ”Jeg oplever stor respekt og stor hjælpsomhed også over for os gamle. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig som nogen outsider.”

Jeg kan ikke andet end at være fuld af respekt. Disse kvinder og mænd har virkelig levet deres drømme ud og ved hjælp af energi og engagement fået idéerne udmøntet i et helt konkret fællesskab, som de har investeret i og fået en masse ud af, og som de kan give videre til de yngre generationer. Som ældre i dag repræsenterer de en helt unik gruppe, vi ikke har set tidligere. De kan ses som forbilleder for et bæredygtigt liv, der afspejler, hvor mange ressourcer, man kan have fra 60+, når man får lov at gøre det, man brænder for – og dermed høste frugterne af en god alderdom senere.

OM ØKOLANDSBYEN DYSSEKILDE

I landsbyen Torup i Halsnæs Kommune ligger den Økologiske Landsby Dyssekilde, som har eksisteret siden begyndelsen af 1990’erne. Her bor ca. 150 voksne samt børn. Landsbyen er bygget op i fællesskab af idealistiske og ambitiøse ildsjæle. De har været foregangspersoner i forhold til at leve i miljømæssig balance med hensyn til både huse, energiforsyning, rensningsanlæg og levevis i det hele taget. Arbejde og socialt liv har flettet sig ind i hinanden gennem de 32 år, Dyssekilde har eksisteret, og der er skabt en lilleskole, et forsamlingshus, et fælleshus, en børnehave, en økocafé og -butik samt et sommermarked med lokale varer. Der er holdt et væld af fester og sågar diverse festivaler.

Fredrik fik styr på sexlivet

Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.

- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen ... Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.

Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.

- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.

Pudsigt nok var det, da Fredrik

Ginseng kan fremme erektionen

Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?

Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og

søgte behandling for sin skulder, at han k et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs e ekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse.

- Jeg gik på jagt e er et plantebaseret præparat og k øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.

- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge e er uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, e er at han begyndte på Virizil.

INGREDIENSERNE I VIRIZIL

Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mineralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.

knogler samt mandlig behåring på krop og ansigt.

Energi og udholdenhed

Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.

Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.

Mineralet zink er vigtigt for produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Prøv med 50% rabat

Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

RING: 82 30 30 40

Mandag-fredag kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

NU KR. 179,- (inkl. fragt kr. 218,-) for 90 tabletter / 1 måneds forbrug

WEB: WELLVITA.DK

Energivej 4, 6700 Esbjerg

Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget.

Dengang der var kulingvarsel for farvandet vest for Hebriderne …

Farvandsudsigten var engang hverdag. For fiskere var den en kilde til vigtige vejrmeldinger. For andre en magisk remse med eksotiske stednavne

Af Jakob Melgaard Illustration: Storyful

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Kattegat, Skagerrak, Utsira, Fisker, Tyske Bugt, Tampen, Viking, Fladen, Dogger, Humber, Thames og farvandet vest for Hebriderne … Sådan lød det i årevis i radioen, når Radioavisen morgen, middag og aften sluttede af med at nævne storm- og kulingvarsler for de danske farvande. For de fleste lød det mest som en magisk og nærmest hypnotisk trylleremse fyldt med mystiske stednavne, men for fiskerne var det en livsvigtig vejrudsigt med vigtige informationer om forholdene på havet.

”Hver dag, når vi skulle ud at sejle, ventede vi på vejrmeldingen klokken ni om morgenen. Og vi hørte også den til middag og den om aftenen, og der var også en klokken 23,” fortæller den i dag pensionerede fisker, Carl Jesper Hermansen. Han begyndte som 15-årig i 1965 at sejle ud fra Skagen, og fra 1979 til 2004

Viking Tampen

Sydlige Utsira

Fladen Dogger

Fisker

Tyske Bugt

Kattegat

Sydøstlige Østersø Østersøen omkring Bornholm

Skagerrak

havde han sin egen trawler på 300 tons. 35 meter lang og 6,40 meter bred.

”I dag ville man sige, at det bare var en lille båd, men dengang var skiw’ne heller ikke så store. Der tog man meget hensyn til stormvarslerne. I dag betyder det ikke så meget, men dengang lyttede vi til, om vi skulle sejle eller vente en dag. Og når vi allerede var ude, så lyttede vi for at høre, om vi skulle tage en dag mere, eller om vi skulle sejle hjem og losse og gøre os klar til en ny dag,” mindes Carl Jesper Hermansen, der gik på pension i 2004.

Sommetider kunne

jeg godt tænke ‘Godt, jeg ikke er derude, hvor det stormer, og der er høje bølger og regnen pisker ned’

NIELS

THYGE RASMUSSEN, METEOROLOG

Meteorologen

En af dem, der i mange år stod bag farvandsudsigten, var meteorologen Niels Thyge Rasmussen. I en menneskealder beskæftigede han sig med vejret både til lands, til vands og i luften hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Han begyndte hos DMI i 1973, og igennem årene nåede han at lave utallige farvandsudsigter, og selvom han gik på pension i 2020, så kan han stadig den dag i dag remse alle stednavnene op.

Men faktisk læste han ikke selv udsigten op de første mange år.

”DMI havde nogle kommunikationsfolk, som blandt andet læste op i radioen. På et tidspunkt skulle man spare, og så blev en del af de kommunikationsfolk afskediget, og så blev vi meteorologer sat til at læse op i radioen,” fortæller han.

Det var dog ikke ligefrem meteorologernes yndlingsbeskæftigelse. De havde interesse i vejret – ikke i at være ’på’.

”Det var ikke det, jeg brændte mest for. Vi havde et radiostudie, som var indrettet ude hos DMI på Lyngbyvej, men det var ikke noget, der vakte begejstring, vil jeg sige. Vi havde jo nok andet at lave, og så skulle vi også sætte tid af til det,” fortæller han om de år, hvor han jævnligt sad i det lille studie

og indtalte farvandsudsigtens varsel om kuling ved Dogger Banke og sydlige Utsira.

”Sommetider kunne jeg godt tænke ‘Godt, jeg ikke er derude, hvor det stormer, og der er høje bølger og regnen pisker ned’. Men jeg var ikke sejler, så jeg havde ikke engang selv prøvet det i virkeligheden. Jeg har faktisk aldrig sejlet i Nordsøen. Jeg er en landkrabbe, hvis vi skal være helt ærlige,” siger han med et grin.

Hebriderne – og farvandet vest for Igennem årene skiftede indholdet af farvandsudsigten, i takt med at danske fiskere fik rettigheder til at fiske i nye farvande. Det betød blandt andet, at det måske mest ikoniske navn slet ikke blev nævnt til at begynde med.

”Farvandet vest for Hebriderne var ikke med fra starten. Der stoppede vi ved Orkney, Shetland og alle farvandene inde i Nordsøen. Vest for Hebriderne er vest for Skotland, og det var først, da danske fiskere fik tildelt fiskerettigheder derude, at vi også begyndte at lave udsigter for det område,” siger han og tilføjer, at da først fiskerne fik interesse for farvandet vest for Hebriderne, så bed navnet sig hurtigt fast. Det var nemlig med hver eneste gang.

”Der er jo det med det farvand, at det ligger meget stormomsust, så der var næsten kulingvarsel hele tiden, og det var derfor, at lige netop den gik igen i mange radioaviser. Det kunne være stille mange andre steder, men vest for Hebriderne var næsten med hver gang. Måske var det derfor, de blev lidt trætte af det?” spekulerer han.

Radiooplæseren

For ja, de endte faktisk med at blive lidt trætte af farvandsudsigten hos DR i 2860 Søborg.

Det husker en af Radioavisens grand old men, Preben Lund. Han gik egentlig på fortjent pension for et par år siden, men han kan alligevel høres af og til, når han tager en vagt for en af kollegerne. Farvandsudsigten læser han ikke længere op, men også han kan selvfølgelig stadig lire hele den gamle remse af.

”Ja, den sidder stadig på rygmarven,” siger han og holder en kort pause for at lægge stemmen i de helt rette Radioavis-folder:

”Der er stormvarsel øst for Østersøen og Dogger Banke, Fisker og sydlige Utsira …”

Preben Lund dvæler lidt ved mindet.

”Vi læste også overisningsvarsler: ‘Der er risiko for overisning i østlige Østersø …’ Det var vigtigt, for hvis der var is på masten, så kunne det jo rykke balancen på skibet. Efter sigende glemte man engang at læse det op i radioen, og så var der et skib, der gik ned. Men det var måske bare noget, man sagde,” fortæller han.

Efterhånden som årene gik, blev radioavisens farvandsvarsler overhalet af den teknologiske udvikling, og til sidst blev den droppet helt.

Ved hjælp af satellitforbindelser er det i dag muligt for enhver fisker at høre en helt aktuel vejrudsigt for et hvilket som helst farvand – også når fiskeren befinder sig langt ude til havs. Og derfor er den gamle opremsning i dag ikke mere end et minde om de gode gamle dage.

Ikke længere behov

”Jeg kan huske, at DR stoppede med at sende den. Folk var fortørnede over, at man ikke sendte farvandsudsigten længere. De

var jo afhængige af, hvordan vejret blev,” siger fiskeren Carl Jesper Hermansen.

Han medgiver dog, at der efterhånden ikke længere var behov for at få læst hele farvandsudsigten op i radioen.

”I dag har de store skibe deres egne meteorologiske meldinger. De kommer jo automatisk med diagrammer og viser, hvordan lavtrykket bevæger sig. Så kan de selv regne vejret ud. Det havde vi ikke førhen, så vi var afhængige af at få en præcis vejrmelding,” siger han.

Det er efterhånden mange år siden, at P1, P2, P3 eller P4 har sendt farvandsudsigten, men den eksotiske remse har faktisk huseret på først mellembølge og siden langbølge på frekvensen 243 kHz. Der kunne man lytte med helt indtil udgangen af 2023, hvor DR endeligt slukkede for langbølgesignalet.

Og dermed også for de korte glimt fra Østersøen omkring Bornholm, Kattegat, Skagerrak, Utsira, Fisker, Tyske Bugt, Tampen, Viking, Fladen, Dogger, Humber, Thames og ikke mindst farvandet vest for Hebriderne …

Vejret påvirker os alle, og vi taler om det, selvom vi ikke kan gøre noget ved det. ´Det danske vejr´ udkom første gang i 2006 og er nu genudgivet med opdaterede vejrdata, -middeltal og -rekorder frem til og med udgangen af 2021.

KONKURRENCE:

Det danske vejr

Vil du blive klogere på det danske vejr og samtidig nyde de smukke billeder i bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn

og adresse. Eller send et postkort med navn og din adresse, så vi har det i hænde senest den 28. august. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Vejr’.

25% rabat til dig over 60 år

på hele brillen

Synet ændrer sig med alderen, og det samme gør prisen hos Louis Nielsen. Er du over 60 år, får du 25% på hele brillen. Det gælder alle stel, glas og tillægsydelser. Regelmæssige synstests med sundhedstjek kan afsløre en hel del om dit helbred. Faktisk kan 50% af alle synstab undgås, når vi opdager dem i tide.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Gratis synstest med sundhedstjek

Invitér nogen du kender. bliv forkælet som tak.

nogen, der vil have medlemskab?

man støtter den gode arbejde for et godt liv – hele en lang række fordele, medlemskabet ind.

belønnes du med en gave som afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det nye

• Fordele og rabatter over 2.800 steder – fx fitness, forsikring, briller, rejser og ophold

• Gratis telefonrådgivning

• Masser af aktiviteter og foredrag

• 100.000 arrangementer årligt i vores 215 lokal-afdelinger.

JO FLERE VI ER...

Værdi

150 kr.

150 kr. til 1/11alle undtagen gavekortet dagligvarer.

Georg Jensen Damask

1 stk. 70x140 cm badehåndklæde i farven Walnut og 100% egyptisk bomuldsfrotté

Rituals

Shower skum duft med Cedertræ & E-Vitamin 200 ml og lækker 24h antiperspirant deo stick 75 ml. Herre

Rituals Shower gel duft af søde kirsebærblomster og rismælk 200 ml og nærende håndcreme til tør hud 70 ml. Dame

bærblomster og rismælk 200 ml

Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem

Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem

i annoncen gælder til 15. oktober 2024. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

Gaverne i annoncen gælder til 15. oktober 2024. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

som allerede er medlem

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

Ældre Sagen, til en jeg kender og får en betaling er registreret.

Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til en jeg kender og får en gave, når min vens betaling er registreret.

jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.

Medlemsnummer:

Navn: SKAL UDFYLDES!

E-mail:

Mobiltelefon:

kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. denne service fra.

ægtefælle / samlever

som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Navn 1:

Fødselsdato: Dag Måned År

Navn 2*:

*Ved familiemedlemskab Navn 1:

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)

Fødselsdato: Dag Måned År

Navn 2*:

*Ved familiemedlemskab

Fødselsdato: Dag Måned År

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Adresse:

Postnr.: By:

E-mail:

Fødselsdato: Dag Måned År

Adresse:

Postnr.: By:

E-mail:

Coop gavekort Varenr. 1952

Rituals – Herre Varenr. 1944 Ønsker ikke at modtage gave

Coop gavekort Varenr. 1952 Rituals – Herre Varenr. 1944 Ønsker ikke at modtage gave

Rituals – Dame Varenr. 1943

Badehåndklæde Varenr. 1920

Rituals – Herre Varenr. 1944 Ønsker ikke at modtage gave

Rituals – Dame Varenr. 1943

ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem en lukket kuvert til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S.

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Personligt medlemskab koster 145 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 240 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i juli og januar.

Udfyld let ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send dette svarkort i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S.

Personligt medlemskab koster 145 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 240 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i juli og januar.

JO FLERE VI ER...

ÆS824

Varenr. 1943

Varenr. 1944

Varenr. 1920

Gaverne

FOR 2 PERSONER

HOTEL PHØNIX

Brønderslev

Tlf. 9882 0100 info@hotelphonix.dk www.hotelphonix.dk

Fra 1.099,- | 1.999,-

HOTEL SØPARKEN

Aabybro

Tlf. 9824 4577 · info@soparken.dk www.soparken.dk

Fra 1.099,- | 1.999,-

HOTEL HJALLERUP KRO

Tlf. 9828 1011 · info@hjallerupkro.dk www.hjallerupkro.dk

Fra 1.099,- | 1.999,-

DRONNINGLUND HOTEL

Tlf. 9884 1533 info@dronninglundhotel.dk www.dronninglundhotel.dk

Fra 999,- | 1.899,-

HOTEL LIMFJORDEN

Thisted Tlf. 9792 4011 info@hotellimfjorden.dk www.hotellimfjorden.dk

Fra 1.299,- | 2.299,-

HOTEL VILDBJERG

Tlf. 9713 1100 · info@hotel-vildbjerg.dk www.hotel-vildbjerg.dk

Fra 999,- | 1.899,-

HOTEL FALKEN

Videbæk

Tlf. 9717 1550 · info@hotelfalken.dk www.hotelfalken.dk

Fra 999,- | 1.899,-

ØSTERGAARDS HOTEL

Herning

Tlf. 9712 4555 info@oestergaardshotel.dk www.oestergaardshotel.dk

Fra 999,- | 1.899,-

HOTEL MEDI

Ikast

Tlf. 9715 1944 · info@hotel-medi.dk www.hotel-medi.dk

Fra 999,- | 1.899,-

HOTEL RINGKØBING

Tlf. 9732 0011 · info@hotelringkobing.dk www.hotelringkobing.dk

Fra 1.299,- | 2.299,-

Værelserne på Hotel Ringkøbing er placeret i anneks over torvet

DANMARK

NYD SMUKKE DANMARK

I EFTERÅRSFARVER

1 NAT

· 1 overnatning i standard dobbeltværelse

· 3 retters menu/buffet

· Morgenbuffet

2 NÆTTER

· 2 overnatninger i standard dobbeltværelse

· 2 x 3 retters menu/buffet

· 2 x morgenbuffet

FOR 2 PERSONER Fra

FOR 2 PERSONER

TILLÆG:

Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. september 2024.

Spændende oplevelser og seværdigheder tæt på hvert hotel

Hotel Phønix

Hotel Falken Hotel Medi

Hotel Hjallerup Kro Dronninglund Hotel

Hotel Søparken

Hotel Limfjorden

Hotel Vildbjerg Østergaards Hotel

Hotel Ringkøbing

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Økonomi’.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar. Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Hvordan får vi alderspensionen udbetalt?

Min hustru har gennem mange år haft en alderspension i banken. Til næste år fylder hun 80 og skal ifølge banken have lukket kontoen, hvor der står et beløb af en pæn størrelse.

Jeg har hørt, at der er forskellige måder, hvorpå hun kan få udbetalt aldersopsparingen:

1) Udbetaling som engangsbeløb

2) Udbetaling over ti år (låst periode, da den skal være udbetalt ved 60 + 30 = 90-årsfødselsdagen).

Vi sørger løbende for, at der er solgt aktier, så der er kontanter til den månedlige udbetaling og til betaling af skatten på 15,3 % i januar.

Det afgørende for dette valg er beskatningen. Hvis hun får hele summen udbetalt og geninvesterer, så skal hun betale 42 % i skat, da vi i forvejen har aktieindkomst.

Vil vi her kunne nøjes med alderspensionens skat på 15,3 % af resultaterne?

W.W.

Svar: Ja, det er helt korrekt – man kan frit vælge enten at få aldersopsparingen udbetalt som engangsbeløb eller at få den udbetalt i rater over ti år. Det er en mulighed, der har været i pensionsselskaber over en længere årrække, hvor de fleste banker for få år siden også har tilføjet den mulighed.

Du har også mulighed for at få den udbetalt i portioner (deludbetalinger). Vær dog opmærksom på, at banken/pensionsselskabet opkræver et gebyr for hver gang, det sker.

Så du har fat i et godt argument med beskatningen. Den er som bekendt lavere på aldersopsparingen, og det kan også være meget væsentligt, hvis det ændres til indestående i frie midler, hvor afkastet måske også kan påvirke pensionstillægget (afhængigt af ens pensionsudbetalinger og andre afkast).

Hvad er fordelene ved en aktiesparekonto?

