Ældre Sagen årsrapport 2012

Ældre Sagen ürsrapport

2012 | www.aeldresagen.dk |

Forening Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København k www.aeldresagen.dk Hjemstedskommune: København Landsbestyrelse: Søren Rand, landsformand Ebbe Johansen, næstformand Jytte Funch Bent Johansen Johannes Hvidegaard Bent Guul Lillian Andersen Tove Jørvang Niels Erik Tulstrup Direktion: Bjarne Hastrup, adm.direktør Revision: PricewaterhouseCoopers

Skribenter: Charlotte Boman Hede og Michael Teit Nielsen

Ældre Sagen ▶ er en almennyttig forening, der arbejder for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv ▶ er partipolitisk, religiøst og etnisk neutrale ▶ har 632.000 medlemmer – idet 30 pct. af alle danskere på 50 år og derover er medlem ▶ har over 13.000 frivillige over hele landet ▶ har sekretariat i København med 112 medarbejdere ▶ er finansieret hovedsagelig af medlems­ kontingent.

Hvis du er medlem, har du bidraget til, at vi i 2012 har: ▶ ydet en social­humanitær indsats over for 35.­40.000 mennesker ▶ rådgivet 23.000 mennesker – det hidtil højeste antal ▶ arrangeret 58.000 lokale medlemsaktiviteter til glæde for ca.

180.000 mennesker ▶ i Ældrekommissionen bidraget med forslag til bedre liv på plejehjem ▶ bidraget til at undgå alvorlige forringelser af folkepensionen ▶ dokumenteret, at mange ældre er positivt indstillede over for velfærdsteknologi som fx telemedicin ▶ arbejdet for, at man kan blive på arbejdsmarkedet og være med i en a­kasse, også når man er fyldt 65 år ▶ været med til at dokumentere, at 390.000 danskere over 65 år ikke er på nettet.

Fotos: Emil Lyders Model: Stina Landø Bavnhøj Layout og tryk: Eks­Skolens Trykkeri ApS

Vidste du i øvrigt, at:

Cvr.: 10 62 54 08 ISBN: 978­87­89084­42­8 Oplag: 2.500

▶ Ældre Sagen i 2012 havde den største medlemsfremgang i mange år ▶ Ældre Sagen i 2012 havde stor fremgang i antal frivillige ▶ 85 pct. af medlemmerne vil anbefale andre at blive medlem

Indhold

1. Vurdering af 2012 og kig ind i 2013........2

Ledelsespåtegning..................................37

2. Vores formål og strategi.......................7

Den uafhængige revisors erklæringer.......38

3. Frivillige............................................10

Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis...............................40

4. Sundhed og velvære...........................13 Årsregnskabet............................................ 40 5. Omsorg og pleje................................16 Ikke-finansielle oplysninger......................... 41 6. Familie og bolig.................................20 Årsregnskab...........................................42 7. Arbejdsliv og økonomi........................22 Resultatopgørelse....................................... 42 8. It og teknologi...................................24 Balance...................................................... 43 9. Medlemmer......................................25 Pengestrømsanalyse................................... 44 10. Synlighed og image............................28 Noter.......................................................... 45 11. Ansvar..............................................31 12. Økonomi..........................................34

2

Vurdering af 2012 og kig ind i 2013 Årsberetning 2012

1. Vurdering af 2012 og kig ind i 2013 Vores vigtigste resultater i 2012 var:

sker med nedsat hørelse, samt skabe længere ventetider.

Frivilligt arbejde: ▶▶ et tættere samarbejde med kommunerne. Vi vil gerne bidrage positivt i lokalsamfundet, så længe vores værdier, principper og organisering af det frivillige arbejde respekteres. ▶▶ vores frivillige indsats er blevet større, idet antallet af frivillige er forøget med over 1.200. ▶▶ en ny frivillig-portal på internettet med viden og værktøjer til vores egne frivillige. ▶▶ dokumenteret vores frivillige aktiviteter gennem „Frivillige i Tal“. ▶▶ advaret imod, at kommunerne organiserer deres egne frivillige. Det er ikke en kommunal opgave. ▶▶ gjort opmærksom på kommunerne i for ringe grad støtter det frivillige arbejde (§18-midler).

Sundhed og pleje: ▶▶ anket Østre Landsrets afgørelse til Højesteret i retssag mod Køge Kommune for at sikre, at en kommune ikke kan skære voldsomt i hjemmehjælpen til en borger udelukkende med henvisning til kommunens økonomiske situation. ▶▶ dokumenteret, at under en tredjedel af kommunerne tilbyder genoptræning inden for en uge; mange borgere taber deres funktionsevner i ventetiden. ▶▶ dokumenteret, at kommunerne fortsat skærer i hjemmehjælpen, både rengøring og personlig pleje. Ældre får mange steder tilbudt ét bad om ugen og rengøring hver 3. uge. ▶▶ deltaget i regeringens Hjemmehjælpskommission for at sikre en god hjemmehjælp fremover. ▶▶ advaret om, at nye udbudsregler kan betyde faldende kvalitet i hjemmehjælpen på grund af mindre konkurrence og fokus på pris frem for kvalitet. ▶▶ bidraget til Ældrekommissionens arbejde vedr. livskvalitet på plejehjem samt fulgt op på, om dens 43 anbefalinger følges. ▶▶ deltaget i Sundhedsstyrelsens arbejde med at forberede ændringer i regioner og kommuner, så kvalitet og sammenhæng i patientforløb for ældre medicinske patienter forbedres. ▶▶ protesteret over mindre tilskud til høreapparater, som vi frygter, vil forringe livskvalteten hos menne-

Teknologi: ▶▶ afholdt konference om digitalisering med forslag til, hvordan samfundet kan digitaliseres på en måde, der tager hensyn til alle borgere. ▶▶ dokumenteret, at 390.000 danskere over 65 år ikke er på nettet. Vi har talt deres sag og forsvaret deres vilkår, hver gang offentlige myndigheder indfører nye digitale løsninger. ▶▶ haft stor udvidelse af lokale it-aktiviteter, som er det frivillig-område, der suverænt er vokset mest i år. ▶▶ afholdt konference om velfærdsteknologi, som vi mener skal anvendes med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og situation. ▶▶ protesteret over de kommuner, der tvinger hjemmehjælpsmodtagere til at bruge støvsugerrobotter – og tvinger dem til selv at anskaffe sig en. ▶▶ været kritisk over for – men også i dialog med – bankerne, når de lukker filialer, opkræver gebyrer mv. Økonomi: ▶▶ argumenteret for behovet for en større ældrecheck til de fattigste pensionister; hvilket regeringen har indført fra 2013. ▶▶ argumenteret imod den aldersdiskrimination og den forringelse af folkepensionens grundbeløb, som lå i regeringens oplæg til skattereform. Begge dele forsvandt i det endelige forlig. ▶▶ protesteret over, at regeringen afskaffede boligjobordningen uden – som lovet – at genindføre støtten til hjemmeservice. Boligjob-ordningen ser dog ud til at blive genindført i 2013.

Arbejdsmarked: ▶▶ kæmpet for, at aldersgrænsen på 65 år for medlemskab af a-kasse fjernes – bl.a. ved at anke Østre Landsrets afgørelse til Højesteret i retssagen mod Beskæftigelsesministeriet. ▶▶ forsvaret seniorjob-ordningen, som siden er blevet udvidet i forbindelse med finansloven for 2013. ▶▶ forholdt os kritisk til regeringens reform vedr. fleksjobs og førtidspension.

I 2012 lavede Ældre Sagen „Træn dig glad 2“, et træningsprogram, der hjælper dig med at træne i hverdagen. Det består af et siddende og et stående program. Instruktør Stina Bavnhøj viser og fortæller om øvelserne til god musik. Motionspakken indeholder en dvd med film, instruktion og musik, en cd med øvelser og musik, en cd med musik­ ken og en folder. Hele molevitten koster 90 kroner (ikke-medlemmer 125 kroner) inkl. forsendelse. www.aeldresagen.dk/trændigglad

Vurdering af 2012 og kig ind i 2013 Årsberetning 2012

Synlighed, dialog og image: ▶▶ haft stort antal medie-omtaler om bl.a. hjemmehjælp, arbejdsmarked samt digitalisering. ▶▶ opnået god medie-omtale af Ældre Sagens frivillige arbejde i vores 217 lokalafdelinger. ▶▶ lanceret moderne, brugervenlig hjemmeside med viden og værktøjer. ▶▶ skabt dialog, engagement og inddragelse via Facebook. ▶▶ opnået at blive den tredjebedste vurderede almennyttige forening i Danmark, målt i aldersgruppen 50+.

Medlemmer: ▶▶ haft rekordstor medlemsstigning – medlemstallet voksede med over 36.000 mod forventet 24.000. ▶▶ haft meget høj halvårlig gentegning på over 96,5 pct. ▶▶ opnået stor medlemstilfredshed: 85 procent af vores medlemmer vil anbefale medlemskab til familie eller venner.

▶▶ vi har igen i år sænket hverveomkostningen pr. nyt medlem. ▶▶ mere end 160.000 medlemmer modtager vores elektroniske nyhedsbrev.

Måling af vores indsats og resultater – og vurdering af 2012 Ældre Sagens aktiviteter og tilbud skal bidrage til, at alle kan få et godt og langt liv. Dette arbejder vi med på to planer: For det første arbejder vi for forbedringer på samfundsplan, til gavn for alle. Det gør vi ved at argumentere med politikere og beslutningstagere og gennem vores frivillige arbejde. For det andet leverer vi resultater til vores egne medlemmer i form af lokale aktiviteter, rådgivning, kontante tilbud og fordele mv.

For at have fokus på resultaterne og effekten af vores arbejde har vi valgt en række målepunkter. Ambitioner og resultater fremgår af det strategiske barometer.

Samfundsforbedringer

Strategisk barometer1 Resultat 2011

Ambition 2012

Resultat 2012

Ambition 2013

Målepunkt

Hvorfor er dette vigtigt?

Antal registrerede frivillige

Flere frivillige betyder flere aktiviteter og hjælp til flere

11.955

≥ 14.000

13.199

≥ 15.000

Antal rådgivninger

Flere rådgivninger betyder, at flere mennesker bliver hjulpet

21.890

≥ 20.000

23.144

≥ 25.000

Medieomtaler

Flere medieomtaler betyder, at vores holdninger og viden bliver bredt ud til flere

3.485

≥ 3.000

4.457

≥ 4.000

Gennemsnitligt antal besøg på vores hjemmeside, pr. måned

Flere mennesker får glæde af den viden og de værktøjer, vi stiller til rådighed online

63.820

≥ 100.000

70.3882

≥ 125.000

Imagerang blandt almennyttige foreninger, i 50+ befolkning

En positiv vurdering, også blandt ikke-medlemmer, skaber større lydhørhed

Nr. 5

Top 5

Nr. 3

Top 5

596.008

≥ 620.000

632.340

≥ 657.000

29,0 %

≥ 29,7 %

30,3 %

≥ 31,5 %

Antal medlemmer ultimo året

Medlemsandel i befolkningen på 50 år og derover

Medlemmer

4

Flere medlemmer og større medlemsandel er tegn på interesse, opbakning og tilfredshed.

Giver os samtidig midler til at finansiere arbejdet samt adgang til ny viden

Gentegningsprocent ved halv­ årlig kontingentopkrævning

Tegn på loyalitet og tilfredshed hos vores medlemmer

96,2 %

≥ 96,0 %

96,6 %

≥ 96,2 %

Medlemsandel i befolkningen 50-64 år, ultimo året

Tegn på god tilslutning fra yngre generationer

13,7 %

≥ 14,0 %

13,9 %

≥ 14,0 %

Antal læsere af Ældre Sagen NU

Jo flere læsere, jo flere mennesker har glæde af viden og inspiration

672.000

≥ 750.000

682.000 (1. halvår)

700.000

76 %

≥ 85 %

74 %

≥ 78 %

30 %

≥ 30 %

27 %

≥ 30 %

Andel af læsere, der giver magasinet Ældre Sagen NU bedømmelsen „godt“ eller „meget godt“

Afspejler læsertilfredshed

heraf „meget godt“

1) Se afsnittet Rapporteringspraksis for en nærmere beskrivelse

2) Påvirket af målefejl i forsommeren 2012

Vurdering af 2012 og kig ind i 2013 Årsberetning 2012

Vi havde sat et højt mål for antallet af frivillige for 2012, og antallet voksede ikke helt til det ønskede niveau. Alligevel er vi glade for, at det for andet år i træk er lykkedes at forøge antallet af frivillige med over 1.000 personer. Vi ønsker at udvide vores frivillige indsats og er glade for at kunne se en målbar fremgang.

Sekretariatets professionelle rådgivning gav i 2012 det hidtil største antal rådgivninger, nemlig over 23.000. Året gav os det hidtil højeste antal medieomtaler.

Dagligt var der i gennemsnit tolv samfundsrelevante medieomtaler, hvor Ældre Sagen indgik. Hertil kommer et stort antal andre, ikke-samfundsorienterede omtaler.

Hvad angår hjemmesiden, var der i forsommeren nogle tekniske måleproblemer, så vi ved, at det opgjorte tal på gennemsnitlig 70.000 besøgende om måneden er undervurderet. Efter de tekniske problemer er løst, har vi de tre sidste måneder af året kunnet registrere lidt over de 100.000 besøgende, som også var vores ambitionsniveau.

