Ældre Sagen AKTIV april 2018 by Ældre Sagen

AKTIV FOR FRIVILLIGE

SKAB VÃ&#x2020;RDIGHED I DIN KOMMUNE SIDE 22

FRIVILLIGTEST

SIDE 9

FORDI SAMARBEJDE SKABER INDFLYDELSE SIDE 4

INDHOLD

Aktivs tema er denne gang samarbejde og indflydelse. Derfor er vi taget med på Ældre Sagens delegeretforsamling for at undersøge, hvad der driver værket blandt deltagerne, og hvad deres drømme er lavet af.

4 Drømme og drivkraft

8 "Mange veje til samme mål"

15 Det startede med et godt måltid

5 "Samarbejdet glider nemt"

9 Frivilligtesten

16 Nye hjemmesider

6 "Glad for fokus på frivillige"

10 Nr. 19.000 og det gode match

18 Aktiv pårørende

7 "Siger, hvad vi synes"

12 Død bragte liv

21 Styrk Madskolerne

Mød fire vidt forskellige deltagere på delegeretforsamlingen

Formand fortæller om mål og barrierer

Formand fortæller om sine håb og samarbejdets frugter

Formand deler erfaringer med indflydelse på sin kommune

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Dorete Olsen observerer delegeretforsamlingen for første gang

Find ud af, hvilken slags frivillig du er

Bliv inspireret til at få besøgsven og -vært til at klikke

Et særligt bånd blev knyttet til Danmark Spiser Sammen

Danmark Spiser Sammen bliver jævnligt til bøf og bal

Lokalafdelinger har været med i udviklingen – mød testpanelet

Indblik i pårørendegruppernes betydning

Bliv frivillig på en Madskole og bliv socialt mæt

LEDER

Samarbejde skaber indflydelse

år jeg ser tilbage på de sidste års markante succeser, er de skabt i samarbejde med andre. Vi er sikkert mange, der husker tilbage på frustrationer og forskellige nye tiltag i forsøg på at bekæmpe ensomhed. Og vi har gjort det så flot, men det var først, da vi var med til at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed, at alle gode kræfter blev samlet om målet. Det styrkede sagen. Vi har vist, at sammen med blandt andet kommuner og foreninger kan vi forandre forhold til gavn og glæde for borgere og samfundet. I forhold til samarbejde er der også eksempler på, at når vi hver især vil have æren for positive forandringer, kvæles initiativet. Hvis vi derimod giver plads til, at alle er en del af de gode løsninger, kan næsten alt lade sig gøre. Det gælder både i de store linjer på landsplan og i lokalområderne. Stort set alt kan gennemføres, hvis man lader andre få del i æren. Det samme er på spil i de nyligt valgte Ældreråd. Overordnet har Ældrerådene og Ældre Sagen samme mål for ældres forhold, og vi skal stå sammen om at få de bedste løsninger gennemført og skabe de nødvendige resultater. Ældrerådene har høringsret, og Ældre Sagen har ressourcerne til at analysere og dokumentere – en styrke, som I har til rådighed i jeres arbejde for, at alle ældre kan få et værdigt liv efter egne præmisser. Hvis jeres kommune ikke rækker hånden ud til samarbejde om at skabe et værdigt liv for ældre, så tag initiativet og ræk kommunen hånden med gode løsningsforslag til det, I kan og gerne vil. Sammen er vi stærkere!

22 Skab værdighed

Påvirk kommunen og få mere værdighed til pårørende

24 Kronikken

Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Stine Bosses syn på samarbejde og indflydelse nært og fjernt

26 Landet Rundt

Bliv inspireret af andre lokalafdelinger

30 Fra frivillig til frivillig

Annette Guildal deler ud af hjælpen i Sekretariatet

Snorresgade 17-19 2300 Kbh S Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk Redaktør Ea Ørum aktiv@aeldresagen.dk

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Deadline for næste blad 24. april 2018

Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

Forsiden Sys Egelund Schmidt og Sussanne Smith

Foto Jørn Deleuran Frederiksen

A PRIL 2018

Drømme og drivkraft

– mød fire af Ældre Sagens delegerede Aktiv var med på delegeretforsamlingen for at møde to garvede deltagere og to, der var med for første gang. Journalist Ea Ørum Fotograf Lars Skaaning

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

SAMARBEJDE OG INDFLYDELSE

"Samarbejdet glider nemt" Tage Vegeberg Nielsen, formand i Tjele:

eg har været med på delegeret forsamlingen i fire år, og jeg har altid haft ret frie hænder til at stemme, som jeg synes. Jeg ville ikke bryde mig om at være underlagt noget forudbestemt – der kan jo fremkomme nye oplys ninger på mødet. Hvert år prøver jeg at tage noget med hjem fra delegeretforsamlin gen til bestyrelsesmøderne. Hjem me kan de godt synes, det er lidt fjernt. Jeg prøver at vise, der er en sammenhæng fra dem til alt det, der sker i Sekretariatet. I år synes jeg, at Bjarne var rigtig god til at fortælle om økonomien. Det er vigtigt, vi ved, hvad der sker, og i hvilken retning fremtiden peger. Jeg var også glad for at høre om det store fokus på demens. Samarbejdet i Ældre Sagen glider generelt nemt, selvom ingenting sker af sig selv. Hvis man vil have noget gjort, må man tage initiativ, og det synes jeg også er rimeligt. I forhold til samarbejde mere lokalt så synes jeg, det kan være lidt svært at samarbejde med kommunen. I 2017 havde vi fak tisk slet ingen møder med dem. Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds

med, for så kommer vi ikke til at flytte særlig meget. Sommetider kunne jeg godt tænke mig, at en med en fortid på kommunen var med om bord. I Frivillighedsrådet havde vi i en periode en tidligere borgmester med, og det gjorde tingene lidt lettere. Jeg selv kom mer fra fagforeningerne og ken der bestemt til organisatorisk arbejde, men det virker, som om der skal helt konkrete kontakter til, før vi kan rykke kommunen. Lokalt kan det også være svært at få samling på tropperne. Det kan

være næsten umuligt at få nogle til at køre 25 kilometer, for vi er alle knyttet til forskellige steder i om rådet. Vi prøver altid at få folk til at mødes på midten, men nogle er måske bare ikke gode venner og har gamle konflikter. Lige nu går det rigtig godt med at få lokale aktiviteter til at funge re, fx i samarbejde med det lokal historiske museum, og vi prøver at lave engelskhold, køreskoler og petanque. Vi bruger meget tid på at få alt det til at ske.

Delegeretforsamlingen – hvordan er det nu? I Ældre Sagens vedtægter kaldes delegeretforsamlingen ”den øverste myndighed”. Hvert år i november mødes alle lokalafdelingsformænd og landsbestyrelsen. De udgør Ældres Sagens delegerede. Formænd for koordinationsudvalg og distrikter deltager også, men har ikke ret til at stemme, når eksempelvis landsbestyrelsen skal vælges. På den seneste delegeretforsamling var blandt andet demensvenlige lokalafdelinger, kurser for frivillige, it og brugervenlighed samt sundhed på dagsordenen.

A PRIL 2018

SAMARBEJDE OG INDFLYDELSE

"Glad for fokus på frivillige" Aase Brøndum, formand i Sallingsund:

eg blev formand efter et år i be styrelsen som sekretær, og det her var min første gang på de legeretforsamlingen. Jeg tog med for at suge til mig og for efterfølgende at kunne dele det skete i lokalafdelin gen. Folk var glade for, at der var så stor fokus på frivillige. Med mig hjem jeg tog jeg også en genopfriskning af, at vi er en stor

organisation med et stort sekretariat, hvor man kan henvende sig om mange ting. Jeg blev også opmærk som på, hvor markant en forskel Ældre Sagen gør på Christiansborg. Det ligger mig meget på sinde, at sosu-hjælpere har ordentlige for hold, og på delegeretforsamlingen fik jeg mulighed for at drøfte det med Karen Stæhr (Sektorformand i

Tag ordet Undervejs på den to dage lange delegeretforsamling åbnes talerstolen. Ved siden af sidder landsbestyrelsen og Ældre Sagens direktion. På talerstolen kan alle få tre minutter til at dele argumenter og idéer.

