I
over tredive år har Lis Puggaard på forskellige måder studeret aldring, motion og hjernens muligheder. Derfor afholder hun løbende kurset ’Hold hjernen skarp’, hvor Ældre Sagens frivillige bliver klædt på til at undervise andre i at holde gang i de små grå. For aldring betyder nemlig ikke, at det behøver gå ned ad bakke, forklarer Lis. ”Selvfølgelig sker der fysiologiske ændringer, når vi bliver ældre. Selvfølgelig er det sværere at lære et nyt sprog og blive god til it lynhurtigt, for hjernen har ændret sig. Det tager jo også længere tid at løbe 100 meter, men det er på ingen måde umuligt, og det er også muligt at styrke hukommelsen og evnen til læring,” siger Lis. På kurserne oplever hun, at en del bliver beroligede, for nogle tror, at lidt glemsomhed er begyndende demens. Men den rigtig gode nyhed er altså, at mange kan træne hjernen og blive skarpere – deraf kursets navn. Sudokuens mangler Din hjerne vejer knap 1,5 kg og består af milliarder af nerveceller. Med dem kan vi sanse, kontrollere vores kroppe og træffe beslutninger. Vores hjerner er komplekse, men Lis gør det nærmest ufattelige forståeligt. ”På kurset fortæller jeg om hjernens funktioner og kombinerer teorien med øvelser. Og de øvelser tager kursisterne med sig og bruger på egne hold. Mange får også glæde af dem i eget liv, og de bliver tit overraskede over, hvor lidt der egentlig skal til,” siger Lis. Det overrasker, at sudoku og anden klassisk hjernegymnastik ikke er nok til at holde pæren frisk, men at der også skal fysisk aktivitet til. ”Det er derfor, teorien på holdet er vigtig. Vi skal lige forstå, hvad hjernen er, så det giver mening at få kroppen med. Et er, at blodet strømmer hurtigt gennem kroppen – også hjernen – når pulsen kommer op, men de færreste kender behovet for dannelsen af nye strukturer i hjernen. Vi skal nemlig overraske vores hjerne for at træne den, og det skal både være fysisk og mentalt,” siger hun. TEKST EA ØRUM
Nyt mønster i hovedet Når vi holder hjernen skarp, udfordrer vi den, så nye forbindelser opstår, forklarer Lis: ”Vi bruger ét mønster, når vi tager tøj på om morgen. De fleste af os gør præcis, som vi plejer. Har vi ikke mønstre, står vi nemlig i et virvar. Et barn med ADHD vil være mærket af sådan et kaos, for barnet har ingen eller få mønstre. Mønstrene gør vores liv lettere, men vores vaner styrker ikke vores hjerne – de holder os gode til det, vi hele tiden gør. Når vi bliver ældre, vil vi have mange mønstre lagret, men de mange mønstre gør os dovne. Når vi ikke behøver tænke over det, vi gør, bliver hjernen slap, og så indsnævrer vores verden sig,” siger Lis. Og ja, hjernens dovenskab er kompleks, men kuren er lige til at gå til: ”Skal hjernen trænes, skal den overraskes. Gør noget, du ikke er god til, for afvekslingens skyld,” siger Lis. Tag tøj på i en uprøvet rækkefølge, gå en anden vej end vanligt, dæk bord omvendt. Lis’ forslag til at bryde med hjernens forventninger er mange. ”At træne hjernen er ikke det samme som at træne en muskel i et ben eller en arm. Man træner nemlig ikke blot ét specifikt sted i hjernen. Du træner flere dele af din hjerne, hver gang du laver noget nyt,” siger Lis og kommer med et eksempel på, hvordan hjernen ikke er som andre kropsdele, men at fysikken alligevel er uløseligt forbundet til hovedet: ”Mange har problemer med balancen. For at holde balancen bruger vi sanserne. Vi ser, hører og føler. Vi bruger altså hjernen. At synet er centralt, mærker vi især, når synet bliver dårligere, for så bliver vi også mindre gode til at holde balancen, og derfor træner vi balancen med lukkede øjne, og det styrker hjernen,” siger Lis.
Husker vi at holde hjernen skarp, ligesom vi træner for at holde kroppen stærk? Lis går i kødet på misforståelser om vedligeholdelsen af vores ”hovedcomputer”, når hun underviser frivillige.
OKTOBER 2020
21
