Ældre Sagen AKTIV juni 2018 by Ældre Sagen

AKTIV FOR FRIVILLIGE

FORSØG I KOMMUNER TJEKKES AF FRIVILLIGE

SIDE 8

HUGOS FRIVILLIGLIV:

TRISTE ERFARINGER GAVNER ANDRE SIDE 19

NÅR FRIVILLIGES OPGAVER ER FOR STOR EN MUNDFULD

SIDE 6

INDHOLD

4 Frivillighed giver livet kvalitet

11 Demensvenligheden vokser

19 Triste erfaringer gavner andre

5 Klumme: Helt frivilligt

14 Presse og lokalpolitiske mål

20 Kronik om grænseløse pårørende

Der er mange meningsfulde veje til livskvalitet – frivillighed er en

Frivilligskribent om meningen med den "gode egoisme"

Få anbefalingerne til demens venlighed i lokalafdelingerne

PR-frivilliges og deres lokalpolitiske sejrer

6 Opgaverne og den store mundfuld 16 Det største behov for motion Om styrket indblik i kommunens ansvar og frivilliges kompetencer

8 Kommuner tjekkes af frivillige

Frikommuneforsøg tester nye muligheder, og frivillige holder øje

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Kommunen kender dem, der har allermest brug for motion

18 Klumme om aftalt ny kærlighed Når elskede giver lov til at elske igen

Hugo Strunge Frank om den hjælp pårørende kan give andre

Af Marie Lenstrup fra Pårørende i Danmark

22 Frivillige på skoler

Frivillige giver læseglæde videre over hele Danmark

24 Kender du...?

Husk Kirsten, Bent, Jette og Felix, når du laver it-kurser

LEDER

Tema:

Livskvalitet og sundhed

vad, der bringer livskvalitet, er individuelt, men for langt de fleste af os spiller sundhed en vigtig rolle. Sundhed øger også vore muligheder for at deltage i det, der giver livskvalitet. For mange handler sundhed umiddelbart om fysik, men lige så vigtig er den mentale sundhed. Målet er at bruge kroppen og udfordre hjernen med kreative opgaver, for kun derved bevarer man funktionerne. Vi bevarer nemlig de kropsfunktioner, vi bruger aktivt, men mister til gengæld de funktioner, vi ikke holder ved lige – det gælder muskler, kredsløb, smidighed og hjerne. Som frivillig i Ældre Sagen er der ofte behov for at løbe stærkt, og der er ingen, som behøver at mangle kreative udfordringer, da foreningen udvikler sig konstant og tager nye udfordringer op. Til alle, der ønsker at holde sig aktive og holde hjernen smidig, skal min anbefaling være: Bliv frivillig i Ældre Sagen og brug dig selv til gavn for dit helbred og til glæde for andre. I dette nummer af Aktiv har vi sat fokus på flere former for livskvalitet, som inspiration til at finde det, der giver den enkelte livskvalitet. Brug det til udvikling af muligheder i din lokalafdeling samt til glæde og gavn for vore mange medlemmer og dig selv. Pas på dig selv og bevar din livskvalitet!

25 Fra frivillig til frivillig

Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Frivilligskribent møder Judith Nathan fra Frivilligafdelingen

26 Landet rundt

Få en bid af frivilligindsatsen fra hele Danmark

30 Når man skal takke af

Ib Hoch vil ikke, at hans aktiviteter går bort med ham

32 Aktiv vil i kontakt

Idéer, billeder, kritik – ris og ros. Aktiv hører gerne fra dig

Snorresgade 17-19 2300 Kbh S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Redaktør Ea Ørum aktiv@aeldresagen.dk

Foto Jørn Deleuran

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Deadline for næste blad 31. august 2018

Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen Forsiden Hugo Strunge Frank

JUNI 2018

Det bringer livskvalitet at finde mening. Og meningsfuldhed er i særdeleshed i spil hos frivillige.

active

t e v i l r e v i g d e h g i l l i v Fri Journalist Ea Ørum

ening er et essentielt krydderi i opskriften på livskvalitet. Og en frivillig indsats er typisk drevet af en følelse af, at det her er vigtigt, forklarer Rikke Ulk, der er direktør hos Antropologerne. ”Man har måske et ideal om, at ingen bør være alene, og så har man en værdi om, at det er godt at spise sammen. På den måde er den frivillige indsats værdidrevet og styret efter at finde mening, og det øger livskvaliteten hos frivillige,” siger Rikke Ulk. Antropologerne har været med til at undersøge, hvad der driver frivillige i Ældre Sagen.

har brug for at gøre noget aktivt fysisk eller aktivt med hjernen, og at vi har brug for meningsfuldhed,” siger hun og pointerer, at fakta desværre er, at mange ikke oplever, de har livskvalitet. ”Men når vi ved, hvordan vejen til livskvalitet ser ud, kan vi bedre hjælpe folk med at finde den. I Danmark er man desværre mere fokuserede på at behandle de sygdomme, som alt for ofte opstår, når livskvaliteten forsvinder, fx angst, depression og stress. Med ABC kan vi forebygge,” siger hun. Undersøgelser bakker Vibeke Koushede op.

Kortlægning af livskvalitet Ét redskab, der gør livskvalitet konkret, er ABC-modellen. A står for active, b står for belong og c for commit. De engelske gloser forklarer Vibeke Koushede. Hun er Seniorforsker i Mentalt Sundhedsfremme på Statens Inistut for Folkesundhed: ”ABC-tanken kan synes banal. Det kan virke så ligetil, at vi har brug for at høre til i en form for fællesskab. At vi har brug for at bidrage til noget og nogen, der rækker ud over os selv. At vi

Det giver ingen mening I Irland fulgte forskere 6000 mennesker over 50 år for at finde ud af, hvordan deres livskvalitet og sundhed hang sammen. De, der oplevede at være en del af noget, de, der bidrog til n oget betydningsfuldt, og blandt andet derfor oplevede mening med tilværelsen, havde det bedst. Og på en ganske målbar måde. For jo mere aktivitet i fællesskaber og en større oplevelse af meningsfuldhed gruppen havde, desto færre var deres funktionsnedsættelser,

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

og tilfældene af angst og depressioner blev mindsket. ”De tre faktorer hænger sammen. Fællesskaberne skal give mening, og aktiviteten skal være knyttet til fællesskaber. Man kan styrke sin oplevelse af meningsfuldhed ved at bidrage til en god sag, fx ved at lave frivilligt arbejde. Men man kan ikke bare træde ind i et fællesskab og så opleve meningsfuldhed. Det, der føles meningsfuldt for mig, gør det ikke nødvendigvis for dig,” siger Vibeke Koushede. Stress af for lidt Et liv med styr på ABC kan ses på første etage. Vibeke Koushede forklarer, at når vi på ABC-vis holder hjernen i sving, mindsker vi muligheden for grubleri, og at vi ift. frivilligt arbejde kan se på hjernescanninger, at man bliver decideret glad i låget af at gøre noget for andre. Følelsen af at høre til er ligeledes en oplevelse, man kan registrere, og på den måde står ensomhed klokkeklart i vejen for livskvalitet. Stress spiller en rolle her. ”Det er en typisk misforståelse, at stress dukker op, når vi har for meget at lave. Men det er lige så stressende at bli-

LIVSKVALITET OG SUNDHED

being

Klumme:

commit

t e t i l a kv ve mødt med for lave krav. Vi ved også, at stress fysiologisk kan forårsage blandt andet angst og depression. Stress gør os syge. Det er så vigtigt, vi får fokus på kernen i ABC,” siger Vibeke Koushede. Meningsfulde fællesskaber Begge forskere er enige om fælles skabernes store betydning. For især mænd kan det være svært at finde fodfæste i det sociale liv, når de forlader arbejdsmarkedet. Årsagen er, at kvinder oftere end mænd har haft flere stærke roller gennem livet, hvorimod mange mænd primært har fundet deres netværk på jobbet. ”Når vi holder op med at være på arbejdsmarkedet opstår behov for nye fællesskaber. Kvinderne er typisk b edre til overgangen, men behovet gælder alle. Vi har brug for at være n oget for nogen, og fordi fællesskaber har så stor en betydning, bruger vi eksempelvis også fængsler, når vi straffer. Her ekskluderes kriminelle. Når børn mobber, skubber de også til fællesskabet. Meningsfulde fællesskaber er afgørende for vores livskvalitet,” siger Rikke Ulk fra Antropologerne.

