Medlemsdemokratiet og vores fælles ansvar
Inden længe er det tiden, hvor vi skal afholde vores årlige delegeretforsamling, nemlig den 25.-26. november 2024. To dage, hvor vi udfolder det vigtige medlemsdemokrati, vores organisation bygger på og udvikles af. Her har vi en fast dagsorden med regnskab, budget, strategi og valg til landsbestyrelsen. Men det er også to dage, hvor vi har god mulighed for at udveksle synspunkter, som ikke direkte fremgår af dagsordenen. Man skal ikke forklejne de gode snakke, der foregår i de indlagte pauser.
Det er ofte nemmere at tage en snak over kaffen om lokale udfordringer eller dele de gode erfaringer, man som delegeret får fortalt fra frivillige i lokalområdet. Det kan være om aktiviteter eller oplevelser, besøgsvenner har haft. Eller udfordringer med kommunen, som man måske ikke lige har lyst til at berette om fra talerstolen i en forsamling på mere end 200 mennesker – men som man under færre øjne gerne vil have andres blik på og erfaringer med at håndtere.
Du kan også få noget ud af delegeretforsamlingen socialt. For eksempel talte jeg med en delegeret, jeg ikke kendte, men som viste sig at være opvokset og have gået i skole i samme by som jeg – samtidig. Det viste sig sågar, at vi også havde været soldater og boet i barak lige over for hinanden på samme kaserne. Den slags kan man også opleve i Ældre Sagen, og det giver straks en tryg relation. Vi har efterfølgende arbejdet sammen i bestyrelsesarbejdet i flere år.
Som medlem af Ældre Sagen er årsmødet i lokalafdelingen den bedste mulighed for at deltage i den demokratiske debat. Det foregår hvert år i marts. Men er du aktiv frivillig, har du også mulighed for at gøre din mening gældende til det formøde i lokalafdelingen, som foregår forud for efterårets delegeretforsamling. Formanden for din lokalafdeling får nemlig som delegeret program og indhold forud for delegeretforsamlingen, blandt andet dagsorden og liste over kandidater til landsbestyrelsen. På den måde kan du være med til at drøfte emner og kandidater og søge indflydelse på Ældre Sagens virke i det kommende år.
Samtidig vil jeg opfordre til, at du på formødet deler dine oplevelser fra din hverdag som frivillig. Det er nemlig utrolig vigtigt for landsbestyrelsen og sekretariatet, at lokalafdelingsformændene, der som delegerede med den bestemmende indflydelse, får mulighed for at viderebringe de oplevelser, I som frivillige mærker i jeres hverdag. Gode som dårlige.
Husk, at forslag skal være sekretariatet i hænde senest den 14. oktober 2024.
Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk
10
Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk
Ansvarshavende
Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk
Oplag 20.000 Udsendes fire gange årligt
Design og tryk vahle+nikolaisen
04
Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
Over stok og sten i det grønne
I en park på Østerbro i København vrimler det med motionister. De løber på bakker, balancerer på træstubbe og sandkasser. Kom med til motion i det grønne midt i byen.
08 Vi mangler ældrepolitiske frivillige
Dorete Olsen, formand i Store Heddinge og medlem af landsbestyrelsen, er bekymret for fremtidens ældrepolitik i kommunerne.
10
Ikke helt som de andre venner Alex fra Juelsminde ligner ikke umiddelbart den typiske besøgsven. Han er iklædt heavy metal-T-shirt og langt flettet skæg – og følger Herdis overalt.
14 Ulf og musikken
Man skal kunne lytte for at kunne spille sammen. Og det kan nye såvel som erfarne musikere i Ulfs orkester på Frederiksberg. Og derfor endte det hele også som smuk musik, da vi var med på en lytter – kom med!
18
To på posten er faktisk dobbelt godt
På Nordfyn har Birgitte og Freddy slået pjalterne sammen og deler opgaven som aktivitetsleder for besøgstjenesten. Det er både en hel del lettere – og meget sjovere.
20 På solskinsøen kan alle være med
Bridge er et udfordrende spil, som giver god hjernegymnastik og masser af socialt samvær, mener de på Bornholm. Lur, hvordan de får alle med i kortspillet.
23 Festivalens fællesskab
Under sommerens Roskilde Festival var unge og ældre samlet for at lave mad, hygge og samtale – se med.
DU KAN SAGTENS DYRKE MOTION I DET GRØNNE MIDT I EN BY
Bevægelse under åben himmel bliver stadig mere populært. Der er nemlig mange sundhedsmæssige gevinster at hente i naturen. Og man behøver ikke bo på landet for at høste dem. Aktiv tog til motion i det grønne midt i byen
Bilerne fiser forbi på de omkringliggende veje. Men her under trækronerne i Østre Anlæg på Østerbro midt i København er der forbløffende roligt. Og gruppen, der er ved at samles omkring bænken på den lille grussti, vokser stødt.
I alt 31 deltagere er mødt op denne mandag morgen. Og det kommer ikke bag på aktivitetslederne.
”Selv når det regner, er der mange,” siger Lene Offersen, der sammen med Pia Norup og Helle Riis Hansen står bag tilbuddet om motion under åben himmel – et tilbud, der, siden de startede det op for godt fire år siden, er blevet mere end almindeligt populært.
Naturen er sund
”Tilslutningen følger en klar trend,” siger Helle.
”Det er blevet stadig mere populært at rykke motion og bevægelse ud under åben himmel.”
Og naturen gør os godt. Undersøgelser viser, at bare det at opholde sig i den kan sænke både stress og angst og bidrage til større generel sundhed. Dyrker man samtidig motion, bliver gevinsten kun endnu større. Og på stien i Østre Anlæg er det blevet tid til at sætte i gang.
Det er så dejligt at mærke vind og vejr og komme ud
”Vi starter ved rundingen, siger Lene Offersen med høj klar røst og leder flokken i rask gang mod en lysning i parken.
Annette Bessmann har deltaget de sidste tre år og misser stort set aldrig en træning.
”Jeg kan bedst lide at dyrke motion udendørs. Det er så dejligt at mærke vind og vejr og komme ud. Jeg spiller også momsebold (mormorfodbold red.) udenfor, så jeg er ude og røre mig tre gange om ugen. Det kan virkelig mærkes,” siger hun.
Et kuperet og varieret landskab Ved lysningen starter holdet med en grundig opvarmning, så led og muskler bliver bevæget godt igennem, inden det går løs.
Og så sættes tempoet op. Mellem parkens to museer – Den Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst – strækker der sig
en stor plæne i form af dal. Den egner sig perfekt til en løbetur, hvor der både trænes op- og nedstigninger.
