Ældre Sagen MEDLEMSBLADET oktober 2024

Trisse Gejl:

UDEN TABUER

FREMTIDEN KALDER

Ingen grund til bekymring

ERFAREN PÅ JOBBET

Gør op med fordomme

Siger vi stadig nej tak?

Men du bliver mere interessant at have til bords

Om det handler om kulturen eller de nære relationer, er Kristeligt Dagblad en avis med etisk og eksistentiel dybde, der giver stof til masser af gode samtaler. Læs med gratis og uden binding i 4 uger. Leveringen stopper automatisk.

læse om det aktive liv samt udfordringerne og glæderne i seniorlivet.

allerede i dag

Oktober 2024

MENNESKER

7 Hverdagsdansker

Viggo Nielsen er landbetjent i Nørre Snede. Kom med ham på patrulje. Der er ikke mange landbetjente tilbage.

13 Trisse Gejl

Den kendte forfatter har skrevet 10 romaner og er højt uddannet. Alligevel blev hun ikke kaldt til samtale, da hun søgte job. Så nu er hun gået nye veje.

22 Kunst og natur

Der er mange gode oplevelser i det danske landskab. Vi besøger nogle af de steder, hvor natur, kultur og historie smelter sammen.

26 Atomkraft

Energikrise, klimakrise og krig i Ukraine. Det har været med til at gøre modstanden mod atomkraft mindre.

37 Ramt på selvtilliden

Fordomme om ældre på arbejdsmarkedet fører til, at nogle erfarne medarbejdere forlader arbejdslivet før tid.

44 Interview med Bjarne Hastrup

Vi har sat Ældre Sagens adm. direktør stævne til en snak om den kommende sundhedsreform og de udfordringer, der er i ældreplejen.

51 Mangel på plejeboliger

Der bliver flere og flere over 80 år, men antallet af plejeboliger er ikke fulgt med. I stedet er det blevet sværere at få en plejebolig.

Fotografen satte Trisse Gejl stævne på Amager Fælled i København, da der skulle tages billeder. Og det blev til en tur i søen for forfatteren.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Det frie liv

Gitte Jarlholm har solgt sit hus og er flyttet ind i sin autocamper. Der trives hun godt og nyder den frihed, der følger med.

Side 63-68

63 Bolig på hjul

Flere vælger at skifte huset eller lejligheden ud med et rullende hjem.

70 Fremtiden kalder

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen frygter ikke fremtiden.

77 Det klimavenlige tag

Stråtaget er blevet populært igen. Det er nemlig både smukt og klimavenligt.

83 Serie: kønsidentitet

Simon Gjerløv har altid følt sig som dreng, men blev ikke mødt med forståelse, da han voksede op.

5 Leder

19 Læserbreve

31 Skaf et medlem

33 Din økonomi

57 Bjarnes klumme

59 Rådgivning

89 Bøger

93 Vendepunktet

97 Sundhed

99 Ordet er frit

100 Krydsord

Konkurrencer: 16, 25, 28, 68, 100

Foto: Emil Lyders

CLUB BE LLA

Ferie med senioraktiviteter

Velkommen i Club Bella - et koncept skabt af og for seniorer.

Flere end 2.000 seniorer er kommet med input til konceptets indhold lige fra rejsens længde til foretrukne aktiviteter. Vi har lyttet til de mange forslag og siger tak til alle, der bidrog.

Du bliver hentet med bus i din kommune

check-in i lufthavnen

Nyd livet, glæden og samværet på Costa del Sol i Sydspanien

Tag på to ugers ferie fyldt med hygge og livsglæde. Dagen igennem giver Club Bella dig adgang til skønne aktiviteter lige fra fællessang til vandgymnastik. Du vælger frit, hvad du har lyst til, og ikke to dage behøver være ens. Vær med og mærk, hvordan batterierne lades op.

Du rejser med seniorer fra dit lokalområde og på hotellet er også grupper fra andre kommuner, så der altid er nogen til aktiviteterne. Og du finder nemt nogen at udfordre f.eks. til et slag dart eller whist. Alle er her for at hygge sammen og få de bedste minder med hjem.

Vi rejser i oktober/november, hvor vejret i Danmark normalt viser sig fra sin mest grå og triste side. Skift det ud med det milde klima på Costa del Sol.

Få tilsendt vores brochure

Glæd dig blandt andet til:

• Fællessang

• Senior Yoga

• Gåtur på strandpromenaden

• Petanque

• Vandgymnastik

• Bingo, bræt- og kortspil

• Aftenunderholdning

• Udflugter (tilkøb)

Godt selskab for livsglade seniorer

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 724.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 10. oktober Udkommer 29. november

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her.

RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen

Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

FSC® garanterer, at træ og skovprodukter kommer fra veldrevne og ansvarlige kilder. Ifølge WWF Verdensnaturfonden er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.

Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen

Trykt i Danmark på et dansk trykkeri.

Et kig ind i fremtiden

I fremtidens Ældre Sagen får man brug for hinanden. Ikke kun som medlemmer, der får masser af materielle fordele, men også som medlemmer, der giver til hinanden og lokalsamfundet i en større fælles sags tjeneste.” Sådan siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i artiklen ’Fremtiden kalder’, som du kan læse i dette nummer af medlemsbladet.

Jeg er sikker på, at hun har ret, og sådan er det jo allerede i dag. I Ældre Sagen gør flere end 20.000 frivillige hver dag en stor forskel for mange mennesker, når de stabler spændende arrangementer på benene, der giver fællesskab og samhørighed. De er besøgsvenner, aktive i vågetjenesten eller hjælper, når der er IT-problemer. De laver mad, synger og sørger for, at andre får pulsen i vejret og får rørt de stive muskler, når de, uge efter uge, samles om forskellige former for motion og idræt. De tager med som bisidder til svære samtaler på hospitalet, og de holder øje med kommunerne og råber op, når der er besparelser på vej. Det er blot nogle af de mange fantastiske indsatser, der bliver gjort hver dag – året rundt.

For fællesskabet er vigtigt. Og hvis fremtidsforskeren har ret, så

er vi også fremover klar til at give støtte til pårørende, der ofte er meget hårdt spændt for. Vi støtter pårørende, og vi er på vagt, når vi hører borgmestre sige, at pårørende skal løfte endnu flere opgaver for at imødekomme besparelser i ældreplejen og manglen på personale. En ny undersøgelse viser, at 94 % af voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper deres forældre. Det tal var 83 % i 2015. Undersøgelsen viser også, at hjælpsomheden tærer på helbredet hos pårørende. I 2015 svarede 43 %, at

Det går altså ikke, at vi lægger mere pres på pårørende i fremtiden

det påvirkede deres psykiske helbred. I dag gælder det for 62 %. Det går altså ikke, at vi lægger mere pres på pårørende i fremtiden.

Til gengæld er mit håb, at vi kan slette ’ældrebyrde’ fra vores sprog og erstatte det med ældrestyrke. For der er jo et enormt potentiale i landets ældste. Det viser vores frivillige dagligt.

Testamente 2.495,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 895,-

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.495,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing? Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

3.495,-

Skøde / Familieoverdragelse 3.995,-

Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ?

MENNESKER

Kom med på patrulje, når landbetjent Viggo Nielsen rykker ud i Nørre Snede og omegn. Siden 2006 har han været landbetjent, og er én af de sidste af slagsen i landet. Han har sit politikontor hjemme i privaten og kører på patrulje i sin egen bil. Viggo

Nielsen er glad for sit job og er altid spændt på, hvad dagen bringer. Han nyder at bo tæt på ’kunderne’ og at møde dem i køen i Brugsen. ”Bagsiden er, at jeg ikke kan klippe hæk eller spille badminton, uden at folk henvender sig,” siger han. Hverdagshistorier

Viggo Nielsen er en af efterhånden meget få landbetjente i Danmark.

Af Vera Bundgaard

Foto: Michael

Drost-Hansen

Sheriffen skyder (e) på det hele i Nørre Snede ikke

Viggo Nielsen har i 18 år været landbetjent i ’westernbyen’ Nørre Snede.

Han foretrækker konfliktmægling frem for magtanvendelse

Af Vera Bundgaard Foto: Michael Drost-Hansen

Vi skal på patrulje. Ikke i en politibil, men i Viggo Nielsens private bil, en grå Opel Astra.

”Den kan godt blinke, hvis det skal være. Jeg købte den for nylig, så folk kan ikke genkende den endnu. De hilste altid, når jeg kørte forbi i den gamle. De hilste på bilen,” tilføjer han.

De hilste nu nok også på ham, for som landbetjent gennem 18 år er Viggo Nielsen et kendt ansigt i Nørre Snede og omegn. Her midt på den jyske højderyg har han ansvar for ro og orden i et distrikt, der huser omkring 10.000 borgere.

Viggo Nielsen triller ud af parcelhuskvarteret og sætter kurs mod dagens første mål: et lokalt bilværksted, der fik besøg af en ubuden gæst i går. En person stjal nummerpladerne fra en kundebil, der holdt på pladsen uden for værkstedet.

Heldigvis har værkstedet overvågning, så ejeren har lagt et USBstik i Viggo Nielsens postkasse, så han kan gennemse den.

”Man kan se hans bil, og at han har tatoveringer på armen,” siger ejeren.

Det er ikke første gang, værkstedet har fået stjålet nummerplader.

Sidst det skete, måtte de til Skanderborg for at hente dem. Falske nummerplader er åbenbart i høj kurs her på egnen.

”De slipper for at betale forsikring, og det er mindre påfaldende end at køre rundt uden nummerplader,” forklarer Viggo Nielsen.

Falske plader kan være nyttige for nogle, der kører rundt med skumle hensigter, fortæller han.

