Ældre Sagen AKTIV april 2023

AKTIV

Frivillige bliver endnu vigtigere

I december valgte Preben Staun af personlige årsager at trække sig fra posten som landsformand. Som næstformand blev jeg derfor fungerende formand frem til delegeretforsamlingen i efteråret – en opgave, som jeg trods omstændighederne er glad for at løfte med fokus på at sikre, at alle kan leve et godt liv hele livet.

Der er efterhånden kommet forståelse i samfundet for, at socialt samvær handler om andet og mere end blot at få tiden til at gå. I Ældre Sagen har vi vidst det længe. Den mentale sundhed holder vi bedst ved lige ved at indgå i sociale relationer. Oversat til vores frivillige hverdag: Motion i skoven, på stolen eller med bolden er ikke alene godt for krop og sjæl, men også for vores hjerner. Derfor er det også et vigtigt punkt i vores nye femårsstrategi, som blev godkendt på delegeretforsamlingen inden årsskiftet. Alle vores aktivitetsfrivillige skal understøttes i deres vigtige arbejde med nyeste viden på området, så vi kan hjælpe flere til at leve det ældreliv, de gerne vil leve.

Vi skal også investere i at styrke vores IT-frivillige med viden. De kæmper en daglig kamp for at hjælpe de mange, som risikerer at falde af det buldrende digitaliseringstog og hermed blive hægtet af det store fællesskab, vores samfund burde være.

Et tredje og sidste indsatsområde, jeg vil fremhæve fra vores strategi, er pleje og sundhedspolitik. Vi skal sikre det fortsatte fokus på værdig ældrepleje. Det kræver, at vores lokalformænd, KOU-formænd fra koordinationsudvalgene og koordinatorer bliver rustet til at indgå i dialog med kommunerne. Det skal være ældreplejen, der fylder – ikke diskussionen mellem kommuner og Christiansborg.

Fungerende landsformand

Birger Rasmussen

bir852@aeldresagen-post.dk

Snorresgade 17-19

2300 Kbh. S

Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk

Ansvarshavende

Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

04

Cykelmyg i Sakskøbing

Georg har skaffet en rickshaw og cykler nu med i karavanen, så plejehjemsbeboere kan få vind i håret.

08

Sådan! Nu er vi demensvenlige

Bliv inspireret til at gøre jeres lokalafdeling endnu venligere over for mennesker med demens.

10

Sammenhold og sved på grønsværen

Hver onsdag mødes et hold ældre herrer i Viby og sender bolde og sig selv godt i mål. Kom med!

14

Kend din konsulent

Hvem ringer du til, hvis du har brug for at vende bestyrelsesarbejdet, rekrutteringsidéer og alt det midtimellem? Foreningskonsulenterne. Mød dem her.

Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk

Oplag 20.000

Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

04 Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

16 Søren spreder madglæde Som frivillig på madskole lærer Søren børnene at hakke løg som en pro og at lave mad af gode råvarer.

20 Med viden som våben

Viden er fundamentet i Ældre Sagens arbejde og indflydelse – nationalt såvel som lokalt. Læs hvordan.

22 Det handler om tillid

Som besøgsven har Karen Margrethe gennem årene skabt stærke bånd til sine besøgsværter.

26 Strategien lokalt – sådan gør vi

Vi har spurgt fire formænd, hvordan de vil arbejde med at implementere strategien lokalt.

GEORG SÆTTER GANG I HJULENE I SAKSKØBING

Alle – uanset alder og mobilitet – kan komme med ud i det blå, når Georg sætter cykelvognene i gang. Det handler om at få ældre ud, så de kan få vind i håret, sol på næsen – og en god portion livskvalitet

Hjulpet godt på vej af elmotorer og stærke ben ruller seks cykelvogne, eller rickshaws, som de hedder, afsted. De røde kalecher lyser op på turen gennem landskabet i Sakskøbing, mens solen varmer formiddagen op. På den ene side af vejen knejser egetræer og store graner, på den anden glitrer et stille vand.

Her er smukt. Og passagererne under de røde kalecher nyder hvert sekund.

”Det er det her, det hele handler om,” siger Georg Klitmøller, mens han tramper i pedalerne.

”At få de ældre ud af stuerne og ud i den friske natur, så de kan få vind i

håret, sol på næsen og nogle gode oplevelser med sig hjem.”

Sådan blev Georg cykelpilot

For et par år siden faldt Georg ved lidt af et tilfælde over organisationen Cykling uden Alder, der går ud på at give ældre mennesker mulighed for at få en cykeltur i det fri – som passager i en såkaldt rickshaw med en frivillig cykelpilot ved roret. Georg så med det samme potentialet i lokalafdelingen i Sakskøbing. Han kunne give mennesker, der manglede variation i hverdagen, en oplevelse og samtidig selv få rørt sig. Derfor ansøgte han om en af de otte rickshaws, som lokal-

OM SAKSKØBINGS RICKSHAW

Sakskøbing lokalafdeling ansøgte Ældre Sagen om en rickshaw efter en bevilling fra Socialstyrelsen i efteråret 2022 til at mindske mistrivsel og ensomhed. Som en af otte lokalafdelinger fik Sakskøbing en rickshaw.

afdelinger kunne søge i efteråret 2022 efter en bevilling fra Socialstyrelsen til at mindske mistrivsel og ensomhed. Sakskøbing Lokalafdeling fik en cykel, og Georg kunne slutte sig til den flåde af rickshaws, der allerede turnerede landevejene i Sakskøbing.

”De andre cykler kommer fra lokale plejehjem, så der er tale om et regulært samarbejde mellem flere aktører med det fælles mål at give mennesker, der ellers ikke har så mange muligheder for at komme ud, en oplevelse i det fri,” siger Georg.

En af dem er 87-årige Ruth Juul Andersen. Hun er pakket ind i tæpper fra top til tå og sidder godt og lunt under cyklens kaleche. Selvom hun kun har knap 10 procent af sit syn tilbage, nyder hun turen.

”Jeg kan jo sanse det hele – duftene, lyset og følelsen af vind gennem håret. Det er så dejligt,” siger hun.

”For ikke så længe siden kørte en ung mand mig ned til et gadekær og spurgte, om jeg ikke syntes, det var smukt. Jeg sagde straks, at det var både kønt og yndigt, selvom jeg jo stort set intet kan se. Nogle gange må man stikke en lille hvid løgn,” ler hun.

Den lille kæde af cykler har nået dagens udflugtsmål: en lille havn med udsigt over vand og med skoven i ryggen. Her bliver de seks rickshaws parkeret. Og så kommer kaffekopper og termokande frem. Georgs kone har bagt sandkage, og køkkendamen på Plejecenter Kildebo har givet dem hjemmebagte minimuffins med. Nu sidder de ældre i solen og nyder udsigten med kaffe og kage i hver deres lille karet, mens de sludrer med hinanden og deres respektive cykelpiloter.

”I dag nyder vi solen og naturen,” siger Georg.

”Men vi kan også køre til markeder eller til koncerter i det fri, hvor der er lidt mere gang i den. Og så ligger der et godt lokalt bryggeri ikke så langt herfra, hvor man kan få sig en friskbrygget øl. Det er der især én af vores trofaste passagerer, der synes er det helt store nummer.”

Pointen er, mener Georg, at ældre mennesker er lige så forskellige som alle andre. Nogle er til stille og storslået natur, andre til en koncert og en kold øl.

”Med cyklerne får de en større fleksibilitet og flere valgmuligheder. For vi kan jo komme rundt til det hele.”

Udfordringen ved at blive ældre er netop ofte den, at ens verden bliver lidt mindre, fordi det bliver sværere at komme rundt på egen hånd.

”Vi har kørt med ældre, som har haft det meget svært, fordi de er blevet rastløse på plejehjemmet. De har gået og trippet og har ikke kunnet finde ro. Men den har de fundet på landevejen med os. Selvom det ikke er dem, der træder i pedalerne, giver oplevelsen af fart og bevægelse dem noget, de har savnet,” siger Georg.