Helt frivilligt Af Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg

in tid på arbejdsmarkedet er ovre, jeg er gået på pension. Jeg har sluppet arbejdsbyrden, pligternes åg er taget fra mine skuldre. Jeg kan læse avis hele formiddagen eller se tv om natten – jeg kan sove længe,jeg er fri, det hele føles som en lang ferie. Men... ferie er nu engang bedst at holde, når den holdes fra noget. En rastløshed sætter ind, og struktur på dagen savnes. Jeg savner at være til nytte, sparringen med kollegerne og ikke mindst at gennemgøre en opgave og være tilfreds med resultatet. Seniorer i dag er den privilegerede generation, der stort set har kunnet få arbejde hele deres liv. Et arbejde falder jo forskelligt ud, men hvis og når man har beskæftiget sig med et område i 40 års tid, er nyhedens interesse nok falmet lidt og ambitionsniveauet ditto. Så, hånden på hjertet og hofter fat – arbejdet som sådan kommer jeg nok over at skulle undvære, men ganske anderledes står det til, når jeg tænker på kollegerne, fællesskabet, den fælles reference ramme. I Danmark er der gode muligheder for at stadig ’at virke’. I Ældre Sagen har jeg rigtig gode muligheder. Det var bare et spørgsmål om at henvende sig og vise interesse. Det tog ikke længe, så var der brug for mig. En frivilligkollega udtrykte det således: ”Jeg spurgte den ene dag, om jeg kunne bruges som frivillig – jeg begyndte den næste, og min kone har ikke set mig siden!” At blive frivillig var for mig dels en afvænnings- og dels en tilvænningsproces. Et langt livs indgroede vaner med chefer og nogen, der bestemte over mig, kunne lægges på hylden. Jeg skulle vænne mig til, at jeg var blevet min egen chef, at kun jeg bestemmer, hvad jeg har lyst til at beskæftige mig med inden for de givne opgaver og i hvilket omfang. Jeg får ovenikøbet ros for det, og lønnen udbetales i taknemmelighed. At være frivillig er der sagt mange pæne ting om, oftest bliver det fremhævet, at ’det er vigtigt at gøre noget for andre’ – det er det bestemt også. Men at jeg får en mening med min hverdag, at jeg beskæftiger mig med vigtige opgaver, at jeg er til nytte, at jeg har et socialt netværk, det er også vigtigt. Man kan kalde det egoisme, men en god en af slagsen og til gavn for andre. JUNI 2018

SKAB LIVSKVALITET

Når frivilliges opgaver er for stor en mundfuld Lokalafdelingen i Aarhus har uddannet frivillige i at tackle svære scenarier og sende rette opgaver til kommunens bord. Det har skabt glæde og styrket samarbejdet med kommunen.

Journalist Anne Anthon Andersen Fotograf Jørn Deleuran

å Ældre Sagens forkontor i Aarhus tager frivillige hver dag imod ældre borgere. Nogle har praktiske udfordringer, andre har behov for at snakke om ensomhed eller mistrivsel. Nogle opgaver er nemme for holdet af frivillige at løse, andre kræver mere uddannelse, og nogle opgaver er kommunens ansvar. Siden begyndelsen af 2017 har lokalafdelingen hver anden måned holdt workshops med forskellige temaer for frivillige, som blandt andet har fået træning i ”den svære samtale”, større kendskab til kommunens

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

tilbud og mulighed for at drøfte udfordringer med en erhvervspsykolog. Frivilliges grænser Tove Jørvang er formand for lokal afdelingen Aarhus og næstformand i Frivilligrådet. Hun forklarer, hvorfor lokalafdelingen tog projektet op: ”Flere frivillige havde svært ved at lægge det frivillige arbejde fra sig, når de kom hjem – særligt efter situationer, hvor de følte, de ikke kunne gøre nok. De ønskede sig bedre redskaber,” siger hun. Og efter et år med en række af workshops kalder Tove Jørvang projektet en succes.

”Vores hovedformål var at styrke frivilliges muligheder for at hjælpe. Det er lykkedes. Samtidig har vi fået bedre muligheder for at hjælpe ældre videre til de tilbud, kommunen har,” siger hun. Nemmere end kommunen Frivillige har haft succes med at guide ældre til forebyggelseskonsulenterne hos Folkesundhed i Aarhus, som tilbyder gratis rådgivning, og en gang om måneden er en medarbejder fra det kommunale tilbud Demens hjørnet kommet på besøg i Ældre Sagens lokaler.

Birte Vixø

Frivillig leder af systuer for cirka 75 ældre indvandrerkvinder i Gjellerup og Rosenhøj ”Jeg har lært meget af at deltage på kurserne, fx er jeg blevet bedre til at mærke efter, hvor grænsen går for, hvad jeg kan hjælpe med. Tidligere har jeg blandt andet haft udfordringer med demensramte, hvor jeg har følt, at min hjælp ikke slog til. Nu er jeg mere bevidst om kom munens tilbud, og hvornår det er bedre, at jeg henviser til dem. Kurserne gør, at jeg aldrig føler mig alene, og de har givet mig mod på at fortsætte mit arbejde som frivillig.”

Elisabeth Mouridsen

Frivillig på forkontoret, hvor hun tager imod spørgsmål ”En del ringer ind, fordi de er ensomme eller kede af det, så vores rolle er i høj grad at lytte. Vi har derfor blandt andet snakket om, hvordan man håndterer vanskelige samtaler om blandt andet sorg og ensomhed, hvordan de bliver afsluttet tilfredsstillende, og hvis muligt guidet videre til relevante fagpersoner. Projektet har samlet os frivillige på forkontoret og styrket vores samarbejde. Vi er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er at bruge hinanden til at læsse af og dele svære udfordringer. Og så har jeg fået et bedre indblik i, hvor fantastisk mange muligheder ældre har for at få gratis hjælp i kommunen.”

Og det gør en kæmpe forskel for mange ældre, at de ikke skal henvende sig til en kommunal myndighed, men at de kan komme i kontakt med gode kommunale tilbud, når de er hos Ældre Sagen, vurderer Tove Jørvang. ”For mange føles det mere trygt og uforpligtende,” siger hun. Som en del af projektet har frivillige selv været med til at lave manualer, der har gjort det tydeligt, hvem og hvor de skal henvende sig, alt efter hvilke problemer de møder. ”Vi er blevet bedre til at dele erfaringer, fordi det er blevet mere naturligt at snakke om udfordringerne,” siger Tove Jørvang.

Johannes Krog Frivillig flytteven og hjælpende hånd ”Kurserne hos Ældre Sagen har sat fokus på de udfor dringer, jeg kan møde i mit frivillige arbejde. Eksempelvis har jeg oplevet, at en ældre mand ikke kunne komme ud af sin bolig pga. en bakke. Han kunne ikke komme over den med sin kørestol. Projektet har gjort det klart, hvem jeg kan henvende mig til. Det kan være svært at vide, hvor grænsen går for, hvad jeg kan og må løse. Det er jeg ble vet mere klar på, og i tilfælde, hvor jeg er i tvivl, ved jeg nu, hvem i kommunen jeg kan drøfte det med. Kommu nen spiller en afgørende rolle, og derfor er det vigtigt at være i kontakt med de rigtige.”

JUNI 2018

Forsøg i kommuner tjekkes af frivillige Vi har jævnligt møder med Rådmanden, hvor stabsmedarbejdere også deltager. Forholdet til Sundhed og Omsorg er opbygget gennem mange år og funderer på tillid Tove Jørvang, lokalformand i Aarhus

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

SKAB LIVSKVALITET

Mange frivillige holder øje med ældreplejen i deres kommuner. I ”frikommunerne” prøves tiltag af, som ikke følger gængse regler, så her er der særligt brug for opmærksomhed.

Journalist Ea Ørum Fotograf Jørn Deleuran

n håndfuld kommuner er gået sammen om at afprøve nye måder at få enderne til at mødes på. Og frivillige blev en af brikkerne i puslespillet, da regeringen sagde ja til forsøgsordningen, der handler om at løse opgaver ”bedre og billigere”. Eksperimentet blev døbt frikommune- forsøgene. Tove Jørvang er lokalformand i Aarhus, hvor man som frikommune forsøg har fået godkendt ikke at dokumentere brug af klippekort til svage ældre som hidtil, og at borgere kan anskaffe sig tilkøbsydelser fra kommunen. Lige nu er hun med til at undersøge kommunens tiltag – hvordan de påvirker ældres liv. Den slags har hun hjort mange gange før. ”Vi har jævnligt møder med Rådmanden, hvor stabsmedarbejdere også deltager. Forholdet til Sundhed og Omsorg er opbygget gennem mange år og er funderet på tillid. Vi forsøger naturligvis også at følge med i referater fra byrådsmøder, magistratsmøder og udvalgsmøder,” siger hun. Og hvis noget er svært at forstå, fx i referaterne, opfordrer hun til, at man bare spørger ind. ”Det er selvfølgelig vanskeligt at følge med overalt, så det sker ikke sjældent, at vi beder om at få noget forklaret nøjere. Og det får vi også,” siger hun.

Glidebaner og gode mål Nogle frikommuneforsøg er allerede taget af bordet igen, fx bliver det ikke muligt for ikke-organiserede frivillige

at få økonomisk tak for en frivilligindsats. Og nogle kommuner har ligeledes trukket sig helt fra projektet. Tove Jørvang er positiv ift. de mål, som forsøgene i Aarhus har. ”Målsætningen for forsøget med klippekortene er, at de skal kunne bruges effektivt til glæde for ældre. Men jeg er ikke sikker på, at det bliver bedre af, at man slipper for dokumentationen,” siger hun. Det forsøg kaldes en afbureaukratisering. Muligheden for ”tilkøbsydelser” fra kommunen kan også være en god ting, men kun hvis den bruges rigtigt, tilføjer hun. ”Det må ikke medføre, at man skal til at betale for noget, man hidtil har været visiteret til og har haft ret til. Vi er blevet spurgt om, hvor tilkøbs ydelser kan være relevante. Vi har nævnt ting, som ikke tilbydes i for vejen, fx pudsning af sølvtøj, gardinvask, ledsagelse til familiefester og den slags. Vi er meget opmærksomme på, at der med forsøget ikke skal betales for noget, som borgerne rent faktisk har ret til,” fastslår Tove Jørvang. Så spørger vi bare Frikommuneforsøget har allerede ført til, at lokalcentrenes små busser nu kan lejes af frivillige foreninger. Ordningen, der har gjort det billigere for frivilligorganisationer at lave busture, er blevet permanent i alle kommuner. ”Hidtil har vi ellers lejet busser til en høj pris ude i byen til ”mandetræf ”. Turene er for ensomme, ældre mænd,” fortæller Tove Jørvang.

