Træn din hjerne

Iover tredive år har Lis Puggaard på forskellige måder studeret aldring, motion og hjernens muligheder. Derfor afholder hun løbende kurset ’Hold hjernen skarp’, hvor Ældre Sagens frivillige bliver klædt på til at undervise andre i at holde gang i de små grå. For aldring betyder nemlig ikke, at det behøver gå ned ad bakke, forklarer Lis. ”Selvfølgelig sker der fysiologiske ændringer, når vi bliver ældre. Selvfølgelig er det sværere at lære et nyt sprog og blive god til it lynhurtigt, for hjernen har ændret sig. Det tager jo også længere tid at løbe 100 meter, men det er på ingen måde umuligt, og det er også muligt at styrke hukommelsen og evnen til læring,” siger Lis.

På kurserne oplever hun, at en del bliver beroligede, for nogle tror, at lidt glemsomhed er begyndende demens. Men den rigtig gode nyhed er altså, at mange kan træne hjernen og blive skarpere – deraf kursets navn.

Sudokuens mangler

Din hjerne vejer knap 1,5 kg og består af milliarder af nerveceller. Med dem kan vi sanse, kontrollere vores kroppe og træffe beslutninger. Vores hjerner er komplekse, men Lis gør det nærmest ufattelige forståeligt. ”På kurset fortæller jeg om hjernens funktioner og kombinerer teorien med øvelser. Og de øvelser tager kursisterne med sig og bruger på egne hold. Mange får også glæde af dem i eget liv, og de bliver tit overraskede over, hvor lidt der egentlig skal til,” siger Lis.

Det overrasker, at sudoku og anden klassisk hjernegymnastik ikke er nok til at holde pæren frisk, men at der også skal fysisk aktivitet til. ”Det er derfor, teorien på holdet er vigtig. Vi skal lige forstå, hvad hjernen er, så det giver mening at få kroppen med. Et er, at blodet strømmer hurtigt gennem kroppen – også hjernen – når pulsen kommer op, men de færreste kender behovet for dannelsen af nye strukturer i hjernen. Vi skal nemlig overraske vores hjerne for at træne den, og det skal både være fysisk og mentalt,” siger hun.

Nyt mønster i hovedet

Når vi holder hjernen skarp, udfordrer vi den, så nye forbindelser opstår, forklarer Lis: ”Vi bruger ét mønster, når vi tager tøj på om morgen. De fleste af os gør præcis, som vi plejer. Har vi ikke mønstre, står vi nemlig i et virvar. Et barn med ADHD vil være mærket Husker vi at holde hjernen af sådan et kaos, for barnet har ingen eller skarp, ligesom vi træner for få mønstre. Mønstrene gør vores liv lettere, at holde kroppen stærk? men vores vaner styrLis går i kødet på misforståelser ker ikke vores hjerne – de holder os gode til om vedligeholdelsen af vores det, vi hele tiden gør. Når vi bliver ældre, vil ”hovedcomputer”, når hun vi have mange mønstre lagret, men de mange underviser frivillige. mønstre gør os dovne. Når vi ikke behøver tænke over det, vi gør, bliver hjernen slap, og så indsnævrer vores verden sig,” siger Lis.

Og ja, hjernens dovenskab er kompleks, men kuren er lige til at gå til: ”Skal hjernen trænes, skal den overraskes. Gør noget, du ikke er god til, for afvekslingens skyld,” siger Lis.

Tag tøj på i en uprøvet rækkefølge, gå en anden vej end vanligt, dæk bord omvendt. Lis’ forslag til at bryde med hjernens forventninger er mange. ”At træne hjernen er ikke det samme som at træne en muskel i et ben eller en arm. Man træner nemlig ikke blot ét specifikt sted i hjernen. Du træner flere dele af din hjerne, hver gang du laver noget nyt,” siger Lis og kommer med et eksempel på, hvordan hjernen ikke er som andre kropsdele, men at fysikken alligevel er uløseligt forbundet til hovedet: ”Mange har problemer med balancen. For at holde balancen bruger vi sanserne. Vi ser, hører og føler. Vi bruger altså hjernen. At synet er centralt, mærker vi især, når synet bliver dårligere, for så bliver vi også mindre gode til at holde balancen, og derfor træner vi balancen med lukkede øjne, og det styrker hjernen,” siger Lis.

Tag med på lokalejagt PETANQUE I DRIVHUSE?

Flere lokalafdelinger har fundet kreative løsninger, for hvad gør man, når kommunen ikke kan eller vil hjælpe med lokaler til aktiviteter?

En rundspørge viser, at en del lokalafdelinger ville skabe flere aktiviteter, hvis der var lokaler til dem, og at flere lokalafdelinger oplever, at det kan være svært at finde plads til aktiviteter, de gerne vil sætte i verden. Særligt i de store byer, er det vanskeligt, og derfor skal der ofte tænkes kreativt, når ideerne skal ud at leve.

Det ved de i Hørsholm, hvor kommunen gennem en årrække slet ikke har kunnet tilbyde lokaler i det omfang, som lokalafdelingen har været gearet til. De er en aktiv lokalafdeling med et bredt repertoire, bla. på grund af Kirsten Holmehøj. Hun er næstformand i Hørsholm, og blandt hendes mange opgaver er at skabe kulturelle arrangementer, og de bliver ikke bremset af kommunens pladsmangel, for Kirsten flytter kulturtilbuddene til en lokal café. ”Vi begynder med en brunch eller spiser en frokost efter det kulturelle indslag, som vi er samlet om. Deltagerne betaler selv kuvertprisen, og det er ikke, fordi cafeen tjener store penge på os. Til gengæld kommer flere af deltagerne igen og støtter caféen på andre tidspunkter, og vi har lokalerne til rådighed i tidsrummet til vores arrangementer,” siger Kirsten.

Hun står også i spidsen for de torsdagscaféer, der bliver holdt på Hørsholms fire plejecentre. Her bliver der først fyldt op med plejehjemmets beboere, derefter tilbydes overskydende pladser til andre.

Hendes opskrift på at få lokaler er at være ude i god tid, at lægge budget og altid skrive en kontrakt med samarbejdspartnere, så der ikke opstår misforståelser. På den måde går kreativitet i hånd med struktur.

Kaster kugler i drivhuse

I Nørre Alslev har lokalemangel også gjort det nødvendigt at få nye muligheder til at spire. Om vinteren kaster petanquespillerne derfor nu de tunge kugler indendørs i drivhusene fra et tidligere gartneri. Om sommeren bliver de kastet udenfor, ligesom det