En bygget mur og en parkbænk danner udgangspunkt for styrkeøvelser mellem løbepassene.
”Husk at nyde udsigten,” opfordrer Pia og peger mod en pittoresk sø, hvor et smukt svanepar netop er gledet ud på vandet.
”Det er jo også det, vi er her for!”
Alle sanser skal med Pia, Helle og Lene sørger ikke bare for at integrere parkens kuperede terræn og byggede muligheder, men sætter også fokus på selve naturen.
Deltagerne bliver bedt om at lukke øjnene eller gå baglæns to og to, så den ene kan føre den anden, når de går fra den ene aktivitet til den næste. På den måde stiller sanserne skarpt på omgivelserne. Følelsen af græs, jord eller grus under fødder-
ne, lydene fra fugle og legende børn og duften fra blomster og træer og græs træder tydeligere frem.
”Og så husker vi hele tiden på at tage omgivelserne ind. Se langt, og nyd landskabet. Og giv dig tid til også lige at få et glimt af et lille rødt egern i en trætop,” siger Pia.
”Det er hele oplevelsen af at være ude i natur, der giver den gode effekt.”
Også plads til pauser
På parkens legeplads bliver en snoet forhøjning et perfekt udgangspunkt for balancetræning, og en cirkelformation giver gode rammer for en række øvelser, hvor deltagerne med pinde – af den naturlige og barkede slags – får rytme i deres bevægelser, når de slår dem mod hinanden og asfalten under dem.
Hanne Stagholdt er med for første gang. Og må lige tage en pause.
”Jeg har alvorlige problemer med min ryg, men det er kun godt for mig at bevæge mig i det omfang, jeg overhovedet kan. Og så er det rigtig lækkert at komme ud i luften og lyset. Det kan jeg virkelig mærke, giver noget,” siger hun.
”Så jeg kommer igen, så længe jeg også lige kan trække mig, når jeg får brug for det.”
Det er vigtigt, at alle oplever, at de kan være med, forklarer hun.
”Man skal kunne følge sit eget tempo og mærke efter. Derfor sørger vi også for at træne på forskellige niveauer. Når vi løber, er det også altid en mulighed at gå. Og så skal man altid kunne tage en pause,” siger hun.
Regn i tunge dråber
Træningen i Østre Anlæg er ved at nå til vejs ende.
Og netop som Pia afslutter de sidste, men vigtige udstrækningsøvelser åbner himlen sig, og sommerregnen begynder at falde i store tunge dråber.
Gruppen bryder grinende op. Nogle skynder sig hjem gennem regnen. Andre søger ly på den lokale café for sammen at nyde en kop velfortjent kaffe.
Og måske et stykke kage.
GODE TIP til grøn motion i land og by
Varieret landskab – Uanset om der inviteres til motion under åben himmel i landlige eller urbane omgivelser, handler det om at bruge den nærnatur, der er. Gå gerne efter et grønt område med så stor variation som muligt. Kuperede landskaber med for eksempel legepladser, bænke eller andre former for byggede elementer, der kan bruges aktivt i motionsprogrammet.
Tre instruktører – Det er en god idé at være flere instruktører på et hold. På den måde kan holdet deles ind i mindre grupper med hver sin instruktør, når der møder mange op. Ligesom der kan laves motion på forskellige niveauer af hensyn til deltagernes forskellige form og funktionsniveau.
Alle skal kunne være med – Sørg for at deltagerne ved, at de kan afvige eller tage en pause fra programmet, hvis de ikke kan følge med eller af forskellige årsager skal skåne en del af kroppen. Hav eventuelt alternative øvelser til dem, der har brug for et temposkift.
Brug sanserne – Der er en grund til, at I er rykket fra gymnastiksalen og ud under åben himmel. Sæt fokus på lyde, lys, dufte, udsigt og skiftende underlag som grus, græs og skovbund for at få fuldt udbytte af naturen som ramme for motion.
Vil I også motionere udendørs?
Kontakt idrætskonsulenterne fra Frivilligafdelingen Karin Schultz, kas@aeldresagen.dk eller Tina Jensen, tj@aeldresagen.dk
Interview med en lokalformand:
”Der bliver større og større krav til frivilligrollen”
Politiske beslutninger rykker i højere grad fra Christiansborg og ud i kommunerne. Vi har talt med Dorete Olsen, formand i Store Heddinge og medlem af landsbestyrelsen, om, hvad hun
ser af udfordringer lokalt
Hvad tænker du, at det kommer til at betyde for Ældre Sagens medlemmer, når ældrepolitikken i højere grad afgøres lokalt?
Selvom der er mange gode tanker bag den nye ældrelov, så kan jeg være bekymret for, hvad det kommer til at betyde lokalt. Opgaverne kommer jo jævnt hen oppefra og spredes ud over kommunerne, men der følger ikke mandskab og penge med. Kommunerne er ikke forberedt godt nok i forhold til at tage sig af ældre, de har ikke kapacitet og mangler fagpersoner.
En landkommune som vores hænger i vandskorpen, blandt andet fordi ældreområdet i forvejen skal konkurrere med de mange børn med særlige behov. Så når man vil have penge, skal man for eksempel også tænke på sine børnebørn, som er i klemme i den anden ende af systemet. Jeg har et barnebarn med autisme, så det ved jeg om nogen. Men man får jo slynget i hovedet, at ’Det koster så og så meget, og vi har ikke penge til det hele, så det må I forstå ...’ Men jeg vil ikke tage på mig, at det er de gamle, der tager fra de unge. Det er ikke et skisma, jeg vil acceptere. Nogen har ikke administreret rettidigt, og det er politikernes ansvar. Jeg accepterer præmissen om, at kommunerne får en masse
opgaver, de ikke kan klare på grund af kapacitetsmangel, men det giver ikke carte blanche til, at folk ikke bliver behandlet ordentligt på grund af penge.
Hvad kommer det til at betyde for vores svage ældre?
Jeg frygter, at vi kommer til at se ind i mindre bemandinger og mange teknologiske løsninger. Der er mange gode velfærdsløsninger, jeg er ikke imod, at vi bruger teknologien smart. Men der er også risiko for, at mange bliver tabt på gulvet.
For kan vi bede Maren i Kæret, for nu at bruge det udtryk, om at betale for et automatisk toilet? Det er ikke alle, der har sparet en stor pension op. Og hvad hvis hun ikke selv kan skille robotstøvsugeren ad – og hvis hun ikke har pårørende? Der er en hel masse, man forudsætter, at naboer, pårørende og frivillige skal gøre. Jeg hjælper gerne hvem som helst, og det gør de fleste, jeg kender, også. Der er meget hjælpsomhed til stede, men der er stor forskel på det, og så at det offentlige forudsætter det.