JUNI 2018

SKAB LIVSKVALITET

Ældrepolitiske frivillige er generelt gode til at k igge kommunerne i kortene, fortæller Rikke Sølvsteen, der er ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen. Hun holder løbende møder med frivillige og opfordrer som altid til at holde øje med kommunernes indsats på ældreområdet og at melde tilbage til hende – ligesom Tove Jørvang også har gjort: ”Hvis forsøgsordningerne betyder, man skærer ned på hjælp, som borgerne har ret til, men som de nu i stedet skal købe sig til, så er det en forringelse af den offentlige service,” siger Rikke Sølvsteen. Forsøgene i frikommuneordningen bliver evalueret i udgangen af 2020, hvorefter regeringen tager stilling til, hvilke af forsøgene der skal gøres til generelle regler. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til din ældrepolitiske indsats, så kontakt Rikke Sølvsten, rss@aeldresagen.dk.

Vågere i tal Frivilligafdelingen har kigget på vågernes virke over hele Danmark. Det viser sig, trods mange og meget aktive vågere, at halvdelen af vågetjenesterne oplever, der ikke er frivillige nok til at dække efterspørgslen. Det viser sig også, at flere pårørende til døende er blevet vågere, efter de har set, hvor stor betydning indsatsen har.

602

I 2017 var der 602 registrerede vågere

Fra 2016 til 2017 steg antallet af vågere med 13 %

556

Vågetimerne i 2017 blev brugt ved ca. 556 døende

Langt de fleste vågere er kvinder men flere og flere mænd bliver vågere

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

84% af de døende havde pårørende – 16 % var uden

61 lokalafdelinger bød på vågetjenester i 2017

9.478

I 2017 vågede frivillige fra Ældre Sagen ca. 9.478 timer – i 2016 7.624 Den yngste våger er 22 år, den ældste er 88 år

DEMENSVENLIGE LOKALAFDELINGER

Få demensvenligheden til at vokse I september modtager alle lokalafdelinger anbefalinger til, hvordan de kan styrke fokus på demens, så demensramte og pårørende kan holde fast i de liv, de ønsker.

Journalist Ea Ørum Fotograf Mew

er vil ikke være noget certifikat, ingen decideret facitliste, og der ikke nogen, som kommer og tjekker, om anbefalingerne til demensvenlige lokalafdelinger bliver fulgt. Årsagen til indsatsen for demensvenlighed er heller ikke, at lokalafdelingerne ikke gør det godt nok lige nu. Hensigten er derimod at støtte det igangværende, store arbejde, forklarer Jette Abildskov, som er demenskonsulent i Ældre Sagen.

Anbefalinger til demensvenlighed 1. At lokalafdelinger har en demensansvarlig. 2. At alle har tilbud om mindst en aktivitet til demensramte og/eller deres pårørende. 3. At der er stor rummelighed i alle aktiviteter, fordi frivillige har viden om demens. 4. At lokalafdelinger synliggør indsatser og viden om de mens på hjemmesiden.

”Med støtte mener jeg at gøre lokalafdelingerne mere bevidste og hjælpe med at synliggøre alt det, som allerede sker i forhold til demens. Når vi sender materiale ud til september er det ikke ment som krav – det er vitterlig anbefalinger. Og de skal bruges, som det passer lokalafdelingerne bedst,” forklarer hun. De fire anbefalinger går på, at hver lokalafdeling finder en demens ansvarlig, at man har mindst en aktivitet for demensramte eller deres pårørende, at alle aktiviteter søger at blive rummelige fællesskaber, og at viden om demens deles på lokal afdelingernes hjemmesider. Kommer fra Rudersdal Demensvenligheden har længe været under lup i Rudersdal lokalafdeling, hvor Gerner Nielsen er formand. Hvert år er afdelingen med til at afholde det lokale Folkemøde, og sidste år satte de manglende demensvenlig i kommunen på dagsordenen. ”Da vi allerede kæmpede for demensvenlighed i kommunen, greb vi muligheden for at udvikle arbejdet med demensvenlighed i lokalafdelingen sammen med Sekre tariatet i Ældre Sagen. Vi er kommet med f eedback, når vi har set det ma-

teriale, som snart skal sendes ud, og vi har været med til at lave anbefalingerne. Og helt ærligt – det er blevet så nemt at følge dem, at alle kan være med,” siger han. At der er brug for mere fokus på demens ved Gerner fra sit eget liv. Han har i egen familie set, hvor slidsom en demenssygdom kan være for pårørende. Og på Folkemødet rejste pårørende sig og gav udtryk for frustration og frygt, fortæller han. Fordi Rudersdal har været Ældre Sagens testafdeling, er lokalafdelingens demensansvarlige allerede fundet. ”Kirsten Thaarup vil være vores demensansvarlige. Med demens følger mange spørgsmål, og der er brug for ét sted, hvor man kan henvende sig. Forleden blev vi kontaktet af en kvinde, som passer sin demensramte mand i eget hjem. Han bruger et dagscenter, og det kostede dem 60 kroner i transport hver dag – penge de ikke har. Sådan en problematik vil man nu vide, hvor man skal gå hen med, og det er til Kirsten,” siger Gerner Nielsen. Ønske jeg havde vidst Demens var ukendt land, før Kirsten Thaarups egen mor – alt for sent – fik stillet sin diagnose. Kirsten ser ikke sig selv som ekspert på demens, men

JUNI 2018

DEMENSVENLIGE LOKALAFDELINGER

hendes hårdt høstede erfaringer ser hun frem til at dele. ”Der har været alt for mange gange, hvor jeg ikke har vidst, hvor jeg skulle gå hen, eller hvad jeg skulle gøre. Jeg ville ønske, at jeg helt tidligt i forløbet med min mor havde haft én at gå til – en som kunne hjælpe mig på vej. Jeg vil gøre det nemmere at være pårørende til en demensramt, og jeg vil gå i kødet på politikerne, som jeg stadig ikke synes, gør det godt nok. Sådan ser jeg min rolle lige nu,” siger Kirsten Thaarup. Hvordan andre lokalafdelinger udformer den demensansvarliges rolle aftales i bestyrelserne ud fra ressourcer og interesser. Kloge fællesskaber I september får alle lokalafdelingerne materialesættet om demensvenlige lokalafdelinger. Det indeholder blandt andet fire anbefalinger og en brochure ”Viden om demens”, som skal deles med alle lokalafdelingens frivillige. Alt sammen skal gøre os skarpere på, hvordan det er at have demens. ”Målet er, at vi alle bliver endnu bedre til at rumme demensramte, og det er lige meget, om vi står for krolf eller bridge. Det er så vigtigt, at frivillige tager opgaven til sig og gør den til deres egen. Brochuren ”Viden om demens” kan sendes på mail til lokalafdelingens frivillige, hvis det er for vanskeligt at dele den ud,” siger Jette Abildskov. Når en lokalafdeling mener, den følger anbefalingerne, kan både fysiske og klistermærker til hjemmesiden tages i brug. Digitale klistermærker findes på Frivilligportalen under ”Social Indsats”. Hjælp fremfor skræmmebilleder Lokalformanden Gerner kan se pointen i at kaste sig ud i indsatsen og håber, at andre vil gå med ham. Og skridtene behøver ikke være kæmpestore for at være gavnlige, forklarer han. ”Sommetider kommer vi til at lukke os omkring os selv. Vi kommer

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Tabuer om demens, tror jeg, tit går på, at vi ikke tænker, det kan ramme os selv en dag – vi taler om demens, som blinde taler om farver Gerner Nielsen, lokalformand Rudersdal

rimært til at lave aktiviteter til nop gen, som ligner os selv. Det behøver ikke være en stor og kompliceret opgave at gøre aktiviteter mere tilgængelige for demensramte. Vi prøver at blande det hele lidt lige nu, så aktiviteter også er åbne for pårørende. På den måde lærer vi også dem bedre at kende. Det kan være til musikarrangementer, fx på plejehjemmet. Det kan være sindssygt hårdt at være pårørende, og det kan være hjerteskærende at få en demensdiagnose. Vi vil gerne gøre det helt klart, at vi er her for at hjælpe,” siger Gerner Nielsen. Selvom livet med demens kan være hårdt, er der ingen grund til skræmmebilleder, for man kan sagtens holde fast i et godt liv, forklarer Jette Abildskov. ”Man kan få hjælp og fortsætte med sin hverdag og sine interesser, og frivillige kan spille en afgørende rolle i den forbindelse,” siger hun. Jette Abildskov kan kontaktes på ja@aeldresagen.dk.

Kommunens demenskoordinator hjalp vågere Inge Merete Askjær, aktivitets leder for vågetjenesten i Frede rikssund Kommune: ”Vi havde et par situationer, hvor døende med demenssygdomme var udadreagerende og aggres sive, og vågerne fik desværre en følelse af, at de gjorde noget for kert. De blev forskrækkede. Jeg kontaktede derfor kommunens demenskoordinator. Hun kom og gennemgik forskellige demens sygdomme og sygdomsstadier. Det var rigtig godt for vågerne at finde ud af, at de ikke var årsa gen til reaktionerne, og de blev bedre til at håndtere dem.”