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

FOA). Jeg vil gerne, at Ældre Sagen hjælper mig i den kamp. Forleden blev jeg spurgt, hvad vi egentlig laver i Ældre Sagen – laver I ikke bare arrangementer? Spørgsmålet fik mig til at tænke på to mænd, der sidder og slår sten i stykker. De bliver begge spurgt,” hvad laver du?” Den ene svarer, at han slår sten itu. Den anden, at han er med at til et bygge et slot. Vi er med til at rykke Christiansborg, blandt andet når det har med værdig hed at gøre. Mødestrukturen på delegeret forsamlingen er stram og med god grund: Vi er en kæmpe skude, der ikke skal sendes på forkert kurs. Noget af det, der blev talt meget om, var hjemmesiden. Hans Christian Rask, som blev valgt til landsbesty relsen, havde også fokus på den. Jeg synes heller ikke, at hjemmesidens opbygning er helt logisk, og derfor blev jeg glad for, at han får en finger med i spillet. Det er også meget posi tivt, at kontingentet ikke skal hæves. Jeg kunne bestemt også have mod på at gå på talerstolen og deltage i debatterne, hvis jeg havde drøftet det med mit bagland. På delegeret forsamlingen er jeg sendt af nogle, og det er vigtigt for mig.

"Hører, hvad der sker, og siger, hvad vi synes" Johannes Jakobsen, formand i Horsens:

et er efterhånden blevet til knap ti år som formand, og hele otte gange har jeg deltaget på dele geretforsamlingen. Jeg forbereder mig altid på to planer. Jeg læser den dags orden og de forslag igennem, jeg får til sendt fra Ældre Sagen, og så tager jeg de vigtigste punkter videre med på et bestyrelsesmøde. Her hører jeg, hvad min bestyrelse synes. Vi gennemgår al tid, hvem der stiller op og taler om de overordnede linjer i alle forslag, men derefter er jeg fri til at stemme, som jeg har lyst til. I år synes jeg, at beretnin gen var god, og det var rigtig fint, at ad hoc-udvalgene (grupper nedsat af Æl dre Sagen til udvikling af fokusområ der) kom på banen og fortalte, hvad de laver. Det bliver mere jordnært, når de, der arbejder med sagerne, fortæller. Sommetider kan jeg godt synes, at landsorganisationen er lidt topstyret. Måske fordi den er så stor. På den an den side er eksempelvis delegeretfor samlingen det sted, hvor vi kan høre, hvad der sker, og sige, hvad vi synes. Jeg deler budget og strategi, når jeg kom mer hjem, men bestyrelsen stiller ikke så kritiske spørgsmål, som folk gør på selve delegeretforsamlingen.

I forhold til samarbejde mere lokalt med kommunen, så fungerer det rigtig godt. Vi har netop arbejdet på en led sagerordning til handicappede over 67 år. Hvis man bliver handicappet inden

den alder, kan man få en følgeordning. Sådan er det ikke, når man bliver han dicappet som 67-årig. Vi giver også input til fordeling af blandt andet vær dighedsmilliarden.

To gode råd fra Horsens Aktiv var inviteret med til et bestyrelsesmøde i Horsens, hvor blandt andet delegeretforsamlingen blev vendt. Her er deres to bedste råd til mere samarbejde og større indflydelse: – Få folk i bestyrelsen, der vil forandre noget. Nogle, der vil gøre en forskel. Ikke nogen som bare vil sidde og snakke. De skal også ville løse de problemer, som evt. dukker op undervejs. – Få et godt samarbejde med kommunen og stil krav – også til jer selv. Det er vigtigt, at når man siger noget, så mener man også det samme næste gang, man mødes.

A PRIL 2018

SAMARBEJDE OG INDFLYDELSE

"Mange veje til samme mål" Dorete Olsen, koordinationsudvalgsformand på Stevns:

idste forår blev jeg både næst formand i lokalafdelingen og formand for koordinationsud valget. De titler betyder desværre også, at jeg ikke er stemmeberettiget på delegeretforsamlingen. Jeg var ho vedsageligt med for at se, hvordan det hele fungerer og for at udvide mit netværk. Jeg står stadig lidt i lære, så jeg kommer ikke som nogen klogeåge, men jeg har et ret godt kendskab til administrativt arbejde. Og fordi jeg har været på formandskurserne, vid ste jeg, hvad der skulle ske. De kurser vil jeg gerne anbefale. Generelt synes jeg, det er nemt både at samarbejde og få indflydelse i Ældre Sagen, men der er mange veje til det samme mål, der jo handler om en vær dig og human ældrepolitik. En åben og tryg dialog er derfor vigtig både nationalt, fx på delegeretforsamlingen, og lokalt, og det har vi heldigvis også. Da jeg kørte hjemmefra til delegeret forsamlingen, forestillede jeg mig, at jeg ville stemme én ting, hvis jeg havde kunnet. Da jeg havde hørt debatterne, ville jeg have stemt noget andet. Sommetider kan samarbejdet være mere besværligt i koordinationsud valget, som jeg er formand for, da der kan være interessekonflikter på tværs af lokalafdelingerne. Da vi slut tede den første aften af med en slags ”speeddating”, mødte jeg andre koordi

nationsudvalgsformænd, og vi kunne erfaringsudveksle. Det var rigtig givtigt. Jeg synes også, det var spændende at følge snakken om kurser til nye fri villige, for jeg mener, det er vigtigt, at nye får et forhold til lokalafdelingen og til hele organisationen. På delegeretforsamlingen, hvor vi er så mange mennesker, bliver der nødt til at være en vis fast struktur, men jeg synes, der lokalt i Ældre Sa gen er plads til, at vi går mere anarki stisk til værks. På den måde kan man også nemt få meget indflydelse. Det er vigtigt for mig, at rammerne ikke bli ver rigide – at der er lidt elastik, og det synes jeg, der er.

Drømmen om en forskel ”De drømme, jeg har haft om min indsats i Ældre Sagen, er blevet indfriet. Jeg vil gøre en forskel for andre, og jeg vil bruge min tid på andet end mig selv." Dorete Olsen, koordinationsudvalgsformand på Stevns

Hvilken frivillig er du? Godt 20.000 frivillige i Ældre Sagen – så mange er vi i dag. 20.000 vidt forskellige mennesker. For nogle er samarbejde en leg, for andre er der bump på vejen. Vores interesser og mål med indsatsen kan både knytte os sammen såvel som skille os ad. Men det bedste er, at hverken mål om politisk indflydelse, skabelse af mere fællesskab og bankende hjerter for andres ve og vel er forkerte. Alle kæmper for den samme sag. Lad os gøre det sammen!

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

FRIVILLIGTESTEN

Hvem minder du mest om?

Lars Løkke Rasmussen

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

Hvad læser du helst i Aktiv?

Alt om frivillige

Alt om pension

Hvad laver du helst søndag eftermiddag?

Hvilke opslag på Ældre Sagens Facebookside læser du helst

Strikker sokker til nogen med kolde fødder

Læser avis

Du er glad for at skabe politiske forandringer

Alt om ældrepleje

Hvad ser du helst i tv?

Ser Sporløs

Dit hjerte banker for at gøre noget for andre

Ser Gift ved første blik

Du får fællesskaber til at gro

DU ER FRIVILLIG I ÆLDRE SAGEN

A PRIL 2018

VOKSEVÆRK?

Frivillig nr. 19.000:

Det gode match Journalist Ea Ørum Fotograf Lars Aarø

a Rasmus Nygaard meldte sig som besøgsven, og dermed blev frivillig nr. 19.000 i Ældre Sagen, vidste han ikke, hvad der ventede ham. Lokal afdelingen gik i gang med et researcharbejde, for hvor vil le Rasmus blive glad for at være besøgsven, og hvem ville værdsætte hans selskab allermest? Thea Dalsgaard, der er lokalformand i Randers-Nør hald-Langås lokalafdeling, forklarer, hvordan man prø vede at finde den helt rigtige vært både mht. praktik og fælles interesser: ”Rasmus kan først efter fyraften, og han interesserer sig meget for sit arbejde som tømrer. Vi fandt ikke en mulig besøgsven lige med det samme, men da det gode match dukkede op, inviterede vi på et prøvebesøg,” siger Thea Dalsgaard. Tilfældet ville, at Rasmus på 23 år og Jens Åge på 86 ikke alene begge var tømrer – trods den store aldersfor skel havde de også arbejdet for samme firmaer. ”Jens Åge deler sit liv med mig, og vi har meget til fæl les. En stor del af det, han fortæller om sin ungdom, kan jeg genkende. I det hele taget er det gået rigtig godt med at blive besøgsven. Jeg får simpelthen så meget ros og hø rer gode historier,” siger Rasmus Nygaard.

Rasmus Nygaard fik kurv og blomster, da han blev Ældre Sagens frivillig nr. 19.000.