Jeg har hørt at opsparing/investering på Aktiesparekonto ikke påvirker tillægspension.

Jeg har selv nogle aktier i depot og overvejer, om jeg skulle sælge dem og flytte pengene til en aktiesparekonto.

K.E.W.

Svar: Der er flere fordele ved at have en aktiesparekonto. Specielt for pensionister, hvor afkast ikke medregnes i påvirkning af pensionstillæg til forskel fra renteindtægt eller afkast fra investeringer i frie midler.

Husk, at der er loft på, hvor meget man må indskyde på en sådan konto.

I 2024 er det et maksimum på 135.900 kr.

Som navnet siger, er der tale om en konto, hvor der bør investeres fra.

Mig bekendt giver kontoen i sig selv ingen rente, så hvis man ikke ønsker at investere, vil jeg stadig anbefale at beholde beløbet på almindeligt indlån, hvor man trods alt kan få en renteindtægt.

At der så både skal svares skat af det, og at det vil påvirke ens pensionstillæg, giver dog stadig ’kun’ en beskatning på 52-53 %, men det er bedre end en rente på 0 %.

Med hensyn til at flytte penge fra et depot til Aktiesparekonto skal du være opmærksom på, at det ikke bare er en flytning – det bliver betragtet som et salg af de aktier, du har.

Det vil derfor koste beskatning af investering, og det vil påvirke dit pensionstillæg i det år, du gør det.

Du kan overveje at lade investeringen være i den nuværende form og sælge mindre beløb ad gangen.

TUNGT AT GÅ TIL SUPERMARKEDET

Livet er skønt uden støttestrømper

Tove tager en Active Legs™ tablet hver dag. Det er en tablet baseret på rødvinsblade. Rødvinsblade modvirker følelsen af trætte og tunge ben samt hjælper til at vedligeholde en sund venefunktion i benene.

■ Tove er 81 år. – Jeg holder meget af at gå ture, og specielt glæder jeg mig til at gå på besøg hos mine veninder, som jeg spiller kort med hver uge. I de senere år har jeg været opmærksom på følelsen af tunge og trætte ben. Det gjorde mig utrolig ked af at tænke på det, jeg ville så nødig gå med støttestrømperne.

– Jeg købte en æske Active Legs™ hos Matas. Det er kun én tablet om dagen, så det er nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne, der indeholder rødvinsblade der kan hjælpe med at vedligeholde en sund venefunktion i benene og modvirke følelsen af trætte og tunge ben, og nu glæder jeg mig til at jeg skal spille kort med mine veninder. Jeg er lykkelig for følelsen af lette og friske ben, også når jeg kommer hjem fra en tur i supermarkedet.

Derfor er Active Legs

tabletten så god !

En vene er et kar, der fører

blodet mod hjertet, så det kan pumpes videre til lungerne for at iltes. Med alderen kan venefunktionen aftage. Et ekstrakt fra naturlige rødvinsblade bidrager til normal venefunktion og bidrager til at nedsætte følelsen af trætte og tunge ben. Active Legs™ tabletten er baseret på et ekstrakt af rødvinsblade i kombination med maritim fyrrebark plus vitamin C. Indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kollagen for en normal funktion af blodkarrene.

Se efter sølvtræet

Flere og ﬂere opdager fordelen ved Active Legs. Et dansk udviklet kosttilskudspræparat, der har været på markedet i mere end 15 år. Vær opmærksom på, at du får det gode originale præparat, der hedder Active Legs. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic®, der sidder forrest på æsken.

Videnskabelig interesse

I dag har forskerne testet de naturlige planteforbindelser fra maritim fyrrebark i mere end 200 undersøgelser. Særlig i relation til funktionen med at støtte blodcirkulationen. Resultaterne af de mange studier er så gode, at de er blevet offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter. På den måde kan andre forskere og sundhedspersonale blive bekendt med de fremragende opdagelser.

Legs kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Spærrer banken konti ved dødsfald?

Vi har erfaret, at ægtefællers fælles konti spærres, når den ene ægtefælle dør. Vi har derfor oprettet hver sin konto for ikke at stå uden midler.

Vi er dog i tvivl om, hvorvidt vores fælles administrationskonto, hvorfra faste udgifter, fx husleje, trækkes, også spærres.

P.L.

Svar: Det er korrekt, at banken ifølge lovgivning vil spærre konti ved dødsfald, og det omfatter også en budgetkonto/anden konto, hvorfra faste udgifter betales – selvom det er en fælles konto.

Ældre Sagen anbefaler, at ægtefæller altid har hver sin konto, som kun står i ens eget navn, så den ikke bliver spærret ved den andens dødsfald. På den konto er det godt at have midler, så man kan klare sig et par måneder.

De spærrede konti kan man få åbnet efter kontakt med Skifteretten, og når der foreligger en skifteretsattest.

Kontakt banken, og få klarhed over, om der er eventuelle betalinger, der ikke gennemføres.

Det kan være nødvendigt at flytte betalingsaftaler fra en spærret konto i boet til den efterlevendes konto.

Hvordan overdrages værdipapirer ved dødsfald?

Afdøde kan have forskellige værdipapirer i værdipapircentralen – både fra frie midler og gennem ratepension.

Hvordan kan/skal efterlevende i uskiftet bo forholde sig for af få overdraget disse papirer, og vil der i den forbindelse komme skattemæssige konsekvenser? Kan afdødes ratepension fortsætte til aftalt udløb?

J.R.

Svar: Ud fra dit spørgsmål om uskiftet bo, overtager den efterlevende ægtefælle de frie midler og værdipapirer. Der vil ikke ske noget beskatning, men det betyder også, at ved fremtidige salg vil det være forskellen på den oprindelige købskurs og salgskursen, der vil ske beskatning af og samtidig vil påvirke ens pensionstillæg for den efterlevende ægtefælle.

Netop i forlængelse af sidstnævnte er det vigtigt at være opmærksom på, at man som enlig kun kan have aktiefortjeneste på 61.000 kr. (2024) til den lave beskatning på 27 % (herfra skal også medregnes udbytter over 5.000 kr.).

Eventuel fortjeneste over 61.000 kr. bliver beskattet med 42 %.

Som ægtepar er beløbet det dobbelte. Derfor bør salget planlægges nøje, mens begge lever. Som enlig kan du kun have pensionsudbetalinger, værdipapirfortjeneste og udbytte på op til 93.400 kr. (2024), før pensionstillægget vil blive påvirket.

Det bør nøje planlægges i forbindelse med dødsfald, om en eventuel ratepension skal udbetales som engangsbeløb med afgift på 40 %.

Hvis den fortsætter som løbende udbetaling, vil det betyde personbeskatning og kan samtidig påvirke pensionstillægget (afhængigt af beløbsstørrelsen).

Så konklusionen er:

1) Imens begge ægtefæller er til stede, bør man planlægge salg af værdipapirer til den lave beskatning på 27 %, hvis det samtidig kan holde sig inden for grænsen for beregning af pensionstillæg på 187.100 kr. (2024).

2) Få udbetalt ratepension fra afdøde som engangsbeløb, hvis løbende udbetaling efterfølgende vil påvirke pensionstillægget.

“Jeg kan godt garantere, at med Protefix glemmer langt de fleste fundstændig, at de bruger protese, og det giver mig livskvalitet at anbefale Protefix til mine klienter.”

– Iris Bryndis, Klinisk tandtekniker

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?

Premium 7

Fastholdelses Creme

1 Effektiv på våde tandproteser: Kan bruges direkte på våde proteser.

2 Ekstra stærk: Langvarende klæbekraft.

3 Plejefaktor: Vitamin E beskytter cellerne.

4 Krummesikker: Effektiv forsegling forhindrer krummer i at komme ind under protesen.

5 Brugervenlig: Elastisk polstring mellem gumme og protese.

6 Urtekraft: Med myrra, salvie og kamille.

7 Mild friskhed: Behagelig mild og frisk mintsmag.

Fås på apotek

Vejl. udsalgspris fra kr. 77,00.

Læs

“Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Robotterne kommer

Velfærdsteknologi lugter af robotter og ingen menneskelig kontakt. Mange af de teknologiske løsninger er smarte og kan gøre hverdagen lettere, men de må ikke erstatte plejepersonalet. Det kan nemlig føre til ensomhed og forringet livskvalitet. En ny

undersøgelse om danskernes holdning til velfærdsteknologi viser, at fire ud af fem danskere vil lade det være op til den enkelte, om vedkommende ønsker at få robotterne inden for hjemmets fire vægge. 80-årige Lene Santora er en af dem, der siger nej tak.

Lene Santora synes, det er urimeligt, at hun skal købe en robotstøvsuger, når hun er visiteret til rengøring.

Af Bente Schmidt Foto: Emil Lyders

Vi vil selv bestemme over teknologien

Når der bliver indført ny teknologi i ældreplejen, skal det være på de ældres præmisser. Nye løsninger skal være til gavn for ældre og ikke blot hjælpe kommunernes regnskaber

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Robotter, der kan støvsuge, dosere medicin eller få dig ud af sengen, er smarte. De kan klare støvfnug og hjertemedicin og sørge for, at du får det rette ben ud af sengen uden den store indblanding fra mennesker. Men selvom velfærdsteknologiske løsninger er smarte, så skal landets kommuner være varsomme, når de sætter deres lid til teknologi frem for mennesker.

Nogenlunde sådan kan man sammenfatte en ny undersøgelse af danskernes holdninger til velfærdsteknologi, som Epinion har lavet for Ældre Sagen. For selvom danskerne kan se flere fordele ved at bruge nye opfindelser til at gøre ældreplejen bedre, så skal kommunerne sørge for, at ældre får indflydelse på, hvordan nye teknologier skal bruges.

I undersøgelsen svarer fire ud af fem danskere nemlig, at det skal være op til de ældre selv, om de vil have robotstøvsugeren eller medicinrobotten inden for hjemmets fire vægge. Og endnu flere mener, at den tid, som bliver frigjort, når det ikke er en kommunal medarbejder, der skal svinge støvsugeren eller fordele medicin i pilleæsken, skal bruges på de ældre i stedet for at lappe huller i kommunens budget. Hele ni ud af ti danskere svarer nemlig, at den frigivne tid skal gå til sociale aktiviteter eller praktisk hjælp og personlig pleje. Det er kun 3 %, der synes, at det er en god idé, at kommunen bruger gevinsten på besparelser.

Og så svarer ni ud af ti danskere også, at kommunen ikke må overlade ansvaret for teknologien til de ældre. Danskerne mener altså, at kommunen skal sørge for

anskaffelse, installation og reparationer, hvis kommunen vil have ældre til at benytte velfærdsteknologi.

Tegn på indignation I Ældre Sagen er seniorkonsulent og jurist Dorthe Bjerremand Erichsen ansvarlig for indsatsen i brugen af velfærdsteknologi. Hun er positivt overrasket over danskernes holdning til, hvordan ny teknologi skal bruges i ældreplejen.

”Jeg hæfter mig ved, at danskerne i så høj grad lægger vægt på retten til selv at bestemme. Det er positivt,

87 %

af befolkningen er helt eller delvist bekymrede for, at velfærdsteknologi på ældreområdet betyder, at ældre kan blive mere ensomme, når de får færre besøg af kommunens personale.

Kilde: Undersøgelse om befolkningens holdninger til velfærdsteknologi i den kommunale ældrepleje. Epinion for Ældre Sagen, 2024.

Velfærdsteknologi skal bruges, når det kan gøre vores liv bedre. Når kommunerne indfører ny teknologi, så må det ikke betyde, at den ældre får mindre nærvær, mindre omsorg og mindre menneskelig kontakt

DORTHE BJERREMAND ERICHSEN, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

og det flugter med vores holdning i Ældre Sagen – nemlig at det som udgangspunkt skal være op til ældre selv, om og hvornår de vil have velfærdsteknologi i deres liv,” siger Dorthe Bjerremand Erichsen.

Hun peger på, at svarene i undersøgelsen formentlig afspejler debatten om den lidt forkætrede robotstøvsuger, som mange kommuner har forsøgt sig med som erstatning for støvsugning udført af en kommunal medarbejder.

”Flere kommuner har satset på robotstøvsugere og besluttet at pålægge ældre selv at købe dem. Så der er en utilfredshed i befolkningen med, hvordan kommunerne indfører velfærdsteknologi på kommunens præmisser frem for på de ældres præmisser. Så undersøgelsen siger noget om, at der er en indignation i befolkningen over, hvordan kommunerne griber det an,” siger Dorthe Bjerremand Erichsen.

Må ikke erstatte menneskelig kontakt

Mange danskere ser flere fordele ved velfærdsteknologi, hvis den altså bliver indført på ældres præmisser. Ny teknologi kan nemlig frigive tid til andre opgaver og være med til at løse manglen på arbejdskraft i ældreplejen.

Men mange danskere er også bekymrede for, om gevinsterne rent faktisk kommer de ældre til gode. Fx er ni ud af ti danskere bekymrede for, at mere velfærdsteknologi vil øge ensomheden blandt ældre, når den personlige kontakt bliver erstattet af en robot eller en skærm.

67 %

Godt to ud af tre er helt eller delvist uenige i, at ældre selv skal anskaffe sig en robotstøvsuger, når kommunen stopper med at tilbyde støvsugning til ældre, der ikke selv kan gøre rent (67 %).

Omvendt er det knap hver femte, der er helt eller delvist enige i, at det er den ældre selv, der skal anskaffe sig robotstøvsugere (18 %).

Kilde: Undersøgelse om befolkningens holdninger til velfærdsteknologi i den kommunale ældrepleje. Epinion for Ældre Sagen, 2024.

Og den bekymring forstår Dorthe Bjerremand Erichsen. Derfor mener Ældre Sagen, at gevinsten bør bruges på at forbedre omsorgen for ældre.

”Velfærdsteknologi skal bruges, når det kan gøre vores liv bedre. Når kommunerne indfører ny teknologi, så må det ikke betyde, at den ældre får mindre nærvær, mindre omsorg og mindre menneskelig kontakt, som er altafgørende for os mennesker. Det må ikke blive en erstatning for den personlige kontakt. Hvis man indfører medicinrobotter og dermed sparer et sygeplejebesøg væk, så mener vi, at sygeplejersken i stedet bør bruge tiden på at tage en snak med den ældre om, hvordan det går,” siger Dorthe Bjerremand Erichsen.

Jeg kan også godt forstå, at nogle kan være bekymrede for, om de selv skal betale, og om de kan finde ud af at bruge det

ANNA MARIE LASSEN, LEKTOR

Potentiale for bedre pleje

Alle forbeholdene til trods så ser også Ældre Sagen et stort potentiale i at forbedre ældreplejen ved hjælp af ny teknologi, forklarer Dorthe Bjerremand Erichsen.

”Der er masser af velfærdsteknologi, som giver rigtig god mening både for kommunerne og for de ældre. Et intelligent drikkeglas, der måler, hvor meget den ældre får drukket og automatisk registrerer væskeindtaget, er en rigtig god løsning. Personalet i ældreplejen slipper for at sidde og notere med blyant og papir, den ældre bliver ikke påført en udgift, og det skaber ikke unødigt bøvl for nogen,” siger Dorthe Bjerremand Erichsen.

Hun peger også på, at det for nogle ældre kan være en god løsning at bruge skærmbesøg, hvor den ældre taler med sundhedspersonale via en skærm, som erstatning for et fysisk besøg af en kommunal medarbejder.

”Vi ved, at nogle ældre oplever deres hjem som lidt af en banegård, hvor mange forskellige mennesker kommer ind og ud i løbet af en dag. For dem kan det måske være en god løsning, at de om morgenen taler med en sygeplejerske, der sikrer, at de får taget deres medicin og har det godt. Men det er afgørende, at den ældre selv er indstillet på, at det skal foregå gennem en skærm,” siger Dorthe Bjerremand Erichsen og fortsætter:

”Så ligesom med robotstøvsugere og spiserobotter og al anden teknologi, så skal der være en individuel vurdering, der sikrer, at de ældre får mulighed for selv at bestemme, hvilken teknologi, de vil gøre brug af.”

Forsker forstår ældres bekymringer

Mens der allerede er indført mange velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen, så kan vi forvente, at der

kommer mere endnu. Det fortæller Anna Marie Lassen, lektor og ph.d. på Professionshøjskolen UCN, der uddanner sundhedspersonale til ældreplejen. Hun forsker i, hvordan velfærdsteknologi påvirker både personale og brugeres liv.

”Hvis man kigger på de sidste ti år, så er der sket meget, og det kommer der også til i fremtiden. Spørgsmål er, hvordan vi får det indført bedst muligt i borgernes hverdag, og jeg kan godt forstå, at nogle kan være bekymrede for, om de selv skal betale, og om de kan finde ud af at bruge det,” siger Anna Marie Lassen.

Hun peger på, det ikke er så lige til at svare på, om velfærdsteknologi er noget, man overhovedet kan sige ja eller nej til.

For robotstøvsugerens vedkommende er det et spørgsmål om, hvilket serviceniveau kommunen tilbyder, og det behov og funktionsniveau, den ældre har. Nogle vil se en robotstøvsuger som større frihed og uafhængighed, og andre kan opleve den som en forringelse af en ydelse.

Men i andre tilfælde er det helt afgørende, at den ældre er indstillet på at bruge teknologien og i øvrigt er i stand til det.

”Hvis man skal have det fulde udbytte af fx skærmbesøg, så kræver det jo, at den ældre er i stand til at bruge den tablet eller den PC, som skærmbesøget kører over. For man kan ikke bare bede mennesker med demens om at bruge noget teknologi, hvis de ikke har det kognitive niveau til at betjene det,” siger Anna Marie Lassen.

Robotstøvsuger NEJ TAK!

Hos Lene Santora er den kommunale støvsugning erstattet af en robotstøvsuger, som hun selv skal købe. Men for hende er det en ubrugelig løsning

Af Jon Kirketerp Jørgensen Foto: Emil Lyders

Iflere af landets kommuner bliver den menneskelige støvsugning erstattet af robotstøvsugere. Således også i Frederiksberg Kommune, hvor 80-årige Lene Santora bor. Kommunen skal nemlig spare, og et af tiltagene er, at kommunen ikke længere tilbyder støvsugning. Derfor har Lene Santora fået at vide, at hun i stedet skal anskaffe sig en robotstøvsuger, hvis hun fortsat vil have støvsuget i sin lejlighed.