”Det er jo stort, at man kan gøre så stor en forskel i et andet menneskes liv med noget så simpelt som en cykeltur.”

Jeg kan jo sanse det hele –duftene, lyset og følelsen af vind gennem håret

GEORGS BEDSTE RÅD TIL AT SÆTTE GANG I HJULENE

Kontakt organisationen Cykling uden Alder. De kan sætte gang i ansøgninger om cykler og hjælper også gerne med at søge om sponsorater hos lokale virksomheder og forretninger. Det er også på deres hjemmeside, man koordinerer cykelturene og melder sig som cykelpilot. For mere info, besøg: cyklingudenalder.dk

Find cykelpiloter i din lokalafdeling og dit lokalområde. Der er med stor sandsynlighed mennesker omkring dig, der gerne vil glæde andre med en cykeltur og samtidig holde sig i form. Det kræver kun et helt almindeligt kendskab til trafikreglerne samt et kortere kursus i rickshawkørsel med el. Så kan alle være med.

Kontakt plejehjem og hjemmepleje. Der findes måske allerede cykelvogne på de lokale plejehjem, som I kan tage i brug, og så handler det ellers bare om at gøre opmærksom på jeres projekt. Husk også hjemmeplejen. De ved, hvilke hjemmeboende ældre der kunne have lyst til en tur på hjul.

HVORFOR DET ER VIGTIGT AT KOMME UD

Det handler ikke kun om at komme udenfor, siger Lillian Harris, aktivitetsleder ved Plejecenter Doktorparken i Sakskøbing. Der er nemlig meget andet godt at hente på en cykeltur.

”Det er selvfølgelig vigtigt for mange af beboerne at komme ud og mærke sol og vind. Bare det sætter en masse sanser i gang. Og for dem, der ingen eller ganske lidt familie har, er cykelturen en af få muligheder for at komme uden for matriklen. Flere af dem oplever desuden, at de er blevet mindre mobile, så det at komme op i fart og bevægelse styrker balance og fysik. Og så er mange jo vokset op i de områder, der cykles i. De kender bakken, svinget, skolebygningen og købmanden. Sådan en tur sætter gang i erindring og minder. Og pludselig er det måske passageren, der ved en masse og kan fortælle, og chaufførens tur til at lytte og lære.”

Landets lokalafdelinger er nu alle demensvenlige – og vi kan blive endnu venligere

Efter flere års indsats er alle landets lokalafdelinger i dag demensvenlige. Men vi kan komme endnu længere, hvis vi fortsat klør på lokalt og arbejder videre med de fire demensanbefalinger

Med de seneste års mange lokale initiativer og nye indsatser er Ældre Sagen nu ikke bare officielt demensvenlig i alle lokalafdelinger, men også stærkt repræsenteret i flere forskellige demenssamarbejder landet over. Det er en udvikling, der har været med til at stille Ældre Sagen stærkt som national aktør i arbejdet for et mere demensvenligt Danmark. Sådan lyder det fra blandt andre demenskonsulent i Frivilligafdelingen Jette Abildskov, der dog samtidig peger på, at vi skal blive endnu bedre for at fortsætte og fastholde den gode udvikling – og at det kræver, at vi bliver ved med at arbejde med de fire demensanbefalinger.

”Demens er en støt voksende folkesygdom, der rammer bredt og på tværs af geografi og status. Og de, der rammes, hører til blandt vores absolut svageste ældre. Vi har derfor brug for kontinuerligt at styrke og udbygge vores støtte og tilbud, for det er i den lokale og frivillige indsats, vi kan se, at vi virkelig kan gøre en forskel for dem og deres pårørende,” siger Jette Abildskov og tilføjer:

”Der er masser af viden, inspiration og hjælp til at arbejde videre med de fire demensanbefalinger hos os, men man kan også lade sig inspirere af de lokale initiativer, der er i fuld gang landet over.”

For at sætte gang i den proces har vi talt med en demensansvarlig, en frivillig, en aktivitetsleder, en formand og en ældrepolitisk ansvarlig om, hvordan de på hvert deres respektive område og i netop deres lokalafdeling er blevet mere demensvenlige – og hvad de drømmer om at blive endnu bedre til i fremtiden.

MASSER AF HJÆLP TIL AT BLIVE ENDNU MERE DEMENSVENLIG

DEMENSANBEFALINGER

1) Vælg en demensansvarlig – gerne to – som kan skabe et overblik over demensindsatsen i lokalafdelingen og samle viden om, hvilke ressourcer der kan trækkes på fx hos kommune, i Ældre Sagen og i det omgivende lokalmiljø.

2) Indfør aktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende, fx en pårørendegruppe, en demenscafé eller besøgsvenner med særlig viden om demens.

3) Skab rummelighed for mennesker med demens. Sørg for, at de og deres pårørende føler sig velkomne i lokalafdelingen, også til at deltage i aktiviteter og arrangementer, der ikke er lavet specifikt til dem.

4) Spred viden , og afliv fordomme. For at hjælpe mennesker med demens og deres pårørende er det vigtigt at dele viden om demenssygdom, og hvor du kan få hjælp. Det kan ske på hjemmesiden og til informationsaftener.

LYT DIG KLOGERE PÅ DEMENS

Alle lokalafdelinger har ved projektets begyndelse modtaget materialepakken med viden og inspiration til at arbejde med de fire anbefalinger. Pakken sendes også til alle nye demensansvarlige, men skulle der være lokalafdelinger, hvor bestyrelsen ikke kender materialet, sender vi gerne.

Pakken indeholder bl.a. informationer om aktiviteter, guide til støtte til pårørende og vejledning til at sikre et demensvenligt værtskab. Find viden på Frivilligportalen: www.aeldresagen.dk/materiale-demensvenlig-lokalafdeling

Find vores podcast om demens, ’Demensguiden’, hvor du bliver klædt på med viden og fx kan høre Ghita Nørby fortælle. Find den, hvor du lytter til podcast, eller hent den her: www.aeldresagen.dk/ demensguiden

AKTIVITETSLEDER

Karen Nøk Dybdahl, Gundsø Hvilke aktiviteter har I startet for mennesker med demens?

Vi startede for godt seks år siden en demenscafé op i et 300 år gammelt, helt pragtfuldt hus med dejlig have. Og det er blevet rammen for alle vores aktiviteter – foredrag, højtlæsning, musik og erindringsbeskrivelser. Her er plads til højst 25 mennesker og udsyn til udgang, køkken og toiletfaciliteter, hvilket gør det overskueligt og demensvenligt. Men her er også smukt, rart og indbydende. Vi gør meget ud af blomster på bordene og en fin opdækning. Og det er til stor glæde for alle, der kommer her – uanset om de er ramt af demens eller ej. Og det er jo sådan, det skal være.

Hvad arbejder I på nu?

Vi arbejder på at fastholde, at vores café ikke er et behandlingssted eller en institution. Det er og skal netop være en café, hvor samtaler og aktiviteter udvikler sig naturligt, og hvor det i vid udstrækning er gæsterne –og deres pårørende – der sætter tempoet. Vi er her og sørger for at være synlige og tilgængelige og for at sætte gang i aktiviteter, men det skal ske på deres præmisser.

ÆLDREPOLITISK ANSVARLIG

Elin Palm, Hvidovre

Hvordan har I sat demens på den lokalpolitiske dagsorden?

For os handler det om at skabe synlighed omkring demens og vise, at vi tager det alvorligt. Derfor har vi været med til at udvikle kommunens demenshandleplan og er repræsenteret i de tre arbejdsgrupper, der skal sikre fortsat udvikling og et tæt samarbejde mellem os og aktører som kommunen, Frivillige Ældre og Alzheimerforeningen. Vi har samtidig bakket op om uddannelsen af ambassadører, der informerer om demens og deler ud af viden og pjecer i lokalmiljøet. Det handler om at skabe en bred forståelse for mennesker med demens og deres pårørende og udbrede viden om, hvordan vi alle kan bidrage til et mere demensvenligt samfund.