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

En, to mange frivillige Nogle lokalafdelinger vokser. Flere frivillige kommer til. De nye kræfter er en gave, men kan man også få vokseværk? Journalist Ea Ørum

er var 75 frivillige i RandersNørhald-Langås lokalafdeling, da Thea Dalsgaard i 2014 blev formand. I dag er der 212. Hvert år kommer ca. 3000 nye fri villige til i Ældre Sagen, og løbende falder nogle fra, men over tid stiger det samlede antal. I den proces er Thea Dalsgaards fokus på at skabe sammenhold: ”Vi tager os tid til at lære hinan den at kende. Vores mindre netværk er skabt af dem, der står for aktivite terne. Det er kontaktpersonerne, som tager ansvaret, og de netværk er ble vet meget stærke. I lokalafdelingen mødes vi derudover til større arrange menter, blandt andet til den årlige fri villigfest. De fælles oplevelser skaber sammenhold og gode relationer. Det er vigtigt, at man som frivillig i Ældre Sagen føler sig som en del af det store netværk af frivillige, der er med til at gøre en forskel for andre," siger hun. Fornyende kræfter Lise Høst er Ældre Sagens forenings konsulent i distrikt 9 og 10. En af hen des opgaver er at tage ud til lokalafde lingerne, når der kommer nye frivillige og medlemmer. Her fortæller hun om Ældre Sagens arbejde ”om hele værket og hele sagen”: ”Nogle tror, Ældre Sagen kun er bridge eller besøgsvenner. Jeg kan for

tælle dem om ånden, målene og alle mulighederne. Måske vil nogle egent lig også gå til engelsk, og måske kunne andre interessere sig for ældrepolitik. Alle skal føle sig som en del af organi sationen,” siger Lise Høst. Hun peger også på vigtigheden af relationer og fællesskaber – især når lokalafdelingen vokser. ”Er der flere frivillige, er der gode muligheder for at uddelegere ansvar. Aktiviteter kan blive sårbare, når der kun er én kontaktperson eller aktivi tetsleder. Mange kan have glæde af en makker,” siger hun. Og det er dejligt, at nye frivillige kommer til, men ”rekruttering må heller ikke tage overhånd,” pointerer Thea Dalsgaard. ”Vi skal ikke kun fokusere på at blive flere, men værne om alle dem, der allerede er med. Frivillige skal anerkendes for det arbejde, de laver, og det er lige meget, hvor mange timer de lægger i det. Når frivillige er glade, er de det bedste ambassadørhold, og på den måde kommer nye frivillige til,” siger Thea Dalsgaard. Inspiration til organisering I ”Håndbog 2018 for bestyrelser og fri villigleder” finder du inspirationsmo deller til organisering, uddelegering, makkerpar osv. Den kan hentes på Frivilligportalen under Organisati onsarbejde.

Et godt råd: Voks og samarbejd ”Jeg opfordrer til samarbejde med naboafdelingen. Når en afdeling har fået flere medlemmer, er der typisk flere interesser, og måske kan man lave aktiviteter, hvor naboen er med, i stedet for at stå for alt selv? Sommetider er der samarbejdsproblemer, og hvis de står i vejen, griber jeg fat i dem. Det nytter ikke noget, at folk ikke vil hinanden. Og det hænger slet ikke sammen med Ældre Sagens ånd, der handler om, at vi skal trives,” siger Lise Høst, der er Ældre Sagens foreningskonsulent i distrikt 9 og 10.

A PRIL 2018

Inden en af vores første ture regnede det, men Sys strålede og glædede sig, så vi kørte alligevel i skoven. Bagefter troede jeg, vi skulle hjem, men Sys havde sørget for puder og tæpper, så vi kunne side og hygge i regnen. Susanne Smith deltog sidste år til Danmark Spiser Sammen, hvor hun mødte Sys Egelund Schmidt

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Død bragte liv Danmark Spiser Sammen er mere end måltider. For Sys Egelund Schmidt blev et spisearrangement det første skridt ud af ensomheden efter sin mands død. Her mødte hun Susanne Smith, der også havde haft døden tæt på. I dag går de ture.

Journalist Ea Ørum Fotograf Jørn Deleuran Frederiksen

ys Egelund Schmidts valgsprog er De nihilo nihil – intet opstår af ingenting. ”Det handler om, at du skal gøre noget selv. Ordene var i min mands og mit våbenskjold, som vi fik til vores sølvbryllupsfest,” siger hun. Og det var den indstilling, som skubbede hende ud af sorgen og til et Danmark Spiser Sammen-arrangement, kort efter hun havde mistet sin mand. ”Alting føltes så voldsomt, da jeg sad alene. Jeg var nødt til at komme ud. Mine to børn vidste ikke, at jeg tog de skridt, og de blev stolte over, at jeg fandt kræfterne og modet. Det var faktisk min første aktivitet, efter han døde. Danmark Spiser Sammen så jeg som en åbning. Jeg havde ikke nogen idé om, hvad der ville være i den anden ende, men det var med til at løfte mig et andet sted hen,” siger hun. Til det lille spisearrangement mødte hun Susanne Smith, der havde mærket døden på egen krop. Sammen går de nu ture hver 14. dag og taler om alt det, der gror i naturen, for selvom fællesskabets afsæt havde med døden at gøre, dyrker de livets lyse sider. Ja til hjælp Skepsis havde nær stået i vejen for Susanne Smiths delta gelse, men lidt research fik hende ud af døren. ”Først vidste jeg ikke rigtig, om jeg havde lyst, men jeg kender ikke så mange, hvor jeg bor, og måske var det her en mulighed for at bryde isolationen. Så meldte jeg mig til – men så meldte jeg bagefter afbud. Jeg var stadig ikke sikker og kørte derfor ud til det sommerhusområde, hvor

arrangementet skulle være. At se stedet fik mig på bedre tanker,” siger hun. Begge kvinder havde fundet invitationen til Danmark Spiser Sammen på Ældre Sagens hjemmeside. På selve aftenen bestemte værterne, at de fire deltagere skulle for tælle lidt om dem selv. ”Jeg fortalte, at jeg var lidt alene, selvom jeg egentlig er meget udadvendt. Og jeg fortalte, at jeg havde fået en blodforgiftning, og at mit hjerte kort forinden havde sat ud. Jeg døde faktisk, men overlevede ved hjælp af en pace maker. Sys ville gerne vide mere om min sygdom, fordi hendes mand jo lige var død. På den måde havde vi meget at tale om, og det blev vel privat. Der opstod noget fælles,” siger Susanne Smith. Sorg kan skabe netværk mellem mennesker, forklarer Sys Egelund Schmidt, men det kræver mod fra dem, man taler med. ”Der er intet galt i at være ensom og at opsøge andre. Man skal lære at sige ja tak til hjælp. Jeg har været vant til at stå for alting derhjemme, og nu rakte jeg ud,” siger Sys Egelund Schmidt, der har skullet lære at leve alene, efter at have passet sin mand i godt 15 år. Susanne Smith var der imod velbevandret ud i at nyde tilværelsen på egen hånd. ”Jeg tror, jeg sender lidt liv til Sys. For selvom man er alene, skal man ikke være bange. Det kan jeg vise hende,” siger Susanne Smith. Efter arrangementet udvekslede de kontaktoplysnin ger, tog en gåtur for at prøve kemien – turene er nu blevet en fast tradition.

Danmark Spiser Sammen afholdes over hele landet i uge 17 – velbekomme

A PRIL 2018

Ensomheden spadseres væk Nogle af deres udflugter planlægges, andre opstår mere spontant. De bor tæt på hinanden, mødes og kører sam men til et godt sted. ”Vi er begge lidt gangbesværede, og det er en stor for del, at vi bevæger os i samme tempo. Sys er mere natur menneske, end jeg er. Når det er dårligt vejr, så hiver hun

mig med. Det er ret fantastisk, at hun får mig i sving. Sys overrasker mig også. Hun tog mig engang med til et foredrag om cannabis. Det ville jeg aldrig have fun det på selv,” siger Susanne Smith. Kaffen, som altid er med på tur, er blandt andet blevet drukket i naturområdet i Vrads og nær Hor sens Genfundne Bro.