JUNI 2018

Bussen stopper stadig i Esbjerg

I Ballerup kan alle nu komme af med affald

Hanne Kjærgaard Meyer, Esbjerg

Henning Broman, Ballerup

Ikke alle kan gå så langt efter bussen, som politikerne sommetider planlægger. Så da Esbjerg Kommune besluttede sig for at omlægge buskøreplanen, kontaktede en del ældre Hanne, der er PR-frivillig og lokalformand. Folk var kede af, at den nye køreplan bød på flytning af flere bustoppesteder. Hanne satte derfor annoncer i lokalaviserne om, at Ældre Sagen ville holde åbent hus og høring om sagen. Høringen tiltrak ikke kun borgerne, men også flere politikere og repræsentanter fra Flextrafik dukkede op. Borgerne havde nu mulighed for at udtrykke deres utilfredshed og ikke mindst komme med forbedringsforslag. Teknisk Udvalg og de fremmødte politikere tog ønskerne med sig videre fra høringen, og buskøreplanen blev forandret.

Affaldssortering er fint, men ikke når kommunen glemmer svækkede borgere i sine tiltag. I Ballerup indførte kommunen en ny affaldsordning, der krævede, at beboere i villakvarterer selv skulle flytte tre affaldscontainere ud til vejen, hver gang containerne skulle tømmes. Det fik flere ældre borgere til at kontakte PR-frivillig Henning, der gik ind i sagen. Henning skrev en artikel til den lokale avis om problemet. Det er nemlig ikke alle borgere, der selv kan trække tre containere frem og tilbage. I nogle tilfælde skulle containerne endda op og ned ad trapper og kupperede grunde. Hennings artikel gjorde indtryk på både administration og politikere, der endte med at indføre muligheden for at søge om dispensation. Nu kan alle borgere i Ballerup Kommune komme af med deres affald.

”Skab go’ relat

og kom i mål med lokal

Gerda Grønning fra Sekretariatet hjælper hver dag PR-frivillige. Her forklarer hun, hvad der skal til, for at få lokal indflydelse. Hvilke redskaber er vigtige for mig som PR-frivillig – hvad skal jeg være god til? PR-frivillige skal have lyst til at formidle og få gode relationer til at spire. Man skal kunne skrive kort og præcist – det vigtigste først. Og hvis man ikke kan det, skal man have lyst til at lære det. Og så skal man have mod på at sende en aktindsigt og gerne have appetit på lidt lobbyarbejde hos eksempelvis kommunalbestyrelsen.

Journalist Ida Tønning Albek og Ea Ørum

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

H vilke frivillige er det især en god idé for PR-frivillige at samarbejde med? Ældrepolitiske og socialhumanitære. Fra ældrepolitiske kan man tit hente vigtige informationer og gode forbindelser. De ved ofte, lige præcis hvem det er en god idé at tale med på kommunen. Socialhumantærer ser mange af de allersvageste ældre, som vi i Ældre Sagen meget gerne vil hjælpe. PR-frivillige kan være med til at belyse deres problemstillinger.

Bornholm skaber flere varme hænder

Busrute mellem Vejle og Give overlever

Jens Oskar Pedersen, Nexø

Peter Jepsen, Give

Alle skal have en værdig alderdom understreger Jens, der er PR-frivillig og tidligere ansat ved Dagbladet Bornholmeren gennem 20 år. Og for at opnå værdighed i ældreplejen er det nødvendigt med varme hænder, forklarer han, men på Bornholm var de ved at forsvinde i besparelser. Det fik Jens til at skrive en artikel, som blev bragt i lokalavisen, og bagefter gik lokalbestyrelsen ind i sagen. Tv og radio kastede derefter lys på den problematiske udvikling, og den store interesse betød også, at et offentligt møde om forringelserne fik bevågenhed. På mødet deltog borgere, politikere og fagforeninger. Bornholms Kommune arbejder nu på at skabe flere varme hænder og er i fuld gang med at uddanne og ansætte. Det handler om at løfte i flok, fremhæver Jens.

Mangel på passagerer var grunden til, at Vejle Kommune ville nedlægge busruten mellem Vejle og Give. Men nedlæggelsen ville give problemer for flere borgere, der nu skulle finde andre transportmuligheder. Det fik PR-frivillig Peter et praj om, og han gik straks i gang med at kæmpe for at beholde busruten. Peter fik materiale om busruten og dens passageraktivitet og kunne ud fra egne beregninger se, at Sydtrafiks tal ikke stemte. Busruten blev brugt meget mere end først anslået. De nye beregninger sendte han forbi Teknisk Udvalg i Vejle Kommune. Og ud fra disse tal, læserbreve og debat i lokale aviser endte politikerne med at lade busruten mellem Vejle og Give overleve.

ion til pressen politiske forandringer” Hvordan får jeg kontakt til pressen, så journalisterne skriver de historier, jeg synes, er vigtigst? Når man begynder som PR-frivillig, er det en god idé at tage et møde med en journalist på den lokale avis. Journalister arbejder efter nyhedskriterierne. De går efter aktualitet, væsentlighed, identifikation og sensation. Så hvis du vil have dem til at skrive om pårørende til demensramte, der har lavet en ny café, så find tallet for, hvor mange der i din kommune har fået stillet en demensdiagnose. Ofte vil tal på Ældre Sagens hjemmeside og Danmarks Statistik kunne hjælpe dig.

Hvorfor er cases så vigtige, og hvordan bruger jeg dem bedst? I journalistik bruger man cases. En historie kan handle om eksempelvis ældre indlagte eller pårørende til plejehjemsbeboere – det er én af dem, som historien handler om. En case er en kilde, som giver historien et menneskeligt ansigt, og får læseren til at identificere sig med historien. En case er ét eksempel i en historie, der typisk viser en konsekvens, som rammer flere mennesker. Skaf gerne cases, som journalister kan interviewe.

Kontakt Gerda Grønning, gg@aeldresagen.dk JUNI 2018

Få fat på dem, der virkelig har brug for motion En vej til mere livskvalitet er motion. Det gælder også de svageste ældre, og for dem kan frivillige spille en afgørende rolle.

Journalist Jonna Toft og Sofie Hviid Fotograf Mew

t nå den gruppe af ældre, som har rigtig meget brug for motion – de svagere og ikke så mobile – kræver ofte et godt samarbejde med kommunen. Men netop kontakten til de offentlige institutioner kan være en udfordring for frivillige, forklarer Karin Schultz, der er sundheds- og idrætskonsulent i Ældre Sagen. Hun ser over hele landet, at lokalafdelinger yder en stor indsats og får aktiviteter til at gro til glæde for beboere på plejehjem og for ældre, som har svært ved at komme ud på egen hånd. Men hun ser også, at kontakten til

3 tips til det gode samarbejde med kommunen • Tjek om nogen i lokalafdelingen har personlige relationer i kommunen, I kan trække på. • Sæt halvårlige møder op med relevante kontakt personer, hvor I kan mødes ansigt til ansigt og fortælle om, hvad I vil tilbyde. • Lav flyers om jeres aktiviteter som kommunale medarbejdere kan dele ud.

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

kommunen, og derfor også at nå den vigtige målgruppe, kan være vanskelig. ”Kommunen kender de svageste ældre, og derfor er samarbejdet med medarbejdere på kommunen så vigtig. For nogle frivillige kan det være svært at finde en vej ind, for et samarbejde kræver typisk personlige relationer,” siger hun. Nogle lokalafdelinger har gode erfaringer med en fast kontaktperson, for så skal de ikke skal starte forfra hver gang. Og nogle frivillige mødes med kommunens genoptræningsenhed og hjemmepleje en gang hvert halve år og fortæller om de aktiviteter, de gerne vil tilbyde. Der går det galt Selvom man synes, man har fået etableret en god kontakt til kommunen, er det ikke altid, man når ud til de ældre borgere alligevel. Det har Karin Schultz et bud på, hvordan frivillige kan løse: ”Hvis man eksempelvis taler med en leder inden for genoptræning, er det ikke en selvfølge, at alle fysioterapeuter i området bagefter ved, at de kan opfordre ældre til at træne i Ældre Sagen. Her kan det hjælpe at lave en flyer, som beskriver motionstilbuddene. Flyeren kan lederen give til relevante medarbejdere, der igen kan give den videre til relevante borgere,” siger Karin Schultz. Fut Efraimsen på 92 år er en af de tusinder, der hver uge har glæde af et af de mange motionshold, som frivillige i Ældre Sagen står for over hele landet. 2600 frivillige

Karin Schultz, der er sundheds- og idrætskonsulent i Ældre Sagen, underviser motions-frivillige over hele landet løbende. Her er hun i aktion med stolemotion.

laver aktiviteter inden for motionsområdet, og særligt stolemotion er blevet populært. Fut ved hvorfor: ”Jeg vil gerne holde kroppen i gang, og det kan være svært, når man ikke rigtig har luft. Nogle tror, at stolemotion ikke er hårdt, men hvis man gør noget ved det, kan man virkelig mærke effekten. Jeg kan godt blive øm bagefter,” siger han. Han har svært ved at få vejret, når han bevæger sig meget, men hver mandag står han alligevel klar, når Ældre Sagen holder stolemotion i den lokale kirkes lokaler. Ventelister til det største behov Stolemotion henvender sig til ældre, der ikke kan deltage i den lokale idrætsforening, gå til seniorgymnastik og badminton. Stolemotion er altså for dem, der typisk har allermest brug for motion. Og der er rift om pladserne på motionsholdene. Flere steder er der endda ventelister. ”Vi ved, der alt for ofte mangler træningstilbud, når ældre afslutter et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb. Også dem, som bare sidder derhjemme, kan have glæde af stolemotion,” siger Karin Schultz. Små aktiviteter, som de fleste tager for givet, kan blive en udfordring, når kroppen svækkes. Bare det at komme ud af sengen, fra liggende til siddende, kræver en vis muskelstyrke, bevægelighed og smidighed. Selv en lille smule motion kan være det, der gør, at man kan klare sig

selv i længere tid og mærke mere livskvalitet. ”For nogle er samværet med andre på holdet vigtigere, end hvad aktiviteten gør ved kroppen, og det er helt ok, men motion bringer som regel også overskud til mere socialt liv. Så på flere måder er motion fantastisk til at bekæmpelse af ensomhed,” siger Karin Schultz. Har du spørgsmål vedr. samarbejde med kommunen eller motionsaktiviteter, er du velkommen til at kontakte Karin Schultz på kas@aeldresagen.dk.