Da hun fik beskeden fra kommunen, undersøgte hun, hvordan sådan en robotstøvsuger fungerer. Og det fik hende til at konkludere, at den ikke kan bruges i hen-

Der er enighed om, at frigiven tid skal gå til den ældre – enten som sociale aktiviteter eller praktisk hjælp og personlig pleje. Knap halvdelen (45 %) mener, at tiden skal bruges på sociale aktiviteter, fx gåture, kaffedrikning, nærvær og omsorg. Flere end hver fjerde (43 %) mener, at den frigivne tid skal bruges på praktisk hjælp og personlig pleje. Kun 3 % mener, at det skal give anledning til kommunale besparelser.

Kilde: Undersøgelse om befolkningens holdninger til velfærdsteknologi i den kommunale ældrepleje. Epinion for Ældre Sagen, 2024.

des lejlighed. Dels fordi hun har problemer med knæ og ryg – og derfor er visiteret til rengøringshjælp hver 14. dag – hvilket betyder, at hun ikke kan betjene den selv, dels fordi hendes lejlighed er indrettet med løse tæpper, som robotstøvsugeren ikke kan håndtere.

”Jeg synes, det er urimeligt, at man kræver, at vi pensionister selv skal betale for robotstøvsugeren, når vi er visiteret til rengøring. Det er jo ikke uden grund, at jeg får rengøringshjælp. Og så er det også helt urimeligt, at vi skal ommøblere vores hjem for at få det til at fungere,” siger Lene Santora.

på noget, der slet ikke kan fungere. Det kan ikke være rigtigt, at man tvinger pensionister til at købe en robotstøvsuger, de slet ikke kan bruge,” siger Lene Santora og fortsætter:

”Så må vi se, om kommunen vil lade deres ældre gå til i skidt.”

Det kan ikke være rigtigt, at man tvinger pensionister til at købe en robotstøvsuger, de slet ikke kan bruge

LENE SANTORA

Hun har derfor tænkt sig at sætte hårdt mod hårdt og nægte at købe en robotstøvsuger, nægte at ommøblere og nægte at tape tæpper fast til gulvet, og hvad der ellers skal til for at få robotstøvsugeren til at fungere.

”Jeg lever af min folkepension og har ikke nogen private pensioner, så jeg vil ikke bruge penge

Som første led i sin protest skrev Lene Santora et læserbrev i lokalavisen. Her lød svaret fra Frederiksberg Kommune, at der skal gennemføres besparelser på alle områder i kommunen. Derfor skal ældre, der modtager hjælp til rengøring, anskaffe sig en robotstøvsuger og om nødvendigt tilpasse indretningen i deres hjem, så robotstøvsugeren kan komme rundt.

Til gengæld tilbyder hjemmeplejen hjælp til at komme i gang og hjælp til at bruge og vedligeholde robotstøvsugeren. Og for ældre, der er særlig udfordrede økonomisk, kan der ifølge kommunens svar søges om tilskud til anskaffelsen.

Købes på apoteket

1 tablet

Ældrereformen

er et skridt på vejen

Ældre Sagen er overvejende tilfreds med reformen, der skal blive til en ældrelov, men der er plads til forbedringer

Af Irene Manteufel

Ijanuar kom regeringens udspil til en ældrereform, og i foråret blev det så til en bred, politisk aftale, som Ældre Sagen også har fået sat fingeraftryk på.

”Vi er glade for, at der er blevet lyttet til os på Christiansborg, og vi ser aftalen som et skridt i den rigtige retning,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen, Per Tostenæs.

Ældre Sagen er især tilfreds med de dele, der handler om faste teams i hjemmeplejen og mere selvbestemmelse for ældre.

”Det er ting, som vi har kæmpet for i årevis, og nu ser det faktisk ud, som om det kan ske,” siger Per Tostenæs.

”Der er flere forbedringer i aftalen om ældrereformen i forhold til det oprindelige udspil. Det er fx skrevet ind, at kontinuitet i hjemmeplejen er et krav til kommunerne, og det er noget af det allervigtigste for os. Det vil nemlig sige, at de hjælpere, der kommer på besøg, skal være nogen, som den ældre kender i forvejen. På den måde undgår vi den situation, som mange desværre har givet udtryk for at være i, hvor ens hjem føles som en banegård med konstant skiftende ansigter, der farer ud og ind,” fortæller Per Tostenæs.

hjælpere, der kommer hjem til den enkelte ældre. Der skal afsættes i alt 376 millioner kr. til at indføre faste teams.

”Man kan altid diskutere, om der er penge nok, og formentlig rækker det ikke hele vejen,” siger Per Tostenæs. ”Det er dog vores håb, at pengene er en håndsrækning til de kommuner, der ikke er begyndt med faste teams, mens de kommuner, der er startet på forsøgsbasis, får mulighed for udbrede det.”

I vores velfærdssamfund har vi lavet en kontrakt om, at man betaler sin skat og får hjælp, når man har behov

PER TOSTENÆS, CHEFKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

Selvbestemmelse erstatter minuttyranni

Aftalen rummer også et afsnit om, at hjælpen til ældre skal leveres med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov, og at ældre selv har indflydelse på den hjælp, de får. Det har været et afgørende punkt for Ældre Sagen.

”Vores undersøgelser viser, at mange oplever ikke at have nogen selvbestemmelse i forhold til hjemmehjælpen. Det skyldes i høj grad det udbredte system, hvor der er faste standardtildelinger af ydelser med minuttal på – som fx fem minutter til et toiletbesøg,” siger Per Tostenæs. ”Nu er det kommet med i aftalen, at der skal være reel selvbestemmelse for hjemmehjælpsmodtagere i dagligdagen, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.”

Ældre Sagen har længe slået til lyd for faste teams, fordi det sikrer, at det altid er den samme gruppe af

Reformen pålægger kommunerne at tildele hjælp i form af brede pakker med konkrete aftaler mellem

dem, der giver hjælpen, og dem, der modtager den. Derfor mener Per Tostenæs, at et langvarigt slag endelig er vundet:

”Vi har kæmpet mod minuttyranniet i mange år efterhånden, og med denne aftaletekst kan man være sikker på, at kommunerne ikke længere kan lave minutopgørelser på hjemmehjælp,” siger Per Tostenæs.

Pårørende skal inddrages

En yderligere mærkesag for Ældre Sagen i forbindelse med ældrepleje er pårørende til svækkede ældre. Dem tager ældrereformen også højde for, omend ikke i det omfang, som Ældre Sagen har arbejdet for.

Undersøgelser viser, at pårørende i stigende grad træder til og hjælper – også med opgaver, der er tildelt hjemmehjælp til. De pårørendes indsats er vokset, i takt med at færre får tildelt hjemmehjælp, og det belaster både det mentale og det fysiske helbred hos pårørende.

”Vi har fået med i aftalen, at pårørende skal ses som en ressource, og at der skal etableres et samarbejde med dem. De skal anerkendes for den vigtige rolle, de spiller, når man klarlægger ældres ønsker og behov,” siger Per Tostenæs.

OM ÆLDREREFORMEN

”Ældre kan se frem til mere selvbestemmelse og faste teams i hjemmet, og medarbejderne får sat deres faglighed fri til at skabe det gode ældreliv. Med aftalen bliver der frigivet tid fra bureaukratiske opgaver til, at medarbejderne i faglige fællesskaber i højere grad kan bruge tid på kerneopgaven omsorgen og plejen af de ældre.” – Fra aftalepartiernes præsentation af ældrereformen.

Udover regeringspartierne – Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne – er aftalepartierne Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Ældre Sagen mener samtidig, at en aflastning af pårørende kun kan ske, hvis der bliver tildelt tilstrækkelig hjemmehjælp. Det er et punkt, som Ældre Sagen har kæmpet forgæves for at få ind i ældrereformen.

”Det er bekymrende, at pårørende også yder hjælp, som man burde kunne få fra det offentlige,” siger Per Tostenæs. ”I vores velfærdssamfund har vi lavet en kontrakt om, at man betaler sin skat og får hjælp, når man har behov. Derfor kæmper vi fortsat for, at man kan få den hjælp, som man har brug for, så man ikke er afhængig af pårørende.”

For at lette tilværelsen for de udmattede pårørende arbejder Ældre Sagen også på, at alle kommuner skal have pårørendevejledere, og at der oprettes et nationalt rådgivnings- og videnscenter for pårørende.

”Det ser vi som et nødvendigt supplement til ældrereformens tiltag for pårørende,” siger Per Tostenæs.

En anden mangel i reformen er, set fra Ældre Sagens synsvinkel, udeladelsen af sundhedsområdet. Reformen adskiller nemlig ældrepleje og sundhedsydelser.

”80 % af de sygeplejeydelser, der bliver løftet i kommunerne, løftes af SOSU'erne, så vi ser adskillelsen af områderne som kunstig. Vi vil være meget opmærk-

VIGTIGE NEDSLAG

• Fokus på helhedspleje og borgernær visitation

• Udbredelse af faste teams

• Forenklet tværkommunalt ældretilsyn og samtilsyn på plejehjem

• Ligestilling af offentlige og private leverandører

• Styrket frit valg, gennemsigtighed og kvalitet

• Flere muligheder for friplejehjem

• En ny type plejehjem: lokalplejehjem

• Ambition om styrkelse af det frie plejehjemsvalg

• Udarbejdelse af en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen

• Tættere samspil med civilsamfund og pårørende

• Forebyggende hjemmebesøg.

Ældrereformen på lyd

Vil du blive (endnu) klogere på ældrereformen og vide mere om, hvad Ældre

Sagen mener er godt og skidt, så kan du lytte til podcasten Hjertesager og afsnittet om den nye ældrereform. Her har journalist Irene Manteufel inviteret

Ældre Sagens vicedirektør Michael Teit Nielsen i studiet til en snak om ældrereformen. Du kan finde podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på titlen eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QRkoden her:

somme på, at kommunerne får tænkt sundhed sammen med ældrepleje, når de går i gang med at etablere de faste teams. Man taler jo netop om helhedspleje, og så må man også tale sygepleje,” siger Per Tostenæs.

Fødselshjælper og vagthund

Næste etape i ældrelovsforløbet er, at aftalen skal skrives ud i lovtekster og blive til ældreloven, som så kan vedtages af Folketinget og – ifølge planen – træde i kraft i juli 2025.

”Det er en proces, som Ældre Sagen vil følge aktivt. Vi har tænkt os at holde os meget tæt på og komme med gode råd og vejledning undervejs,” siger Per Tostenæs.

Vi ser dog også os selv som vagthund, for vi holder øje med, om kommunerne faktisk lever op til lovgivningen

PER TOSTENÆS, CHEFKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

Når loven er kommet, og elementerne i den skal indføres, er Ældre Sagen også med på sidelinjen. Regeringen vil nemlig etablere tre ’implementeringsfora’ som en form for fødselshjælpere for loven, hvor relevante aktører på ældreområdet inddrages, og Ældre Sagen skal sidde med i alle tre fora.

”Når loven indføres, vil vi bl.a. styrke vores indsats i forhold til vores mange lokale ældrepolitiske frivillige, så de får endnu bedre muligheder for en god dialog med kommunen om, hvordan de kan udfolde de nye initiativer,” siger Per Tostenæs.

Ældre Sagen håber selvsagt på at kunne bidrage positivt, men er samtidig klar til også at være vagthund i forløbet.

”Meget i aftalen er op til den enkelte kommune at indføre, og vi vil gerne hjælpe bedst muligt. Vi ser dog også os selv som vagthund, for vi holder øje med, om kommunerne faktisk lever op til lovgivningen. Hvis vi oplever, at de ikke gør det, vil vi selvfølgelig gå videre til Ældreministeriet med det, for så har de pligt til at gribe ind,” siger Per Tostenæs. Han pointerer dog, at ingen kan forvente en lynkur, der virker fra den ene dag til den anden:

”Vi har selvfølgelig forståelse for, at det kommer til at tage tid, når man går i gang med at omstille hele ældreplejen. Der kan være mange udfordringer, så vi må udvise en vis tålmodighed og acceptere, at resultaterne ikke kommer lige med det samme.”

Pårørendes rolle

Et punkt i ældrereformen handler om, at der skal være et tættere samspil med pårørende

Af Irene Manteufel

Hvis det kun betyder inddragelse, glæder det Ældre Sagens konsulent Merima Ljubovic. Hun siger:

”Vi ser gerne, at det bliver et krav for kommunerne at inddrage de pårørende. Deres indsigt, erfaringsgrundlag og forståelse for den ældres behov er en uvurderlig kilde til at sikre den ældres trivsel. Især når vi taler om kognitivt svækkede mennesker, der kan have vanskeligt ved selv at udtrykke deres behov og ønsker.”

Samtidig er Ældre Sagen på vagt, i forhold til om det tætte samspil, der lægges op til, kan indebære endnu mere arbejde for hårdt prøvede pårørende.

En ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Ældre Sagen, viser, at stadig flere voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper deres forældre: 94 % mod 83 % i 2015. Næsten alle – 96 % – oplever, at deres opgaver er vokset, og knap halvdelen – 46 % – løser også opgaver, som kommunen har bevilget hjælp til.

62 % af dem rapporterer, at de mange opgaver fører til en forringelse af deres psykiske helbred. I 2015 var det 43 %. Også fysiske helbredsproblemer som følge af pårørendeopgaver er der flere, der oplever. I den nye undersøgelse er det 36 %, mens det var 23 % i 2015.

Vi har spurgt statsminister Mette Frederiksen, om der skal lægges mere over på pårørende, og dertil siger hun:

”Det er naturligt at hjælpe hinanden, men det skal ikke udvikle sig derhen, hvor man skal overtage de opgaver, man synes er velfærdssamfundets. Plejen og omsorgen – det er velfærdssamfundets opgave.”

Vi er bange for, at pårørende skal overtage flere opgaver

MERIMA LJUBOVIC, KONSULENT, ÆLDRE SAGEN

”Vi er bange for, at pårørende skal overtage flere opgaver. Den arbejdskraftressource, man synes ligger gemt i pårørende, kan man ikke trække mere på,” siger Merima Ljubovic og henviser til undersøgelsen, der viser, at hjælpsomheden tærer på helbredet hos de pårørende:

Ældreminister Mette Kierkgaard svarer på samme spørgsmål:

”Pårørende skal have lov at komme mere i spil, men de skal ikke løse plejefaglige opgaver.

Det skal ikke føles som et krav, og vi skal ikke drive rovdrift på dem.”

Også her er det Ældre Sagens bekymring, om alle kommuner i praksis vil være enige. Merima Ljubociv siger:

”Vi har tidligere hørt mange borgmestre slå til lyd for, at de pårørende skal løfte endnu flere opgaver for at imødekomme besparelser i ældreplejen og manglende personale. Det er på den baggrund, vi bekymrer os.”

Bliv ved med at gøre det, der gør dig glad

Selvom det ikke er noget, man taler så meget om, oplever mange mænd faktisk ufrivillige dryp på et tidspunkt i livet, men gode råd er ikke dyre, og med lidt hjælp kan du fortsætte, hvor du slap. Fisketuren, udflugten med børnebørnene eller den rejse, du har haft planlagt længe – det hele kan lade sig gøre, uden at du skal tænke over det.

Vi har skabt produktet, der sørger for, at du kan fortsætte med at leve livet, som du ønsker – helt uden bekymringer. For der skal mindre til, end du tror, for at løse problemet i hverdagen. REMA 1000s nye produkt er diskret, blødt og behageligt, og du glemmer helt, at det er der. Det er smart, når du bare gerne vil fortsætte med det, der gør dig glad.

Helt normalt

Det er ikke en sygdom, og det sker for mange enten i perioder, eller når man når op i årene. Det kan fx skyldes fysiske forandringer, belastninger eller uhensigtsmæssige vaner. Den vigtigste og mest effektive måde at behandle og afhjælpe det på er ved at træne bækkenbunden med regelmæssige knibeøvelser. Selvom det kan være irriterende, så er det ikke farligt. For nogle sker det dagligt, andre indimellem, begge dele er normalt og noget, du kan afhjælpe ved et bruge et indlæg.

Nemt, enkelt og helt diskret.

Designet med barrierer til den mandlige anatomi – så du er sikret diskret beskyttelse ved ufrivillige lækager

Med REMA 1000 MAND får du den rette beskyttelse – helt diskret. Odor-systemet indkapsler og minimerer risikoen for ubehagelige lugtgener, mens den effektive kerne med Top-Dry-teknologi giver hurtig absorption og tør overflade, selv efter gentagne vandladninger. Designet med ultimativ komfort, fuld åndbarhed og en pasform, der tillader fri bevægelighed til at dyrke motion, gå ture og nyde tid med dem, der gør dig glad. Så du kan leve det liv, du ønsker – uden bekymringer.

DANSK PRODUCERET

SVANEMÆRKET

VARSØ V3 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 70 Km

Godkendt til 2 personer

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG!*

Hastighed: 25 km/t

Kræver IKKE kørekort

Soltag, bakkamera, tågelys bag, Langt- og kortlys og elruder

Pris: 47.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering.

VARSØ V-100

Rækkevidde: Op til 20 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Den kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.

Pris: 11.995,-

VARSØ V4 KABINESCOOTER

Rækkevidde: Op til 70 Km

Godkendt til 2 personer

VARSØ V-500

Max hastighed: 15 Km/t

Hastighed: 45 km/t

Kræver kørekort

Soltag, bakkamera, tågelys bag, Langt- og kortlys og elruder

Pris: 56.490 kr.

Inkl. nummerplader og indregistrering.

VARSØ V-300

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 10 Km/t

Batteriopgradering.

Pris: 16.995,-

V-KS350 (sammenklappelig)

Rækkevidde: Op til 25 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Godkendt til fly.

Perfekt til bilen, campingvognen m.m.

Pris: 24.995,-

VARSØ V-350

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 11 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

Rækkevidde: Op til 40 Km

GOD all-around el-scooter

Affjedring på alle 4 hjul

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 21.995,-

VARSØ V-550

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 24.495,-

VARSØ V-600

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 23.995,-

HVORFOR VÆLGE VARSØ?