Susanne og jeg talte ikke bare om sovs og kartofler, da vi mødte hinanden. Generelt synes jeg, at vi taler for lidt om det dybere i livet. Det har jeg fundet lidt af her, Sys Egelund Schmidt. Sys Egelund Schmidt deltog sidste år til Danmark Spiser Sammen, hvor hun mødte Susanne Smith

Få Danmark til at spise sammen Et Danmark Spiser Sammen-arrangement kan du lave på egen hånd eller sammen med din lokalafdeling: Fastsæt tid, sted og antal deltagere Opret middagen på www.danmarkspisersammen.dk. Her er også bordkort, plakater og annonceskabeloner m.m. På Frivilligportalen under Ensomhed finder du materialer og informationer om Danmark spiser sammen Stil gerne spørgsmål om Danmark Spiser Sammen til Karen Skou, ksk@aeldresagen.dk, 20 28 34 52. Hun arbejder i Ældre Sagens Frivilligafdeling og ønsker ”god fornøjelse og god appetit”

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Hvis du står for et spisearrangement, kan du overveje at tage Sys Egelund Schmidts forslag til dig: Lad en liste gå rundt, hvor folk skriver sig på. Del oplysningerne bagefter, så man kan finde hinanden Tag et emne op, som alle kan tale med om Start med at synge en sang. Man bliver så glad af at synge

DANMARK SPISER SAMMEN

Det startede med et godt måltid Til Danmark Spiser Sammen begyndte idéerne at vokse, og nu står flere af Ældre Sagens frivillige i spidsen for fællesspisninger året rundt.

Journalist Katrine Nadia Jørgensen

a Ældre Sagens lokalafdeling i Arden var en del af Danmark Spiser Sammen for to år siden, blev det et tilløbsstykke uden lige. Det fortæller den nord jyske lokalformand, der efterfølgende satte sig for at brede fælles måltider ud over hele året: “Vi besluttede os samtidig for at udvide målgruppen, så der også var plads til de unge,” siger Jens Peter Ellefsen om “Kulturtallerkernen”, der løber af stablen fem gange om året og består af musik, foredrag og fællesspisning. Kultur er socialpolitik Liva Weel-sange og Lisbeth Zornig Andersens foredrag om en barndom med svigt er en del af forårets program, og der er allerede venteliste til sidstnævnte, selvom kul turhuset i Arden har mere end 120 spisepladser. “Vi booker dyre damer, fordi vi tror på, at stærke kul turelle arrangementer er lig med socialpolitik. God kultur samler folk, og på den måde bekæmper vi ensomhed,” si ger Jens Peter Ellefsen. Et samarbejde med LOF, Kulturhusforeningen og Ma riagerfjord Bibliotekerne sikrer, at kulturarrangementer ne har en høj kvalitet. Mens samarbejdet med den lokale Røde Kors, Blå Kors og Det Blå Værested sørger for, at so cialt udsatte også dukker op til arrangementerne. Sidste år modtog Kulturtallerkenen Mariagerfjord Kommunes kulturpris. Fællesspisning får ensomme mænd med I Fredensborg, nord for København, har lokalformanden Er ling Vraa også taget fællesspisningen til sig i kølvandet på

Danmark Spiser Sammen. Sidste år trak han grillhandsker ne på seks gange – blandt andet til den årlige byfest. “Mit store madhold, der består af 16 mænd, hjælper med grillen,” siger Erling Vraa. Han står også bag “Her reværelset”, som er endnu initiativ, der er udsprunget af Danmark Spiser Sammen. Hver anden uge bliver mere end 100 medlemmer budt indenfor til frokost. “Det er især mænd, der er blevet alene i en sen alder, som dukker op. De er dårligere end kvinder til at skabe netværk og derfor mere ensomme. I stedet for at sidde derhjemme med øl og tv, kan de få et nyt fællesskab hos os,” siger Erling Vraa.

Samarbejd med boligselskabet og få gratis lokaler Det kan være svært at få lokaler til spisearrangementer, men Café Smil i Roskilde løste det med et særligt samarbejde, fortæller Ole Rasmusen, der har sørget for, at gæsterne kan få tre retter for 35 kr. ”Vi samarbejder med et boligselskab på den måde, at vi låner deres selskabslokale, og at vi selv betaler for rengøring. Derudover bygger Café Smil kun på frivillige kræfter,” siger Ole Rasmussen.

A PRIL 2018

Lokalafdelingerne får Et testpanel har været med i udviklingen af de nye hjemmesider, der lige nu er ved at komme alle 215 lokale hjemmesider til gode.

Journalist Ea Ørum Fotograf Mette Frandsen

ye hjemmesider er ved at gå i luften. For at få dem til at fungere bedst muligt i forhold til alle lokalafdelin gernes meget forskellige behov, har udviklingen taget udgangspunkt brugerundersøgelser. Ældre Sagens frivillige i testpanelet kender projektleder Mark Thomsen derfor rigtig godt. ”Vi har længe arbejdet med fire testafdelinger i Silkeborg, Ålborg, Nykøbing-Sydfalster og Vallensbæk. Det har været et mål, at både de lokalafdelinger, som meget gerne vil skrive en

masse, har mulighed for at udvikle og præge deres hjemme side, og at de lokalafdelinger, som ikke har lyst til at lægge en masse kræfter i arbejdet med hjemmesiden, kan få en hjem meside, der fungerer nærmest automatisk,” siger han. Det bliver nemmere at tilføje og slette menupunkter, og de nye hjemmesider er også udstyret med et dobbelt login, der øger it-sikkerheden. Og så er de nye lokale hjemmesider nemmere at finde både på Ældre Sagens egen hjemmeside, og når man googler.

Aktiv var med, da seks webmastere testede den nye hjemmeside. Testpanelet har givet feedback løbende siden efteråret 2016.

”I dag har vi igen gennemgået den nye hjemmeside. Jeg synes, den er forbedret, og jeg synes, vi er blevet hørt i processen. Vi har haft en ønskeliste med, og den er der blevet kigget på,” siger Birgit Andersen fra lokalafdelin gen i Silkeborg.

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

”Vi har faktisk to hjemmesider nu, for det er svært for brugerne at finde vores lokalside via den landsdækken de hjemmeside. Bliver det bedre med den nye, skal vi kun have en. Så bliver vi også fri for dobbeltarbejde,” siger Flemming Wegenberg fra Nykøbing Falster-Sydfalster.

nye hjemmesider Hjemmesidens flyttedato Alle lokalafdelinger overgår til de nye hjemmesider senest 28. august. Adressen på hjemmesiden vil være den samme som hidtil, men alt indholdet fra den gamle bliver ikke automa tisk overført til den nye. Vil man bruge tekst eller billeder fra sin gamle hjemmeside, skal man selv lægge det op. De gamle hjemmesider slukker ikke for blusset med det samme, men fra 28. oktober vil indholdet fra den gamle hjemmeside ikke længere eksistere.

Her i testfasens afslutning har nogle webmastere været i kontakt med Mark Thomsen – de har derfor allerede taget de nye hjemmesider i brug. Per Jacobi pj@aeldresagen.dk fra Ældre Sagens Frivillig service afholder kurser for webmastere. På kurserne lærer alle at lægge indhold op, redigere og udvikle hjemmesiden efter lokalafdelingens behov. Der vil blive lavet videomanualer, som kommer til at ligge på Frivilligportalen.

De nye lokale hjemmesider er… nemmere at finde på ældresagen.dk nemmere at finde i google nemmere for webmasterne at bruge nemmere at tilpasse efter lokalafdelingens behov nemmere at bruge på en mobiltelefon og tablets

”Nogle af menuerne er blevet gjort mere simple, men det kan da stadig godt være, det vil være meget godt at kom me på kursus i at bruge den nye hjemmeside,” siger Flem ming Wegenberg fra Nykøbing Falster-Sydfalster.

Testpanelet består af Nils Hegaard og Arne Essa Madsen fra Vallensbæk lokalafdeling, Kurt Kristiansen og Flemming Wegenberg fra lokal afdelingen fra Nykøbing Falster-Sydfalster, Per Schou Rasmussen fra lokalafdelingen i Aalborg og Birgit Andersen fra lokalafdelingen i Silkeborg

A PRIL 2018

HJÆLP TIL DEM, DER HJÆLPER

Aktiv pårørende:

"Jeg havde ikke overlevet uden min pårørendegruppe" For Lillan Albeck har pårørendegrupper på blandt andet Facebook været et helle i en nærmest umulig tid.

Journalist Ea Ørum Fotograf Mew

illan Albeck er handlingens kvinde. Når noget er galt, vil hun ud og skabe forandringer. Det handlekraftige kan dog også have en slagside. Det kan være hårdt at komme hjem til et liv, som er blevet helt anderledes, end man engang drømte om, forklarer hun. Men pårøren degrupper har været med til at gøre en vanskelig tid mere tålelig: ”Henning og jeg flyttede sammen i 2000. Nu skulle det endelig være vores tur. Ti år efter blev han syg. Løbende har der nok været ansatser, som jeg langt senere har for stået var signaler. Han fik diagnosen Alzheimer. Senere kom Parkinsons sygdom til, og for godt halvandet år si den flyttede han på plejehjem. Det har været ubegribelig hårdt,” siger Lillan Albeck.

