Ældre Sagen AKTIV TEMA:
Ældrepolitik
”Det er skønt, når folk får en ide, vi har sået” SIDE 4 Få din puls op til banko SIDE 22
MARIANNE NIELSEN ER FRIVILLIG
NR. 17.000
SIDE 11
A E L D R E S AG E N . D K / F R I V I L L I G P O RTA L E N
DECEMBER 2015
December 2015
Forsiden Marianne Nielsen, Nivå Foto Mew
Mere og stærkere lokal indflydelse Det er vigtigt for mig som landsformand, at Ældre Sagen har en stærk social profil. Det er vigtigt over for dem, der har behov for vores hjælp, det betyder meget for vore medlemmer, og det er afgørende i vores dialog med politikerne om sundhedspolitik over for svækkede ældre. På landsplan holder sekretariatet i Nørregade omhyggeligt øje med, hvad der sker på Christiansborg. Hvilke partier der har lovet at gøre hvad i valgkampen for at skabe bedre velfærd for svækkede ældre, og hvordan vi sørger for, at de ikke løber fra løfterne? Men det er ikke nok at holde øje med Christiansborg, for i hverdagen er det ens egen kommune, der er nøglespiller, når det gælder hjemmehjælp, rehabilitering, genoptræning og plejehjem. Det er livsvigtige områder,
og vores medlemmer skal vide, at der i hver kommune er et koordinationsudvalg eller i de solitære lokalafdelinger en lokalbestyrelse, der er aktiv med- og modspiller. At der er frivillige fra Ældre Sagen, som holder et vågent øje med, hvordan kommunerne fører landspolitikken ud i livet. For hvem er bedre til at gøre dette end de mange frivillige, der bedre end nogen andre ved, hvordan nye love og bekendtgørelser, stramme budgetter og offentlige nedskæringer rammer svækkede ældre i deres l okale område? Det er også vores frivillige, der hører og kan viderebringe de gode historier om arrangementerne, der underholder, oplyser, skaber omsorg eller netværk mod ensomhed. Om demenscafeerne, der giver livskvalitet til mennesker med en demenssygdom og deres pårørende. Om spisearrangementerne, der bringer mennesker sammen, og om alle de andre aktiviteter, der får ældre op af stolen og ud ad døren, som giver motion, fællesskab og gode grin. De historier er vigtige, for de viser, at Ældre Sagen er en del af løsningen på mange af de udfordringer, vi har i samfundet. Vi har fra landsbestyrelsen det sidste par år forsøgt at inspirere til, at Ældre Sagen er ældrepolitisk aktiv lokalt og søger indflydelse hos kommunerne. Det glæder mig at se, at der er en stigende aktivitet og et voksende engagement, og jeg håber, vi vil spille en endnu stærkere rolle fremover. Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk
Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk
2
Ældre Sagen AKTIV december 2015
Redaktør Bente Schmidt aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail
Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Oplag 18.900 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk Datagraf Communications
Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 22. januar 2015
indhold: 4–9
p Banko,
frisk luft og god motion
TEMA:
Ældrepolitik
0 KRONIK er frivillig - Marianne nummer 17.000 =–e
] FRIVILLIGPORTALEN \ KURSUS a IT De frivillige s UDSYN: overgiver sig ikke
LANDET RUNDT
t y
Krolfspillerne går indendørs
Så er der serveret!
i Sådan får vi nye frivillige
d DET SKREV PRESSEN f UDGIVELSER
g NAVNE h KONTAKT j Nu det jul igen Ældre Sagen AKTIV december 2015
3
TEMA: ÆLDREPOLITIK
TEMA: ÆLDREPOLITIK I ER LOKALE VAGTHUNDE Frivillige udgør fronten i Ældre Sagen, for det er jer, der ved, hvad der foregår lokalt Det politiske arbejde fylder meget i Ældre Sagen. Både i sekretariatet og lokalt, hvor de lokale vagthunde aka de ældrepolitiske frivillige holder et vågent øje med, at politikerne holder, hvad de har lovet i valgkampen. ”Det er i lokalafdelingerne, at de ældrepolitiske frivillige for alvor spiller en rolle. Jeg plejer at sige, at de udgør fronten i Ældre Sagen. De ved, hvad der foregår i deres lokalområder, for de hører fra eksempelvis besøgsvennerne, når ældre ikke får den hjælp, de har brug for. De ved, hvad der foregår i deres lokalområder, for de hører fra blandt andre besøgsvennerne, når ældre ikke får den hjælp, de har brug for, og de hører historierne om, hvordan det for nogle er en stor hjælp og for andre en umulig opgave at blive ”hverdagsrehabiliteret”. På den baggrund er de godt klædt på til at mødes med kommunen, fortæller Rikke Sølvsten Sørensen, der er ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen. I dette nummer af AKTIV kan du lade dig inspirere af ældrepolitiske frivillige, der har opnået resultater, og få deres gode råd til, hvordan du griber det ældrepolitiske arbejde an.
4
Ældre Sagen AKTIV december 2015
DET ER SKØNT,
NÅR FOLK FÅR EN IDE, VI HAR SÅET Læserbreve, borgermøder og møder med politikere er
vigtige brikker, hvis du ønsker indflydelse. Det ved de i Ringkøbing-Holmsland
E
Tekst: Bente Schmidt Foto: Privat
t ældre menneske fik hjemmeplejen tilbage, da en bisidder fra lokalafdelingen i RingkøbingHolmsland gik ind i sagen. Kommunen har blødt op på den hårde retorik om, at det kun er blinde og mennesker med en demenssygdom, der kan få pleje. Det er blot to eksempler på, at Bent Møller Jensens arbejde bærer frugt. Han er næstformand og ansvarlig for det ældrepolitiske arbejde i lokalafdelingen i Ringkøbing-Holmsland. Sammen med de andre frivillige arbejder han hver dag med ældrepolitik. Et arbejde, der spænder fra at følge nøje med i Socialudvalgets arbejde til at skrive læserbreve, skabe netværk og holde møder både med politikere og borgere. Blandt andet har Bent Møller Jensen arrangeret flere borgermøder, hvor lokale politikere har stillet op til debat om blandt andet ældres velfærd. På de før-
ste møder dukkede der næsten 200 mennesker op, og de deltog ivrigt i debatten. Afdelingen har også holdt demensmøder med plads til 120 mennesker og med 70 på venteliste. Her bliver der givet gode råd og fortalt om mulighederne for hjælp og aflastning til både den syge og dennes pårørende. ”Alt, hvad vi gør i Ældre Sagen, er politisk. Uanset hvad du foretager dig, så gør du en forskel som frivillig. Du præger nogle mennesker i en positiv retning, og det er betydningsfuldt. Det er også ældrepolitik, når vi laver sangcafé, hvor 90 mennesker kommer og synger højt fra Højskolesangbogen. Det giver livskvalitet og glæde,” mener Bent Møller Jensen. Ud over de politiske møder plejer Bent sit netværk, han skriver læserbreve og holder møder. ”Det bedste er, når nogen får en god idé, som vi har plantet, for så har vores arbejde jo båret frugt.” ■
TEMA: ÆLDREPOLITIK
Bent Møller Jensens råd til lokal indflydelse Skab gode netværk: Kontakten med formanden for Socialudvalget og medlemmer af udvalget, Ældre rådet og andre ældreorganisationer er betydningsfuld. Det samme er personlig kontakt til pressen. Skaf dig en journalist, som du kan tale med og sende ting til. Inviter dem på en kop kaffe, så de ved, hvem du er, og følg op på det, du har sendt til dem. Og husk at tænke på alle medier. Der er både dagblade, ugeaviser, lokalradioen og regionale radio- og tv-stationer.
TIL BORGERMØDE I HØRNING
I
Tekst: Bente Schmidt Foto: Privat
Følg med: Følg den politiske debat både lokalt og r egionalt. Hvilke emner er aktuelle i øjeblikket og måske også et halvt år frem i tiden? Gå til byrådsmøder. Følg med i Socialudvalgets arbejde. Det er muligt at abonnere på både dagsorden og referater fra udvalgets arbejde. Det er vigtigt at vide, hvad Ældrerådet indstiller til socialudvalgsmøderne. Deres indstillinger ligger på kommunens hjemmeside, eller man kan få dem til sendt efter aftale. Før indstillingerne kommer i byrå det, er der en arbejdsgang, du kan påvirke. Hvis du har bemærkninger, kan du sende et bekymringsbrev til udvalget. Vi har ikke krav på at blive hørt, men der for kan vi jo godt skrive. En pressemeddelelse eller et læserbrev er også en mulighed.
Vær forberedt: Hvis du skal mødes med formanden for Socialudvalget eller andre med indflydelse, så lav en dagsorden, så I begge ved, hvad I skal tale om. Overvej, hvad du vil opnå. Sig din mening, og vær åben. Politik er kompromisets kunst. En god dialog er vigtig.
forbindelse med kommunalvalget i 2013 holdt lokalafdelingen i Hørning et borgermøde med politikere fra alle partier i kommunen. Allerede dengang blev tanken om et midtvejsmøde født, og nu er det blevet til virkelighed. Formand Grethe Kring ser borgermøder som en god mulighed for at holde politikerne op på deres valgløfter og samtidig have en konstruktiv debat om, hvordan kommunen lever op til sine gode politikker og standarder på ældreområdet. Derfor har det været vigtigt at gennemføre debatmødet. ”Hensigterne og politikken ser jo fine ud på papiret, men hvordan ser virkeligheden ud for de mennesker, der modtager hjemmehjælp, pleje eller får ældremaden serveret?
Bliv klogere på den person, du skal møde • Hvem er personen, du skal til møde med? • Hvad mener vedkommende om emnet? • Hvilke interesser har vedkommende? • Har han eller hun skiftet parti? • Har vedkommende en mærkesag? Bent anbefaler at mødes med socialudvalgsformanden 3-4 gange årligt og med Ældrerådet hvert kvartal.
