ÅRSMAGASIN 2016
Et godt liv hele livet Sådan forbedrer vi hverdagen for nuværende og kommende generationer af ældre. SIDE 14-25
Læs også: Vores politiske aftryk SIDE 8 Bag tallene i vores økonomi SIDE 34
Medlemsudvikling
Antal lokalafdelinger
215
+36.000
Antal medlemmer
787.000
Antal lokale arrangementer
73.000
Antal rådgivninger
Medlemsandel
35,2 % af danskerne over 50 år
35.000 Antal frivillige
18.000
i tal FORSIDEN: Erik Mørk Madsen, Niels Berggren Sørensen og Chris Kalleway er tre ud af en flok lystfiskere fra Ældre Sagens lokalafdeling i Ølstykke, der jævnligt tager på fisketure sammen. »Drivkraften er at stå midt i vejret og vente på den store fangst. Du mærker naturen og står i selskab med andre, men alligevel for dig selv,« forklarer Niels B. Sørensen.
Indhold FORORD Et stærkt fællesskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Strategi og indflydelse RESULTATER En 30-årig med vokseværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 VÆKST Medlemmer og frivillige i vækst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 LOBBYISME Politiske aftryk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 MOD NYE MÅL Bedre velfærd for nutidens og fremtidens ældre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 LIVSKVALITET Lykken lever.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Mærkesager Danmark skal være demensvenligt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Bedre forhold for pårørende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Et godt liv på plejehjem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Sammen mod ensomhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Gør et godt pensionssystem endnu bedre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Et sundt og aktivt liv – hele livet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 FRIVILLIGHED Ulla Sørensen er frivillig nr. 18.000. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 TELEFONHJÆLP Rådgivning, der rykker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Organisering VISION, MISSION OG VÆRDIER Sådan arbejder Ældre Sagen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 MØD BESTYRELSEN Ældre Sagens bestyrelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 LOKALAFDELINGER Vi er i hele Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Årsregnskab Sådan hænger vores økonomi sammen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
FORORD
JAK OBS EN FOTO : EMIL HOR NST RUP
2
Et stærkt
fællesskab Fællesskab er en vigtig værdi for Ældre Sagen. Vi er stolte over og glade for, at der snart er 800.000, der ønsker at være med i det fællesskab, vores forening repræsenterer. Vores medlemmer udgør et spejlbillede af den del af befolkningen, som er 50+. Et spejlbillede, der tydeligt viser, at ældre mennesker er mindst lige så forskellige og mangfoldige som andre aldersgrupper.
D
et giver ikke mening at tale om »de ældre« som en ensartet gruppe. Nogle løber maraton, selv om de nærmer sig 80; andre er nedslidte i 50-årsalderen. Nogle har en solid pensionsordning; andre har kun folkepensionen. Nogle har familie og et aktivt socialt liv; andre er ensomme. Vores Fremtidsstudie har dokumenteret, at livstilfredsheden generelt er højere blandt de 60-79-årige, end mange tror. Det at blive ældre og at være ældre er langt bedre end sit rygte - selv om vores studier også viser, at det går tydeligt ud over livstilfredsheden, hvis man får helbredsproblemer, er ensom eller bliver afhængig af andres hjælp. De fleste ældre er heldigvis tilfredse med deres liv. Det er kun i størrelsesordenen 15 procent af befolk-
Søren Rand Landsformand
ningen på 65 år og derover, der bor på plejehjem eller modtager hjemmehjælp. De fleste svækkede og syge er ældre. Men de fleste ældre er ikke syge og svækkede. År for år bliver ældrebefolkningen sundere. Stadig flere bliver længere på arbejdsmarkedet og bidrager til samfundet med både viden og skattekroner. Faktisk kommer langt hovedparten af den stigende beskæftigelse i de kommende år fra den erfarne og gråhårede del af befolkningen. Stadig flere bliver frivillige i Ældre Sagen. Bedsteforældre hjælper med at passe børnebørn, når de bliver syge. Ældre har masser af ressourcer at give af – og gør det gerne. Vi vil derfor gerne have slettet det frastødende udtryk »ældrebyrde« fra ordbogen. I dag er det langt rigtigere at tale om »ældrestyrke«.
Vi arbejder for, at alle skal have et godt liv – hele livet. Ligesom i ældrebefolkningen generelt har de fleste af Ældre Sagens medlemmer et liv, de er tilfredse med. Men de synes, det er vigtigt at støtte den gode sag, som de finder, at Ældre Sagen er. Fordi vi gør en stor indsats for, at vores velfærdssamfund skal være der, når ens helbred bliver ramt, eller ens økonomi er svag. Og fordi vores frivillige med nærvær, samvær og aktiviteter inviterer andre ind i fællesskabet. I dette årsmagasin kan du læse mere om vores arbejde – både resultaterne i 2016 og vores planer for, hvordan vi med en ny og ambitiøs strategi vil bidrage til at løse nogle af de udfordringer og udnytte nogle af de muligheder, vores samfund står overfor. ■
Bjarne Hastrup Adm. direktør ÅRSMAGASIN 2016
3
R E S U LTAT E R
30
En -årig med vokseværk I 2016 kunne Ældre Sagen fejre 30-års-jubilæum. Siden starten i 1986 har vi haft konstant vokseværk, og 2016 var ingen undtagelse. Vi blev flere medlemmer, flere frivillige, og vi hjalp flere med rådgivning.
M
edlemmerne udgør rygraden i Ældre Sagens arbejde. Jo flere medlemmer, jo stærkere bliver den folkelige forankring. Med 787.000 medlemmer har vi 36.000 flere medlemmer end året før. Mere end hver anden dansker over 65 år er i dag medlem af Ældre Sagen. Og mere end hver tredje over 50 år er medlem.
Vores frivillige skaber livskvalitet Frivillige spiller en stor og afgørende hovedrolle i Ældre Sagens aktiviteter. Vi havde i 2016 sat et ambitiøst mål om at blive 20.000 frivillige. Det lykkedes ikke helt. Men vi nåede op på over 18.000 frivillige – eller omkring 6.000 flere end for fem år siden.
Danskerne bakker op om Ældre Sagen Selvom alle over 18 år kan blive medlem af Ældre Sagen, er det især danskerne over 50 år, der melder sig ind. Nu er mere end hver anden over 65 år og hver tredje over 50 år medlem.
Over 65 år
56 %
4
Over 50
35 %
Uden vores mange frivillige hænder, ingen demenscaféer, ingen motionshold, ingen besøgsvenner, ingen it-kurser. Og uden vores frivillige ville vi ikke kunne tilbyde de næsten 73.000 arrangementer, som vores lokalafdelinger afholdt i 2016. Det er omkring 9.000 flere end året før og det højeste antal arrangementer, Ældre Sagen nogen sinde har haft på et år. De mange aktiviteter og arrangementer er en vigtig del af vores arbejde med at modvirke ensomhed.
100 får gode råd hver dag Vores mange medlemmer og frivillige giver os styrken til at hjælpe rigtig mange mennesker og ændre samfundet, så flest muligt kan leve et godt liv – hele livet. Mere end 35.000 telefoniske rådgivninger i 2016 tyder på, at der er brug for os. Både medlemmer og ikke-medlemmer ringer gratis og får svar på juridiske, sociale og økonomiske spørgsmål hos vores uafhængige rådgivere. Det giver os vigtig indsigt i ældres ønsker og behov – og det hjælper os i arbejdet med at påvirke det politiske system. Vejen til indflydelse Vi tager ansvar ved at komme med konstruktive løsninger på store samfundsudfordringer. De sidste par år har vi opbygget en endnu tættere dialog med politikere og embedsmænd for derigennem at få indflydelse på væsentlige politiske beslutninger. Vi er optaget af at få vores viden ud at arbejde, så vi kan være med til at fastholde den danske velfærd og livskvalitet. Samtidig er vi bevidste om, at vi kan nå længere, hvis vi kæmper sammen med andre for at nå vores mål. Derfor er vi med i Demensalliancen, hvor vi sammen med FOA, PenSam, Ergoterapeutforeningen og Dansk Sygeplejeråd arbejder med at skabe de bedst mulige liv for dem, der rammes af demens, og for deres familier og pårørende. Derfor tog vi i 2014
Samfundsforbedringer
initiativ til Folkebevægelsen mod Ensomhed, hvor vi sammen med mere end 70 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder har sat fællesskabet på dagsordenen. Og det var et flot skulderklap til den fælles indsats mod ensomhed, da Folkebevægelsen mod Ensomhed i september 2016 modtog prisen som Årets Folkehjælper. ■
Ældre Sagen har udpeget en række målepunkter og lagt et ambitionsniveau for, hvad vi ønsker at opnå – både i forhold til samfundsforbedringer og i forhold til medlemmerne. Det strategiske barometer viser, i hvor høj grad vi når vores mål.