Efter et dyk i den årlige image-måling i 2010 genvandt Ældre Sagen i 2011 sin position i de almennyttige foreningers top fem, vurderet af danskere over 50 år. I 2012 fortsatte fremgangen, idet vi nåede op i top tre. Det noterer vi med tilfredshed, da vi bevidst har arbejdet med at være konstruktive og nuancerede i den offentlige debat.

Vi havde et ambitiøst mål om at vokse med 24.000 i antal medlemmer, og vi nåede en nettovækst på over 36.000, altså en halv gang mere. Antallet af danskere over 50 år vokser i disse år. Væksten i medlemstal skyldes dog ikke alene dette. Vi har i løbet af seks år forøget vores medlemsandel i befolkningen 50+ fra knap 25 pct. til over 30 pct. Det er naturligvis meget tilfredsstillende med øget medlemstilslutning. Vi vurderer dog, at en væsentlig årsag til fremgangen – desværre - er en udbredt bekymring over de seneste år nedskæringer og ændringer i den danske velfærdsmodel.

Vi har fokus på, hvor attraktiv den yngre del af vores målgruppe finder Ældre Sagen, og vi holder derfor øje med vores medlemsandel af befolkningen i alderen 50-64 år.

Det lykkedes stort set at nå op på det ønskede niveau.

I lyset af den meget store tilgang af nye medlemmer kunne man forvente problemer med at fastholde dem.

Imidlertid nåede gentegningsprocenten op på 96,6 pct.

Dette ser vi som udtryk for tilfredshed med vores arbejde.

Læsertallet for medlemsmagasinet Ældre Sagen NU steg en anelse, men nåede ikke op på det niveau, vi havde håbet. Mange trykte medier oplever i disse år stigende konkurrence fra flere digitale medier, og det har også præget vores læsertal.

Læsertilfredsheden var høj, men nåede ikke helt ambitionsniveauet. Dette hænger til dels sammen med skift af målemetode.

Planer for 2013 De strategiske ambitioner, vi har for 2013, fremgår af det strategiske barometer ovenfor. For at nå disse mål vil vi i 2013 blandt andet: ▶▶ gøre en stor indsats for at sikre, at væsentlige velfærdsspørgsmål på ældreområdet kommer på den politiske dagsorden til kommunalvalg og valg til regionsråd i november 2013 – en indsats baseret på et tæt samarbejde mellem sekretariat og lokalafdelinger. ▶▶ følge udmøntningen af handlingsplanen for ældre medicinske patienter i kommuner og regioner – for at sikre bedre patientforløb, herunder færre genindlæggelser. ▶▶ følge op på Hjemmehjælpskommissionens arbejde: Hvad gør kommunerne efterfølgende for at sikre en god hjemmehjælp? ▶▶ bidrage til, at flere ældre kan og vil færdes trygt på internettet – gennem kraftig udvidelse af vores itkurser samt udvidelse af PC Support – og samtidig forsvare rettigheder og vilkår for dem, der ikke kan komme på nettet, ikke har råd, osv, så de ikke hægtes af samfundsudviklingen. ▶▶ arbejde for, at velfærdsteknologi bruges med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og situation. ▶▶ fortsat arbejde for, at kommunerne tilbyder genoptræning straks, og senest efter en uge. ▶▶ sætte fokus på borgernes retssikkerhed – i en tid, hvor kommunerne sparer og strammer kravene ift. fx „reelt enlige“. ▶▶ tilbyde rådgivning og værktøjer til dem, der er i sidste fase af livet, og deres pårørende. ▶▶ undersøge om danske arbejdspladser værdsætter og udvikler deres erfarne medarbejdere. ▶▶ udvide vores frivilligaktiviteter på plejehjem – som vores opfølgning på Ældrekommissionens arbejde. ▶▶ undersøge, hvordan vi kan udbygge og forbedre vores frivilligaktiviteter i forhold til hospices. ▶▶ igangsætte nye frivilligprojekter, der handler om møde mellem generationerne, til gavn for fx skolebørn. ▶▶ afslutte og evaluere projekt „Ud af busken“, der har haft til formål at finde nye måder, hvorpå vi kan vende ensomhed til ressourcer og netværk. ▶▶ lancere hjemmesiden www.1000interesser.dk for at skabe netværk og kontakt mellem ligesindede. ▶▶ publicere „Ældre i tal“ for at punktere myter og fordomme. ▶▶ introducere nye web-faciliteter til vores frivillige: ▷▷ udvikling af de lokale hjemmesider. ▷▷ indførelse af et nyt økonomi/administrationsmodul. ▷▷ videreudvikle frivilligportalen. ▶▶ indføre bedre mobil adgang til Ældre Sagen (via smartphones, tablets, osv.). ▶▶ gennemføre medarbejderundersøgelse, der kan sikre øget tilfredshed og produktivitet.

5

6

Vurdering af 2012 og kig ind i 2013 Årsberetning 2012

Boksning

1

2

1. Stil dig med begge ben samlet og med så ret ryg, du kan. Spænd op i mavens muskler ved at trække navlen let ind mod rygsøjlen under hele øvelsen.

2. Løft højre ben og sæt tæerne på højre fod bag dig samtidig med, at du begynder at bokse lige frem. Husk at spænde i armens muskler, men du bokser.

3. Slå godt igennem med armen, som skulle du slå på en boksepude, og træk armen tilbage til kroppen igen. Gør herefter det samme med venstre arm og ben og gentag øvelsen ti gange per side.

3

Vores formål og strategi Årsberetning 2012

2. Vores formål og strategi Støtter Vi beskytter, forsvarer, lindrer

Nærvær, indsigt, handlekraft

Vi bidrager derved til

Et godt og langt liv

Styrker Vi inspirerer, sætter ressourcer i spil, udvikler, skaber nye muligheder

Ældre Sagens formål er, at flest muligt skal kunne leve et godt og langt liv.

Det sker på mange måder: Gennem vores sociale indsats over for den enkelte, dialog med folketing og kommuner, individuel rådgivning om juridiske og sociale spørgsmål, udbredelse af holdninger og mærkesager gennem medierne, publicering af vores viden på internettet, tilbud om motion, it-kurser og meget andet.

I vores strategi for perioden 2012-2016 har vi besluttet følgende vision for, hvordan Ældre Sagen skal være og opfattes i 2016:

Ældre Sagen – Støtter og Styrker Vi er den foretrukne organisation Vi involverer frivillige og medlemmer Sammen skaber vi mere velfærd og livskvalitet i den erfarne del af livet

Vores værdigrundlag Ældre Sagen er en medlemsstyret almennyttig forening, som er neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende, og som bygger på følgende værdier: ▶▶ Nærvær: Vi har engagement i mennesker, lytter til den enkelte og stiller os på dennes side. ▶▶ Indsigt: Vi udbygger og udvikler vores viden – i dybden og bredden. ▶▶ Handlekraft: Vi tager ansvar ved at omsætte vores viden og omsorg til handling. Vi har viljen og evnen til at gøre en klar forskel og får ting til at ske.

Vores mission Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et langt og godt liv: ▶▶ hvor personen er vigtigere end alderen. ▶▶ hvor alle har mulighed for at leve og udfolde sig på egne betingelser. ▶▶ hvor der er støtte og omsorg til dem, der har behov for det.

Vi sætter livserfaring og viden i spil – og forbinder forskellige slags overskud, behov og interesser i sociale netværk.

7

8

Vores formål og strategi Årsberetning 2012

For at nå vores vision for 2016 skal vi forandre og udvikle vores forening de næste år. Det har vi formuleret i fire overordnede strategiske hensigter: ▶▶ Vi vil øge synligheden af vores holdninger, aktiviteter og resultater: Vi ønsker mere og bedre synlighed, både internt og eksternt, gennem traditionel medieomtale samt nye initiativer. ▶▶ Vi vil bidrage konstruktivt i et samfund, der i disse år er i politisk og teknologisk forandring: Kommunernes trængte økonomi vil lægge pres på sundhed, pleje og forebyggelse. Frivilligforeningerne vil blive forsøgt presset til at løse flere velfærdsopgaver. En ny tilbagetrækningsreform udskyder pensionering for mange. Og endelig sker der store

teknologiske forandringer. Vi ønsker i alle disse sammenhænge at være en både kritisk og konstruktiv medspiller, der bidrager med løsninger og ikke blot påpeger problemer. ▶▶ Vi vil sprede de gode eksempler og ideer og udvikle vores lokale indsats, herunder vores frivillige sociale arbejde: Vi vil sprede initiativer, der findes i enkelte lokalområder, til andre lokalområder. ▶▶ Vi vil sætte den nye generations kompetencer i spil ved at organisere på nye måder: Vi vil bruge flere af ressourcerne hos vores yngre medlemmer ved at tilbyde andre måder at arbejde frivilligt på, bl.a. ved en indsats over for børn og unge.

1

Vores formål og strategi Årsberetning 2012

Dobbelt armsving 1. Find en god stol uden hjul og uden armlæn, men gerne med ryglæn. Sæt dig yderligt på stolen, så ryggen er fri. Hæv begge arme op over hovedet i en lige linje så højt, du kan.

2. Sådan skal det se ud, hvis du ser dig selv i spejlet forfra. Både mavemusklerne og musklerne i armene skal være spændte.

3. Sving armene langsomt frem og ned langs siderne på kroppen og fortsæt ned langs stolen, indtil dine hænder er bag dig. Samtidig skal du bevæge din overkrop ned mod dine ben.

2

3

9

10

Frivillige Årsberetning 2012

3. Frivillige I 2012 rundede vi 13.000 frivillige, og det gør Ældre Sagen til én af landets største frivilligorganisationer. Vores frivillige arbejde foregår inden for disse områder: ▶▶ Socialt arbejde. Vores frivillige er besøgsvenner og afhjælper ensomhed, foretager tryghedsopkald og våger over døende. ▶▶ It og teknologi. Vores frivillige underviser i it, giver telefonisk support og tager på besøg og hjælper med hverdagsteknologi. ▶▶ Sundhed og motion. Vores frivillige tilbyder motion af mange slags til både den øvede og nybegynderen. ▶▶ Arrangementer og aktiviteter. Vores frivillige står for lokale arrangementer og aktiviteter såsom foredrag, rejser, endagsture og læsegrupper. ▶▶ Lokal indflydelse. Vores frivillige er med- og modspillere i lokalsamfundet fx ved opførelsen af et nyt plejehjem, høring af kommunens frivilligpolitik eller besparelser på hjemmehjælps-området. ▶▶ PR og Kommunikation. Vores frivillige er med til at sørge for, at Ældre Sagen bliver synlig lokalt gennem læserbreve, omtale af arrangementer og den frivillige indsats. ▶▶ Organisationsarbejde. Foreningsfrivillige leder, koordinerer og administrerer som formand, næstformand, kasserer mv.

Polak blev frivillig I starten af 2012 rundede vi frivillig nr. 12.000, og det blev polsk-fødte Magda Sobczynska, der kun havde væ-

Det arbejder vi for: ▶▶ Vores frivillige indsats skal give bedre livskvalitet blandt ældre. Det sker i samarbejde med kommuner, pårørende, andre frivillig-foreninger og ikke mindst dem, der bruger vores tilbud. ▶▶ Vi ønsker at udvikle vores frivillige arbejde i samarbejde med vores frivillige. ▶▶ Vores frivillige skal have det godt. ▶▶ Vi arbejder for, at vores frivillige bliver hos os i mange år. ▶▶ Den frivillige indsats kvalificeres gennem kurser, konsulentbistand, og ved at udvikle ny viden og værktøjer for frivillige.

ret i Danmark i 14 måneder, da hun valgte at blive frivillig i Ældre Sagen. Inden hun kom Danmark, var hun lærer i Polen og underviste i fransk på en sprogskole og lidt på universitetet. „Jeg kan godt lide at arbejde og have travlt, men efter jeg er flyttet til Danmark, føler jeg, at jeg har så meget tid,“ sagde Magda Sobczynska om en af årsagerne til, at hun begyndte som frivillig i Ældre Sagen.

Selvom Magda glæder sig over at kunne gøre noget godt for andre som besøgsven, indrømmer hun også egne personlige årsager. „Jeg kender ikke ret mange danskere, så jeg vil gerne udvide mit netværk og øve mig i at tale dansk.“

95 år og motionsfrivillig Otto Eriksen, forhenværende overbrandmester i København, er ikke til at stoppe. Da han gik på pension i 1984, løb han sin første maraton. Med sine 95 år er han en af Ældre Sagens ældste motionsfrivillige. Én gang om ugen de sidste ti år har han undervist andre i gymnastik.

21 år og besøgsven Gennemsnitsalderen blandt besøgsvenner i Ældre Sagen er omkring 70 år. Men det er 21-årige Regina Sommer Kristiansen med til at trække gevaldigt ned. „Jeg har det dårligt med, at så mange ældre sidder alene og sjældent får besøg. Jeg synes, at det er hyggeligt at komme på besøg. Vi kan lære meget af hinanden på tværs af generationer“, sagde Regina Sommer Kristiansen.

Hun har siden sin eksamen på handelsskolen arbejdet i hjemmeplejen, og drømmer om at blive sygeplejerske eller socialrådgiver – og selvfølgelig fortsætte som frivillig. Ældre Sagen har 143 frivillige under 40 år.