Det er vigtigt at følge op på politikernes valgløfter. Det gør formand Grethe Kring blandt andet på borgermøder.
Ældre Sagen AKTIV december 2015
5
TEMA: ÆLDREPOLITIK
Det vil vi gerne sætte til debat. Der er syv partier i Skanderborg byråd, og alle deltog på det borgermøde, vi har holdt i oktober,” fortæller Grethe Kring.
GRÆSRØDDER OG
Vær (for-)beredt Lokalafdelingen nedsatte en arbejdsgruppe på tre personer, der formulerede spørgsmål til politikerne. De blev sendt i god tid før mødet sammen med et program. Hver politiker blev desuden bedt om at forberede et indlæg på maksimalt tre minutter, før der blev åbnet for spørgsmål fra salen. Indlæggene skulle handle om, hvad politikerne havde opnået i forhold til deres valgprogram, hvad de havde arbejdet med, og hvad de vil i fremtiden. Mødet var gratis for deltagerne og blev annonceret i det lokale ugeblad og på plakater og opslag i byen. Desuden fortalte Grethe om mødet, når hun deltog i forskellige arrangementer.
Godt gang i debatten Der kom 40 mennesker til debatmødet, og spørgelysten blandt dem var stor. Det var især emnerne hverdagsrehabilitering, demens, madordning og ikke mindst ældremilliarden, der fyldte godt i debatten. ”Politikerne kom lidt let omkring ældremilliarden, synes jeg, men ellers var der god debat, og vi fik svar og – måske vigtigst af alt – de fremmødte fik luft for både holdninger og frustrationer. Vi havde afsat to timer til mødet, men der var stadig mange spørgsmål fra salen, da tiden var gået,” fortæller Grethe Kring. Politikerne fortalte blandt andet, at kommunen har ansat to projektmedarbejdere, der indtil nu har besøgt 115 ensomme mennesker. Nogle har fået hjælp og vejledning, og andre er blevet inviteret med til arrangementer og aktiviteter, og det har været med til at gøre en forskel i deres hverdag. En af de vigtige pointer på mødet var et spørgsmål fra salen om, hvad politikerne gør for de mennesker, der bor på plejehjem, og som ikke er demente. Det var en problematik, som politikerne lovede at arbejde videre med. Og Grethe Kring sørger for at følge op – både på det løfte og andre, der blev givet på mødet.■
6
Ældre Sagen AKTIV december 2015
Det er det ældrepolitiske udvalg, der sætter den politiske dagsorden i Odsherred. Samarbejdet mellem dem og koordinationsudvalget fungerer upåklageligt.
At få indflydelse kræver tid og samarbejde. I Odsherred har de fundet en måde, der fungerer
M
Tekst: Bente Schmidt Foto: privat
ogens Johansen er formand for Koordinationsudvalget i Odsherred. Det har han været i seks måneder, så han er forholdsvis ny på posten. Koordinationsudvalget har syv medlemmer, blandt andre de tre formænd for lokalafdelingerne. Ældrerådet er repræsenteret ved formanden. Selv er Mogens Johansen ikke formand for en lokalafdeling, men han har alligevel to formands kasketter – han er nemlig også formand for det ældrepolitiske udvalg.
Det er det udvalg, der har kontakten til kommunen, og det er repræsenteret i kommunens tænketank for ældreområdet. Der er fem medlemmer i udvalget. ”Vi har valgt den fordeling af opgaverne, som egentlig er en konstruktion, vores tidligere formand, John Schjerlund, fandt på. Det betyder, at lokalformændene kan koncentrere sig om at være lokalformænd. En lokalformand er en arbejdsleder, der er ansvarlig for alle aktiviteter i lokalområdet og for kontakten med de frivillige. Han eller hun skal ikke sidde i møder i en uendelighed. Jeg oplever, at for-
TEMA: ÆLDREPOLITIK
ILDSJÆLE GIVER ALDRIG OP Drik en øl med naboen Mogens Johansen har det motto, at hvis du kan drikke en øl med naboen, så kan I også finde ud af, hvor høj hækken mellem jeres haver skal være. Så snak sammen. Det er vigtigt. Husk også at afstemme jeres forventnin ger til hinanden. Alle har forskellige kompe tencer, så fordel opgaver mellem jer og accep ter, at ikke alle kan bidrage lige meget, men alle giver, hvad de kan. Når der er rene linjer om, hvor meget tid hver enkelt kan investere, og hvor mange opgaver I hver især kan påtage jer, så undgår I at sidde med følelsen af, at nogen trækker det tunge læs, mens andre kører på frihjul.
mændene er glade for, at de ikke også skal sidde med det ældrepolitiske arbejde,” siger Mogens Johansen.
Godt samarbejde i alle udvalg Samarbejdet i Koordinationsudvalget fungerer upåklageligt. Medlemmerne er gode til at arbejde sammen og fortælle hinanden om, hvad der sker i de forskellige lokalafdelinger. På den måde undgår de blandt andet, at samme arrangement bliver tilbudt i alle afdelinger, for det er der ikke medlemsgrundlag for. I forbindelse med FN’s internationale ældredag stod Koordinationsudvalget for et arrangement om det gode naboskab som et supplement til Ensomhedskampagnen. Der er store fysiske afstande i Odsherred Kommune, så derfor var temaet på dagen, hvordan man styrker det gode naboskab og involverer de
mennesker, der ikke selv er udfarende. Der kom 80 deltagere til arrangementet. I det ældrepolitiske udvalg følger medlemmerne nøje med i de kommunale dagsordener, og hvad der sker på ældreområdet, og de råber højt, hvis noget ikke fungerer. ”Vi har alle et særligt område, vi er ansvarlige for. Vi skriver ikke harmdirrende breve til kommunen, men vi har god kontakt til udvalgsformanden og direktøren for vores område. Vi repræsenterer den største forening i kommunen, så de lytter til os, når vi deler vores bekymringspunkter,” siger Mogens Johansen. Det ældrepolitiske udvalg bruger blandt andet underretninger fra de øvrige frivillige til at sætte fokus på vigtige sager. ”Vi er gode til at bruge hinandens erfaringer. Nogle har Ældre Sagen
helt inde under huden. Andre har en faglig baggrund. Vi har nok en tendens til at tale i munden på hinanden, når vi mødes i udvalget, men jeg tror, at et ældrepolitisk udvalg skal bestå af græsrødder og ildsjæle, der aldrig giver op,” siger Mogens Johansen. ■
Sådan arbejder udvalgene i Odsherred Det ældrepolitiske udvalg arbejder selvstæn digt og vælger selv, hvilke emner der skal behandles. Koordinationsudvalget kan dog pege på emner, de ønsker behandlet. Ældre politisk Udvalg kan altså gå den lige vej til kommunen uden at skulle forbi Koordinati onsudvalget. Eneste betingelse er, at Koordi nationsudvalget løbende bliver orienteret om arbejdet. Derfor får det blandt andet referater fra alle møder i det ældrepolitiske udvalg.
Ældre Sagen AKTIV december 2015
7
TEMA: ÆLDREPOLITIK
Kursusdeltagerne laver gruppearbejde. Opgaven er at skrive en pressemeddelelse om manglende besøgsvenner.
PR-FRIVILLIGE SKAL SÆLGE Hvordan fanger du en travl journalists opmærksomhed, og hvordan skriver du et fængende læserbrev? Det er nogle af de emner, formænd og PR-frivillige bliver klogere på, når de er på PR-kursus
I
Tekst og foto: Charlotte Boman Hede
ndflydelsesstrategi og den gode historie. Nyhedstrekanten og forskellen på et læserbrev og en pressemeddelelse. Der er mange nye ord og begreber i luften, når underviserne på kursus for PR-frivillige holder oplæg, men det handler om synlighed og indflydelse og om, hvorfor det er vigtigt, at nyhederne i de landsdækkende aviser bliver fulgt op med lokale vinkler i lokal- og regionalpressen. På sidste PR-kursus, der blev holdt i oktober, havde 14 frivillige – fortrinsvis
8
Ældre Sagen AKTIV december 2015
formænd og PR-frivillige – taget turen til Middelfart, hvor kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg og PR-kontakt Charlotte Boman Hede inviterede til en lærerig dag med fokus på den gode historie, og hvordan man får den i pressen. En af deltagerne var Kirsten Andersen, der for nylig blev PR-kontakt i Valby. Det er en af flere frivilligroller, hun udfylder. "Jeg ved ikke, om jeg skal være PR-kontakt fremover, men hvis det ikke skal være mig, så har jeg i hvert fald fået meget med i dag, som jeg kan give videre til den, der skal overtage stafetten," fortalte hun. ■
PR-nyhedsbrev Cirka hver anden uge udsen der Ældre Sagens sekreta riat et PR-nyhedsbrev til samtlige PR-frivillige. PRnyhedsbrevet indeholder blandt andet et udpluk af artikler, som Ældre Sagens frivillige står bag. Hvis du har spørgsmål om PR-nyhedsbrevet, er du vel kommen til at sende en mail til PR-kontakt Charlotte Hede, cbh@aeldresagen.dk.
TEMA: ÆLDREPOLITIK
Vigtige pointer fra kurset Se journalister som dine medspillere – ikke som modspillere. Tag selv initiativ og kontakt journalisterne. Husk at følge op på din henvendelse.
Pressemeddelelser: • Egner sig godt til budskaber, du gerne vil have i flere medier. • Egner sig godt til enkle historier. Fx ny formand eller ny aktivitet. • Skriv maks. en A4-side, og husk at skrive afsender og dine kon taktoplysninger på. Journalist og kommunikationskonsulent Kir Klysner gør deltagerne klogere på, hvad det vil sige, at en historie er god.