Stiller det nye krav til Ældre Sagen lokalt?
Det bliver vores opgave her i Ældre Sagen at finde ud af, om ældre frivillige kan gå ind og hjælpe til på
velfærdsteknologiske områder. For det er jo ikke det samme, der er brug for, som når vi yder den IT-hjælp, vores frivillige i forvejen står for. Men hvem skal ellers hjælpe med at få indkørt mange af de nye løsninger?
Det tror jeg ikke, der er afsat midler til. Den slags løsninger kommer jo, fordi noget andet er sparet væk. Men frivillige får hele tiden hældt mere og mere ud over sig, de skal lære og gøre – ikke alle orker det. De er jo gamle som mig. Jeg frygter, at vi kan miste frivillige på den konto, for der bliver større og større krav til frivilligrollen. Vi kan selvfølgelig også få nogle nye typer, som siger ’Nej, hvor er det spændende med al den nye teknologi’.
Får vi brug for en ny type frivillige?
Ja, vi får brug for en ny type, som kan tage hånd om hele den teknologiske udvikling. Og jeg må understrege igen, jeg er ikke imod den overhovedet, teknologi kan virkelig gøre meget, så de såkaldte hænder bliver fri til at være varme. Men nogen skal jo uddannes til at kunne hjælpe dem, som ikke kan finde ud af at bruge det smarte toilet eller den app, der styrer støvsugeren – eller som ikke ved, hvordan den skal tømmes.
Men vi skal også stadig bruge nogen, der sætter sig ned og læser en
Den sundhedspolitiske interesse er størst, når man selv sidder i saksen
avis med et menneske, som har brug for det. Det er en stor og blandet butik, vi skal kunne håndtere, og det stiller store krav til fremtidens frivillige. Der kommer et generationsskifte i måden, vi er frivillige på, tror jeg, og alt det, vi har kendt til, vil sætte ud, fordi vores samfund ændrer sig så hurtigt i øjeblikket. Vi skal indstille os på at være frivillige på en ny måde, og det kan godt blive svært.
Måske skal vi også aldersmæssigt til at have en ny type frivillige ind, og hele den omstilling ved jeg ikke, hvordan vi lige skal tilrettelægge. Det skal være glidende, ellers falder det hele jo til jorden. Det tænker jeg meget over – hvordan vi kan håndtere det. Kravene forandrer sig, og de gør det hurtigere, end vi kan nå at omstille os til. Det er svært for alle, men mest for dem, der risikerer at blive tabt. Hvad gør vi med dem?
Hvad stiller det af krav til Ældre Sagens ældrepolitik lokalt?
Det stiller mange nye krav, især fordi det rigtig mange steder i forvejen er svært at finde nogen, som har lyst til at være sundhedspolitisk og ældrepolitisk engageret. Sådan er det også i min afdeling. Mange bryder sig ikke om den måde, det foregår på i lokalpolitik, det har de ikke lyst til at stikke næsen ind i. De fleste vil
hellere besøge nogen, som har brug for selskab, stå for arrangementer og ting i den dur.
Så det største bump her, det er altså at lægge sig i selen for at få bedre fungerende sundhedspolitiske udvalg rundtomkring i afdelingerne, vi er nødt til at blive ved. Jeg har haft opslag i aviserne som var det til professionelle jobs, og jeg afslutter aldrig årsmøderne uden at sige, at det har vi brug for. Jeg har både til journalister og på møder sagt: ’Den sundhedspolitiske interesse er størst, når man selv sidder i saksen.’ Så har jeg fået at vide, at det ikke er pænt sagt. Og det er det måske heller ikke, men det er sådan, det er. Jeg ved vitterligt ikke, hvad der skal til. Jeg har ingen løsning, og det ville jeg så gerne have. Hvis jeg kunne knække den med at få flere engageret i det sundheds- og ældrepolitiske, var jeg en rig mand.
Med det sagt så vil jeg altså også understrege, at man skal nurse om
frivillige. De er frivillige, de må gå fem minutter, efter at de er kommet. Derfor skal vi takke dem og lægge mærke til dem. Mister vi dem, mister vi hele fundamentet, og så har vi ikke nogen Ældre Sag.
Hvad betyder de udfordringer for dig som formand?
Min post er ikke nem og bliver ikke nemmere. Jeg er 77 år, og jeg vil gerne have en ungdomsafdeling med 50-60-årige, der kommer mere på banen. Der skal gøres mere hurtigere, så der er nogen til at tage over. Det er ikke sikkert, jeg kan mere, når jeg er 80, selvom jeg har tænkt mig at blive 103,5 år. Selvfølgelig bliver jeg nogle gange træt og sur. Men når jeg bliver takket helt vildt af nogle, jeg næsten ikke synes, jeg har gjort noget for, så har jeg det bare sådan, at det ikke nytter noget, at jeg ikke lige gider i dag. Så må jeg høvle videre derudaf. Sådan er det bare.
Brug for sparring på lokalpolitikken?
Kontakt ældrepolitisk konsulent Tina Hosbond, th@aelsdresagen.dk eller Steen Kabel, sk@aeldresagen.dk
Kan man være både og besøgsven?
Svaret er ja, hvis man spørger frivillig Alex Monnerup. Han bliver tit forvekslet med en rocker, men er i virkeligheden en asatroende viking. Og så er han 94-årige Herdis' trofaste besøgsven
En lille flamme brænder i en lygte over døren. To udskårne drager i træ, slynger sig langs husets vindskede.
Vikingeborg eller parcelhus?
Begge dele viser det sig. For det er en ægte viking, der åbner døren ind til det lille hus i det stille parcelhuskvarter lidt ud for Juelsminde i det midtjyske.
Alex Monnerup tager imod med et stort smil i det flettede fuldskæg. Iført sort T-shirt med dødningehovedprint og med Thors hammer i sølv hængende i en lædersnor om halsen.
”Kom ind, kom ind,” griner han.
”Folk kan godt synes, jeg ser lidt farlig ud. Derfor skrev jeg også til alle i kvarteret, at jeg altså hverken er rocker eller kriminel, da jeg flyttede ind. De skulle jo helst ikke gå og være bange for mig,” fortsætter han.
Alex er selverklæret viking og asatroende. Og så er han frivillig i Ældre Sagen. Han lagde ud som ledsager. I dag er han besøgsven og lægger ugentligt vejen forbi 94-årige Herdis. For at aflægge hende et besøg eller tage sammen med hende ind til Juelsminde for at gå et par ærinder og købe ind.