Merete Hansen tovholder for motion i Gundsø

"Jeg er med på kurset i stolemotion, fordi vi er ved at star te motionsvenner op. Vi har lige lavet en pjece om vores aktiviteter, som skal udleveres til hjemmeplejen og ansatte i sundhedssektoren, for vi vil sørge for motion til dem, der ikke selv kan komme ud til anden form motion. Jeg har lige talt med en kvinde, der fortalte, hvordan hun plejede at lave gymnastik og at svømme. Hun glæder sig til, vi kommer." Læs mere om stolemotion på www.aeldresagen.dk/stolemotion

JUNI 2018

DEMENS OG LIVSKVALITET

Klumme:

Ny kærlighed aftalt med hustru Af Hugo Strunge, frivillig i Hinnerup

eg gik på efterløn i sommeren 2009, og så skulle Else, min kone gennem 40 år, og jeg til at nyde livet. Kort efter begyndte Else at få hukommelsesproblemer, men hun havde 10 år tidligere fået diagnosen kronisk træthedssyndrom, så vi slog det først hen med den forklaring. Else havde også kæmpet med depressioner hele sit voksenliv, og de blev desværre værre. Det tog mig to år at få hende til at gå til lægen, der afviste demens og fastholdt depressionen. Else prøvede ny antidepressiv medicin og øgede dosis flere gange, men det gik stadig kun en trist vej. I april 2012 måtte jeg give op. Else blev indlagt på Psykiatrisk Hospital, hvor de efter tre uger stillede diagnosen Alzheimers. Derefter kom hun på plejehjem. Ændringer i medicinen gav ro, og Else kom hjem på besøg. Det gik fint, og efterhånden kunne hun komme på weekend og tage med mig, når jeg underviste i slægtsforskning hos Ældre Sagen. Det nød hun. I 2012 og 2013 kørte vi selv på en ferier til Tyskland, Holland og Bornholm, men i foråret 2014 måtte jeg opgive ferieturene. De var nu for meget for Else. Og efter afkortning af weekenderne opgav jeg i maj 2015 helt at tage Else med hjem. Det stressede og overstimulerede hende. I sommeren 2017 blev hun verbalt udadreagerende, og i efteråret blev hun kørestols-

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

bruger og kunne ikke længere spise selv eller klare enkle ting udover at drikke fra et glas. Hendes ord gav stort set heller ikke mening længere. Elses mor havde også Alzheimers. I tiden omkring hendes død sagde Else til mig: ”Hvis jeg får Alzheimers, skal jeg på plejehjem i ordentlig tid, og du er fri til at finde en anden, men du skal blive ved at besøge mig.” Jeg svarede, at det også gjaldt, hvis det var mig. Som pårørende til en demensramt m ister man flere gange. Else døde tidligt dette forår, men min sorgperiode begyndte allerede i 2009. I begyndelsen af 2016 kunne jeg mærke, at jeg havde et stort behov for, at der – trods mit store netværk og mit frivillige arbejde i Ældre Sagen og Lions – skulle ske noget i mit liv, så jeg oprettede en datingprofil på senior.dk, hvor jeg fortalte åbent om min situation. Min datter sagde også til mig, at jeg kunne finde en ny, når jeg var klar til det. Karin, hvis mand var død af kræft, skrev til mig, at hun havde overvejet min situation grundigt. Vi skrev intenst sammen i kort tid, hvorefter vi mødtes. Det var klart for os begge, at det bare skulle være os. Vi deler sorger og glæder, og vi er begge blevet accepteret i hinandens familier og netværk. På sigt vil vi bo sammen.

Hugos frivilligliv – triste erfaringer gavner andre

Er man gift med et menneske, der får en demenssygdom, skal man løbende lære at slippe, forklarer Hugo. De svære beslutninger hjælper han andre pårørende med.

ugo Strunge Frank vidste allerede, hvad en demenssygdom gør ved ægteskab, mange år før hans egen kone fik diagnosen. For Hugos svigermor blev ramt af Alzheimers og forandrede sig for øjnene af sine nærmeste, og dengang gav hun sin mand forbud mod at tale med nogen om sygdommen. Men hver gang Hugo og hans kone var på besøg, kunne svigerfaren lette sit hjerte. I mange sene aftentimer sad de og spillede yatzy over et glas cognac, og så fortalte svigerfaren om de frustrationer, han gik med alene.

Hugo og hans kone Else blev allerede dengang enige om, at sådan måtte det aldrig blive for dem. ”Vi talte tit om, at der skulle være frihed til at tale om alt det, der er svært. Ellers går man rundt med en masse frustrationer, spørgsmål og problemer, som ender i maven. Det kan ingen holde til i ret lang tid,” siger han. Slip for alles skyld I dag sender kommunens demenskonsulent indimellem en frustreret ægtefælle videre til Hugo. Og en gang om måneden deltager han i

JOURN A LIST SOFIE H V IID FOTOGR A F JØRN DELEUR A N FREDERIK SEN

den lokale pårørendecafe, som to sygeplejersker har startet. Her taler han blandt andet med de andre om at finde modet til at give slip. For noget af det sværeste for mange ægtefæller er at acceptere, at det er tid til at lade sin demensramte mand eller kone flytte på plejehjem. Hugo fortalte i sin tid selv til Else, at hun var blevet visiteret til et plejehjem. Det var med tårerne trillende ned ad kinderne. ”Jeg har aldrig haft dårlig samvittighed over plejehjemmet, for jeg havde allerede oplevet med min JUNI 2018

KRONIK

svigermor, som flyttede alt for sent, hvilket mareridt det blev,” siger han. Når Hugo rådgiver andre med en demensramt ægtefælle, prøver han at få dem til at forstå, at de gør det bedste ved at give slip – både for dem selv og for deres ægtefæller. ”Jeg spørger altid til, hvor meget de ser deres venner og familie. Og for langt de fleste er det meget lidt. Hvis din ægtefælle kommer på plejehjem, får du et frirum til at dyrke dine inter esser, se dine venner og familie. Og så har du kræfter til at være der for din mand eller kone,” siger han. Dybere end faglighed Når Hugo deler sin historie og råd giver andre i samme situation, oplever han, at det han siger, kan have mere vægt, end hvad pårørende får af vide fra fagfolk. ”Jeg er et menneske af kød og blod, som kender deres situation indefra. Det bringer en ro, de føler sig mindre alene. For fagfolk kan det være svært at sige noget helt konkret om fremtiden, fordi de skal tage forbehold. Men jeg har oplevet det hele – og jeg kan sige, at de også skal tænke på dem selv,” siger han.

Sådan laver du en pårørendecafé Flere end 700 frivillige er enga gerede i Ældre Sagens ca. 150 caféer med socialt sigte. Flere af dem er for demensramte og pårørende. Sådan kommer du i gang og gør en forskel med en pårørendecafé: Tag udgangspunkt i behov. Det kan være svært for pårørende at komme hjemmefra, så måske der sideløbende kan være andre tilbud til demensramte. Det er sårbart for mange at fortælle om sygdom og demens. Inviter fx til Fællessang og snak eller Motion og samtale. Bliv ved – det tager tid og på rørende er belastede. Derfor er fælles aktiviteter for begge parter også en god ide, fx motion, og så drikker man kaffe hver for sig.

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Pårørendes grænseløse engagement Af Marie Lenstrup, formand for Pårørende i Danmark Frivillige har vilkår, som pårørende kun kan drømme om: Man vælger selv, hvor man vil lægge sin frivillige indsats, og hvor meget man orker at bidrage med. Man kan holde pause eller skifte forening og opgaver. Som frivillig har man en organisation i ryggen, man har indflydelse på udviklingen og får som regel både oplæring og sparring undervejs. Man er en del af et fællesskab, man møder ofte anerkendelse, belønnes med temadage og julefrokoster og en dybfølt tak for indsatsen. Intet af dette gælder for pårørende. Der er heller ikke nogen blandt os pårørende, der frivilligt har valgt, at én vi holder af, skal blive så syg eller svækket, at de ikke kan klare sig uden vores hjælp. Men når uheld eller sygdom rammer, er det for langt de fleste pårørende helt naturligt at træde til og hjælpe, hvor man kan. Man er villig, selvom man ikke er fri-villig. Man er jo bundet af kærlighed og familieforhold. Bundet-villig, kunne man kalde det. Derfor bliver det så svært at sætte grænser for hjælpen. Når det er sagt, så er der blandt de ”rigtige” frivillige på plejecentre, i aktivitetshuse, på daghjem ofte pårørende, som hjælper med at arrangere aktiviteter, og som kan dele deres erfaringer med andre, nyere pårørende. Det er fantastisk, at nogle har energien til det, og jeg ved af egen erfaring, hvor givende det kan være at deltage i den frivillige indsats. Udfordringen er bare, at man i mange kommuner drager den fejlagtige konklusion, at fordi nogle pårørende er frivillige, så er alle pårørende en slags frivillige – og dermed forventer man en voldsom stor arbejdsindsats fra hver enkelt pårørende. Ældre Sagen spurgte for nogle år siden danskerne om, hvad det er rimeligt, pårørende hjælper med. Dernæst spurgte man pårørende, hvad de rent faktisk hjalp med. Der er ret god overensstemmelse. Mange synes, at det er naturligt for pårørende at hjælpe med at holde humøret oppe og få hverdagen til at glide, fx gennem regelmæssige besøg eller telefonopkald, hvor man kan holde lidt