Målepunkt
Hvorfor er dette vigtigt
Resultat 2015
Ambition 2016
Resultat 2016
Ambition 2017
Antal registrerede frivillige
Flere frivillige betyder flere aktiviteter og hjælp til flere
17.346
≥20.000
18.216
≥20.000
Antal rådgivninger
Flere rådgivninger betyder, at flere mennesker bliver hjulpet
32.560
≥33.000
35.164
≥34.000
Antal unikke brugere på vores hjemmeside, pr. måned
Flere mennesker får glæde af den viden og de værktøjer, vi stiller til rådighed online
188.429
≥200.000
187.625
≥150.000
Image-rang hos 50+ blandt almennyttige foreninger
En positiv vurdering, også blandt ikkemedlemmer, skaber større lydhørhed
Top 4
Top 5
Top 3
Top 5
751.352
≥786.000
787.062
≥805.000
34,3 %
≥35,2 %
35,2 %
≥35,5 %
Antal medlemmer ultimo året Medlemsandel i befolkningen 50 år og derover
Medlemmer
Ældre Sagens strategiske barometer
Flere medlemmer og større medlemsandel er tegn på interesse, opbakning og tilfredshed. Giver os samtidig midler til at finansiere arbejdet samt adgang til ny viden.
Gentegningsprocent ved halvårlig kontingentopkrævning
Tegn på loyalitet og tilfredshed hos vores medlemmer
96,7 %
≥96,5 %
96,6 %
≥96,5 %
Medlemsandel i befolkningen 50-64 år, ultimo året
Tegn på god tilslutning fra yngre generationer
14,8 %
≥14,3 %
14,8 %
≥14,7 %
Tallet afspejler læsertilfredshed
Der blev ikke gennemført en læserundersøgelse i 2015
Andel af læsere, der giver magasinet Ældre Sagen bedømmelsen »godt« eller »meget godt« Heraf »meget godt«
≥ 80 %
≥ 30 %
Der blev ikke gennemført en læserundersøgelse i 2016
≥ 80 %
≥ 30 %
ÅRSMAGASIN 2016
5
VÆ K S T
800.000
Flere yngre medlemmer
700.000
K
Medlemmer og frivillige
600.000
i vækst
urven, der viser antallet af medlemmer i Ældre Sagen gennem 30 år, taler sit tydelige sprog. Vi får flere og flere medlemmer. Noget kurven imidlertid ikke afslører, er, at medlemsandelen af 50-59-årige og 60-69-årige i årene omkring årtusindeskiftet skred nedad. Efterfølgende har der været fokus på også at gøre Ældre Sagen attraktiv for yngre, potentielle medlemmer. Og ud-
500.000
Flere og flere ønsker at være med i Ældre Sagens fællesskab, og i 2016 nåede antallet af medlemmer og frivillige nye højder. Her ses udviklingen gennem årene.
400.000
300.000
2001 1999
2 2000
1997 1998
1995
1996
1993 1994
1991 1992
200.000
1989
1990
Flere medlemmer bliver frivillige
A 100.000
1988
50.000
medlemmer i 1987
0
6
ntallet af frivillige i Ældre Sagen vokser støt. I 2016 er der kommet 870 nye frivillige til. Samtidig er andelen af frivillige, i forhold til medlemmer, steget de seneste år. For ti år siden var andelen af frivillige knap en procent. Nu er den over to procent. Der ligger et stort rekrutteringspotentiale blandt vores medlemmer.
2012
2009 2010 18.216
17.346
14.544
10.804
10.510
9.805
9.258
8.200
7.000
10.234
2004
13.199
2006
16.248
2008
2005
8.700
2002
2011
2007
2003
2015
2013 2014
11.935
1
787.062 medlemmer i 2016
viklingen er vendt, andelen af yngre medlemmer er steget. Samlet set har væksten af medlemmer i en årrække været på lige under to procent om året. Men de seneste ti år har tilstrømningen været seks procent om året, hvilket den markant stejlere kurve viser. Alligevel er forventningen, at vi de næste år vil se en mere moderat stigning på to procent. Dette skyldes, at markedet er mættet. Der vil ikke – i hvert fald i nærmeste fremtid – være så mange potentielle, nye medlemmer at hverve. ■
4.000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Udviklingen i antallet af frivillige i Ældre Sagen siden 2002
Ældre Sagens seneste medlemsundersøgelse viser, at omkring seks procent af vores medlemmer overvejer at være frivillig hos os inden for de næste tre år. At der alligevel ikke har været den samme stigning i antallet af frivillige i 2016 som i 2015, kan skyldes, at flere ønsker at være frivillige i kortere tid ad gangen og derfor ikke vil knytte sig fast til en lokalafdeling. Om denne udvikling holder stik, vil fremtiden vise. ■
Det sociale arbejde tiltrækker flest frivillige SOCIALT ARBEJDE ������������������ 10.523 ARRANGEMENTER & AKTIVITETER ��� 2.800 ORGANISATIONSARBEJDE ����������� 2.618 MOTION OG SUNDHED ��������������� 2.462 IT OG TEKNOLOGI �������������������� 2.105 PR ����������������������������������� 2.096 LOKAL INDFLYDELSE ������������������ 476 Frivillige pr. 31. december 2016. Summen af frivilligtyper er højere end det samlede antal frivillige, da nogle frivillige er aktive inden for flere aktiviteter.
ÅRSMAGASIN 2016
7
LOBBYISME
2006 Tilbud om gratis influenzavaccine for 65+-årige bliver gjort permanent. Ifølge Statens Serum Institut tog 434.032 borgere på 65 år og derover imod tilbuddet i sæsonen 2015-2016.
2003 Ældrechecken indført som midlertidig ydelse til folkepensionister med lav indkomst og formue. Fra 2004 blev ældrechecken gjort permanent.
2007 Principiel afgørelse i Arbejdsmarkedets ankenævn: Efterlønsmodtagere sikres ret til optjente feriepenge uden modregning i efterløn – et tab, der ellers ville have været i størrelsesordenen 600 mio. kroner.
Politiske aftryk Stærke argumenter, folkelig opbakning og høj faglighed giver resultater.
N
år vi sætter ældres vilkår på den offentlige dagsorden, er indsatsen ikke kun til fordel for vores medlemmer, men rækker langt ud over medlemskredsen. Kernen i vores politiske arbejde er problemstillinger, som handler om ældre mennesker i en svækket position i vores samfund. Med argumenter bakket op af dokumentation og økonomiske beregninger går vi i dialog med politikere og embedsmænd – uanset partifarve. Og med vores vedholdenhed er det lykkedes os at sætte spor i dansk politik. Et eksempel på det er boligydelsen. 8
Boligydelsen blev reddet Ældre Sagen har kæmpet for at bevare boligydelsen, som blandt andet går til de økonomisk svageste pensionister, der bor i ældre- og plejeboliger. Sagen startede med forliget om finansloven for 2016, da et flertal i Folketinget ønskede at skære i boligydelsen. Ældre Sagen vurderede, at op mod 200.000 ældre ville miste flere tusinde kroner, og advarede om, at besparelsen især ville ramme de svageste og fattigste pensionister. Det endte med, at forligspartierne i sidste øjeblik genåbnede finanslovs-
aftalen og fjernede spareplanerne for 2016. Ældre Sagen fastholdt sit pres og sin opmærksomhed på sagen, og med finanslov 2017 blev besparelsen permanent taget af bordet og boligydelsen bevaret.