Debatindlæg: • De fleste aviser bringer debatindlæg og læserbreve. • Undersøg avisens retningslinjer for omgang og overhold dem. • Følg op, hvis dit debatindlæg ikke er bragt, et par dage efter at du har sendt det.
Gode tips, når du skriver • Skriv det vigtigste først • Beskriv kun et problem/emne • Brug eksempler fra hverdagen • Skriv korte sætninger og korte ord • Forklar kringlede ord. Skriv, så alle kan forstå det. Der har i efteråret været afholdt PR-kursus i Aarhus og Middelfart, hvor deltagerne lytter interesseret.
DEN GODE HISTORIE Aktive frivillige Det er svært at åbne en avis uden at se ordene Ældre Sagen. Det er især på grund af det store PR-arbejde, der foregår lokalt. Fra 1. januar til 1. oktober 2015 har der været 4.455 medieom taler, som Ældre Sagens frivillige står bag. Det er især annoncer og informationer om frivilli gaktiviteter, der trækker tallet op. I 2016 vil vi forsøge at få et mere lokal politisk islæt på historierne. Det kan være indflydelse på beslutninger, det kan være nedskæringer, som vi skal vise konsekvenserne af, eller noget helt tredje.
Kirsten Andersen har taget turen fra Valby til Middelfart for at lære mere om PR- arbejde. Hun vil anbefale kurset til andre, der arbejder med PR.
I hæftet Bliv set og hørt – Sådan bruger du pres
sen kan du finde flere tips og ideer til, hvordan du arbejder med pressen og får din gode historie i medierne. Du finder den på frivillig portalen eller via linket: www.aeldresagen.dk/set
Ældre Sagen AKTIV december 2015
9
kronik Frivillige gør en væsentlig forskel for et ældre menneske Anne Møllegaard Mortensen, næstformand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.
Sundhedsvæsnet har ændret sig. I dag ligger patienter kun på sygehusene i kort tid. Ideen om, at man bliver hurtigere rask af at ligge i en hospitalsseng, når diagnosen er klar og behandlingen sat i gang, er forladt. I stedet passes og plejes man i eget hjem af kommunens sundhedspersonale. Den omlægning har haft stor betydning for opgaveløsningen i kommunerne og for kravene til den kvalitet og faglighed, der skal være til stede hos medarbejderne med patientsikkerheden som det primære. Hvis udviklingen fortsætter, og stadig lige mange ældre vil have brug for hjælp for at klare sig, vil der om få år ikke være hænder nok til at varetage plejen hos de svageste borgere. Samtidig vil en meget stor del af medarbejderne gå på efterløn eller pension. Uanset hvor mange penge der tilføres området, og om vi så fik en hel ungdomsårgang til at erstatte dem, der forlader arbejdsmarkedet, vil der ikke være hænder nok. Der skal jo også være unge til at bygge broer, passe børn og udvikle nye produkter, som Danmark kan leve af i fremtiden. Derfor tænker kommunerne anderledes. Fokus er i dag på at rehabilitere de borgere, hvor det giver god mening, sådan at ressourcerne reserveres til de svageste og mest
De frivillige kan noget, som kommunens medarbejdere ikke kan, nemlig at tilbyde de nødvendige relationer, der skal til for at have et godt og meningsfuldt liv syge. Ikke kun fordi der kommer til at mangle hænder, men også fordi det er rimeligt og retfærdigt at træne ældre mennesker, der har tabt funktionsevnen på grund af sygdom eller svækkelse, til igen at blive i stand til, tage del i det liv, alle andre lever. Derfor skal kommunerne sørge for sammen med den enkelte borger at rehabilitere den ældre, så vedkommende bliver så selvhjulpen, som det overhovedet er muligt. Man har tidligere set det som det mest naturlige, at borgere med funktionstab skulle kompenseres, så social- og sundhedshjælpere udførte de opgaver, borgeren ikke selv længere magtede. Mange ældre har i årevis haft hjælperen som den primære og vigtige kontakt med livet udenfor. Vi ved, at mange har følt sig isolerede og ensomme, men har haft vanskeligt ved at tale med andre om det. Årsagerne er mange. Ofte er familien langt væk eller har travlt med alle de ting, det moderne samfund forventer af os. Det at modtage rehabiliterende frem for kompenserende støtte betyder, at borger og medarbejdere i dialog og samarbejde finder frem til borgernes ressourcer for på den måde at sætte den enkelte i stand til at mestre eget liv. Her er det overordentlig vig-
tigt, at man også er opmærksom på, at forebyggelse af ensomhed er af afgørende betydning i bestræbelserne på at lade borgeren være herre i eget liv. Det er her, de frivillige kommer ind i billedet. Det, som de frivillige kan – og som kommunens medarbejdere ikke kan – er at tilbyde de helt nødvendige relationer, der skal til for at have et godt og meningsfuldt liv. Ældre Sagens frivillige er vigtige at fremhæve i denne sammenhæng. De gør en væsentlig forskel for et ældre menneske. Samskabelsen, hvor kommunens medarbejdere og de frivillige organisationer skaber rammerne for at invitere alle, der har lysten til og ønsket om at være en del af et fællesskab, og hvor relationerne til andre er det bærende element, er en forudsætning for, at der overhovedet kan være tale om at blive rehabiliteret tilbage til det gode og meningsfulde liv. Ældre Sagens lokalafdelinger i hele Danmark sikrer tilbud tæt på borgernes hverdag. Mangfoldighed i tilbuddene betyder, at mange ældre her vil kunne finde værdi i samværet med andre. ■
Afdelingschef i Ældre Sagens frivilligafdeling, Lars Linderholm, siger: ”Det er vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem frivillige og det offentlige. En frivillig skal ikke være gratis arbejdskraft og skal aldrig løse kommunens opgaver. Kommunerne skal hjælpe frivillige med at
10
Ældre Sagen AKTIV december 2015
få kontakt til svage ældre, og de skal give de frivillige plads og mulighed for at føre gode ideer ud i livet. Den frivillige indsats handler om at være sammen og om mødet mellem menne-
sker. Om nærvær og fællesskaber. Frivillige kan give den enkelte ældre den tid til at lytte, som der ikke altid er mulighed for at få hos de ansatte.” ■
Marianne Nielsen blev modtaget af landsformand Søren Rand og direktør Bjarne Hastrup i sekretariatet i Nørregade.
MARIANNE
er frivillig nummer
17.000
Det var en overraskelse, da telefonen ringede, og Marianne Nielsen fik beskeden om, at hun var Ældre Sagens frivillige nummer 17.000
Tekst: Bente Schmidt Foto: Mew
Der var bobler i glassene, blomster og en smuk gavekurv til Marianne Nielsen, da hun blev fejret som frivillig nummer 17.000 hos Ældre Sagen i Nørregade. Selv var hun overrasket over den megen opmærksomhed. ”Det var en stor oplevelse for mig at besøge sekretariatet i Nørregade. Jeg blev faktisk ganske rørt over, hvor meget der blev gjort ud af mig, og jeg var slet ikke klar over, at der er så mange frivillige i Ældre Sagen,” fortæller Marianne Nielsen, der havde følgeskab af formanden for lokalafdelingen i Fredensborg, Erling Vraa, og Ingrid Prehn, der er ansvarlig for de socialhumanitære aktiviteter i lokalafdelingen. Marianne Nielsen bor i Nivå og er blevet frivillig i Fredensborg lokalafdeling. Hun
er med til at arrangere søndagscafeerne, der bliver holdt på aktivitetscenter Mergeltoften i Nivå. Det er et sted, hun kender rigtig godt. Marianne spiller nemlig petanque, dart og går til squaredance der, og så er hun frivillig i centerets reception. Men det er nyt, at hun også er blevet frivillig i Ældre Sagen. ”Min mand og jeg har været medlemmer af Ældre Sagen i mange år. Det var min mand, der syntes, at vi skulle støtte den gode sag. ”Vi bliver jo selv gamle en dag,” sagde han altid, og jeg må da indrømme, at jeg er stolt over nu at skulle være ansigtet udadtil for så god en sag.”
En hverdag fuld af input Marianne og hendes mand nåede at være gift i 56 år. Hendes mand døde sidste år. Hans død har givet Marianne både mere tid
i hverdagen og et større behov for at komme ud blandt andre mennesker. ”Det er vigtigt at møde og tale med andre mennesker. De inspirerer mig og giver mig både nye ideer og velvære. Jeg nyder at dele min hverdag med andre, og det er da dejligt at se, at folk hygger sig til vores søndagscafeer. Så bliver det frivillige arbejde jo meningsfuldt,” forklarer Marianne. Hun havde ikke forudset den megen opmærksomhed, som hendes frivillige engagement ville afføde. ”Mine børn driller mig og siger, at jeg da også er ude om mig med al den opmærksomhed. Men de fortæller mig også, at de er stolte af mig og det, jeg gør. Jeg bruger cirka 20 timer om ugen på det frivillige arbejde, men jeg nyder det. Jeg ville aldrig kunne trives med at sidde hjemme og kukkelure, så det frivillige arbejde er godt for mig.” ■
Ældre Sagen AKTIV december 2015
11
landet rundt Tekst: Gitte Roe Eriksen
Ældre Sagen har næsten 68.000 aktiviteter om året – her er nogle af dem
HVIDOVRE
Hjælp til at betale med mobilen ”Vi bliver nødt til at følge med
udviklingen. Vi kan ikke være andet bekendt.