hjælper med ernæring og medicinering

hjælper med bad og toiletbesøg

øje med, hvordan det går, og give en hånd med indkøb, tøjvask og lignende. Flertallet synes også, at pårørende har en rolle i kontakten til sundhedsvæsnet og myndighederne. Det er netop opgaver, der fylder meget for pårørende – og særligt det gode humør er en grundsten i pårørendes frivillige arbejde. Færre mener til gengæld, at pårørende bør påtage sig mere krævende opgaver i hjemmet som reparationer og tungt havearbejde, ligesom transport ikke lader til at være noget, man synes skal påhvile pårørende. Netop transporten fylder ellers ganske meget, når pårørende rapporterer om deres opgaver. Over en tredjedel påtager sig jævnligt transportopgaver, selvom man nemt kan forestille sig, at det er noget, der kan komme på tværs i den pårørendes liv. Når vi kommer til de tunge plejeopgaver – personlig pleje, påklædning, toiletbesøg – og de sygeplejefaglige opgaver som sårpleje og katederskift, så er det et absolut fåtal, der mener, at pårørende skal deltage. Det giver god mening, for der ligger en åbenlys værdighedsproblematik, hvis pårørende skal hjælpe med toiletbesøg, ligesom der ligger en alvorlig udfordring omkring patientsikkerhed. Ikke desto mindre hjælper 9 % af pårørende med ernæring og medicinering. 7 % hjælper med bad og toiletbesøg, og 4 % tager sig af sygeplejefaglige opgaver. Det lyder måske ikke af mange, men dette er gruppen af de allerhårdest belastede pårørende. Det er de pårørende, som har haft allersværest ved at sætte grænser for, hvad de vil være med til, og dermed formentlig de pårørende, som har allersværest ved at finde plads til deres egne liv. De er groft sagt fanget af deres omsorg for og kærlighed til den, de passer på. Og det er ikke en forbigående belastning. 53 % hjælper mindst en gang om ugen, og 11 % hjælper dagligt. De sidste er formentlig mest samboende pårørende, som netop er den gruppe, der har oplevet den største nedgang i praktisk hjælp fra kommunen. 70 % har hjulpet i mere end to år, og hele 44 % har hjulpet i mere end fem år.

tager sig af plejefaglige opgaver

Der er altså mange pårørende, som hjælper regelmæssigt med opgaver, danskerne generelt synes er rimelige nok. Så er der en del pårørende, som hjælper ret tit, også med opgaver, som danskerne måske nok synes er på kanten. Og endelig er der en mindre gruppe pårørende, som hjælper gevaldig meget – også med opgaver det hverken er ønskværdigt eller måske forsvarligt at stå alene med. Mange undersøgelser, blandt andet fra Ældre Sagen og fra Pårørende i Danmark, viser med skræmmende tydelighed, hvilke konsekvenser hjælpen kan have for den pårørende. Det tekniske og ucharmerende ord er oversygelighed. Pårørende har en større risiko for at blive syge end andre på samme alder og med samme udgangspunkt. Alt for mange pårørende lider af stress, angst, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, spiseforstyrrelser, ledsmerter og alskens andre fortrædeligheder. Samtidig er pårørendes risiko for ensomhed og social isolation fem gange højere end i resten af befolkningen. Hvorfor siger de pårørende dog ikke fra i tide? Spørger man dem selv, svarer næsten halvdelen, at de hjælper, fordi de ikke oplever, at den offentlige hjælp er god nok. Det er simpelthen chokerende. Bag det står alle de voksne børn, som kommer på besøg for at hygge om mor eller far, men som ender med at skifte sengetøj og gøre køkkenet rent og læse breve fra kommunen og klippe negle og skifte batterier i høreapparatet. Og bag det står de hårdtprøvede mænd og koner, som sætter deres egne liv på pause for helt at hellige sig pleje og døgnovervågning af deres syge ægtefæller, fordi erfaringen siger dem, at det går galt, hvis de giver ansvaret fra sig. Pårørende er ikke frivillige, og pårørende sætter sjældent grænser. Det kunne vi godt bruge nogle frivilliges hjælp til. Måske fik flere af os så energi til at opleve, hvor godt det kan føles, når man er en rigtig frivillig! Ældre Sagen har afholdt Symposium om pårørende med teamet støtte og samarbejde i slutningen af maj, hvor kronikøren også deltog.

JUNI 2018

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

JUNI 2018

Kender du mon Kirsten, Bent, Jette og Felix? I dag er 1,1 mio. danskere over 65 år. Gruppen er stor og rummer mange og forskelligartede it-erfaringer, men forenkles billedet står lokalafdelingerne overfor fire forskellige målgrupper, når det kommer til it og kurser.

Kirsten, 77 år Hun er enke og bor i en etageejendom på 5. sal. Hun er dårligt gående og kommer derfor sjældent ud. Hendes mand døde for fem år siden, og siden er hun blevet usikker blandt andre mennesker. Kirsten har børn, men de kommer sjældent og besøger hende. Hjemmeorienterede og itfremmede mennesker som Kirsten kan, når de bliver bedre til it, få styrket kontakten til omverdenen, blive bedre til at klare gøremål selv og således øge livskvaliteten væsentligt.

Felix, 72 år It og gadgets er hans store passion. Han benytter alle platforme og er nysgerrig på al ny teknologi, og han har også arbejdet med it professionelt. Han er socialt aktiv og engageret i beboerforeningen, hvor han er formand. Felix er medlem af Ældre Sagen, men benytter ikke lokale tilbud. Frontløbere som Felix er itselvhjulpne, teknisk interesserede og elsker gadgets. Ofte kan de blive rigtig gode it-frivillige og gøre en stor forskel for andre.

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Bent, 68 år Han er fraskilt og har tidligere arbejdet som bilmekaniker. Bent er medlem af Ældre Sagen og deltager ugentligt i mandeværkstedet. Han ser film i tv og læser sjældent bøger. Han har aldrig beskæftiget sig med it, selvom hans børn og børnebørn har forsøgt at overtale ham til at købe en PC eller en tablet. Når aktive og it-fremmede som Bent får hjælp til it, kan det betyde, at de både nu og i fremtiden kan klare flere gøremål selv, og at de kan blive ved med at være aktive i samfundet. Nogle finder også nye interesser og bekendtskaber på internettet.

Jette, 80 år Hun har både en bærbar, en tablet og en smartphone, som hun deler med sin mand. Så snart der kommer nye opdateringer, eller noget ikke opfører sig, som det plejer, bliver hun udfordret. Hun har god fysik og mange interesser. Jette er socialt aktiv og deltager i forskellige typer af arrangementer. Nysgerrige og it-kyndige ældre som Jette kan, hvis de løbende for hjælp, holde trit med udviklingen og tage del i ny teknologi, så de kan blive ved med at være aktive.

A F E A ØRUM

FRA FRIVILLIG TIL FRIVILLIG

Mød Judith Nathan fra it-teamet i Frivilligafdelingen Annette Guildal er Aktivs faste frivilligskribent, som fortæller om Sekretariatet for at gøre andre frivillige opmærksomme på, hvad de kan få hjælp til her.

AF Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg Fotograf MEW

udith Nathan er konsulent i Frivilligafdelingen på it-området – og en ildsjæl. Før vi fik set os om, var knap to timer gået med interessant it-snak om aktiviteter, og hvad fremtiden kan bringe. Det ligger hende meget på sinde at møde it-frivillige i lokalafdelingerne, drøfte problemer og udfordringer med dem og få kontant afregning på de aktiviteter, der fungerer, og dem, der ikke fungerer. Hun bruger derfor en del tid på oplæg og foredrag på temadage i distrikterne og møder med lokalafdelingerne. Hendes fokus er på at understøtte it- frivillige og sparre om nye tendenser på it-og digitaliseringsområdet samt at sætte nye idéer til it-aktiviteter i søen. It – her og nu For mange it-frivillige har it-undervisningen ændret sig med lynets hast. For bare 8-10 år siden var hovedingrediensen i et it-kursus simpelthen at lære, hvad en computer var. For bare fem år siden var det store spøgelse, at nu skulle alle lære at bruge NemID og e-boks. I 2018 er børnesygdommene kureret. I dag efterspørger mange ældre kurser i smart tv, smartphones, billedbehandling og kortlægning af de sociale mediers jungle. De nye interesser og behov stiller også nye krav til Ældre Sagens it-frivillige, og det er bl.a. det, som Judith hjælper med. Af nye kursusemner er også streamingtjenester, sikker adfærd på nettet og MitID, som vil erstatte NemID i 2020.