Værdig ældrepleje Et andet eksempel på et af vores politiske aftryk er den såkaldte værdighedsmilliard. Sammen med Dansk Sygeplejeråd og FOA dannede vi i 2014 Værdighedsalliancen for at sikre værdighed i ældreplejen. Vores fælles pres gav pote, da værdighed kom på finans-
2012
2015
Hjemmehjælpskommission, hvor flere af Ældre Sagens synspunkter vandt genklang – blandt andet at der ikke skal være brugerbetaling, og et helhedssyn på rehabilitering, så det både omfatter fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse.
Aldersgrænsen for krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekort hævet fra 70 til 75 år.
2015 Genåbning af forhandling om finanslov, hvorved forringelse af boligydelsen til pensionister med lav indkomst og høj husleje, fx på plejehjem, blev afværget.
2016
2016
Ældre medicinske patienter får som patientgruppe en ny national handlingsplan, der skal give sammenhæng og ensartet høj kvalitet.
lovsaftalen for 2016 i form af værdighedsmilliarden, der skulle fordeles mellem landets kommuner. I finansloven for 2017 besluttede regeringen at følge op på værdighedsmilliarden, og hvordan den udmøntes. Baggrunden er blandt andet Ældre Sagens afsløring af, at værdighedsmilliarden ikke samlet set betød flere penge til ældrepleje i 2016, idet en del kommuner sparer på omsorg og pleje, selv når værdighedsmilliarden er medregnet. ■
Ny national handlingsplan for demens med fokus på støtte til pårørende, halvering af brugen af antipsykotisk medicin og demensvenlig indretning af boliger og plejehjem.
Elementer i Ældre Sagens indflydelsesstrategi •• Baseret på viden/dokumentation •• Fokus på svagest stillede •• Prioritere emner/sager •• Partipolitisk neutral •• Udarbejde konstruktive løsningsforslag ••
på samfundsproblemer Løbende dialog med beslutningstagere og andre interessenter – også uden mediesynlighed
Se flere af vores politiske resultater på aeldresagen.dk/resultater ÅRSMAGASIN 2016
9
MOD NYE MÅL
Bedre velfærd
for nutidens og fremtidens ældre I 2017 styrker vi den frivillige og politiske indsats inden for blandt andet demens, pårørende og ensomhed.
V
ores folkelige forankring er vigtig for os. Medlemmerne giver den nødvendige økonomi til Ældre Sagens arbejde. Derfor er det fortsat vores mål at få flere medlemmer – om end vi ikke forventer samme fremgang som de foregående år. Det skyldes, at en stor andel af den danske befolkning allerede er med i Ældre Sagen, og derfor flader væksten i medlemstallet ud. Det er fortsat vores ambition at udvikle og udvide vores frivillige indsats. Derfor stræber vi efter i 2017 at nå målet om 20.000 frivillige, der kan skabe en god hverdag for mange mennesker gennem lokale aktiviteter og arrangementer og ved at blande os i det ældrepolitiske arbejde lokalt. Vi fremtidssikrer vores frivillige ind-
10
sats ved fx at udvikle opgaver, der matcher den måde, mange mennesker gerne vil hjælpe på. Det vil være opgaver af kortere varighed, og hvor man som frivillig har en fleksibilitet i, hvornår og hvilken opgave man hjælper med.
Ny strategi for 2017-2021 Vores delegeretforsamling vedtog i 2016 en ny strategi, hvor omdrejningspunktet er at arbejde for et samfund, hvor flest muligt kan leve et godt liv hele livet. Det gælder flertallet af ældre, der har en problemfri og tilfredsstillende tilværelse. Og det gælder den relativt lille andel af ældre, der ikke har det godt, og som bliver ramt af, at velfærden er under pres.
Det drejer sig fx om nogle af de ca. 120.000 modtagere af hjemmehjælp, knap 40.000 beboere på landets plejehjem, 33.000 ensomme ældre og ca. 84.000 danskere, der lider af demens. Det er værd at bemærke, at der er overlap mellem tallene – fx har to tredjedele af plejehjemsbeboere en demenssygdom, og mange pårørende føler sig ensomme. Derfor har vi fokus på blandt andet dem, og hvordan vi kan forbedre deres hverdag. Vi vil styrke vores rådgivning, udvikle vores frivillige indsats, påvirke det politiske arbejde – både landspolitisk og kommunalt – og skabe opmærksomhed om disse områder. Og vi er parate til at påtage os et endnu større samfundsmæssigt ansvar, end vi har i forvejen. ■
Indsatsområder i Strategi 2017-2021 Et godt arbejdsliv og en tryg økonomi – hele livet Alle bør have mulighed for et godt arbejdsliv, så længe de kan og vil. Vi arbejder for, at de, der på grund af nedslidning ikke kan arbejde længere, har mulighed for værdig tilbagetrækning. Derudover videreudvikler vi vores forslag til et velfungerende og rimeligt pensionssystem, som skal sikre tilstrækkelig og tryg økonomi, når man ikke arbejder længere.
Et sundt og aktivt liv – hele livet Alle bør have mulighed for at opretholde et godt helbred og at kunne deltage aktivt i samfundet så længe i deres liv som muligt. Vi udbreder og styrker nye motionstilbud målrettet ældre, der ikke er vant til at dyrke motion og er mindre mobile. Derudover vil vi være vidensbank om sundhed for danskere over 50 år. FOTO: MEW
Stærk pleje og omsorg Sundheds- og plejevæsenet skal være præget af større sammenhæng og sundhedsfaglig kvalitet. Vi vil gøre Danmark til demensvenligt samfund og forbedre forholdene for pårørende. Derudover vil vi sikre god behandling, pleje og omsorg på landets plejehjem.
Samvær og nærvær Samvær og nærvær skaber livskvalitet og modvirker ensomhed. Vi vil fortsat være bannerfører i Folkebevægelsen mod Ensomhed og invitere ind i fællesskabet gennem vores mange frivillige aktiviteter og sammenkomster i Ældre Sagens lokalafdelinger. FOTO: HANNE LOOP
Vi giver det videre Unge og ældre generationer har masser at tilbyde hinanden. Ældre generationer er kulturelle ressourcer, og deres livserfaring og historiske og kulturelle viden kan være guld værd for andre. Vi arbejder for at skabe flere generationsmøder og dialog mellem nutidens og fremtidens ældre.
ÅRSMAGASIN 2016
11
LIVSKVALITET
Lykken lever! Er det slemt at blive ældre? Ikke ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015, som viser, at vi er godt tilfredse med livet.
12
+
+
+
+
Vi bliver lykkeligere med alderen To ud af fem danskere mellem 60 og 89 år er fuldt ud tilfredse med deres liv nu og her. For de 50-59-årige gælder det kun en ud af tre. Vi bekymrer os mindre med alderen Hver tredje mellem 80 og 89 år har ingen frygt for, hvad fremtiden bringer. For de 50-59-årige gælder det kun hver ottende.
Vi føler os yngre, end vi er Hver anden dansker mellem 50 og 89 år føler sig enten lidt eller meget yngre, end de er. To ud af fem synes, at deres alder passer godt til dem. Livet er fuldt af muligheder Ni ud af ti danskere mellem 50 og 89 år føler, at livet i høj eller i nogen grad er fuld af muligheder.
For omkring 70 ældre i Nykøbing Falster lever lykken på vandet. FOTO: ULRIK JANTZEN
ÅRSMAGASIN 2016
13
MÆRKESAG
Danmark skal være
demensvenligt Nationalt Videnscenter for Demens vurderer, at ca. 84.000 danskere lider i dag af demens. Det tal vil stige drastisk frem mod 2040, hvor antallet af ældre med en demenssygdom forventes at være fordoblet.