Alle pårørende er velkomne "I Ældre Sagens pårørendegruppe på Facebook tilbyder vi et frirum, hvor pårørende kan stille spørgsmål og dele tanker, som deres øvrige netværk måske ikke forstår. Når først man er en del af gruppen, er det kun andre medlemmer, der kan læse med – og ikke alle ens andre facebookvenner. Gruppen hedder "Netværk for alle os, der er pårørende." Line Samsø, kommunikationsrådgiver i Ældre Sagen

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Da hverdagen med Henning ændrede sig drastisk, og da nogle yngre familiemedlemmer skubbede lidt på, klikkede hun sig ind på Facebook. Her fik hun afløb for sine følelser og fandt andre i samme situation som hende selv. Ord letter det svære Der findes mange pårørendegrupper – også på Facebook. De fleste grupper er lukkede, så pårørende kan skrive sam men mere privat. En af de pårørendegrupper, som Lillan Albeck mødte, var Ældre Sagens. ”Når jeg selv skriver, får jeg bearbejdet mine tanker. Det har været en stor hjælp. Nogle gange skriver og deler jeg et opslag, andre gange kommenterer jeg på andres. Reaktio nerne er vigtige,” forklarer hun. En af de tekster, Lillan Albeck har delt, handler om for beredelser til Hennings død og begravelse. Den gav både likes og kærlighed. ”Jeg læste den op for Henning. Han gav mig et kys og kaldte mig en god kone, fordi han forstod, at jeg ville ham det godt. Han trøstede mig, da jeg græd og fik os begge til at grine, da han sagde, ”du skal ikke græde, jeg er jo ikke død endnu”. I pårørendegrupperne har folk kommenteret – også mennesker jeg slet ikke kender. Og de kan genken de sig selv i det, jeg skriver. Det hjælper, når smerten og kærligheden er svær,” siger hun. En skrev tilbage, at Lillan Albeck var heldig, fordi det stadig er muligt for hende at tale med Henning. Hun for klarede, hvordan hendes egen mand var ”på en fremmed planet”.

Lillan Albeck gør det klart, at Facebook aldrig kan er statte knus, men at fællesskaberne på nettet kan gøre det nemmere at være til. ”Jeg er på mange måder heldig. Jeg har en fantastisk familie og et godt netværk, men alligevel kan jeg komme hjem og føle mig ensom. Især lige da Hennings ting var flyttet på plejehjem, og jeg stod tilbage med hullerne i stuens møblement, var Facebook en hjælp,” siger Lillan Albeck. Samfundet frustrerer Pårørendegrupper bruges til spørgsmål, debat, støtte og gode råd. Lillan Albeck har blandt andet skrevet om flyt ningen til plejehjemmet og problemer med at finde rundt i økonomiske forhold, efter Henning blev rigtig syg. ”Hvis der er nogen, som kan blive ensomme, er det på rørende. Jeg møder mange, som er frustrerede. Vi står tit alene. I stedet kan vi prøve at stå sammen. Samfundet er generelt ikke så forstående. I grupperne prøver jeg at fo kusere på, hvordan vi kan bruge tiden bedst i forhold til dem, vi holder af,” siger Lillan Albeck. Sine erfaringer omsætter hun også på Rigshospitalet, hvor hun underviser personale i samarbejde med pårø rende. ”Systemet lytter ikke nødvendigvis til den kapacitet, vi pårørende rent faktisk er. Vi er vigtige s amarbejdspartnere og ikke frustrerede idioter. Jeg passede Henning hjemme i godt fem år, og jeg følte mig ofte besværlig, men synet på pårørende er heldigvis ved at forandre sig,” siger hun.

Lillan Albeck skal i år også kaste sig over undervisning på forskellige typer af institutioner. For selvom handlin gens kvinde allerede har sat et fingeraftryk på kommu nens demenshandleplan, som i daglig tale kaldes Lyngbymodellen, er hun slet i ikke færdig. ”Fra pårørendegrupperne får jeg også input til min vi dere indsats, fx i forhold til samarbejde med kommunen. Vi har talt en del om, hvorfor mange ikke ved, at der findes kommunale demenskonsulenter. Jeg vil gerne have dem mere på banen. De skal hjælpe pårørende og demensram te med at få hjælp,” siger Lillan Albeck.

Derfor kurser i Facebook Per Nilsson er it-frivillig og underviser i Facebook hos Ældre Sagen i Herlev. Han har et par gode grunde til, hvorfor et stigende antal lokalafdelinger på tværs af landet udbyder kortere it-kurser i sociale medier og Facebook: • Du kan skrive og dele billeder – også i lukkede grupper ligesom Lillan Albecks • Du kan skabe nye sociale netværk • Du kan dele erfaringer og oplevelser med andre • Du kan holde kontakt til familie og venner

A PRIL 2018

TJEK DIN FRIVILLIGHED

Frivilligt arbejde kan påvirke din efterløn Der er forskellige regler for forskellige typer af frivilligt arbejde, og de kan få betydning for din efterløn. Få a-kassen til at godkende din frivillige indsats og undgå økonomiske overraskelser.

Journalist Ea Ørum

-kassen inddeler frivilligt arbejde i tre kategorier, og de tre typer kan påvirke din efterløn på forskellig vis. Det er svært at navigere i opdelingen, og derfor rå der Ældre Sagens socialrådgiver Anne Birgitte Sindahl alle efterlønnere til at kontakte deres a-kasser, inden de giver sig i kast med frivilligt arbejde: ”Reglerne er ikke soleklare, og de forskellige a-kasser kan have forskellige skøn i forhold til den samme frivillige ind sats. Men har du en godkendelse af dit frivillige arbejde på skrift fra din a-kasse, vil du ikke få problemer,” siger hun. A-kasserne deler frivilligt arbejde op i ”aktiviteter”, ”uløn net frivilligt arbejde” og ”primær drift samt vedligeholdelse”. Hjælp a-kassen med tydelighed At man skal kontakte sin a-kasse og få et skriftligt svar kan ikke siges ofte nok, pointerer Anne Birgitte Sindahl.

”Engang fik jeg et opkalde fra en kvinde, som ikke for stod, hvorfor a-kassen ville trække i hendes efterløn. Hun var motionsven i Ældre Sagen. A-kassen sagde, at hendes frivillige arbejde var ”primær drift”. Problemet var, at hun ikke havde gjort det helt klart, at hendes frivillige indsats lå i Ældre Sagen, der er en frivillig organisation. Hendes indsats havde intet at gøre med lønnet arbejde. Hun gik bare tur med en ældre borger,” siger Anne Birgitte Sindahl. Ældre Sagen har påtalt, at a-kassernes kategorisering af frivilligt arbejde er problematisk. Frivillige får nemlig ikke altid samme anvisninger fra a-kasserne om det samme fri villige arbejde. I stedet vurderer a-kasserne på baggrund af skøn, hvilken kategori det frivillige arbejde falder i. Er man ikke tilfreds med en afgørelse fra sin a-kasse, er der mulighed for at klage.

A-kassernes tre typer af frivilligt arbejde

”Aktiviteter” piller ikke ved efterlønnen og er timemæssigt ubegrænset. En træner i den lokale boldklub eller en frivillig, der laver kaffe og mad på et værested, falder under kategorien ”aktiviteter”.

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

”Ulønnet frivilligt arbejde” er begrænset til 15 timer om ugen. Lægger frivillige flere timer i denne type af indsats, bliver efterlønnen mindre. Ulønnet frivilligt arbejde dækker opgaver, som kunne være løst af en lønnet medarbejder, fx en socialrådgiver på et krisecenter, en jurist i en retshjælp eller en studievært på en lokal tv-station.

”Primær drift og vedligeholdelse” vil som udgangspunkt gribe ind i efterlønnen. En primær opgave dækker over noget, som skal løses, fx plejeopgaver på et plejehjem, i en daginstitution eller en instruktør i et fitnesscenter. Dog er der sommetider undtagelser ift. vedligeholdelsesopgaverne, som altid er blevet lavet af frivillige, fx lidt malerarbejde i et klubhus.

Du kan styrke Madskolerne Over hele landet kan frivillige blive en del af Madskolerne. Katrine Sølyst Heinild, der arbejder med generationsmøder i Ældre Sagen, forklarer, hvad det går ud på: Hvad laver Ældre Sagens frivillige på Madskolerne? Som frivillig Madskoleinstruktør lærer du en gruppe børn om madlavning, måltider og motion på en sjov og lærerig måde sammen med andre frivillige. Bør nene hjælpes ud fra tilrettelagte instrukser og op skrifter, og de introduceres til nye smage efter prin cippet ”hænderne på ryggen”. Det vil sige, at børnene skal selv.