Jeg er landbetjent fra jeg står op, til jeg går i seng igen

VIGGO NIELSEN

Hunde og musik

På vej ud af værkstedet standser en mand Viggo Nielsen og fortæller, at der på den gade, hvor han bor, er problemer med nogle rumænere. De lader en lille hund løbe frit omkring ude på vejen, så bilerne må bremse for den. Desuden har de en lastbil med rumænske nummerplader. Er det tilladt?

Det kan Viggo Nielsen ikke lige svare på, men vi kører hen til omtalte adresse, hvor han stiger ud af bilen med ordene:

”Nu skal jeg fortælle dem, hvordan man holder hund.”

Der er dog ingen hjemme, ej heller hunden. Så Viggo Nielsen beslutter, at han vil vende tilbage i aften og tage en snak med ejerne for at undgå, at det eskalerer.

”Mit arbejde består meget i konfliktmægling. Børn, hunde og andre kæledyr er noget, folk kan hidse sig op over. Folk ringer og fortæller, at de er trætte af naboens kat, der besørger i deres blomsterbed. Eller høj musik. Jeg forsøger at få dem til at snakke sammen. Konflikter kan undgås, hvis folk bare snakker sammen,” siger han og fortsætter:

”Det er ikke alle, der betragter mig som rigtigt politi, måske et sted midt imellem. Ofte indleder de med at sige: ”Det er ikke noget, jeg vil anmelde, men hvad synes du, jeg skal gøre ved det?” Så får vi en snak om det.”

Politistation i privaten

Dagen er begyndt i Viggo Nielsens privatbolig, et gulstensparcelhus fra 1970’erne. Kun et grønt skilt

med ”Politi” viser, at her holder landbetjenten til.

”Da jeg blev ansat som landbetjent var de eneste krav, at jeg skulle have en bil og en bolig. Vi fandt én, der var egnet, men den lå uden for bygrænsen, og det gik ikke. Så blev det huset her i stedet,” fortæller han.

Viggo Nielsen har sit kontor i et lille værelse i hjørnet af huset, hvor en skrattende politiradio kører i baggrunden.

”Det kan godt blive lidt trangt, hvis vi er flere. Fx hvis folk har deres advokat med, men ellers fungerer det,” siger han.

Viggo Nielsen har en baggrund som politibetjent på større stationer i blandt andet Hillerød og Skagen, men da sidstnævnte blev skåret ned efter salamimetoden, valgte han at søge stillingen som landbetjent i Nørre Snede. Og det har han aldrig fortrudt:

”Jeg er så glad for mit job. Hver dag er jeg spændt på, hvad dagen bringer, og jeg er stadig nysgerrig. Jeg blev ansat før politireformen og

hørte dengang under Horsens politi, men nu er det Midt- og Vestjylland, hvor jeg er den eneste landbetjent, der er tilbage.”

I stedet er der oprettet nærpoliti med betjente, der ikke nødvendigvis bor i de byer, de skal dække.

Jeg siger altid, at ro og orden skabes i fællesskab. Det er noget, vi hjælper hinanden med

VIGGO NIELSEN

”Jeg synes, det er en dårlig erstatning. Jeg bor blandt kunderne og møder dem i Brugsen, når vi står i kø. Man kan aldrig slippe afsted med at lave dårligt politiarbejde, men bliver holdt op på det, man gør,” siger han og tilføjer:

”Bagsiden er, at jeg ikke kan klippe hæk eller spille badminton, uden at folk henvender sig. Det er fint med mig, men min kone kæmper lidt mere med det. Hun synes, jeg er besværlig at have med, når vi køber ind, og folk kommer for at slå en sludder af.”

Fra morgen til aften

Ifølge Viggo Nielsen er det at være landbetjent en livsstil, der kræver sin mand:

”Jeg tror, det er et job, man enten elsker eller hader, for arbejde og privatliv flyder sammen. Jeg skal selv forsøge at ramme de 37 timer om ugen, men det er aldrig lykkedes mig. Jeg er landbetjent fra jeg står op, til jeg går i seng igen,” siger Viggo Nielsen, der officielt har åbent tirsdag og torsdag, men:

”Folk henvender sig lige så gerne fredag formiddag, og det må de også gerne. Det er et fantastisk arbejde. Jeg prioriterer selv opgaverne, personfarlig kriminalitet kommer selvfølgelig først, men ellers.”

Ved siden af arbejdet som landbetjent er han også politiets kontaktperson i statsfængslet i Nørre Snede.

”Uanset om der er fundet en klump hash, eller der er nogen, der har slået på hinanden eller personalet, er det mig, der skal tage mig af det,” siger han.

Der er både en lukket og åben afdeling samt et varetægtsfængsel med omkring 175 indsatte i alt.

”Der er alt fra lommetyve til drabs- og voldtægtsmænd, men det er min politik, at jeg aldrig kigger efter, hvad folk sidder inde for. Jeg vil ikke være forudindtaget, når jeg møder dem. Jeg har aldrig følt mig utryg og bliver altid godt modtaget. Mange har siddet inde i mange år, så man kommer til at kende dem,” siger han.

I fængslet er det også en fordel at være et kendt ansigt, og han har oplevet, at en af de gamle indsatte har irettesat en ny indsat af københavnertypen, der begyndte at råbe efter Viggo Nielsen:

”Ham skal du ikke råbe efter. Han er god nok!”

Sociale medier

I de år, Viggo Nielsen har arbejdet som landbetjent, er én af de største forandringer sociale medier. En del af hans arbejde består i forebyggelse, så han er ofte ude på skolerne og oplever, at lærerstaben er sat under pres og har sværere ved at styre børnene.

”Mobning tager nogle gange overhånd, og der kommer jeg ind over, inden det bliver en politisag. De sociale medier komplicerer verden,” mener han.

”Det er et kæmpe problem, at unge ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt på sociale medier. Før foregik mobning, når børnene mødtes, men nu kan ingen gemme sig. Heller ikke når de sidder hjemme på værelset med deres mobiltelefoner.”

Til gengæld synes han, at de voksne er blevet bedre til at gå til politiet i stedet for at ordne konflikter selv, som de gjorde før i tiden.

OM VIGGO NIELSEN

• Født 1957 på landet mellem Lønstrup og Hjørring.

• Efter folkeskolen frivillig soldat og stationsbetjent hos DSB. Politiskolen i København 1979, betjent på Hillerød Station efter endt uddannelse. Betjent i Thorshavn i tre år, derefter Skagens Politi fra 1989. Fra 2006 landbetjent i Nørre Snede og politiets kontaktperson i statsfængslet samme sted.

• Bor i Nørre Snede sammen med sin kone. De har to sønner og seks børnebørn.

• Går på pension den 1. oktober i år, og stillingen bliver ikke genbesat.

Da han begyndte som landbetjent, havde Nørre Snede et lidt dårligt ry, men også det er blevet bedre.

Enkelte kan dog finde på at slå på tæven til den lokale byfest, ’præriefesten’. Fire dage i august bliver en del af Nørre Snede omdannet til en westernby med Laredo-bar og sherifkontor.

”Under præriefesten afgiver jeg min jurisdiktion, i hvert fald på festpladsen. Der bliver udnævnt fire sheriffer, og så er det dem, man skal gå til, hvis der sker noget,” fortæller han.

En løsning, der passer fint ind i hans syn på landbetjentens rolle:

”Jeg siger altid, at ro og orden skabes i fællesskab. Det er noget, vi hjælper hinanden med. Det er ikke min opgave alene.”

Og så skal vi lige have rundet sagen om de stjålne nummerplader af: Da Viggo Nielsen ser videoen, genkender han tyven, der bor i lokalområdet. Han leder efter ham og finder nummerpladerne på et af hans tilholdssteder.

Nu er alt sagt

Forfatter Trisse Gejl har som 56-årig etableret eget firma sammen med to kolleger. Hun tog beslutningen med en vis ængstelse, men uden panik

Af Ulla Abildtrup Foto: Per Morten Abrahamsen

Der er ingen rød løber op til anden sal eller stjernestøv over de skrå vægge i Trisse Gejls lejlighed i udkanten af København. Forfatteren har ellers vundet en række priser for sine bøger, siden hun debuterede for henved 30 år siden, men kun de færreste kan leve af at skrive.

Foruden forfatterskabet har Trisse Gejl en uddannelse fra Aarhus Universitet i æstetik og kultur, og hun underviste bl.a. i 13 år på Syddansk Universitet i skrivekunst. Men ved årsskiftet besluttede universitet at lukke faget.

”Jeg var uenig i beslutningen, men tog det ikke personligt og gik ikke i panik. Det

sker jo alle vegne, at stillinger bliver nedlagt, og jeg har altid kunnet finde nye arbejdsopgaver gennem mit netværk,” siger Trisse Gejl.

Men noget var forandret. Når hun kontaktede sin faglige omgangskreds, var der ingen spændende projekter, som netop stod og kaldte på Trisse Gejl, sådan som der plejede at være. Og da hun begyndte at svare på regulære jobopslag, var der heller ikke bid.

”Det var første gang, jeg skulle søge job, og jeg troede, at jeg ville få arbejde med det samme. Jeg er veluddannet, har masser af erfaring og er fleksibel. Desuden er jeg oppe i 50’erne og skal ikke have barnets

første eller anden sygedag. Jeg kan sætte flueben ved alle arbejdsgivernes krav og forventninger, hvorfor er der så ingen, som kalder mig til samtale?”

Trisse Gejl søgte højt og lavt, men uden positiv respons. Samtidig kunne hun i medierne læse om, hvordan politikere og arbejdsgivere råber, at der mangler arbejdskraft, og om deres opfordringer til seniorer om at blive på arbejdsmarkedet.