Flere seniorer er frivillige Ældre Sagen mødes i disse år af en ny generation af ældre. Ældre, der er ressourcestærke og har et godt helbred, og som har lyst til at gøre en frivillig indsats endog langt op i alderen. Nyere tal tyder på, at knap en kvart million danskere over 50 år i dag er frivillige. Ældre Sagens Fremtidsstudie viser desuden, at selv om andelen af ældre, der udfører frivilligt arbejde, falder med alderen, stiger omfanget med alderen. Således udfører 26 % af de 50-54-årige frivilligt arbejde og gør det i gennemsnit i 2½ time om ugen, mens 14 % af de 80-84-årige udfører frivilligt arbejde i gennemsnitlig 5½ time ugentlig.

Frivillige Årsberetning 2012

Faggruppe

Frivillige i 2012

Frivillige i 2011

Socialt arbejde

7.504

Største aktivitet

Besøgsvenner

4.570

Næststørste aktivitet

Tryghedsopkald

1.113

Tredjestørste aktivitet

Aktiviteter med demente

6.573

It og teknologi

599 1.706

Største aktivitet

It-undervisning

Næststørste aktivitet

PC hjælp i hjemmet

Tredjestørste aktivitet

PC support

1.180 946 329 64

Motion og sundhed

1.172

Største aktivitet

Indemotion

243

Næststørste aktivitet

Stavgang, gåture

241

Tredjestørste aktivitet

Motionsven i hjemmet

116

1.069

Arrangementer og aktiviteter

2.153

Største aktivitet

Musik, litteratur og kunst

247

Næststørste aktivitet

Billard, kegler mv.

192

Tredjestørste aktivitet

Bridge

148

2.149

Lokal indflydelse

584 534

Frivillige, der arbejder med lokal indflydelse er hovedsageligt samlet i en aktivitet, ældrepolitik.

Pr og kommunikation

1.573

Største aktivitet

Lokalt blad, distribution

Næststørste aktivitet

Webmaster

Organisationsarbejde

Bemærk, at tallene sammenlagt giver mere end antallet af personer, der er registrerede frivillige i Ældre Sagen.

Det skyldes, én frivillig godt kan lave flere slags frivilligt arbejde såsom fx formand (organisationsarbejde), it-underviser (It og teknologi) og besøgsven (socialt arbejde).

1034

1.307

246 2.338

2.359

Vi har i december-februar gennemført en omfattende omregistrering af frivillige for at sikre valide oplysninger. Data er trukket ultimo februar 2013.

11

12

Frivillige Årsberetning 2012

1

Roning 1. Sæt dig yderligt på en god stol uden hjul. Ret ryggen, læn dig en lille smule forover og stræk begge arme frem foran kroppen.

2. Træk armene tilbage, så albuerne bøjer mens underarmene er i vandret. Samtidig bevæger du overkroppen tilbage, så du sidder helt oprejst.

3. Træk armene længere tilbage, så skulderbladene trækker sig sammen samtidig med, at overkroppen bevæger sig en lille smule tilbage.

Begge fødder er placeret på gulvet under hele bevægelsen.

2

3

Sundhed og velvære Årsberetning 2012

4. Sundhed og velvære Det arbejder vi for: Vi arbejder med sundhed og velvære på tre felter: ▶▶ Fysisk sundhed, hvor kost og motion spiller en væsentlig rolle. ▶▶ Psykisk eller mental sundhed, hvor det handler om at holde hjernen frisk, udfordre sig selv og udvikle sig. ▶▶ Social sundhed, hvor det centrale er ens relationer til andre mennesker – at du har et godt netværk.

Illustrationerne her i Årsrapporten viser Stina Bavnhøj, der er uddannet personlig træner, i gang med nogle af de mange motionsbevægelser, der stammer fra dvd’en.

Falster rundt på cykel ​ edlemmer af Ældre Sagen i Tommerup har for 12. år i M træk været på cykeltur på de danske øer. Cykelklubben tager på tur for at opleve smukke og inspirationsrige steder. „Vi kører jo ikke så stærkt, men vi cykler cirka en 50 kilometer per dag og overnatter så på vandrerhjem“, fortæller Hardy Henriksen, som arrangerer cykelturene.

Cykelhjelm er naturligvis obligatorisk, både på træningsture og den årlige cykeltur.

Træn dig glad

Herreværelset i Roskilde

„Træn dig glad 2“ blev lanceret, ti år efter at den første „Træn dig glad“ udkom som bog. Udgivelsen er en dvd, hvor man let kan følge og selv udføre de mange siddende og stående øvelser.

I forbindelse med lanceringen af Træn dig glad 2 har vi afholdt kurser, hvor nye frivillige lærte at bruge dvd’en.

Ældre Sagen har i stigende grad fokus på mænd.

I Kerteminde er der fem værksteder med tilbud om fx smedearbejde, at bygge motorcykler og computere.

Også lokalafdelingen i Roskilde har tænkt på mændene, der kan have en tilbøjelighed til at holde sig for sig selv, hvis de lokale tilbud fortrinsvis henvender sig til

Skønnet antal medlemsarrangementer 2010-2012 Søndagscafe/musikcafe Dans Gymnastik/motion/gåture Bowling/kegler/badminton/bordt.

2012

2011

2010

450

750

460

1.220

1.630

1.430

16.040

17.200

15.990

8.470

9.590

7.920

Sang(kor)-musik

630

580

500

Bræt- og kortspil

6.450

6.810

6.830

Petanque

5.540

6.890

6.720

510

390

240

1.340

1.380

1.280

200

270

220

Besøg/små ture

1.050

1.200

1.180

Billard

1.660

1.640

1.520

Sprogundervisning

2.740

2.650

2.190

It-arrangementer, herunder undervisning

6.660

4.930

4.820

Diverse undervisning

2.670

2.190

1.730

Teater/opera/musik/festaften Foredrag/litteraturkreds Rejser

Andre arrangementer I alt

1.950

1.640

3.040

57.560

59.760

56.060

Anm.: Antallet angiver arrangementer i løbet af et år, fraregnet juni, juli og august. Tallene er skønnet på baggrund af stikprøveanalyse af annonceringer i Ældre Sagen DET SKER (august) og er derfor behæftet med usikkerhed.

Kilde: Ældre Sagen DET SKER, 2010-2012

13

14

Sundhed og velvære Årsberetning 2012

1

kvinder. Ældre Sagen i Roskilde har etableret Herreværelset. „Her bydes på en snak, en beskeden frokost med sildemad, ost, øl og en snaps for egen regning. Der er ingen fast dagsorden - formålet er at finde nogle, man kan snakke med“, fortæller Birger Grøsfjeld.

Venner i fritteren Det er ikke kun ældre generationer, der nyder godt Ældre Sagens frivillige arbejde. Også børn i skolefritidsordninger har glæde af Ældre Sagens „frittervenner“​, hvor børn kommer i kontakt med bedsteforældre-generationen.

2

På Øster Hornum Skole i Støvring har man stor glæde af „frittervenner“, der fx laver æblejuice sammen med børnene.

58.000 lokale arrangementer Der var i 2012 knap 58.000 lokale medlemsarrangementer i vores lokalafdelinger landet over. Vi vurderer, at omkring 180.000 medlemmer i løbet af et år har glæde af dem (nogle kommer til flere arrangementer). Disse aktiviteter giver samvær og livsglæde og virker, set i det lange perspektiv, forebyggende.

Sundhed og velvære Årsberetning 2012

3

4

Gang siddende 1. Sæt dig godt til rette på en god stol. Det er vigtigt, at det er en stol uden hjul. Placer begge fødder på gulvet. Lyt eventuelt til et musikstykke du godt kan lide, gerne rytmisk og hurtigt.

Løft højre ben samtidig med, at du bevæger højre arm tilbage, og løft venstre arm fremad – ligesom du skulle gå en tur. Træk godt med albuen.

2. Sæt benet ned på gulvet igen og lad armene bevæge sig naturligt tilbage til kroppen.

3. Løft venstre ben og bevæg ligeledes venstre arm bagud og højre arm fremad. Træk godt med albuen.

4. Sæt venstre ben ned og gentag skiftevis med højre og venstre ben i op til to minutter.

15

16

Omsorg og pleje Årsberetning 2012

5. Omsorg og pleje Det arbejder vi for: ▶▶ Den nationale handlingsplan for medicinske patienter skal sikre sammenhængende og værdige patientforløb. ▶▶ Den kommunale indsats for forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning og rehabilitering skal styrkes væsentligt. ▶▶ Hjemmehjælpen skal give mennesker med behov for hjælp mulighed for en tilværelse så tæt på det normale som muligt på basale områder som rengøring, personlig hygiejne og frisk luft.

Kommission for bedre hjemmehjælp Ældre Sagen kæmper en stadig kamp for at forbedre forholdene for ældre i eget hjem, der har brug for hjemmehjælp til at klare hverdagen. Området er blevet beskåret år efter år. I foråret 2012 tegnede der sig et politisk flertal i Folketinget, der fik Socialministeren til at nedsætte en hjemmehjælpskommission – sådan som Ældre Sagen havde argumenteret for. Kommissionen skal – indenfor de eksisterende økonomiske rammer – komme med konkrete forslag til fremtidens udfordringer i hjemmehjælpen. Temaer er bl.a. rehabilitering, selvhjælp og hjemmehjælp, organisering og ledelse, personale og civilsamfund, velfærdsteknologi og forebyggelse. Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen, sidder i hjemmehjælpskommissionen.

Flere vil være vågekoner

Trivsel og samvær på plejehjem

Ældre Sagen oplever, at flere og flere melder sig som vågekone, og nu er der 100 vågekoner (af begge køn). Vågetjenesten er en ordning, hvor frivillige, i kortere eller længere tid, afløser pårørende til en døende.

I lokalafdelingen i Helsingør er en gruppe kvinder, der alle har en fortid inden for sundhedssektoren, gået sammen om at hjælpe døende og deres pårørende. Vågekonerne rykker både ud til hjem og til plejehjem, forklarer Hanne Christiansen, som er tovholder for vågetjenesten. „Vi har brugt cirka to år på at få det i gang. Det var tungt det første år, hvor der kun var to, som meldte sig,“ forklarer Hanne Christiansen.

I Helsingør er de ni faste vågekoner og to nye er med ude og blive lært op.

Ældre Sagens adm. dir., Bjarne Hastrup, var formand for Ældrekommissionen, hvis fokus var livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Kommissionens rapport udkom tidligt i 2012 med en række anbefalinger.

En undersøgelse fra kommissionen har påvist, at plejehjemsbeboerne generelt får en bedre bolig og pleje end der, hvor de kom fra, men at der er behov for bedre socialt samvær og trivsel samt bedre administrativ og social kompetent ledelse. Derfor har Ældre Sagen bedre socialt samvær og trivsel som sin første prioritet for en forstærket indsats på plejehjem.

Vi spiser bedre sammen Flere og flere mødes omkring mad. Det gælder både unge og ældre. Der dannes spiseklubber i byer og på landet. I Gråsten i Sønderjylland og i Støvring syd for Aalborg har Ældre Sagen haft godt gang i kødgryderne.

I Gråsten mødes man i skolekøkkenet to gange om måneden, mens man i Støvring inviterer til suppeaften den første mandag i måneden.

En lang række af Ældre Sagens lokalafdelinger er desuden gået sammen med kommunen for at lancere spisevenner. Spisevenner er, når frivillige besøger ældre borgere i deres eget hjem for at nyde et måltid mad sammen. Når man spiser sammen, går snakken, og man får mere appetit.

Mindre tilskud til høreapparat Regeringen besluttede i 2012 at skære 130 millioner kroner i tilskuddet til private høreapparater. Ældre Sagen mener, at en så stor nedskæring vil gå ud over nogle ældre med høreproblemer, da de vil komme til at skulle yde en egenbetaling oveni det offentlige tilskud til høreapparater – og det vil ikke alle have råd til. I værste fald kan sænkningen af tilskuddet betyde, at nogle ældre ikke får et høreapparat, selv om de har brug for det. Og så trækker man sig fra det sociale liv og bliver ensom.

Derudover kan ændringen føre til endnu længere ventetider hos det offentlige, hvor der i dag kan være op til to års ventetid.

Hjemmeservice-ordningen, der forsvandt I finanslovaftalen for 2012 lovede regeringen at genindføre hjemmeservice-ordningen, der giver pensionister mulighed for et årligt tilskud til rengøring på op til 24.000 kroner, men ordningen blev helt afskaffet.

Omsorg og pleje Årsberetning 2012

Kommunerne har i løbet af de seneste år skåret i den praktiske hjemmehjælp til ældre, der ikke kan gøre rent selv. Derfor er der ekstra brug for hjemmeserviceordningen, hvor der gives et tilskud til at købe sig til ekstra rengøring.

Ifølge tal fra Erhvervsstyrelsen modtog 25.000 pensionister pr. 1. november 2012 tilskud til hjemmeservice.

gode erfaringer i de lokalafdelinger, der har været med fra projektets start; henholdsvis Støvring, Frederiksberg, Nord Fyn og Esbjerg.

Projektet, der ellers skulle slutte i 2012, er forlænget frem til 1. juli 2013, og vi har søgt Socialministeriet om yderligere forlængelse.

Frit valg på kun én hylde

Rasmus er en af de hunde, der spreder glæde hos beboerne på Odense kommunes plejecentre. Rasmus kommer sammen med sin ejer Lars Hellstrøm på plejecentret i Hjallelse. „Allerede ved vores første besøg blev det en meget positiv oplevelse for alle parter. Dyr er jo fantastiske til at skabe liv og glæde omkring sig“, siger han.