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG*

3ÅRS GARANTI

ÅBEN ALLE UGENS 7 DAGE

EGNE SERVICEBILER I HELE LANDET*

GRATIS LEVERING*

SERVICE OG REPARATION HJEMME HOS DIG*

*Gælder Jylland og alle brofaste øer

Forhøj folkepensionen nu

Priserne i supermarkedet er rekordhøje, og mange pensionister kæmper for at få økonomien til at løbe rundt

Af Irene Manteufel Illustration: Rikke Bisgaard

De erhvervsaktive har fået markante lønstigninger, så deres købekraft er på samme niveau som før inflationen i 2022, men folkepensionen har ikke fået en ekstra tand. Det er for dårligt, mener Ældre Sagen.

”Vi synes ikke, at folkepensionisterne er blevet behandlet rimeligt i forbindelse med inflationskrisen, og det er på tide, at de bliver det. Derfor arbejder vi hårdt for, at folkepensionen bliver sat op med 5 % nu,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen, Claus Blendstrup.

Købekraften for folkepensionen er 5 % mindre nu, end den var inden inflationen i 2022. Det viser den økonomiske redegørelse fra maj. Med et

budget, der i forvejen er stramt for mange folkepensionister, gør det en stor forskel.

Ældre Sagens rådgivning melder om henvendelser fra frustrerede pensionister, der nu må spare på deres medicin, undlade at købe gaver til børnebørnene eller bruge deres sidste opsparing på at gå til tandlægen.

”Det er især fødevarepriserne, der kan mærkes, men mange andre ting er også blevet dyrere. Prisen på service er jo steget, fordi fx håndværkeren og chaufføren har fået lønstigninger, og ydelserne derfor koster mere,” siger Claus Blendstrup.

Lønnen følger med priserne

der. For at kompensere for inflationen steg lønningerne efterfølgende en del mere end normalt – men det gjorde overførselsindkomsterne ikke. De skal følge lønudviklingen, så de også bliver sat yderligere op,

på under inflationen. Pensionister og andre på overførselsindkomster kan altså stadig tydeligt føle inflationskrisen kradse, og Ældre Sagen finder det urimeligt, at netop denne gruppe skal vente ekstra lang tid med at få en økonomisk håndsrækning:

Vi synes ikke, at folkepensionisterne er blevet behandlet rimeligt i forbindelse med inflationskrisen, og det er på tide, at de bliver det

CLAUS BLENDSTRUP, CHEFKONSULENT

Inflationen i 2022 var med sine 7,7 % den højeste, Danmark har oplevet i 40 år, og som bekendt eksploderede priserne på de fleste fornødenhe-

når lønningerne stiger. Imidlertid er der to års forsinkelse på forhøjelsen af overførselsindkomsterne.

I dag er inflationen faldet ned til under en procent, men priserne i supermarkedet er stadig højere end det niveau, som de sprang op

”Lønmodtagerne har fået meget betydelige indkomststigninger efter inflationen, og på det private arbejdsmarked indhenter man tabet i løbet af 2024. Men for folkepensionister sker det tidligst i 2026, og så vil de stadig være bagefter lønmodtagerne, for i 2025 kommer der skattenedsættelser til de erhvervsaktive, mens folkepensionisterne ikke får fem flade øre, siger Claus Blendstrup.

Sang fra de varme lande Ældre Sagen har skrevet til regeringen og foreslået, at reguleringen af

folkepensionen – og andre overførselsindkomster som fx SU og førtidspension – sker nu i stedet for om to år. Det skal ske på grund af den ekstraordinære situation i kølvandet på inflationen, som man også tog højde for, da man senest forhøjede offentligt ansattes løn.

”Finansministeren har forstået, at timingen ikke er ligegyldig, når det kommer til offentligt ansatte. De statsansatte fik tre fjerdedele af deres lønforhøjelser for de kommende år allerede i 2024. Det gjorde de naturligvis, for at deres købekraft skulle kunne følge med priserne. Men når det kommer til pensionister, svinder forståelsen pludselig,” siger Claus Blendstrup.

Regeringen har svaret på Ældre Sagens henvendelse, at man vil fastholde princippet med at lade stigningen i folkepensionen komme med forsinkelse. Beskæftigelsesministeren nævner i svaret, at regeringen jo sidste år hjalp mange pensionister med en ekstra skattefri check

ud over ældrechecken. Men det kalder Claus Blendstrup ’en sang fra de varme lande.’

”For det første blev checken kun givet til dem, der får ældrecheck i forvejen – men 800.000 folkepensionister får ingen ældrecheck, og dermed fik de heller ingen ekstra check. For det andet var det et engangstiltag. Der er ikke givet nogen check i år, hvor priserne stadig er meget høje,” siger Claus Blendstrup.

Værn mod inflation

Et af regeringens argumenter for ikke at forhøje folkepensionen i år har været, at det kan få inflationen til at blusse op igen, hvis pensionister får flere penge mellem hænderne.

”Vi er helt uforstående over for regeringens påståede frygt for, at pensionister pludselig ville bruge så mange penge, at det kunne skabe ny inflation. Men i det hele taget kan vi ikke gå ind på idéen om, at det skal

være pensionister og andre på overførselsindkomst, der er ansvarlige for inflationsbekæmpelse,” siger Claus Blendstrup.

Ældre Sagen har desuden foreslået regeringen, at pensionister får et skattefradrag på 1 % af den sociale pension, ligesom lønmodtagere får beskæftigelsesfradrag. På den måde vil deres købekraft følge lidt bedre med lønmodtagernes, når beskæftigelsesfradraget forhøjes til næste år.

”Vi synes ikke, at det er rimeligt kun at belønne dem, der arbejder lige her og nu, med et skattefradrag. De fleste folkepensionister har jo arbejdet i mange år, og ofte med længere arbejdsdage. Det er ikke en rimelig tak til folk, der har været med til at opbygge velfærdssamfundet. Desuden er det at løbe fra, hvad man tidligere har lovet, nemlig at folkepensionen skal følge lønudviklingen. Det gør den jo ikke, når lønmodtagere får mere udbetalt, fordi de får et højere fra-

drag,” siger chefkonsulent Claus Blendstrup.

Forslaget er finansieret

Ældre Sagen har beregnet, hvad det vil koste at gennemføre forslaget om en fremrykket regulering på 5 % for alle modtagere af forsørgelsesydelser: Regningen lyder på godt 8 mia. kr. efter skat og tilbageløb. Det vil sige det, staten gennemsnitligt får tilbage, når man betaler moms og afgifter på varer. For folke- og førtidspensionen alene koster det ca. 5 mia. kr.

”Udgiften her og nu til vores forslag kan rigeligt finansieres inden for det økonomiske råderum, og desuden er der ikke tale om en

permanent forhøjelse, men kun en fremrykning, der følges af en mindre stigning senere. Den langsigtede økonomiske holdbarhed vil altså ikke blive forringet af at gennemføre vores forslag,” siger Claus Blendstrup.

Argumenterne vil Ældre Sagen fortsætte med at sætte på dagsordenen, og politikerne vil komme til at høre dem igen og igen, lover Claus Blendstrup.

”Vi bliver ved med at holde møder med politikerne og fremlægge det rimelige i vores forslag for dem. Som vores direktør, Bjarne Hastrup, siger, så synes vi ikke, det er for meget at bede om,” siger Claus Blendstup.

SÅ MEGET FÅR DU

Folkepensionens grundbeløb er 6.928 kr. om måneden. Hvis du er enlig, kan du få et pensionstillæg på op til 8.016 kr.

Hvis du er gift eller samlevende, er tillægget op til 4.102 kr. om måneden.

Dermed ligger folkepensionen på mellem 11.000 og 15.000 om måneden før skat.

Hvis du får ældrecheck, betaler du skat af den. Den ligger på 1.658 kr. om måneden, hvis du fordeler checken, der udbetales i januar, over hele året. Har du fuld ældrecheck, får du herudover en skattepligtig mediecheck svarende til 87 kr. om måneden.

800.000 folkepensionister er ikke berettigede til ældrecheck.

Ifølge loven skal folkepensionen reguleres, så den følger lønudviklingen. Det vil sige, at de løbende forhøjelser af pensionen nogenlunde skal følge stigningerne i lønningerne. Men det sker med to års forsinkelse.

Udgiften her og nu til vores forslag kan rigeligt finansieres

CLAUS BLENDSTRUP,

CHEFKONSULENT

HVORFOR IKKE DIFFERENTIERET FOLKEPENSION?

Det sker, at Ældre Sagen bliver spurgt, hvorfor vi ikke arbejder for en differentieret folkepension. Chefkonsulent i Ældre Sagen, Claus Blendstrup, forklarer: ”Folkepensionen er differentieret i forhold til indkomst og formue, men det er helt fundamentalt, at folkepensionen er en pension til alle, og ikke en ydelse, der kun er rettet til fattige.

Hvis man kun giver til dem, der ikke har en pensionsopsparing, så vil de, der har en opsparing, naturligt mene, at de er blevet snydt. I så fald har de jo sparet op til at dække en ydelse selv, som staten skulle stå for ifølge vores aftale i velfærdssamfundet.

Dem, der er i gang med at spare op, eller skal til at overveje det, vil muligvis vurdere, at det ikke kan betale sig at spare op selv, for så får man intet tilbage fra staten, når man har ydet sit på arbejdsmarkedet.

Derfor mener vi ikke, at man kun skal give til dem, der ikke har en opsparing, men man kan give mest til dem, der har mindst.

Grundlæggende har vi et godt system med en passende balance, og derfor vil vi ikke revolutionere det. Vi går til gengæld ind for at lave tilpasninger, og situationen lige nu er så usædvanlig, at den kalder på en akut tilpasning.”

Få dit naturlige smil igen

Gratis undersøgelse til implantater og proteser inkl. røntgen*

At gå til tandlæge handler om tillid

Hos Dentalklinikken forstår vi, hvor vigtigt det er at have et naturligt smil og at kunne nyde sin mad og sit liv uden bekymringer.

Vi ved også, at det er en stor beslutning at få lavet sine tænder, og at valg af tandlæge i høj grad handler om tillid og tryghed.

Uanset om du mangler én eller flere tænder, er vi her for at finde den helt rigtige løsning til dig. Vi tilbyder gratis, uforpligtende forundersøgelse (inkl. panoramarøntgen*, værdi i alt kr. 1.270,-)

Få svar på:

Dit specifikke behandlingsbehov

De forskellige tandløsninger, vi tilbyder Fordele og ulemper ved hver løsning

Behandlingsforløbet og tidsplanen

Prisen for din behandling

Ring på telefon: 70 22 35 30 eller scan QR-koden for at booke tid.

Implantat

fra 18.000,-

Inkl. operation, bedøvelse, røntgen*, opbygning og krone

Tandkrone fra 4.500,-

Dansk fuldkeramisk kvalitetskrone

Tryklåsprotese fra 35.000,-

Inkl. 2 implantater

www.dentalklinikken.dk

København K, København N, Amager, Rødovre, Husum, Herlev, Ballerup, Hedehusene, Jægerspris, Hillerød og Odense

tages ved indikation

Når der er brug for en hjælpende hånd digitalt

Har en af dine nærmeste brug for digital hjælp? For eksempel til at læse Digital Post fra kommunen?

Eller har den, du skal hjælpe, brug for, at du har fuldmagter, så du kan hjælpe digitalt med andre ting, som for eksempel at følge med i din mors sundhedsjournal? Bliv klogere på mulighederne for fuldmagter og læseadgang til Digital Post på borger.dk/digitalhjælp

Kom godt i gang med digital hjælp på

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Vi bider kommunerne i haserne

Der er brug for flere ressourcer og kvalificerede medarbejdere til ældreområdet, hvis ældre, svækkede mennesker skal opleve en værdig pleje og omsorg. Niveauet er blevet så lavt, at vi ikke længere kan være det bekendt, og det har desværre været sådan længe.

Derfor har Ældre Sagen siden det tidlige forår lagt pres på regeringen for at få dem til at forstå, at de skal give flere penge til kommunerne ved de årlige økonomiforhandlinger. Og det lykkedes. I slutningen af maj faldt en økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening på plads. Med den aftale bliver den kommunale serviceramme løftet med 3,4 mia. kr., og det giver kommunerne mulighed for bedre velfærd for ældre. Både regeringen og kommunerne har klappet sig selv på skuldrene og jublet højt over den aftale, de har indgået. De kalder den ovenikøbet historisk.

Så kan vi læne os tilbage med en berettiget forventning om, at kommunerne har fået økonomi til at genoprette kvaliteten i ældreplejen? Desværre siger mine erfaringer mig, at det langtfra er tilfældet. For selvom kommunerne har fået tilført flere penge ad flere omgange de sidste mange år, så er det kun gået en vej med kvaliteten i ældreplejen, og det er den forkerte, nemlig ned.

Derfor er vores kamp for mere værdig ældrepleje kun lige begyndt, og vi stopper ikke, før de enkelte, svækkede ældre kan mærke forbedringerne helt ud i deres eget hjem.

Kommunerne har fået en økonomisk saltvandsindsprøjtning, og vi bider dem i haserne for at sikre, at pengene rent faktisk bliver brugt på ældreområdet. Vi vil holde øje med, om de dropper de planlagte besparelser, som mange kommuner har varslet. Planlægger de mon forbedringer i stedet?

Bliver det frivilligt at bruge velfærdsteknologi, og bliver det finansieret af kommunen, eller skal den

Selvom kommunerne har fået tilført flere penge ad flere omgange de sidste mange år, så er det kun gået en vej med kvaliteten i ældreplejen, og det er den forkerte

BJARNE

HASTRUP, ADM. DIREKTØR

enkelte ældre selv betale? Hvordan vil kommunerne sikre det nødvendige personale?

Spørgsmålene er mange, og der er meget, vi vil holde øje med. Vi har en klar forventning om, at ældre mennesker, der har brug for hjælp, vil komme til at mærke en forskel. Det er ikke et øjeblik for tidligt, og det er kommunerne, der har ansvaret.

35 Enjoyhotels i Tyskland, Holland og Belgien

Overnatning, måltider, drikkevarer og underholdning.

Wellnesshotel Groningen

Enjoyhotels startede for 30 år siden som All-Inclusive hotel i Tyskland. Nu, 30 år senere, kan du vælge mellem hele 35 hoteller. Vores all-inclusive hoteller ligger i de smukke ferieregioner i Holland, Belgien og Tyskland. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Rhein

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Tjek for fejl i forskudsopgørelsen

Flere medlemmer fortæller, at de ikke er blevet opkrævet korrekte ejendomsskatter på forskudsopgørelsen.

Det kan gælde dig, der har mistet din ægtefælle og sidder i uskiftet bo. I det uskiftede bo indgår en fast ejendom, som din afdøde ægtefælle enten helt eller delvist har ejet. Det betyder, at ejeren af ejendommen – helt eller delvist – er ”boet efter førstafdøde”. I sådan en situation, risikerer du, den længstlevende ægtefælle, at blive opkrævet forkerte ejendomsskatter.

Hvis du sidder i uskiftet bo, hæfter du fuldt ud for ejendomsværdiskat og grundskyld (ejendomsskatter) af din afdøde ægtefælles ejerandel af fast ejendom. Alligevel hører vi om tilfælde, hvor længstlevende ikke er blevet opkrævet ejendomsskatter på forskudsopgørelsen. Det betyder, at du risikerer at blive opkrævet restskat, når du modtager årsopgørelsen.

Du skal sørge for tilretning Ældre Sagen har været i kontakt med Vurderingsstyrelsen og SKAT omkring problematikken.

Som den længstlevende ægtefælle har du to muligheder for at blive opkrævet korrekt grundskyld. Du kan vælge at få tinglyst skifteretsattesten vedrørende det uskiftede bo på ejendommen, så du bliver registreret som ejer af hele ejendommen. Det udløser et tinglysningsgebyr på 1.850 kr. samt eventuel udgift til advokat, hvis du ønsker bistand til tinglysningen.

Alternativt skal du kontakte din kommune og anmode om at få tilrettet Ejerfortegnelsen. Du skal dokumentere, at du sidder i uskiftet bo ved at fremsende kopi af skifteretsattest om uskiftet bo. Det medfører ikke nogen registreringsafgift.

Læs mere om Ejerfortegnelsen her: gst.dk/ansvarsomraader/matriklen/ejerfortegnelsen

Du vil – efter tilretning af Ejerfortegnelsen eller tinglysning af skifteretsattest – modtage et brev med op

Efterbetaling af folkepension

Er du folkepensionist, og er din ægtefælle død i 2023, kan du søge om at få efterbetalt den del af dit pensionstillæg, som blev nedsat på grund af arbejdsindkomst i 2023. Når Udbetaling Danmark sender din pensionsopgørelse, er der link til ansøgningsblanketten, hvis du opfylder betingelserne. Du kan søge indtil den 31. december 2025.

lysning om, at der er ændringer til opkrævning af grundskyld. På baggrund af det brev skal du godkende ændringerne i din forskudsopgørelse på SKATs hjemmeside for at blive opkrævet korrekt fremover. Alternativt kan du kontakte Vurderingsstyrelsen på tlf. 72 22 16 16 eller SKATs dødsboafdeling på tlf. 72 22 28 22 for at få hjælp til godkendelse af ændringerne i din forskudsopgørelse.

Hvis ejendomsværdiskatten heller ikke opkræves korrekt, kan Vurderingsstyrelsen ellers SKATs dødsboafdeling også være behjælpelig med at tilrette forskudsopgørelsen for at sikre, at ejendomsværdiskatten fremover opkræves korrekt.

Gennemgå forskudsopgørelsen

Du bør gennemgå din forskudsopgørelse nøje og være særlig opmærk på, om du bliver opkrævet ejendomsskatter for 100 % ejerskab over forskudsskatten. Hvis det ikke er tilfældet, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til kommunen med besked om tilretning af Ejerfortegnelsen og til Vurderingsstyrelsen.