”Jeg blev nedtrykt og begyndte at spekulere over årsagen til, at jeg ikke blev kaldt til samtale. Kun få arbejdspladser skrev tilbage, og så var svaret typisk, at stillingen var blevet besat af en nyuddannet. Så enten var min alder imod mig, eller også troede arbejdsgiverne, at jeg var for dyr.”

Trisse Gejl ryster lidt på hovedet.

”Jeg overvejede faktisk at skrive i mine ansøgninger, at jeg ikke kostede ret meget. Jeg synes, det er skørt. Der er noget, som ikke hænger sammen i fortællingen om manglen på arbejdskraft.”

I frit fald

I sommer afsluttede Trisse Gejl det sidste hold i skrivekunst på Syddansk Universitet. På papiret er hun stadig ekstern lektor ved universitetet, men lønnen er hørt op.

Sammen med to andre undervisere – forfatter Jo Hermann og ph.d. i litteratur Anita Albertsen – besluttede hun sig for at etablere eget firma. Samtidig kontaktede hun sin a-kasse for at få økonomisk støtte i etableringsfasen.

”Jeg har betalt til a-kassen hele mit liv, men nu, hvor jeg havde brug for hjælp, var døren lukket, fordi jeg havde etablereret firmaet, før jeg søgte dagpenge. Jeg synes, der bør

etableres en mere fleksibel ordning med supplerende dagpenge i en periode. Det kan tage to år at køre et firma op, men det er da langt bedre for samfundet, hvis det lykkes, end at man er på overførselsindkomst.”

Trisse Gejl ville ikke lukke virksomheden og gå på dagpenge.

”Jeg har en lillebitte opsparing, som rækker til at betale husleje osv. i et halvt år. Jeg føler mig i frit fald økonomisk, men for første gang i mit liv risikerer jeg ikke at trække andre med ned, for mine børn er voksne og kan klare sig selv.”

Jeg kan sætte flueben ved alle arbejdsgivernes krav og forventninger, hvorfor er der så ingen, som kalder mig til samtale?

TRISSE GEJL

Virksomheden Tekstura tilbyder undervisning i kreativ skrivning og afholdt sit første kursus i juli.

”Jeg er stadig høj på adrenalin over, hvor godt det gik. Da jeg underviste på universitetet, var de studerende meget optaget af eksamenskravene – hvor langt må vi skrive til eksamen og andre formelle krav, som i mine øjne kan blokere for den kreative skrivning. Nu kan jeg for første gang være mig selv et hundrede procent, nørde ned i sproget og fortællingerne og give det bedste, jeg har i mig.”

Datter af en selvmorder

Trisse Gejl har arvet en ængstelighed fra sin mor, der var bipolar, som dengang hed maniodepressiv. Forfatteren har i sin seneste bog

’De unævnelige’ fortalt, at moren sprang ud ad stuevinduet i familiens hjem på fjerde sal i Aarhus, mens Trisse og storebroren sad på stuegulvet og legede.

Bagefter brændte faren alt, der havde tilhørt moren, og morens navn blev siden nævnt meget sjældent. Trisse Gejl skriver i bogen ’De unævnelige’:

’Din mor blev aldrig rigtig rask, efter at hun fødte dig, sagde min far. Hvis min mor ikke havde født mig, var hun så stadig rask? Regnestykket er nemt. Så jeg levede to liv. Prøvede at leve nok til at kompensere for hendes, og derfor ældes jeg tidligt. Jeg ved ikke, hvor meget liv jeg kan leve på én gang?’

Trisse Gejl var fire år, da moren døde.

”Det var mærkeligt at være datter af en kvinde, der havde givet mig et liv, som hun ikke selv ville have. Hvorfor havde hun gjort det, når hun ikke selv syntes, at livet var godt?”

Som barn var Trisse Gejl stemplet som barn af en selvmorder. Morens familie trak sig på grund af skammen, som var så stor, at mormoren døde i den tro, at datteren var død af sygdom på hospitalet.

Som voksen indviede Trisse Gejl sine nærmeste i tragedien, men holdt den ude af sine bøger.

”Der var en kulsort kugle inde i maven, som jeg med årene fik lyst til at smadre. Men når man slår hul på sådan en sort kugle, så er der rigtig meget mørke, der skal ud, førend lyset kan komme ind.”

Trisse Gejl underviste psykisk syge og hjemløse og erfarede, at skrivning kan være terapeutisk.

”I mine bøger har jeg berørt psykisk sygdom på forskellige måder, men min mors skæbne var så privat og traumeagtig, at jeg ikke hav-

de lyst til at skrive om den. Men jo ældre jeg blev, jo mere blev jeg klar over, at min skæbne ikke er unik. Mange har mistet nære og kære på traumatisk vis.”

Bryd tavsheden

I et interview blev Trisse Gejl udfrittet om, hvorfra hun havde sit indgående kendskab til psykisk sygdom. Interviewet blev katalysator for en udvikling, som havde været længe undervejs.

”Jeg ville ikke svare i en bisætning, at min mor havde begået

selvmord. Så jeg besluttede mig for at fortælle min historie med mine egne ord og på min egen måde, som er romanformen.”

Hver gang Trisse Gejl udgiver en bog, håber hun på, at der står en kreds af usynlige mennesker og griber hende. Det var ikke mindst tilfældet med ’De unævnelige’.

”Angsten er en tung byrde at bære alene. Nogle gange vågner jeg klokken fire om morgenen med hjertet oppe i halsen og tænker: Hvordan tør jeg? Men jeg har fået så mange gode hilsener fra læse -

re, og hvis jeg tør ’tage tøjet af’, er der også andre, som tør blotte en skulder eller tage kjolen af bare et øjeblik. Det er så vigtigt at åbne sig, bryde tavsheden om tab og hemmeligheder.”

Trisse Gejl etablerede egen virksomhed i et forsøg på at sikre penge til huslejen, men projektet har fået langt større betydning, end hun regnede med.

”Jeg er færdig med at søge job for nu. Jeg gider ikke mere. Jeg har stadig den sorte kugle i maven, men jeg har fundet ud af at leve med

den. Jeg er blevet mere fandenivoldsk.”

”Jeg mister min ængstelighed, når jeg står over for en gruppe mennesker, der ligesom jeg har lyst til at skrive. Mange vil fx gerne fortælle deres erindringer, og det er jo på en måde det, jeg har gjort i alle mine bøger. Alle mine karakterer har træk af mig selv i sig.”

Trisse Gejls telefon giver lyd, der er igen bud efter hende, flere vil gerne booke skrivekurser.

”Nu er alt sagt, der er ikke længere noget, jeg ikke vil tale om. Jeg står foran andre som en lille pige, jeg er bare blevet 56 år, og nu tør jeg tro på det, jeg kan. For første gang i mit liv er jeg den, jeg er, et hundrede procent.”

OM TRISSE GEJL

• Født i januar 1968.

• Uddannet i æstetik og kultur ved Aarhus Universitet.

• Forfatter til ti romaner.

• Redaktør af Dansk Forfatterforenings medlemsblad.

• Husforfatter på Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

• Freelancer for bl.a. Dagbladet Information.

• Ekstern lektor ved Syddansk Universitet i skrivekunst.

• I 2024 medstifter af virksomheden Tekstura, der tilbyder undervisning i kreativ skrivning.

KONKURRENCE:

De unævnelige

Trisse Gejls roman ’De unævnelige’ udkom sidste år. Det er fortællingen om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det, vi ikke taler om, og om det, der sætter varige, men usynlige mærker.

Har du lyst til at lære forfatteren endnu bedre at kende, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget People’s Press donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 30. oktober. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Trisse’.

Vinderne får direkte besked.

Afskedsreception

for klinikejer Peter Gade

November 2024 byder på store forandringer hos tandlægen.dk Forum Implantatcenter, og det vil vi gerne markere.

Peter Gade har i 41 år arbejdet som tandlægede sidste 8 år hos tandlægen.dk Forum Implantatcenter.

Her har han udført større tandbehandlinger og forøget livskvaliteten og tandsundheden hos mange patienter.

Peter trækker sig nu tilbage for at nyde sit otium.

tirsdag den 5/11 kl. 14-18

Tandlæge Erik Johansson overtager rollen som klinikejer efter Peter.

Erik har flere års erfaring inden for både broer, implantater og kroner.

Han udfører - ligesom Peter - også større tandbehandlinger og rekonstruktioner.

Vi håber, du vil være med til at fejre begge dele sammen med os.

Derfor inviteres du til reception på klinikken tirsdag d. 5/11 kl. 14-18.

Peters patienter vil også være i trygge hænder hos hans øvrige kolleger:

Tandlæge Marianne Clemensen har i sine 47 års virke som tandlæge hjulpet mange patienter med at opnå en bedre tandsundhed. Dette blandt andet ved hjælp af proteser, som hun har dygtiggjort sig i.

Sideløbende med sit virke her på Forum underviser hun på Tandlægeskolen i netop denne behandling.

Tandlæge Per Stylvig er erfaren indenfor bidfunktion og problemer relateret hertil, hvilket han har høstet anerkendelse for blandt klinikkens patienter såvel som internationalt.

Vi benytter samtidig lejligheden til at byde vores nye tandlæge, Brynja Sveinsdóttir, velkommen.

Hun har været på klinikken siden juni 2024.

Tlf.: 70 400 682 Kom til

H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C

Til de gode aktiviteter, du ikke vil pause

Prostabona Plus er vores plantebaserede kosttilskud, der er sammensat af naturlige ingredienser som hørfrø, der bidrager til en normal prostatafunktion hos modne mænd og fennikelfrø, som medvirker til en normal vandladning.