Hvad arbejder I for at gøre endnu bedre?

Vi arbejder på at engagere nye og flere folk. Ligesom på alle andre områder er det overvejende Tordenskiolds soldater, der løfter, og vi har brug for flere frivillige, hvis vi skal helt i mål med vores ambitioner.

FRIVILLIG BESØGSVEN

Yonna Kirsten Aagård, Silkeborg

Hvordan er du blevet bedre til at støtte mennesker med demens?

Jeg er blevet klædt godt på af et kursus fra Ældre Sagen, men jeg synes, at det vigtigste i arbejdet med mennesker med demens er at gå til dem på deres egne præmisser. De er som alle os andre med forskellige interesser og ønsker til aktiviteter. Som frivillig er det vigtigt, at vi ser den enkelte og hans eller hendes ønsker og formåen og lader dem vise os vejen.

Hvordan kan din indsats blive endnu mere demensvenlig?

Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne give mennesker med demens flere muligheder for at komme ud – ud af eget hjem og ud af plejehjem for at opleve noget, mærke sol og vind. Det er ikke alle, der kan, men for dem, der kan, er det ofte værdifuldt.

DEMENSANSVARLIG

Lene Katinka Bjørn Carlsen, Vordingborg

Hvordan har I udviklet demensindsatsen de seneste år?

Vores demensindsats var meget centreret omkring plejehjem og centre, og vi ville gerne flytte den ud i samfundet og gøre den mere tilgængelig for alle, også hjemmeboende og pårørende. Derfor har vi arbejdet med

TAG PÅ KURSUS

provstiet for at flytte demenscafé og aktiviteter ud i kirkerne og involvere præsterne. Det er lykkedes og betyder, at vi nu kan tilbyde mennesker med demens og deres pårørende noget for både krop og sjæl. Fysiske aktiviteter som let gymnastisk og boldspil og dybe samtaler med en præst, hvis det er det, de trænger til og har brug for.

Hvor vil I gerne blive endnu bedre?

Vi kunne godt tænke os at blive mere mobile og tilbyde den samme hjælp og støtte til dem, der ikke kan komme til os.

FORMAND

Manfred Dietrich, Helsingør Hvordan har du arbejdet for at forankre arbejdet med demens i afdelingen?

Vi har etableret et godt samarbejde med kommunens demenskonsulenter og andre aktører i lokalområdet. Men vi har hele tiden haft for øje, at vi først og fremmest skal skabe gode tilbud til de demensramte selv og deres pårørende. De tilbud skal være nemt tilgængelige, og det betyder, at vi har tre demenscaféer geografisk fordelt, så der er bedre mulighed for deltagelse, uanset hvor man bor. Vores kerneopgave er at tilbyde dem og deres pårørende hjælp, aktiviteter og et rum, hvor man kan mødes og dele erfaringer – succeser som sorger. Det er vigtigt at møde andre i samme situation, og det er de rammer, vi skal skabe.

Hvordan vil I arbejde i fremtiden?

Det er en indsats, der kontinuerligt skal vedligeholdes, både hvad angår tilegnelsen af den nyeste viden på området fra eksperter og konsulenter og hvervning af de frivillige, der er afgørende for, at vi kan fortsætte vores tilbud.

Ældre Sagen holder flere forskellige kurser og webinarer for frivillige, der ønsker at få større viden om demens og om, hvordan de kan sikre en større demensvenlighed i deres arbejde:

www.aeldresagen.dk/frivilligportalen/kurser-for-frivillige/social-indsats

I REPARATIONSCAFÉEN: SAMMENHOLDET HAR FANGET OS

Hver onsdag formiddag mødes en flok 60+-gutter på fodboldbanen i Viby IF og giver den alt, hvad de har. Nogle løber hurtigere og scorer flere mål end andre, men pyt. Luntefodbold handler om at have det sjovt

Det ser godt nok ynkeligt ud, det der,” lyder det med et stort smil fra den sidst ankomne til kunstgræsbanerne i Viby IF i Aarhus, hvor spillerne kæmper med en udfordrende balanceøvelse til opvarmningen. Det er ikke nemt at stå på ét ben, når man er 60+.

”Haha, se du bare at komme i gang også – hvad er det for en tid at komme på?” får han igen.

Spillerne fortsætter opvarmningen med squatøvelser og løb, men der er også lige tid til et kammeratligt klap på skulderen og en vits eller to, inden de med varme i benene og store smil på læberne bliver delt op i to hold, og dagens kamp kan gå i gang.

Fis og ballade

Hver onsdag formiddag klokken 10.00 mødes en flok mænd på 60+ til Luntefodbold for at få bevæget kroppen og ikke mindst lattermusklerne.

”Vi har det så godt sammen. Vi har kun spillet siden sidste sommer, men man skulle tro, vi havde kendt hinanden altid. Der bliver lavet så meget fis og ballade,” fortæller 66-årige Kim Kristensen, der er holdleder for lunterne.

Han fik idéen, da han lige var flyttet fra Ikast til Aarhus og ønskede at skabe et nyt netværk. En kammerat havde startet noget lignende i Valby, så Kim tænkte, han ville gøre ham kunsten efter.

”Jeg tog ned til Ældre Sagen her i midtbyen, og de var hamrende flinke og tog imod idéen med kyshånd. Vi startede med at kalde det slowfodbold, men så kom vi på luntefodbold – og det passer meget bedre til os,” fortæller han.

Da de begyndte, var de seks-otte spillere på holdet, og nu er de omkring 20 mænd, der en gang om ugen samles om at løbe efter en bold. Netop konkrete aktiviteter, hvor man samles om noget at lave, er et vigtigt element i at få mænd til at troppe op og deltage i aktiviteter. Det viser Ældre Sagens undersøgelser af, hvad der skal til for at få flere mænd ind i Ældre Sagens fællesskaber. Generelt halter mænd efter kvinderne, når det gælder fysisk aktivitet, men det gælder altså ikke mændene her i Aarhus.

Mental og fysisk gevinst

Ikke længe inde i kampen bliver der scoret til 2-0 med et flot mål af 66-årige Kurt Sørensen, der har været med på holdet siden starten.

Kurt er den hurtigste på banen

Pyyh, man får altså varmen

BRUG FOR HJÆLP?

Vil du gerne starte et motionshold, hvor pulsen og humøret kommer op – men mangler du lidt sparring på den konkrete aktivitet, eller hvordan du gør?

Spørg Karin Schultz, sundheds- og idrætskonsulent i Frivilligafdelingen, tlf.: 33 96 86 46, mail: kas@aeldresagen.dk

”Kurt er den hurtigste på banen. Han løber så hurtigt, at vi kalder ham Überalles, fordi han er overalt på banen,” fortæller Kim og løber tilbage til kampen.

”Haha, ja, jeg er nok lidt hurtigere, men jeg har også løbet maraton tidligere,” fortæller Kurt Sørensen med et skævt smil og fortsætter:

”Jeg elsker at spille her. Det er dejlig uforpligtende, og så er det sociale fællesskab helt fantastisk. Siden vi startede, er der ikke én, der er stoppet. Vi bliver bare fanget af det her sammenhold,” forklarer han forpustet.

Det kræver noget sådan at være hurtigste mand.

På banen begynder spillerne at løbe ud på sidelinjen og smide de yderste jakker og trøjer.

”Pyyh, man får altså varmen,” puster en af spillerne.

”Ja, nu er det alvor. Nu er det slut med at lege,” siger en anden og griner.

Og kampen fortsætter. Der bliver driblet med tungen lige i munden, lavet præcise og lidt mindre præcise afleveringer og sågar kastet sig efter bolden i kunstgræsset. For når først bolden er på banen, glemmer de alt om småskavanker og halve og hele knæ. Det er godt for kroppen at blive styrket og bevæget, og for Anders Simonsen på 71 år har luntefodbolden haft stor betydning for hans dårlige knæ.