Ældre Sagen mener Ældre Sagen ser demensområdet som landets vigtigste plejeopgave og arbejder for at gøre Danmark til et foregangsland for demens. Der skal skabes de bedst mulige liv for dem, der rammes af demens – og for deres familier og pårørende. Derfor kæmper vi politisk for: Mindre medicin – mere pleje Alt for mange mennesker med demens får antipsykotisk medicin. Men de skal mødes med pleje og omsorg – og ikke have mere medicin end strengt nødvendigt. Plejehjem tilpasset personer med demens Plejehjem skal være mere demens-tilpassede, så der skabes et tæt plejemiljø i mindre pleje-
14
Hjælp at hente grupper. Desuden skal plejeboligerne indrettes og sikres til beboere med demens. Demensvenlige kommuner Ældre Sagen har sammen med FOA, PenSam, Ergoterapeutforeningen og Dansk Sygeplejeråd dannet Demensalliancen. Sammen kæmper vi for det bedst mulige liv for dem, der rammes af demens – og for deres familier. Et af målene er, at alle kommuner skal være demensvenlige. Alliancen hjælper kommunerne med viden, idéer og inspiration til at udvikle demensindsatsen, og indtil videre har 20 kommuner takket ja til at gå forrest i arbejdet med at gøre Danmark demensvenligt.
Ældre Sagen har cirka 3000 frivillige, der hjælper og støtter familier med demens inde på livet. De to største områder er demensaflastning og demenscaféer. Demenscaféerne er et tilbud til syge og ofte også pårørende. Men også besøgsvenner og frivillige på plejehjem og i »Gå med-tjenesten« er engagerede i at hjælpe mennesker ramt af en demenssygdom.
136 lokalafdelinger i Ældre Sagen tilbyder aktiviteter på demensområdet, og vi har 693 frivillige, som aflaster familier, der er ramt af demens.
FOTO: KASPER KRISTOFFERSEN
Et tiltrængt
PUSTERUM Lis Rømer er demensaflaster i Ældre Sagen og træder til, når familier med demens har brug for ekstra støtte i hverdagen.
O
fte tager Lis Rømer familiens fotoalbum i brug, når hun som frivillig besøgsven sidder sammen med den ældre borger med demens, som hun hver uge besøger. »Billeder er fulde af minder. Erindringer dukker op, og det er en god måde at få gang i snakken på. Som regel synger jeg også lidt sammen med den demensramte, for sange er noget af det sidste, hjernen glemmer,« fortæller 74-årige Lis Rømer. Demens ændrer livet for tusindvis af danskere, og Lis Rømer har igennem de seneste fem år været demensaflaster hos forskellige familier. Besøgene foregår i et samarbejde med den kommunale demenskoordinator, der har visiteret familierne.
Lis Rømer kommer hjem til familien og er sammen med den demente i et par timer, mens den pårørende kan gå ærinder, møde venner eller gå til en fritidsinteresse. »Jeg bruger et par timer om ugen sammen med et menneske, der er ramt af demens, og det giver en tiltrængt pause i hverdagen til den raske ægtefælle, som er der 24 timer i døgnet for sin ægtefælle.« Lis Rømer har selv haft sygdommen tæt inde på livet og ved, at det har stor betydning at blive aflastet i hverdagen. »Når jeg går ud fra hjemmet, så får jeg smil og kan se, at jeg har glædet andre mennesker, og det er dejligt.« ■
ÅRSMAGASIN 2016
15
MÆRKESAG
Bedre forhold for pårørende Hver femte dansker er pårørende – det svarer til 900.000 personer. De yder et vigtigt bidrag med at hjælpe syge eller svækkede familiemedlemmer. De fleste pårørende hjælper gerne, når der er brug for det. Men mange føler ikke, at de bliver anerkendt, inddraget og støttet i deres indsats, og det slider på helbredet at hjælpe i længere tid.
FOTO: LARS SKAANING
16
60 %
Ældre Sagen mener • Pårørende skal kunne leve et så normalt liv som muligt. • Støtte til pårørende skal skrives ind i serviceloven. • Kommunerne skal forpligtes til at have pårørendepolitikker med konkrete tilbud om støtte, aflastning og vejledning af pårørende. • Kommunerne bør ansætte pårørendevejledere, som kan støtte og rådgive pårørende, så de passer på sig selv, når de passer på deres svækkede familiemedlemmer.
Hjælp at hente hos Ældre Sagen Ældre Sagens rådgivere hjælper hver dag pårørende med at overskue visitering, pasning, pleje, fuldmagter, værgemål og økonomi. Og vi har mere end 10.000 frivillige, der som besøgsvenner, bisiddere, demensaflastere eller med demenscaféer støtter og aflaster pårørende.
En pårørende
af dem, der plejer og hjælper deres ægtefæller, kender ikke til tilbud om støtte til pårørende.
57 %
står alene med opgaven om at hjælpe ægtefællen.
54 %
føler sig alene, når den, de lever sammen med, bliver syg og afhængig af hjælp fra andre. KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN, UNDERSØGELSE BLANDT ÆGTEFÆLLER OG SAMLEVERE TIL HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE, AELDRESAGEN.DK/ HJEMMEHJAELPSMODTAGERE2016
HAR ALDRIG FRI
Lis Werner fik brug for støtte, rådgivning og aflastning, da hendes mand blev ramt af Alzheimer.
»
Det er en stor opgave at være pårørende. Jeg brugte alle mine kræfter og al min energi på at hjælpe min mand og havde ikke længere fokus på mit liv og mine behov,« siger Lis Werner. For syv år siden opdagede Lis Werner, at hendes mand, Poul Henrik Harritz, led af begyndende demens, og han fik senere konstateret Alzheimer i en alder af blot 53 år. Efterhånden som sygdommen skred frem, blev parrets dagligdag afstemt efter Poul Henriks formåen. »Han glemte rækkefølgen i en opvask og tværede viskestykket rundt i tallerkner, der var sølet ind i sovs. Når han var i bad, skyllede han håret først og puttede shampoo i bagefter og kom ud med tøj og krop smurt ind i skum, og så måtte jeg hjælpe ham med at starte forfra.« Lis Werner måtte overtage ansvaret omkring sin mands sygdom, medicin og pleje, men fik også ansvar for hus, økonomi og alt andet, som de plejede at være fælles om.
»Jeg følte mig så alene og afmægtig. Selvom familie, venner og netværk var omkring os, så kunne de ikke tage smerten og udmattelsen fra mig.« Fra start valgte Lis Werner at være åben om sygdommen og de problemer, den skabte. Demenskoordinatoren for Langeland Kommune sørgede for, at Lis Werner blev aflastet og fik tid til at gøre de ting, hun normalt holdt af at gøre. »Jeg fik tid til mig selv. Jeg kunne tage på en rejse, være sammen med nogle venner eller bare få mulighed for at være lidt alene og få luft. Det er utroligt vigtigt med åndehuller, ellers bliver man drænet for energi.« For to år siden flyttede Poul Henrik Harritz på plejecenter og trives der. »Personalet udfører en varm og kompetent pleje og omsorg for min mand, og det giver tryghed og ro til, at jeg på trods af sorgen og tabet kan leve et godt og indholdsrigt liv ved siden af.« ■ Hør Lis Werners fortælling på aeldresagen.dk/liswerner
ÅRSMAGASIN 2016
17
Et godt liv på pleje MÆRKESAG
De færreste drømmer om at bo på plejehjem. Men omkring 42.000 personer over 65 år er dybt afhængige af hjælp i hverdagen og bor derfor på plejehjem. De skal have mulighed for at leve et meningsfuldt og værdigt liv i trygge rammer.