Selvom ændringer i vandladningen er en naturlig del af aldringsprocessen, ønsker de fleste at minimere disse udfordringer. Med ingredienserne i Prostanona Plus kan du fokusere på at nyde de gode aktiviteter.

Ring nu og modtag Q10 i gave

Ring nu for at modtage 2 måneders gratis Q10 og lær mere om, hvordan du kan starte din rejse mod et bedre helbred med Wellvita.

Spar 50% på første levering

Prostabona Plus kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Nu

149

kr.

(inkl. fragt 188 kr.)

2 måneders forbrug. Tilbuddet gælder t.o.m den 1.12.2024 kl. 23.59.

Ring nu: 82 30 30 40

og modtag 2 måneders forbrug af Q10 i gave wellvita.dk

Over 10.000 anmeldelser Kan betales efter varen er modtaget. Ingen bindingstid.

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade og karameller.

Hvem var det nu, det var?

VI SAD OG SPISTE PÅ ALTANEN,

da mågeskrig førte mig baglæns i historien. Frem kom denne glimrende journalist, som havde en række radioudsendelser, hvor han gik tur omkring Lyngby Sø og beskrev, hvad han så. Men hvad var det nu, han hed? Det er pokker mig irriterende, at navne sådan forsvinder. Jeg huskede hans drævende, mørke stemme, hans fine iagttagelser, og at han også var deltager i en rundbordssamtale med bl.a. teaterkritiker Svend Kragh Jacobsen. Det var en interessant og morsom radioudsendelse, hvor fire bedagede ældre satte hinanden stævne, men hvem var de andre? Internettet hjalp med svaret: Radioudsendelsen som Ole Vinding (det navn, jeg havde glemt) stod for, kaldte han ’Et bymenneske i naturen’, og den med rundbordssamtalen hed ’Kardinalernes middag’. De to sidste kardinaler var tegner Hans Bendix og skuespiller Olaf Ussing. Fruen huskede, at der også havde været en anden gruppe kardinaler med bl.a. Simon Spies og Cleo. En ny søgning på nettet hjalp med svaret på de to sidste: Erhard Jacobsen og John Price.

JENS JØRN ARNUM, SILKEBORG

Et af tidens store emner

MIT OLDEBARN, dengang fem år, bor som så mange skilsmissebørn skiftevis hos sin mor og far og dennes kæreste. En dag fortæller han så sin farmor, at nu har mor fået en kæreste. Det synes farmor da er vældig godt, og hun spørger: ”Hvad hedder han så?” Hvortil det kære barn svarer: ”Hvorfra ved du, at det er en han?” Det var en han, men svaret viser, at børn har en meget mere naturlig og tolerant tilgang til et af tidens store emner.

BIRGIT WEST MØLLER, HORSENS

Sorgens magt

JEG MISTEDE MIN ELSKEDE for snart tre år siden. Savnet, sorgen, ensomheden, og stilheden sparkede til mine følelser uden hæmninger. Vi var gift i 57 år. Jeg tror, mange har det på samme måde, når man mister sit et og alt. Jeg har skrevet disse ord om sorgens magt: Jeg går tur med mig selv, men jeg er ikke med, mine tanker er et helt andet sted. Jeg ser mig omkring, er jeg gået i ring, for jeg er igen ved mit eget hjem.

Hvor jeg var henne, kan jeg kun fornemme, det var min krop, der ville bestemme, jeg var bare med, mine tanker var et helt andet sted.

TAGE GLYHOLT, KALUNDBORG

Om alder

EFTER FØDSLEN beretter de stolte forældre, at barnet er 3-6-9 måneder gammelt, og tilskueren nikker billigende. Når barnet er seks år og har smadret naboens vindue i boldleg, så er der tale om et lille barn. Sker det samme, når barnet er 12 år, er barnet nu så stort, at det burde vide bedre. Konfirmationsalderen er vanskelig at håndtere. Teenageren er stadig forældrenes lille øjesten, men altså nærmest en voksen. Når det unge menneske flytter hjemmefra, er det stadig forældrenes lille barn, dog føler det sig ikke lille, men fuldt voksent. Ringen er næsten sluttet – for et nyt kapitel starter. Jo ældre vi bliver, desto yngre føler vi os. Børnebørnene synes, vi er gamle. Børnene synes, vi er ældre.

Vi selv synes, vi er unge.

THOMAS KNUDSEN, JYDERUP

ØJNE OG SYN

Jeg stopper aldrig med at tage Blue Berry

Kathy fik hjælp med tabletten Blue Berry™, som indeholder blåbær og øjentrøst, der hjælper med at vedligeholde øjets sundhed. – Jeg er virkelig imponeret, fortæller hun.

■ Jeg er i 60’erne, og er meget bevidst om, at synet ændrer sig, når man bliver ældre. Jeg vil gerne bevare et normalt syn så længe som muligt. Jeg har tidligere læst om Blue Berry ™ tabletterne med blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed, og jeg besluttede mig for at begynde at tage dem.

Stopper aldrig med at tage Blue Berry

– Efter ca. 5 måneder kan jeg kun sige, at jeg er imponeret, og jeg er meget tilfreds med tabletterne. Blåbær er et af mine yndlingsbær, så det er jo meget interessant, at det hjælper med at vedligeholde øjets sundhed – det var netop det jeg gerne ville.

Sådan tager du Blue Berry

De fleste begynder at tage

Blue Berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Blue Berry™ Plus Øjenvitamin indeholder blåbær, øjentrøst og tagetes, som er standardiseret til at indeholde 10 mg lutein. Tabletten in-

deholder også næringsstofferne vitamin A, kobber og zink. Blåbær og øjentrøst hjælper med at bevare øjets sundhed. vitamin A og zink bidrager til vedligeholdelsen af et normalt syn. Tag to tabletter hver morgen sammen med din morgenmad.

Den foretrukne

Blue Berry tablet i mere end 20 år

New Nordic® , som står bag Blue Berry, har mere end 34 års erfaring med udvikling af kosttilskud. De lancerede den originale Blue Berry tablet for mere end 20 år siden og tabletten har i årene derefter været den foretrukne Blue Berry tablet med blåbær der bidrager til at bevare øjenets sundhed. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic, der sidder forrest på æsken.

Et ganske særligt blåbær...

Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™ tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Nr. 1 øjentablet

Blue Berry kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

DET ER MÆRKELIGT AT TÆNKE PÅ, AT MANGE AF MINE

JÆVNALDRENDE SKAL TIL AT GÅ PÅ

PENSION. JEG SKAL ALDRIG STOPPE

MED AT ARBEJDE. VI STOPPER JO

IKKE I VORES BRANCHE. VORES VILKÅR FORANDRER SIG BARE.

Søren Østergaard, skuespiller og cirkusdirektør, 67 år, i bogen ’Så grin dog!’

Lys på himlen

Der manglede lys på himlen, men så dukkede månen op. Den kaldte på stjernevrimlen, og så fulgte stjernerne trop. Da månens store pære gik ud på grund af en sky, tog nattens blæst affære og tændte lyset på ny.

HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

Besøg af de unge

SIDDER OG LÆSER Niels Oles læserbrev ’Den tredje alder’ (i augustbladet red.) om at gå på pension og blive glemt. Min mening er, at han virker en smule negativ/bitter på børn og børnebørn, når han skriver, at man godt kan glemme samvær med familien. Mit og mine søskendes indtryk er, at vi alle har stor glæde af besøg fra de børnebørn, som bor tæt på os. Mine to børnebørn, der bor tættest på, er, lige siden jeg for fem år siden gik på pension, jævnligt lige smuttet forbi efter skoletid. Logisk nok kommer dem fra Jylland ikke lige hver dag. Hvis vi begynder at vise vores utilfredshed over manglende besøg, så bliver de unge helt væk.

INGER HUMLEBÆK, GREVE

Fugl i frikvarteret

MINE MANGE ÅR som skolelærer gav mig utallige sjove oplevelser. Jeg plejede at sige, at jeg hver dag fik mig et godt grin. Min første klasse havde fundet en død fugleunge i frikvarteret. De var meget optagede af fundet. ”Hvilken fugl tror I, det var,” spurte jeg. Hvortil en af drengene meget selvsikkert svarede: "Det var en spækhugger." Herefter spurgte jeg, hvor de havde begravet fuglen. Den var begravet i sandet ved længdespringsbanen. Det var jo ikke helt godt, så jeg gik med ud i det følgende frikvarter med lånt spade fra pedellen. Fugleliget var væk. Stor forbavselse, indtil en af pigerne kom med denne løsning: "Jesus har allerede hentet den." Lettet gik alle tilbage til klassen.

MARGOT SVENSTRUP, HASLEV

KUNST I NATUREN

Overrumplende fortællinger i Frode Birk Nielsens bog om landskabskunst i Danmark

Af Kirsten Skaaning Foto: Carsten Ingemann

Der ligger mange gode oplevelser og venter på os i det danske landskab. I et smukt samspil mellem kunst, natur og landskabsarkitektur. Kendte og mere upåagtede kunstoplevelser, som gør os klogere på danmarkshistorien.

I bogen ’Landskabskunst i Danmark’ sætter landskabsarkitekt Frode Birk Nielsen ord og billeder på 30 forskellige steder med eksempler på oplevelser ud over det sædvanlige og med en historie, der spænder over 6.000 år. Fra gravhøje, stendysser og jættestuer til vikingeborge og Jellingestenene til historien om de københavnske byparker. Blandt andet Dodekalitten på Lolland og vindmøller i det ganske danske land. For

Jord- og lyshøjen ved Esbjerg.

blot at nævne nogle. Kunstværker typisk udført i jord, sten og træ. En stor mundfuld med interessante og overrumplende fortællinger bag.