Et umage par på hovedgaden
”Vi er jo lidt et umage par, når vi går ned gennem hovedgaden sammen. Og der er måske nogle, der kigger en ekstra gang. Jeg er jo en stor kleppert med fuldskæg. Og Herdis er en lille spinkel dame
Frivillighed blev på mange måder min måde at finde mening med livet på igen
med hvidt hår. Men vi tager os ikke af andres blikke,” siger Alex.
VIL DU VIDE MERE OM BESØGSVENNER?
Er du nysgerrig på, om besøgsven er noget for dig? Eller aktivitetsleder og mangler inspiration til rekruttering? Kontakt konsulent i frivilligafdelingen Louise Murman Spanning lms@aeldresagen.dk eller Tine Schiller tsc@aeldresagen.dk
”Vi hygger os bare. Og hun tager mig ofte i hånden. For som hun siger, så behøver hun jo ikke sin stok! Jeg ved nu godt, at det er, fordi hun bare gerne vil holde mig i hånden. Og det går der ingen skår af mig af. Tværtimod! Vores venskab og vores tid sammen betyder nemlig også rigtig meget for mig.”
Den 55-årige viking begyndte som frivillig, efter at en hjerneskade for godt 20 år siden fundamentalt forandrede hans liv. Dengang var Alex en travl karrieremand med egen IT-virksomhed og en lille ny adopteret datter, som han og hans kone netop havde hentet hjem fra Sydafrika.
”Der var fuld fart på, og jeg var meget optaget af mit arbejde og af at
blive en succes for enhver pris. Men alt det forandrede sig, da lægerne fandt en stor svulst i min hjerne, og jeg skulle igennem flere operationer for at overleve,” fortæller Alex.
Frivillighed gav livet ny mening
Operationerne efterlod Alex med en hjerneskade, som betød, at han ikke længere kunne arbejde og skulle lære sig selv at kende på ny. Det var svært. Alex blev skilt, mistede store dele af sit netværk og blev ramt af en svær depression.
”Frivillighed blev på mange måder min måde at finde mening med livet på igen. Jeg manglede en følelse af at være noget for nogen. Og havde brug for at udrette noget, som min datter kunne være stolt af,” siger Alex.
Han startede som frivillig natteravn, men blev for 12 år siden
opmærksom på Ældre Sagens efterspørgsel på frivillige og meldte sig som ledsager.
”Der var da nogle gange ansatte, der lige løftede øjenbrynene, når jeg kom for at ledsage en fra plejehjemmet til en aftale på hospitalet. Men de ældre mennesker har aldrig studset over, hvordan jeg ser ud.”
Det gjorde Herdis heller ikke, da Alex for et lille års tid siden for første gang troppede op i hendes hjem for at finde ud af, om han mon kunne være et godt match som besøgsven.
”Vi klikkede med det samme. Og Herdis er bare alletiders. Hun er fuld af gode historier, har masser af humor og er et meget omsorgsfuldt menneske. Hendes sønner og svigerdøtre bor et godt stykke væk, så selvom de kommer på besøg, er de
glade for, at jeg kan komme og være hos hende lidt oftere, end de selv kan,” siger Alex.
I dag gør de to stort set alt det, Herdis skal, sammen. Tager til frisøren for at få ordnet lokkerne, til tandlægen for at justere gebisset og i modeforretninger, når der mangler nyt til garderoben.
”Og jeg må sige, at jeg virkelig også nyder det. Herdis er på mine bedsteforældres alder og dem har jeg ikke længere, så det er dejligt alligevel at have et menneske fra den generation tæt på mig. Jeg fortæller hende også om mit liv. Og hun lytter, ligesom jeg lytter til hende.”
Alex griner:
”Herdis – der har været gift to gange i sit liv – siger faktisk, at jeg kender hende bedre end hendes to ægtemænd nogensinde gjorde.”
Da Alex i sin tid valgte at gå ind i frivilligt arbejde, var det til dels af nød. Fordi han manglede indhold og mening i sin tilværelse. Men i dag har hans frivillige arbejde fået ny betydning.
”Jeg var en rigtig karrieremand og ret egoistisk. For mig handlede det meget om at tjene penge og blive til noget. Men jeg må sige, at jeg har fået øjnene op for, hvor vigtigt og meningsfuldt det sociale arbejde med andre mennesker er.”
”Min datter skal i gang med at læse til pædagog nu. For hun vil også være noget for andre. Det gør mig utrolig stolt og glad, siger Alex og beviser, at en ægte viking ikke bare kan være besøgsven, men også kan fælde en tåre.
”Et orkester er som et fodboldhold – det skal kunne spille sammen”
En flok musikere samles en gang om ugen i et lille kirkerum på Frederiksberg for at spille sammen. For uanset om de har spillet siden barndommen eller først sent i livet har taget musikken til sig, deler de glæden ved at dele den med andre
Det kan næsten bedst beskrives som ren kakofoni. Et nyt sæt noder er netop blevet introduceret for de forsamlede musikere i det lille, men højloftede kirkerum på Frederiksberg, og de indledende forsøg synes noget usammenhængende. Det er, som om de forskellige instrumenter leder efter hinanden, mens musikerne selv prøver at finde vej gennem det nye nodeark. Orkesterleder Ulf Nordlund stopper flere gange musikken ved at løfte hånden højt i vejret og råbe hey, hey, hey! Han giver dessiner, instruerer og guider. Siger, hvem der skal sætte tempoet op. Og hvem der er for hurtige på aftrækkeren.
Så løfter den sig. Musikken. Det føles næsten som magi. Bas, blæsere, klaver, sax og sangstemmer finder med ét hinanden, og Louis Armstrongs jazzede evergreen ’When The Saints Go Marching In’ fylder rummet for fuld swing!
Det var Ulf selv, der for et par år siden fik idéen til et orkester i Ældre Sags-regi. Det var mest sagt i sjov, men den daværende formand for lokalafdelingen på Frederiksberg tog ham på ordet. Og Ulf, der selv har
Hele forudsætningen for samspil er, at man kan høre
en karriere som musiker og underviser bag sig, begyndte at holde auditions.
Man skal kunne høre for at kunne spille I dag er de 15 medlemmer inklusiv to sangerinder ”og andet godtfolk”, som der står på medlemslisten. En blandet flok med vidt forskellige forudsætninger og baggrunde, der har den vigtige ting tilfælles, at de holder af at spille deres instrumenter i samspil med andre – og at de kan høre! ”Hele forudsætningen for samspil er, at man kan høre. Sin egen lyd selvfølgelig, men i høj grad også de andres. Det glemmer man lidt. Men et orkester er altså ligesom et fodboldhold. Alle skal
Det løfter sig jo først rigtigt, når man spiller sammen med andre
rent faktisk kunne spille bold – og spille hinanden – hvis det skal blive til noget,” siger Ulf.