FOTO: POUL MADSEN
Her bestemmer
I
BEBOERNE SELV
dit eget hjem bestemmer du selv, hvornår du står op, går i seng, spiser, drikker kaffe eller har gæster. Det bliver efterlevet på plejehjemmet Prices Have i Faaborg. Her bor og lever beboerne som i deres eget
18
hjem, og i haven kan de fx få jord under neglene. Margit von Essen på 84 år (t.v.) er en af dem, der nyder at være i haven. Her sammen med leder Dorthe Andersen (t.h.). ■
hjem
10 punkter for værdig ældrepleje Ældre Sagen har formuleret ti punkter for et godt og værdigt liv på plejehjem. • BEDRE NORMERINGER Der er brug for flere hænder, så medarbejderne har tid til at udføre arbejdet på en måde, der understøtter beboernes sociale liv, sundhed og værdighed. • KOMPETENCELØFT HOS PLEJEPERSONALET Hovedparten af beboerne på landets plejehjem er stærkt svækkede, de fleste har en demenssygdom og et komplekst sygdomsbillede. Derfor bør de sygeplejefaglige kompetencer såvel som kompetencer inden for demens, palliation og kost/ernæring styrkes. • KVALITETSLØFT I LEDELSERNE Ledelsen skal gå forrest og vise det gode eksempel, sikre et godt arbejdsmiljø, en god organisering samt trivsel både for medarbejdere og beboere.
mellem 50 og 89 år foretrækker at blive boende i sin nuværende bolig, hvis det på et tidspunkt bliver svært at klare sig selv.
36 %
• INDFLYDELSE PÅ EGET LIV Den enkelte beboer skal kunne få sine grundlæggende behov dækket, som fx at komme i bad, når man har brug for det og mulighed for at komme ud i den friske luft. Individuelt tilpasset pleje og omsorg understøtter et værdigt liv, når man er blevet afhængig af hjælp fra andre.
64 %
• FORTSAT FOKUS PÅ DEMENS De gode tiltag i Demenshandlingsplanen skal føres ud i livet i kommunerne. Alle kommuner skal blive demensvenlige, og alle plejehjem demensindrettes og demenssikres.
af de 80-89-årige ønsker at blive boende i deres nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig selv. KILDE: ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
Ældre Sagen på plejehjem Mere end 90 af Ældre Sagens lokalafdelinger er aktive på et eller flere plejehjem. Omkring 1.300 frivillige driver 300 aktiviteter på i alt 160 plejehjem. Det er blandt andet besøgsvenner, højtlæsning af avisen eller en god bog, sang og musik, motion og stolegymnastik, spadsereture, pasning af haven, naturoplevelser med bål og overnatning, erindringsværksteder m.m.
• FRISKLAVET MAD FOR LIVSKVALITET, MOD UNDERERNÆRING Maden på plejehjem skal være frisklavet, velsmagende og tilpasset den enkeltes behov. Det skaber livskvalitet, sundhed og trivsel, og det forebygger og bekæmper underernæring, som er et udbredt problem på plejehjem. • EN VÆRDIG AFSLUTNING PÅ LIVET Døende skal tilbydes lindrende behandling og støtte og rammer, som kan tilgodese et værdigt terminalforløb. • UDBRED ORDNINGEN MED PLEJEHJEMSLÆGER Alle plejehjem skal have en fast tilknyttet læge, som rådgiver personalet og skaber kontinuitet og kvalitet i plejen. Processen med at udbrede ordningen er i gang, men bør gå langt hurtigere. • INDFØR PLEJEOMBUDSMAND Der kan gribe ind over for omsorgssvigt og manglende værdighed. • VÆRDIGHEDSPOLITIK Det skal sikres, at midler fra værdighedsmilliarden reelt er en ekstra tilførsel af midler, der sikrer en værdig ældrepleje og ikke anvendes til at lukke huller i de kommunale budgetter. Midlerne skal bruges til at virkeliggøre den værdighedspolitik, kommunen har formuleret. Læs mere om 10-punktsplanen på www.aeldresagen.dk/etvaerdigtliv
ÅRSMAGASIN 2016
19
MÆRKESAG
Sammen mod ensomhed E
SPISER SAMM K R
OM HED
B
ÆGE
ensomme. Af dem er de 33.000 blandt den ældste del af befolkningen. Dvs. at de er over 65 år. Ældre Sagens mange lokalafdelinger og frivillige inviterer ind til et fællesskab på tomandshånd eller flere
sammen. Derudover har Ældre Sagen taget initiativ til Folkebevægelsen mod Ensomhed, hvor en række organisationer, institutioner og private er gået sammen om kampagnen »Danmark spiser sammen«. ■
Når Danmark spiser sammen Hele Danmark spiste sammen, da organisationerne i Folkebevægelsen mod Ensomhed inviterede på mad og fællesskab i uge 17 i 2016. Ældre Sagens lokalafdelinger stod for 400 fællesspisninger med omkring 16.000 deltagere. Her er et udpluk af nogle af de mange måltider, Ældre Sagens frivillige bød på.
ENS
FOLKE
EV
EN
DANM A
nsomhed kan være livstruende for det enkelte menneske og dyrt for samfundet. Ældre Sagen vil bidrage til at halvere ensomheden i Danmark. I dag er der cirka 212.000 i Danmark, som ofte føler sig
LSEN MO
D
Aalborg Arden Hadsund
Silkeborg Aarhus
Helsingør
Hørsholm Esbjerg
Middelfart
Broager
20
Lykkekager som samtalestarter Gaden summede af liv, da der var åbent hus i ESBJERG i samarbejde med Mødrehjælpen og Røde Kors. Omtrent 100 gæster blev budt på lykkekager med små budskaber, der satte gang i samtaler over eftermiddagskaffen, mens spillemænd og revysangere fik gang i dansegulvet. Arrangementet var en stor succes, og i august blev det gentaget to eftermiddage i træk.
Spis sammen-uge med plejehjemsvenner
Skolekøkken for flere generationer
Eleverne fra 6. klasse på Vestre Skole i SILKEBORG indtog køkkenet på Remstruplund dagcenter, hvor den ene halvdel af eleverne hele ugen lavede varm frokost til dagcenterets brugere. Den anden halvdel gik i skolekøkkenet og inviterede til frokost på skolen. Menuen var forskellig hver dag, og fredag blev ugen afsluttet med julemiddag.
Med døden til middag I HELSINGØR inviterede vågetjenesten til samtalemiddag med døden som tema. Middagen havde en »samtalemenu« med spørgsmål og emner til at starte snakken. Mens buffeten blev tømt, blev der med hjælp fra samtalemenuen brudt tabuer om død og ensomhed.
I AALBORG inviterede 15 skoleklasser fra 3. til 5. klassetrin bedsteforældrene med i skolekøkkenet. 948 elever fra flere af byens skoler og deres bedsteforældre lavede mad og spiste sammen.
Suppe og spillemænd Der var karrysuppe og musik i kulturhuset i ARDEN, da omtrent 100 mennesker samledes til fællesspisning. Byens besøgsvenner og besøgsværter havde fået særlige invitationer, og besøgsværterne kom gratis med.
Generationsmøde over brun sovs I AARHUS åbnede Risskov Efterskole dørene. Her lærte fire ældre eleverne hemmeligheden bag en god brun sovs. Sovsen var en vigtig ingrediens i fællesspisningen, hvor 150 personer var samlet til frokost. Deltagerne var en blanding af efterskoleelever, frivillige og plejehjemsbeboere, der havde fået en særlig invitation. Eleverne stod for bordplanen, så generationerne blev blandet på kryds og tværs.
På udflugt med veterantog I HØRSHOLM gjorde de frokosten til en udflugt og trillede ud i det danske forårsvejr i et veterantog. Toget bragte de 30-40 deltagere til Hammermøllen, hvor frokosten blev spist.
Kulturmøder i Middelfart Fokus på flere spiseklubber 225 mennesker var samlet i HADSUND til en hyggelig eftermiddag med kaffe, kabaret og middag i kulturhuset. Arrangementet skulle give flere lyst til selv at skabe spiseklubber, og i august mødtes lokalafdelingerne med kommunen for at få et samarbejde om spiseklubber på benene.