Skal frivillige være gode til noget særligt for at være med? Det vigtigste er, at man kan lide at være sammen med børn, og at man kan lide at lave mad. Der er in gen krav om hverken en pædagogisk baggrund eller en fortid som stjernekok. Det er selvfølgelig også vig tigt, at man har lyst til et højt aktivitetsniveau og kan rumme en uge med livlige børn.

Hvad forpligter man sig på som frivillig? Man binder man sig for en uge i skolernes sommer ferie fra ca. kl. 9-16 mandag til fredag. På alle landets Madskoler er 4-5 frivillige tilknyttet. Der skal være hænder nok til at hjælpe børnene, så det er vigtigt, man møder op, når man har meldt sig. Inden selve Madskolen er der også et møde om indkøb og praktik.

Hvem er børnene? Børnene er mellem 8 og 12 år gamle, og der er omkring 15 børn på hver Madskole. Rigtig mange vil gerne del tage, og der bliver oprettet Madskoler over hele lan det, når der er frivillige nok. Som frivillig er det muligt at tage sit barnebarn med og på den måde få en uge sammen.

Sådan bliver du frivillig på Madskolerne Læs mere om Madskolerne og tilmeld dig på aeldresagen.dk/madskoler. Har du spørgsmål, så kontakt Katrine Sølyst Heinild, ksh@aeldresagen.dk, der arbejder med generationsmøder i Ældre Sagen.

A PRIL 2018

GØR DIN KOMMUNE BEDRE

Skab værdighed for pårørende Værdighedspolitikkerne forhandles lige nu i kommunerne. Lokalformanden i Herning har skubbet på, så en pårørendevejleder er blevet ansat.

Journalist Stig Andersen Fotograf Tor Birk Trads

edholdende med værdighed. Det er, hvad det handler om, hvis man vil have indflydelse som fri villig, fortæller Preben Staun, der er lokalformand i Herning og næstformand i Ældre Sagens landsbestyrel se. Han har været med til at styrke sin kommunes kom mende værdighedspolitik på pårørendefronten. Da Herning kommune i efteråret 2016 skulle formule re en pårørendestrategi, foreslog Preben Staun, at kom munen ansatte en pårørendevejleder. Det var en idé, som længe havde stået højt på Ældre Sagens ønskeseddel, men ønsket blev i første omgang ikke efterfulgt af Her ning byråd. Idéen stod blot som en mulighed i bilagene til strategien. ”Det var jeg jo ikke tilfreds med, så jeg gik til Hernings borgmester, Lars Krarup, og udtrykte min forundring over, at mit forslag ikke var blevet til virkelighed. Hvis min kone i morgen blev alvorligt syg, ville jeg være i tvivl om mange ting, forklarede jeg borgmesteren,” fortæller Preben Staun. Samtalen rykkede. Da det endelige budget for 2018 blev fremlagt, kunne Preben Staun konstatere, at der var sat penge af til ansættelse af en pårørendevejleder. Skub til frontløber Pårørendevejlederen i budgettet gjorde Herning Kommu ne til en af frontløberne. I dag er fokus på pårørende et krav i de værdighedspolitikker, som alle kommuner skal lave. Udover de i forvejen afsatte midler på finansloven til kommunernes værdighedsarbejde, er der derfor også afsat 60 millioner om året til at styrke kommunernes ind

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

sats over for pårørende til svækkede ældre. Alle kan skub be til kommunen i den forbindelse. ”Det handler om ikke bare at stille krav, men med 11.000 medlemmer i ryggen har man ret til at undre sig og stille spørgsmål – også uden at være krævende og anmas sende. På den måde får man en dialog med beslutnings tagerne. For mig handler det også om at skaffe adgang til toppen, til borgmesteren eller udvalgsformanden,” fortæl ler Preben Staun. Netop adgangen til toppen er måske lidt nemmere for Preben Staun. Han er tidligere topembedsmand i Herning Kommune og har som næstformand i Danmarks Idræts Forbund også haft adgang til ”de bonede gulve”. Han har også i to år siddet i Ældre Sagens Landsbestyrelse, og blandt andet fra sit arbejde i Ældre Sagens udvalg om pårørende kender han til manges behov for vejledere.

Preben Stauns tips til værdighed Stil ikke ultimative krav til beslutningstagere – du skal forhandle Vær ikke for ydmyg – som frivillig i Ældre Sagen du taler på mange menneskers vegne Næsten alle kommer på et tidspunkt til at blive "ældre", og vi bliver flere og flere. Beslutningstagerne har brug for gode løsninger – du kan bidrage med dem

Sådan påvirker du værdighedspolitikken i din kommune Alle kommuner er lige nu i gang med at formulere en værdighedspolitik. Siden 2016 har det været et lovkrav. For første gang er fokus også på pårørende. Ældre Sagen anbefaler alle kommuner at ansætte en pårørendevejleder, ligesom Preben Staun har været med til at sørge for. Marie Lilja Jensen, der arbejder med pårørendes forhold i Ældre Sagen, forklarer, hvordan du kan bidrage i kampen for værdighed: "Kommunerne skal inddrage relevante aktører i udarbejdelsen af værdighedspolitikkerne, og alle kan blande sig.

Ældrechefen samt Social og Sundhedsudvalget er to veje til forandring. Koordiner alle henvendelser. Ældre politisk aktive og socialhumanitære kan få meget ud af at samarbejde. Del erfaringer fra møder med svækkede ældre og deres pårørende med din lokalafdeling, så kommer din viden til gavn," siger hun. Ældre Sagens ældrepolitiske konsulent Rikke Sølvsten Sørensen, rss@aeldresagen.dk, kan hjælpe, hvis du mangler viden om, hvordan du kan påvirke kommunen. Læs mere på www.aeldresagen.dk/paaroerendevejleder".

A PRIL 2018

KRONIK

Få, tag og skab indflydelse AF Stine Bosse, aktiv i flere bestyrelser, foredragsholder og tidl. topchef

Indflydelse på eget liv er noget af det vigtigste for men neskers trivsel. Det er slet ikke alle mennesker, der har den indflydelse, så lad mig starte her, inden vi taler om indfly delse på andre. Det er vigtigt, man kan navigere i sit eget liv, også når noget kommer på tværs. Det kan være syg dom, ulykker eller andre omstændigheder, vi ikke kan æn dre. Her er det gode råd ikke at bruge for mange kræfter på det, der er givet og ikke står til at ændre, men til gengæld finde mulighederne der, hvor man faktisk kan gøre noget. Lad mig give et eksempel. Man har en voksen søn, der skal skilles. Det er altid trist. Ofte bliver familielivet lidt mere komplekst, og vi skal pludselig til at indrette os an derledes. Man kan føle, man mister indflydelse. I stedet for at holde fast i gamle mønstre, kan man beslutte at enga gere sig på nye måder, fx se den tidligere svigerdatter og

tilbyde sin aflastende hjælp der. Vi har ikke indflydelse i kraft af titlen ”farmor”, men fordi vi udfylder rollen på en måde, der giver plads til og omsorg for andre. Derved vin der vi respekt – og i sidste ende indflydelse. Den kommer ofte, når vi giver slip og ikke hænger fast i, hvordan vi præ cis vil have, det skal være. Indflydelse er noget, man tildeles af dem, man har ind flydelse på. Indflydelse kommer ikke af en titel eller en position. Formelt ja, men reelt nej. Og med indflydelse kommer også ansvar. De to ting skal helst gå hånd i hånd, og det er ikke sjovt at sidde med ansvaret uden reelt at have indflydelse. Det er ikke kun lederes problem. Det tri ves også i det offentlige, hvor medarbejdere har et kæmpe ansvar, men meget lidt indflydelse. Jeg er sikker på, at god energi og bedre løsninger går tabt i for stram styring. I ledelsen af en virksomhed handler indflydelse om at engagere og skabe resultater. Ledere, der ikke leverer re sultater, vil få indskrænket deres råderum. Derfor er det altid vigtigt at få forventningsafstemt resultaterne med sin egen ledelse. Udebliver de forventede resultater, kom mer man hurtigt i en grim klemme, hvor medarbejdere tror, man ”bestemmer”, men reelt ligger indflydelsen hø jere oppe. Det overlever man ikke længe. For at få indflydelse i politik skal man kende taktiske tricks og desværre mestre spin. I sidste ende har det de mokratiske konsekvenser, hvis vi ikke lærer at navigere i det som vælgere. Heldigvis lever vi i et samfund, hvor vi reelt deler indflydelse og magt, finder kompromiser og kan ytre meninger. Muligheden for indflydelse findes. Lad os bruge den.

