Frivilliges coronaudfordringer

Frivilliges (corona)udfordring: At hjælpe på afstand

opkald fra en telefonstjerne kan tage et øjeblik, telefonstjernen ringer nemlig til mange. Ældretelefonen handler om sam- tale, og tanken er, at den skal bryde en- somheden for de ældre, der er mere alene, end de ønsker.

Udfordringen er som altid, at de, der har brug for hjælpen, skal vide, hvor de finder den, så kommunale medarbejdere og på- rørende er stadig nødvendige, hvis sårbare ældre skal nyde godt af Ældretelefonen.

Det er så svært at nå

Udfordringen ved at få informationer om hjælpeordningerne ud til dem, der virke- lig har brug for det, kan Louise Qaavigaq også skrive under på. Hun er Ældre Sagens lokalformand i Langeskov-Munkebo og her har knuden især været, at de ikke har kunnet ses ansigt til ansigt med de faste aktivitetsgrupper under corona og derfor har mistet kontakt til dem, de ellers har set hver uge:

”Det store spørgsmål har været, hvordan kommer vi i kontakt med de her mennesker, når vi ikke må mødes? Det er ikke sikkert, at de, der normalt kommer til aktivi- teterne, kan gå på Facebook eller på en hjemmeside og få informationer der,” siger Louise. Hun prioriterer altid energien i det vigtige opsøgningsarbejde, så de rigtige ved, at frivillige er klar til at hjælpe: ”Vi blev nødt til at tænke lavpraktiske løsninger. Hvis vi ikke kan ses, må vi ringe. Så vores aktivitetsledere har ringet rundt til de medlemmer, der normalt kommer til aktiviteterne, og hørt, hvordan de gik og havde det. Det har jo så gjort, at hvis man tumlede med noget, havde man stadig en at tale med,” siger Louise.

Den svære kunst, at hjælpe svækkede, isolerede æl- dre uden pårørende og netværk, har coronakrisen kun understreget. Men den har også sat en fed streg under, at med kriser skinner nye løsninger og frivillige kræfters utrættelighed igennem.

Et enkelt koncept, men…

Også organisationen Røde Kors bakser med at nå dem, der har brug for hjælp, og Røde Kors har, ligesom Ældre Sagen, tænkt i nye løsninger og mobiliseret frivillige i uvante rammer over foråret. Lise Lind, der er sektions- leder i Fællesskabssektionen hos Røde Kors, blev leder af Hjælpenetværket. Et initiativ, som blev sat i gang kort efter statsministerens udmelding d. 11. marts om ned- lukningen af Danmark: ”Konceptet var egentlig ret enkelt: Der er nogle, som har brug for hjælp, og der er nogle, som gerne vil hjælpe,” siger Lise.

Selvom interessen var stor, så de også en udfordring i rent faktisk at få hjælpen ud til de tiltænkte. Netværket tilbød praktisk hjælp, fx indkøb til mennesker i isolation eller i risikogrupper, men uden hjælp fra pårørende, syn- tes kontakt umulig. ”Det er vigtigt for os altid at sikre, at de, der virkelig har brug for hjælp, ved, vi eksisterer. Vi skal være til ste- de, hvor ingen andre er det. Men det har nok også været vores største udfordring. At få budskabet ud,” siger Lise.

Hjælpenetværket fik i løbet af fire dage omkring 6000 frivillige, og det var således tydeligt, at budskabet nåede ud til dem, der skulle hjælpe. Men hvad med dem, der skulle hjælpes? Det krævede, at Røde Kors benyttede sig af andre kanaler, forklarer Lise.

Der blev hængt plakater op hos boligselskaber, lokal- radioer og lokalaviser blev kontaktet, og så fik de hjælp fra COOP, der bragte mad ud, og samtidig kunne dele budskabet om Hjælpenetværket. ”Når kriser rammer, har mange, ud fra min erfaring, brug for at handle. At hjælpe til. Og i den her situation, havde mange jo også tid til det,” siger Lise. De frivillige hos Røde Kors rakte ud gennem lokale kanaler, og det viste sig at give pote, men organisationen stod stadig til- bage med en ligning, der ikke gik op, fortæller Lise: En masse hjælpende hænder, men problemer med at finde vej til dem, der rent faktisk har brug for hjælpen. Den svære kunst – at hjælpe – er altså udbredt, men ikke de- sto mindre er glæden fantastisk stor, når det lykkes.

Endelig ude på Samsø