Og når det bliver til noget, er der meget godt at hente.
”Musik kan noget, som ikke meget andet kan. Den taler til os i et ordløst sprog, som kan knytte os sammen og skabe samhørighed på trods af vores forskelle, fordi musik åbner op til en anden dimension, hvor det ikke så meget handler om alt det, der deler os, men om alt det vi har tilfælles,” siger Ulf.
Musik ophæver forskelle
Orkestret på Frederiksberg er et eksempel på netop det. Her er blandt andet en pensioneret politimand, en tidligere lærer og en forhenværende IT-ekspert. Nogle af orkestermedlemmerne har spillet klassisk, andre jazz. Nogle har spillet på et instrument, siden de var børn, mens andre først sent i livet har kastet sig ud i at mestre et.
Carsten Nørballe havde aldrig før spillet musik, men tog saxofonen op, da han gik på pension og fik tid til ting, der ikke før havde været plads til. I dag har han fået godt tag om instrumentet og spiller et soloparti i et af de numre, orkestret har på programmet.
”Det gør en stor forskel at få mulighed for at blive en del af et orkester og spille med andre. Det er jo sådan man bliver bedre. Men det er også først der, det for alvor begynder at blive sjovt, siger han
Ole Holm har spillet, siden han var dreng, men lagde lidt efter lidt musikken på hylden, efterhånden som voksenlivet med familie og karriere begyndte at fylde. Efter pensionen er der blevet plads til det igen.
”Det er skønt. Jeg havde jo savnet det. Og der er ikke så meget ved bare at sidde derhjemme og spille for mig selv. Det løfter sig jo først rigtigt, når man spiller sammen med andre. Det er det, der giver mening for mig,” siger han.
Orkestret holder en kort pause og samles i et tilstødende lokale. For at
få en kop kaffe og en småkage – og for at vende fremtidens program og kommende koncerter.
Musikken skal deles med andre ”Musikken er jo ikke kun noget, vi har sammen, vi deler den også med andre,” siger Ulf.
Orkestret har spillet ved arrangementer i Ældre Sagen og på flere lokale plejehjem. Og efterspørgslen vokser. Metronomen – et kulturhus på Frederiksberg – har forhørt sig, om de vil give koncert.
”Det handler om at finde balancen. Vi har ambitioner for orkestret og vil gerne udfordre det, vi kan. Men det skal heller ikke blive for vildt og voldsomt. Nogle af vores publikummer er jo lidt skrøbelige, de skal ikke blæses omkuld,” siger Ulf.
Pausen er slut. Det lille kirkerum fyldes igen med musikere. Og med musik.
Denne gang er det en dansk klassiker, der tages armtag med. Otto Brandenburgs 'Du er min bedste ven'.
Det starter, som det begyndte. Instrumenter, der leder efter hinanden.
Og så er den der pludselig.
Samspillet kommer op at flyve og sangerinderne sætter ind.
”Du er min bedste ven, du er min bedste ven ...”
”Vi fandt hurtigt ud af, at det er langt bedre at være to end én”
Aktivitetslederne er blandt de frivillige, der trækker et tungt læs. På Nordfyn er
Birgitte Bøgh Madsen og Freddy Steen Andersen blevet enige om at dele opgaven imellem sig.
Det gør det både en hel del lettere – og meget sjovere
BBirgitte Freddy
irgitte Bøgh Madsen og Freddy Steen Andersen havde ikke arbejdet sammen før, da det for seks år siden blev aftalt, at de fremover skulle dele opgaven med at lede den lokale besøgsvensindsats på Nordfyn imellem sig. I dag indgår de i, hvad de begge betegner som et ”fantastisk godt samarbejde”.
”Den tidligere besøgskoordinator stod med det hele selv. Og selvom hun gjorde et godt stykke arbejde, var opgaven krævende. Da hun fratrådte, blev vi enige om at dele den. Og vi fandt hurtigt ud af, at det er langt bedre at være to end én på posten,” fortæller Birgitte.
Helt konkret har hun og Freddy delt opgaven geografisk op imellem sig. Birgitte tager sig af Bogense, mens Freddy sørger for besøgsvenner i Otterup. Og så hjælpes de ad med at skaffe og matche besøgsvenner i Søndersø, som ligger stort set lige i midten af de to områder.
”Nordfyn er en relativt stor landkommune, så det giver god mening med en geografisk opdeling for at spare både tid og kørsel,” siger Freddy.
Én at vende tingene med
Men det betyder ikke, at de to aktivitetsledere ikke har en fælles tilgang til opgaven.
”Tværtimod er det et løbende samarbejde. Vi opdaterer hinanden, holder fælles arrangementer for de frivillige og deler erfaringer og udfordringer for at finde fælles løsninger,” fortæller Freddy.
Det kan for eksempel være, når der skal hverves nye besøgsvenner. Eller hvis Freddy eller Birgitte tager på besøg hos nye besøgsværter og bliver bekymrede for værtens helbred eller leveomstændigheder.
”Nogle gange møder vi jo mennesker, der ikke har det godt eller kommer ud til hjem, der ikke eg-
ner sig til besøg. Og her er det godt at have én at vende næste skridt med,” siger Birgitte.
”En enkelt gang oplevede jeg også at blive skældt hæder og ære fra af en datter, der mente at hendes mor var blevet matchet med en alt for ung besøgsven. De to havde ellers haft fin kemi og var glade for generationsmødet. Men datteren var ikke begejstret,” fortæller Birgitte.
”Der var det rigtig godt at tale med Freddy, og så var det lettere at komme videre,” siger hun.
Godt med fælles ansvar Episoden hører til de absolut sjældne. For besøgsværterne og deres familier er som oftest meget taknemmelige for besøg og de besøgsvenner, de bliver matchet med. Og for Freddy og Birgittes indsats.
Og det forpligter. For hverken Freddy eller Birgitte har lyst til at skuffe nogen.
De to har endnu ikke oplevet, at de har været nødt til at vikariere for hinanden. Men muligheden findes. Hvis Birgitte eller Freddy for en tid ikke kan løfte opgaven – på grund af ferie eller sygdom – kan den anden tage over. Det giver en god ro omkring opgaven.
”Vi føler jo et ansvar i forhold til de her mennesker og vil gerne have, at dem, der har lyst og brug for et besøg, får det. Også fremover. Så det er godt at vide, at vi er to om at løfte, hvis en af os ikke kan i et stykke tid. Eller helt holder op. Så er der en, der kan føre det videre og overlevere opgaven til nye aktivitetsledere hen ad vejen,” siger Freddy.