Rentefradrag for renteudgifter

Ældre Sagen har hørt fra flere, der sidder i uskiftet bo med en fast ejendom, at de – som længstlevende – ikke har modtaget det fulde fradrag for renteudgifter på lån i ejendommen, uagtet at de har betalt alle renteudgifterne. Banken eller kreditforeningen har i stedet indberettet renteudgifter på den afdøde ægtefælles årsopgørelse.

Du bør derfor gennemgå årsopgørelsen og sikre, at du får fradrag for renteudgifter på bank og kreditforeningslån, som du har betalt. Er det ikke tilfældet, anbefaler Ældre Sagen, at du kontakter din bank eller kreditforening og bliver noteret som enedebitor.

Boet efter en folkepensionist, som er død i 2023, kan ansøge om at få efterbetalt den del af afdødes folkepension, som i 2023 blev nedsat på grund af arbejdsindkomst. Der kan søges til og med den 30. september 2024. Boets repræsentant kan kontakte Udbetaling Danmark med spørgsmål, inden der ansøges.

Ole fandt perfekt støtte til prostata

- Nu er gol aner jo ikke kendt for at være veludstyret med toiletter på greenen, fortæller Ole med et smil og fortsætter ... Det er frustrerende at skulle af sted ere gange på en golfrunde.

Gol urene var ikke det eneste, der gjorde

Ole opmærksom på sin vandladning. Han bemærkede også, hvordan han o ere skulle op om natten for at tisse.

Som så mange andre mænd i Oles alder var han blevet mere opmærksom på den lille kirtel i bækkenområdet. Da han en dag læste om produktet Prostabona Plus, besluttede han sig for at gøre noget for at bevare en normal prostata-

Se video på wellvita.dk, hvor Ole bl.a.fortæller om sine erfaringer med Prostabona Plus, som han nu har taget i mere end 3 år.

GOLFSPILLEREN OLE

Ole Søndergaard elsker at spille golf.Atkunnegå18 huller uden atskulletænkepåhverkensin prostata eller vandladning var grunden til, at han begyndte med Prostabona Plus. I dag anbefaler han andre modne mænd at prøve de plantebaserede tabletter.

og vandladning

funktion. Der gik ikke lang tid, før han kom i gang med tabletterne.

Udskilllelse af affaldsstoffer

Ole ændrede ikke sit sædvanlige daglige indtag af vand. Det var et ekstra plus, at Prostabona Plus også har indholdssto er, som støtter en normal udskilning af a aldssto er gennem urinen.

E er nogle uger med tabletterne var Ole overbevist om, at det var det helt rigtige valg.

- I dag vil jeg klart anbefale produktet til alle andre modne mænd, der vil støtte deres prostatafunktion og en normal vandladning, smiler Ole.

end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen.

Normal prostatafunktion og vandladning

Har du en normal prostatafunktion?

Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg 1

For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt 2

Antallet af toiletbesøg stiger typisk med alderen. Det er naturligt, men det kan være generende i hverdagen. Ikke mindst om natten.

Prostata - også kendt som blærehalskirtlen - er en kirtel med størrelse og form som en lille kiwifrugt. Den be nder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd og er som regel noget, man først lægger mærke til sent i livet. Prostata vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder 65,

MÆND & HELSE

Prostabona Plus er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion og understøtte normal vandladning. Produktet er produceret som ekstrakt-tabletter, hvor hørfrø er kombineret med fennikelfrø. Hørfrø understøtter den normale funktion af prostata hos modne mænd, mens fennikelfrø bidrager til en normal vandladning og udskillelse af urin.

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

Du har et normalt tryk på urinstrålen

Det drypper ikke, når du er færdig 4

Urinrøret

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Prøv med 50% rabat

Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Nu 149 kr. (inkl. fragt 188 kr.)

2 måneders forbrug

RING: 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

 Ingen bindingstid

 Tilfredshedsgaranti

 Kan betales efter varen er modtaget

Blæren

Prostata

Nyt om kompressionsstrømper

I2022 kom Ankestyrelsen med en principafgørelse om kompressionsstrømper. Den har betydet, at mange kommuner nu giver afslag på kompressionsstrømper som hjælpemiddel, fordi de vurderer, at der er tale om et behandlingsredskab, der skal bevilges af regionerne. Strømper, som ældre har fået bevilget i årevis som et hjælpemiddel. Ældre Sagen har lige siden kritiseret den afgørelse og har opfordret medlemmerne til at klage, og nu er der nyt.

Ankestyrelsen er kommet med en ny afgørelse, som betyder, at hvis det ikke er afklaret, om strømperne kan gives som et behandlingsredskab af regionen, skal kommunen bevilge strømperne. Hvis regionen senere vurderer, at strømperne er et behandlingsredskab, kan kommunerne kræve udgiften dækket af regionerne.

Derfor opfordrer Ældre Sagen til, at du søger igen med henvisning til den nye principafgørelse. Afgørelsen hedder 42024.

Kend reglerne for patienttransport

Du kan blive visiteret til kørsel til sygehus, hvis du af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til at transportere dig selv. Det er sundhedspersonalet på sygehuset, der vurderer dit behov for transport. Ellers er udgangspunktet, at du selv betaler og sørger for transport, hvis du skal til undersøgelser og behandling på sygehus.

Reglerne for, hvornår og hvordan du kan få transport, er komplekse, hvorfor det er en god idé at kontakte kørselskontoret/patientbefordringen på dit sygehus eller patientvejlederen i din region. Du kan finde kontaktoplysninger på regionens hjemmeside.

Du har ret til at blive kørt i ambulance eller særligt indrettet sygebil, hvis din helbredstilstand gør det nødvendigt.

Overordnet skal du opfylde en af nedenstående betingelser for at blive visiteret til transport:

• Du modtager pension efter de sociale pensionslove.

• Du har mere end 50 kilometers transport fra din bopæl til sygehuset.

• Du er indlagt, men hjemsendes midlertidigt.

• Du skal videre til ambulant behandling.

Hvis du har brug for ledsagelse under transport, skal du visiteres til det. Det er sygehusets personale, der ud fra din helbredstilstand vurderer, om du kan få transport til ledsagelse.

De fleste sygehuse benytter sig af samkørsel. Det betyder, at du skal køre sammen med andre. Der kan derfor være ventetid.

Hvis du selv sørger for transport til sygehus, har du mulighed for at få tilskud.

Ud over at du skal opfylde ovennævnte betingelser, skal din udgift være mere end 48 kr. turretur, hvis du er pensionist. Udgiften skal være mere end 113 kr., hvis du ikke er pensionist, og afstanden skal være mere end 50 km.

Du kan kun få tilskud til udgiften eller kørsel til nærmeste sygehus i din region, hvor du skal modtage behandlingen.

Når det gælder besøg hos praktiserende læge eller speciallæge, skal du som udgangspunkt selv betale og sørge for transport.

Hvis du af helbredsmæssige årsager ikke er er stand til at transportere dig selv, skal du henvende dig til din kommune. Kommunen vil ud fra din samlede helbredssituation vurdere, om du kan få dækket udgifter til transporten. Kommunen vejleder dig også om, hvordan du skal gøre.

Du skal være i sygesikringsgruppe 1. Hvis du er pensionist, skal udgiften være mere end 48 kr. turretur. For pensionister kan der ydes transport til egen læge og speciallæge, der har konsultation nærmest dit hjem.

Modtager du ikke pension, kan du få transporttilskud til nærmeste speciallæge, hvis afstanden overstiger 50 km, og udgiften er mere end 113 kr. turretur. Du kan ikke få transporttilskud til egen læge.

Forskere har observeret en styrke, nogle ældre besidder. De kalder styrken seniorcoolness, og den besidder Dorte Carstensen.

Cool på trods

Med alderen komme skavankerne. Det er en del af det at blive ældre, men vi taler alt for lidt om det, mener lektor Bente Martinsen. Funktionsnedsættelser er en naturlig del af alderdommen, og hvis du forstår at sige pyt til begrænsningerne, så kan alderdommen sagtens være god på trods. Det giver nemlig bedre livskvalitet, hvis vi kan fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne. Mød Dorte Carstensen og Eigil Schmidt Nielsen, der har seniorcoolness, som forskerne kalder det lyse livssyn.

Af Bente Schmidt

Foto:

Emil Lyders

SENIORCOOLNESS

Det øger livskvaliteten, hvis du fokuserer på de muligheder, du har og siger ’pyt’ til begrænsninger, som helt naturligt kommer med alderen

Af Thomas Davidsen Illustration: Colourbox

En gruppe tyske forskere har i en psykologisk undersøgelse observeret en styrke, nogle ældre besidder eller udvikler, når funktionsnedsættelserne bliver flere og bevægelsesmulighederne færre. Den består i en evne til at kompensere for byrder og tab ved bevidst at vælge bestemte aktiviteter og optimere måder at få mest muligt ud af dem på. Samtidig med at man – uden at fornægte funktionsnedsættelserne – lægger en god sund distance til dem. ’Nå, nu kan jeg ikke længere dét, men så kan jeg jo noget andet’. Forskerne har døbt denne evne ’seniorcoolness’.

Hvis man er i stand til at holde sig mentalt åben, så stiger antallet af muligheder dramatisk

BENTE MARTINSEN, LEKTOR

Lektor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet Bente Martinsen mener, at begrebet rammer plet i forhold til det, hendes egne forskningsresultater i den sene alderdom viser, med hensyn til hvilke mentale strategier der virker bedst på livskvaliteten.

”Det kan være, at du ikke længere kan mødes med dine venner, som du tidligere har gjort, men så kan I tale i telefon. Det kan

være, du ikke længere kan tage på fisketur, men du kan måske lokke barnebarnet til at være chauffør på en tur ud til havet.

Hver for sig virker det som små ting. Men hvis man kigger efter mulighederne og siger ’pyt’ til begrænsningerne, så viser forskningen, at det kan gøre en kæmpe forskel,” siger Bente Martinsen.

Mental åbenhed

Forskning viser også, at der sker det for de fleste af os, når vi kommer op i alderen, at vi bliver mere lukkede over for nye ting. Vi har set det hele før. ’Been there, done that’. Så nu gider vi ikke dét mere.

Det kan være nyttigt at være opmærksom på, om man er blevet så lukket, at man afskærer sig selv fra nogle oplevelser, blot fordi de kræver, at man erstatter nogle gamle vaner med nogle nye vaner, mener Bente Martinsen.

”Hvis man er i stand til at holde sig mentalt åben, så stiger antallet af muligheder dramatisk.

Det kan være, du igennem dit liv ikke har været særlig glad for at bruge hænderne. Måske synes du, at du er lidt til den fummelfingrede side.

Hvis man kigger efter mulighederne og siger ’pyt’ til begrænsningerne, så viser forskningen, at det kan gøre en kæmpe forskel

BENTE MARTINSEN, LEKTOR

Men bør du ikke gøre op med den forestilling, hvis du pludselig ikke kan gå længere? Kunne der være en værdig erstatning, hvor man laver noget med sine hænder?”

Forsvundet fra medierne

Samfundet ruster os ikke særlig godt til at blive gamle, mener Bente Martinsen.

”Der er i kulturen en overfokusering på fysisk træning og sund kost. Til gengæld er der en underfokusering på den ganske almindelige sene alderdom, som er nærmest fuldstændig fraværende i mediebilledet.

Ingen gider åbenbart interessere for den enorme gruppe seniorer, som hverken bestiger Mount Everest eller ligger så fortabt på et plejehjem, at det bliver en historie i avisen, men som stille og roligt bliver ældre på helt normal vis. Med de funktionsnedsættelser, som er en naturlig del af alderdommen.”

”De gamle selv ved alt for lidt om, hvad de skal fortolke som uundgåelige tilbageskridt, og hvad der kan være mere livsstilsrelaterede skavanker. For hvor er den artikelserie, hvor er den debat, hvor er den samtale om livsvilkårene i den sene alderdom, som klæder folk på til den?

Det er et tabu, for vi gider ikke høre om at blive gammel. Dermed lader vi aldersgruppen i stikken,” mener Bente Martinsen.

At bekæmpe eller acceptere alderdom

Man skal ikke underkende den livskvalitet, der kan komme ud af motion, understreger hun.

”Det er skam fint at være fysisk aktiv. Men det pres, der hviler på den enkelte, om at være det, er knap så godt. Hvis man ikke har en aktiv aldring, så er det ens egen skyld, at man får funktionsnedsættelser. Sådan er tonen. Men det er jo ikke rigtigt. Funktionsnedsættelser er en uundgåelig del af den livsproces, som ender med, at man dør.”

Det er her, seniorcoolness kommer ind i billedet. Hvor man – i stedet for at søge efter lykken ved at bekæmpe alderdommen – giver efter for den. Går med den. Accepterer tilbageskridtene og bruger sin energi på at opdyrke de mange aktiviteter, der stadig er mulige.

”Vi trænger til en diskussion om, hvilken en af disse to strategier – at bekæmpe alderdommen eller at acceptere den – der giver mest livskvalitet,” siger Bente Martinsen.

MAN MÅ GØRE DE TING, DER SKAL TIL

Eigil Schmidt Nielsen har et forbillede. Det er hans farbror på 105 år, der har været blind i mange år

Da 78-årige Eigil Schmidt Nielsen flyttede til Fanø for halvandet år siden, var cykelture rundt på øen noget af det, han glædede sig mest til. Men så mistede han så meget af sit syn, at det ikke længere var forsvarligt at cykle.

Det var hans datter, der fik den idé, at han kunne købe en trehjulet cykel i stedet, hvor man jo ikke falder af, hvis man rammer en kantsten.

Hans umiddelbare reaktion var ’nej, det er altså ikke mig, der cykler rundt på en trehjulet’. Men så tænkte han lidt over det. Måske var det alletiders idé, for så ville han komme på tur alligevel.

Hvis man vil deltage i livet, når man mister nogle af sine funktioner, må man gøre de ting, der skal til, mener Eigil Schmidt Nielsen.

”Jeg havde for nylig diskussionen med min storebror på 85 år, som ikke vil have en cykel med lav indstigning. Han insisterer på at blive ved med at køre på en rigtig herrecykel, for det gør ’drenge’.”

Til gengæld er det ikke ligegyldigt, hvor mange oplevelser, jeg kan give mig selv

EIGIL SCHMIDT NIELSEN

”Ja, det kan da godt være, men du kan jo ikke komme op på den længere, sagde jeg til ham.”

Det kan være svært at vænne sig til at gøre brug af redskaber, der signalerer, at man er blevet ’gammel’. Men Eigil Schmidt Nielsen er nået frem til, at det er fuldstændig lige meget, hvordan han tager sig ud.

Til gengæld er det ikke ligegyldigt, hvor mange oplevelser, jeg kan give mig selv, understreger han.

”Jeg kan ikke læse længere, men så hører jeg lydbøger. Det har den fordel, at jeg falder godt i søvn til dem, og den ulempe, at jeg skal spole tilbage næste dag for at finde det sted, hvor jeg faldt i søvn. Fordelen er større end ulempen, er jeg nået frem til.

Jeg kan heller ikke køre bil længere. Det har jeg haft utrolig nemt ved at vænne mig til, for jeg går bare om på den anden side og sætter mig ind, og så kører min kone.”

Tag det, som det kommer

Eigil Schmidt Nielsen har et forbillede. Det er hans farbror på 105 år, der har været blind i mange år. Han har ingen hjemmehjælper, og han får ikke mad fra kommunen.

På hans 100-årsfødselsdag var borgmesteren på besøg. ´Hvorfor får du ikke mad fra os?´ spurgte han.

’Fordi I serverer grøn salat og ikke kommer fløde i sovsen,’ svarede farbroren. Så var der ikke mere at sige om den sag.

’Hvordan holder man sig rask, når man er nået helt op i din alder?’ spurgte borgmesteren så.

’Det er ikke så svært, man skal bare sætte sig midt på bænken. Det er altid dem, der sidder ude i siden, som dratter ned,’ svarede farbroren.

Han har et fantastisk livssyn, mener Eigil Schmidt Nielsen.

”Jeg har i mange år forsøgt at efterligne ham – hver gang jeg lige skal til at ærgre mig over noget, der er blevet lidt mere besværligt, så taler jeg til mig selv med hans stemme.

Man kan jo sagtens få det til at fungere. Så sølle er det heller ikke. Tag det nu, som det kommer – og meget gerne med lidt humor.”

Af Thomas Davidsen Foto: Heidi Lundsgaard

JEG SYNES, MAN SKAL TAGE JA-HATTEN PÅ

Dorte Carstensen ser sig selv som en korkprop, man godt kan holde nede, men hun kommer altid op til overfladen igen

Af Thomas Davidsen Foto: Emil Lyders

Man kan, hvad man skal,” lød Dronning Ingrids kontante leveregel. Det er også den regel, som 77-årige Dorte Carstensen tager med sig ind i alderdommen, i takt med at den byder på flere og flere begrænsninger.

Siden hun for et par år siden oplevede at falde et par gange på grund af svimmelhed, hvilket måske skyldtes en lille forkalkning på hjernen, har hun gået med rollator. Hun kan godt køre bil, men hun kan ikke komme ind i den uden hjælp. I det hele tage skal hun have hjælp til forskellige ting.

”Jeg kan ikke længere, hvad jeg vil – men jeg kan, hvad jeg skal. For jeg skal jo faktisk ikke andet end at komme ud af sengen om morgenen og få noget rød læbestift på – og så ellers bevare mit gode humør,” siger Dorte Carstensen.

Jeg kan ikke længere, hvad jeg vil – men jeg kan, hvad jeg skal

DORTE CARSTENSEN

Hun kan godt lide at se på sig selv som en korkprop, man godt kan holde nede, men så snart man slipper, så kommer den op til overfladen igen.

”Nogle dage er selvfølgelig sværere end andre. Og jeg kan da indimellem have en morgen, hvor jeg har ondt af mig selv. Så tuder jeg lidt, og når jeg så har fået tudet færdig, så lægger jeg en god plan.

Er det måske i dag, jeg skal begynde at lave en scrapbog til mit barnebarn? Er der noget sjovt i fjernsynet? Skulle jeg høre noget god musik? Er der nogen, jeg ikke har talt med i et stykke tid, som jeg kan ringe til? Så kommer jeg op igen,” siger Dorte Carstensen.