”Indflydelse kommer ofte, når vi giver slip og ikke hænger fast i, hvordan vi præcis vil have, det skal være.” Stine Bosse

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Nye posttider evduer og kærkomne br . PostNord KÆRE LÆSER sig 1. januar 2018 de re nd ra fo e ss ka om ugen, og Livet i din post sprækken én gang m ne en ig d in st tionelle dumper nu kun po pakker med tradi og e ev br e nd se re at det er blevet dyre rd den nye om postbude. dage, kalder PostNo gs lin de om m fe typisk fem Fordi der er blomst har nemlig en – en st om Bl rskellige delingsmodel for kere nu har fem fo ns da le al at t, de r tyde blade. I praksis be g om ugen. kun får post én da å ts al andre også lo postdage og rker blandt mange vi på g in gn læ om ede det ned PostNords ade. Tidligere kost bl af n io ut rib st di ud. Nu kalafdelingernes ng at sende et blad eli fd la ka lo en r fo e r droppet postkas til omtrent en kron re. Mange har derfo re dy nt ka ar m et pelvis biblioteker, er det blev lade ud på eksem sb m le ed m nu r husstand til serne og dele villige som går fra fri å ts al , er du ev og nogle bruger br den store indsats! husstand. Tak for tag et billede erne at kende, så du ev br re læ e Aktiv vil gern deler ud, evduer, mens de br le ka lo ne di af dk. tiv@aeldresagen. og send det til ak

Hr. og Fru. Frivill Frivilligvej 5

9999 Frivilligby Danmark

Test din frivilligviden og vind en æske chokolade Hvor mange koordinationsudvalgs formænd er der i Ældre Sagen?

Hvor gammel er den ældste formand i Ældre Sagen?

56 57 58

79 80 83

Hvor mange distriktsformænd er der i Ældre Sagen?

Hvor mange lokalafdelingsformænd er der i Københavns Kommune?

8 10 12

1 3 5

Hvor mange formænd er egentlig mænd?

Hvor mange borgermøder stod lokalafdelingerne for under kommunalvalget 2017?

195 180 129

63 70 74

Hvor mange bestyrelsesmed lemmer skal der som minimum være i en lokalafdelings bestyrelse?

Hvor mange gange borgermøder blev omtalt i pressen?

3 7 5

320 217 271

Find svarene og send dem og din adresse til Frivilligquizzen ved Ea Ørum, Snorresgade 17-19, 2300 København S D. 16. maj udtrækkes tre vindere, der får personligt besked

A PRIL 2018

LANDET RUNDT

STEGE, MØN

Tillykke til Pigekammeret

ige siden begyndelsen for to år siden har pigekammeret hos Ældre Sagen Møn-Bogø været en bragende succes. Rygterne om den veltillavede mad, den gode stemning – og mænd ingen adgang gik hur tigt blandt kvinderne i det lille samfund. ”Vi er et rigtig godt team på tre frivillige, der står for det praktiske,” fortæller Ester Petersen. Hun er en af tovholderne. Teamet forbereder det meste af maden hjemmefra og varmer det sidste på stedet, inden delta gerne går til bords. Bordene bliver hver gang pyntet med friske blomster, der efterfølgende bortloddes blandt deltagerne. Der ligger altid sangbøger fremme, for der skal synges under vejs. En startsang, en slutsang og to sange, som deltagerne selv vælger. Og det er en tra dition, at Pigekammeret altid slutter med at synge Møn-sangen.

Pigekammeret i Stege Foto: Kirsten Andersen

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Et par gode råd fra Ester Petersen Find et lokale, hvor deltagerne kan sidde sammen Sammensæt et godt team, der står for det praktiske Tal om og fordel opgaverne i teamet på forhånd En sang skal der til – den er god til at blande deltagerne sammen Kontakt Ester Petersen, hvis du vil ud og se, hvordan teamet bag Pigekammeret arbejder. Kontaktoplysningerne findes på den lokale hjemmeside

HADERSLEV, SØNDERJYLLAND

Det hopper og ruller

om en af de første lokalafdelin ger i Ældre Sagen gav Haderslev kort efter nytår bolden op til en ny aktivitet under navnet motions holdspil. Her spiller deltagerne for skellige boldspil i små hold på små baner. Henrik Bjerregaard er instruk tør og fortæller, hvordan han og lokal afdelingen kom i gang: ”Det begyndte med, at jeg sid ste efterår deltog i et motionskursus hos Ældre Sagens idrætskonsulent Karin Schultz. Hun nævnte et helt nyt holdspilskursus, der var tilrettelagt sammen med Center for Holdspil og

Sundhed ved Københavns Universi tet. Der blev undervist i alle mulige holdspil, primært med bolde. Karin spurgte, om det var noget for os at prøve i Haderslev. I lokalafdelingen blev vi enige om, at det var en god idé. Samtidig flaskede det sig sådan, at vi kunne låne et lokale og få booket tider,” siger han. Takket være lokalafdelingens grun dige informationsarbejde mødte et flot hold mænd og kvinder op, og nu mø des den blandende flok på 26 en time hver mandag i Haderslevhallen.

Brug Ældre Sagens søgepulje til opstart eller udvidelse af motionsaktiviteter Søg støtte til opstart af nye motionsaktiviteter eller ved udvidelse af eksisterende Se kriterier for søgepuljen

og find ansøgningsskema på Frivilligportalen under Motion og sundhed. Der er løbende ansøgningsfrist

Hvis I vil i gang med noget tilsvarende Idrætskonsulent Karin Schultz fra Ældre Sagen afholder kurser for instruktører i motions holdspil i samarbejde med Center for Holdspil og Sundhed under Københavns Universitet. D. 2. maj foregår det i Hobro Idrætscenter og 4. september på Dalum Landbrugsskole i Odense Kontakt Karin Schultz på kas@aeldresagen.dk

Holdspil i Haderslev Foto: Martin Andersen

L A NDE T RUNDT A F BRIT T JENSEN

A PRIL 2018

LANDET RUNDT

HVIDOVRE, SJÆLLAND

Hvidovre er pokalvinder i bedstevolley

lade spillere fra Ældre Sagen i Hvidovres volleyballhold løftede en flot pokal, da de vandt den allerførste pokalfina lestævne i bedstevolley, der er for spillere over 60 år. Thomas Thom sen fra Ældre Sagen i Hvidovre står i spidsen for i alt 20 spillere, hvoraf fem spillede med i pokalfinalen. ”For fire år siden tog jeg initia tiv til at oprette et volleyballhold i Hvidovre. Fodbold og håndbold har meget fysisk kropskontakt og der med også større risiko for skader, så valget faldt på volleyball, der er vel egnet til ældre,” siger han.

Nogle deltager for motionens skyld og for at få pulsen op, mens andre er mere konkurrencemindede og gerne vil spille turneringer. En af spillerne, Laila Søkilde, fortæller: ”Jeg er super glad for, at jeg meldte mig ind for ca. 4 år siden. Endelig var der noget, der passede til mig. Jeg ville røre mig på en sjov og lære rig måde, og så synes jeg om det gode kammeratskab med mænd og kvinder, begyndere og øvede. Da jeg startede, havde jeg ikke drømt om, at jeg skulle spille kampe, og nu er jeg dansk pokalmester,” siger hun.

Volleyball Hvidovre Foto: Ove Kristoffersen

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Om bedstevolley I bedstevolley trænes styrke, bevægelighed, balance, koordination og kondition. Det kan spilles på forskellige trin alt efter niveau og uanset tidligere boldspilserfaring. Bedstevolley er specielt udviklet til modne mænd og kvinder.

ÆRESBEVIS

RANDERS, JYLLAND

Få styr på erindringerne I Ældre Sagen Randers-Nørhald-Langå hjælpes fortiden ned på papir. Lisbeth Kusk fra Aktiv gruppen i Havndal er en af de frivillige bag erin dringsprojektet. I første omgang hjalp hun sam men med Vibeke Sveigaard, Gunnar Jørgensen, en beboer på det lokale plejehjem, med at få nedfældet hans livshistorie. Det er der kommet en fin erindringsbog ud af. Gruppen hjælper også med at affoto grafere gamle fotos og indsætte dem i erin dringsbøger.