Nye medlemmer er jo vant til it og mobiltelefoner,” lyder det fra formanden for lokalafdelingen i Hvidovre, Thomas Thomsen, om baggrunden for lokalafdelingens kurser Kom godt i gang med MobilePay. Sammen med Danske Bank begyndte de sidste år at tilbyde deres medlemmer kurser i betaling med smarthphonen. Det var en succes, og derfor bliver kurserne gentaget i år. Det er lokalafdelingens it-frivillige, der underviser, og Danske Bank giver kaffe og kage. ”Vi tror, at de ældre er mere trygge, hvis det er os, der underviser,” siger Thomas Thomsen. Ældre Sagen Hvidovre modtager også deltagerbetalinger for arrangementer og aktiviteter via MobilePay på smartphone. ”Mange betaler dog stadig med kontanter, og vi har også en dankortterminal, men tænkte, at vi også måtte prøve betaling med telefonen,” lyder det fra Thomas Thomsen. ■
12
Ældre Sagen AKTIV december 2015
SKIBBY
Rundt om kongehuset
Hver mandag tidligt på
eftermiddagen bliver der
sat kaffe og kage frem på
omsorgscenteret Nordhøj i
Skibby til ”Mandagsholdet”. Holdet består af tovholder Elsebeth Jensen og 15 ældre, der mødes for at hygge. De fleste ældre kommer fra omkringliggende ældreboliger, og der er også et par stykker fra omsorgscenteret.
ESBJERG
Moderne bedsteforældre I Esbjerg mødes en flok bedsteforældre jævnligt for at udveksle erfaringer om deres rolle som bedsteforældre
De har haft fokus på mobning, på børn og bevægelse, og ikke mindst diskuterer de deres rolle som bedsteforældre i et samfund, hvor deres børn og børnebørn ofte bor langt væk, så den fysiske afstand er stor. ”Mange kan ikke lige hente deres børnebørn fra skole eller følge dem til fodbold netop på grund af afstanden, så hvordan ser vores ansvar ud for den generation?” spørger Hanne Meyer, der er formand for Ældre Sagen Esbjerg. Det er Jytte Krarup, der fik ideen til en bedsteforældregruppe. Hun er selv bedstemor til to børn, der bor i Aarhus, og hun ser dem fast hver 14. dag. Gruppen begyndte som et lukket arrangement hjemme hos Jytte. I dag er det en åben gruppe i Ældre Sagens nye lokaler. Har man lyst til at udveksle erfaringer, duk-
ker man bare op. De moderne bedsteforældre mødes hver 5.-6. uge.
Det er Elsebeth Jensen, der bager kagen, og er der fødselsdag, sætter hun lagkage på bordet. Da holdet startede, mødte fem deltagere op. Nu kommer der altid mellem 12 og 15, og det er ren hygge. Elsebeth har forsøgt at få deltagerne med ud på petanquebanen, men de foretrækker at sidde og snakke med hinanden – især om gamle dage. Kongehuset er også populært, og der er mange holdninger, der skal frem. ”Mange spørger om, hvad det egentlig er, vi laver. Så svarer jeg: Ingenting,”
griner Elsebeth Jensen. ”Vi snakker jo bare. Måske om noget, vi har set på tv. Vi kan sagtens snakke i to timer. Deltagerne er glade for gamle dage, og vi kan høre historierne igen og igen. Så lytter vi bare forfra.” Det koster 20 kr. at deltage, men så får man også både kaffe og kage for pengene. Fire gange om året spiser deltagerne frokost sammen. ■
Bedst at holde kæft I gruppen oplever mange, at der ikke er brug for dem, på samme måde som dengang de selv var børn og havde bedsteforældre. ”Vores børn finder oplysninger på nettet, og der er mødregrupper. Bedsteforældre bliver ikke spurgt til råds, og vi skal helst holde vores kæft,” griner Jytte Krarup og fortsætter: ”Vi må forsøge at stille os til rådighed på en anden måde, end vores bedsteforældre gjorde. Det er på de unges præmisser. Desværre kan det for nogle udvikle sig til en ulykkelig rolle, hvor de i værste fald bliver nægtet at se deres børnebørn. Så støtter vi hinanden og kigger på, om
der er noget, vi selv kan gøre anderledes.” Jytte Krarup har fokus på, at børn også har rettigheder, og at bedsteforældre har tiden til bl.a. at lytte til børnenes ønsker i en måske travl hverdag. Som bedsteforældre må man forsøge at være klædt på til nutidens teorier og pædagogik, så man ikke kommer i konflikt med sine børn i forhold til børnebørnene. ”Vi har fx arrangeret en udflugt for bedsteforældre og børnebørn. Selvfølgelig bager vi stadig kage med dem, men vi bliver også nødt til at være kreative og finde på nye måder at være sammen på,” lyder det fra Hanne Meyer. ■
Ældre Sagen AKTIV december 2015
13
landet rundt
RANDERSNØRHALDLANGÅ
En sej fødsel
Med en god portion stædighed og vilje er det lykkedes at få liv i et ugentligt zumbahold Det var på opfordring fra et medlem, at bestyrelsen i Randers-Nørhald-Langå sidste år valgte at oprette et zumbahold. Et hold med fødselsvanskeligheder, fortæller næstformand Martin Bonde fra lokalafdelingen. ”Det er et hold, der er kommet for at blive, men det har været en sej fødsel,” siger han. Den seje fødsel skyldes, at det har været svært at skaffe en instruktør til et zumbahold tidligt på dagen. Holdet er på gulvet hver tirsdag fra 11.30-12.30. ”Vi startede med prøvetimer sidste år i en af Randers’ badmintonhaller. Til første time var der 60 deltagere,” fortæller Martin Bonde. Da holdet endelig skulle i gang, sprang træneren fra, og så måtte jagten sættes ind efter en ny. Ofte er det forholdsvis unge kvinder, der er zumbainstruktører, og de kan have svært ved at undervise tidligt på dagen. Det lykkedes
14
Ældre Sagen AKTIV december 2015
at få fat på en instruktør, der havde sit eget fitnesscenter, og så kunne zumbaholdet komme fra start med 30 deltagere på gulvet. Allerede året efter fik instruktøren imidlertid nyt arbejde som leder af et motionscenter, og hun kunne ikke forlade centeret for at træne zumbaholdet. ”Men så flyttede vi bare hele holdet til motionscenteret og fik aftalt en fordelag-
tig pris for deltagerne, så de kunne fortsætte med den samme træner,” fortæller Martin Bonde. Prisen steg fra 300 til 400 kr. for et halvår, men det er stadig en god pris, oplyser Martin Bonde. De fleste deltagere er da også fulgt med til det nye sted, og samtidig er der kommet mange nye ansigter til. ■
På jagt efter ensomme BRØNSHØJVANLØSE
I Brønshøj-Vanløse kaster de ikke håndklædet i ringen, bare fordi noget er svært. Og det er svært at få fat på kommunens ensomme ældre, der sidder hjemme, men måske gerne vil deltage i aktiviteter og møde andre mennesker.
Mary Andersen og Jytte Stegmann fra lokalafdelingen i Brønshøj-Vanløse har udarbejdet brochuren ”Mød andre”, som de har delt ud til læger, frisører, banker, hjemmehjælpere, præster m.m. De har holdt mange møder med forskellige aktivitetscentre, og ad denne vej har Mary og Jytte fået et godt kendskab til, hvad der findes af aktiviteter, arrangementer og rejser i distriktet. ”Det er svært at få kontakt til de ensomme. De fleste magter ikke selv at tage kontakt, så vi skal helst have fat i dem, der kender til de ældre ensomme,” fortæller Jytte Stegmann.
RØDEKRO
De to kvinder har derfor kontaktet lokale aviser, der gerne vil fortælle om tilbuddet, og ad den vej håber de at komme i kontakt med de ældre, deres pårørende eller venner. ”Vi vil utroligt gerne have, at projektet lykkes. Vi skal bare have fat på dem, så de kan høre om vores tilbud – og så sætter vi noget i gang,” siger Jytte Stegmann. Når de har kontakt til en ensom ældre, aftaler de et møde med vedkommende, og her forsøger de at finde noget, der fanger den ældres interesse. De ledsager også gerne den ældre til aktiviteten de første gange. ■
Curling uden kost I Rødekro har de succes med tæppecurling hver mandag, hvor fem hold skiftes
til at spille. Første hold går på gulvet klokken 8.30, og først 16.30 er sidste hold
færdig. Hvert hold spiller ca. 1½ time og tæller ni personer. ”Det er femte sæson, vi har tæppecurling, og der kommer flere og flere deltagere for hvert år. Vi startede med 17, nu er vi 45, og den ældste er 92 år,” fortæller Svend Luff, der er tovholder på aktiviteten. Holdene spiller i Borgerhuset i Østergade, hvor kommunen har stillet lokale gratis til rådighed. Tæppecurling er inspireret af iscurling,
men nemmere at gå til. Der spilles på et specialfremstillet tæppe (nålefilt/polyamid), og der spilles uden kost. De tre spillere, der får færrest point på dagen, giver hver en krone til fælleskassen, der bliver tømt, når sæsonen er slut. Pengene spises op i fællesskab. Nye spillere har altid mulighed for at prø-
ve tre gange, inden de beslutter, om de vil være fast med. En sæson koster 100 kr. ”Tredje halvleg er også vigtig. Altså at vi hygger og snakker med hinanden. Vi har meget fornøjelse af spillet og det gode sociale samvær, og alle kan være med,” siger Svend Luff. ■
Ældre Sagen AKTIV december 2015
15
KROLFSPILLERNE GÅR INDENDØRS Krolf er en populær sport i Gråsten, men hvorfor lægge krolf på hylden, bare fordi det er blevet vinter? I Gråsten har de åbnet Danmarks første indendørs krolfbane
Nummerposen findes frem tirsdag eftermiddag i hallen i Ahlmannsparken i Gråsten. En for en trækker de fremmødte et nummer, og nye hold og bekendtskaber bliver dannet i de to timer, krolffolket bevæger sig rundt på hallens gulv og går banens 12 huller – helst to gange. 36 mænd og kvinder er samlet på den nye indendørsbane. I hold på fire spiller de det spil, som fylder en del af tiden udendørs i sommerhalvåret, men som med den nye bane også er blevet et vinterspil.
der kan bruges, når banerne udenfor rammes af frost. Han kalder det indoor-krolf. ”Man kan jo ikke bare lave huller i et gulv, så vi bruger dem, der er i forvejen. Hullerne er der, hvor banderne har stået, og fra badmintonbanerne. Det giver 12 huller, der fordeler sig i hele hallen og udfordrer spillerne på helt nye måder end udendørsspillet,” forklarer Orla Kulby, der har afprøvet mange bolde, før han fandt frem til de firefarvede jonglørbolde, som nok ruller tungt over gulvet, men som passer i hullerne. Det betyder, at scoren er højere end på udendørsbanerne.