”Det er så dejligt at spille, og det giver noget både mentalt og fysisk. Jeg har fået et meget stærkere ben af at spille, så jeg faktisk også går godt uden for banen igen,” fortæller han.

Men det vigtigste er alligevel kammeratskabet.

”Uanset hvordan vi kegler rundt i det inde på banen, er de andre der altid med en positiv kommentar. Vi er en meget broget flok, men på banen er vi lige, og for mig er det blevet et helt frirum at komme til luntefodbold.”

Tredje halvleg

Det er heller ikke kun på banen, spillerne hygger sig sammen. De snupper altid en fadøl sammen i cafeteriet efter træningen, hvor de lige får vendt hele verdenssituationen. Derudover holder de forårsfest og julefrokost og bliver inviteret med til hinandens fester. I dag skal de fx til 70-års fødselsdag hos en af holdkammeraterne, og gaven er på plads: en rød fodboldtrøje med hans navn på ryggen og teksten

LUNTERNE foran, hvor de allesammen skriver deres autograf.

SÅDAN BANKER DU EN AKTIVITET SOM FODBOLD OP

1. Ræk ud til Ældre Sagen Kontakt din lokalafdeling i Ældre Sagen, og fortæl om din idé til en aktivitet.

2. Få det praktiske på plads Kim Kristensen kontaktede først DBU, som tilbød at sponsere overtrækstrøjer, kegler og bolde. Derefter rakte han ud til forskellige fodboldklubber i lokalområdet for at høre, om de havde ledige baner – og Viby IF var med på idéen.

3. Spred budskabet Luntefodbold blev præsenteret i Ældre Sagens medlemsblad, og i starten var de seks-otte spillere. For at tiltrække flere spillere lavede de en flyer med et billede af holdet og overskriften ”Vi har brug for dig!”, som de hængte op på biblioteker, i supermarkeder og andre steder, hvor seniorer færdes. I dag er de 20 spillere.

4. Spørg – også en ekstra gang Hiv fat i en mand, du kender, som vil have godt af at få rørt både sine ben og sine sociale muskler. Hvis du får nej, så spørg en ekstra gang. Måske skal der bare lige lidt overvindelse til.

På banen er trætheden ved at melde sig, og tempoet er ikke længere helt så højt. Men klokken nærmer sig også 11.30.

”Skal vi sige sidste mål?” lyder det, og kort efter sidder bolden igen i kassen.

”Tak for kampen!”

Hvordan kampen præcis endte, eller hvilket hold der vandt, er der ingen, der har styr på. Det betyder heller ikke så meget, for nu venter de kolde fadøl i cafeteriet – også selvom de skal videre til fødselsdag bagefter.

”Vi kan godt lige nå en enkelt, ikke?”

”Jo! Selvfølgelig kan vi det.”

Foreningskonsulenterne

er bindeleddet

Det er en stor opgave for en lokalbestyrelse at motivere, udvikle og drive den lokale frivillighed. Den opgave står Ældre Sagens fem foreningskonsulenter klar til at hjælpe med

Med 20.000 frivillige fordelt på 215 lokalafdelinger over hele landet står vi stærkt, når det handler om at tilbyde ældre hjælp til at leve deres bedste liv. Uanset om man søger motionstilbud, fællesspisning eller bare en at tale med, så er frivillige klar med tilbud, der kan trække én ind i et lokalt fællesskab.

At blive ved med at være relevant kræver fokuseret foreningsarbejde. Og Sekretariatets fem foreningskonsulenter står altid klar, når bestyrelser og lokalformænd har brug for sparring, ny inspiration eller hjælp til at løse en udfordring. Foreningskonsulenterne er fordelt over hele landet og hjælper med at klæde formænd og bestyrelser på til arbejdet i lokalafdelingen.

Måske du skal tale med Torben?

Foreningskonsulenterne kan hjælpe med alt, lige fra at løse konflikter i lokalafdelingerne til udvikling af arrangementer. De kan også hjælpe i arbejdet med at tiltrække nye frivillige og i det hele taget være dem, lokale frivillige kan sparre med i det lokale foreningsarbejde, fortæller Torben Færk.

Han har været frivilligkonsulent hos Ældre Sagen i ni år, og hans to distrikter er Nord- og Vestjylland med 51 lokalafdelinger, og han giver her et kig ind i, hvordan han gør en forskel i sine distrikter, og hvordan du kan bruge en foreningskonsulent som ham.

Fra hjemmekontoret i Godthåb er han hver dag på farten, hvor han mø-

des med formænd og lokalbestyrelser:

”Som foreningskonsulent er min primære kontakt formænd og medlemmer i lokalbestyrelser, som jeg giver den sparring og støtte, de har behov for. I det hele taget er det vores opgave at gøre det sjovt, interessant og så problemfrit som muligt at være frivillig. Folk skal trives, og samtidig handler det om at tiltrække nye frivillige kræfter. Det er også en stor del af vores arbejde,” siger Torben.

Ydmyghed over for opgaven Torben og de fire øvrige foreningskonsulenter holder også oplæg om temadage, afholder distriktsmøder og er behjælpelige med organisering af arrangementer og bestyrelsesmøder, ligesom de kan være dem, man kan vende sin egen rolle og sit eget virke i fx bestyrelsesarbejdet med.

”Jeg talte med en lokal bestyrelsesformand, som overvejede sin fremtid i bestyrelsen. Vi fik talt om de forskellige scenarier, og hun vendte det efterfølgende med sin bestyrelse. Det endte heldigvis med, at hun besluttede at tage to år mere”, fortæller Torben og tilføjer:

”Jeg er i det hele taget meget ydmyg over for, hvor meget tid og overskud frivillige lægger i det.”

Erfaringsudveksling

På Fyn og i Sønderjylland holder foreningskonsulent Michael Gylling Nielsen til. Han er med egne ord den nye i teamet. Men med et år i jobbet har han allerede oparbejdet en stor erfaring.

”Jeg rådgiver 31 lokalafdelinger i mit område, hvor det primært handler om at få bestyrelserne til at fungere i det daglige. Nogle lokalafdelinger kører rigtig godt, mens andre har brug for sparring og støtte til at udvikle sig. Her kommer vi ind som foreningskonsulenter. Sommetider skal jeg ind og mægle på grund af uoverensstemmelser. Andre gange kan det være sparring i forbindelse med udvikling af lokalafdelingen. Vi trækker meget på erfaringsudveksling på tværs af lokalafdelinger.”

Hjælper med rekruttering Ældre Sagen oplever ligesom andre foreninger, at det kan være svært at fastholde og rekruttere frivillige.

”Jeg oplever lokalafdelinger, der er meget udfordrede af, at de frivillige falder fra. Der kan jeg hjælpe med at samle lokalforeningen op igen og med at rekruttere nye frivillige samt finde nye bestyrelsesmedlemmer. Jeg kan også være med til at organisere et interessant årsmøde, der både løfter foreningen og tiltrækker nye frivillige kræfter,” pointerer Michael.

BRUG FOR HJÆLP?

Kontakt din foreningskonsulent her: https://www.aeldresagen. dk/frivilligkonsulenter

MICHAEL GYLLING NIELSEN

Torben dækker Nord- og Vestjylland, distrikt 1 og 2, med 51 lokalafdelinger. Han arbejder med alle områder, men er især specialist inden for ældreområdet, det sundhedspolitiske arbejde, vedtægter og økonomi.

TORBEN FÆRK

BENTE PETERSEN

Bente har ansvar for Region Sjælland med 43 lokalafdelinger, også kaldet distrikt 7 og 8:

”Jeg er meget optaget af trivsel, for hvis frivillige ikke trives, så er der ingenting, der fungerer. Som foreningskonsulent kan vi gøre en væsentlig forskel, når der opstår uoverensstemmelser i en lokalafdeling. Ofte tilbyder jeg at fungere som mediator i konfliktsituationer. Fordi vi kommer udefra, kan vi få parterne til at tale med hinanden i en respektfuld tone og hjælpe med at holde fokus på sagen – og som regel få løst situationen.”

