Specialpleje

Specialpleje

Det er naturligvis personalet på plejehjemmet, som har den faglige viden til at se, hvornår og hvordan der skal sættes ind med specialpleje. Men det kan være rart for dig som pårørende at have en idé om, hvilke muligheder der findes, og hvad det betyder, at en bestemt type specialpleje er under overvejelse. Så lige præcis dette afsnit har vi mest skrevet for at informere dig, så du kan støtte op om den behandling, din kære modtager.

1. Specialkost Nogle plejehjemsbeboere kan holde vægten uden en særlig indsats, men andre har behov for en mere energirig kost for at forebygge et uønsket vægttab. For nogle er det nok med fløde i kaffen eller smør på kartoflerne. Ellers kan der suppleres med fx energidrikke eller energirig is. Hvis din kære har svært ved at tygge, kan man prøve med blendet mad, ligesom man kan gøre væsker mere tyktflydende og nemme at synke. Samtidig skal maden gerne stadig se indbydende ud. Der skal helst være en diætist involveret til at se på problemet.

2. Væskeskema Hvis din kære er i risiko for at blive dehydreret, fx fordi fornemmelsen af tørst er forsvundet, kan det være nødvendigt at føre væskeskema, hvor alle drikkevarer registreres. Det er vigtigt, at man ikke blot registrerer, hvad der bliver serveret, men at man holder øje med, om det serverede nu også bliver drukket. Du kan selv hjælpe ved at huske at nøde din kære til at drikke og at give personalet besked, hver gang det lykkes.

3. Nasalsonde, mavesonde og sondemad For dem, som slet ikke kan spise eller drikke selv, kan man lægge en sonde og give mad gennem denne. En nasalsonde, som føres op gennem næsen og ned gennem svælget til mavesækken, kan lægges uden bedøvelse. En mavesonde (også kaldet PEG-sonde) er en tynd slange, som går gennem maveskindet direkte ind i mavesækken, og den skal lægges under fuld bedøvelse. Med en mavesonde kan man sørge for tilstrækkelig ernæring lige så længe, som det er nødvendigt. Som pårørende skal du være opmærksom på, at det kan være nemt at sige ja tak til sondemadning, men meget svært at tage en beslutning om at afslutte denne behandling. I sidste ende er det en lægefaglig vurdering.

4. Medicin Hvis din kære får svært ved at synke medicin i pilleform, kan du eller personalet spørge på apoteket, om pillerne må knuses og (med din kæres accept) gives fx med lidt yoghurt eller moset banan. Hvis pillerne ikke må knuses, kan du (eller personalet) spørge lægen, om pillerne kan erstattes af flydende medicin eller medicinplastre. I nogle tilfælde kan man måske ty til intravenøs medicin, som gives med en sprøjte. Og i sidste ende kan det være, at I sammen med lægen skal overveje at afslutte pillebehandling, som ikke er bydende nødvendig.

5. Hospitalsmedicin Hospitalsmedicin er medicin, som din kære får som led i eller som følge af en hospitalsindlæggelse. Hospitalsmedicin er gratis for patienten. Kræftmedicin er normalt hospitalsmedicin, og det samme gælder nogle typer gigtmedicin. Det kan også være tilfælde, hvor patienten ikke er indlagt, men hvor behandlingsforløbet styres af hospitalerne, fx ved en hospitalserhvervet infektion. Hospitalsmedicinen skal hentes på hospitalet, og det har plejehjemmet næppe mulighed for at klare, så der vil man nok forvente, at du træder til og henter eller arrangerer afhentning.

6. Inkontinens Hvis din kære lider af inkontinens – enten urininkontinens eller dobbelt inkontinens (urin og afføring) – kan man overveje en eller flere af disse løsninger: • Adfærdsregulering, så din kære drikker mere i dagtimerne og mindre i aftentimerne. • Medicin, som nedsætter vandladningstrangen. • Voksenbleer, som findes i forskellige modeller og med forskellig sugeevne. • Uridom (til mænd), som er en slags kondom, der ender i en slange til et urinreservoir. • Inkontinenslagner (også kaldet vådliggerlagner) med gummibagside, som beskytter madrassen om natten. • Sugende underlag af et blelignende materiale, som yderligere kan beskytte madrassen eller stolen. • Kateterbehandling, hvor en tynd slange føres gennem urinrøret ind i blæren. Det skal ordineres af en læge. Hver kommune har en eller flere inkontinenssygeplejersker, og denne ekspert bør involveres i valget af løsning. Nogle løsninger gratis, mens man selv må betale for andre løsninger – og præcis hvilke varierer fra kommune til kommune. Perma-

nente hjælpemidler, såsom voksenbleer, er som regel gratis efter en ansøgning til kommunen.

7. Tryksårsforebyggelse Hvis din kæres fysiske funktionsnedsættelser betyder, at han eller hun tilbringer meget tid i sengen eller siddende i en stol eller kørestol, kan der være risiko for tryksår. Tryksår opstår på huden der, hvor der er pres på en knogle, som ikke er godt beskyttet af et lag fedt eller muskel. Hvis din kære er undervægtig og sidder eller ligger meget, skal man være særlig opmærksom. Tryksår kan forebygges ved at polstre omkring det udsatte sted, fx med en siddepude eller en specialmadras, og de fleste plejehjem har udpeget en lokal tryksårsekspert.

8. Dørsøgende adfærd Din kære mister ikke sin selvbestemmelse ved at flytte i plejebolig, så i udgangspunktet kan alle beboere komme og gå, som de vil. Det er bare ikke alle, der har lige nemt ved at finde hjem igen. Nogle mennesker med demens eller hjerneskade – men langt fra alle – kan udvise det, man kalder dørsøgende adfærd, altså en drift mod at komme ud fra plejehjemmet. Man må ikke låse beboere inde, men kan benytte forskellige greb for at mindske risikoen for, at en demensramt forsvinder og måske kommer til skade. På mange demensafdelinger maskerer man udgangen eller installerer særlige håndtag, som er svære for demensramte at bruge. Du kan også søge kommunen om en GPS-sender til at sætte i din kæres tøj, sådan at han eller hun er til at finde, hvis uheldet er ude. Din kære skal selv acceptere at gå med GPSen, da det ellers er ulovlig overvågning. Tal med personalet på plejehjemmet eller med kommunens demenskonsulent om dette.

9. Tvang Det er kun, når alt andet er prøvet og har vist sig nytteløst, at man vil overveje at bruge tvang i plejen eller behandlingen af din kære. Personalet vil have fokus på deres etiske pligt til at beskytte din kæres værdighed, og de har mange faglige muligheder for at forebygge og undgå en situation, der involverer konflikt og tvang. Også her er samarbejdet med dig afgørende, fx ved at du fortæller om din kæres vaner og reaktionsmønstre. Tvang kan tage mange former, fra en sele i kørestolen til en demensramt, der ikke kan huske, at han ikke kan støtte på benene, eller en kortvarig fastholdelse af din kære for at beskytte andre beboere mod aggressiv eller seksualiseret adfærd, eller det kunne dreje sig om at gennemtvinge helt

nødvendig personlig pleje som bleskift eller tandbørstning mod din kæres vilje. Akut tvang skal altid rapporteres til kommunen, og planlagt tvang skal altid godkendes på forhånd.

10. Fast vagt En fast vagt på hospital eller plejehjem, som ikke har andre opgaver end at holde øje med din kære, kan kun komme på tale, hvis det er bydende nødvendigt af helbredsmæssige grunde eller hvis din kære er til fare for sig selv eller for sine omgivelser.