Det kunne være meget værre

’Man måste jämföra,’ siger 12-årige Ingemar i den svenske film Mit liv som hund.

Ja, man må sammenligne, og Ingemar er da fx glad for, at han ikke er den russiske rumhund Lajka, som er blevet dømt til evig rotation rundt om jorden.

Hans far er forduftet, hans mor dør, og hans elskede hund bliver aflivet. Men han har et valgsprog: ”Det er egentlig ikke så slemt, når man tænker efter. Det kunne være meget værre.”

Det er også sådan, Dorte Carstensen tænker. Og så sammenligner hun.

”Jeg sammenligner mig selv med min far, som fik en blodprop, da han var 70, og døde, da han var 75. Jeg har fået to år ekstra foræret i forhold til min far, så hvad skulle jeg klage over?

Så sammenligner jeg også den fremragende hjælp, jeg har fået fra kommunen, med de forhold for ældre mennesker, jeg så i Rumænien, Rusland og Ukraine i de år, jeg arbejdede som rejseleder. Det var den rene elendighed.”

Dorte Carstensen mener generelt, at vi har for nemt ved at brokke os i Danmark.

”Man hører næsten kun om, hvor dårlig en behandling ældre mennesker får. Jeg kan altså ikke genkende det. Så kommer de fra kommunen med en speciel stol, hvor jeg kan hejse mig selv op og ned. Så installerer de et apparat, som gør, at de kan komme farende, hvis jeg skulle falde. Og de er altid så søde. Jeg synes, man skal tage ja-hatten på, når der er grund til det. Det bliver man også i meget bedre humør af,” siger Dorte Carstensen.

Hyldest til hverdagen

Tekst og foto: Anders Holst

Karen er 83 år. Hun lever til daglig et stille pensionistliv med sin mand, Knud. Sådan har det dog ikke altid været.

De plejede at rejse verden tynd med Knuds firma, men et langt liv har sat sine spor. Knuds knæ er ikke, hvad de har været. Så når han ikke sidder, spiser eller ser fjernsyn, sover han ofte for at glemme smerterne og få dagene til at gå lidt hurtigere.

Der er ingen hjemmehjælp, så Karen har naturligvis en del opgaver, som skal løses i løbet af en dag. Hun sørger for at ingen går sultne i seng, at tøjet er rent og strøget, og at græsplænen altid står snorlige. Men selv med de mange huslige pligter kan dagene føles lange.

Karens hverdag

Karen lever nok i virkeligheden et liv som mange andres. Hun holder sig i gang og holder ved. Og det er faktisk, hvad denne serie handler om. Det trivielle. Gentagelserne. Og evnen til at blive ved, selvom alle leddene efterhånden godt kunne bruge en ordentlig omgang smørelse.

Hun beklager sig dog aldrig og har i al den tid, jeg kan huske, altid sat alle andre først.

Og nå ja, så er Karen min mormor. Og hun er ret sej, hvis jeg selv skal sige det.

Danmark er kønt

– kom med ud i landskabet af mangfoldige kønsidentiteter

Han eller hun – to kasser at passe ind i. Men køn handler ikke kun om biologi, men også om følelsen af at føle sig hjemme og føle sig rigtig i sig selv. Dette er første del af en serie på tre.

Denne gang kan du møde Janni, der er transkønnet

Af Lene Outzen Foghsgaard

Der er meget på spil i den artikel, du nu går i gang med. Først og fremmest er det tilliden fra de tre mennesker, der i dette og de to kommende blade lukker os ind i deres personlige liv. Det er håbet at skabe et indblik i den gruppe af unge og voksne, der oplever en anden kønsidentitet end den Adam og Eva-model, de fleste er opdraget med. De samtaler, der danner baggrund for artiklen, har for mig været forandrende samtaler, for de har alle taget livtag med den berøringsangst, som jeg og sikkert mange andre kan føle i mødet med dét derude, vi kan være usikre på og måske ikke helt forstår.

Lige nu bryder ca. hver tiende dansker med normerne for køn, og for gruppen af 15-25-årige taler vi om 13,3 %. Det viser en undersøgelse fra forsknings- og analysecenteret VIVE. Det er rigtig manges liv, det berører, og alle bærer på en stærk personlig historie, som vi skal turde spørge ind til for bedre at kunne favne.

Sekretariatschef Susanne Branner Jespersen fra foreningen LGBT+ Danmark siger om foreningens medlemsskare:

”Jeg plejer at beskrive dem som en blomstrende mark af forskelligheder. Hundredtusindvis af danskere vedkender sig i dag at være LGBT+ eller queerpersoner, hvilket er den paraplybetegnelse, vi bruger for gruppen af biseksuelle, bøsser og lesbiske, transpersoner og nonbinære (personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, red.) Hovedparten, ca. 6-8 %, er biseksuelle, ca. 2 % er homoseksuelle og ca. 1-2 % er transkønnede og nonbinære.”

Før vi går videre, er der lige noget, vi skal have styr på, for når man taler køn og seksualitet, er det to begreber, der ofte blandes sammen, men de skal skilles ad. Sekretariatschefen citerer fra foreningens hjemmeside:

”Seksualitet handler om, hvem man bliver forelsket i, hvem man har sex med, og hvem man er tiltrukket af. Køn er, hvorvidt man er pige, dreng, nonbinær, noget midtimellem eller ingen af delene. Køn siger ikke noget om ens seksualitet.”

Susanne Branner Jespersen vender tilbage til VIVEs undersøgelse og fremhæver især gruppen af unge mellem 15 og 25 år.

I forhold til det store forskningsprojekt

SEXUS fra 2019 ses en mærkbar stigning i antallet af især transkønnede og nonbinære. Knap 2 %, det vil sige godt 16.000 af alle unge, definerer sig i dag som andet end deres biologiske køn. Tallet er vigtigt, forklarer hun, fordi der blandt Ældre Sagens medlemmer potentielt vil være tusindvis af bedsteforældre, hvis barnebarn tilhører netop den gruppe.

Mistrivsel er dagligdag

Foreningen LGBT+ Danmark kan i 2024 fejre sit 75-års jubilæum. Dykker man ned i de gamle arkiver, findes her en lang række enslydende fortællinger fra medlemmer, der leder efter ord at sætte på sig selv. Mangfoldigheden af kønsidentiteter har altid eksisteret, og med årene er de verden rundt blevet mere anerkendte. Sekretariatschefen, der oprindeligt er uddannet antropolog, nævner nogle eksempler. I Nepal begyndte man i 2012 at udstede identitetskort med tre kategorier for køn, hvor kategorien ’andet’ blev en mulighed. Blandt andet tiltænkt transkønnede personer. Blandt indfødte kulturer i Nordamerika findes officielt betegnelsen ’two-spirit’, der beskriver personer med et traditionelt tredje køn, og i Sydasien (Indien, Pakistan, Bangladesh) bruges begrebet ’hijras’ som en fællesbetegnelse for transkvinder, interkønnede eller eunukker, der i visse religiøse ceremonier og festivaler tildeles særlige roller.

Jeg plejer at beskrive dem som en blomstrende mark af forskelligheder. Hundredtusindvis af danskere vedkender sig i dag at være LGBT+ eller queerpersoner

SUSANNE BRANNER JESPERSEN, SEKRETARIATSCHEF

Ifølge Susanne Branner Jespersen er det afgørende, at vi får skabt en større opmærksomhed om personer med normbrydende kønsidentiteter. Det er der flere grunde til. Dels er der den grundlæggende ret til at være det menneske, man nu engang er, og dels er der det

faktum, at der i netop denne befolkningsgruppe findes en høj grad af mistrivsel.

”Statistikkerne viser, at mange transpersoner trives rigtig skidt. Fx ved vi fra VIVEs undersøgelse, at 40 % af de unge LGBT+personer i Danmark er selvskadende, fx skærer, kradser, brænder og bider de sig selv, men også at transpersoner generelt udsættes for mere diskrimination og flere hadforbrydelser end resten af befolkningen. Tallene fortæller også, at 28 % af alle LGBT+personer oplever svær ensomhed. Sidstnævnte er et af de højeste tal blandt subgrupper i Danmark.”

2017 var skelsættende

Der er fire årstal, der har særlig historisk betydning. I 1948 stiftes foreningen under navnet ’Kredsen af 1948’. 60 år senere, i 2009, kommer den første officielle Facebook-side for transkønnede, og med lovændringen i 2014 skal en transkønnet ikke længere kastreres eller steriliseres for at få juridisk kønsskifte. Det er bestemt et vendepunkt, fortæller Susanne Brander Jespersen, men mest skelsættende er det, da Sundhedsstyrelsen i 2017 udsender en opdateret vejledning, der beskriver, at transkønnede ikke længere bør tildeles prædikatet ’psykisk syge’, men skal behandles med omhu, samvittighedsfuldhed og på lige fod med andre. Susanne Brander kalder vejledningen for et paradigmeskift.

”Det er jo vanvittigt, at vi skulle vente helt til 2017 på den vejledning. Når så stor en del af befolkningen falder uden for majoritetens forståelse af køn og seksualitet, så synes det oplagt, at debatten er vigtig. Vi kender alle mindst en håndfuld – ofte ved vi bare ikke, hvem de er.”

Susanne Branner Jespersen understreger, at vi i Danmark på nogle punkter er nået et godt stykke hen ad vejen, men at vi på andre sakker bagud. Hun siger:

”Det er vel ti år siden, at jeg i London sad til et internationalt møde, der begyndte med en navnerunde, hvor man spurgte ind til folks foretrukne pronomener. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Hvad snakker de om? Indtil da havde jeg ikke hørt om brugen af andre pronominer end han og hun.”

Hun forklarer, at tiltaleformer som fx de, dem og deres er kommet til Danmark inden for de sidste par år, mens de alternative kønspronominer længe har været en del af sproget i fx England og USA. I Sverige blev det kønsneutrale pronomen ’hen’ optaget i den svenske ordbog tilbage i 2015.

”Det nye vokabular af pronominer kan på nogle virke irriterende og besværligt,” siger sekretariatschefen. ”Men det svarer jo bare til,” siger hun, ”at vi også engang skulle lære at sige computer eller mobiltelefon.” Hun kalder det en læreproces.

”Jeg tror, det vigtigste er at sige til sig selv: Måske jeg ikke helt forstår det her, men jeg er nødt til at acceptere og anerkende det og i hvert fald turde spørge ind, hvis en af mine nærmeste får nyt navn eller ønsker sig en ny omtaleform. Vi bliver nødt til at læne os ind i modstanden med venlig nysgerrighed, ellers får vi ikke lukket den generationskløft, som er der lige nu.”

Berøringsangst skaber kløfter I LGBT+ Danmark oplever man et stigende antal af +60´ere, der henvender sig for at få hjælp til at skifte køn, men også en voksende interesse – fra især denne gruppe – for at få mere information.

”Jeg er flere gange kommet ud som oplægsholder, hvor der har siddet 80 seniorer med en kæmpe nysgerrighed på de her spørgsmål. Den viden, mange trækker på i dag, er desværre ofte forældet og mangelfuld.”

Et sidste godt råd fra sekretariatschefen er at slå automatpiloten lidt fra, når vi møder noget, der måske skaber irritation eller fremprovokerer en eller anden form for vrede.

”I stedet for at have lyst til at råbe ud i verden, ’der findes kun to køn’, så kunne man stoppe op og tænke over, hvorfor man får lyst til det. Er det, fordi det går imod ens egen personlige opfattelse af verden? Der er brug for, at vi er mere nysgerrige på hinanden, og at vi tør undersøge rygsækken af eventuelle fordomme. Det tror jeg ville bringe os et bedre sted hen.”

Når så stor en del af befolkningen falder uden for majoritetens forståelse af køn og seksualitet, så synes det oplagt, at debatten er vigtig. Vi kender alle mindst en håndfuld –

ofte ved vi bare ikke, hvem de er

SUSANNE

BRANNER JESPERSEN, SEKRETARIATSCHEF

DE MEST UDBREDTE KØNSIDENTITETER

Ciskøn: Personer, hvis kønsidentitet stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen. (Cis betyder ’på denne side af’).

Transkønnet: Personer, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Mænd skifter køn til kvinder, kvinder skifter køn til mænd. (Trans betyder ’på den anden side af’).

Nonbinær: Personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde og dermed heller ikke som det køn, de blev tildelt ved fødslen. I stedet er nonbinære en blanding af m/k, hverken-eller eller noget helt tredje. Det er ret individuelt, hvordan nonbinære oplever deres køn.

Gender fluid: Personer, der oplever deres køn som flydende. Det kan ændre sig over tid, fra dag til dag eller måske i løbet af en dag, hvilket køn man føler, man er.

Kilde: LGBT+ Danmark

Vi skal begribe hinanden

Før Jan blev til Janni, befandt han sig de første 65 år af livet i en mandeverden, men følte sig aldrig helt tilpas

Af Lene Outzen Foghsgaard Foto: Michael Drost-Hansen

Jeg tror, det begyndte, da jeg som 12-årig krøb ind i mors klædeskab, og jeg kunne mærke, at der skete noget indeni mig. Jeg kan nok ikke forklare det bedre.”

Janni Christiansen, der dengang hed Jan, boede sammen med sin mor og storesøster. Moren havde nok at se til og opdagede aldrig, at hendes søn følte sig forkert. Det gjorde til gengæld Jans hustru, Annelise. Men det var først mange år senere.

Janni har hentet mig ved bussen og budt velkommen til Åbenrå. Vi sidder ved bordet i det store amerikanerkøkken og taler om hele livet. Hunden Anton sidder ved vores fødder og ligner den bedsteven, den også er. Janni er 68 år og erklæret transkønnet. Hun er forælder, pensionist, amatørfotograf og alt det andet, som vi kommer ind på undervejs. Men først skal vi tilbage til de år, der fulgte efter oplevelsen i skabet.

Janni fortæller, at Jan var noget af en rod, aldrig direkte i kontakt med politiet, men næsten. Sammen med de andre drenge i kliken kørte han på knallert, var langhåret og hørte heavy metal, hvilket også i dag er yndlingsgenren. Annelise var en rigtig drengepige og nogle år ældre. Hun kom ind i billedet, da Jan var 16 år og slog benene væk under ham.

Annelise blev til livslang kærlighed, og parret holdt sammen i 43 år, lige indtil hendes død i 2016.

”Annelise var altid positiv. Stædig, ærlig og kærlig. Hun satte ingen begrænsninger for mig, og jeg mangler hende hver dag.”

Vi taler sønderjysk, for det er også min dialekt. Her hedder det mangler, når man savner den, man elsker.

At være transkønnet i en provinsby i Sønderjylland er ikke nemt. Det samme gælder også i andre mindre byer i Danmark, for her findes ofte ingen miljøer, hvor man kan møde ligesindede. Da Janni blev alene, overvejede hun at flytte til København, men der var ikke købere til huset, og hun opgav igen.

Camping som fristed

Før Jan blev til Janni befandt han sig de første 65 år af livet i en mandeverden, men følte sig aldrig helt tilpas. Først arbejdede han som rejsemontør, og siden blev han lagerforvalter med ansvar for 50-60 ansatte. I fritiden var Jan fodboldtræner og spillede selv på hold. Senere brugte han timer på landevejene som amatørcykelrytter.

Janni fortæller, at hun, i takt med at internettet blev udbredt, fik mulighed for at søge viden om transkønnethed og transvestisme.

Det var en hjælp og en stor ahaoplevelse. Campingpladsen, hvor ægteparret havde deres faste plads til campingvognen, blev mere og mere et fristed. Især efter følgende episode i soveværelset.

”Min hustru sagde: ’Jeg går en lang tur med Anton.’ Men pludselig stod hun ved siden af mig i soveværelset, og jeg havde hendes tøj på. Det var meget, meget ubehageligt, ligesom at blive taget i et butikstyveri.”

Hustruen brød sig bestemt ikke om det, det var tydeligt, og nemmere blev det ikke af, at hun var ud af en meget indremissionsk familie. De indgik en aftale om, at det ikke ville ske igen, og da Annelise kort tid forinden havde fået diagnosen aggressiv lungecancer, blev campingpladsen dér, hvor Jan tog hen for at være kvinde. Annelise var indforstået, men ingen andre måtte vide noget.

”Min hustru og jeg talte jo om, hvordan livet skulle gå videre, men vi blev aldrig helt færdige med vores snak. Før hun døde, bad hun mig love, at jeg ikke skiftede navn eller køn, når hun ikke var her mere.”

Manden er væk

Den dag Annelise døde på sygehuset, kørte Janni først hjem og sov et par timer, og så besluttede hun, at nu kunne hun ikke vente længere.

”Jeg tog mit dametøj på, og da jeg gik tur med Anton, fortalte jeg min nabo, at ’fra i dag bor der ikke længere en mand i vores hus’.”

Janni fortæller, at det ikke længere føltes som et valg, men var et spørgsmål om at være tro mod sig selv. I begyndelsen var hun nødt til at spille en rolle. Ikke mindst når hun besøgte sine svigerforældre. Det føltes som at være skizofren, forklarer hun, og hun måtte stoppe med at se dem.

”Det var en enorm vægt, som et panser, der forsvandt, og det lyder måske mærkeligt, men jeg blev en helt anden person, mere glad og åben.”

Om løftet til hustruen, der blev brudt, forklarer Janni, at hun håber og tror på, at Annelise vil tilgive hende, når de en dag mødes hos Sankt Peter. Janni fortæller, at ægtefællen altid har sagt, at er der noget, man vil, så skal man gøre det, og man skal gøre det ordentligt. At få nyt navn og siden et juridisk kønsskifte, det er at gøre tingene ordentligt, mener Janni.

Det svære skridt

Flere gange i samtalen understreger Janni, at det har været det hele værd. At det aldrig er for sent at stå op for sig selv, og at hun faktisk tænker, at der sidder nogle og læser med, som kan se sig selv spejlet og måske får indgydt mod til at turde at komme hjem i sig selv.

Da vi taler om den pris, der også kommer med at skifte køn, siger Janni, at følelsen af forladthed måske er det sværeste. Jeg spørger ind til hendes omgangskreds, og hun fortæller, at 80 % ikke er der længere.