God kemi – med plads til forskellighed Birgitte er enig.
Der er dog et men.
”Det er jo ikke alle, man har lige god kemi med. Og det er vigtigt, at der er god kemi, når man samarbejder så tæt, som vi gør. Jeg vil til hver en tid sige, at det er en god idé at dele aktivitetslederansvaret mellem to personer – uanset hvilken aktivitet der er tale om. Men man skal jo kunne sammen, selvom man selvfølgelig kan være forskellige og ikke nødvendigvis gør alting ens,” siger Birgitte og fortsætter:
”Ligesom vi gør os umage med at matche besøgsvenner og besøgsmodtagere, er det derfor nok også en god idé at gøre sig umage med at matche aktivitetsledere.”
Det er godt at vide, at vi er to om at løfte, hvis en af os ikke kan i et stykke tid
GODE RÅD til samarbejde mellem aktivitetsledere
Gennemgå lokalafdelingens aktiviteter, og overvej, om ansvaret for en aktivitet kan deles. Selv aktiviteter, der traditionelt set er blevet kørt af en enkelt frivillig, kan ofte med fordel ledes af to eller flere personer.
Støt de nye aktivitetslederteam i at fordele opgaver og ansvar. Så der er klare linjer for, hvem der gør hvad.
Hjælp de nye aktivitetslederteam til at afstemme forventninger. Og husk på, at man ikke nødvendigvis behøver at gøre alt ens for at løfte opgaven på en god måde.
Vil du også gerne dele?
Er du aktivitetsleder og mangler inspiration til, hvordan man kan dele opgaverne og ansvaret?
Kontakt konsulent i frivilligafdelingen Louise Murman Spanning lms@aeldresagen.dk eller Tine Schiller tsc@aeldresagen.dk.
DPå solskinsøen kan (næsten) alle lære at spille bridge
Bridge er ikke nemt. Det kræver tid at lære og koncentration i spillene. Men på Bornholm kan alle være med. Her sørger Knud Erik Thomsen og Steen Thomsen nemlig for et grundigt uddannelsesforløb og en god start – og så er der kun gode gevinster at hente i kortspillet
er er en scene fra serien Matador, som kan få enhver kortspilsnovice til at afholde sig fra nogensinde at sætte sig ved et bridgebord. Maude melder forkert ud. Og det får hendes ellers rolige spillemakker og ægtemand, bankdirektør Varnæs, helt op i det røde felt.
Og Maude til at gå op og lægge sig.
Den slags dramatiske scener udspiller sig aldrig ved spillebordene i Ældre Sagens bridgeklub på Bornholm.
Her sørger formand Steen Thomsen og aktivitetsleder Knud Erik Thomsen nemlig for, at alle har været gennem et grundigt uddannelsesforløb. Og for at der er rolige – og ikke mindst rummelige – rammer omkring spillet, når først de nyudklækkede bridgespillere sætter sig ved spillebordene.
”Bridge er et spændende og udfordrende spil, som giver god hjernegymnastik og masser af godt socialt samvær, så det har været meget vigtigt for os at sørge for at alle – uanset deres kortspilsforudsætninger – har mulighed for at være med,” fortæller Knud Erik.
Uddannelse og rummelighed
Derfor har man på Bornholm etableret et fire måneder langt uddannelsesforløb, som alle nye
bridgespillere skal igennem, før de prøver kræfter med kortspillet
”Det er faktisk et noget kortere forløb end i de almindelige bridgeklubber,” siger Steen, der står for uddannelsesforløbet.
”Men det skyldes, at vi gerne vil have folk ud og i gang og har valgt en rummelig tilgang til det at spille bridge. Hvor man selvfølgelig kan spille for at vinde. Men også kan spille med mest for hyggens skyld.”
Bridgeklubben holder til i en ombygget skole på øen. Her mødes medlemmerne hver torsdag gennem bridgesæsonen, der strækker sig fra oktober til udgangen af marts måned året efter.
”Jeg brygger kaffe, som spillerne kan købe og hygge sig med i pausen i caféen. For det er vigtigt, at bridgespillet også giver anledning til hyggeligt og socialt samvær,” siger Knud Erik, der står for driften af aktiviteten.
Bridge er for både mænd og kvinder
78 bornholmere spiller i dag bridge i klubben. Og der er lige mange mænd og kvinder.
”Det kan ellers være lidt sværere at få mænd til at melde sig til aktiviteter. Med fare for at komme til at generalisere, tror jeg det kan handle om, at mænd ofte foretrækker at mødes om noget, frem for at mødes for ’bare’ at mødes. Men her samles man om spillet og har et naturligt udgangspunkt for samtalen og samværet.”
Det er godt at mærke, at man er forpligtet på noget, og at det er afgørende, at man møder op
Bridge udmærker sig også ved at være forpligtende. På den gode måde.
”Det er et spil, der spilles i par og ved borde af fire. Og det betyder jo, at man skal møde op, ellers har ens makker ikke nogen at spille sammen med. Og bordet kan ikke gå op,” siger Knud Erik.
Det er ham, der lægger kabalen for spillet forud for hver spillerunde. Og han er meget klar i mælet, når det handler om afbud.
”Dem skal vi have i god tid. Ellers falder hele korthuset jo sammen. Vi plejer at sige, at hvis man brækker et ben, så finder vi en kørestol. Det er selvfølgelig sagt i sjov. Men jeg tror på, at det er godt at mærke, at man er forpligtet på noget, og at det er afgørende, at man møder op. Den slags forpligtelser er der jo færre af i pensionisttilværelsen.
Men de er gode at have. Også derfor fungerer bridge så godt som aktivitet.”
Alle skal være sikret en makker
Det er formand og uddannelsesansvarlig Steen, der bestemmer, hvem der skal spille sammen med hvem, når han starter et nyt uddannelsesforløb op. Og den makker, man får, holder hele sæsonen ud.
”Hvis man kommer og melder sig som par, får man selvfølgelig lov at spille sammen. Men ellers er det mig, der sætter spillerne sammen to og to. Og det makkerskab er fast den første sæson. Der er ingen der skal risikere at stå uden makker, bare fordi den gamle makker har fundet en ny. Det skal være trygt og rart hele vejen igennem,” siger Steen.
”Langt de fleste får godt fat i spillet. Gennem årene har der selvfølgelig været nogle, der har givet op eller er meldt fra. Men så har vi reserver at trække på, så spillet kan fortsætte.”
Når sæsonen er forbi, står det alle frit for at indgå i nye makkerpar. Og på den måde kan man også lære nye mennesker at kende gennem bridgespillet og udvide sin bekendtskabskreds i klubben.