Michael har Fyn og Sønderjylland, distrikt 5 og 6, med 31 lokalafdelinger, som sit arbejdsområde, og med en baggrund inden for bestyrelsesarbejde er det hans speciale.

KAREN SKOU

Karen har distrikt 3 og 4 med 49 lokalafdelinger i Øst- og Midtjylland. ”Min styrke er dialog og relationsopbygning. Derfor prioriterer jeg en tæt kontakt med formænd og bestyrelser. Jeg har fokus på at skabe stærke bestyrelser og distrikter. Jeg mødes derfor ofte fysisk med de enkelte bestyrelser, samtidig med at vi også afholder møder online.”

Lise har distrikt 9 og 10, der dækker over Region Hovedstaden med 41 lokalafdelinger, inklusive Bornholm. ”Jeg har stor fornøjelse af at udvikle samarbejdet i en bestyrelse. Det handler om at tale hinanden op og at give mod og motivation, så alle føler, at de er med i processen og har lyst til at fortsætte. Jeg har bl.a. holdt seminar med en bestyrelse over to dage, hvor vi både udviklede gode arbejdsgange og god kommunikation og tog initiativ til nye aktiviteter. Det var en positiv oplevelse, fordi alle følte sig inddraget i arbejdsprocessen og kom hjem med flere meget motiverede arbejdsgrupper.”

LISE HØST

Der er gang i gryderne, når generationer mødes i skolekøkkenet

70-årige Søren Hansen giver ikke bare sin glæde ved madlavning videre, når han som frivillig træder ind i skolekøkkenet og lærer børn og unge at lave god mad i skoleferien. Han får dem faktisk også til at spise sundere – og til at hakke løg på den helt rigtige måde

Valdemar på 10 og Eddie på 11 pisker som gale i gryden med opbagt bechamelsauce.

Søren Hansen har fortalt dem, at de skal holde godt gang i den, så den ikke brænder på. De to drenge har ikke tænkt sig at skuffe ham.

Deres 70 år gamle læremester er trukket i den hvide kokkefrakke, som han ellers har sendt på pension for flere år siden, og overvåger nu nøje sovseprocessen med korslagte arme og et bredt smil under overskægget.

”Perfekt,” udbryder han så og træder et skridt frem mod drengene og gryden.

”Nu får i et lille kokketip, som godt nok ikke står i opskriften,” fortsætter han og putter revet ost i bechamellen.

”Det giver den lige det der ekstra pift,” griner han.

Drengene nikker anerkendende. Så kaster de sig over sovsepiskningen igen.

Det er drønsjovt

Der er fuld gang i køkkenet på Brønshøj Skole i København, hvor projekt Madskoler for et par dage har indtaget lokalerne. Madskoler, der afholdes af organisationen for børn og unge 4H, har til formål at udbrede viden om kost og madlavning til skolebørn over hele landet. Ældre Sagen har siden 2017 hjulpet Madskoler med at finde frivillige instruktører.

Det er ottende gang, Søren er med. Og det bliver ikke den sidste.

”Det er benhårdt,” siger han ærligt, mens han smutter rundt om kogeøen for at hjælpe Rosa på otte og Helin på 10 med at hakke det løg, der skal danne base for kødsovsen, uden at nogen vel at mærke mister fingrene.

”Men det er først og fremmest drønsjovt,” fortsætter han.

Rosa skærer beslutsomt toppen af sit løg, men beholder roden, så hun har noget at holde i, når hun skal snitte løget.

”Det er bare smukt, det der!” udbryder Søren.

”Du har jo lært det. Det er lige præcis sådan, man skærer et løg. Flot!” fortsætter han.

Den otteårige pige nærmest vokser syv centimeter på stedet. Hun kan slet ikke skjule sin stolthed. Smilet går fra øre til øre. Og Søren smiler med.

”Det er det, det hele handler om,” siger han.

”Det er simpelthen der, det går op i en højere enhed – når jeg kan se, at det, jeg har vist dem, det tager de til sig. Det kan være at snitte et løg eller turde smage fisk og finde ud af, at de faktisk kan lide det. Det er fantastisk givende at give madglæden videre til de nye generationer og se, hvor meget de vokser af det. Man bliver simpelthen bare grundglad, når det lykkes.”

Alle kan være med Søren er uddannet kok. Og det giver ham måske en lille fordel i et skolekøkken. Men kun en meget lille en, siger han.

”Du skal først og fremmest have lyst til at lave noget med børn. Det er det, der er det vigtigste. Du skal have lyst til at lære fra dig og til at have det sjovt med nogle unger og have tålmodighed med, at børn lærer på forskellige måder og kommer med forskellige forudsætninger for at arbejde i et køkken.”

De andre frivillige i skolekøkkenet i Brønshøj, der i dag tæller tre voksne og 11 børn, har da heller ingen køkken- eller kokkebaggrund.

”Det er nemme og ligetil opskrifter, som alle kan følge,” siger Søren.

SØRENS BEDSTE RÅD til at lave mad med børn

Ryst usikkerheden af dig. Uanset hvor lidt eller hvor meget erfaring du har i et køkken, så kan du følge en opskrift. Og det kan børnene også. Det handler ikke om stor kogekunst, men om at give børn en glæde ved mad og madlavning. Hvis du viser, at den har du selv, vil det automatisk smitte af på børnene. Og så får I alle masser af gåpåmod.

Husk, at du ikke er alene i køkkenet. I er flere frivillige på holdet og kan hjælpe og støtte hinanden undervejs. Nogle kan måske et godt fif til at skære grøntsager, og nogle er gode til at ælte en dej godt sammen. Vis, at selvom det er den samme opskrift, så kan der være flere måder at gøre tingene på – og at det er helt i orden.

Forberedelse gør mester. Der er rigtig god og konkret information om projektet i det materiale, Madskoler udstyrer deres frivillige med. Læs det godt igennem – så er du godt forberedt. Tal også indkøb godt igennem med de andre frivillige på dit hold, og fordel det mellem jer, så I ved, præcis hvor meget og hvad I har at gøre godt med. Der er forskel på at købe ind til en almindelig familiemiddag og til et skolekøkken.

Madskoler afholdes af 4H i et ikkekommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000. Du kan læse mere om Madskoler på https://www. aeldresagen.dk/madskoler eller kontakte Katrine Sølyst Heinild, konsulent i Frivilligafdelingen, på tlf. 51 33 56 47 eller mail: ksh@aeldresagen.dk

”Udfordringen – som også er det, der gør det sjovt og spændende – er at engagere børnene og åbne deres øjne for, hvad god mad og ægte madglæde er.”

Løg, oksekød, selleri og krydderier syder i en gryde, mens Helin lynsteger lidt spidskål på en pande.

”Du skal være over kålen. Hvis den brænder på, bliver den bitter,” siger Søren.

Der skal masser af grønt i børnenes lasagne: selleri, gulerod og hvidkål, men også en hel dåse bønner.

”Børn i dag spiser så meget hurtig junkfood. Det er usundt, men det er også dødkedeligt. Men vi kan jo ikke bare forvente, at de ændrer vaner. Hvis vi skal have dem på sporet af en anden måde at spise på, må vi vise dem hvordan. De skal lære at få mod og selvtillid i et køkken,” siger Søren.

I mål med missionen

Derfor er det også ungerne selv, der smager til, da kødsovsen har simret et stykke tid, og det er blevet tid til at samle lagene i lasagnen.

De fire børn samles om gryden med hver deres tilsmagningsske.

Helin nikker anerkendende. Valdemar og Eddie synes, den skal have lige en anelse mere salt. Rosa er dybt overrasket over smagen af bønnerne.

”De lugtede forfærdeligt, da vi åbnede dåsen. Men nu smager de jo godt,” siger hun.

Søren smiler triumferende.

Han er kommet i mål med sin mission i dag. I morgen er der nye retter på skemaet, nye smagsløg, der skal udfordres, og nye fødevaregrupper, der skal afprøves.