10.000 læs jord

Står du på herrens mark med 10.000 lastvognslæs jord, som du ikke aner, hvad du skal bruge til, så tag til Esbjerg. Her finder du Danmarks største jordskulptur. Materialet er den jord, der var tilovers efter anlæg af motorvejen mellem Kolding og Esbjerg, færdiggjort i 1998. Skulpturen er en slags byport til Esbjerg og består af en kæmpe høj med indlagt lys samt en tilplantet vold. Fra højens indre titter 19 kuppelformede lys op til

Sydhøjen ved Jellingstenene nær Vejle.

overfladen. Forbikørende biler aktiverer lysene, så de tænder og slukker.

280 meter i diameter og 30 meter høj troner kunstværket i landskabet. Jord- og lyshøjen ligger til skue på den gamle Kjersing Hede.

Mode i begravelser

Gravhøje kendes fra år 4.000 før vores tidsregning med en blomstringsperiode i bronzealderen til de ebbede ud efter vikingetiden. Sydhøjen ved Jellingstenene nær Vejle er formentlig den yngste opført af Harald Blåtand i 975. Han indførte kristendommen og dermed overgangen fra ligbrændinger til jordbegravelser. Da pesten og den spanske syge hærgede, blev folk igen brændt for at hindre smittespredning. Og sådan har det vekslet gennem århundreder. Efter 1975 bliver de fleste af os brændt. Men det kan ændre sig. Ligesom med alt andet er der mode i begravelser, fortæller forfatteren Frode Birk Nielsen.

Arkæologer vurderer, at der har været op mod 300.000 gravhøje i Danmark. I 1937 blev de resterende gravhøje fredet. I dag er ca. 20.000 synlige i landskabet.

Stendysser og jættestuer hører til de mere forfinede gravhøje. Nogle af de mange store sten, istiden efterlod, blev brugt til stendysser som enkeltgrave eller til jættestuer, hvor flere er begravet sammen. På Møn er der ekstraordinært mange velbevarede af slagsen, opført omkring år 3.000 f.Kr. Storstensgrave, som de

kaldes. Fordi det netop er store sten, der er brugt til at omkranse gravene og som dæksten til at lægge låg på stendysser.

”Det er helt utroligt, at de har kunnet stå i mere end 6.000 år. Det har været en byggeteknik, der overgår alt, hvad vi ser i dag,” siger Frode Birk Nielsen respektfuldt.

Augusta Zangenberg

Lindholm Høje nær Nørresundby er Danmarks største oldtidsgravplads med flere end 700 enkeltgrave. Takket være danselærerinde og amatørarkæolog Augusta Zangenberg, som i 1896 købte det store område for 200 kroner og begyndte at grave. Hurtigt fandt hun fire skibssætninger begravet i jorden. Da det gik op for sælgeren, hvilke forhistoriske kunstskatte jorden gemte på, annullerede han bardus handelen med Augusta Zangenberg, tidoblede prisen for jorden og solgte den videre. Den næste ejer anlagde en plantage. Kort efter – i 1901 – forærede den nye ejer hele området til Nørresundby Kommune. Med den klausul, at Nationalmuseet skulle stå for udgravningerne af Lindholm Høje. Det hører med, at Augusta Zangenberg nogle år tidligere havde gjort Nationalmuseet opmærksom på, hvilke skatte der formodentlig lå gemt under jorden.

De blotlagte grave på Lindholm Høje har forskellige faconer. De ovale, firkantede og cirkelformede stensætninger menes at være kvindegrave. Under de tre-

Dodekalitten på Lolland.

Lindholm Høje nær Nørresundby.

kantede og skibsformede stensætninger er der ofte en mand begravet.

Lolerne

Da en syndflod for 7.500 år siden fik Middelhavet til at gå over sine bredder og oversvømme Sortehavet, flygtede Lolerne nordpå.

Det er den myte, som komponist Gunner Møller Pedersen har brugt til at skrive om lolerfolket, der endte på Lolland. Historien om lolerne danner afsæt for det storladne kunstværk Dodekalitten, der er påbegyndt i 2010. Ordet betyder tolv sten.

På en mark med udsigt over Smålandshavet på nordsiden af Lolland har billedhuggeren Thomas Kadziola indtil nu udført 10 store stenstøtter, 7-9 meter høje. Stående i en cirkelform danner skulpturerne et kunstværk, som er sammenlignet med Stonehenge i Sydengland og statuerne på Påskeøen i Stillehavet. De 12 lolere i det nye vartegn for Lolland skal udtrykke vemod, styrke, sorg og glæde.

Dodekalitten er planlagt indviet i sommeren 2026.

Danmarks dåbsattest

Den store Jellingsten ved kirken i Jelling nær Vejle betragtes som Danmarks dåbsattest. Stenene er rejst af Harald Blåtand, født i Jelling i 911 som søn af Gorm Den Gamle og Thyra. Han betragtes som den første samlende danske konge (ca. 958-987). På den lille Jelling-

Jellingmonumenterne

i Jelling nær Vejle.

sten er der indhugget runer, hvor Danmark første gang nævnes med navn. I de senere år har der åbenbaret sig flere og flere fund omkring Jellingstenene. Blandt andet Nordens største skibssætning – 355 meter lang – og huller efter et palisadehegn rundt om de to store høje omkring de to Jellingsten og kirken.

Ved den seneste restaurering af Jellingmonumenterne i 2013 er det markeret, hvor stensætning og palisadehegn har været.

Vikingeborge fungerede kort

I kampen for at samle hele Danmark under sig anlagde Harald Blåtand i cirka 980 flere cirkelformede vikingeborge som fæstninger mod fjender udefra og til at beskytte kvinder og børn inden for voldene. Disse velfungerende borge havde en kort levetid. Nationalmuseet skønner, at de var i funktion 10-20 år.

”Harald Blåtand anlagde ringborgene som fæstningsværker for at sikre sin magt i Danmark og som værn mod den tysk-romerske kejser, Otto 2.,” fortæller museumschef Anne-Christine Larsen fra Nationalmuseet.

Da Harald Blåtand havde udført sin mission, var der ikke længere brug for borgene, som fik andre funktioner. I dag har vi registreret fem vikingeborge: Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken, Trelleborg og Borgring. I september 2023 blev de udnævnt som UNESCO-verdensarv.

Vikingeborgen Trelleborg mellem Tude Å og Vårby Å.

Hverken vikingeborge eller de københavnske volde fra 1600-tallet kom sidenhen i brug som forsvarsværker. I 1800-tallet blev de københavnske volde sløjfet og afløst af parker som Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet og Langelinie.

Vindmøller

De store vindmøller i dagens Danmark er de seneste eksempler på tekniske anlæg tilpasset naturen. Og dog. For før elektriciteten blev opfundet, har der verden over været brugt masser af vind- og vejrmøller. Hirtshals Havnefond anslår på sin hjemmeside, at 20.00030.000 danske landbrugsejendomme har haft deres egen vindmølle omkring år 1920. Møller, der blev brugt til at pumpe vand op eller som drivkraft til at tærske. Op gennem 1900-tallet blev de fleste møller overflødige – udkonkurreret af olie og gas. I takt med vores voksede bevidsthed om at passe bedre på klimaet har møller igen vind i sejlene. I 2024 unægtelig af en ganske anden størrelse, end da husmøller for alvor var i vælten.

I dag er mere end halvdelen af Danmarks elforbrug dækket af vindmøller.

Nørrekær Enge Vindmøllepark med 13 møller er en af de parker, der vifter lystigt i det vindomsuste Limfjordslandskab øst for Løgstør.

KONKURRENCE:

Kuglekunst i rundkørsel

Nordstjernen Rundkørsel i Åbybro er et fint eksempel på landskabskunst, der spiller sammen med naturen. Rundkørslen er formet som et bølget bakkelandskab med en rustrød kugle, der flyder på de grønne bakker. Skulpturen er omtalt i Frode Birk Nielsens oplysende bog ’Landskabskunst i Danmark’, som han i øvrigt selv har bidraget til med nyindretning af Israels Plads i København og genfødsel af Aaboulevarden i Aarhus med åbent kig til Aarhus Å.

Nørrekær Enge Vindmøllepark ved Limfjorden nær Løgstør.

Har du lyst til at opleve nogle af de andre 30 kunstværker, som er beskrevet i bogen, kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af de tre bøger, Muusmann Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 30. oktober. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Naturkunst’.

Vinderne får direkte besked.

Illustration: Storyful

Atomkraft Fra nej til måske ja tak

I snart 40 år har danskerne sagt nej tak til atomkraft, men nu har energikrise, klimakrise og krig i Ukraine slået revner i den ellers så stålsatte holdning

Af Jakob Melgaard Illustration: Tomas Björnsson

Et lille rundt, orange og gult klistermærke med en smilende sol i midten og ordene ’Atomkraft – nej tak’ – sådan har Danmarks officielle holdning til atomkraft set ud, så længe de fleste kan huske. Men efterhånden som klimakrisen og den globale opvarmning er begyndt at fylde atter mere, er der kommet sprækker i modstanden mod en energiform, der ifølge fortalere er det reneste og bedste CO2-frie alternativ til fossile brændstoffer. Så mens det gule og orange klistermærke er sendt på museum,

er der dukket et nyt lyseblåt klistermærke op med teksten Atomkraft –ja tak.