Margith Sørensen, kontaktperson i Ældre Sagen i Odense, fortæller, at de lige nu er 14 besøgsvenner med hund, der besøger plejecentre.

Ældre Sagen er grundlæggende tilhænger af princippet om frit valg, fordi det giver borgeren flere muligheder.

Derfor er vi stærkt kritiske over for den seneste ændring i reglerne for kommunernes udbud. Vi frygter, at man fremover ofte kun vil kunne vælge mellem den kommunale hjemmehjælp og en enkelt alternativ (og stor) privat leverandør.

Der er taget skridt i retning af ren priskonkurrence, hvilket desværre kan blive på bekostning af kvaliteten i servicen, især når kommunernes økonomi er under pres.

Kys livet I efteråret udgav Ældre Sagen bogen „Kys livet - også når det gør ondt,“ som tager udgangspunkt i seks kvinder og syv mænds fortællinger. B ​ ogens personer repræsenterer forskellige livsformer, humør og holdninger. Men fælles for dem er, at de har noget på hjerte, og at de har viljen til at løse de udfordringer og problemer, de står overfor.

Bogen går tæt på tilværelsens fundamentale udfordringer: at stoppe på arbejdsmarkedet; at børnene flytter hjemmefra; at være fanget i et krydspres mellem arbejdsliv, gamle forældre og børnebørn, der skal passes; skilsmisse; ægtefælles død; ensomhed; konflikter i familien; erotik.

Flere kommer ud af busken Ensomheds-projektet „Ud af busken – Bank på nye døre“ er blevet større i 2012. De gode erfaringer, og ønsket om at gøre en ekstra indsats for ældre med dårligt netværk, har spredt sig som ringe i vandet til andre af Ældre Sagens lokalafdelinger. Derfor er Stubbekøbing, Nykøbing Falster, Gjern, Gråsten, Gundsø, Ishøj, Kolding, Ramsø, Sønderborg-Sundeved, Thisted-Hanstholm, Varde og Vanløse-Brønshøj kommet med i projektet.

De er nu alle gået i gang med at starte aktiviteter op i deres lokalområde, samtidig med at de „gamle“ projektgrupper fortsat udvikler nye tiltag. Vi har høstet mange

Besøgsven med pels

Faste læger på plejehjem Et toårigt forsøg har fra 2012 givet ældre på udvalgte plejehjem mulighed for at skifte til en fast tilknyttet læge, som kommer på plejehjemmet hver uge, og som derfor kan følge med i beboernes helbred og journal på tæt hold. Det er Ældre Sagen, der tilbage i 2009 satte fokus på plejehjemslægen.

Projektet, der er søsat af Social- og Integrationsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, løber frem til 31. marts 2014 på otte udvalgte plejehjem i Viborg, Horsens, Odense, Furesø og København.

Plejehjemsbeboerne vælger naturligvis selv, om de vil være en del af projektet og skifte læge, eller om de vil beholde den læge, de har.

Gode tænder på dagsordenen Da regeringen og Enhedslisten indgik finanslovsaftale for 2013, blev der blandt andet sat fokus på omsorgstandplejen, der nu skal gennemgå et serviceeftersyn. Det hilser Ældre Sagen velkommen: „Vi er glade for, at omsorgstandplejen endelig får mulighed for at få et tiltrængt løft,“ lød det fra Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

Med det nye serviceeftersyn skal der blandt andet kigges på, om kvaliteten i omsorgstandplejen er god nok.

Vi trækker Køge i Højesteret En af de største sager i Ældre Sagen 2012 var retssagen mod Køge Kommune. Ældre Sagen havde trukket Køge

17

18

Omsorg og pleje Årsberetning 2012

Kommune i retten, da kommunen i 2010 valgte at tage halvdelen af hjemmehjælpen fra en ældre borger med økonomi som begrundelse.

Den 24. oktober faldt der dom i sagen. Østre Landsret besluttede at dømme til Køge Kommunes fordel. „Med dommen er taberne dem, der har mest brug for hjælp. Vi risikerer nu, at kommunen kan skære i hjemmehjælpen bare for at spare penge,“ sagde adm. direktør, Bjarne Hastrup, umiddelbart efter dommen.

En uge senere meddelte Ældre Sagen, at sagen skulle for Højesteret, og det glædede 87-årige Minna Jørgensen, som havde fået halveret sin hjemmehjælp, og som var en af de to borgere, Ældre Sagen havde lagt sag an på vegne af.

Rengøring hver måned er ikke nok Ældre Sagen vandt en klagesag om hjemmehjælp over Hørsholm Kommune i april 2012. Kommunen besluttede i 2010 at skære på den praktiske hjemmehjælp, så ældre fik gjort rent én gang om måneden, hvor man tidligere havde fået det hver 14. dag. Ældre Sagen indbragte sagen for Statsforvaltningen, som slog fast, at rengøringshjælp 12 gange om året ikke levede op til lovens krav. Hørsholm Kommune var således nødt til at gøre rent noget oftere.

Ankestyrelsen afgjorde dog senere, at kommunen godt kan visitere rengøring sjældnere, hvis blot der var foretaget en konkret individuel vurdering. Ankestyrel-

sen understregede dog, at der i den konkrete vurdering af borgerens behov skal indgå mere subjektivt prægede forhold såsom borgerens værdighed, integritet og personlige glæde ved at leve i et rent hjem, og navnlig borgerens mulighed for at leve et normalt liv.

Kommunen skal betale for levering Ældre, der har fået bevilget hjælp til indkøb, skal ikke selv betale for leveringen af varer købt på internettet.

Det afgjorde Tilsynet hos Statsforvaltningen i 2012.

I september 2011 valgte Ældre Sagen at klage til Statsforvaltningen, fordi ældre borgere i Allerød Kommune selv skulle betale for leveringen af varer købt på internettet på trods af, at de var bevilget hjælp efter serviceloven. Og i 2012, godt ni måneder efter sagen blev anlagt, fik vi medhold: Det er kommunen, der skal betale for leveringen, da det hører under serviceloven.

Når patienten kommer hjem Ældre Sagen har fokus på patienter med mangesidede behov for behandling, pleje og opfølgning – den medicinske patient – og sidder fortsat med i en styregruppe i Sundhedsstyrelsen. Som opfølgning på den politiske aftale om 200 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, kom der i 2012 en udmøntningsplan med mål, tidsplan og indikatorer for regioners og kommuners indsats. De to landsdækkende

1

Omsorg og pleje Årsberetning 2012

tiltag, som får de største midler, er: Opfølgende hjemmebesøg samt fælles regionale og kommunale forløbskoordinatorer. Det er indsatser, som Ældre Sagen har prioriteret meget højt. Ældre Sagen vil tæt følge, hvorvidt der sker forbedringer i patientforløbene i kommuner og regioner.

▶▶ 56 pct. vil helst bo i nuværende bolig, hvis de ikke svækkes i større omfang. ▶▶ Hvis det kniber med at klare sig selv, vil 34 pct. alligevel blive boende, mens 42 pct. vil flytte i ældrebolig med mulighed for hjemmehjælp. ▶▶ 30 pct. vil gerne flytte i mindre, praktisk bolig.

Bedre genoptræning tak I samarbejde med Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ergoterapeutforeningen undersøgte vi igen i 2012, hvordan kommunerne genoptræner. Et område, som langt fra fungerer, idet under en tredjedel af kommunerne kan tilbyde genoptræning senest en uge efter, at man har forladt sygehuset.

Der er fortsat store variationer mellem kommunernes serviceniveau. Ældre Sagen har været i foretræde for Sundhedsudvalget, og der er rettet henvendelse til sundhedsministeren, som har lovet at afdække, hvordan området kan forbedres. Undersøgelsen har været med til at fastholde fokus på god genoptræning i kommunerne.

Ingen vil på plejehjem I juni fik vi resultaterne af en undersøgelse af befolkningens holdninger til plejehjem. Hovedkonklusionerne er: ▶▶ Ingen vil flytte på plejehjem, selv hvis det skulle knibe med at klare sig selv.

Ryg/mave 1. Læg dig på ryggen med ryggen fladt mod gulvet. Bøj begge knæ, så fødderne er placeret på gulvet i hoftebreddes afstand og spænd i mavens muskler ved at trække navlen let ind i retning af rygsøjlen. Placer hænderne bag hovedet og bevæg stille overkroppen op, så det spænder i mavens muskler. Bevæg stille og roligt hovedet og skulderbladene ned igen og gentag minimum ti gange.

2. Læg dig på ryggen fladt mod gulvet og spænd i mavens muskler. Løft højre ben. Læg begge hænder bag hovedet og træk stille og roligt venstre skulder op mod højre knæ ben. Gentag øvelsen skiftevis med højre ben og venstre ben på 10 gange.

2

19

20

Familie og bolig Årsberetning 2012

3

6. Familie og bolig Det arbejder vi for: ▶▶ Både nye og eksisterende boliger skal fremtidssikres, så de egner sig til alle livets faser. ▶▶ Der skal renoveres og nybygges plejeboliger, så plejeboliggarantien kan opfyldes. ▶▶ Der er behov for langt flere demensegnede plejeboliger. ▶▶ Der skal i alle kommuner være gode og billige transportordninger for mennesker med nedsat mobilitet.

Hvor ofte må vi spise sammen?

Folkepensionister tvinges til at droppe nære venskaber af frygt for at miste deres tilskud som reelt enlige. Én af dem er 77-årige Lilly Nielsen fra Slagelse, der har følt sig tvunget til at bryde et mangeårigt venskab, så kommunen ikke længere mistænker hende for at være social bedrager. Ældre Sagens Rådgivning modtager mange henvendelser fra ældre, der er usikre på reglerne, og som mistænkes for socialt bedrageri ligesom Lilly Nielsen. Kommunen anklager dem for at dele husholdning med en ven eller veninde og fratager dem sociale ydelser.

Familie og bolig Årsberetning 2012

4

Ryg/mave – fortsat 3. Læg dig fladt på maven og sug navlen let op mod rygsøjlen. Læg begge hænder under panden og løft overkroppen stille og roligt.

4. Bevæg stille og rolig overkroppen ned mod gulvet igen, så du atter ligger strakt på gulvet.

Problemets kerne er en uklar lovgivning, hvor de kommunale sagsbehandlere skal skønne, om nære venskaber mellem folkepensionister kan tolkes som ægteskabslignende forhold. „Hvor går grænsen? Er det en hurtig kop kaffe, et måltid mad eller en tur til banko. Må man ses en eller flere gange om ugen?“, spørger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup, der har bedt ministeren om at komme på banen og få forenklet reglerne.

21

22

Arbejdsliv og økonomi Årsberetning 2012

7. Arbejdsliv og økonomi Større ældrecheck Ældrechecken luner godt for den fjerdedel af folkepensionisterne, der har færrest penge. I 2012 blev det i forbindelse med skattereformen besluttet at hæve ældrechecken med 4.500 kroner årligt (før skat) med virkning fra 2013; en forbedring, Ældre Sagen længe har opfordret til.

Smidt ud af a-kassen som 65-årig I oktober afgjorde Østre Landsret, at det ikke er aldersdiskrimination, når man som 65-årig bliver smidt ud af sin a-kasse.

Ældre Sagen lagde tidligere på året sag an mod Beskæftigelsesministeriet på baggrund af et 69-årigt medlem, der var blevet smidt ud af sin a-kasse, da han fyldte 65 år. „Jeg undrer mig meget over, at politikerne opfordrer danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, samtidig med at seniorerne bliver smidt ud af a-kassen som 65-årige,“ lød det fra adm. direktør, Bjarne Hastrup efter dommen. Ældre Sagen har anket dommen, der nu skal prøves ved Højesteret. Ældre Sagen har desuden bedt Højeste-

Sidde 1. Stil dig med rank ryg foran en stabil stol, det vil sige en stol uden hjul.

2. Bevæg stille og rolig bagenden tilbage, som om du vil sætte dig ned. Hold samtidig overkroppen rank.

3. Sæt dig forsigtigt på stolen og rejs dig stille og roligt op, så du står, som du stod, da øvelsen begyndte. Prøv at undgå at hvile på stolen.

1

Arbejdsliv og økonomi Årsberetning 2012

ret om at stille en række spørgsmål til EU-Domstolen, da vi mener, den danske lovgivning er i direkte strid med EUreglerne mod aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet.

Netbank erstatter bankfilialer Bankerne lukker filialer på stribe og beder kunderne om at ordne deres bankforretninger over nettet. Det rammer særligt ældre bankkunder, der ikke har netbank. Ældre Sagen er gået i dialog med nogle af pengeinstitutterne for at få dem til at tilgodese de kunder, der ikke er på internettet.

2

3

23

24

It og teknologi Årsberetning 2012

8. It og teknologi Det arbejder vi for: ▶▶ Ny teknologi i plejen må ikke erstatte menneskelig kontakt, og brugere og pårørende skal inddrages i udviklingen af digitale løsninger, der skal være smarte og lette at bruge. ▶▶ Myndighederne skal koordinere deres digitale løsninger og sikre, at borgeren ikke bliver kastebold mellem forskellige servicecentre. ▶▶ Der skal findes gode alternative løsninger til dem, der ikke er digitale; ingen må blive hægtet af vores demokratiske samfund.

ville blive hægtet af; der skal fortsat være hjælp, selv om man ikke er på nettet.