Det bliver godt. Søren glæder sig.

”Men lige i dag snupper jeg nok selv en pizza, når jeg kommer hjem,” griner han.

”Og et glas rødvin på langs i sofaen.”

Fremtidsstudiet er Ældre Sagens kronjuvel

Eller sagt med andre ord, så er den solide viden om danske ældres liv, vi i snart 40 år har fået fra Fremtidsstudiet, en vigtig hjørnesten og fundament i alt Ældre Sagens arbejde. Læs hvorfor

Kurven er desværre knækket. I årtier har de nye generationer af ældre haft bedre sundhed end den foregående generation, men sådan er det ikke længere. Ældres sundhed har ikke flyttet sig til den gode side, og hvis du ser på den mentale trivsel, så ser det skidt ud. Det er et af de resultater fra det nyligt publicerede Fremtidsstudie fra Ældre Sagen, som vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen bider mærke i.

Han fortæller her, hvorfor studiet, som nu er på gaden for sjette gang med detaljeret viden om vor tids ældre og de liv, de lever og gerne vil leve, er så vigtigt et fundament i alt Ældre Sagens arbejde.

”Det er jo bekymrende, det, vi fx får at vide her om ældres sundhed. Derfor er det også noget, vi kommer til at arbejde endnu mere med, både internt i organisationen, fx i forhold til vores frivilliges i forvejen store arbejde med at bekæmpe ensomhed, og eksternt til at gå ud og få råbt politikerne op.”

Et solidt fundament af viden Fremtidsstudiet er det sjette i rækken af Ældre Sagens såkaldte forløbsstudier, hvor man så vidt muligt følger de samme personer over tid. Studiet bygger på tusindvis af interviews med danskere mellem 50 og 89 år og blev udført første gang, da Ældre Sagen så dagens lys som organisation i 1986.

Den viden, som ældre i generationer har bidraget med, har gennem tiden både dannet grundlag for avisoverskrifter og skubbet på politiske beslutninger. Hermed understøtter studiet på fornemste vis direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrups hofsætning, som er: ”Ingen argumentation uden dokumentation.” Alt, hvad Ældre Sagen gør, bygger på et solidt fundament af viden.

”Det er viden og ikke ’synsninger’, som har gjort os til så vigtig en spiller, som vi er blevet på den ældrepolitiske bane,” understreger Michael.

Studiet giver nemlig overblik og en helt unik viden om ældreliv, fordi det sætter tal og fakta på, hvad der optager ældre mellem 50 og 89 år lige nu. Hvad bekymrer dem, hvad bøvler de med, og hvad håber de på? Samtidig kan vi følge udviklingen ved at sammenligne med resultater fra de tidligere studier. Vi kan uddrage tendenser, som vi kan grave et spadestik dybere i og blive klogere på, så vi kan sige noget om, hvor noget kan være ved at bevæge sig hen. Det gør det svært for landets beslutningstagere at ignorere, når Ældre Sagen på baggrund af solid forskning sætter fingeren på områder, hvor ældre er i klemme eller har brug for en håndsrækning.

”Vi er en vidensinstitution og kan bidrage med kvalificeret viden om ældre, som ingen andre har. Fx kan vi i dette og det foregående studie se, hvordan 1/3 af de ældre, som går på pension, faktisk siger, at de gerne ville være blevet på arbejdsmarkedet. Det er ikke kun vigtig viden for politikerne, men også for arbejdsgivere, som vi kan rådgive om, hvordan de så indretter arbejdslivet, så seniorer har lyst til at blive hængende.”

Vigtig viden for frivillige

Det nye Fremtidsstudie viser også, hvordan der hos den ældre befolkning er en stigende accept af private firmaer inden for hjemmeplejen – og en holdning til, at de faktisk gør det godt. Det er ifølge Michael et udtryk for et tillidsproblem, når det ikke længere anses som en selvfølge, at det er kommunerne, der er bedst til at passe på ældre, som har brug for hjælp – ligesom når stadig flere ældre i det nyeste studie er bekymrede over, at de føler, de ikke er i stand til at hænge på den digitale udvikling.

Den slags viden er også vigtig for frivillige. Det giver et indtryk af det samlede billede, som man kan bruge til det lokale arbejde med at hjælpe ældre i deres udfordringer i det daglige liv. Uanset om du er formand eller koordinator for besøgsvenner eller engageret i det ældrepolitiske arbejde, så har du Ældre Sagens enorme viden i ryggen.

”Du har noget at binde dine argumenter op på, når du skal have borgmesteren til at forstå, hvorfor det ikke dur at spare endnu mere på den lokale ældrepleje.”

Som noget nyt skal Fremtidsstudiet nu have en overbygning, så vi får endnu mere ud af den viden, vi allerede har fra de tusindvis af interviews. En lang række forskere inden for forskellige felter vil dykke dybere ned i nogle af studiets resultater ved at kombinere dem med deres egne forskningsområder. På den måde får frivillige et stærkere vidensvåben i hånden i den kamp om et værdigt ældreliv, som i højere grad kommer til at stå på den lokalpolitiske grund.

Fremtidsstudiet 2021

Fremtidsstudiet 2021 er udført af Danmarks Statistik for Ældre Sagen. Det er et studie af livet, forventningerne og ønskerne til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år. Knap 5.000 personer har via spørgeskema og telefoninterview i perioden 30. august til 29. november 2021 svaret på spørgsmål om bl.a. brugerbetaling, arv og forskelsbehandling pga. alder.

Fremtidsstudiet er offentliggjort i januar 2023, og resultaterne kan du finde på Ældre Sagens hjemmeside her:

www.aeldresagen.dk/fremtidsstudiet-2021

En fast ven de sidste år

Som besøgsven gennem ti år har Karen Margrethe Pedersen fundet en formel for det gode samvær, som hun er gået til med lige dele respekt, nysgerrighed og situationsfornemmelse. Det har givet hende tre dybe venskaber, hvor hun også har talt med om døden, når ingen andre turde

Karen Margrethe Pedersen modtog en dag en pakke med posten. I den var der en lille glasskål, som havde tilhørt hendes besøgsvært, der netop var gået bort. Det var den skål, de altid spiste småkager af under deres ugentlige samvær – en fast tradition efter den lige så faste tur ud med rollatoren sammen. I pakken med skålen lå også et brev fra værtens niece, som udtrykte sin taknemmelighed for det venskab, Karen Margrethe og værten havde opbygget. Brevet har Karen Margrethe stadig, og det tager hun frem, når hun trænger til lidt opmuntring i hverdagen.

Gennem årene har hun haft tre besøgsværter – ældre, som følte sig ensomme, enten fordi værten var sengeliggende, i kørestol eller uden familie – og som alle har betydet noget særligt for Karen Margrethe. Sammen har de udviklet fine venskaber på den ældres præmisser, for sådan må det være, når et andet menneske har brug for en, mener Karen Margrethe.

”Man skal være stabil for at oparbejde fortrolighed. Det dur ikke at lave aftaler om hele tiden, for det kan den ældre ikke rumme. Med mine besøgsværter lavede jeg en fast aftale en eftermiddag om ugen, og den holdt jeg.”

At være frivillig besøgsven var egentlig ikke noget, Karen Margrethe havde overvejet, da hun gik på efterløn fra Viborg Amt, men en tidligere kollega kontaktede hende. Kollegaen var ansvarlig for besøgsvennerne i Ældre Sagens lokalafdeling i Viborg og tænkte, at det lige var noget for Karen Margrethe.

Det er blevet til mange gode timer med mennesker, der af den ene eller anden grund har været bundet til hjemmet, men som absolut ikke har mistet interessen for verden udenfor. Hun er gået til dem med lige dele respekt, nysgerrighed og situationsfornemmelse.

En fast ven i de sidste år Gennem sine ti år som besøgsven er der opstået tillidsfulde og stærke venskaber.