Indoor-krolf
Nye udfordringer
Der er jubel i den ene ende af hallen, da Edel Petersen laver hole in one på hul 5. Stolt tager hun skiltet, der fortæller, at hun har vundet en flaske vin. Den skal hun have med hjem, for med så mange spillere bliver der for lidt til hver, hvis de skal dele. Det er Orla Kulby, der fik ideen til at bruge de huller, der i forvejen var i halgulvet, til at anlægge en bane,
Hvor udendørsbanerne udfordrer med nedfaldne blade og variationer i terrænet, udfordrer det flade gulv med hallens kanter, tilskuernes fødder og boldnettet i hallens ender. Det skal deltagerne vænne sig til. Og så er reglerne blevet ændret på ti punkter for at tilpasse spillet til de nye rammer. ”Det er nemmere udenfor. De her kugler er ikke runde,
Tekst og foto: Lene Esthave
16
Ældre Sagen AKTIV december 2015
Boldene til indoor-krolf er anderledes, end de bolde, der bruges, når spillet foregår udendørs, så koncentrationen er i top hos de ellers så rutinerede spillere.
Vil du vide mere? 88 aktive medlemmer mødes hver uge, når det er sæson for krolf. Indoor-krolf har kun været i gang i ganske kort tid, men popularite ten stiger hurtigt, og målet er at nå 50 aktive spillere. Hvis du har lyst til at starte indoor-krolf i dit lokalområde, er du vel kommen til at kontakte Orla Kulby, der gerne deler sine erfaringer med at starte den nye aktivitet. Orla kan kontaktes på telefon 74 67 82 76 eller på mail: kulby@youmail.dk
Spillerne får udleveret bolde og scorekort, før spillet går i gang. Det er Orla Kulby (nederst), der har fået ideen til at flytte krolfspillet indenfor.
så dem kan vi slet ikke styre,” fortæller Ingrid Sønderbye, mens hun prøver at få bolden i hul fra den forkerte side af nettet. Det er slet ikke let, når man samtidig griner højt. Ingrid har spillet udendørskrolf i to år og er på den nye bane indendørs for anden gang. Det vigtigste for krolfspillerne er nu ikke scoren. ”Det er ikke glæden ved at vinde, men glæden ved at spille og det sociale samvær,” siger Inger Buchard, mens scorekortet lægges sammen. Finn Gregersen vælger at forlade banen før anden runde. ”Det er hårdt for ryggen at samle boldene op. Indendørs kan man ikke bruge opsamleren,” forklarer han. Opsamleren er en anordning på køllen, der passer til de lidt større udendørskugler og gør, at man kan undgå at bukke sig ned for tit. Finn sætter sig på tilskuerpladserne og følger spillet på det hul, der er lige foran. Han kommenterer både gode og dårlige skud, og flere gange kommer bolde og fødder i karambolage, men det ødelægger ikke det høje humør, der er både på banen og på tilskuerpladserne. ■
Ældre Sagen AKTIV december 2015
17
Så er der serveret! På Samsø sætter en flok mænd sig omkring spisebordet den første søndag i hver måned. De nyder et måltid mad og det gode fællesskab
Tekst: Bente Schmidt Foto: Privat
Nogle af deltagerne har brug for at blive mindet om, at det snart er tid til næste fællesspisning, så de får en opringning dagen før. Andre har brug for at blive hentet og bragt, fordi fysikken ikke er, hvad den var engang, men fælles for dem alle er,
at de er faste deltagere, når en lille gruppe frivillige en gang om måneden byder på mad til enlige mænd. Det er formanden for lokalafdelingen på Samsø, Jenny Ahlgreen, der sammen med tre andre frivillige står for arrangementet. De har været i gang siden maj, og for Jenny er det en succes.
”Efter et af de første arrangementer spurgte en af deltagerne to andre, om de ikke lige skulle give en hånd med og hjælpe med opvasken. Og pludselig stod der tre mænd i køkkenet, der ikke kendte hinanden, men de snakkede og grinede, så det var en lyst,” fortæller Jenny Ahlgreen, der søgte penge fra Ældre Sagens social-humanitære søgepulje og fik bevilget 6.000 kroner. Pengene bliver brugt til annoncering i Samsø Posten, for der er stadig plads til nye deltagere, og nogle har brug for at blive mindet om, hvornår der er god mad og godt selskab på menuen.
Dejligt med selskab om søndagen Det kan være en overvindelse at tage af sted til et arrangement, når man ikke ved, hvem der kommer. Sådan var det i alt fald for Bent Mariager, der dog kom ud ad døren, og det er han glad for. ”Mad for enlige mænd er en vanvittig god idé,” slår Bent Mariager fast. Den 90-årige mand har været med siden første gang. ”At det foregår på søndage, er et stort plus. Søndage kan nemlig godt være lidt hårde at komme igennem som enlig. Det er, som om man føler sig mere alene
18
Ældre Sagen AKTIV december 2015
Tonen imellem Bent Mariager og de øvrige mænd i spiseklubben er fri og munter, og der er plads til en hyldest ved særlige lejligheder.
Da Kurt Kås fyldte 83, gav han lagkage til alle og blev fejret med sang. De frivillige havde pyntet med flag i dagens anledning.
”
Pludselig stod der tre mænd i køkkenet, der ikke kendte hinanden, men de snakkede og grinede, så det var en lyst.” der end til hverdag. Og så er det dejligt at møde de andre. Den første gang var vi nok lidt forsigtige med, hvad vi talte om, men nu er tonen fri, og vi griner meget,” fortæller Bent Mariager. De 13 deltagere og fire frivillige får maden leveret fra det lokale forsamlingshus til plejecenteret Kildemosen, hvor Jenny og de andre frivillige sørger for, at bordet er dækket pænt til gæsterne. Det koster 50 kroner for et varmt måltid, kaffe, dessert og et glas vin eller øl, og der er god mormormad på bordet, når mænde-
Du kan også søge støtte ne samles. De er med til at beslutte, hvad der skal spises, og de har blandt andet fået stegt flæsk og dansk bøf med bløde løg, og til næste møde er der andesteg på fadene. Det møde bliver lidt anderledes end de øvrige, for der er inviteret særlige gæster. Samsøs borgmester og formanden for socialudvalget har nemlig takket ja til en invitation. ”Vi er glade for, at de kommer, og jeg tror, at det er godt for dem at opleve et arrangement og møde de mennesker, der deltager. Forhåbentlig vil de opdage, at det er meningsfuldt at investere i det gode, sociale samvær,” siger Jenny Ahlgreen. At arrangementet betyder noget for deltagerne, viste sig også forleden i en samtale, Bents datter havde med en deltager, der fortalte, at han blev nødt til at melde fra til næste møde, fordi han skal igennem en stor rygoperation. ”Skidt med operationen,” sagde manden, ”men jeg ærgrer mig over, at jeg går glip af andestegen.” ■
Ældre Sagen ønsker at støtte den frivillige indsats og har derfor afsat midler til aktiviteter, der er målret tet sårbare ældre og rummer mulig hed for at få flere nye frivillige. Aktiviteterne skal skabe samvær og fællesskab for deltagerne for at kunne få støtte fra Ældre Sagens social-humanitære søgepulje. 5 aktiviteter, der har fået støtte til samværet omkring: • Billard og pool i Odense • Cykelpiloter i Greve • Træværksted for mænd i Fredensborg • Vågetjeneste Frederikssund Kommune • Havevenner i Galten. Der gives ikke støtte til forplejning, kørsel og honorarer, men fx har træ værkstedet fået støtte til materialer, fordi det skaber mulighed for et fæl lesskab for mænd, og der bliver også ofte bevilget penge til annoncering.
Ældre Sagen AKTIV december 2015
19
SÅDAN FÅR VI NYE FRIVILLIGE Det er ikke længe siden, at
vi fejrede frivillig nummer
17.000, som du kan læse om i dette nummer af AKTIV.
Men vi vil gerne være endnu flere, og hvad gør man så?
Tekst: Bente Schmidt Foto: privat
Vi kan lave kampagner, have hverveknapper på hjemmesiden og meget andet for at få flere frivillige i Ældre Sagen, men ingen metode slår den personlige hvervning lokalt. Frivillige, der spørger i deres netværk, om andre kunne tænke sig en frivillig rolle – det er effektivt.