Mange målgrupper Judith Nathan fortalte om de mange niveauer af it-kundskab og målgrupper, som Ældre Sagen beskæftiger sig med. Nogle er enlige og en smule isolerede i egne boliger uden kendskab til digitale medier. Den gruppe kan have glæde af en it-besøgsven, som kan undervise i brug af IPad og sociale medier. I den helt anden ende af spektret er nørden, frontløberen, som kan sidde og pille med tingene selv derhjemme. Få fat på dem, skab netværk og få dem ind som frivillige, opfordrer Judith. Læring som livsindhold Til sidst spurgte jeg ind til, hvordan ’menige’ frivillige kan bruge Judiths hjælp. Hun henviste til Frivilligportalens afsnit om it og Teknik og viste åbenhed for en mere direkte dialog med alle frivillige, ikke kun it-frivillige. Og fortalte, at alle frivillige og ældre

med it-erfaringer er meget velkomne som it-frivillige. Man kan fx blive underviser på it-kurser eller blive besøgsven. Der er mange måder at hjælpe andre til at få mere ud af it – både oplevelser og nye færdigheder. Judith Nathan har en mission. Den drejer sig om at møde frivillige og medlemmer lige der, hvor de står. De skal ikke på nogen måde hægtes af. Læring skal være en livskvalitet, et livsindhold, for digitalisering er kommet for at blive. Og fordommene om, at seniorer og ældre ingenting ved om it og stadig tror, det hedder EDB – den holder ikke.

Byd ind Skriv til aktiv@aeldresagen.dk og fortæl, hvad du gerne vil blive klogere på i Sekretariatet

JUNI 2018

LANDET RUNDT

BRØNSHØJ-VANLØSE

Vi bliver klogere på hinanden MIDDELFART

10-årsjubilæum for vågere I Middelfart er 25 vågere netop blevet fejret. Blandt andre lokalformand Vita Andersen holdt tale til 10-årsjubillæet, som mindede os om den store, stille indsats i døendes egne hjem og på plejecentre. Tak for den store indsats!

lle deltagerne kan tale mange sprog, men samtalerne foregår på dansk i ”Dansk for udlændige”, som Ældre Sagen Brønshøj-Vanløse står for. ”Det er en samtale om blandt andet sproglige spørgsmål – ikke en gratis sprogskole eller lektiehjælp, men et supplement,” fortæller Annegrethe Rugaard, der er initiativtager til projektet. Sammen med Inge Lau hjælper hun hver tirsdag udlændige med at forstå og udtale vanskelige danske ord og vendinger. Det foregår på biblioteket i Vanløse, og der er max. seks til otte deltagere, så alle får taletid. ”Vi sidder sammen i en gruppe og

taler om de spørgsmål, de kommer med,” fortæller Annegrethe Rugaard. Deltagerne, der aldersmæssigt er fra 20´erne til 60´erne, har meget forskellige baggrunde og kommer fra blandt andet Irak, Kasakhstan, Indien, Bulgarien, Island og Kina. ”Derfor bliver der også ofte talt om og spurgt til andres skikke og lande, ligesom vi fortæller om Danmark og danske skikke, så alle bliver klogere på hinanden,” siger Annegrethe Rugaard. Foruden i DET SKER, annonceres holdet via en plakat på biblioteket, i bibliotekets program, i materiale fra International House og via Facebook.

Gode råd • Det fungerer godt, når mødestedet (her biblioteket) ligger centralt, tæt på offentlig transport og er et sted hvor mange i forvejen kommer. • Det er vigtigt, at samarbejdet med stedet, hvor aktiviteten holdes, er god. • Som tovholder er det vigtigt at have et godt dansk sprog og en god generel viden, man kan give videre. • Man skal være tålmodig og positiv. For flere gode råd kontakt Annegrethe Rugaard, annegrethe.rugaard@gmail.com. Foto: Julie Arndrup

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

BORNHOLM

Folkemødet 2018 og os HORSENS

Det vigtigste er at komme ud og gå Hver mandag mødes 10-12 kvinder og mænd uanset vind og vejr til en rask gåtur med stave. Efter opvarmning med armsving og knæbøjninger vandrer de en time ad en smuk rute ved Nørrestrand. Frida Hansen fra Ældre Sagen i Horsens har stået for afdelingens stavgangshold i 12 år. ”Det er ikke svært at gå med stave, man skal lige lære teknikken – men det vigtigste er at komme ud og gå,” siger hun. Deltagerne går i et tempo, hvor alle kan følge med, så man kan sagtens tale, mens man går med stave og nyder naturen. Når ruten er slut, står den på afspænding og vejrtrækningsøvelser. ”Stavene er også gode at støtte sig til, hvis man er lidt dårligt gående,” siger Frida Hansen, der efter mange år stadig går med stor fornøjelse.

ærligt tre områder har Ældre Sagens interesse på Folkemødet 2018: Demens, ensomhed og pårørende. Bjarne Hastrup, vicedirektør Michael Teit og eksperter fra Ældre Sagen vil markere sig i debatter d. 14. til 17. juni over hele Folkemødepladsen. Tidligere har Ældre Sagen haft eget telt, hvor frivillige har lagt en uvurderlig indsats. Birger Ingvard Rasmussen, formand for lokalafdelingen på Bornholm og medlem af Ældre Sagens landsbestyrelse, kommer til at savne den faste base, men han kan godt forstå beslutningen. ”Ældre Sagens telt stod stærkt, fordi det samlede medlemmerne, men det er blevet bekosteligt. Før-

ste år, hvor Ældre Sagen var med, havde vi en campingvogn og et telt. Det hele var ganske simpelt. Nu er Folkemødet noget helt andet, og som landsbestyrelsesmedlem kan jeg godt forstå, at Ældre Sagen vælger at deltage på en anden måde,” siger Birger Ingvard Rasmussen. Han vil gerne sige tak til de 25-30 frivillige. ”Det har aldrig været et problem at finde frivillige. Vi har stået for vagterne i teltet, arrangeret debatter, og om søndagen har vi inviteret beboerne på plejecenteret, så de også har kunnet deltage. Det er vigtigt for os også at gøre noget for dem, der ikke selv kan deltage,” siger Birger Ingvard Rasmussen. Tak til de stærke kræfter!

L A NDE T RUNDT A F BRIT T JENSEN

JUNI 2018

LANDET RUNDT

VALBY

Det spirer og gror i haven

Foto: Hanne Rasmussen

ÆRØ

Skovmotion for alle sanser

anne Clausen fra Ældre Sagen Ærø står for aktiviteten ”Naturen som træningsrum”. Via skovfogeden har de af Skov og Naturstyrelsen fået tilladelse til at bruge et stykke skov til motion. Væltede træer bruges som balancebomme, træstammer ”skubbes” til, stubbe bruges til steptræning og sten som vægte. ”Typisk deltager 8-12 i motion i skoven. Der kommer flest kvinder og indtil videre kun en enkelt herre,” fortæller Hanne Clausen. Hun har lagt et program med opvarmning, styrketræning , balanceøvelser og udstrækning. Og så slutter de med nogle sanseminutter, hvor alle sidder stille og lytter til fuglene, indsnuser skovens dufte og mærker vinden suse i træerne. ”Vi bruger alle sanser,” siger Hanne Clausen, der også har en drøm om at få unge mennesker ud i skoven og røre sig. Holdet træner i skoven året rundt, uanset vejret.

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Foto: Hanne Clausen.

os Ældre Sagen Valby står Hanne Villumsen for aktiviteten Havevenner, hvor otte kvinder og to mænd mødes hver 14. dag på skift i hinandens haver. Uden for sæsonen ses de en gang om måneden. Når det er Hanne Villumsens tur til at få besøg, viser hun rundt i sin have og fortæller, hvad hun interesser sig for lige nu, fx grøntsager i urtehaven, og så bliver der drøftet og givet gode råd. Havevennerne bytter også planter og frø og tager på ture og kurser. ”Ikke to haver er ens. En haveven har fx en skovhave, en anden har en kolonihave, nogle har urtehaver, andre dyrker blomster i krukker. Det er altid spændende at besøge forskellige haver,” siger Hanne Villumsen.

ÆRESBEVIS

LANDET RUNDT

Ældre Sagens rådgivning på rundtur

gså i 2018 tager Ældre Sagens rådgivere rundt i landet og holder oplæg. De to aktuelle emner ”Pas godt på hinanden – også juridisk” og ”Pensionistens økonomi” er på dagsordenen i ”Tour de Danmark”, hvor en juridisk rådgiver og en socialrådgiver kommer forbi lokalafdelingerne. I Aabenraa og Hadsund har Rådgivningen været op besøg – i Aabenraa af en socialrådgiver og i Hadsund af en juridisk rådgiver. Såvel fhv. formand for Ældre Sagen i Aabenraa, Jørgen Storgaard, som formand i Hadsund, Per Roth, fortæller, at de har været glade for muligheden. Begge foredrag var en succes, og deltagerantallet rundede hele 60 begge steder. Deltagerne kunne stille spørgsmål undervejs – eller bagefter, hvis spørgsmålet var lidt for privat til at blive stillet i plenum. Til begge arrangementer var omkringliggende lokalafdelinger inviteret med.

Få besøg af rådgiverne Lokalafdelinger kan enten invitere juridisk rådgiver Torsten Lenstrup, der står for op lægget ”Pas godt på hinanden også juridisk”, eller socialrådgiver Anne Birgitte Sindahl, som holder oplæg om ”Pensionisters økonomi”.

Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.