I 2013 arbejder Ældre Sagen videre på at holde ministre og kommuner op på denne garanti.

Skal robotstøvsugeren overtage?

Robotstøvsugere har været et af de helt store debatemner i 2012. Det samme har den såkaldte velfærdsteknologi. I februar lød det fra Margrethe Vestager (R), økonomi- og indenrigsminister, at kommunerne skal have lov til at sige nej til støvsugning i hjemmet. I stedet skal ældre købe en robotstøvsuger. Ældre Sagen har hele tiden været imod, at ældre, der ikke selv kan gøre rent, skal påtvinges en robotstøvsuger – og ikke mindst, at de selv skal betale for den.

Stærk vækst i it i lokalafdelingerne

Mange siger ja tak til velfærdsteknologi

Der er næsten sket en fordobling i antallet af Ældre Sagens it-frivillige, fra 764 i 2011 til 1.332 i 2012.

Stort set alle Ældre Sagens lokalafdelinger har travlt med undervisning og rådgivning om NemID, netbank, mails og meget mere. I Vordingborg har de fx 14 frivillige bare til at undervise i it. „Vi har generelt ventelister på 2-3 måneder,“ lyder det fra Søren Martin Moos, der er kontaktperson for it- og teknologi i Vordingborg.

Velfærdsteknologien er på vej ind i borgerens eget hjem, fx når man er udskrevet fra sygehus. Ældre Sagen ser positivt på den nye velfærdsteknologi, når blot den anvendes med udgangspunkt i patientens individuelle situation.

En undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut på vegne af Ældre Sagen viser, at mange ældre ikke er bange for at tage den nye teknologi til sig; det gælder især tele-medicin, som kan give større tryghed og uafhængighed. Undersøgelsens resultater blev fremlagt på en stor konference i foråret 2012.

390.000 er ikke på nettet Frem mod 2015 bliver det i stigende grad obligatorisk for borgerne at bruge internettet i kommunikationen med det offentlige. Men der er lang vej, før hele befolkningen er med.

Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 360.000 danskere mellem 65 år og 89 år, som aldrig har været på internettet. Tager man dem over 90 år med, er det i følge Ældre Sagens beregninger 390.000.

Ingen borgere må blive hægtet af Frem mod 2015 foregår borgernes kommunikation med det offentlige i stigende grad via internettet.

Derfor holdt Ældre Sagen i januar en digitaliseringskonference, hvor bl.a. økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) deltog. I alt 450 personer fra ministerier, kommuner, private virksomheder, biblioteker og frivillige deltog.

Oplægsholdere fra både Kommunernes Landsforening, Digitaliseringsstyrelsen, ATP og økonomiministeren garanterede ved konferencen, at ingen borgere

Seniorsurf med Lisbet Dahl Igen i 2012 lancerede Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Kulturstyrelsens Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering og Digitaliseringsstyrelsen seniorsurfdagen.

Denne gang foregik det den 13. september med Lisbet Dahl som talsperson.

Medlemmer Årsberetning 2012

9. Medlemmer Seks ud af ti er kvinder At Ældre Sagens medlemstal vokser, skyldes ikke kun, at der bliver flere ældre danskere, men især at foreningens medlemsandel er stigende. Man kan blive medlem, fra man er fyldt 18 år, men der er kun ca. 6.000 medlemmer under 50 år. De højeste medlemsandele findes blandt de over-65-årige, hvor op imod halvdelen er medlem af Ældre Sagen. Samtidig er seks ud af ti af vores medlemmer kvinder.

Aldersfordeling for eksisterende medlemmer 2011 ≤49 år

1%

50-59 år

60-64 år

8%

Anna og Torben blev nr. 600.000

16 %

≥80 år

I juli rundede Ældre Sagen 600.000 medlemmer. Medlem nr. 600.000 var Torben Fogh, der meldte sig ind sammen med sin kone Anna. Begge er i 50’erne. Anna og Torben Fogh havde længe talt om at melde sig ind i Ældre Sagen. „Det er jo helt fantastisk! Vi har aldrig prøvet at vinde noget før, det er jo kun noget, man ser i tv. Og så på min fødselsdag!,“ lød det fra Torben Fogh.

De vandt et rejsegavekort på 10.000 kroner, doneret af Bravo Tours, som skal bruges på en tur sydpå i 2013.

16 %

65-69 år

25 %

70-79 år

34 %

Ældre Sagens medlemsandel i forskellige aldersgrupper 60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0%

< 40 år

40-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

>79

25

26

Medlemmer Årsberetning 2012

1

Sidebøjning med arm over hovedet 1. Stil dig rank med benene samlet. Lad venstre arm hænge ned langs siden og bøj overkroppen ned mod venstre side med højre arm over hovedet. Det er vigtigt, at du kun bøjer i overkroppen og derfor holder benene på jorden og ikke bøjer i hofterne.

2. Gentag øvelsen denne gang med højre arm nede langs siden og med venstre arm løftet over hovedet. Gentag øvelsen 10 gange per side.

2

Medlemmer Årsberetning 2012

Medlemsudviklingen (antal medlemmer i tusinder ved årets udgang)

455

459

2002

2003

469

476

2004

2005

492

512

2006

Voksende medlemsdialog Ældre Sagen udsender månedligt et nyhedsbrev til de medlemmer, der har sagt ja tak til at modtage nyheder fra os. I alt 160.000 medlemmer får nyhedsbrevet pr mail. Nyhedsbrevet indeholder aktuelle politiske emner og et udvalg af Ældre Sagens tilbud og fordele.

Nyhedsbrevene kan findes på nettet på www.aeldresagen.dk/nyhedsbrev

85 % vil anbefale Ældre Sagen Vi bad i 2012 analysefirmaet Nielsen Co. undersøge, hvad vores medlemmer synes om Ældre Sagen. Undersøgelsen viste blandt andet:

2007

531

2008

550

2009

632 570

2010

596

2011

2012

▶▶ 87 % har en positiv eller meget positiv vurdering af Ældre Sagen. ▶▶ De vigtigste grunde til at være medlem er ønsket om at støtte den gode sag, og så vil man også gerne have adgang til medlemstilbud og lokale medlemsarrangementer. ▶▶ 85 % vil anbefale Ældre Sagen til andre. ▶▶ 86 % finder, at Ældre Sagen er en troværdig organisation. ▶▶ 27 % af Ældre Sagens medlemmer udfører frivilligt arbejde – så blandt vores medlemmer er der omkring 170.000, der arbejder frivilligt (hvoraf de godt 13.000 er frivillige i Ældre Sagens eget regi).

27

28

Synlighed og image Årsberetning 2012

10. Synlighed og image Mange venner på Facebook

brugeren nem adgang til de mange vidensområder, værktøjer, tilbud og nyheder, som findes på www.aeldresagen.dk. Det er en ledetråd igennem den daglige redaktion, at artiklerne på hjemmesiden hele tiden støtter op om Ældre Sagens værdier om nærvær, indsigt og handlekraft. Når du er på vores hjemmeside, skal du finde noget, som gør din hverdag bedre og lettere.

I december 2011 lancerede vi en Facebook-side, www. aeldresagen.dk/facebook, som har udviklet sig hurtigt og mangfoldigt. Vi rundede 4000 venner i løbet af 2012.

Det er især de lidt humoristiske og involverende nyheder, der fanger vores venner på Facebook. Eksempelvis lagde vi 27. november et billede ud af en kvinde i kørestol, hvis skygge på væggen ligner en ballerina. Under billedet stod: „Det betyder ingenting, hvordan andre ser dig. Det vigtige er, hvordan du ser dig selv,“ og billedet fik 21.273 likes, 437 kommentarer og blev delt 5.516 gange.

Flere generationer færdes på sociale medier som Facebook. Derfor skal Ældre Sagen også være der. Ifølge Ældre Sagens Facebook-redaktør er langt størstedelen af gruppens „venner“ meget aktive, de deler vores opslag, og skaffer flere venner. Facebook giver en god dialog og tæt kontakt mellem mennesker, og giver Ældre Sagen et godt indblik i, hvad der rører sig i befolkningen. Ældre Sagen har det mål at have 25.000 venner halvvejs inde i 2013.

Ældre Sagens gode omdømme I The Nielsen Companys årlige undersøgelse af de almennyttige foreningers image kom Ældre Sagen i 2012 i top tre over bedst vurderede organisationer, når man spørger danskere over 50 år. I 2011 lå vi på en 5. plads, mens vi i 2010 kun fik en 9. plads.

Livsstil i Fredericia I 2012 lancerede Messe C i Fredericia for første gang seniormessen Living+, med Ældre Sagen som samarbejdspartner.

Living+ er en livsstilsmesse for den aktive og voksende befolkningsgruppe på 50 år og derover. Her kunne man foruden Ældre Sagens egen store stand finde en bred vifte af tilbud inden for rejser, hjælpemidler, mode, håndværk, bøger, motion og meget andet. 200 af Ældre Sagens frivillige deltog med aktiviteter på messen, der blev besøgt af 5.712 danskere. Livsstilsmessen gentages i 2013.

Ny hjemmeside Den 29. februar 2012 gik Ældre Sagens nye hjemmeside i luften. Ud over et nyt grafisk udtryk er der lagt vægt på at strukturere indholdet i temaer og give

Artikler og indslag med Ældre Sagen 600

▪ 2011 ▪ 2012

500 400 300 200 100 0

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sept

okt

nov

dec

Synlighed og image Årsberetning 2012

Tryk på knæ

1

2

1. Sæt dig på en stol og lad armene hænge ned ved hver sin side. Det er vigtigt, at du vælger en stol, der ikke har hjul.

2. Løft venstre knæ og lad samtidig højre arm køre ind foran kroppen, så hånd og knæ rører hinanden, hvis det er muligt. Samtidig skal du presse Bevæg dig opad til stående stilling igen og gentag med modsatte ben. I alt 5 gange på hvert ben.

3. Sådan ser øvelsen ud forfra. Gentag øvelsen 10 gange til hver side.

3

29

30

Synlighed og image Årsberetning 2012

Folkemødet på Bornholm Ældre Sagen var for første gang med på Folkemødet på Bornholm. Vi havde en stand, som frivillige fra Bornholm stod for, og Ældre Sagens adm. direktør Bjarne Hastrup debatterede bl.a. velfærdsteknologi. Vi fik skabt kontakter, aftaler, netværk og relationer, som har betydning for det fremtidige arbejde. Vores tilstedeværelse blev noteret, ikke bare i pressen, men også i den relevante del af deltagerkredsen, som er politikere, interesseorganisationer og enkelte virksomheder. Ældre Sagen deltager med en endnu større stand i 2013.

682.000 læsere Ældre Sagens blade, som består af magasinet Ældre Sagen NU, nyhedsavisen Ældre Sagen NYT, tilbudsbladet Ældre Sagen TILBUD og arrangementskalenderen Ældre Sagen DET SKER, læses af stadig flere.

682.000 læsere følger med, når Ældre Sagen sender bladene ud.

Lokale finder gode historier For at være synlige på det lokale niveau etablerede vi sidste år et netværk af frivillige, som sørger for kontakt til lokale medier og finder gode historier, der gavner Ældre Sagen, lokalt og på landsplan. Der er nu 87 PR-frivil-

lige (PR = Public Relations) i netværket, som har fokus på lokal pressedækning.

I foråret afholdt Ældre Sagen tre netværksmøder for PR-netværket, og i efteråret blev PR-frivillige trænet i at tale med medier. En del af de PR-frivillige har i deres tidligere arbejdsliv erfaring med kommunikation eller reklame.

Værd at vide Værd at vide er Ældre Sagens opslagsbog, hvor man kan finde svar på spørgsmål om arbejdsmarkedet, om arv og testamente, boliglovgivning, gæld, hjemmehjælp, sociale pensioner, investeringer op opsparinger, hjemmehjælp, værgemål, fuldmagt og meget mere.

Bogen udkommer i en ny og revideret udgave hvert år i februar. Indholdet bliver løbende opdateret online på www.aeldresagen.dk/værdatvide.

Vi er med i medierne Når man spørger danskerne, så er Ældre Sagen en organisation, der ofte markerer sig i medierne. Hver fjerde mener, at Ældre Sagen er meget synlig i medierne. Dermed klarer Ældre Sagen sig bedre end gennemsnittet af almennyttige foreninger i The Nielsen Companys undersøgelse.

Ældre Sagen trækker Køge i Højesteret Køge-sagen var med til at fordoble vores mediestatistik i oktober måned:

Pressedækning, Køge-sagen: I oktober faldt der dom i sagen mellem Ældre Sagen og Køge Kommune – en sag, vi tabte og sidenhen har anket.

Vi opnåede en bred eksponering i medierne i forbindelse med sagen: Artikler/indslag i alt: Landsdækkende dagblade: Regionale dagblade: Lokale ugeaviser: Fagblade: Nyhedsbureauer: Webartikler: Radio/TV:

195 14 artikler 44 artikler 7 artikler 1 artikel 20 artikler 94 artikler 15 indslag

Også på Facebook var Ældre Sagens venner aktive i forbindelse med Køge-sagen: ▶▶ 24.10.2012: Trist! Østre Landsret har netop givet kommunen lov til at fratage ældre mennesker deres hjemmehjælp på grund af kommunens økonomi. Ældre Sagen overvejer at anke dommen. Er det rimeligt? Hvad synes du?