Læs med her, og lad dig inspirere af, hvordan tre ihærdige frivillige rekrutterer nye frivillige. De er rigtig gode til det, og måske kan du bruge deres tips. ■
Lis Kastrup Koordinator, Rougsø-Sønderhald
Find nye frivillige hen over frysedisken ”Som koordinator er jeg med til at sætte ting i gang og finde på nye aktiviteter. Lige nu er jeg ved at planlægge et hold med motion og samvær, der skal starte i tre byer til januar. Før hver ny aktivitet går jeg i tænkeboks og overvejer, hvem jeg kender, der kunne have interesse for lige netop den aktivitet. Det kan fx være nogen, jeg tidligere har arbejdet sammen med. Og så gælder det om at være udfarende. Det hjælper nemlig ikke at sætte en annonce i avisen, hvis man søger nye frivillige. Det er min erfaring. I stedet bruger jeg mit netværk, og så er jeg ikke bange for at spørger folk, jeg møder hos købmanden, om de kunne have lyst til at være med. Det er faktisk ret effektivt at falde i snak hen over frysedisken. En aften, hvor jeg ikke kunne sove,
20
Ældre Sagen AKTIV december 2015
kom jeg i tanke om en, jeg kender, der altid har været vild med forskellige former for motion. Næste dag ringede jeg til hende, og hun ville gerne være med. Det sker også, at folk henvender sig til mig. En dag, hvor jeg var på indkøbstur i Auning, kom en dame hen til mig og spurgte, hvad jeg syntes om den bluse, hun prøvede. Jeg svarede, at jeg syntes, farven var lidt fesen til hende, og på den måde faldt vi i snak, og jeg kunne spørge hende, om hun havde lyst til at blive besøgsven. Og det havde hun. Det sker selvfølgelig, at folk siger nej til at være frivillig, men jeg har aldrig oplevet sure miner. De fleste bliver faktisk glade for at blive spurgt.” ■
kontaktede dem, der bor i Næsbjerg by eller tæt på. Kontaktperson for Jeg synes, det er vigtigt, at børnehavevenner, Helle folk bor i nærheden, så de ikke skal køre efter det. Jeg ringede op og sagde, at jeg ringede på vegne af Ældre Sagen, og fortalte, at vi var blevet kontaktet af børnehaven, der gerne ville have frivillige til at komme og være sammen med børnene. Inden jeg løftede røret, gjorde jeg mig nogle tanker om, hvad jeg ville sige, og hvordan jeg ville præsentere opgaven. Jeg ville jo nødig virke anmassende. Nogle var med fra starten, og andre takkede pænt nej, men alle syntes, det var en spændende ide, og mange blev glade for at blive spurgt. Faktisk var der flere, der takkede for tilbuddet og gav udtryk for, at de var glade for, at jeg havde tænkt på netop dem. På den måde fik jeg ti nye frivillige. Bagefter fik jeg at vide, at det ikke var nødvendigt, at de frivillige var medlemmer af Ældre Sagen. Havde jeg vidst det, kunne jeg have fået mange flere med. Set i bakspejlet gjorde jeg nok for lidt ud af at få mænd med, men det må komme i næste et nyt projekt, hvor i alt 10 frivillige hygger runde. Jeg tænker, at når nu jeg har fået med børnene en gang om ugen. deres koner med, så er det måske lettere at Da jeg skulle finde frivillige til projektet, lokke mændene, næste gang jeg ringer.” ■ tog jeg listen over medlemmer i området og
Betsy Vind
Ring til dem, der bor i nærheden ”Jeg er kontaktperson for frivillige, der besøger den lokale børnehave i Næsbjerg. Vi kalder os for børnehavetanter, og det er
Jeg stopper folk på gaden ”I forbindelse med skolereformen spurgte Vallensbæk Kommune, om Ældre Sagen havde frivillige, der havde lyst til at læse højt for børnene i 2. klasse. Efter et vel lykket pilotprojekt blev jeg koordinator for læsetanterne. I dag er vi 26 tanter og en onkel, og vi besøger de tre skoler i kommunen. Jeg er ikke bange for at stoppe folk på gaden og spørge, om det ikke er noget for dem at blive læsetante. Jeg kan også finde på at spørge mine naboer, og ser jeg nogen, der går forbi på vejen, og som har den rigtige alder, så spørger jeg også dem. Især hvis det er nogen, jeg har set før i bybilledet. Så er det jo nærliggende at tro, at de bor i området. Det kan også være, at jeg er til et arrangement, hvor der er nye mennesker. Så
går jeg hen og hilser pænt på dem. Jeg fortæller lidt om, hvad det vil sige at være læsetante, og så får vi en god snak. Det er selvfølgelig vigtigt, at man smiler og er venlig. Der er altid nogen, der siger pænt nej, men så taler vi bare om vind og vejr. Det er jo ikke alle, der har tid eller lyst, og det er helt fint. De fleste er bare glade for at blive spurgt, og uanset udfaldet, så får vi altid en god snak. Hvis folk virker positive, så spørger jeg om deres telefonnummer eller giver dem mit, så vi kan ringe sammen. Mit bedste råd er at være smilende og venlig, og lad være med at presse på. Sådan har jeg fundet mine Inge Mauritzen læsetanter.” ■ Kontaktperson for læsevenner, PR-ansvarlig, Vallensbæk
Ældre Sagen AKTIV december 2015
21
BANKO, FRISK LUFT OG GOD MOTION Hvorfor ikke kombinere det nyttige med det sjove? Det er tanken bag motionsbanko i Sejlflod. Her bliver numrene ikke råbt op. Dem skal deltagerne nemlig ud i den friske luft og finde
22
Ældre Sagen AKTIV december 2015
Tekst: Bente Schmidt Foto: Lars Horn
Hele tre ting på en gang. Det er, hvad man får, hvis man deltager i motionsbanko i Sejlflod. Her sidder deltagerne nemlig ikke ned og venter på at få pladen fuld. I stedet skal de bruge benene og ud på en cirka tre kilometer lang rute, hvor numrene er placeret undervejs. Der er således både god motion, frisk luft og banko til de heldigste. Ruten er tilrettelagt, så de fleste kan være med, og små pile langs ruten sørger for, at ingen farer vild undervejs. Lisbeth Ingvartsen er formand for lokalafdelingen i Sejlflod, og sammen med to andre arrangerer hun motionsbanko. Det
har de gjort i tre år, efter at et tidligere medlem af bestyrelsen kom på ideen. Tre gange i løbet af foråret og lige så mange gange i løbet af efteråret bliver bankospillerne sendt af sted for at finde de numre, der forhåbentlig giver en fuld plade og dermed en præmie, når alle er tilbage fra turen. ”Før hvert arrangement går vi selv ruten, for vi holder motionsbanko i forskellige byer i lokalområdet og bliver derfor nødt til at sikre os, at ruten fungerer. Ved at gå turen selv opdager vi også, hvis der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på. Det kan for eksempel være en stejl bakke eller steder, hvor det kan være
Lisbeth Ingvartsen fører an, når del tagerne til motions banko skal ud og finde de numre, der forhåbentlig giver gevinst.
Numrene er placeret på skilte langs ruten, og deltagerne skal derfor ud på en tre kilometer lang gåtur for at få pladen fuld. Efter strabadserne er der kaffe.
svært at finde vej. Der sætter vi pile op, der viser deltagerne, hvilken retning de skal gå,” forklarer Lisbeth Ingvartsen.
Tag familien med Den største forhindring for arrangementet er dårligt vejr. Eller rettere voldsomt regnvejr. Hvis himlen åbner for sine sluser, bliver der ikke sat skilte ud, og deltagerne får lov til at blive i tørvejr, men der bliver selvfølgelig spillet banko. Så foregår det blot på den traditionelle måde inden døre. ”Hvis det regner meget, så er det ikke bentøjet, der får motion, men så bliver snakketøjet til gengæld rørt flittigt. I godt vejr er motionsbanko et yderst velegnet
arrangement for hele familien, og det er helt i orden at tage børn eller børnebørn med. Her er ingen tilmelding, så man dukker bare op,” fortæller Lisbeth, der altid selv er med, når der spilles banko. Heldigvis er vejrguderne for det meste generøse med det gode vejr, og de fleste arrangementer bliver afholdt som planlagt. Når alle deltagere er tilbage fra turen, bliver præmierne fordelt, før der serveres kaffe, vand og kage for de aktive bankospillere. ”På den måde er det både nyttig motion, hygge og godt samvær på en gang. Det er mit indtryk, at de fleste synes, det er sjovt at være med,” siger Lisbeth Ingvartsen. ■
”
Hvis det regner meget, er det ikke bentøjet, der får motion, men så bliver snakketøjet til gengæld rørt flittigt.”
frivilligportalen Find det på Frivilligportalen. Værktøjskassen til dit frivillige arbejde
Ny bookingløsning er snart klar Når den nye bookingløsning bliver lanceret, får lokalafdelingerne mulighed for at koble et online tilmeldingsforløb på arrangementerne. Tekst: Peter Egevang
Den nye arrangementsskabelon minder om den, vi kender fra i dag. Man kan indtaste oplysninger om et arrangement; beskrivelse, tidspunkt, mødested osv. Men en ny mulighed vil forbedre forløbet for både frivillige, der administrerer arrangementerne og de besøgende, der melder sig til.
Tilmelding foregår online. Når den nye bookingløsning ser dagens lys, bliver det muligt at koble online tilmelding og betaling til arrangementet. Det betyder, at den besøgende kan taste sine oplysninger ind og beta-
le direkte på hjemmesiden, ligesom man kender det fra andre netbutikker og kursusudbydere. På den måde kommer bookingløsningen til at tilgodese et ønske fra stadig flere, der gerne vil kunne tilmelde sig online. Man skal dog ikke være ”digital” fremover, for at deltage i Ældre Sagens arrangementer. Den enkelte lokal afdeling bestemmer nemlig selv hvilke muligheder for tilmelding, der skal knyttes til et arrangement. Det vil fx stadig være muligt også at lade tilmelding foregå på lokalafdelingens kontor eller via telefonen.