”Jeg var meget beskeden, når jeg kom. Jeg satte mine sko, hængte mit tøj op og sagde pænt goddag. Og så var det jo bare med at spørge ind til forskellige ting. Det var som regel en god indgangsvinkel at spørge ind til, hvad de lavede dengang, de var aktive. Det gav også mange spørgsmål tilbage til mit liv,” fortæller Karen Margrethe.

Hun oplevede også en stor interesse for at høre om, hvad der skete ude i samfundet.

”Jeg har været ansat i amtet i mange år og interesserer mig for politik. Det ville de gerne høre om. Som regel var jeg der i to timer. Jeg lavede ikke noget, vi talte bare, og så udvikler det sig til et venskab. Jeg kunne have strikketøj med. Så kunne vi også tale lidt om håndarbejde.”

Vil gerne tale om døden

Det var både lette og tunge emner, der blev bragt på bane, når Karen Margrethe var på besøg. Hun har aldrig selv taget emner som fx døden op. Alligevel er det blevet berørt, fordi besøgsværten ønskede at tale om det – det kan være svært for familien og børnene at rumme lige præcis den snak.

”Det handler jo om tillid. Én har spurgt, om jeg ville tale om døden, for det fylder meget, når man er nået dertil i livet. Hun syntes, hun havde været gennem så meget, og vi talte om, hvordan hun ville herfra. Vi talte om, at vi begge to bad fadervor. Hun følte ikke, hun var alene, når hun lå i sin seng om aftenen. Jeg sagde, at jeg troede, at hun ville ligge stille og roligt i sin seng og sove ind. Det beroligede hende, og faktisk endte det også sådan, men det kunne jeg jo ikke vide.”

Efter at hendes tredje besøgsvært gik bort, følte Karen Margrethe, at det var tid til noget andet. I dag gør hun gymnastik med mennesker med demens. Her fylder tillid også meget, når hun og to andre én gang om ugen får mennesker med demens op af stolene til god musik.

”Det giver mig en stor glæde at give dem en rigtig dejlig dag.”

En har spurgt, om jeg ville tale om døden, for det fylder meget, når man er nået dertil i livet

Verden kan jo ændre sig, så strategien skal flytte med

Ældre Sagens nye strategi skal understøtte, at vi bliver ved med at være relevante, og samtidig ruste os til de udfordringer, vi står over for. Lokalt er der især fokus på synlig politisk indflydelse på sundhed og pleje, at få flere og nye typer frivillige og at lykkes med ad hoc-frivillighed. Men hvordan får vi omsat ordene til handling? Fire formænd fortæller her, hvordan de griber det an lokalt

Strategi 2023-2027

FORSLAG TIL ÆLDRE SAGENS DELEGEREDE, NOVEMBER 2022

Bente Lund Hansen, formand for Brøndby Lokalafdeling

Hvordan kan strategien hjælpe i jeres arbejde?

”Jeg synes, at det hjælper med nogle retningslinjer – at vi ved, at det er den vej, vi går. Ellers tror jeg bare, at det hurtigt kan blive hverdag, hvor man får lullet sig ind i at gøre tingene, som man plejer. Jeg er selv rimelig ny på posten som formand, så jeg synes, at det er godt at blive guidet lidt.”

Hvordan vil I arbejde med indsatsområderne?

”I vores afdeling er vi ca. 170 frivillige, men vi skal have mere gang i frivilligfødekæden. Folk er bange for at binde sig til frivillige aktiviteter – pensionister i dag har jo så travlt med børn, børnebørn, rejser, højskoler og alt muligt, de skal nå. Vi skal derfor have noget mere fleksibilitet ind – fx med ad hoc-frivillighed. Men hvordan vi gør det bedst, det har jeg ikke løsningen på her og nu.”

”På det ældrepolitiske område holder vi faste møder med socialudvalgsformanden i kommunen og sørger også for at komme ud og besøge de forskellige ældrecentre. Jeg har selv arbejdet som fysioterapeut i Brøndby Kommune, og jeg kender derfor vigtigheden af at opleve hverdagen i praksis. For vi kan ikke vide, hvad der foregår, hvis vi ikke selv er ude og opleve det.”

Stig Ryhl, formand for Møn-Bogø Lokalafdeling

Hvilket indsatsområde er særlig vigtigt i jeres lokafdeling?

”Det er ekstremt vigtigt, at vi søger politisk indflydelse på ældreområdet. Når det står så specifikt som et indsatsområde i den overordnede strategi, så er jeg sikker på, at vi kan få hjælp fra Snorresgade til bl.a. relevante kurser, der kan klæde os på til det. Og i alle lokalafdelingerne – også vores – får vi ganske givet brug for hjælp til at analysere kommunernes serviceniveau – og sammenligne det med andre kommuners.”

Hvad vil I gøre i praksis?

”Vi er i gang med at starte en ældrepolitisk gruppe, og her er indstillingen, at vi efteruddanner os, så vi med udgangspunkt i Ældre Sagens politik kan tage saglig stilling til vores kommunes indsats på ældreområdet. Jo bedre vi er klædt på, jo bedre kan vi diskutere med kommunalforvaltningen og dermed gøre os synlige i den lokale politiske debat. Hvis vi bare råber op om, at vi synes, at forholdene for ældre er uretfærdige, så får vi ingen indflydelse. Vores indlæg skal være velunderbyggede og konkrete, så vores vidensniveau skal matche dem, vi taler med. Ellers er vi for nemme at afvise.”

”Derudover er vi i gang med at bygge et system op, der kan indsamle eksempler på uværdig omsorg og pleje i hjemmeplejen og på plejehjem. Vi vil gerne modtage anonyme henvendelser og håber på, at den lovede kildebeskyttelse kan få flere til at dele deres oplevelser med os. Jo flere eksempler vi får, jo mere kan vi gå ind og påpege, at der er en generel tendens til noget. Vi vil ikke ramme – og slet ikke udstille – enkeltpersoner. Vores opgave er at bidrage til at afdække organisatoriske fejl og mangler. Det er der, vi politisk har noget at arbejde med.”

Brit Jensen, formand for Tornved-Svinninge Lokalafdeling

Hvilket indsatsområde er særlig vigtigt i jeres lokafdeling?

”De frivillige! Det er dem, som i hverdagen holder de mange aktiviteter i gang. Lige nu får vi nye frivillige på flere måder, dels ved at den enkelte melder sig til os, dels ved at vi spørger et menneske, som vi forestiller os, vil være interesseret i opgaven, og så annoncerer vi også efter specifikke typer frivillige. Lysten skal drive værket, så det er meget vigtigt, at vores frivillige beskæftiger sig med den type opgaver, de har lyst og kompetencer til at udføre.”

Hvordan vil I arbejde med de øvrige strategiske indsatsområder?

”Vi er i dialog med Holbæk Kommune sammen med to andre lokalafdelinger om plejehjem, hjemmepleje og de økonomiske midler afsat til ældreområdet, ligesom vi følger op på de henvendelser, vi får fra mennesker, som har oplevet svigt eller mangler. Vi skal også i gang med at samarbejde med fire til fem andre kommuner i vores område, hvor vi sammen tilhører en af de nye sundhedsklynger. I første omgang starter vi en dialog med Holbæk Sygehus. Vi er endnu kun i startfasen, men det er helt klart et arbejdsområde, vi vil have stigende fokus på fremover.”

Thorkild Jacobsen, formand for Sønderborg-Sundeved Lokalafdeling

Giver de lokale indsatsområder i strategien mening?

”Det er godt med en fælles rettesnor, for vi er så stor en organisation, og derfor er det vigtigt, at vi har en løbende dialog om, hvilke områder vi skal ramme for at være vigtige for medlemmerne. Når det er sagt, så er det jo en læringsproces for alle – for hovedkontoret på Snorresgade skal jo også først til at indarbejde strategien og omsætte den til virkelighed. Den løber over fem år, så det vil også være godt at evaluere den løbende. For verden kan jo ændre sig, og det er vigtigt, at strategien følger med.”