”Modstanden mod atomkraft har længe været på retur. Der er ingen tvivl om, at det ikke mindst skyldes den stigende bevidsthed om klimakrisen, hvor fossile brændstoffer er en del af problemet, og hvor man ser atomkraft som en del af løsningen,” siger professor ved Københavns Universitet, Niklas Olsen.

Første gang atomkraft for alvor kom på dagsordenen herhjemme, var det netop på grund af en ener-

gikrise, som mindede om den, vi har oplevet i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. For 40 år siden var det krigen i Mellemøsten og den store oliekrise, som i januar 1974, fik Poul Hartlings Venstre-regering til at fremsætte et lovforslag i Folketinget om at indføre atomkraft i Danmark.

Det kan man læse i Casper Sylvests bog ’Atomfrygt’, der er en af bøgerne i serien ’100 Danmarkshistorier’, som Aarhus Universitetsforlag står bag.

Bogen beskriver også, at der bare gik 14 dage fra lovforslaget til Orga-

nisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, blev grundlagt. 31. januar 1974.

Ulykke styrkede modstand

Det var netop OOA, som med det runde, gule og orange klistermærke med sloganet ’Atomkraft – nej tak!’, var med til at rejse befolkningen imod atomkraften. OOA blev kraftigt hjulpet på vej af en ulykke i USA, der viste, at atomkraft ikke kun var sikker strøm og ren energi.

”Ulykken på Tremileøen ved Harrisburg i Pennsylvania, USA, i slutningen af marts 1979 blev en milepæl. Et svigt i tilførslen af kølevand til en af værkets reaktorer ledte til en delvis nedsmeltning af brændslet, og i de følgende dage herskede der stor usikkerhed om konsekvenserne og om risikoen for yderligere uheld. Efter ulykken var folkestemningen vendt mod atomkraften,” skriver Casper Sylvest i bogen ’Atomfrygt’.

”Senere blev appellen styrket med musikarrangementer som ’Affaldsrock’ og ’Rock mod atomkraft’ med optræden af kunstnere som

Malurt, Tøsedrengene, Gnags og Kim Larsen. Endelig blev solmærket, en visuel pendant til antiatomvåbenbevægelsernes fredstegn – en bragende succes hjemme og senere ude,” skriver Casper Sylvest videre.

En ny krise

Planerne om indførelse af atomkraft i Danmark fik derfor aldrig vind i sejlene, og de blev endegyldigt skrinlagt, da Folketinget den 29. marts 1985 vedtog, at atomkraft ikke længere indgik i landets energiplanlægning.

Det gør atomkraft stadig ikke, men der er flere stemmer, der taler for atomkraft som energiform herhjemme. Både i befolkningen og på Christiansborg.

Casper Sylvest skriver i sin bog, at det særligt er klimakrisen, der har fået folk på andre tanker: ”Den bombe, der nu må afmonteres, er en kuldioxidbombe, der skaber ukontrollable klimaforandringer. De mener, at vi bør satse massivt på atomkraft – en teknologi, der i sammenligning med fossile brændsler er langt mindre skadelig

for mennesker og natur. Deres argument lyder, at atomkraften ovenikøbet kan sikre, at den vestlige verden ikke begår den uretfærdighed at afskære andre dele af verden fra den energi, der skal drive vækst og fremgang.”

Roller byttet om

Niklas Olsen kan sagtens se paralleller mellem dengang og nu, hvor henholdsvis oliekrisen og klimakrisen har fået folk til at diskutere atomkraft. Men der er en meget stor forskel:

”Når vi ser på fortalere og modstandere, så minder det meget om dengang i 70’erne, men rollerne er i høj grad byttet om. Dengang var det fortalerne, der var tvunget til at retfærdiggøre deres holdning. I dag er det fortalerne, der har overhånden og sætter rammerne og siger, at vi skal have en fordomsfri debat. Fortalerne fremstår som de progressive aktivister, hvorimod modstanderne er i defensiven, og nu er man ligefrem forsigtig med at erklære sin modstand mod atomkraft,” fortæller Niklas Olsen.

VIGTIGE ÅRSTAL

• Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) blev stiftet 31. januar 1974.

• 29. marts 1979: Tremileøen i USA.

• 312.000 underskrifter mod Barsebäck i 1978.

• Planerne om indførelse af atomkraft i Danmark blev endegyldigt skrinlagt 29. marts 1985 med et beslutningsforslag, der fik flertal i Folketinget.

• Tjernobylulykken 26. april 1986.

• OOA meddelte 27. april 2000, at de så målet som i hvert fald delvist opfyldt, og derfor nedlagde OOA sig selv.

Han nævner, at atomkraftfortalerne ofte er at finde i den blå blok – men ikke kun.

”Der er stærke kræfter, som for eksempel Lars Rebien fra Novo Nordisk Fonden, som har været ude og sige, at atomkrafttabuet skal droppes. Så er der Foreningen Atomkraft Ja Tak, som er meget synlig. Den har også et program på Radio24Syv, der hedder ’Radioaktiv’, som vist er et af de mest hørte videnskabsprogrammer, og så er der også en populær støtte i form af Anders Lund Madsen, som er en omvendt tidligere modstander,” nævner Niklas Olsen.

Langt til atomkraftværker Selv om opbakningen til atomkraft er større end tidligere, så er der stadig mange modstandere i befolkningen og blandt politikerne. Og så er der rent praktiske udfordringer, som gør, at atomkraften trods alt får svært ved at slå rod inden for Danmarks grænser.

Helene Dyrhauge er lektor i klima-, transport- og energipolitik ved Roskilde Universitet, og hun

tror ikke, at atomkraft har en fremtid i Danmark.

”Nej, det tror jeg ikke. Den generelle problematik er, at der ikke rigtigt er nogen viden om atomkraft i Danmark. Desuden er vi på vej ned ad en anden energibane med vindmølleparker og energiøer. Og så er der en masse hurdler med alle de betændte diskussioner, som atomkraft vil medføre: Hvor skal det ligge? Og hvad med affaldet?” spørger hun.

Niklas Olsen er også skeptisk, men han er alligevel lidt mere forsigtig i sine udtalelser:

”Det er jo svært at spå om fremtiden. En stor del af debatten handler om støtten til forskning i atomkraft. Der er ikke ret mange, der taler om at bygge atomkraftværker i Danmark, men gryden er i kog, og der sker noget hele tiden,” siger han.

I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød ´Hvis krigen kommer´. 17 år forinden havde USA afsluttet 2. verdenskrig med to atombomber over Japan. Atomfrygt er en del af bogserien om de 100

KONKURRENCE:

Atomfrygt

vigtigste danmarkshistorier, og her skildrer historiker Casper Sylvest blandt andet danskernes atomfrygt.

Har du lyst til at læse med, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Aarhus Universitetsforlag donorer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 30. oktober. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Atom’.

Vinderne får direkte besked.

Købes på apoteket

1 tablet

en gave som tak når du anbefaler

Få en gave som tak når du anbefaler Ældre Sagen, til en du kender

Få en gave som tak når du anbefaler Ældre Sagen, til en du kender

Sagen, til en du kender

Powerbank

powerbank med du altid har farten.

Powerbank

Varenr. 1845

Varenr. 1845

Varenr. 1915

Varenr. 1845

Royal Copenhagen skål Hvid Riflet Skål 13 cm. Ideel til små serveringer eller som morgenmadsskål.

En god og stærk powerbank med trådløs opladning så du altid har strøm, når du er på farten.

En god og stærk powerbank med trådløs opladning så du altid har strøm, når du er på farten.

Royal Copenhagen skål

Hvid Riflet Skål 13 cm. Ideel til små serveringer eller som morgenmadsskål.

Royal Copenhagen skål Hvid Riflet Skål 13 cm. Ideel til små serveringer eller som morgenmadsskål.

Georg Jensen – Bernadotte Salatsæt i blankt rustfrit stål 23 cm.

Raunsborg Gavepose med fugtgivende cremer der forkæler både dine hænder og fødder.

Varenr. 1915

1915

1947

Varenr. 1947

1941 Varenr. 1947

Best chokolade 32 stykker lækker økologisk chokolade, med 8 forskellige smage. Flot æske med 280 g.

Raunsborg Gavepose med fugtgivende cremer der forkæler både dine hænder og fødder.

Raunsborg Gavepose med fugtgivende cremer der forkæler både dine hænder og fødder.

nogen, der vil have glæde af et medlemskab? med at man støtter den gode sag og vores arbejde liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det nye medlem.

Kender du nogen, der vil have glæde af et medlemskab?

Georg Jensen – Bernadotte Salatsæt i blankt rustfrit stål 23 cm.

Georg Jensen

– Bernadotte Salatsæt i blankt rustfrit stål 23 cm.

Kender du nogen, der vil have glæde af et medlemskab?

Coop gavekort

Værdi 150 kr. Gavekortet er gyldigt til 01/11-2026 og kan bruges i alle Coop’s butikker undtagen Coop 365.

Coop gavekort Værdi 150 kr. Gavekortet er gyldigt til 01/11-2026 og kan bruges i alle Coop’s butikker undtagen Coop 365.

Coop gavekort Værdi 150 kr. Gavekortet er gyldigt til 01/11-2026 og kan bruges i alle Coop’s butikker undtagen Coop 365.

• Fordele og rabatter over 2.800 steder – fx fitness, forsikring, briller, rejser og ophold

Ikke nok med at man støtter den gode sag og vores arbejde for et godt liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, som hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du med en gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det nye medlem.

• Gratis telefonrådgivning

Ikke nok med at man støtter den gode sag og vores arbejde for et godt liv – hele livet. Man får også en lang række fordele, som hurtigt tjener medlemskabet ind. Samtidig belønnes du med en gave som tak. Gaven afsendes, når vi har registreret kontingentindbetalingen på det nye medlem.

som allerede er medlem

• Fordele og rabatter over 2.800 steder – fx fitness, forsikring, briller, rejser og ophold

• Fordele og rabatter over 2.800 steder – fx fitness, forsikring, briller, rejser og ophold

Overrask dem du kender med de mange fordele!