Lettere for de frivillige Undervejs i udviklingen af bookingløsningen, er flere lokalafdelinger blevet besøgt for at være med til at afdække ønsker til en fleksibel arrangementsskabelon. Og løsningen vil tilgodese ønsket om at gøre det lettere at administrere arrangementerne fremover, også selvom man fravælger muligheden for online tilmelding. Et nyt tiltag, der vil gøre det lettere at arbejde med tilmeldinger, er, at bookingløsningen har direkte forbindelse til Ældre Sagens medlemssystem. Det vil gøre det enkelt at hente oplysninger om medlemmer, der fx ringer ind til lokalafdelingen, for at tilmelde sig et arrangement.
Fremtidssikret løsning
Du kan læse mere om bookingløsningen her: www.aeldresagen.dk/ booking
Den nye bookingløsning er udviklet, så skærmbilledet tilpasser sig, hvad enten man sidder bag sin pc, eller bruger sin smartphone. Det er en væsentlig forbedring, også for Ældre Sagens frivillige. Fremover vil man kunne oprette og administrere arrangementer fra fx en tablet. Dermed er bookingløsningen en moderne løsning, der tilgodeser de forskellige behov, Ældre Sagens frivillige og besøgende har. ■
WWW.FRIVILLIGPORTAL.AELDRESAGEN.DK 24
Ældre Sagen AKTIV december 2015
kursus KLÆDT PÅ TIL
ROLLEN SOM FORMAND Med titlen som formand i en lokalafdeling følger en lang række opgaver og ansvar. På et kursus for nye formænd bliver der talt om forventninger og dannet netværk
Tekst: Bente Schmidt Foto: Eva Raabyemagle
I to intensive dage i oktober dannede kursusstedet Vingsted ved Vejle rammen om Kursus for nye formænd modul 2. Modul 1 blev afholdt i foråret blandt andet med besøg i sekretariatet i Nørre gade, hvor de nye mennesker på formandsposterne blev introduceret for afdelingschefer og fik en rundvisning i huset. Siden modul 1 er de godt 30 nye formænd blevet bedt om at overveje, hvilke udfordringer de har mødt i deres nye hverv, og hvordan de har tacklet dem. Erfaringsudveksling og andres løsninger på udfordringer, man selv har mødt, kan nemlig være nyttige. Og så danner erfaringsudveksling ofte nyttige netværk.
”Det har været fantastisk at møde andre nye formænd og høre deres erfaringer. Jeg har fået så mange nye ideer og inspiration med hjem og har blandt andet fået tips til, hvordan vi kan blive mere synlige lokalt. De andre har inspireret mig til, at vi skal udgive vores eget blad, og den opgave er jeg ivrig efter at komme i gang med,” fortæller Lis Jørgensen, der har været formand i Lejre siden april. Kurset for nye formænd skal klæde deltagerne på til rollen som formand. For hvad forventes der egentlig af en formand, hvilke udfordringer kan der være, og hvordan bliver du klar til at sætte dig for bordenden og lede et møde? Det er alt sammen relevan-
te emner for Lis Jørgensen, for hun har aldrig før været formand i en bestyrelse. ”Jeg føler mig helt sikkert bedre til rette i rollen nu, for det kræver jo tilvænning at skulle være den, der bestemmer, og sørge for, at alle kommer til orde. Jeg har fået nyttige værktøjer med hjem og er fx blevet støttet i, at det er helt o.k. at sige nej nogle gange,” siger Lis Jørgensen. ■
Der afholdes kurser for nye formænd hvert år. Kurset består af to moduler a to dage. Modul 1 bliver holdt i foråret og modul 2 i efteråret.
Ældre Sagen AKTIV december 2015
25
it Find Fernet Branca på din iPad For et par år siden fik han en tabletcomputer. I dag er han ekspert og underviser andre i den lille dims, der letter hverdagen Tekst: Katrine Nadia Jørgensen Foto: Privat
For et par år siden trak han ind til den store skærm, hver gang han skulle i kontakt med familien eller kommunen. Den stationære computer var tung som en hest, og den brugte lang tid på at komme i omdrejninger. ”Det tager et ondt år at tænde for en pc, og den er ikke specielt nem at gå til. I dag bruger jeg kun computeren, når jeg skal skrive lange tekster eller efterbehandle mine billeder,” siger 69-årige Niels Langkjær-Øhlenschlæger, der er selvlært tabletcomputerekspert og underviser nybegyndere i den højteknologiske, flade skærm.
”Du får en stor glæde i livet, hvis du lærer at bruge den. Du kan pludselig kommunikere med en masse mennesker i hele verden og sidder ikke længere så meget alene.” Niels Langkjær-Øhlenschlæger lærer Ældre Sagens medlemmer på Frederiksberg at gå på nettet, tjekke deres digitale postkasse og føre samtaler med familien. Hans egen vej til ekspertstatus gik gennem en håndbog og mange timers terpen hjemme i sofaen. ”Hvis du vil blive god til det, skal du bruge din tablet hele tiden. Når først du har lært den at kende, er det enormt nemt. Så kan du finde Fernet Branca i tilbudsavisen, og du kan komme i kontakt med kommunen på et øjeblik.”
Overhalet af kursisten På Ældre Sagens kurser er der plads til højst otte kursister, og de har to til tre instruktører, der summer rundt mellem bordene for at hjælpe med den nye digitale verden. Privilegeret, kalder Niels Langkjær-Øhlenschlæger situationen, og fortæller om en succeshistorie, der har gjort stort indtryk på ham. ”Efter juleferien var en af mine kursister blevet ekspert, og nu retter hun på mig. Hun havde simpelthen sat sig for at bruge skærmen lidt derhjemme hver dag. Nu slipper hun for et halvt ton papir og får både underholdning og information ud af det.” ■
EN TABLET ERSTATTER COMPUTEREN e-Boks, e-mail, sociale medier og dit digitale bibliotek. Du har adgang til det hele, hvis du har en tablet. Vær altid opmærksom på, om der er nye softwareopdateringer. Det svarer til, at din cykel jævnligt skal have olie for at blive ved med at holde farten. Olien til din tablet finder du i ”Indstillinger”.
26
Ældre Sagen AKTIV december 2015
udsyn
Tekst: Bente Schmidt Foto: Vegard Wivestad Grøtt/Scanpix
De frivillige overgiver sig ikke Alt var måske ikke helt, som det plejer at være, men gensynsglæden var stor, da AUF, det norske arbejderpartis ungdomsorganisation, genoptog traditionen med at holde sommerlejr på øen Utøya, der ligger i Tyrifjorden i Norge.
TYRIFJORDEN
Af de 1.000 deltagere er cirka 70 frivillige. De frivillige får lejropholdet gratis, og der er mange, der ønsker at bidrage med deres arbejdskraft, fortæller Ragnhild Kaski fra AUF og understreger, at uden de frivilliges indsats kunne sommerlejren slet ikke gennemføres. De frivillige hjælper i køkkenet, rydder op og gør rent, passer butik og kiosk og meget andet.
For første gang siden den forfærdelige tragedie i 2011, hvor 69 mennesker mistede livet, da Anders Breivik gik i land på øen, kunne arrangørerne byde velkommen til de mange unge deltagere, der kommer på øen for at være sammen, holde ferie og dyrke deres interesse for politik. Mange af de frivillige, der deltog i årets sommerlejr, var også med i 2011. ■
Ældre Sagen AKTIV december 2015
27
det skrev pressen Ældre kan give fylde og mening på skolerne FRIVILLIGHED Ældre Sagen Viborg mener, at ældre og gamle stadig har meget at byde ind med. Nu vil de stille tid og erfaring til rådighed på skoler og i børnehaver. VIBORG: Farfar bor i Sønderborg, farmor i Gentofte, mormor i Skive, og morfar er desværre død. Flere og flere børn har begrænset kontakt med den ældre generation, og som følge heraf er børn for mange ældre heller ikke en del af dagligdagen. Når man er 11 år, kan man godt synes, at ens lærer på 47 er tudsegammel, men først og fremmest har denne lærer 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, og gammel er man jo altså ikke, når man ikke er fyldt 50 endnu! Den tid kommer – altså hvor arbejdsliv omtales i datid. ”Der er mange ældre, som stadig ønsker at være aktive, og som har noget at byde på. Der er også nu og da brug for, at generationer møder hinanden,” siger næstformanden for Ældre Sagen Viborg, Svend Hein. Det er med baggrund i den erkendelse, at Ældre Sagen i Viborg nu vil forsøge at stable en ordning med frivillige skolevenner og for den sags skyld også frivillige
Ældre Sagen informerer
Danmark spiser sammen i 2016 28
Ældre Sagen AKTIV december 2015
børnehavevenner på benene. Ordningen kendes fra andre kommuner, hvor det fungerer med succes, og faktisk kendes noget lignende fra Viborg med den såkaldte bedstefarordning. Ældre Sagen indbyder til et informationsmøde på biblioteket onsdag den 21. oktober klokken 15, og den lokale næstformand håber, at mange ældre har lyst til at kigge forbi. Svend Hein understreger, at det ikke handler om, at de frivillige skolevenner skal tage arbejdet fra lærere og pædagoger. ”Det er altid de ansatte lærere og pædagogers ansvar, at aktiviteter forløber og bliver afviklet, som de skal, og derfor er det ikke nødvendigt, at man som frivillig har forudsætninger fra den pædagogiske verden. De frivillige er et ekstra tilbud til børnene, som de ellers ikke ville få. De frivillige vil aldrig være en erstatning for lønnet personale, og det er vigtigt at fastholde,” siger Svend Hein. Viborg Stifts Folkeblad, 8. oktober 2015
Nu skal der igen spares på ældreområdet Ældre Sagens høringssvar er fortsat gældende og meget aktuelt vedrørende Hørsholm Kommunes budgetforslag for 2016. Af det fremlagte budgetforslag for året 2016 står det klart, at der igen skal spares inden for ældreområdet. Spareforslagene for dette område er i Ældre Sagens øjne helt urimelige og vil resultere i endnu flere serviceforringelser, der igen vil ramme de mest sårbare ældre mennesker i Hørsholm Kommune. Ældre Sagen Hørsholm er af den opfattelse, at endnu en skøjtehal og en biograf skal fjernes fra det fremlagte budget for år 2016. Vores samfund og Hørsholm Kommune udvikler sig, og når forholdene ændres, skal ansvarlige politikere igen tage stilling. Debatindlæg af Lars Bjørck Olsen, formand for Ældre Sagen Hørsholm, og Kirsten Holmehøj, PR-kontakt for Ældre Sagen Hørsholm Ugebladet Hørsholm, 6. oktober 2015