Ovenstående blev delt 18 gange, fik 64 likes og 97 kommentarer – langt de fleste kommentarer opfordrede Ældre Sagen til at anke. ▶▶ 29.10.2012: Så er det officielt: Ældre Sagen anker Køge-dommen! Det har Ældre Sagens bestyrelse netop besluttet. Klik på „synes godt om“, hvis du er glad for, at sagen nu skal prøves ved Højesteret.

Den opdatering blev delt 12 gange, fik 325 likes og 16 kommentarer.

Ansvar Årsberetning 2012

11. Ansvar Samfundsansvar Ældre Sagen er en almennyttig forening, og mange af vo­res aktiviteter gavner også dem, der ikke er medlem hos os: ▶▶ Vores arbejde i forhold til Folketing og kommuner gavner hele ældrebefolkningen. ▶▶ Vores frivillige sociale indsats er tilsvarende på ingen måde begrænset til egne medlemmer. ▶▶ Den viden, vi stiller til rådighed på vores hjemmeside, er tilgængelig for alle. Vi ønsker, at flest muligt får gavn og glæde af den. ▶▶ Ligeledes er vores telefoniske rådgivning åben for alle, også for yngre pårørende.

Når vi peger på samfundsmæssige problemer og løsninger, søger vi at gøre dem rimelige og balancerede. Vores medlemmer har børn, børnebørn og måske oldebørn, hvis fremtidsmuligheder ligger dem på sinde: Danmark skal være et godt land at blive ældre i – også for vores børn og børnebørn.

Vi bestræber os på at nuancere forslag, så de først og fremmest tilgodeser dem med størst behov. Vi søger at komme med konkrete og konstruktive løsningsforslag og ikke kun at kritisere. Vi ønsker at drøfte og lytte for at finde bedre løsninger.

Produkter med ansvar Ældre Sagen samarbejder med udvalgte partnere og leverandører i erhvervslivet. Derved får medlemmerne adgang til produkter, ydelser og oplevelser. Disse tilbud skal være prismæssigt attraktive, men vi lægger også meget vægt på, at de er enkle at bruge og forstå, er af forsvarlig kvalitet og bakkes op af god service.

Vi har ingen eksklusivaftaler med partnere, og får ingen midler via samarbejdet med partnere i erhvervslivet; tilbud og fordele tilgår alene og fuldt ud medlemmerne.

Vi tilstræber bredde i tilbuddene, så alle kan være med uanset pengepung eller helbred. Når det gælder eksempelvis mobiltelefoner er der produkter fra det meget enkle apparat til de mere avancerede.

Vi har også den klare ambition, at vi med over 600.000 medlemmer i ryggen kan påvirke erhvervslivet til at tænke i de behov, der er i vores målgruppe – fx når det gælde teknologi eller høreapparater.

Hvervning med ansvar Når vi hverver nye medlemmer, lægger vi vægt på, at det koster så lidt som muligt. De seneste år er det hvert år

lykkedes os at nedbringe hverveomkostningerne pr. nyt medlem.

Vi ønsker naturligvis ikke, at nogen skal få en dårlig oplevelse. Men med hverveaktiviteter til over en halv million danskere, vil der være nogle, der føler sig unødigt forstyrret, eller at det ikke er relevant for dem. Ikke mindst når det gælder telefonsalg, er vi meget opmærksomme på at holde en god balance. Ud af 50.000 årlige opkald er der omkring 50 klager fra personer, som ikke ønsker opkald, som fortryder indmeldelse eller føler sig prakket noget på. Vi behandler hver eneste klage seriøst ved at evaluere kvalitet og service og følge op, hvor det er nødvendigt.

Etik i vores frivillige arbejde Vi ønsker klare retningslinjer, når nogen udfører frivilligt arbejde i vores regi og i Ældre Sagens navn – for alle parters skyld. Derfor skal vores frivillige på det sociale område underskrive en aftale, hvoraf det bl.a. fremgår, at man som social frivillig: ▶▶ Forholder sig neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. ▶▶ Udfører sit arbejde ulønnet. ▶▶ Har tavshedspligt og ikke må videregive personlige oplysninger uden samtykke. ▶▶ Ikke modtager penge, arv eller gaver fra brugeren. ▶▶ Ikke håndterer brugerens penge og medicin. ▶▶ Ikke påtager sig professionelle pleje- eller træningsopgaver. ▶▶ Ikke har nøgle til brugerens bolig. ▶▶ Ikke påtager sig andres lønnede arbejde. ▶▶ Modtager Ældre Sagens Id-kort med billedlegitimation. ▶▶ Er omfattet af Ældre Sagens forsikring for frivillige. ▶▶ Altid er ledet af frivillige.

Etik i vores rådgivning Vores rådgivning lægger stor vægt på høj faglig kvalitet og troværdighed. Rådgiverne arbejder ud fra følgende principper: ▶▶ Vi tager udgangspunkt i det menneske, som ringer ind – giver plads og lytter, støtter og er imødekommende. ▶▶ Vi yder helhedsorienteret rådgivning og prøver at opfange aspekter i problemstillingen, som spørgeren ikke selv er opmærksom på.

31

32

Ansvar Årsberetning 2012

Strømper 1. Stil dig med begge fødder på jorden og kroppen rank.

2. Løft lige så stille højre fod op samtidig med, at du bøjer dig forover.Før hænderne længere ned mod foden og løft evt. knæet højere op mod kroppen.

3. Lad som om, du tager strømpe på.

4. Bevæg dig opad til stående stilling igen og gentag med modsatte ben. I alt fem gange på hvert ben.

▶▶ Vi vælger ikke side, når problemstillingen vedrører konflikter i en familie. ▶▶ Vi tager afstand fra rådgivning om at omgå loven, herunder socialt bedrageri. ▶▶ Vi er kritiske over for firmaer, der har opført sig kritisabelt over for spørgeren, uanset om de har et samarbejde med Ældre Sagen eller ej. ▶▶ Vi sætter det enkelte menneskes værdighed højere end mediernes interesse i at „få en case“. ▶▶ Vi sikrer løbende faglig udvikling i Rådgivningen samt deler viden. ▶▶ Vi diskuterer løbende og evaluerer etikken i vores rådgivning.

budgettering baseret på en gennemarbejdet strategi samt en tæt budgetopfølgning. Herigennem sikres, at vi i den daglige drift har fokus på at udnytte vores ressourcer, således at vi lever op til forvaltningsrevisionens krav om at være sparsommelig, produktiv og effektiv, som foreningen er pålagt i forbindelse med modtagelse af offentlige midler.

Vi forvalter vores ressourcer ansvarligt

▶▶ Vi udleverer Årsrapporten (inkl. årsregnskabet med noter) til alle, der ønsker det. ▶▶ Vores uafhængige revisor fører stikprøvevis kontrol med, at disse retningslinjer overholdes. ▶▶ Vi er bevidste om, at det fra medlemmernes og givernes side forventes, at vi ikke unødvendigt bruger midler på lokaler, administration, repræsentation mv. ▶▶ Midlerne kan ikke anvendes til formål, der på nogen måde tilgodeser direktionens, landsbestyrelsens, frivilliges eller medarbejderes personlige økonomiske interesser. ▶▶ I lokalbestyrelser må samme person ikke have hverv som både formand og kasserer – og heller ikke ægtefæller/samlevende må dele disse to poster. ▶▶ Frivillige, herunder landsbestyrelsen, modtager ingen form for økonomisk kompensation for deres frivillige arbejde. ▶▶ Rejser skal foregå så økonomisk forsvarligt som muligt.

Vi arbejder vedvarende på at anvende foreningens midler ansvarligt, så vi opnår de bedst mulige resultater.

Derfor har vi igennem flere år styrket ledelsen af sekretariatet gennem: ▶▶ Udarbejdelse af årsplaner for sekretariatets afdelinger med klare mål for de enkelte områder og afstemning på tværs af afdelinger mht. leverancer og ressourcer. ▶▶ Målstyring og projektstyring med succeskriterier og kvartalsvis opfølgning på resultater. ▶▶ Årlig strategisk afrapportering over for omverdenen. ▶▶ Budgetopfølgning fra dag til dag. ▶▶ Fokus på god personaleledelse. ▶▶ Bedre it-styring og fokus på datasikkerhed. Ældre Sagen har opbygget et forvaltningssystem, der bygger på vedtagne etiske retningslinjer, en forsigtig

Etiske retningslinjer vedr. økonomi Landsbestyrelsen har vedtaget en række „Etiske retningslinjer vedrørende økonomiske dispositioner i Ældre Sagen“. Det væsentligste indhold i disse retningslinjer er:

Ansvar Årsberetning 2012

1

2

3

4

33

34

Økonomi Årsberetning 2012

12. Økonomi Landsforeningens økonomi i 2012 Det er medlemmerne, der er kernen i vores økonomi. På vores indtægtsside udgør medlemskontingenter knap 80 % af indtægterne. I flere år har satsen for medlemskab – trods pris- og omkostningsstigninger i samfundet - været fastholdt til satsen 230 kr. om året for en enkeltperson og 380 kr. for familiemedlemskab. Fremgangen i kontingentindtægter – der har kunnet dække Ældre Sagens stigende omkostninger - skyldes derfor alene, at medlemstallet har været voksende.

Landsforeningens indtægter, fordeling 2012

Lotterier bidrager til at finansiere vores arbejde Vi har fire gange årligt et medlemslotteri. Formålet er at finansiere vores social-humanitære arbejde og samtidig give medlemmerne mulighed for at spille i en god sags tjeneste. I et typisk lotteri spiller godt en snes tusinde medlemmer for i alt cirka 4 mio. kr. I 2012 genererede vores lotterier et overskud på 7 mio. kr.

Udover kontingentet er også lotterier og arv indtægtskilder, der stammer fra medlemmerne.

De resterende indtægter – bidrag, tilskud og øvrige indtægter – udgør dermed kun en ottendedel af de samlede indtægter.

Øvrige indtægter 4 % Bidrag og tilskud mv. 9 % Arv 3 % Lotterier 4 %

Vi bruger midlerne på tre områder, der er omtrent lige store: ▶▶ Vores lokale aktiviteter, dvs. frivilliges social-humanitære indsats, uddannelse af og støtte til frivillige mv. ▶▶ Landsdækkende aktiviteter, herunder rådgivning om juridiske og sociale spørgsmål, udarbejdelse af analyser om hjemmehjælp og arbejdsmarked mv., dialog med Folketinget, pressearbejde mv.

Medlems­ kontingenter og -gaver 80 %

5 års oversigt Hovedtal i mio. kr.

2008

2009

2010

2011

2012

Samlede indtægter

135,2

145,1

151,6

154,3

157.6

Lokalt og regionalt relaterede udgifter

38,8

39,0

41,1

44,4

46,8

Landsrelaterede udgifter

46,8

44,9

44,2

47,7

49,3

Medlemsrelaterede udgifter i alt

44,7

46,6

46,8

47,9

49,1

Der er anvendt på:

Udgifter i alt

130,3

130,5

132,1

140,0

145,2

Øvrige poster

0,5

9,4

14,8

10,8

8,4

Årets resultat

4,4

5,2

4,7

3,5

4,0

139,9

153,8

162,9

165,5

166,4

40,9

41,6

43,8

43,5

45,0

97

96

100

105

112

3

3

3

4

3

531.000

550.000

570.000

596.000

632.340

Aktiver Egenkapital i alt Antal ansatte i sekretariatet Antal ansatte i flex/skånejob mv. lokalt Medlemstal ved årets udgang

Økonomi Årsberetning 2012

35

Lokalafdelingernes økonomi 2008 – 2012 i 1000 kr.

2008

2009

2010

2011

2012

Indtægter Arrangementsindtægter

32.491

32.546

35.284

34.447

28.633

Offentlige tilskud

8.210

9.402

9.959

10.157

10.851

Diverse indtægter

4.433

4.472

5.137

4.857

6.219

Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet

1.901

2.520

1.990

2.315

2.310

545

292

160

173

181

47.580

49.232

52.530

51.949

48.194

13.822

14.381

15.044

15.473

15.896

240

312

966

1.814

Renteindtægter Indtægter ekskl. udbetalinger fra landsforeningen Udbetalinger fra landsforeningen Andel af kontingentindtægt Øvrige tilskud fra sekretariatet Udbetalt fra landsforeningen i alt

13.822

14.621

15.356

16.439

17.710

Indtægter i alt

61.402

63.853

67.886

68.388

65.904

Arrangementsudgifter

38.935

40.154

43.511

42.834

37.250

Transport, husleje, honorarer m.v.

21.259

22.456

22.901

24.734

27.240

Udgifter lokalt i alt

60.194

62.610

66.412

67.568

64.490

145

390

117

286

273

60.049

62.220

66.295

67.282

64.217

1.353

1.633

1.591

1.106

1.687

Udgifter

Heraf dækket af arvemidler Udgifter i alt Årets resultat lokalt

▶▶ Servicering og hvervning mv. af medlemmer, herunder produktion og forsendelse af bladpakken.

Samlet blev det faktiske overskud 11 mio. kr. Hovedårsagerne til, at overskuddet blev større end forventet, er en medlemstilgang netto på 36.000 medlemmer mod forventet 24.000, arveindtægter samt resultat lokalt på knap 2 mio. kr.

Vi ønsker ikke at spare op til mere end den nødvendige egenkapital. De midler, vi får ind, skal langt hellere virke aktivt for sagens formål. Derfor har vi besluttet at hensætte midler til konkrete og 2013-specifikke aktiviteter, således at resultatet i 2012 efter hensættelser blev et overskud på 4 mio. kr.