Hvilke udfordringer ser du i forhold til indsatsområderne?

”For os er det vigtigt, at vi er klædt godt nok på til de politiske debatter. Lokalt skal vi nemlig være sikre på, at vores argumenter holder vand, så det passer med det, som bliver sagt i Snorresgade. Vi er begyndt at holde møder i København, men det skal vi have meget mere af, hvis vi skal være godt nok rustede til at få politisk indflydelse lokalt.”

”Og selvom vi har mange frivillige, så kommer vi ikke uden om, at det bliver sværere at skaffe nye, i takt med at flere bliver længere på arbejdsmarkedet. Vi vil gerne have flere yngre frivillige – og her er det især via netværk, at vi kan komme i kontakt med flere yngre. Men i vores lokalafdeling har vi ikke et stort, forkromet overblik over, hvordan vi får sat mere skub i det. Det er noget af det, vi skal arbejde med.”

Vil du have musikalsk besøg derhjemme?

Musikalske Besøgsvenner er et gratis tilbud om at få en musiker hjem i stuen hos mennesker, som ellers kan have svært ved at komme ud. Efter 100 succesfulde koncerter i 2021 og 2022 præsenterer organisationen ROSA nu tredje sæson af Musikalske Besøgsvenner. Det er et enkelt koncertkoncept, hvor musikeren kommer

på besøg og giver en lille koncert i hjemmets trygge rammer.

Hvis du er interesseret i at få besøg af en musiker sammen med din besøgsvært, kan du kontakte Jesper Borup på borup@rosa.org og høre mere. Foto: Susanne Franzen.

Se alt det, VI KAN SAMMEN!

Så er årsrapporten for 2022 på trapperne. Du kan læse om vores politiske resultater og blive klogere på, hvordan vi med vores strategi vil forbedre liv og hverdag for ældre. Og så kan du selvfølgelig dykke ned i regnskabet og se, hvad vi bruger pengene på.

Du kan læse årsrapporten på Ældre Sagens hjemmeside, når den udkommer medio april:

www.aeldresagen.dk/aarsrapport

Årsrapport 2022

SKRIV TIL AKTIV

– vi vil så gerne høre fra dig!

Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Det kan fx være, hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote, eller hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.

Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.

Vi glæder os til at høre fra dig. :-)

ERINDRINGSBIO

Det Danske Filminstitut inviterer alle med demens inde på livet til at gå på opdagelse i ErindringsBio, som er gratis online. Her kan du se dokumentariske film fra 1950’erne og 1960’erne og finde dialogmateriale med spørgsmål, som kan sætte gang i samtaler og erindring.

Filmene kan ses på computer, tablet eller smartphone. ErindringsBio ligger på Filminstituttets streamingsite ’Danmark på film’:

www.danmarkpaafilm.dk/danmark-paa-film/erindringsbio

FLERE HAR BRUG FOR OS

REPATIONSCAFÉ – sådan banker I den op TRYG I TRAFIKKEN – OGSÅ MED DEMENS

Uge 19 er Demensuge, og i år sætter vi fokus på offentlig transport. Alt for mange, der lever med en demenssygdom, oplever at blive isoleret i eget hjem. Derfor er målet med kampagnen, at det skal være tryggere for mennesker med demens at bevæge sig ud i det offentlige rum. Fokus er at få udbredt kendskabet til Håndsrækningen, det nationale demenssymbol, og generel viden om demens i den offentlige transport.

Som frivillig i Ældre Sagen kan du være med til at gøre en forskel, blandt andet ved at uddele informationsmateriale om demenssymbolet på stationer og stoppesteder.

Med en reparationscafé i lokalafdelingen kan I bidrage til at reducere affald og ændre forbrugsmønstre ved at vise, at det er muligt at reparere ting frem for at kassere og købe nyt – OG skabe rammerne for fællesskab for frivillige med hænderne skruet rigtigt på. I kan søge op til 20.000 kr. til opstart, værktøj, annoncering.

Kontakt frivilligkonsulent Katrine Sølyst Heinild på e-mailen ksh@aeldresagen.dk eller tlf. 51 33 56 47, og hør mere.

Det er Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, der står bag Demensugen, som Ældre Sagen er en del af. Læs mere her: www.demensvenligtdanmark.dk/demensugen/

Find balancen

Når frivillige og kommuner samarbejder

Lokale samarbejder med kommuner hjælper mange aktiviteter frem i verden, men kræver også, at vi holder tungen lige i munden. Det må ikke tippe over, så frivillige føler sig presset til at overtage områder, kommunen skal sørge for. Det siger underdirektør i Frivilligafdelingen i Ældre Sagen Lars Linderholm i Ældre Sagens podcast ’Hjertesager’. Hør ham fortælle om den gode balance og meget mere i afsnittet om frivillighed. Find den, hvor du lytter til podcast.

Eller find den her: www.aeldresagen.dk/hjertesager

ÆRESBEVIS

Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats

SVEN GAMST JOHANSEN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen i Rødovre. Som både næstformand og redaktionssekretær har du ydet en kæmpe indsats – taget dig af torsdagstræf, foredrag, hjertestartere og kursus og ikke mindst det røde hæfte. Vi har kunnet regne med dig. En indsats helt ud over det sædvanlige.

LILLY KRISTENSEN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Purhus igennem mere end 25 år. For dit utrættelige arbejde med alle praktiske opgaver i lokalafdelingen. For at være en stor støtte for formand og lokalbestyrelse – der har kunnet regne med dig. En indsats helt ud over det sædvanlige.

VERA ELKJÆR LAURSEN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen i Horsens Nord igennem mange år, både som formand for lokalafdelingen og som frivillig. For dine opgaver med udvikling og fastholdelse i besøgs- og telefontjeneste. For din fantastiske evne til at skabe kontakt mellem mennesker og for at gøre et stort arbejde for at bekæmpe ensomhed. Vi har kunnet regne med dig. En indsats helt ud over det sædvanlige.

IB KRUSE

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Nyborg-Ullerslev. For din lange og vigtige indsats i lokalbestyrelsen, blandt andet som formand gennem otte år. Og for dit arbejde i K-udvalg og med social-humanitære aktiviteter igennem ti år. Du er trådt til, hvor der har været brug for det, og opgaverne er blevet varetaget med stor ansvarlighed. En indsats helt ud over det sædvanlige.

JYTTE VIBEKE

WÆVER JØRGENSEN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Lemvig-Thyborøn-Harboøre. For din lange og vigtige indsats i lokalbestyrelsen igennem 28 år. Med opgaver såvel som kasserer som næstformand, der er blevet varetaget med stor ansvarlighed. En indsats helt ud over det sædvanlige.

Sådan bliver vi endnu mere demensvenlige lokalt.

LÆS PÅ SIDE 8

GANG I GRYDER OG GENERATIONSMØDER.

LÆS

På barrikaderne i Herning

Over 250 mennesker fra forskellige lokale organisationer stod en kold februardag sammen om at protestere mod flere nedskæringer fra Herning Kommunes side.

Siden før jul har formand Birgit Jonassen i regi af Ældre Sagen protesteret ad snart sagt alle officielle kanaler mod kommunalbestyrelsens bebudede besparelser på blandt andet ældreområdet. For hun frygter, at det vil få fatale konsekvenser for kommunens svageste borgere. Høringssvar, avisartikler og indslag i lokalradioen, tæt koordineret og udført i samarbejde med det lokale Ældreråd.

Men mere måtte gøres. Derfor opfordrede Ældre Sagen, Ældrerådet og også det lokale Handicapråd i en avisartikel byens borgere til at møde op på torvet foran rådhuset og stå sammen i protest forud for det byrådsmøde, hvor besparelserne skulle behandles. Det endte altså i en vaskeægte demonstration.

Besparelserne blev desværre ikke droppet, men Birgit ville gøre det igen: ”Vi fik vist medlemmer og alle andre borgere, at vi ikke er ligeglade, men faktisk kæmper deres sag.”

MERE PÅ SIDE 16