KERTEMINDE, FYN

Kunst og design på paletten Finn Lindekilde fra Ældre Sagen i Kerteminde blev opmærksom på, at der i Kulturhus Fjor den i Kerteminde var et ledigt lokale. Tilmed havde kommunens praktikanter indrettet lo kalet fint med hæve-sænkeborde og staffelier. Ældre Sagen i Kerteminde havde i forvejen flere aktiviteter i kulturhuset, blandt andet for ensomme mænd, aktive koner og syning. ”Jeg bød ind med, at Ældre Sagen gerne ville bruge lokalet til kunst og designværksted,” fortæller Finn Lindekilde. Det forslag blev accepteret, og nu kan man bl.a. gå til malerkunst. Finn Lindekildes an befaling til andre, der vil starte tilsvarende, er at udpege det lokale, de vil bruge, når de henvender sig til kommunen.

L A NDE T RUNDT A F BRIT T JENSEN

Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.

BIRTHE BJERG Egtved For den særlige indsats ydet igennem mange år i Ældre Sagen. Både i Lokalafdelingen fra dens begyndelse og i Ældre Sagens Landsbestyrelse. For at være et vellidt og kendt ansigt – der har deltaget i en række foreninger i hele Vejle Kommune og yder fortsat en stor indsats. EDITH MARIE HANSEN Brønshøj-Vanløse For den særlige indsats ydet igennem mange år i Ældre Sagen. For igennem 20 år at tage sig af lokalafdelingens besøgsvenner og tryghedsopkald. For med stor dedikation at sørge for, at besøgsvenner og værter passede godt til hinanden – og for at sikre at alle var trygge – uanset at det kunne koste en ekstra cykeltur. CARL OTTO NIELSEN Langeland For den særlige indsats ydet igennem mange år i Ældre Sagen. Både som medlem af bestyrelsen og for sit store arbejde med at gøre Ældre Sagen kendt i lokalsamfundet. Gives for den store indsats med at arrangere både foredrag, musik, kurser og udflugter – og ikke mindst spis sammen-arrangementer. KJELD MADSEN Gundsø For den særlige indsats ydet igennem mange år i Ældre Sagen. For ved sit formandskab at bygge en velfungerende lokalafdeling op, både hvad angår medlemstal og de mange frivillige. For med ildhu og stor service at sørge for at aktivitetskalenderen holdes fyldt samtidig med stor omsorgsfuldhed overfor afdelingens medlemmer under mottoet: Ingen sag er for lille.

A PRIL 2018

MØD EN KONSULENT

Fra frivillig til frivillig Annette Guildal var med til at skrive sidste frivillignummer af Aktiv. Hun tog også initativ til at besøge Sekretariatet for at fortælle andre frivillige, hvad de kan få hjælp til her.

AF Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg FOTO Mette Frandsen

n funktionsbeskrivelse for en afdelingssekretær rammer sjæl dent helt rigtigt, det kender jeg alt til fra mit eget arbejdsliv. Det er på alle måder en central funktion –h ovedstolen om man vil – og det kræver en struktureret, rolig og ven lig tilgang. Sådan en har Kirsten Thu strup. Udover sparring med Frivillig afdelingens chef, Lars Linderholm, er Kirsten Thustrup selve indgangen til Frivilligafdelingens mange fagområ der. Det brede kendskab til medlem mernes og de frivilliges spørgsmål har hun opbygget gennem årene ved de mange telefoniske henvendelser samt de over 50 mails, hun ekspede rer på en normal arbejdsdag. Medlemmernes spørgsmål drejer sig oftest om en form for rådgivning. Kontakten med frivillige er mere spørgsmål fra lokalafdelingens kon taktpersoner til fag- og forenings konsulenterne, og her er det Kirsten Thustrups opgave at spørge ind til problemet og få kanaliseret henven delsen videre til rette person. Hun får også henvendelser fra ek sempelvis skoleelever, som spørger om ’det der med ensomhed’, og så sker det ikke sjældent, at DR, TV2 og andre medier henvender sig, om hvorvidt Ældre Sagen kender perso ner, der ønsker at deltage i udsen

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Annette Guildals første interview til Aktivs "Mød en konsulent" er med Kirsten Thustrup, der er afdelingssekretær i Frivilligafdelingen.

delser om ældreområdet. En mindre behagelig type henvendelse er klage sager. De kan dreje sig om alt fra util fredshed med, at populære aktivite ter altid er overtegnede til ønske om udmeldelse af Ældre Sagen. Man kan spørge Kirsten Thustrup om alt – og hvis hun ikke selv kender svaret, ved hun, hvem der gør.

Byd ind Er der andre eller andet i Sekretariatet, du gerne vil mere om, så skriv til aktiv@aeldresagen.dk

Sekreteriatet

Bestyrelsen

Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup

Vicedirektør Michael Teit Nilsen emtn@aeldresagen.dk

Søren Rand (landsformand) soren.rand@mail.dk

Økonomichef Jens Søndergaard jss@aeldresagen.dk

Frivilligafdelingschef Lars Linderholm ll@aeldresagen.dk

Preben Staun (næstformand) ps.lb@aeldresagen.dk

Kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Marketingschef Torben Schack ts@aeldresagen.dk

Birger Rasmussen birger.rasmussen@outlook.dk Søren Udam soerenudam@gmail.com John Kirstein kirstein.sorensen@gmail.com

Frivilligafdelingen Sekretær Kirsten Thustrup kt@aeldresagen.dk, 33 96 87 02

Ensomhed, fx Danmark Spiser Sammen David Vincent Nielsen dvn@aeldresagen.dk, 33 96 87 76

Souschef Jacob Bøgesvang jb@aeldresagen.dk

Ensomhed, fx Danmark Spiser Sammen Karen Skou ksk@aeldresagen.dk, 33 96 87 18,

Udviklingskonsulent Eva Raabyemagle er@aeldresagen.dk

Plejehjem og demens Jette Abildskov ja@aeldresagen.dk, 33 96 87 38

Foreningskonsulent i distrikt 7, 8 Bente Petersen bp@aeldresagen.dk, 28 10 52 87

Vågetjeneste, sorg og livsmodsgrupper Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk, 33 96 86 68

Foreningskonsulent i 9, 10 Lise Høst lih@aeldresagen.dk, 24 79 62 63

It-konsulent Judith Nathan jn@aeldresagen.dk, 33 96 86 92

Foreningskonsulent i distrikt 3, 4 Mogens Rieks mr@aeldresagen.dk, 28 10 48 46

It-konsulent Jacob Riis jr@aeldresagen.dk, 33 96 8632

Foreningskonsulent i distrikt 1, 2 Torben Færk tf@aeldresagen.dk, 28 10 48 45

Motion Karin Schultz kas@aeldresagen.dk, 33 96 86 46,

Foreningskonsulent i distrikt 5, 6 Troels Lorenzen trl@aeldresagen.dk, 40 16 46 38

Frivilligservice Ole Peinow op@aeldresagen.dk, 33 96 86 58

Ældrepolitik Rikke Sølvsten Sørensenrss@aeldresagen.dk, 33 96 87 78

Frivilligservice Per Jacobi pj@aeldresagen.dk, 33 96 86 90

Generationsmøder Katrine Sølyst Heinild ksh@aeldresagen.dk, 51 33 56 47

Regnskab Christian Agersund ca@aeldresagen.dk, 33 96 87 84

Socialhumanitær, fx besøgsvenner Tine Schiller tsc@aeldresagen.dk, 33 96 86 48

Regnskab Niels Erik Eich nee@aeldresagen.dk, 33 96 86 02

Thea Dalsgaard theadalsgaard@mail.tele.dk Anne Grethe Krogager ag.krogager@gmail.com Ebbe Johansen ej@danskill.dk Hans Christian Rask hcrask@live.dk

Rådgiviningen 80 30 15 27

www.aeldresagen.dk/ frivilligportalen

Ældre Sagen Snorregade 17-19 3200 København S

A PRIL 2018

Ligesom dette nummer af Aktiv handler fotografiet om samarbejde og indflydelse. Hugo Strunge Frank, der er frivillig i Hinnerup, har fanget det finurlige øjeblik på Galapagos i 2015. Mange tak for at lade os se med, Hugo.

Haves: Stor lyst til at høre fra frivillige over hele landet

Ønskes: Selfies fra besøgsvenner sammen med værter fra hele landet

Ønskes: Et fotografi til Aktivs bagside, taget af en frivillig, som viser, hvordan det kommende tema kan tage sig ud. Næste gang er fokus på livskvalitet og sundhed

Ønskes: Idéer til historier, der kan inspirere andre frivillige

Vi glæder os til at høre fra dig på aktiv@aeldresagen.dk

AKTIV FOR FRIVILLIGE