I MIDDELFART blev der budt på brunch i byens ungdomshus, der i dagens anledning havde åbnet dørene for byens ældre. Ungdomshuset har mange aktiviteter, der er åbne for alle, og håbet er, at det første møde med husets graffitimalede vægge ikke bliver det sidste. Om aftenen forvandlede flygtningefamilier et skolekøkken til et sydlandsk mekka med duft af krydderier og stærk mad.
Ansigt på stemmen I BROAGER mødtes byens telefonstjerner med dem, de ringer til, over lune platter og musik. For de fleste var det første møde med mennesket i den anden ende af røret, og det gav glæde at få sat ansigt på stemmen.
ÅRSMAGASIN 2016
21
MÆRKESAG
Gør et godt pensionssystem
endnu bedre
15 ud af 100 lønmodtagere har i dag ingen ordning med deres arbejdsgiver om en pensionsopsparing. Ligesom mange selvstændige og personer på overførsels indkomst heller ikke lægger noget til side til pensionen. For de fleste i disse grupper betyder det, at folkepension og ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er den eneste indtægt, de har at gøre godt med livet ud, efter de er gået på pension.
30 ÅR så hvad
betyder pensionen? Nikoline Veirum Høgsgaard, 30 år, bachelor i antropologi. Sparer du op til pensionen? Det seneste år har jeg via min arbejdsplads haft en pensionsopsparing. Men mit arbejdsliv bliver i fremtiden nok mere som selvstændig, så jeg burde spare op til pensionen, for opsparingen kommer jo ikke af sig selv. Hvornår regner du med at gå på pension? Jeg vil egentlig gerne arbejde lidt hele livet og ikke skubbe drømmene foran mig til alderdommen. Jeg kan godt lide tanken om at arbejde på deltid, tage et år fri undervejs og så også have kræfterne til at arbejde, når jeg bliver gammel. Hvad synes du om tvungen pensionsopsparing? Jeg kan ikke lide tanken om at skulle spare et bestemt beløb op, for måske bliver det svært at få indbetalingen til pension til at hænge sammen med den indtægt, jeg får. ■
22
18,4 %
af befolkningen er i dag folkepensionister. Det ændrer sig stort set ikke de næste 25 år.
Seks ud af ti danskere mellem 50 og 69 år
18,7 % 17,6 %
regner med at gå på pension, når de ønsker det. Friheden til at vælge stiger med alderen. Fx er det hver anden mellem 50 og 59 år, der regner med at gå på pension, når de vil. I aldersgruppen 60-69 år er det otte ud af ti.
af befolkningen vil være folkepensionister i 2040. af befolkningen vil være folkepensionister i 2050.
KILDE: SOCIOØKONOMISK FREMSKRIVNING 2016 FRA DREAM
KILDE: ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
Pensionsordning til alle Ældre Sagen har foreslået regeringen at justere pensionssystemet, så alle opnår en pension, de kan leve af. Ældre Sagens forslag går ud på, at alle selv skal spare op til egen pensionsordning. Dem, der ikke har mulighed for at spare op, skal hjælpes af staten. Med tiden vil egne pensionsordninger overflødiggøre tillæg til folkepensionen som ældrecheck, varmetillæg, helbredstillæg. Forslaget dæmmer op for to store udfordringer, som det nuværende pensionssystem står overfor. Den ene er de mange danskere, der ikke sparer op til alderdommen. Det er lønmodtagere, der arbejder uden overenskomst, mennesker på overførselsindkomst og selvstændige erhvervsdrivende. De risikerer kun at have folkepensionen, når de går på pension.
Den anden udfordring er, at det for en gruppe danskere med lille eller mellemstor løn ikke aktuelt kan betale sig at spare op til pension. Det er fx sosu-assistenten og slagteriarbejderen, der risikerer, at pensionsopsparingen modregnes forskellige tillæg og sociale ydelser. Konkret foreslår Ældre Sagen, at alle indbetaler til en pensionsordning, der sikrer en livsvarig pension på 68.400 kr. Sammen med folkepensionen rammes den indkomstgrænse, hvor en række tillæg til folkepensionen bortfalder. Samtidig foreslår vi at sænke modregningen i pensionstillægget til 15 procent. Når tillæggene til folkepensionen samtidig bliver overflødige, kan det betale sig for de fleste at spare op i en pensionsordning. FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
ÅRSMAGASIN 2016
23
MÆRKESAG
Et sundt og aktivt liv Alle bør have mulighed for at have et godt helbred og kunne deltage aktivt i samfundet så længe som muligt. Et godt helbred er en af de vigtigste forudsætninger for god livskvalitet. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at danskerne dyrker mindre motion i dag end tidligere. Det gælder alle aldersgrupper undtagen kvinder over 60 år, der modsat resten af befolkningen er blevet flittigere.
Årgang 1930 og
VERDENS BEDSTE til at springe højt og langt
86-årige Rosa Pedersen har altid været aktiv og dyrket idræt. Hun har i dag verdensrekorden i længde- og højdespring i sin aldersgruppe.
R
osa Pedersen kom hjem fra verdensmesterskaberne i Master Atletik i Frankrig i 2015 med tre gange guld om halsen. Hun blev verdensmester i længdespring, højdespring og spydkast, og satte med imponerende 2,93 meter i længdespring og 0,95 meter i højdespring ny verdensrekord for kvinder i alderen 85-89 år. »Højdespring bliver nok slået inden længe, men mit længdespring vil sikkert blive stående længe endnu, for jeg sprang længere end dem på 80-84 år. I spydkast er det en belgier, der har verdensrekorden,« fortæller Rosa Pedersen. Rosa har altid holdt sig i god form. Som lille pige fik hun lov til at tage med gårdens karle til håndboldtræning, senere dyrkede hun gymnastik om vinteren, som det var kutyme på landet, og som 17-årig begyndte hun at dyrke atletik. Idræt har været en del af livet for hende – også i pensionisttilværelsen.
24
I dag satser hun benhårdt på atletik og styrketræner i motionsrummet et par gange om ugen for at holde musklerne i gang. I Odense Atletik træner hun sammen med atleter fra 35 år og op, og hun nyder kammeratskabet i klubben. »Det er sjovt at være sammen på tværs af alder. Jeg kaster spyd sammen med en mand i 60’erne og træner længdespring med en mand i 40’erne. Vi har det hyggeligt sammen,« siger Rosa Pedersen, der i 2016 blev kåret til »Årets Master« af Dansk Atletik Forbund. For Rosa handler sund aldring om at være aktiv i det omfang, helbredet tillader det. »Hvis man er sund og rask, er mit råd at holde sig i gang. Gå til gymnastik og svømning og gå nogle dejligt lange ture i naturen.« ■
– hele livet
Hver anden mellem 50 og 89 år er fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag De lever dermed op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om en halv times motion dagligt. Mere end hver anden mellem 50 og 89 år føler sig ikke begrænset af sit helbred. Personer, der selv vurderer at have et godt helbred, har en markant højere livstilfredshed end personer med et dårligt selvvurderet helbred. KILDE: ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
Motion hos Ældre Sagen
FOTO: TORBEN LOLLIKE
Motion øger livskvaliteten, og risikoen for sygdomme bliver mindre, når kondition, muskelstyrke, knogler og balance trænes. Ældre Sagens lokalafdelinger har masser af tilbud om at dyrke motion i fælleskab med andre. Fx gymnastik, dans, træning i fitnesscentre, stavgang, gå- og cykelture og motion i naturen. Det er også muligt at dyrke motion, selv om formen eller kræfterne ikke rækker så langt. Her tilbyder lokalafdelingerne bl.a. stolemotion, korte gåture med rollator og duocykling og motion på plejehjemmet.