udgivelser Ældre Sagens frivilligpolitik 2015
NYHED
I dette hæfte kan du få viden om og indsigt i den nye ændring af servicelovens paragraffer om hjemmehjælp, og hvad du kan gøre som ældrepolitisk frivillig. Fra 1. januar 2015 er der nye paragraffer i serviceloven vedr. hjemmehjælp og rehabilitering. Det betyder, at alle borgere, som søger eller allerede modtager hjemmehjælp, skal vurderes, om de kan rehabiliteres, så de på sigt kan klare sig uden hjælp. De fem områder er: • Frivillighed er unik, uvurderlig og uerstattelig • Frivilligheden er fri • Samspillet mellem frivillighed og offentlig indsats er værdifuldt • Frivillige foreninger har brug for gode rammer • Værdien af den frivillige indsats skal vurderes på egne præmisser. Du kan læse hele hæftet på frivilligportalen eller få tilsendt et eksemplar ved at kontakte din lokalafdeling, der kan sende en samlet bestilling til: Ole Peinow Sekretær, Frivilligafdelingen Direkte: 33 96 86 58 E-mail: op@aeldresagen.dk
Frivillige skaber livskvalitet ”Det vigtigste i et godt samarbejde er forståelse – at medarbejderne forstår, hvem de frivillige er. Og ærlighed – hvis kommunerne lover at informere deres medarbejdere, så gør de det.” Citatet er fra en tidligere lokalafdelingsformand i Ældre Sagen og kan læses i bogen ”Frivillige skaber livskvalitet”, der er en inspirationsbog til offentligt ansatte, der skal samarbejdemed frivillige. Bogen består af gode råd og anbefalinger til, hvordan et samarbejde opstår, udvikles og f orankres i hverdagen. Du kan læse bogen eller downloade den på frivillig portalen: www.aeldresagen.dk/frivilligiforeninger
Uge 17 – fra den 25. april til 1. maj 2016 – sætter vi fokus på måltider og fællesskaber med initiativet Danmark spiser sammen. Det er Ældre Sagen, der sammen med de øvrige medlemmer af Folkebevægelsen mod Ensomhed arrangerer, at Danmark spiser sammen. Mad og måltider kan nemlig være med til at bekæmpe ensomhed. Fællesskabet omkring det gode måltid er en betydningsfuld brik i vores kultur og en god måde at komme tættere på hinanden på. Så ville det ikke være skønt, hvis vi alle kan mødes i uge 17 og sige: ”Ingen skal spise alene”?
I vil modtage mere information om Danmark spiser sammen efter jul, men hvis du allerede nu vil have mere viden om ensomhed og gode ideer til fællesskaber, så findes det her: www.facebook.com/modensomhed www.modensomhed.dk www.sammen-med.dk
Ældre Sagen AKTIV december 2015
29
navne Ny redaktør på AKTIV Bente Schmidt er ny redaktør på bladet, som du sidder med lige nu
Foto: Mew
Jeg hedder Bente Schmidt, og jeg er journalist og ny redaktør for AKTIV. Jeg skriver også til Ældre Sagen NU og en smule til Ældre Sagens hjemmeside, www.aeldresagen.dk. Desuden holder jeg kurser i, hvordan man skriver gode tekster – primært til de lokale hjemmesider. Kurserne står højt på min liste over ting, der giver mig energi, og jeg nyder at komme omkring i landet. Jeg bliver altid inspireret af det engagement, jeg møder hos alle frivillige. Jeg er uddannet journalist, har en bachelor i psykologi og en kandidatgrad i kommunikation. Jeg har været ansat i Ældre Sagen i knap to år og har tidligere været ansat på magasinet
Samvirke. Jeg har også arbejdet freelance for en række magasiner, fagblade og aviser. Til hverdag cykler jeg godt 30 kilometer for at komme til og fra arbejde, og det er en tur, jeg efterhånden er blevet helt afhængig af. Jeg har heldigvis en rigtig god elcykel, der hjælper mig på vej, når det blæser, og den er bestemt med til at gøre turen til en fornøjelse. Jeg bor i Dragør og nyder nærheden til vandet og den smukke by og naturen omkring den. Når jeg holder fri, er jeg blandt andet frivillig i den lokale biograf, hvor jeg er næstformand i bestyrelsen, og et par gange om måneden viser jeg film og laver popkorn.
ÆRESBEVIS Frode Hansen, Kerteminde For hans store og uegennyttige indsats for Ældre Sagen i Kerteminde. Henning Kryger, København City For hans dybe engagement i ældrepolitik, frivilligpolitik, det organisatoriske og som medstifter af lokalafdelingen i Valby og som dennes første formand.
Svend Aage Christensen, Sæby For hans aktive og utrættelige indsats gennem mere end 20 år i bestyrelsen, heraf de 18 år som formand. Flere af lokalafdelingens såvel faste som løbende arrangementer har Svend Aage taget initiativ til at etablere. I folkemunde: Ældre Sagen Sæby = Svend Aage.
Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.
30
Ældre Sagen AKTIV december 2015
kontakt i sekretariatet Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Ældre Sagen · Nørregade 49 · 1165 København K · tlf. 33 96 86 86 · fax 33 96 86 87 · www.aeldresagen.dk
FRIVILLIGAFDELINGEN AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk
SOCIALT ARBEJDE Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9
AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk
Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10
SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk
Ingrid Branner tlf. 33 96 87 76 ib@aeldresagen.dk
FORENINGSKONSULENTER Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8 Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 75 81 46 48 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4
Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68
TEKNOLOGI OG FORMIDLING Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk
Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2
Kristian Krogh Hansen tlf. 33 96 87 79 kh@aeldresagen.dk
Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6
SUNDHED OG MOTION Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk
ÆLDREPOLITISK OMRÅDE Rikke Sølvsten Sørensen tlf.: 33 96 87 78 rss@aeldresagen.dk
Benedicte Lenfant Direkte: 33 96 87 09 bel@aeldresagen.dk
GENERATIONSMØDE Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk
UDVIKLING Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk
FRIVILLIGSERVICE Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk
REGNSKAB Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk
KURSUSADMINISTRATION kurser@aeldresagen.dk June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk
RÅDGIVNINGEN tlf. 80 30 15 27 GENEREL HJÆLP TIL PC SENIOR PC SUPPORT tlf. 70 10 10 06, hverdage fra 10-15 MARKETING MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk
ØKONOMI ØKONOMICHEF Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSCHEF Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk DIREKTION ADM. DIREKTØR Bjarne Hastrup ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE Søren Rand (formand), soren.rand@mail.dk Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk Jytte Funch jfnx@mail.dk Bent Guul bent@guul.dk Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com Tove Jørvang tove@jorvang.dk Niels Erik Tulstrup tulstrup.henriksen@mail.tele.dk Søren Udam soerenudam@gmail.com Thomas Berntsen tberntsen@ofir.dk
SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk
Ældre Sagen AKTIV december 2015
31
NU’ DET J
L IGEN
”Højt fra træets grønne top” bliver sunget igen i år på Ærø, når Ældre Sagens lokalafdeling for sjette gang inviterer til juleaften i samarbejde med Røde Kors.
Der skal en del ænder til for at mætte de mange deltager, når Ældre Sagen på Ærø inviterer juleaften.
De frivillige i Hobro sørger for, at der er dækket et smukt bord til julegæsterne.
Tekst: Charlotte Boman Hede Foto: Privat
i Hobro, men det sluttede i 2005,” siger Steen Pedersen og uddyber: ”I 2009 blev Biecentret og Ældre Sagen i Hobro enige om at videreføre den gamle juletradition. Vi fandt lokationen, og kommunen og to lokale pengeinstitutter hjælper til rent økonomisk,” forklarer han. I år er der 11 frivillige, som hjælper til med julearrangementet, og Steen Pedersen forventer, at der kommer mellem 30 og 50 deltagere. ”Vi fortsætter, så længe der er frivillige og deltagere,” siger han. ■
Og det bliver en juleaften helt efter traditionerne, fortæller Kirsten Skov, lokalformand for Ældre Sagen Ærø. For der er både andesteg, risalamande, juletræ og julesalmer – og en gave til alle, der deltager. ”Vi har fået det lokale cateringfirma til at stege ænderne, for vi skal jo have en del,” siger Kirsten Skov. Sidste år deltog 45 personer i juleaftenarrangementet, og Kirsten forventer, at der kommer flere i år. ”Hvorfor skal man dog sidde alene juleaften, når vi kan sidde sammen,” spørger hun.
Hobro følger trop Vanen tro vil der blive sunget julesalmer, grinet og hygget på Biecentret i Hobro den 24. december. Det er syvende år i træk, at der bliver holdt en hyggelig, traditionel juleaften med julemiddag og dans om juletræet. Og så er der pakkespil, fortæller Steen Pedersen, lokalformand for Ældre Sagen Hobro. ”Der har tidligere været afholdt juleaften i kirkecentret
Over hele landet afholder frivillige et væld af julearrange menter i december. Hvis du søger inspiration til hyggelige julearrangementer i din lokalafdeling, er der gode ideer at hente her: aeldresagen.dk/julehygge. Du er selvfølgelig også velkommen til at deltage i arrangementerne.