• Gratis telefonrådgivning

• Gratis telefonrådgivning

• Masser af aktiviteter og foredrag

• Masser af aktiviteter og foredrag

• Masser af aktiviteter og foredrag

• 110.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Ældre Sagen, til én jeg kender og vens betaling er registreret.

Overrask dem du kender med de mange fordele!

Overrask dem du kender med de mange fordele!

• 110.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger

• 110.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger

Gaverne i annoncen gælder til 15. november 2024. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

Gaverne i annoncen gælder til 15. november 2024. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den

Gaverne i annoncen gælder til 15. november 2024. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den

Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til én jeg kender og får en gave, når min vens betaling er registreret.

Jeg har anbefalet Ældre Sagen, til én jeg kender og får en gave, når min vens betaling er registreret.

Medlemsnummer:

Medlemsnummer:

Navn: SKAL UDFYLDES!

Navn: SKAL UDFYLDES!

E-mail:

E-mail:

Mobiltelefon:

Mobiltelefon:

Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.

jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.

jeg vil gerne støtte den gode sag – og samtidig få mange attraktive fordele.

*Ved familiemedlemskab Navn 1:

kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. denne service fra.

ægtefælle / samlever

som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)

RC skål Varenr. 1845

Raunsborg Varenr. 1947

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak: (Påkrævet ved vingave)

Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Powerbank Varenr. 1834

Powerbank Varenr. 1834

Salatsæt Varenr. 1915

Coop Varenr. 1952

Coop Varenr. 1952

Chokolade Varenr. 1941

RC skål Varenr. 1845

RC skål Varenr. 1845

Ønsker ikke at modtage gave

Raunsborg Varenr. 1947

Raunsborg Varenr. 1947

Fødselsdato: Dag Måned År Navn 2*:

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud.

Adresse:

Postnr.: By:

E-mail:

Salatsæt Varenr. 1915

Salatsæt Varenr. 1915

Chokolade Varenr. 1941

ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem en lukket kuvert til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S.

Chokolade Varenr. 1941

Ønsker ikke at modtage gave

Ønsker ikke at modtage gave

*Ved familiemedlemskab Navn 1:

Fødselsdato: Dag Måned År

Fødselsdato: Dag Måned År

Navn 2*:

Navn 2*:

*Ved familiemedlemskab Navn 1:

Fødselsdato: Dag Måned År

Fødselsdato: Dag Måned År

Fødselsdato: Dag Måned År

Adresse:

Adresse:

Postnr.: By:

Postnr.: By:

E-mail:

E-mail:

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra.

Personligt medlemskab koster 145 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 240 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i januar og juli.

Udfyld let ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem

eller send dette svarkort i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S.

Udfyld let ovenstående på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send dette svarkort i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S.

Personligt medlemskab koster 145 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 240 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i januar og juli.

Personligt medlemskab koster 145 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 240 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornyes i januar og juli.

valgte gave er udgået.

Varenr. 1834

Varenr.

Varenr.

valgte gave er udgået.

Varenr. 1834

Varenr.

Doro Hemma Doorbell

Føl dig tryg og sikker med “Hjælp mig”funktionen

En smart dørklokke, der er designet til at gøre livet nemmere!

Vi præsenterer Doro Hemma Doorbell, en smart videodørklokke, der er designet med sikkerhed og brugervenlighed for øje. Se med det samme, hvem der er ved din dør, og viderestil om nødvendigt opkaldet til en betroet ven eller slægtning med “Hjælp mig”-funktionen. Med tydelig video dag og nat, nem installation og en høj og tydelig Doro-klokke til at bruge inde i hjemmet. Hemma Doorbell giver ro i sindet og bekvemmelighed for seniorer, faktisk for alle, og deres familier. Vigtig bonusinfo –der er ingen månedlige udgifter! Når du har købt dørklokken, er den gratis at bruge.

Via videofunktionen kan du på din smartphone eller tablet se, hvem der er ved døren.

Doro Chime medfølger i æsken.

Hjælp mig-funktion til at lade en pårørende tage over

Sirenefunktion til at afskrække eventuelle indbrudstyve

Glimrende lydkvalitet samt ekstra høj ringetone er en del af pakken

Super nem at installere – ingen ledninger, der skal tilsluttes

Find ud af mere.

Produktet kan købes hos netbutik.nu og doro.dk

NYHED

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Økonomi’.

Arv og pensionsopsparing

Ved du, hvem der arver dine pensionsopsparinger?

Der er nemlig stor forskel fra pengeinstitutter til pensionsselskaber, hvor det i førstnævnte kun er aldersopsparing, selvpensions-, indeks-, kapitalpensions- og ratepensionskonti, vi taler om.

I pensionsselskaberne kan der også være livrente eller ophørende ordninger.

Pengeinstitutter

Aldersopsparing, kapitalpension og ratepension kan begunstiges til ægtefælle, børn eller andre.

Pensionsordningen vil i så fald blive udbetalt til den begunstigede uden om dødsboet.

Det betyder, at pensionsmidlerne ikke bliver fordelt efter dit eventuelle testamente eller efter arvelovens regler, når du dør, men i stedet udbetales til den, der er begunstiget i din pensionsaftale.

Ved selvpension og indekskonto vil midlerne indgå i dødsboet på samme måde som frie midler.

Pensionsselskaber

Dækning af indestående er forskellig fra selskab til selskab. I de fleste ordninger er der livsforsikring med en dækning for en del af din opsparing, men det ophører i flere ordninger ved pensionsalderen. Jeg anbefaler, at du får klarhed over dækningen inden pensionsalderen.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar. Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

I nogle pensionsselskaber kan man tegne en livsforsikring – kaldet depotsikring.

Beløbet vil dermed gå direkte til den begunstigede uden om dødsboet.

Det koster dog et beløb (forsikringspræmie), som vil blive modregnet i dit årlige afkast og dermed give en mindre udbetaling fra ordningen.

Det kan være en god idé, så de opsparede midler ikke går til andre opsparere i pensionsordningen.

Alternativet er at flytte ordningen til din bank, hvor saldoen som nævnt tidligere vil indgå i boet efter dig. Sidstnævnte kan dog ikke altid lade sig gøre. Det afhænger af din pensionsopsparing.

Er du begunstiget som efterlevende ægtefælle, bør du overveje, om du vil have ratepensionen udbetalt som engangsbeløb eller som løbende udbetaling. Hvad der er rigtigt for dig, afhænger af, om du i forvejen modtager udbetalinger fra dine egne pensionsordninger. Gør du det, kan den nye udbetaling overstige minimumsgrænsen for beregning af pensionstillæg. Hvis det er tilfældet, vil det kunne betale sig for dig at få pensionen udbetalt som engangsbeløb med en beskatning på 40 % i stedet for løbende udbetaling til samlet beskatning på ca. 58 %. Tallene dækker her over personbeskatning og påvirkning af pensionstillæg efter skat.

Påvirker legat pensionstillæg?

Min mand har fået et legat på 15.000 kr. før skat.

Det betyder at vi har fået udbetalt for meget i pension begge to, så vi skal betale et beløb tilbage.

Det undrer mig, da der ikke sker modregning i pensionstillæg, hvis man tjener penge på arbejde.

Kan det være rigtigt?

B.A.

Svar: Udbetaling Danmark har ret. Samtlige skattepligtige indtægter ud over lønindkomst og folkepensionen skal medregnes ved beregning af pensionstillæg. Herunder også legat, hvis det er skattepligtigt, som det er i din mands tilfælde.

Indtil for to år siden skulle lønindkomst også medregnes i beregningen af pensionstillægget, men det er blevet ændret.

Godt at have dig tilbage

Mange mænd går stille med dørene og bearbejder deres udfordringer i ensomhed. Uanset om det drejer sig om et fald i energi, nedsat libido eller en generel følelse af ikke helt at være sig selv, vælger mange at bære disse bekymringer alene. Dog er det vigtigt at vide, at du kan hjælpes igennem disse udfordringer.

Virizil er et kosttilskud, der er sammensat af naturlige ingredienser, som specifikt støtter og vedligeholder både din energi og dit testosteronniveau.

Virizil er skabt til at genskabe balancen og hjælpe dig med at føle dig som dig selv igen. Dette tilskud sørger for, at du ikke behøver at navigere i disse udfordringer alene.

Hvorfor vælge Virizil?

1. Bekæmp aldersrelaterede forandringer: Når mænd bliver ældre, oplever de ofte øget kropsfedt, reduceret muskelmasse og nedsat seksuel lyst. Disse ændringer hænger ofte sammen med faldende testosteronniveauer. Virizil indeholder zink, som bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau.

2. Øget energi og udholdenhed: Virizil indeholder ginseng, en naturlig ingrediens, der kan hjælpe med at opretholde optimal udholdenhed, energi, forbedre erektionen og understøtte din mentale og fysiske ydeevne. Perfekt til mænd, der ønsker at genfinde deres vitalitet og udholdenhed.

3. Understøtter optimale testosteronniveauer: Zink er en vigtig ingrediens i Virizil, som bidrager til at opretholde normale testosteronniveauer og støtte din reproduktive sundhed.

Lad ikke alder eller nedsat energiniveau stå i vejen for, at du kan nyde livet fuldt ud. Med Virizil kan du bevare din vitalitet og igen føle dig som dig selv. Velkommen tilbage.

Spar 50% på første levering

Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Nu 179 kr.