ÅRSMAGASIN 2016
25
Hun bryder sig egentlig ikke om opmærksomhed, men det fik Ulla Sørensen, da hun sidste år blev frivillig i Ældre Sagen. Der var både blomster og omtale i avisen. FOTO: JONAS AHLSTRØM
FRIVILLIGHED
Ulla Sørensen er frivillig nummer
18.000
Knap hver fjerde dansker mellem 50 og 89 år er frivillig, viser Ældre Sagens Fremtidsstudie. Interesse, fællesskab og oplevelsen af at gøre en forskel er nogle af drivkræfterne – også for Ulla Sørensen, der blev Ældre Sagens frivillig nummer 18.000.
U
lla Sørensen bor i Ribe og er ikke kun frivillig i Ældre Sagen, hvor hun hjælper, når der er demenscafé. Hun arbejder også i en genbrugsbutik og er kørestolsskubber på et lokalt plejehjem. Hun blev Ældre Sagens frivillig nummer 18.000, og de frivillige opgaver giver glæde i hverdagen. »Det var bestemt ikke mit ønske at holde op med at arbejde, men jeg blev tvunget på efterløn, og så måtte
26
jeg jo finde noget andet at lave. Jeg er god til at tale med folk, og jeg nyder at komme ud blandt mennesker, for det har jeg været vant til i mit arbejdsliv,« fortæller Ulla Sørensen, der var ansat i en bank i 36 år. Hun vil bruge sin tid på noget meningsfuldt, og hun nyder sammenholdet med de andre frivillige. Samtidig giver de frivillige aktiviteter en forståelse for andre mennesker, som hun ikke ville være foruden. Der sker ikke
noget ved at få indsigt i, at det jo ikke er alle, der ender med at være friske hele livet, mener hun. »Min mor blev gammel. Hun spillede kort, gik til sang og gymnastik. Men hvis damerne måtte aflyse, så var den dag ødelagt. Jeg besluttede, at jeg vil noget andet. Mit livsindhold skal ikke kun være underholdning. Det skal være meningsfuldt. Og det er det, jeg laver i dag,« siger Ulla Sørensen. ■
TELEFONHJÆLP
Rådgivning, der rykker Ældre Sagens rådgivning modtog sidste år mere end 35.000 opkald. Både medlemmer og ikke-medlemmer ringer gratis til vores social rådgivere, jurister og økonomiske rådgivere og får svar på spørgsmål om alt fra gæld over demens til dødsfald, pension og meget andet.
E
n af dem, der sidder klar til at hjælpe, er Joan Kelly. Joan er socialrådgiver og hjælper blandt andet mennesker med at få afklaret deres »forsørgelsesgrundlag«. Fx når en person er i jobtræning, revalidering eller er ved at blive rehabiliteret. Et eksempel er Bodil på 61 år, der havde mistet sit job på grund af syg-
dom. Da hun ringede til rådgivningen, fik hun sygedagpenge, og kommunen var i gang med at vurdere hendes arbejdsevne. Bodil følte ikke, at kommunen havde forståelse for, at hun ganske enkelt ikke magtede mere. Hun var fortvivlet og usikker på sin fremtid. Joan Kelly hjalp Bodil til at komme videre. Blandt andet fik hun nogle
konkrete råd, der tog brodden af et forestående møde med kommunens rehabiliteringsteam. »Bodil ringede forleden og fortalte, at hun nu har fået bevilliget førtidspension. Det er sådan nogle tilbagemeldinger, der gør det dejligt at arbejde som rådgiver«, fortæller Joan. ■
Alle skal have en god oplevelse, når de ringer til Ældre Sagens rådgivning. Det står Joan Kelly (nr. 3 fra venstre) sammen med de andre medarbejdere her på billedet inde for – ligesom de øvrige kolleger, der var forhindret i at komme med på billedet. FOTO: ULRIK JANTZEN
ÅRSMAGASIN 2016
27
V I S I O N , M I S S I O N O G VÆ R D I E R
Sådan arbejder Ældre 215 lokal afdelinger
MISSION
Medlem
Et godt liv – hele livet
er vores
Medlemstilbud Ma r ts ar Febr u r a u n Ja
2017 2017 2017
73.000
arrangementer
Læs mere om, hvordan vi arbejder på:
aeldresagen.dk/organisationen
787.
Sagen
VISION Vi er en folkelig bevægelse, der med nærvær, indsigt og handlek raft arbejder for et samfund, hvor flest muligt kan leve et godt liv hele livet.
merne kerne
Politisk indflydelse
.000 Viden og rådgivning
18.000
frivillige skaber en god hverdag for mange mennesker
VI ARBEJDER MED Godt arbejdsliv og tryg økonomi Sund og aktiv hele livet Stærk pleje og omsorg Samvær og nærvær Vi giver det videre
MØD BESTYRELSEN
Ældre Sagens
bestyrelse Der er ni medlemmer i Ældre Sagens bestyrelse. De er valgt for tre år ad gangen, og valget finder sted ved det ordinære delegeretmøde hver november. FOTO: KAMILLA KRØIER
1 2
6
7
30
Ebbe Johansen Næstformand. Bor i Gråsten. Uddannet civilingeniør, HD i organisation. 21 år i IBM – erfaring fra bestyrelsesarbejde fra flere bestyrelsesposter.
1
Bent Guul Bor i Nyborg. Tidligere direktør i en af de største fødevarevirksomheder i Danmark i 25 år. Erfaring fra bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 1997.
2
Preben Staun Bor i Herning. Uddannet lærer. Skoleder – og senere forvaltningsdirektør. Fra 2006 kommunaldirektør i Trehøje Kommune. Medlem af Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse siden 1994.
3
3
Birger Rasmussen Bor i Nexø. Uddannet fiskeskipper og har været aktiv på havet i 30 år. Har tidligere været formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, bestyrelsesmedlem i diverse organisationer tilknyttet dansk fiskeri og medlem af kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune.
4
Søren Rand Landsformand. Bor i Aalborg. Pensioneret major fra forsvaret. Uddannet i ledelse, logistik og sikkerhed. Stabstjeneste på alle niveauer i hæren, heraf otte år som chef for udviklingssektion. Bestyrelsespost i Dansk Røde Kors fra 1999-2001. Tidligere bestyrelsesposter i FTF og CO II (Statstjenestemændenes Centralorganisation II) samt i Videnscenter på Ældreområdet.
5
4
Søren Udam Bor i Roskilde. Har arbejdet som foreningskonsulent i Ældre Sagen. Tidligere højskoleforstander. I en årrække medarbejderobservatør i Ældre Sagens Landsbestyrelse. Siden 2013 bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen.
6
Anne Grethe Krogager Bor i Greve. Har arbejdet som korrespondent i Advokatsamfundet. Bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2011.
7
Thea Dalsgaard Bor i Randers. Uddannet lærer. Viceskoleinspektør og senere skoleinspektør. Erfaring fra bestyrelsesarbejde i flere foreninger samt i Ældre Sagen siden 2011.
8
Kai Nørrung Bor i Allerød. Uddannet HD organisation og arbejdssociologi. Tidligere direktør i Automobilimportørernes Sammenslutning. Bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2005.
9
5
9 8
ÅRSMAGASIN 2016
31
LOKALAFDELINGER
Vi er i hele DANMARK Ældre Sagen er en medlemsorganisation baseret på frivillige kræfter og lokalt engagement. Vi er organiseret i 215 lokalafdelinger, som er fordelt over hele landet. Find dem på aeldresagen.dk/lokalafdelinger 32
FOTO: JØRN DELEURAN
ÅRSMAGASIN 2016
33
ÅRSREGNSKAB
Indtægter
Udgifter
Medlemmerne er kernen i vores økonomi, da 89 procent af vores indtægter kommer fra medlemmerne som kontingenter, overskud fra lotteriet og arv. Vi lægger vægt på, at kontingentet er så lavt, at alle har mulighed for at være medlem. Kontingentet har været uændret siden 2014, og i runde tal koster det 20 kr. om måneden at være medlem hos os. I 2016 steg antallet af medlemmer med næsten 5 procent til 787.000. Det betyder, at vores indtægter fra kontingenter inklusiv gaver steg med 5 procent til 170 mio. kroner.