KIRSTEN KLITGAARD Herning Gives for den særlige indsats ydet gennem mange år i Ældre Sagen. For en kæmpe indsats som besøgs ven og som koordinator/ansvarlig for den samlede besøgstjeneste og for lokalafdelingens socialhuma nitære arbejde. LEIF THØGERSEN Them Gives for den særlige indsats ydet gennem man ge år i Ældre Sagen. Medlemstallet har været støt stigende, og der er gjort en aktiv indsats for blandt andet at skrive historien og fastholde de dedikerede frivillige og medlemmer samt for at være en aktiv medspiller i lokalområdet. JØRGEN NORRID Greve Gives for den særlige indsats ydet gennem mange år i Ældre Sagen. For at være ambassadør og synlig i lokalmiljøet, for at sikre kommunale tilskud til ak tiviteter og være en værdig repræsentant i det kom munale samarbejde. Samt via en vedholdende ind sats at få ankerkendt Ældre Sagen som høringspart og for altid at holde fokus på byens ældre borgere.

Begge oplæg varer ca. to timer inkl. pause. En del af konceptet er, at man også invi terer de omkringliggende lokalafdelinger med samt finder et egnet lokale til arran gementet. Kontakt Rådgivningen på tlf. 80 30 15 27 og hør/aftal nærmere om besøg af ”Tour de Danmark”.

L A NDE T RUNDT A F BRIT T JENSEN

JUNI 2018

Når man ved, man skal takke af Ib Hoch vil, at de fællesskaber, han har bygget op som frivillig, ikke forsvinder, når han skal herfra.

Journalist Ea Ørum

ver vinteren 2018 blev Ib Hoch sengeliggende. I 1984 modtog han for første gang en kræftdiagnose og fik fjernet det ene ben. I 1994 kom kræften tilbage, og i 2015 fik han konstateret prostatakræft, der siden spredte sig til knoglerne. Trods langvarig modstand har han bevaret en stor livsappetit, og hans drivkraft har altid mærket verden omkring ham. Horsens forandrede sig, da Ib Hoch og hans mand flyttede til byen for godt 12 år siden og blev en del af Ældre Sagens lokalafdeling. ”Jeg havde en fornemmelse af, at mange pensionister gerne ville synge om formiddagen. Jeg var selv kirkesanger med bryllupper og begravelser på programmet, men havde lyst til mere sang. Så hvorfor ikke lave et kor, jeg selv kunne være med i. Pludselig var vi 90 korsangere. Jeg har haft et mål om at skabe muligheder for mig selv – og for at andre også har kunnet få glæde af dem. Sådan har det været i forhold til sang såvel som rehabilitering for amputerede og alt muligt andet,” siger han. Fordi jeg kan At miste benet ændrede på mange måder livet for Ib Hoch. Han så blandt andet nye behov, som kunne indfries og ikke alene til gavn for sig selv. Han arbejdede for bedre træningsmuligheder – noget der manglede, holdt foredrag om livsmod og skabte samarbejde med andre foreninger. At tra-

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

gedier kan vendes til handling, viste han også, da han for omtrent fem år siden begyndte en mandegruppe for kræftramte i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. ”Vi sidder ikke og taler om sygdom. Vi mødes til foredrag og bliver klogere på et emne. Kun én gang har vi haft en kvinde med. Hun fortalte om knibeøvelser. Det var fantastisk morsomt, for der sad alle med helt blå hoveder, indtil hun fortalte, det var ok at trække vejret. Nu hvor jeg ligger her og er hamret tilbage, ringer de også og hører, hvordan jeg har det. Vi har virkelig kunnet bruge hinanden,” siger han. Gruppen på 30 mand har Ib Hoch også sørget for kan leve videre. Der er uddelegeret opgaver, og økonomien er på plads. Ilden i ham er ikke til at slukke. ”Der er så mange, som ikke gør noget, men bare taler. Jeg gør noget, fordi jeg kan. I mandegruppen gør vi noget sammen, og i koret gør vi noget sammen. Vi gør også noget ved ensomheden. En ung pige kom en dag forbi med sin mor, der lige var flyttet til byen og spurgte, om hun kunne være med i koret. I dag har hun masser at være sammen med,” siger han. Kronprins på plads Ib Hoch har let til latter, og den gør det nemmere at lytte til alt det hjerteskærende, han fortæller. ”Jeg kunne også dø i et trafikuheld. Med min sygdom får man tid til at arrangere, og det er vigtigt for mig at

aflevere tingene ordentligt. Jeg får lagt pænt låg på det hele, og det vil også gerne huskes for,” siger han. Ligesom i mandegruppen er alle kordeltagere løbende blevet informeret om sygdom og fremtid. En kor-kronprins er også blevet udpeget. ”Jeg har forberedt alt så godt, som jeg kan. Det var en svær samtale at tage med den nye kronprins i koret, men jeg vil have styr på det. Jeg ved da godt, at jeg er 79 år, men alderen gør det ikke nemmere at forstå, at man er uhelbredeligt syg,” siger Ib Hoch. At ville skabe orden i kaos har også løftet kærligheden nye steder hen. Efter 35 års forhold er han blevet viet i sit hjem. ”Familien var samlet i vores stue. De vidste ikke, vi skulle giftes, og tårerne trillede, da de fandt ud af, hvad der skulle ske. Det var altså spændende. Præsten talte om at holde sammen, og det må man sige, vi har gjort,” siger Ib Hoch.

Billedet er fra februar 2016, hvor Aktiv besøgte koret i Horsens, som Ib Hoch startede.

Sekreteriatet

Landsbestyrelsen

Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup

Vicedirektør Michael Teit Nielsen mtn@aeldresagen.dk

Søren Rand (landsformand) soren.rand@mail.dk

Økonomichef Jens Søndergaard jss@aeldresagen.dk

Frivilligafdelingschef Lars Linderholm ll@aeldresagen.dk

Preben Staun (næstformand) ps.lb@aeldresagen.dk

Kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Marketingschef Torben Schack ts@aeldresagen.dk

Birger Rasmussen birger.rasmussen@outlook.dk Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com

Vicedirektør Dorthe Wille dw@aeldresagen.dk

John Kirstein kirstein.sorensen@gmail.com

Frivilligafdelingen Sekretær Kirsten Thustrup kt@aeldresagen.dk, 33 96 87 02

Ensomhed, fx Danmark Spiser Sammen Karen Skou ksk@aeldresagen.dk, 33 96 87 18,

Souschef Jacob Bøgesvang jb@aeldresagen.dk

Plejehjem og demens Jette Abildskov ja@aeldresagen.dk, 33 96 87 38

Udviklingskonsulent Eva Raabyemagle er@aeldresagen.dk

Vågetjeneste, sorg og livsmodsgrupper Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk, 33 96 86 68

Foreningskonsulent i distrikt 7, 8 Bente Petersen bp@aeldresagen.dk, 28 10 52 87

It-konsulent Judith Nathan jn@aeldresagen.dk, 33 96 86 92

Foreningskonsulent i 9, 10 Lise Høst lih@aeldresagen.dk, 24 79 62 63

It-konsulent Jacob Riis jr@aeldresagen.dk, 33 96 8632

Foreningskonsulent i distrikt 3, 4 Mogens Rieks mr@aeldresagen.dk, 28 10 48 46

Motion Karin Schultz kas@aeldresagen.dk, 33 96 86 46,

Foreningskonsulent i distrikt 1, 2 Torben Færk tf@aeldresagen.dk, 28 10 48 45

Frivilligservice Ole Peinow op@aeldresagen.dk, 33 96 86 58

Foreningskonsulent i distrikt 5, 6 Troels Lorenzen trl@aeldresagen.dk, 40 16 46 38

Frivilligservice Per Jacobi pj@aeldresagen.dk, 33 96 86 90

Ældrepolitik Rikke Sølvsten Sørensenrss@aeldresagen.dk, 33 96 87 78

Regnskab Christian Agersund ca@aeldresagen.dk, 33 96 87 84

Generationsmøder Katrine Sølyst Heinild ksh@aeldresagen.dk, 51 33 56 47

Regnskab Niels Erik Eich nee@aeldresagen.dk, 33 96 86 02

Socialhumanitær, fx besøgsvenner Tine Schiller tsc@aeldresagen.dk, 33 96 86 48

Kursussekretær June Mortensen jm@aeldresagen.dk, 33 96 86 42

Ensomhed, fx Danmark Spiser Sammen David Vincent Nielsen dvn@aeldresagen.dk, 33 96 87 76

Kursussekretær Karin Rosenquist kr@aeldresagen.dk, 33 96 87 27

Thea Dalsgaard theadalsgaard@mail.tele.dk Anne Grethe Krogager ag.krogager@gmail.com Ebbe Johansen ej@danskill.dk Hans Christian Rask hcrask@live.dk

Rådgiviningen 80 30 15 27 Man-ons Tors Fre

10 - 14 14 - 18 10 - 14

www.aeldresagen.dk/ frivilligportalen

Ældre Sagen Snorresgade 17-19 2300 København S

JUNI 2018

Send os din rekrutteringshistorie. Aktiv vil gerne høre, hvordan og hvorfor du blev frivillig.

Få Aktiv på sommerferiebesøg! Er du med til at lave aktiviteter over sommeren, så få Aktiv på besøg.

Handymænd, indkøbsvenner og flyttevenner. Frivillige som løfter en tung opgave, hører vi gerne fra.

Vi glæder os til at høre fra dig på aktiv@aeldresagen.dk Sundhed og livskvalitet er temaet i dette nummer af Aktiv. Ligeledes var det i spil for de 31 deltagere, som i forårets første solstråler tog på historisk vandretur. Anders Jørgen Andersen fra lokalafdelingen i Tørring-Uldum arrangerer turene. Tak til fotografen Jørgen Ewers for at lade os kigge med. Send et fotografi til Aktivs bagside og vind en æske chokolade.

AKTIV FOR FRIVILLIGE