Ældretelefonens første tid

I den anden ende af røret sidder 67-årige Aase Jessen-Hansen, der bor lidt uden for Aabenraa med sin mand. Siden midten af maj har hun ringet til Elisa hver onsdag kl. 15, hvor de taler i en lille time.

Nærvær i telefonen

Det var et Facebook-opslag om Ældretelefonen, der gav Aase det sidste skub til at melde sig som frivillig til Ældre Sagens nye Ældretelefon. Som tidligere ansat i den sociale sektor, hvor hun har undervist pædagoger og socialrådgivere, ved hun, hvor meget ensomhed kan påvirke ældre. Hun har ikke været frivillig i Ældre Sagen før, men det skulle corona altså lave om på: ”I foråret blev der frigivet noget tid, som gjorde, at jeg tænkte, at her kunne jeg måske gøre en forskel for et andet menneske. Et telefonopkald er utroligt nemt. Du behøver ikke at tage pænt tøj på og købe en kage for at mødes, du skal bare taste et telefonnummer og lytte og tale,” siger Aase.

Hun overvejer heller ikke at bruge Facetime eller Skype, sådan at de kan se hinanden, når de ringer sammen, for en samtale kan noget i sig selv. I forhold til at skrive sammen som pennevenner så mener hun, at det er mere ligetil at lære en telefonven at kende ved at tale sammen ugentligt: ”Det gode ved at tale i telefon er, at samtalen bliver meget nærværende. Vi bliver ikke forstyrret af omgivelserne omkring os, men koncentrerer os fuldt ud om at lytte til, hvad den anden fortæller,” siger Aase.

Udvidelse af netværket

De har ikke aftalt rammer for, hvad de vil tale om, netop fordi ordene falder naturligt.

Ud over at vende den aktuelle situation i Danmark og udlandet taler de blandt andet om at have børn og om slægtsforskning, som Elisa er meget interesseret i: ”Jeg kan godt lide at tale om gamle dage og om min barndom, og jeg synes, det er spændende at lære Aase at kende,” siger Elisa.

Og det går begge veje. ”Vi får jo begge to noget ud af at være telefonvenner. Som frivillig for Ældretelefonen har jeg fået udvidet mit netværk, og så er det en nem og god måde at være der for andre på,” siger Aase.

VELKOMMEN TIL ÆLDRETELEFONEN

Telefonsamtaler mod ensomhed. Der har været stor interesse for Ældretelefonen, som er landsdækkende og drives af frivillige hjemmefra.

Af Stine Brondbjerg Erichsen

Iforåret medførte smitterisiko for Covid-19, at mange ældre, der ellers har et velfungerende netværk, pludselig blev isoleret. Det var en uvant situation, og der opstod derfor også et akut behov for at finde en ny måde at kunne være sammen på – på afstand.

I Ældre Sagens sekretariat kom underdirektør Lars Linderholm og hans kolleger ret hurtigt på Ældretelefonen: ”Idéen opstod, samtidig med at vi i sekretariatet blev nødsaget til at omstrukturere og arbejde hjemmefra i marts. Alt det praktiske skulle dog lige på plads, før vi kunne åbne telefonen. Heldigvis oplevede vi en kæmpe opbakning fra alle afdelinger, der gerne ville støtte den her sag, sådan at telefonen kunne blive bemandet fra dag et,” siger Lars.

Lidt under fjorten dage efter statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark, var Ældretelefonen således en realitet.

I spil med lokalafdelinger

Det skulle vise sig at være en rigtig god idé at oprette Ældretelefonen. Interessen for at få og for at blive telefonvenner har været stor. Telefonvennerne bliver primært matchet ud fra, hvor ofte de ønsker at give og tage imod opkald.

Allerede i foråret var der på tværs af landet tilmeldt ikke færre end 2500 personer til at ringe ud og 850, der gerne ville ringes op. ”Når der kommer et opkald til Ældretelefonen, er det en oplagt indgang til at fortælle om lokalafdelingens øvrige aktiviteter. Det kan være, at den, der ringer, også har brug for en besøgsven eller noget helt andet. På den måde er det en aktivitet, som er med til at binde organisationen sammen,” siger Lars.

Han understreger, at selvom aktiviteten er landsdækkende, så har det gode samspil med lokalafdelingerne været helt afgørende. Og hvor den til at begynde blev drevet af Ældre Sagens sekretariat, så er det i dag frivillige fra hele landet, der løfter opgaven med at besvare opkald og matche telefonvennerne.

Ældretelefonen er finansieret af en bevilling fra Sundheds- og Ældreministeriet frem til december 2021.

Sådan gør du svære øjeblikke til stærke livsfortællinger

Gør en forskel og skab positive samtaler...

Når vi taler med nogle, som har det svært, kan vi på særlige måder få dem bedre steder hen. Det ved Pia Kjær, der er aktivitetsleder på Sydfalster og tit selv er ude som besøgsven. Her vækker alt fra kommunens breve til eksistentielle emner følelser og tages under nænsom behandling, så det styrker. Pia har nemlig erfaret, hvordan samtalerne bliver mere givende. ”Sommetider er der brug for noget konkret, og andre gange noget mere abstrakt. Hvis hjemmehjælperen ikke længere vil hjælpe vedkommende med at få tøj på, kan det fylde meget. Så går jeg konkret til sagen og lægger en plan, men det kan også være større ting, der rører sig, fx døden. Afskeden med livet kan fylde meget for dem, som har mistet deres partner og måske også oplever, at omgangskredsen går bort. Så hjælper det at spørge ind til, hvad de ønsker, der skal ske, når de ikke er her længere. I de samtaler kan vi også komme ind på frygt, fx for at dø alene, og så bliver jeg konkret og fortæller om, hvordan alle kan bruge vågetjenesten,” forklarer Pia.

Konstruktive og positive samtaler er også i fokus i podcastserien ’Vendepunktet’, som Ældre Sagen har produceret. Her taler Liv Mygind, der er journalist og vært på programmet, med ganske almindelige mennesker om, hvordan deres liv har ændret sig efter et særligt og afgørende øjeblik.

Søger før og efter

Hos Liv bliver en portion rådden grønkålsuppe efter timevis af hårdt slid til et stort og stærkt vendepunkt, for det var også øjeblikket, hvor Lillian fik sagt fra for første gang. Lillan var ansat i huset som ung, og en del af hendes alt for beskedne løn var mad, og da hun fik serveret en fordærvet portion, fik hun nok. Hun gik sin vej. Det var dengang uhørt, men lykkeligvis lærte hun, at når hun havde sagt stop, kunne hun selv sætte kursen.

Livs samtaler er både til for dem, som hun interviewer – de oplever, hvordan de har brugt noget svært positivt, og vi lyttere kan blive opmærksomme på, hvordan egne nedture måske også har styrket os. ”Øjeblikket kan være mere eller mindre dramatisk, men det er en begivenhed, hvor der er et før og et efter, og hvor