For otte år siden ringede Janni og fortalte nyheden til sin søn. Det var, mens Annelise stadig levede, og sønnens reaktion var positiv. Senere fortalte han sin mor, at han syntes, han havde fået en ny og gladere far. Også Jannis lillesøster var en støtte, mens Jannis bedste kammerat reagerede anderledes. I dag er de kun bekendte. Janni fortæller:

”Folk, der kendte mig fra før i tiden, går lige forbi mig eller måske over på den anden side af gaden. Der er selvfølgelig tilfælde, hvor nogle har henvendt sig, og vi har fået en god snak om det at være transkønnet. Vi behøver jo ikke at være enige eller noget, bare der er en god tone.”

Janni deler gerne sin historie, hvis det kan hjælpe på nogle af de fordomme, der er i samfundet.

”Jeg er blevet råbt ad med ordene ’I er pædofile monstre’, og det gør mig selvfølgelig ked af det, men jeg er ikke de ord! Jeg tror ikke, vi kommer til at begribe hinanden, hvis ikke vi tør tale sammen. For mig er det svært at tage det første skridt, fordi jeg kan overskride nogens grænse. Jeg håber derfor, at andre vil tage det.”

SCO E-UNI

PREMIUM

PERFEKT KOMBINATION AF BRUGERVENLIGHED OG STIL

En elcykel skræddersyet til ældre med fokus på komfort og sikkerhed. Med næsten alt tænkeligt ekstraudstyr inkluderet - støttefod, bagagebærer, kurv foran, affjedring i sadelpind, justerbar frempind og batteritilsluttede lygter både for og bag - er SCO Premium E-Uni din perfekte ledsager til at erobre vejen med stil og tryghed!

Elcyklen kan købes i Bilka eller på Bilka.dk og Foetex.dk

Vi er stolte af at kunne præsentere 2 spritnye produkter i vores sortiment. I kan se dem i vores showrooms allerede nu. Eller bestil en gratis fremvisning hos dig.

5.000

Top moderne elscooter, som kører 15 km/t. Den har sædevarme, stort digitalt display, skærmforøgere, kraftig a jedring, store hjul til alt terræn og indbygget GPS chip.

Godkendt til 2 personer, rummelig kabine, fodbremse, parkeringsbremse, op til 80 km på en opladning. Må køres uden kørekort, hvis du er født før 1995.

Nye kabinescootere 25 km/t

Overvejer du at skifte bilen ud med en ny kabinescooter eller elscooter?

Vi tager gerne din gamle bil, elscooter, kabinescooter eller andet, i en byttehandel med en ny elscooter eller kabinescooter.

RING 63 15 00 00

Nye elscootere

3- eller 4-hjulet

Nem betjening og modeller til både indendørs og udendørs brug. Gratis levering. 3 års garantiordning. Mulighed for ﬁnansiering.

Må køres uden kørekort, hvis du er født før 1995. Mulighed for ﬁnansiering eller leasing. GRATIS LEVERING OG NUMMERPLADE

Lille kompakt kabinescooter, der bliver indregistreret som lille knallert. Godkendt til 2 personer. Op til 80km på en opladning.

Stor og rummelig kabinescooter, der bliver indregistreret som lille knallert. Godkendt til 2 personer. Op til 80 km på en opladning.

Se også vores brugte elscootere på lindebjerg.dk eller ring på

63 15 00 00

Min. 1/2 års garanti

BESØG VORES SHOWROOMS

Mandag-fredag kl. 10-17 Lørdag kl. 10-13

Nibevej 22A 9200 Aalborg

Stensgårdvej 14 5500 Middelfart

Tilst Skolevej 38 8381 Tilst

Niels Bohrs Allé 150 5230 Odense M (Søndag 10-15)

Hjermvej 6 7500 Holstebro Vestvejen 153 6200 Aabenraa

Industrivej 4E 4180 Sorø Gladsaxevej 341 2860 Søborg

Stort udvalg af kvalitets

elcykler

med 3 års garanti

Gratis levering og instruering - 100% køreklar med alt tilbehør monteret.

Lindebjerg elcykel

SÆRTILBUD - SPAR 5.799,-

17.995,- FØR 23.794,-

KLIP UD OG MEDBRING DENNE, ELLER BRUG RABATKODEN ELCYKEL2024

16,8 AH / 605 WH batteri - Op til 190 km.

Integreret lys, 250W 65NM centermotor, nem betjening og punkterhæmmende dæk.

TOPMODEL

Centermotor, hydraulisk skivebremse, fodbremse, op til 230 km (19,6 AH - 705 WH) & remtræk. 51 cm stel.

På en seniorcykel kan du sidde roligt og stabilt selv ved start og stop, takket være det ekstra for- eller baghjul. Fås også med elmotor fra 25.990,(10,4 AH batteri - 20-40 km på en opladning). Mulighed for ﬁnansiering.

44 CM INDSTIGNING

28” - Street V2

Baghjulsmotor, hydrauliske skivebremser, remtræk, 7 AH / 256 WH (Op til 60 km) & 1 gear. 17,5 kg inkl. batteri. Batteriet er skjult i stellet. Skærmsæt er tilkøb. Fås også i herremodel.

OTIUMSTOL LUKSUS M. STÅ OP FUNKTION PRIS 14.995,- FØR 19.995

Lænestol i kvalitetslæder. 2 motorer til fodskammel og ryglæn. Justerbar varme og massage + 2.000,-

Foldbar elcykel - Flex V3

Baghjulsmotor, hydrauliske skivebremser, 7 AH - 252 WH batteri (Op til 60 km), a ageligt batteri i sadelpind, 25 km/t & 7 gear.

OTIUMSTOL LUKSUS 360 M. STÅ OP FUNKTION PRIS 17.995,- FØR 22.995

Luksus stol i læder på drejefod. 2 motorer til fodskammel og ryglæn. Justerbar varme og massage + 2.000,-

3 års garantiordning Gratis levering og instruering Gratis og uforpligtende prøvetur på din adresse Service og reparation på din adresse Leveres 100% køreklar

Elcykel

Udviklet i Danmark ansvarligt produceret i Portugal

Fuld tilfredshed eller pengene tilbage

365 dages nul-hul-i-skridt garanti

Mere end 20.000 glade kunder!

Underbukserne der blokerer den sidste dråbe!

Bekymrer du dig også om “den sidste dråbe”?

Du er ikke alene, for omkring 60% af alle mænd oplever nemlig besværet og problemet stiger med alderen*.

Vi har udviklet en helt ny type underbukser, med en ultra-tynd (0,18 mm), vandtæt og åndbar membran der blokerer væsken og lader den i stedet fordampe. Underbukserne ser ud og føles som helt almindelige underbukser og produceres i blødt og komfortabelt bambusstof med en behagelig elastik i taljen.

SPAR 20%

Skriv koden: skal betale på hjemmesiden, så fratrækkes rabatten.

4,9 Fremragende

Danmark’s nok bedst anmeldte underbukser

“I år kan jeg for første gang i 11 år gå med tynde sommerbukser uden at skulle tjekke hver gang jeg havde grinet eller hostet, eller bare været på toilettet.”

Køb dem online her: www.basic-and-ally.dk

eller scan QR-koden med din telefon/tablet, så åbnes hjemmesiden.

“Hvis de kunne have fået 6 stjerner havde de fået det, har aldrig oplevet bedre service ved handel på nettet, super imødekommende forstående og hjælpsomme, også selv om man selv har klokket lidt i det, er bare kæmpe fan.”

Vi står klar altid klar til at hjælpe. Brug hjemmesidens chatfunktion, eller send os en e-mail: hello@basicandally.com

*Tampere Ageing Male Urologic Study, 2012

Gode bøger til højtlæsning

Fire bøger til gode højtlæsningsstunder med de yngste skolebørn. Alle bøgerne er første selvstændige bind i en serie og kan lånes på biblioteket eller på eReolen.dk

Af Barbara Rugholm, Det Digitale Folkebibliotek

Rafsa Vildpels

af Lena Frölander-Ulf

Mød det modige murmeldyr Rafsa Vildpels og hendes bedste ven i et spændende og humoristisk eventyr om venskab, solidaritet og mod og om, hvordan vi kan leve side om side med hinanden i pagt med naturen. Bogen indeholder smukke illustrationer i naturens farver.

Strarup og Co, 2024, 200 sider

Lulu Lukøje. Rejsen fra Drømmeløse

af Adam O.

Lulu med det viltre hår bor i Drømmeløse sammen med sine forældre. Det er en helt almindelig by, bortset fra at ingen i byen nogensinde drømmer! Adam O. viser med sin vidunderlige historie og illustrationer, hvor frygtelig verden ville være uden fantasi.

Høst og Søn, 2023, 60 sider

Midnatssolens

rige.

Troldmanden i træet

af John Kenn Mortensen Et forrygende og uhyggeligt eventyr med mesterlige illustrationer. John Kenn Mortensen kan som ingen andre bringe de monstre frem, man håbede at have glemt. En eventyrlig fortælling for børn, der ikke er så lette at skræmme.

Forlaget Alvilda, 2022, 352 sider

Den magiske boghandel. Tilly og bogvandrerne

af Anna James Forældreløse Tilly åbner døren til bøgernes magiske verden, hun kan nemlig rejse ind i enhver bog, hun vælger. En fantastisk historie om kærligheden til bøger, der giver en introduktion til nogle af litteraturhistoriens klassikere og er stemningsfuldt illustreret.

HarperCollins, 2021, 398 sider

Ind i manegen

”Da jeg var fem år, så jeg en cirkusforestilling og sagde til min far, at jeg ville være artist. Den drøm har jeg bevaret hele livet”

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

De fleste mennesker kan huske, hvad de drømte om at blive, da de var børn. Men de færreste har udlevet barnedrømmen. Det gjorde Flemming, der i dag er 92 år og verdens ældste aktive cirkusartist.

Af Liv Mygind Illustration: Maria Wandel

Jeg er født i 1932, og som jeg husker det, var alle, vi kendte, fattige dengang. Det var vi også. Men vi frøs ikke, og vi gik ikke sultne i seng. Mine søskende kom ud at tjene, da de var 14 år og færdige med 7. klasse. En syede sko på en fabrik, en var i huset, en blev arbejdsmand, en anden blev chauffør og så videre.

Men for mig blev livet noget anderledes.

Da jeg var fem år, tog min far os med i Cirkus Schumann i København. Først skulle vi sove til middag derhjemme, og så tog vi Slangerupbanen ind til København og kørte videre med sporvognen. Cirkusbygningen var en kæmpe boble, og der var køer af mennesker udenfor. Bare det at opleve stemningen i den kø var en kæmpe oplevelse.

Så begyndte det – med dejlig musik fra et stort orkester, lys, farver og kostumer. Jeg husker Pauline Schumann, der lå ned ad ryggen på en hest, imens den gik på bagben. Der var også et nummer helt oppe under cirkuskuplen, hvor en dame sprang ud, og så hang hun fast i benene og svingede frem og tilbage. Der gik et sus gennem folk, da vi så det. Det slog mig fuldkommen omkuld, at der kunne være sådan noget i verden.

Efter forestillingen gik vi op til sporvognen, og jeg sagde til min far, at når jeg blev stor, ville jeg være artist.

Da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at træne. Jeg lærte at gå på hænder, og inden længe kunne jeg også gå op ad de tre trin ind til vores hus. Min far hjalp mig med at spænde en ståltrådssnor ud mellem to træer, og så lærte jeg at gå på line. Jeg gik til aftengymnastik og lærte flikflak, og jeg kom altid tidligt for at træne på mine egne numre i gymnastiksalen. Som 14-årig kom jeg på artistskole i Oehlenschlægersgade på Vesterbro. Det var mine forældre, der betalte for det. Her lærte jeg at gå i spagat og bro og en hel masse anden akrobatik. Der kom for alvor skub i tingene, da jeg som 16-årig kom med i Cirkus Berdino og rejste rundt i landet på markedspladser og dyrskuer i en sæson. Cirkusdirektør Arne Berdino Olsen havde et meget lille telt, og så stod alle vi artister i parade foran cirkusset, og Arne råbte ud til folk om alt det, vi kunne. Det var ikke småting ifølge ham, selvom vi jo egentlig ikke var så dygtige. Men publikum skulle jo lokkes ind, så de kunne betale de 35 øre, det kostede. Det var lige efter krigen, så der var ikke ret meget, man kunne købe, men folk gik meget i cirkus og tivolier. Hos Berdino optrådte jeg med akrobatnumre, og så havde jeg 20 duer. Jeg elskede, når publikum klappede, og det var her, mit cirkusliv for alvor begyndte.

Derefter kom jeg med i et rigtigt artistnummer. Vi havde et danse- og kastenummer, hvor vi kastede med

SKRIV TIL OS

Har du oplevet, at dit liv ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet? Så hører vi gerne fra dig, og så er det måske dit vendepunkt, vi dykker ned i næste gang. Skriv tilvendepunktet@aeldesagen.dk, eller send et brev med dit navn og din adresse til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 Kø- benhavn S. Mærk ’Vendepunktet’.brevet

en italiensk pige. På et tidspunkt i nummeret gik hun i bro, og de to andre mænd svingede hende rundt som et levende sjippetov, som jeg hoppede i. Vi rejste rundt i Europa og var blandt andet i Jugoslavien. Da vi skulle have en ny pige at kaste med, fandt vi Birgit. Hun vejede kun 42 kilo og var helt perfekt til kastenumre. Hun blev mit livs kærlighed, og vi blev gift og arbejdede sammen i cirkus hele vores liv. Da vi fik vores to børn, kom de også med. Jeg har aldrig haft et 8-16-job. Jeg har arbejdet ti minutter hver aften og derudover trænet hele mit liv. Vores døtre, svigersønner, flere børnebørn og nu også et oldebarn laver også cirkus. De har Cirkus Panik, der ud over at lave cirkusforestillinger har en cirkusskole og lejer cirkustelte ud. Så min drøm om at blive artist har præget hele min families liv.

Jeg har danset på scenen med Lilly Broberg, jeg har optrådt for Elvis, og jeg har kun haft sygedage de to gange, hvor jeg brækkede ryggen. Men højdepunktet i mit liv som artist var, da jeg som 73-årig sammen med Birgit kom med i verdens mest berømte cirkus – Cirque du Soleil. Vi optrådte 508 gange i Las Vegas med vores akrobatnummer, hvor Birgit blandt andet stod på hænder på min arm.

Det var også cirkus, der reddede mig, da Birgit pludselig døde. Jeg røg ned i et hul og kunne slet ikke komme op igen. Men så inviterede

Lyt til VENDEPUNKTET

Lyt til Flemming, når han fortæller om sit spændende liv som cirkusartist. Det kan du gøre i vores podcast Vendepunktet. Du finder podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på Vendepunktet eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:

mine døtre mig til at lave cirkus med dem. Pludselig stod jeg på scenen med mine børn og børnebørn. Hvad mere kan man ønske sig? Hver gang, jeg står på scenen, føler jeg, at jeg er 20 år igen. Men jeg er 92 år, og for et halvt år siden mistede jeg balancen, så nu har jeg en rollator med på scenen og kan desværre ikke gå i spagat mere. Jeg må nøjes med at sidde på rollatoren og strække det ene ben op over hovedet.”

OM FLEMMING

• Født i 1932.

• Gik i skole til 7. klasse og kom derefter på artistskole i København.

• Har optrådt, fra han var 14 år, og rejst rundt som artist, fra han var 16 år. Han har optrådt i 15 lande. I dag optræder han med Cirkus Panik, hvor han laver akrobatik på sin rollator og jonglerer med tallerkener på skoler, plejehjem og andre mindre steder, der gerne vil se den 92-årige lave sine numre og høre ham fortælle om de mere end 70 år som artist.

• Har to døtre, fire børnebørn og seks oldebørn. En stor del af familien laver cirkus.

• Træner tre gange om dagen for at holde sin krop ved lige og øve sine numre. Derudover kan han godt lide at være sammen med sin familie, læse og se TV.

DANSK CIRKUS

Danmarks første cirkusforestilling fandt sted i København i 1799 – det var den spæde begyndelse for dansk cirkus. I begyndelsen tiltrak cirkus med hestedressur og gøgleri især overklassen, men senere blev cirkus masseunderholdning. Københavns nuværende cirkusbygning på Axeltorv med den karakteristiske cirkulære form og kuppel blev opført i 1885-1886.

I cirkussets storhedstid i første halvdel af 1900-tallet var cirkusartister lige så populære som filmstjerner, og et besøg i cirkus var et af årets højdepunkter.

En række cirkus som Cirkus Miehe, Cirkus Benneweis, Cirkus Schumann og Cirkus Dannebrog voksede sig store i Danmark i løbet af 1900-tallet med en blanding af kunstridning, dressur, klovne og artister samt numre med vilde dyr.

Da fjernsynet og andre former for underholdning i efterkrigstiden blev mere og mere populære, blev cirkuspublikummet tilsvarende mindre, og dansk cirkus kom i krise. Flere cirkus lukkede i anden halvdel af 1900-tallet.

I dag findes der syv større og en række små cirkus i Danmark.

Kilde: Nordjyske Museer, Cirkus i Danmark og Wikipedia.