Lokalafdelinger omsætter 48 millioner I vores lokalafdelinger landet over var der i 2012 en bruttoomsætning på 48 mio. kr. Heraf er cirka en fjerdedel lokalafdelingens andel af landsforeningens medlemskontingenter. Dette beløb beregnes hovedsagelig ud fra, hvor mange medlemmer man har i lokalafdelingen.

Halvdelen af de lokale indtægter stammer fra medlemmers betaling for forskellige arrangementer (kurser, undervisning, foredrag, mv.), hvor deltagerbetaling skal dække omkostningerne i forbindelse med aktiviteten.

Cirka en sjettedel af de lokale indtægter er offentlige tilskud, som lokalafdelingen modtager som støtte til

Lokalafdelingernes indtægter, fordeling 2012 Øvrige tilskud fra landsforeningen 3 %

Arrangements­ indtægter 43 %

Offentlige tilskud 16 %

Lokale tilskud 4 %

Andel af kontingentindtægt 24 %

Rente­indtægter 0 % Diverse indtægter 10 %

sit social-humanitære arbejde (besøgsvenner, på plejehjem mv.) samt anerkendelse af den forebyggende indsats, der ligger i medlemsarrangementerne.

Bemærk, at principperne for deltagerbetaling til rejser blev ændret fra og med 2011, så betaling kun kan ske direkte til rejsearrangøren. Derfor afspejler det lavere niveau for arrangementsindtægter i 2011 og 2012 ikke faldende aktivitetsniveau, men de ændrede betalingsregler.

36

Økonomi Årsberetning 2012

Venepumpe 1. Saml dine hænder, så fingerspidserne rører ved hinanden.

Pres fingerspidserne mod hinanden så du mærker det strækker godt i håndflader og fingre.

Hold strækket i cirka fem sekunder.

2. Slip strækket og tag hænderne lidt væk fra hinanden.

3. Knyt dine hænder og hold dem sådan i cirka fem sekunder.

Gentag øvelsen 10 gange.

1

2

3

Ledelsespåtegning Årsberetning 2012

Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2012 for Ældre Sagen. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for 2012.

Vi anser endvidere årsberetningen for at indeholde en retvisende redegørelse for foreningens aktiviteter, mål og resultater herunder af de retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af foreningen. Årsregnskabet godkendes.

København, den 12. marts 2013 Direktion:

Bjarne Hastrup adm. direktør

Landsbestyrelse:

Søren Rand landsformand

Ebbe Johansen næstformand

Lillian Andersen

Jytte Funch

Tove Jørvang

Niels Erik Tulstrup

Bent Johansen

Bent Guul

Johannes Hvidegaard

37

38

Den uafhængige revisors erklæringer Årsberetning 2012

Den uafhængige revisors erklæringer Til delegeretforsamlingen i Ældre Sagen Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Ældre Sagen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Endvidere har vi revideret „ikke-finansielle resultater i 2012“, der indgår i det strategiske barometer anført i kapital 1. Årsregnskabet aflægges efter årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaberne for modtagere af tilskud fra Socialministeriets puljer efter lov om visse spil, lotterier og væddemål“.

Revisors ansvar Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jf. „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaberne for modtagere af tilskud fra Socialministeriets puljer efter lov om visse spil, lotterier og væddemål“. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for

væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaberne for modtagere af tilskud fra Socialministeriets puljer efter lov om visse spil, lotterier og væddemål“.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold.

Det er ligeledes vor opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaberne for modtagere af tilskud fra Socialministeriets puljer efter lov om visse spil, lotterier og væddemål“.

Den uafhængige revisors erklæringer Årsberetning 2012

Andre erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Erklæring om ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten Efter aftale med ledelsen har vi i tilslutning til revisionen af Ældre Sagens årsrapport 2012 specifikt gennemgået de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer anført på side 4.

Ledelsen har ansvaret for disse oplysninger. Vort ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion om oplysningerne.

Det udførte arbejde Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Standarden kræver, at vi tilrettelægger og udfører vort arbejde med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer ikke indeholder væsentlig fejlinformation og er i overensstemmelse med den på side 41 beskrevne rapporteringspraksis.

Vort arbejde har omfattet en vurdering af den anvendte rapporteringspraksis, en analyse af sammenhængene til foreningens reviderede årsregnskab for 2012 og stikprøvevis sammenholdelse til underliggende dokumentation.

Det er vor opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Konklusion Det er vor opfattelse, at de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer er udarbejdet i overensstemmelse med den beskrevne regnskabspraksis.

Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Hellerup, den 12. marts 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Erik Stener Jørgensen statsautoriseret revisor

Mikkel Sthyr statsautoriseret revisor

39

40

Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis Årsberetning 2012

Anvendt regnskabsog rapporteringspraksis Årsregnskabet Regnskabet for Ældre Sagen er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold og efter samme regnskabspraksis som sidste år.

føres efter forfaldsprincippet. Realiserede og urealiserede kursgevinster og –tab på obligationer føres i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelse

Balance

Medlems- og komitéindtægter medtages i regnskabet ved indbetaling, da opkrævningsperioden for medlemskontingentet følger kalenderåret. Indbetalinger modtaget sidst på året, som vedrører det følgende år, medtages under periodeafgrænsningsposter.

Anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket akkumulerede afskrivninger.

Tilskud til konkrete projekter indtægtsføres i takt med projektets gennemførelse.

Arv og gaver indtægtsføres ved indbetaling til Ældre Sagen. Arvet løsøre indtægtsføres med den af skifteretten opgivne værdi. Arv øremærket til lokale formål hensættes under reserver i lokalbestyrelserne. Bidrag mv. indtægtsføres ved indbetaling af gaver.

Salgsindtægter indtægtsføres ved fakturering.

Omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, lønomkostninger til personale mv.

Fællesomkostninger er fordelt baseret på lønsum til medarbejdere i de enkelte funktioner.

Afskrivninger ▶▶ Ejendommen afskrives med 1 pct. året, efter at der er reguleret for grundens værdi og selve ejendommens scrapværdi. Tekniske installationer afskrives lineært over 10 år. ▶▶ Driftsmidler afskrives lineært over 4 år. Større it-anskaffelser afskrives med 45 pct. anskaffelsesåret, og resten afskrives lineært over 3 år. Biler afskrives over 5 år. I det omfang, det i øvrigt findes hensigtsmæssigt, afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret.

Finansielle poster: Renter af bankindestående og obligationer periodiseres til regnskabsåret, mens båndlagte midler relateret til de enkelte lokalbestyrelser indtægts-

Obligationer optages til den laveste værdi af den børsnoterede kurs på balancedagen eller kurs pari – dog optages udtrukne obligationer til kurs pari.

Tilgodehavender måles til amortiserset kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår, og måles til kostpris.

Hensættelser: Til aktiviteter, der er besluttet igangsat, hensættes de forventede omkostninger.

Finansielle forpligtelser omfatter gæld til leverandører mv., opgjort til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Anden gæld, Rente-swap indgået til fastlåsning af fremtidige rentebetalinger indregnes til dagsværdi i balancen i posten anden gæld. Værdiregulering indregnes på egenkapitalen indtil de sikrede rentebetalinger realiseres. På dette tidspunkt indregnes værdiændringer sammen med de sikrede renter.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.

Pengestrømsanalyse Pengestrømsanalysen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt foreningens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis Årsberetning 2012

Pengestrømme vedrørende driften opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital.

Pengestrømme vedrørende investeringer omfatter betalinger i forbindelse med anlægsaktiverne.

Pengestrømme vedrørende finansieringen omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld mv.

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer i lokalbestyrelser med fradrag af kortfristet bankgæld.

Ikke-finansielle oplysninger Dette afsnit beskriver rapporteringspraksis for de ikkefinansielle oplysninger, som er medtaget i det strategiske barometer, som indgår i ledelsens beretning i kapitel 1.

Indholdet i det strategiske barometer er bestemt af Ældre Sagens ledelse ud fra en vurdering af, hvilke konkrete målepunkter som er velegnede til at sige noget om organisationens evne til at opfylde sit formål. Ældre Sagen er lydhør over for medlemmer såvel som andre interessenter og har løbende strukturerede og uformelle processer i gang, som sikrer, at organisationen fokuserer på det, der opfylder formålet og er væsentligt for medlemmerne.

Data i strategisk barometer indgår i den løbende strategiske opfølgning, som ledelsen foretager regelmæssigt, og fremkommer således: Antal registrerede frivillige: Flertallet af frivillige er selv medlem af Ældre Sagen. For sådanne frivillige, der indrapporteres fra lokalbestyrelserne, gælder, at de bliver registreret i vores medlemskartotek som ydende en frivillig indsats. Der sker løbende en opdatering af, hvilke medlemmer som også er frivillige. Frivillige, der ikke er medlemmer, registreres særskilt, men i øvrigt på samme måde.

Antal rådgivninger: Rådgivningen varetages fra sekretariatet. Antallet af rådgivninger opgøres på basis af en løbende registrering foretaget af medarbejderne i rådgivningen.

Medieomtaler: Optælling af medieomtaler sker ved, at Infomedia dagligt foretager skanninger af stort set alle danske medier og herefter foretager en udvælgelse med fokus på, at Ældre Sagen omtales i forbindelse med emner som sundheds-, pensions- og arbejdsmarkedspolitik. På basis af dette sker der månedligt i Ældre Sagens Kommunikationsafdeling en gennemgang af Infomedias database med henblik på yderligere at sikre, at omtaler, der ikke lever op til dette, frasorteres.

Antal besøgende på hjemmesiden: Opgøres ud fra sædvanlige metoder, idet der tages udgangspunkt i en månedsvis statistik.

Imagerang blandt almennyttige foreninger, i 50+ befolkning: Kilde er Nielsens årlige imageundersøgelse blandt almennyttige foreninger i Danmark.

Antal medlemmer: Opgøres ud fra medlemskartotek over betalende aktive medlemmer.

Gentegningsprocent: Opgøres som den andel af medlemskaberne, der efter at have modtaget kontingentopkrævning, og inden for ½ år, har betalt kontingentet og dermed bekræftet medlemskabet. Det angivne tal er gennemsnittet af gentegningsprocenten ved de to halvårlige opkrævninger.

Medlemsandel i befolkningen 50-64 år samt i 50+: Opgøres ved at sammenholde det estimerede antal medlemmer i aldersgruppen med den samlede danske befolkning i samme aldersgruppe, ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose, idet der tages udgangspunkt i alderen ved årsskiftet. Antal medlemmer i aldersgruppen estimeres som det antal medlemmer, hvis alder er kendt til at være i dette interval, tillagt en forholdsmæssig del af de medlemmer, hvis fødselsår er ukendt.

Antal læsere af magasinet Ældre Sagen NU: Opgøres af den uafhængige organisation Indeks Danmarks læserundersøgelser efter sædvanlige principper for læserundersøgelser. Tallet er et simpelt gennemsnit af læsertallet for to halvår.

41

42

Resultatopgørelse Årsberetning 2012

Resultatopgørelse Beløb i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2012

Regnskab 2011

Medlemskontingent og gaver

1

125.847

118.368

Lotterier

2

7.031

6.576

4.765

8.486

14.248

17.138

5.755

3.745

157.646

154.313

16.023

15.333

Arv Bidrag og tilskud mv.

3

Øvrige indtægter Indtægter i alt Lokalt

4

Frivillige

5

Lokalt relaterede udgifter i alt

30.763

29.096

46.786

44.429

Kommunikation

6

16.857

15.986

Rådgivning

7

13.507

14.062

Samfundsanalyse

8

18.958

17.669

Landsrelaterede udgifter i alt

49.322

47.717

Udgifter vedr. Ældre Sagens aktivitetsområder i alt

96.108

92.146

Brutto resultat

61.538

62.167

Medlemsadministration og medlemspleje

9

8.736

8.806

Medlemskaber og Marked

10

26.353

25.876

Medlemsblad

11

14.057

13.199

49.146

47.881

12.392

14.286

-1.438

-1.177

10.954

13.109

Medlemsrelaterede udgifter i alt Resultat før finansielle poster og projekthensættelser Finansielle poster, netto

12

Resultat før hensættelser Hensat arv til lokale formål

4

Resultat før projekthensættelser Hensat til konkrete projekter

15

439

178

10.515

12.931

6.510

9.385

Projekthensættelser i alt

6.510

9.385

Årets resultat

4.005

3.546

1.687

1.106

Årets resultat disponeres således: Overført til reserver i lokalbestyrelser Overført til egenkapitalen I alt

4 17

2.318

2.440

4.005

3.546

Balance Årsberetning 2012

Balance Beløb i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2012

Regnskab 2011

14

76.334

75.118

0

0

30.448

30.448

48

48

106.830

105.614

184

106

Tilgodehavender

3.489

6.522

Periodeafgrænsningsposter

1.866

1.886

Aktiver Ejendommen Nørregade 49 Driftsmidler Obligationer Depositum Anlægsaktiver i alt Salgsartikler

Diverse lokale aktiver Likvider Likvide beholdninger og obligationer lokalt

16

Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

1.833

1.789

20.085

19.685

32.141

29.943

59.598

59.931

166.428

165.545

44.985

43.506

26.169

24.482

Passiver Egenkapital

17

Lokale reserver Arv lokale formål

4.111

3.945

4

30.280

28.427

Hensættelser til konkrete projekter

15

10.389

14.378

Lån ejendommen

18

43.066

43.066

Leverandører af varer og tjenesteydelser

8.139

7.621

Periodeafgrænsningsposter

7.552

6.147

Reserver lokalt

Diverse lokale passiver

3.694

3.305

Anden gæld

18.323

19.095

Kortfristet gæld i alt

37.708

36.168

166.428

165.545

Passiver i alt Eventualforpligtigelser mv.