Der er altså overordentligt meget godt at hente i bridge, lyder det samstemmende fra Steen og Knud Erik.
Hjernegymnastik, socialt samvær, positiv forpligtelse og nye bekendtskaber.
”Man skal bare sørge for et godt uddannelsesforløb, så alle kan være med,” siger Knud Erik.
KOM GODT I GANG MED BRIDGE
Sørg for at have uddannelsesforløbet på plads og meld klart ud, at alle uden forudsætninger kan deltage.
2
Find gerne et sted med flere mindre lokaler frem for ét stort. Bridge egner sig ikke til store rum med for megen larm og uro.
3
Sørg for at lave sociale arrangementer omkring bridgespillet. På Bornholm afholder de hvert år en julefrokost og en afslutningsfest – hvor der spilles om et par gode flasker vin.
SÅDAN REKRUTTERER BORNHOLM FRIVILLIGE OG SPILLERE TIL BRIDGE
Steen og Knud Erik annoncerer hvert år for bridgeklubben i den lokale udgivelse ’Det sker’, hvor en kort artikel gør rede for aktiviteten og informerer om, hvem man skal henvende sig til, hvis man vil være med. De frivillige rekrutteres fra egne rækker – det vil sige blandt bridgeklubbens medlemmer. I øjeblikket hjælper godt ti frivillige med alt fra at sætte borde op til at stå for regnskabet, så bridgepointene løbende tælles sammen.
Vil du vide mere om, hvordan I kommer godt i gang med Bridge?
Kontakt: Har I brug for sparring og hjælp til rekruttering af frivillige og bridgespillere, så kontakt Silas Blomquist fra Frivilligafdelingen, sb@aeldresagen.dk.
GIVENDE MØDER MELLEM GENERATIONER PÅ ÅRETS ROSKILDE FESTIVAL
På sommerens Roskilde Festival gentog Ældre Sagen sidste års succes og inviterede frivillige med til en dag fuld af gode generationsmøder, inspirerende snakke og dejlig mad. Her lavede mennesker i alle aldre nemlig mad sammen, som de bagefter indtog bænket omkring samme bord. Og her var de enige om, at aktiviteter og samtaler på tværs af alder skaber samhørighed, nærvær og fællesskab.
Se med her.
JEG VIL GERNE VÆRE
noget for nogen
Emilia er 18 år og var med på årets Roskilde Festival for at lave mad, spise og tale med festivaldeltagere sammen med andre frivillige og medlemmer fra Ældre Sagen.
Emilia vil gerne være noget for andre mennesker og faldt over arrangementet på festivalen, da hun ledte efter muligheden for at blive besøgsven.
”Jeg har tænkt på at blive besøgsven, i takt med at mine egne bedsteforældre bliver ældre og ældre, og jeg ville være ked af, hvis en af dem sad alene. Lige nu er de ikke alene. Men hvis en af dem var, ville jeg virkelig sætte pris på, at et menneske gav sig tid til at være sammen med hende eller ham på tidspunkter, vi i familien ikke kan.”
”Jeg har to veninder, som arbejder på plejehjem og i hjemmeplejen. De har fortalt om besøgsvenner og det at være frivillig. De ældre, mine veninder kommer hos, taler vildt godt om deres besøgsvenner. Det vil jeg gerne være med til at bidrage til. Det er det sociale i det, der er fint.”
NOGET AT VÆRE sammen om
Irene og hendes barnebarn Anna-Kathrine var sammen taget med på årets Roskilde Festival for at lave mad og spise med festivalgæster og andre frivillige og medlemmer fra Ældre Sagen.
”Anna-Kathrine har aldrig været på Roskilde Festival. Hun glæder sig meget til, at vi skal prøve det sammen. Jeg prøver at finde på nogle ting, der er lidt anderledes, som vi kan gøre sammen,” fortæller Irene.
Hun har været på Roskilde Festival en gang før med sin mand. Det var dengang, man kunne komme gratis ind som 50-årig på festivalens sidste dag.
”Der er noget specielt ved, at man på kryds og tværs af alder kan interessere sig for de samme ting. Og så er det dejligt, at man kan gøre noget sammen med sine børnebørn. Især efter at jeg har mistet min mand.”
Irene har en tradition med at give sine børnebørn en rejse til deres konfirmation, så de kan opleve noget sammen.
”Til min 70-årsfødselsdag holdt alle fem børnebørn en tale, hvor de talte om vores fælles rejser. Vi har været til stor fodboldkamp i London, besøgt Eiffeltårnet i Paris og været på badeferie i Grækenland.”
BESØGSVENNEBOGEN
giver
gode samtaler – og meget mere
SKRIV
TIL AKTIV
– vi vil så gerne høre fra
dig!
Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.
Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.
Vi glæder os til at høre fra dig. :-)
Kender du Besøgsvennebogen? Den har vist sig at være et solidt arbejdsredskab til dig som aktivitetsleder i besøgstjenesten – og en personlig og samlende notesbog for besøgsvenner til idéer og aftaler med mere. Bogen kan med sit indhold inspirere til livet og samtalerne i besøgsvenskaberne, give mod og afhjælpe tvivl – og i sidste ende være en hjælp i forbindelse med din vigtige opgave som leder.
Bogen kan bestilles til nye såvel som erfarne besøgsvenner og koster 65-70 kr.
Bestil Besøgsvennebogen i Frivilligshoppen: frivilligshoppen.dk/vare/ min-besoegsvennebog/
Minvennebogbesøgs-
Sådan
er du et skridt foran digitale svindlere
Med ’Mit digitale forsvar’ kan du gøre dit for at være et skridt foran svindlerne på nettet. Ved hjælp af appen kan du nemlig blive bedre til at spotte forsøg på svindel, så snart den slags havner i din indbakke. Downloader du ’Mit digitale selvforsvar’ som app, vil du kunne modtage notifikationer, når der kommer nye advarsler om svindel i appen. På den måde kan du være på forkant, så du kender svindelmailene, allerede inden de lander i din indbakke eller på din telefon.
Læs mere her: www.aeldresagen.dk/falskemails
Nye kurser om
demensvenlige lokalafdelinger i 2025
Hold øje med det nye kursuskatalog 2025 inde på Frivilligportalen, og meld dig på kursus i demensvenlighed. Vi afholder kurser ti steder i landet i løbet af 2025. Kurserne er for bestyrelser, demensansvarlige og aktivitetsledere. Kom med på kursus, og tag hjem med en konkret plan for, hvordan I kan blive endnu bedre til at arbejde med demensvenlighed i lokalafdelingen.