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Oplys koden ”Hjerting08” ved bestilling

UGE- OG LANGTIDSREJSER FUENGIROLA

Rejs til Fuengirola, ved Costa del Sol. Lange strand, promenade, skønne smalle gader, lokalt liv og særligt egnet til dårligt gående

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

El Puerto***+, Fuengirola

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.498.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

Myramar***+, Fuengirola

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Pyr Fuengirola***+, Fuengirola

1 x 1 værelses lejlighed, morgenmad 14 nætter FRA kr. 8.998.- per person 21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Oplys koden ”Hjerting08” ved bestilling

UGE- OG LANGTIDSREJSER BENALMADENA

Rejs til Benalmadena, ved Costa del Sol. Stor og spændende marina med masser af restauranter, promenade, flotte strande og let afgang til Torremolinos.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Best Triton****, Benalmadena

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vind 21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

28 nætter FRA kr. 13.998.- per person

Palmasol***+, Benalmadena

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

Benalmadena Palace****

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

Oplys koden ”Hjerting08” ved bestilling

UGE- OG LANGTIDSREJSER TORREMOLINOS

Rejs til Torremolinos, ved Costa del Sol. Skønne strande, bilfrie promenader og et væld af restauranter.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

La Barracuda***+, Torremolinos

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

Fenix****, Torremolinos - KUN FOR VOKSNE

1 x dbl. værelse m. side havudsigt inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Sol Principe****, Torremolinos

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

7 nætter FRA kr. 5.998.- per person

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Oplys koden ”Hjerting08” ved bestilling

UGE- OG LANGTIDSREJSER DE KANARISKE ØER

Nyd det lune vejr på Tenerife, Gran Canaria eller Lanzarote. Masser af byer samt hoteller at vælge imellem.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Beverly Park***, Gran Canaria

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vind

14 nætter FRA kr. 11.998.- per person

21 nætter FRA kr. 14.998.- per person

Checkin Concordia***+, Tenerife

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 9.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Blue Sea Los Ficos***, Lanzarote

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person SE DATOER

Oplys koden ”LIME09” ved bestilling

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet.

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund & Aalborg

Kroppens rensningsanlæg

Nyrerne renser 180 liter væske hver dag, men hvor bliver væsken af?

Af Sussi Boberg Bæch

Forestil dig en rød kidneybønne, men bare meget større. Så har du et godt billede af hver af kroppens to nyrer, der vejer 150 gram og har størrelse som en lille juicekarton. Vores nyrer ligger lige neden under ribbenene – en i hver side – gemt væk og godt beskyttet af muskler, fedt og indvolde.

Men hvad laver nyrerne egentlig i vores krop? Det har Ældre Sagen spurgt Boye Lagerbon Jensen om. Han er nyreforsker og professor ved Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet.

Du ved måske, at det er nyrerne, der danner vores urin, at de renser blodet for affaldsstoffer, der ellers ville forgifte vores krop, og regulerer vores salt- og vandbalance og blodtryk. Men hvad du måske ikke ved, er, at nyrerne hver eneste dag renser blodet 15 gange og omsætter 180 liter af vores kropsvæske.

”Det er rigtig meget væske, hvoraf vi heldigvis kun tisser to liter ud igen. Væsken forsvinder ind i et kæmpemæssigt system af rør, der hver er tyndere end tråden i et edderkoppespind. Her suges det meste væske tilbage til blodet igen, mens affaldsstofferne bliver i rørsystemet og udskilles med urinen,” forklarer Boye Lagerbon Jensen.

Ligesom et kaffefilter

Rørsystemet i de to nyrer har tilsammen mere en én million filtre, der virker som små kaffefiltre, når de renser blodet for affaldsstoffer.

”Mens væsken løber igennem ligesom kaffe, holder kaffefilteret blodets nyttige stoffer tilbage – fx vores røde blodlegemer – så de ikke ryger ind i rørsystemet og ud med urinen,” forklarer Boye Lagerbon Jensen.

Men store affaldsstoffer som fx medicinrester, der også bliver stoppet af kaffefilteret, ender alligevel i urinen.

”De bliver tvunget fra blodbanen og ind i rørsystemet, fordi nogle celler i rørene aktivt griber ud efter de store affaldsmolekyler og hiver dem ind i rørvæsken,” forklarer han.

Små molekyler som salte og sukker ryger også gennem kaffefilteret, men bliver suget tilbage til blodet igen, så kroppen kan genbruge dem.

Det er her i nyrernes rørsystem, at kroppens vandog saltbalance bliver reguleret.

Hvis du drikker mere, end du har brug for, sørger nyrerne nemlig for, at du tisser det ud igen. Omvendt, hvis du mangler vand, suges mere væske tilbage til blodet, så urinen bliver mere koncentreret. Og det samme med saltene.

Kan vi undvære den ene nyre?

Ifølge Boye Lagerbon Jensen er det ikke noget problem at undvære den ene nyre – også selvom nyrefunktionen falder med alderen.

”Nyrerne har en kæmpemæssig kapacitet. Med kun én nyre kan vi filtrere halvt så meget væske, men det er stadigvæk nok til at regulere både blodtryk, vand-, salt- og syrebalancen og at suge sukkeret tilbage. Raske nyrer kan også speede filtreringen op, hvis den ene mangler,” forklarer Boye Lagerbon Jensen.

OM NYRERNE

• Udskiller kroppens overskud af syre, som vi danner, når vi omsætter næringsstoffer.

• Styrker knogledannelsen ved at styre kalkbalancen og aktivere vitamin D.

• Danner hormonet renin, der regulerer vores blodtryk.

FØLG DINE KONTROLLER

Hvis du har diabetes eller forhøjet blodtryk er det vigtigt at gå til dine kontroller, der kan afsløre begyndende nyrepåvirkning. Heldigvis er nyrerne robuste organer, og nyresvigt sker sjældent.

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater

Det er gratis & uforpligtende

Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der vil teste vores næsten usynlige høreapparat Phonak Virto P i 14 dage.

Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Phonak Virto P høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og yderst komfortable.

AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Phonak Virto P gratis og uforpligtende i 14 dage. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørge‑ skema og en samtale om et evt. videre forløb.

Phonak Virto P høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige, de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt

en rigtig god løsning i mange daglige lyttesituationer.

AudioNova søger testpersoner til at teste Phonak Virto P, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.

Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år.

Testpersoner søges

Test i-ørethøreapparater gratis

Ring og tilmeld dig på:

70 60 60 36

Tilmeld dig senest den 29. september

I-øret-høreapparater

Prøv Phonak Virto P

• Næsten usynlige, da de sidder i øret

• Individuelt tilpasset og dermed komfortable

• Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse

• Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse

AudioNova 2.232 anmeldelser • Fremragende • 19. juni 2024

AudioNova har hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på audionova.dk

Phonak Virto P

Historiefortælling er menneskers superkraft

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Jeg ville ønske, jeg kunne starte en lille revolution. Den ville kun have én mærkesag: at alle ældre mennesker skrev eller optog noget af deres livshistorie og gav den til deres familier. For jeg kan ikke forestille mig en større gave til nye generationer end at kunne spejle sig i sine forgængere. Det giver rødder at høre sine ældre slægtninges historier. Samtidig giver det empati at lytte til en andens historie og sætte sig i deres sted. Et øjeblik bliver man transporteret ud af sit eget liv og kan græde og grine af en andens sorg og glæde. Måske er det i mødet med andres historier, vi mærker vores menneskelighed.

Hvordan får man så begyndt dette enorme og helt uoverskuelige projekt med at fortælle om sit liv? Her er en opskrift.

1. Hvis du gerne vil skrive, så begynd med et vaskeægte tyveri. Alle store forfattere stjæler fra hinanden, så lad os kalde det inspiration. Og det er trods alt nemmere at bage en kage, hvis du har en opskrift. For nylig skrev jeg en mønsterbryders livshistorie og havde to af mine yndlingsbiografier som forlæg: Carl Nielsens Min fynske barndom og Zlatan Ibrahimovics Jeg er Zlatan. De handler begge om at blive til meget mere, end nogen havde drømt om. Det er ikke nemt at kopiere. Faktisk decideret svært, men det er endnu sværere selv at finde på en opskrift og skrivestil.

2. Lav et punktfundament. Identificer de vigtigste øjeblikke i dit liv. Dem, der blev retningsgivende vendepunkter.

Det giver overblik og struktur – som at finde hjørnerne og lave kanten af et stort puslespil først.

3. Gør det. Gå i gang nu. Begynd at skrive i marginen på denne klumme. Din største fjende er, at du udskyder til i morgen, til september, til aldrig. Du behøver ikke at være forfatter eller Ghita Nørby for at fortælle om dit liv. Historiefortælling er menneskers superkraft. Vi er den eneste art, der kan fortælle historier og sætte os i andres sted. Det kan du også. Det behøver ikke at være perfekt.

4. Man kan gøre et liv op på mange måder. Når jeg optager livshistorier, er jeg meget fokuseret på, hvad og hvem der har formet folk, hvordan de er præget af deres tid, og hvordan de har udviklet sig og stadig er den samme. Men jeg bliver mere og mere tiltrukket af lister med nøgne tal.

Så inden du bladrer videre til krydsordet på næste side, så lav lige fem lister. Måske kunne det være startskuddet til, at du begynder at fortælle om dit liv:

Hvilke adresser har du boet på? Hvilke køretøjer har du haft? Hvad har du spist flest gange i dit liv? Hvad ville du ønske, du havde gjort mere i dit liv?

Hvad har du gjort mere end 10.000 gange i dit liv? Har du fx strikket mere end 10.000 masker, taget mere end 10.000 svømmetag, åretag eller favntag, lagt neglelak på 10.000 negle eller lagt mere end 10.000 blomsterløg, lavet 10.000 indkast, skiftet 10.000 bleer eller skruet mere end 10.000 skruer i?

Se selv, du er allerede i gang med at fortælle, og revolutionen er i gang.

OM Liv

Ud over at være mor, hustru, søster, kusine, moster, veninde og datter er Liv Mygind dårlig til at lave sovs og god til at få klematis til at vokse i kolonihaven. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcasts. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2024.

Krydsord

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse. Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest den 28. august, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.

Hvilken dansk kommune huser den økologiske landsby Dyssekilde?

I hvilken del af Radioavisen blev bl.a. Dogger Banke og Fisker nævnt i flere årtier?

VÆSEN JÆVNE NEON

KABLER

DA. BY KENDEDYR ARTISTER

Løsning på krydsord, april 2024.

Illustration:

Køb nu og få 3 års gratis

eftersyn!

Book et uforpligtende møde nu og bestil din stolelift senest

1. oktober 2024 – så giver vi dig helt gratis 3 års eftersyn til en værdi af 3.656,25 kr.*

Genvind trygheden og bevægeligheden i hjemmet

En stolelift giver dig friheden og uafhængigheden tilbage.

Samtidig minimerer du risikoen for fald og skader. Og fremtidssikrer din bolig.

Du kan blive boende lige så længe, du har lyst - med øget komfort og livskvalitet.

(*dette tilbud kan ikke kombineres med andre tilbud fra Botved)

Frivillig hjælp til Verdens Børn

Verdens Børn søger frivillige, der har erfaring med regnskabsstyring og budgettering, og som er interesserede i at indgå i et nyetableret økonomiteam. Vi søger desuden også frivillige i vores kommunikationsteam.

Egenskaber som struktur og kommunikation er naturligvis vigtige, men også lysten til at udvikle arbejdsprocesser og organisation vil være til gavn for det arbejde, vi nu sætter i gang med dette økonomiteam.

I Verdens Børn arbejder alle 100% frivilligt, og der er derfor også her tale om en ulønnet stilling. Læs mere om Verdens Børn på vores hjemmeside www.verdensboern.dk

Hvis du er interesseret i at søge stillingen eller høre mere om den så skriv til Tue HansenTBH@verdensboern.dk; Tlf.: 3167 8090 Så arrangerer vi et telefonmøde hvor du kan få flere detaljer.

SØNDERBORG MØNTHANDEL

Har du mønter, sedler eller frimærker i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

Frihed og velvære hver dag - livet igennem

Nyd ren afslapning med vores walk-in badekar, der gør dit bad let tilgængeligt lige når du vil. Udforsk de forskellige modeller på vores hjemmeside. * Mulighed for tilkøb af spa, lys og lyd.

Mærk friheden og renligheden med vores toiletter og bidetsæder med både skylle- og tørrefunktion for ultimativ komfort.

*3 års garanti.

Vi har over 15 års erfaring i salg og installation af Douchetoiletter. Vi er landsdækkende. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

22 47 22 44 | www.smarthome.dk

LIDER DU AF VANDLADNINGSBESVÆR?

LEDER DU EFTER TOILETTET I TIDE OG UTIDE? TISSER DU FLERE GANGE OM NATTEN?

Godartet forstørret prostata er almindeligt hos mænd over 60 år. Når prostata bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og give vandladningsproblemer.

CoreTherm® er en svensk innovation, som yder varmebehandling med mikrobølger til behandling af godartet forstørret prostata. Behandlingen reducerer prostatas størrelse og eliminerer dermed vandladningsproblemer. Behandlingen foregår ambulant og varer mindre end 15 minutter. Du tager hjem, når behandlingen er afsluttet. Behandling med CoreTherm® har samme gode symptomlindring som en kirurgisk behandling (TURP) med den fordel, at den har en lavere risiko for alvorlige komplikationer.1 Over 30.000 mænd er blevet behandlet med CoreTherm®.

I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og som NYHED Aros Privathospital, Århus

1. Mattiasson A. et al. Five-year follow-up of feedback microwave thermotherapy versus TURP for clinical BPH: a prospective randomized multicenter study. Urology 2007;69(1):91-96. For yderligere information besøg www.coretherm.com eller ring 53 76 34 09

ANNONCE

Sydbornholm direkte ved havet

2 pers. på Strandhotel

Dobbeltværelse, morgenbuffet, aftenmenu (3-retter eller buffet, afhængig af ugedag) og færge Ystad – Rønne t/r.

Pris for 3 nætter pr. person ved 2 pers.

Pris for 5 nætter pr. person ved 2 pers.

kr. 2.250,-

kr. 3.750,-

Gælder i perioden: 15. august - 6. oktober 2024. Alle værelser har tekøkken og balkon eller terrasse. Opvarmet udendørs

Weekendophold med helpension på

Ærø Hotel - Kun for de voksne

Dinnermusik - Dans - Underholdning

Prisen inkluderer:

• Færgebillet t/r med ÆrøXpressen

• 2 x Overnatning i standard dobbeltværelse

• 2 x Stor morgenbuffet med bobler

• 1 x Kaffe med Ærøpandekager

• 1 x 2-retters aftenmenu

• 1 x 3-retters festmenu inkl. velkomstdrink og husets øl/vand/vin ad libitum i 3 timer

• 2 x Eftermiddags-snacks

• 2 x Frokost

• 1 x 3 timers guidet bustur

• 1 x Dinnermusik og mulighed for dans

• 1 x Underholdning: Syngepige Elsebeth Iver

2 i 1 rollator fra Rollz

Rollator og kørestol ét produkt, som sikrer dig deltagelse i flere aktiviteter.

• Stabil ude- og indendørs rollator til dagligt brug

• Enkel og nem at ændre fra rollator til kørestol

• Let at klappe sammen og tage med i bilen

• Fås også med el funktion (el-kørestol)

Få 10 % rabat ved at oplyse koden ROLLATOR10

Kontakt os:

www.banolife.dk

Tlf: 7556322

info@banolife.dk

J. Honoré Care er nu blevet

Prøv gratis Danmarks bedst dokumenterede D-vitamin

• D-vitamin bidrager til et normalt fungerende immunforsvar samt vedligehold af normale knogler, tænder og normal muskelfunktion.

• Også vigtigt om sommeren, hvis du skærmer din hud mod solen.

• D-Pearls fra Pharma Nord er små, synkevenlige kapsler med D-vitamin opløst i koldpresset olivenolie for god optagelighed.

Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle, tlf. 7585 7400

Få en gratis æske D-Pearls ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev og bliv klogere på sundhed og forebyggelse.

Du kan bestille her: www.pharmanord.dk/dpearls, ringe eller scanne QR-koden

FÅ DIT AKTIVE LIV IGEN - UDEN OPERATION

Sikker og vedvarende smertelindring med én injektion

Er knæsmerter ved at sætte en stopper for dit aktive liv?

Prøv Arthrosamid® - en ny, effektiv behandling mod slidgigt i knæene.

En klinisk dokumenteret behandling, der sikrer langtidsvarende smertelindring uden operation.

+ Én injektion giver vedvarende smertelindring.

+ +

Beskytter dit led, og mindsker smerte og stivhed. Moderne hydrogelteknologi, som ikke nedbrydes af kroppen.

Genopdag glæden ved at bevæge dig uden smerter. Arthrosamid® - For et liv uden knæsmerter.

Her kan du blive behandlet:

. Århus: albaph.dk . Odense: klinikforortopædkirurgi.dk

. Ringsted: fysikken.dk/ringsted . Skodsborg: arthrocare.dk

. Holte: holtegigtklinik.dk, a2privathospital.dk

. Ishøj: normarkprivathospital.dk

. Hillerød: gigtlægerne.dk . Helsingør: laegeolejakobsen.dk

Vi giver den skarpeste pris til

vores elkunder

Prisen er vigtig, når du køber el.

Nu sætter vi prisen ned.

Helt uden at gå på kompromis med gennemskuelige priser, tryghed og vores lokale tilstedeværelse.

Vi tilbyder også ladeløsninger til din elbil.

Bliv kunde på forsyningen.dk/el

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, Odense på Fyn– samt Kolding i Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

SMERTELINDRING UDEN MEDICIN

Efter 4 timer var mine smerter væk!

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden). Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke. Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet. Merete Zebitz Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm

Kan anvendes alle steder på kroppen

• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Fit-plastrene forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger. Kan også bestilles på tlf. 3688 9905.

SPAR 2.000,- pr. booking

Mild og lun vinter

Bo i privat feriehus med masser af udeliv

Når vintervejret i Danmark er gråt i gråt, vådt og koldt, så er middelhavsøen Malta beriget med subtropisk klima, som sikrer en mild og lun vinter.

Under dit ophold bor du naturskønt i eget 70 m2 feriehus på Mellieha Holiday Centre. Dit hus har bl.a. fuldt udstyret køkken, gratis Wi-Fi, 2 soveværelser, stor stue, tagterrasse med udsigt og stor privat gårdhave. Du har også fri adgang til feriebyens mange faciliteter.

Tilbuddet udløber 31. august

Tilbuddet gælder 7- og 14-dages charterrejser til Mellieha Holiday Centre på Malta på de angivne afrejsedatoer. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder nybestillinger fra den 30. juli.

Afrejse hver lørdag fra både CPH og Billund

4. januar (kun 14 dage)

18. januar

25. januar

1. februar

8. februar

15. februar

22. februar

EKSTRA: 40 € i lommepenge pr. person

Ved ankomst til Mellieha Holiday Centre i januar og februar får hver gæst udleveret en voucher på 40 €, som kan bruges i feriebyens restauranter, spaafdeling og supermarked eller på en af vores guidede udflugter.