Indtægterne bruges på foreningens formål: at bidrage til et samfund, hvor flest muligt kan leve et godt liv hele livet. Nogle af vores aktiviteter er almennyttige og til gavn for samfundet, såvel ikke-medlemmer som medlemmer. Andre aktiviteter er målrettet foreningens medlemmer. Vores udgifter er fordelt på tre nogenlunde lige store hovedområder: lokale aktiviteter (vores frivilliges indsats), medlemsservice (herunder produktion af Ældre Sagens blade) og landsdækkende aktiviteter (bl.a. rådgivning og analyser).
Sådan fordeler vores indtægter sig:
Sådan fordeler vores udgifter sig:
Øvrige indtægter
Medlemskontingenter og gaver
4 %
82 %
Lokalt relaterede udgifter
33 %
Bidrag og tilskud mv.
Landsrelaterede udgifter
7 %
35 %
Arv
2%
Medlemsrelaterede udgifter
Lotterier
5 %
32 %
Sådan hænger vores økonomi sammen Vi gennemgår nogle af de vigtigste tal fra Ældre Sagens regnskab.
Styr på ressourcerne Ældre Sagen er en non-profit-organisation. Vi styrer efter en række faste planer og etiske retningslinjer for at sikre, at vi bruger vores ressourcer optimalt og lever op til 34
forvaltningsrevisionens krav om en sparsommelig, produktiv og effektiv drift. Vi følger op på budgettet fra dag til dag og laver årsplaner for sekretariatets afdelinger med klare mål
og koordinering af leverancer og ressourcer. Vi følger løbende op på succeskriterier og afrapporterer aktiviteter hvert år. Derudover forbedrer vi løbende vores it-styring og datasikkerhed. ■
Resultatopgørelse
Årets resultat Årets driftsresultat (det ordinære resultat før finansielle poster og hensættelser) blev på knap 20 mio. kroner, og det er bedre end forventet. Vi lægger stor vægt på at have en ansvarlig økonomi og budgetterer derfor forsigtigt og konservativt, når det drejer sig om usikre indtægtskilder. Landsbestyrelsen har på baggrund af de gode økonomiske resultater i 2016 besluttet at sætte 15,6 mio. kroner af til konkrete aktiviteter i 2017. Det drejer sig blandt andet om en styrket indsats mod ensomhed og indretning af et campus for vores frivillige i Ældre Sagens nye domicil på Islands Brygge i København.
Kapital og balance Ældre Sagens aktiver og passiver er i løbet af 2016 øget fra 169 mio. kroner til 238 mio. kroner. Det skyldes, at vi i begyndelsen af året ikke ejede nogen bygninger, men i løbet af året købte nyt domicil på Islands Brygge i København, som skal huse både sekretariatet og campus for vores frivillige. Egenkapitalen på 78 mio. kroner svarer næsten til et halvt års kontingentindtægter, og det vurderer vi er en passende stødpude.
Dette er et uddrag af Ældre Sagens årsregnskab for 2016. Uddraget indeholder ikke pengestrømsanalyse og noter. Se det samlede regnskab i Ældre Sagens årsrapport for 2016 på:
aeldresagen.dk/aarsrapport
2016
2015
Medlemskontingent og -gaver Lotterier Arv Bidrag og tilskud mv. Øvrige indtægter
170.487 10.474 3.318 13.491 8.843
162.085 11.225 6.469 13.500 6.657
Indtægter i alt
206.613
199.936
21.743 39.328
18.576 42.884
Lokalt relaterede udgifter i alt
61.071
61.460
Kommunikation Rådgivning Samfundsanalyse
24.349 14.638 26.131
22.478 13.939 23.005
(beløb i 1.000 kr)
Lokalt Frivillige
Landsrelaterede udgifter i alt
65.118
59.422
126.189
120.882
Brutto resultat
80.424
79.054
Medlemsadministration og medlemspleje Medlemskaber og Marked Medlemsblad
9.410 33.848 17.319
8.691 34.137 16.173
Medlemsrelaterede udgifter i alt
60.577
59.001
Resultat før finansielle poster og projekthensættelser
19.847
20.053
0
22.186
Finansielle poster netto
-1.324
-1.424
Resultat før hensættelser
18.523
40.815
Udgifter vedr. Ældre Sagens aktivitetsområder i alt
Særlige indtægter
Hensat arv til lokale formål Resultat før projekthensættelser
6
787
18.517
40.028
Hensættelser til konkrete projekter
15.649
14.650
Projekthensættelser i alt
15.649
14.650
Årets resultat
2.868
25.378
Årets resultat disponeres således: Overført til lokale reserver Overført til egenkapitalen
2.634 234
2.568 22.810
2.868
25.378
(beløb i 1.000 kr)
2016
2015
Aktiver Ejendommen Snorresgade Driftsmidler Depositum
111.227 0 6
0 0 6
Anlægsaktiver i alt
111.233
6
152 3.064 3.761 1.536 75.961 42.231
102 16.007 3.766 1.876 107.993 39.546
126.705
169.290
237.938
169.296
I ALT
Balance
Salgsartikler Tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Diverse lokale aktiver Likvider Likvide beholdninger og obligationer lokalt Omsætningsaktiver i alt
AKTIVER I ALT Passiver Egenkapital
78.125
77.891
Egenkapital i alt
78.125
77.891
Lokale reserver Arv lokale formål
36.434 3.727
33.800 3.945
Reserver lokalt
40.161
37.745
Hensættelser konkrete projekter
25.784
23.254
Lån ejendommen
59.656
0
Leverandører af varer og tjenesteydelser Periodeafgrænsningsposter Diverse lokale passiver Anden gæld
12.734 7.483 3.606 10.389
9.805 6.723 3.677 10.201
Kortfristet gæld i alt
34.212
30.406
237.938
169.296
PASSIVER I ALT
Ane Bobjerg er frivillig i Ældre Sagen. Hver mandag er hun i Børnehuset Kvaglund i Esbjerg for at lege sproget ind i børnene ved hjælp af blandt andet billedlotteri, huskespil og vendespil. FOTO: JONAS AHLSTRØM
36
Årsmagasin 2016 Udgivet af Marts 2017 www.aeldresagen.dk
Redaktion Michael Teit Nielsen Maria Luisa Højbjerg Sara Aabolt Christensen Tekst Alice Bonnichsen Michael Teit Nielsen Bente Schmidt Mia Nexø Gjelstrup Sara Aabolt Christensen Layout og tryk Eks-Skolens Trykkeri ApS Forsidefoto Emil Hornstrup Jakobsen CVR 10 62 54 08 ISBN 978-87-89084-75-6 Oplag 2.500
Vidste du, at … Hver anden 50-89-årige føler sig yngre end sin alder. Fire ud af fem danskere mellem 50 og 89 år har et godt selvvurderet helbred. Syv ud af ti mellem 50 og 89 år frygter især sygdom i fremtiden. De 80-89-årige frygter mindst. Den gennemsnitlige livstilfredshed for danskerne mellem 50 og 89 år er på hele 8,3 på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er »fuldt ud tilfreds«. Hver tredje mellem 50 og 89 år, som er holdt op med at arbejde, ville gerne have fortsat længere. Knap hver fjerde mellem 50 og 89 år er aktiv som frivillig. Hver tredje 50-89-årige foretrækker at blive boende i sin nuværende bolig, hvis det på et tidspunkt bliver svært at klare sig selv. Mere end hver fjerde mellem 50 og 89 år sparer selv op til at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for i fremtiden. Værdigheden vurderes generelt højere på landets hospitaler end i ældreplejen. Tre ud af fem 50-89-årige er helt uenige i, at pårørende skal have pligt til at udføre ældrepleje. KILDE: ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015
Tlf. 33 96 86 86 · www.aeldresagen.dk 2017.04.50.1.2