Kom på webinar i at undgå digital svindel
Tirsdag den 5. november 2024 holder vi et webinar fra kl. 13-14.30 for alle frivillige, hvor Digitaliseringsstyrelsen er med. Webinaret vil være delt i tre dele, og du vælger selv, hvor langt du vil være med.
Den nemme forebyggende indsats (30 min)
Tre-fire konkrete forebyggende råd, som alle kan være med på.
Håndtering af telefonopkald, e-mails og SMS’er (30 min)
Gennemgang af de vigtigste råd i pjecen ’Gode råd til forebyggelse og håndtering af digital svindel’.
Nethandel samt yderligere muligheder (30 min)
Fortsat gennemgang af pjecens råd om nethandel kombineret med brugen af ’tjekpånettet.dk’ samt appen ’Mit digitale selvforsvar’. Yderligere præsentation og gennemgang af værktøjer og muligheder på sikkerdigital.dk, der understøtter de nævnte områder.
Tilmelding: www.aeldresagen.dk/undgaasvindel
Hjælp os med at vise vigtigheden af besøgsvenner
Det store forskningsprojekt om besøgsvenners betydning for værternes ensomhedsfølelse og livskvalitet er i fuld gang. Projektet begyndte i foråret, og mange af jer aktivitetsledere har allerede hjulpet med at finde nye besøgsværter. De er blevet interviewet, og det har givet gode erfaringer hos både aktivitetsledere og besøgsværter. Tilbagemeldingerne lyder, at det hverken er krævende at finde besøgsværter eller at deltage. Faktisk har mange værter hygget sig med at besvare spørgsmål. Men vi mangler stadig besøgsværter. Så er du aktivitetsleder for en besøgstjeneste, så meld dem endelig til i resten af 2024 – der er brug for flere hundrede besøgsværter.
Krav til besøgsværter:
Man skal bo i eget hjem (ikke plejehjem/ældrecenter).
Man skal være helt ny besøgsvært –altså endnu ikke have haft en besøgsven eller kun lige være blevet matchet.
Man skal være over 65 år.
Skriv eller ring til forsker Anne Bo for at få en guide til besøgsledere og pjecer til deltagere på tlf. 29 32 08 88 eller annbo1@rm.dk
Digitalisering og IT – ny områdeprofil
’It og teknologi’ ændrer navn til ’Digitalisering og IT'. I den forbindelse er vores områdeprofil på Frivilligportalen revideret og forenklet. Tag gerne en rundtur på Frivilligportalen, og se det selv. Sekretariatet har desuden udviklet ’De 10 opmærksomhedspunkter’ som et samtale- og udviklingsværk-
tøj til lokalafdelingernes IT-caféer. Værktøjerne hjælper med at sætte fokus på, hvor vi er nu – og hvor vi gerne vil hen. Det er blevet til i tilknytning til indstillingen fra ad hoc-udvalget for det lokale IT-arbejde, der blev godkendt af landsbestyrelsen i juni.
Find de ti opmærksomhedspunkter her: www.aeldresagen.dk/de10punkter
Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.
Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.
Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv
ÆRESBEVIS
Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats
BIRGIT
THOMSEN
Gives for din ekstraordinært store indsats i Ældre Sagen, Århus Nord, hvor du har været frivillig i 25 år. Gennem alle årene har du været chef for køkkenafdelingen, hvor indkøb i starten forgik på cykel rundt i Århus by. Alt bliver forberedt fra bunden – i store portioner og til mange deltagere – i de store og fantastiske arrangementer, du har stået for. Du har givet dig selv og sørget for, at det gode sociale liv foregik i Ældre Sagens Århus Nord. Du har udført en indsats helt ud over det sædvanlige.
EDITH
ELINOR
JENSEN
Gives for din ekstraordinært store indsats i Ældre Sagen, Samsø. Du har igennem 30 år haft en omfattende frivilligopgave – blandt andet på plejehjemmet, og som turarrangør. Ud over det har du arrangeret mange forskellige arrangementer som ’Danmark Spiser Sammen’ og lotterier – og du har været en skattet frivillig i køkkenet i medborgerhuset. Du har udført en indsats helt ud over det sædvanlige.
LEO EMANUEL
JAKOBSEN
Gives for din store indsats i Ældre Sagen, Holsted. Du har ved din faglige, rolige, empatiske og respektfulde personlighed ydet et flot arbejde for vores ældre, som har haft behov for din hjælpsomhed. En indsats helt ud over det sædvanlige.
LISSE TRADS
Gives for din ekstraordinært store indsats i Ældre Sagen, Støvring-Nørager. Du har haft 17 år på posten som formand, og har også været medlem af landsbestyrelsen. Du er altid aktiv i køkkenet og deler gerne din glæde ved mad, også som skribent i Folkebladet. Du står for afviklingen og er tovholder på seks årlige højskoledage. Du har udført en indsats helt ud over det sædvanlige.
RUTH
KELLER
Gives for din store indsats i Ældre Sagen, Frederikshavn-Læsø. Igennem mere end 25 år har du været leder af vores badmintonafdeling og har haft styr på alt og alle. Du har sat spillere sammen, hjulpet ved fravær og har i perioder haft over 100 medlemmer på dit hold. Du har udført en indsats helt ud over det sædvanlige.
LEON
ANDERSSON
Gives for din store indsats i Ældre Sagen, Farum. I mere end 20 år har du været et aktiv. Som bestyrelsesmedlem, tovholder for besøgsvenner og leder af arrangementerne. Ligeledes har du gjort en stor indsats i forbindelse med det lokale blad. Samtidig står du bag de store succeser ’fyraftenssang’ og indkøbsbussen. Vi står i stor gæld til dig – du har udført en indsats helt ud over det sædvanlige.
JYTTE BONNEVIE
Gives for din store indsats i Ældre Sagen, Korsør. Du har altid udført din frivillige indsats til fuld tilfredshed og glæde. Tak for at møde op til alle bestyrelsesmøder og for din aktive medvirken til gode møder. En indsats helt ud over det sædvanlige.
To
på aktivitetslederposten
LÆS HVORDAN PÅ SIDE 18
BRUG NATUREN TIL MOTION – OGSÅ SELVOM DU BOR MIDT I BYEN.
LÆS HISTORIEN PÅ SIDE 4
Nå demens kommer tæt på
Hvordan er det at være helt tæt på, når en, man holder af, bliver ramt af demens? Og hvad er fordomme, og hvordan har man det, når man er den, der har fået sygdommen? Det undersøger Cecilie Hother som vært for en række episoder af vores podcast om demens, ’Demensguiden’.
Lyt med der, hvor du normalt lytter til podcast, eller find den ved at scanne QR-koden her på siden med din telefon.