19

Samlede lønudgifter

13

43

44

Pengestrømsanalyse Årsberetning 2012

Pengestrøms­analyse Beløb i 1.000 kr.

Årets resultat Afskrivninger Forskydning i hensættelser Forskydning i hensættelser til lokale formål mv.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

4.005

3.546

3.787

3.991

-3.989

-4.195

166

-135

3.009

2.642

Forskydning i leverandørgæld mv.

701

3.452

Forskydning i salgsartikler

-78

-105

7.601

9.196

Forskydning i tilgodehavender

Driftens likviditetsvirkning Ombygning af ejendom

-3.301

0

Køb af driftsmidler

-1.702

-2.038

Investeringer

-5.003

-2.038

Salg/køb af obligationer

0

-233

Likviditet fra finansiering

0

-233

2.598

6.925

Likvide midler pr. 1. januar

49.628

42.703

Likvide midler pr. 31. december

52.226

49.628

Likvider

20.085

19.685

Likvide beholdninger og obligationer lokalt

32.141

29.943

52.226

49.628

Årets nettolikviditetsforskydning

der fordeler sig således:

Noter Årsberetning 2012

Noter Note 1. Medlemskontingent og gaver Beløb i 1.000 kr.

Medlemskontingent Medlemsgaver

Regnskab 2012

Regnskab 2011

124.654

117.288

1.193

1.080

Medlemskontingent og gaver i alt

125.847

118.368

Medlemmer ultimo året

632.340

596.000

Medlemskontingentet er uændret i forhold til året før. Stigningen i medlemskontingenter skyldes alene det stigende medlemstal.

Note 2. Lotterier Beløb i 1.000 kr.

Indtægter Lønninger mv.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

15.371

14.723

8

9

Udgifter inkl. gevinster

8.332

8.138

Lotterier i alt

7.031

6.576

Note 3. Bidrag og tilskud mv.

Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2012 Bidrag fra samarbejdspartnere mv.

Regnskab 2011

998

3.948

Tips/lotto puljemidler

13.250

13.190

Bidrag og tilskud mv. i alt

14.248

17.138

Satspuljemidler og projekttilskud er medtaget under de enkelte funktioner, der har afholdt udgifterne til projekterne.

Fra Tips og lottopuljen til landsdækkende formål har Ældre Sagen i 2012 modtaget 13.250 t.kr. Midlerne er øremærket til at „varetage de ældres interesser og gøre en social indsats for ældre“. Ældre Sagen har forbrugt midlerne til delvis dækning af vore aktiviteter indenfor Frivillige, Samfundsanalyse samt Rådgivning. De samlede udgifter på de 3 områder udgør netto 63.228 t.kr.

45

46

Noter Årsberetning 2012

Noter

fortsat

Note 4. Lokalt Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

Arrangementsindtægter

28.633

34.447

Offentlige tilskud

10.851

10.157

Diverse indtægter

6.219

4.857

Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet

2.310

2.315

Indtægter

Renteindtægter Indtægter ekskl. udbetalinger fra Landsforeningen

181

173

48.194

51.949

15.896

15.473

Udbetaling fra Landsforeningen Andel af kontingentindtægt Øvrige tilskud fra landsforeningen

1.814

966

Udbetalt fra Landsforeningen i alt

17.710

16.439

Indtægter lokalt i alt

65.904

68.388

Arrangementsudgifter

37.250

42.834

Transport, husleje, honorarer mv.

27.240

24.734

Udgifter lokalt i alt

64.490

67.568

273

286

64.217

67.282

1.687

1.106

17.710

16.439

1.687

1.106

16.023

15.333

Udgifter

Heraf dækket af hensættelser og arvemidler Udgifter i alt Årsresultat lokalt Indgår i resultatopgørelsen på følgende måde: Udbetalt fra Landsforeningen Årsresultat lokalt Lokalt i alt

Indgår i resultatopgørelsen som udbetalt fra Landsforeningen 17.710 t.kr. fratrukket årsresultat lokalt 1.687 t.kr.

I 2011 var det kun udbetalte kontingentandele der indgik i udbetalt fra landsforeningen. Tallet er ændret fordi det bedre afspejler praksis. Sammenligningstal for 2011 er rettet tilsvarende.

Beløb i 1.000 kr.

Reserver lokalt Saldo pr. 1. januar

Lokale reserver

Arv lokale formål

Reserver i alt

24.482

3.945

28.427

Hensatte arvemidler

0

439

439

Anvendte arvemidler

0

-273

-273

Resultat lokalt I alt til fremtidig disponering lokalt

1.687

0

1.687

26.169

4.111

30.280

Arvemidler til lokale formål er midler, der i henhold til testamenter o.l. skal anvendes lokalt.

Antallet af lokalbestyrelser/distrikter er 217/10.

Noter Årsberetning 2012

Noter

fortsat

Note 5. Frivillige Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

Projekttilskud

1.601

1.085

Distributionstilskud

3.613

3.639

552

150

Lønninger mv.

16.485

16.233

Kursusaktiviteter, DET SKER mv.

19.073

16.727

Projekttilskud partnere Udgifter

Afskrivninger

971

1.010

Udgifter i alt

36.529

33.970

Frivillige i alt

30.763

29.096

Note 6. Kommunikation Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

547

135

Lønninger mv.

9.335

8.917

Hjemmeside, presse mv.

Projekttilskud Udgifter

7.492

6.604

Afskrivninger

577

600

Udgifter i alt

17.404

16.121

Kommunikation i alt

16.857

15.986

Note 7. Rådgivning Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

Lønninger mv.

8.516

8.999

Værd at Vide og andre projekter

4.449

4.458

Udgifter

Afskrivninger

542

605

Udgifter i alt

13.507

14.062

Rådgivning i alt

13.507

14.062

47

48

Noter Årsberetning 2012

Noter

fortsat

Note 8. Samfundsanalyse Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

11.657

11.294

6.621

5.616

Udgifter Lønninger mv. Øvrige udgifter Afskrivninger

680

759

Udgifter i alt

18.958

17.669

Samfundsanalyse i alt

18.958

17.669

Note 9. Medlemsadministration og medlemspleje Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

Lønninger mv.

5.512

5.588

Øvrige udgifter

2.887

2.842

Udgifter

Afskrivninger

337

376

Udgifter i alt

8.736

8.806

Medlemsadministration og medlemspleje i alt

8.736

8.806

Note 10. Medlemsskaber og Marked Beløb i 1.000 kr.

Annonceindtægter

Regnskab 2012

Regnskab 2011

6.288

5.633

7.789

7.062

Udgifter Lønninger mv.

Hvervning, medlemstilbud, PBS gebyr mv.

24.427

23.972

Afskrivninger

425

475

Udgifter i alt

32.641

31.509

Medlemsskaber og Marked i alt

26.353

25.876

Noter Årsberetning 2012

Noter

fortsat

Note 11. Medlemsblad Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

10.606

11.310

4.828

4.741

2.453

2.469

Trykning

12.755

12.504

Porto

Annonceindtægter Distributionstilskud Udgifter Lønninger mv.

14.134

14.111

Afskrivninger

149

166

Udgifter i alt

29.491

29.250

Medlemsblad i alt

14.057

13.199

Ældre Sagen NU og Nyt udkommer 6 gange om året, i alt 12 blade. Opgjort på basis af medlemstallet ultimo året udgjorde omkostningen til udgivelse pr. blad pr. medlem 1,85 kr. Dette er uændret i forhold til 2011.

Note 12. Finansielle poster, netto

Beløb i 1.000 kr.

Finansielle indtægter Finansielle udgifter Kursregulering obligationer Finansielle poster, netto i alt

Regnskab 2012

Regnskab 2011

965

1.182

2.410

2.371

7

12

-1.438

-1.177

Note 13. Samlede lønudgifter Beløb i 1.000 kr.

Lønudgifter er i regnskabet fordelt på de enkelte aktiviteter og specificeres på følgende måde: Lønninger inkl. pensionsbidrag Sociale bidrag Samlede lønudgifter i alt Medarbejderstaben fordeler sig således: Fastansatte

Regnskab 2012

Regnskab 2011

60.292

59.052

503

600

60.795

59.652

Antal

Antal

101

98

Projektansatte

2

1

Timelønnede/vikarer

8

6

Elever

1

0

112

105

3

4

115

109

Ansatte i sekretariatet Flexjob/skånejob mv. lokalt I alt

Antal medarbejdere er beregnet som årsværk, da flere af medarbejderne ikke betaler ATP. Stigningen i medarbejder­ tallet inkluderer barselsvikarer.

49

50

Noter Årsberetning 2012

Noter

fortsat

Note 14. Ejendommens værdi og driftsmidler Beløb i 1.000 kr.

Ejendom

Ombygning

Ejendom i alt

Driftsmidler

71.442

12.388

83.830

6.620

Årets tilgang

0

3.301

3.301

1.702

Årets afgang til kostpris

0

0

0

-1.003

71.442

15.689

87.131

7.319

4.995

3.717

8.712

6.620

716

1.369

2.085

1.702

Anskaffelsespris pr. 1. januar

Anskaffelsespris pr. 31. december Af- og nedskrivninger pr. 1. januar Årets af- og nedskrivninger Tilbageførte afskrivninger på afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr. 31. december Bogført værdi pr. 31. december

0

0

0

-1.003

5.711

5.086

10.797

7.319

65.731

10.603

76.334

0

Offentlig ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011

63.000

Heraf grundværdi

13.520

Note 15. Hensættelser til konkrete projekter Beløb i 1.000 kr.

Lokalt Saldo pr. 1. januar Anvendte hensættelser

Diverse projekter

Hensat i alt

384

13.994

14.378

0

-10.499

-10.499

Årets hensættelser tilbageført

0

0

0

Hensat i året

0

6.510

6.510

384

10.005

10.389

Saldo pr. 31. december

Årets hensættelser kan relateres til mobil adgang til hjemmeside 610 t.kr., webfaciliteter til frivillige 3.000 t.kr.; 1000 interesser.dk fase 2.700 t.kr., udbygning af telefonsystem 700 t.kr., Ny udgave: Sange til livet 500 t.kr., bladpakke 1.000 t.kr.

Anvendte hensættelser for året kan relateres til lokal indsats for teknologi og udvikling 5.621 t.kr. relancering af hjemmeside 1.149 t.kr.,teknologi og udvikling 832 t.kr., lokal udvikling og indsats 963 t.kr., ejendommen Nørregade 930 t.kr., og viden og værktøjer 765 t.kr., hjemmehjælpsindsats 207 t.kr. og pension og arbejdsmarked 32 t.kr.

Noter Årsberetning 2012

Noter

fortsat

Note 16. Likvide beholdninger og obligationer lokalt Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

Obligationer

1.673

2.142

Likvide beholdninger

2.438

1.803

Arv, reserveret til lokale formål i alt

4.111

3.945

Arv, reserveret til lokale formål

Likvide beholdninger og obligationer lokalt

28.030

25.998

Likvide beholdninger og obligationer lokalt i alt

32.141

29.943

Note 17. Egenkapital Beløb i 1.000 kr.

Egenkapital pr. 1. januar Rente-swap, negativ markedsværdi Resultatdisponering Egenkapital pr. 31. december

Regnskab 2012

Regnskab 2011

43.506

43.808

-839

-2.742

2.318

2.440

44.985

43.506

Note 18. Lån ejendommen Ejendommen er finansieret med 33.066 t.kr. realkreditlån afdragsfrit indtil 31. december 2013. Ejendommen er stillet som sikkerhed for lånet. Der er indgået rente-swap aftale, således at renten er fastlåst indtil 31. december 2018.

Markeds­værdien på den indgåede rente-swap aftale er -7.424 t. kr. og er indregnet under anden gæld i balancen med modpost på egenkapitalen.

Der er endvidere optaget et stående banklån med restløbetid på 4 år på 10.000 t.kr. til fast rente med sikkerhed i obligationer og likvider til reinvestering.

Note 19. Eventualforpligtelser mv.

Beløb i 1.000 kr.

Leasingforpligtelser, kontorinventar

Lokalt er der herudover indgået lejemål med opsigelsesperioder på 0 til 5 år.

Regnskab 2012

Regnskab 2011

4.420

6.051

51

Ældre Sagen er en forening: Vores frivillige udveksler erfaring og ideer i 10 geografiske distrikter Foreningen er organiseret i 217 lokale afdelinger, ledet af frivillige lokalbestyrelser

632.000 medlemmer

I de 58 kommuner, hvor der er to eller flere lokalafdelinger, danner de sammen et Koordinationsudvalg, der er fælles talerør over for kommunen

Delegeretforsamlingen, der består af landsbestyrelsen samt lokalbestyrelsernes formænd, er øverste besluttende myndighed.

Den vedtager foreningens strategi og budget samt vælger landsbestyrelsen

Landsbestyrelsen ansætter direktionen, som forestår den daglige drift af sekretariatet

| Ældre Sagen | Nørregade 49 | 1165 København K | Tlf. 33 96 86 86 | www.aeldresagen.dk |