(inkl.

1 måneds forbrug

Ring nu: 82 30 30 40

og modtag 2 måneders forbrug af Q10 i gave wellvita.dk

Over 10.000 anmeldelser

Kan betales efter varen er modtaget. Ingen bindingstid.

fragt 218 kr.)

Ring nu og modtag Q10 i gave

Frants Hoé er rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Frants ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Økonomi’.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar. Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Hvordan fungerer opsat folkepension?

Jeg er kommet i tvivl om, om jeg gør det rigtige med at have udskudt min folkepension. Er der noget, jeg ikke forstår, for min bankuddannede svigerdatter siger, at jeg skal få min folkepension her og nu.

J.

H.

Svar: Der er sket en lovændring, som betyder, at nogle af de fordele, der tidligere var i forhold til at udskyde (opsætte) sin folkepension, ikke længere er gældende og dermed aktuelle. Lovændringen har betydet, at pensionistens lønindtægt ikke længere indgår i beregningen af folkepensionen. Det gjorde den før.

Det er stadig muligt for dig at udskyde din folkepension. Det kan muligvis være en fordel, hvis du betaler

topskat, da det ventetillæg, du vil kunne få ved at udskyde din folkepension, ikke indgår i topskat. Det er vigtigt, at du samtidig er opmærksom på, at hvis du dør, inden du får igangsat din folkepension, så vil dit optjente ventetillæg bortfalde, da det ikke kan ’arves’. Jeg kan henvise til en artikel i Ældre Sagens medlemsblad (februar 2024, red.), som uddyber, om det kan svare sig at opsætte folkepensionen. Medlemsbladet kan du evt. finde online på vores hjemmeside.

Det fremgår af artiklen, at lovændringen blev vedtaget den 1. januar 2024. Loven er gældende med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2023.

Er der nye regler for ejendomsskat?

I Ældre Sagens blad for december 2023 var der en artikel med overskriften ’Guide til nyt ejendomskattesystem og ejendomsvurderinger. Her står blandt andet: ”Det bliver lettere at forlænge den afdragsfrie periode på realkreditlån: Har du som pensionist indefrosset din grundskyld, har det lån tidligere kunnet spærre for muligheden for at omlægge realkreditlån – fx at forlænge afdragsfriheden. Det bliver der lavet om på fremover. Reglerne for nye lån til indefrysning af grundskyld for pensionister ændres, så et realkreditlån kan lægges om, så længe restgælden ikke øges.” Mit spørgsmål er, om disse regler er blevet ændret, og hvad jeg i givet fald skal henvise banken/kreditforeningen til.

P. P. H.

Svar: Det er korrekt, at der er sket en ændring i ejendomsskatteloven om de såkaldte pensionistlån (tidligere kaldet indefrysning af ejendomsskat, red.). Det skete i forbindelse med, at disse lån fra den 1. januar 2024

fremover forvaltes af staten i stedet for kommunerne. Og ja – du har mulighed for at omlægge et foranstående realkreditlån, på betingelse af at det nye lån ikke overstiger restgælden på hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægning.

Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal desuden være uændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier.

Du skal dog være opmærksom på, at renten, du betaler for pensionistlånet, ikke er fradragsberettiget.

Renten er p.t. på 3,57 %, hvilket svarer til, at du kan betale cirka 5 % på andre lån, hvor renten bliver fratrukket i skat (rentesats på 5 % efter skat er ca. 3,5 %). Så det skal med i overvejelserne, om det kan betale sig.

Specielt hvis du har indestående på bankkonto, der p.t. giver 0-3 % i rente.

Derfor bør du overveje, om det bedre kan betale sig at bruge af disse midler, så du ikke skal betale en højere rente på lånet, end du får på dit indestående.

HVAD ER VIGTIGT I DIT VALG AF FODTØJ?

P DANSK DESIGN

P PRODUCERET I PORTUGAL P OPTIMAL KOMFORT

Danske New Feet designer fodtøj med funktionalitet og høj komfort. Samtidig kan fodtøjet tilpasses dine fødders individuelle behov. Vi producerer i Portugal, så alle EU-standarder og miljøhensyn overholdes. New Feet arbejder hver dag for, at du kan bevare dit aktive liv!

Erfaren eller for gammel?

Er det på tide at gå på pension? Eller er du ’bare’ ramt at det, forskerne kalder ’faldet af på den-syndromet’? Det handler om, at du begynder at tro på de negative forestillinger, der hersker om ældre på arbejdsmarkedet.

”Vi vil helst se os selv som fulde af ungdommens kraft, selvom vi for længst har passeret de 60. Men så støder vi på samfundet, som til stadighed insisterer på at se på os som pensionsberettigede borgere, der er ved at falde af på den,” oplever Camilla Lindemann.

Camilla Lindemann insisterer på, at hun er under udvikling og ikke afvikling.

Af Bente Schmidt

Foto: Emil Hornstrup

Jakobsen

RAMT PÅ SELVTILLIDEN

For nogle erfarne medarbejdere bliver de fordomme, der hersker om alderdommen, til et så stort hak i den faglige og personlige selvtillid, at de trækker sig før tid

Af

Thomas Davidsen Foto: Emil Hornstrup Jakobsen

Preben Elkjær er i 2017 fyldt 60 år, da han skal holde et foredrag på en efterskole.

Han ankommer og spørger en af eleverne, om hun kan fortælle ham, hvor arrangementet skal foregå.

”Er det dig, der skal tale om fodbold?” spørger hun, tydeligvis uden at ane, hvem manden er.

Det er Elkjær ikke vant til. Alle og enhver i Danmark, også dem der ikke interesserer sig for fodbold, kender frontangriberen fra 80’er-holdet. Efter at have været offentligt eje i 40 år, er han naturligt nok kommet til at tage det som en selvfølge, at han ikke bliver nødt til at præsentere sig. Og dog viser det sig altså, at de unge danskere i dag ikke nødvendigvis kender ham.

Nu er det ikke, fordi Preben Elkjær går rundt med et stort behov for at få sin kendisstatus bekræftet på daglig basis. Men alligevel – i et interview til journalisten og forfatteren Camilla Lindemanns bog ’60 med mere’ (Turbineforlaget, 2017) indrømmede han, at den slags situationer godt kan give et lille stik i ham.

Ved man ikke, hvem jeg er længere? Er jeg ved at glide ud i glemsel?

Ungdommens kraft

Det er ikke kun sportsstjerner, som forsvinder ud af rampelyset, der kan føle en smerte, når omverdenens syn på dem ændrer sig, fordi de er blevet ældre, mener 74-årige Camilla Lindemann, der som forfatter, journalist og blogger har skrevet om 60 plus-tilværelsen.

”Den lille påmindelse om ’alderdom’, som Preben Elkjær fik på efterskolen, får alle, der rykker over i seniorkategorien, på et eller andet tidspunkt i en eller anden form. Vi tager det vidt forskelligt, men de fleste gør sig tanker om, hvilken status, der tilfalder dem.”

Camilla Lindemann har selv de tanker, hvis hun fx bliver pænt opvartet af en mand, hun har fået til bords.

”Der kan jeg blive i tvivl om, hvad han tænker. Flirter han, eller tænker han, at det var da en sød svigermor? Jeg vil selvfølgelig helst tro, at jeg ikke er svigermoren, for der er en evig sandhed i Tove Ditlevsens ord: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø.”

”Vi vil helst se os selv som fulde af ungdommens kraft, selvom vi for længst har passeret de 60. Men så støder vi på samfundet, som til stadighed insisterer på at se på os som pensionsberettigede borgere, der er ved at falde af på den,” oplever Camilla Lindemann.

Vi skal passe på, at de gode intentioner bag vores pensionssystem ikke kammer over i aldersdiskrimination, mener hun.

”Der er et kor af stemmer at forholde sig til, når en medarbejder nærmer sig pensionsalderen.

Er du interesseret i nogle seniordage? Ellers har du mulighed for både Arne-pension, seniorpension, tidlig pension og selvpension.

Du må da også være træt efter alle de år på arbejdsmarkedet. Tænker du egentlig på, at du snart skal trække dig tilbage?

Det kan være nok så velmenende, men det rammer ind i en virkelighed, som er, at de fleste 70-årige er i form til at spille tennis. Måske har man fået en ny hofte eller et nyt knæ undervejs, men derefter er man vendt tilbage til tennisbanen.”

Under udvikling

Hvis man er begyndt at kigge efter tegn på alderdom hos sig selv, så bliver man i den grad bakket op i det af samfundet – og ofte også af arbejdspladsen, mener Camilla Lindemann.

Vi vil helst se os selv som fulde af ungdommens kraft, selvom vi for længst har passeret de 60

CAMILLA LINDEMANN, FORFATTER

”Det er paradoksalt, at det grå guld på den ene side udråbes til at være uundværligt. På den anden side sendes der massive signaler om, at man ’formodentlig’ ikke er på toppen af sin ydeevne længere. Desværre er det, som om en del ældre mennesker giver efter for stereotyperne. ’Jeg er blevet for gammel til at finde rundt på min computer’, hører jeg ofte folk sige. Men hvis man hele tiden fortæller sig selv, at man er gammel, så kan det blive til en selvopfyldende profeti.

Derfor går jeg så højt op i, at vi som ældre ser os selv som nysgerrige mennesker, der er under udvikling og ikke under afvikling. Det syn på alderdom skal vi understøtte i samfundet og på arbejdspladsen,” mener Camilla Lindemann.

Retter skytset mod sig selv

I et arbejdslivsstudie på Københavns Universitet har forskerne undersøgt en gruppe seniorer og identificeret et fænomen, som de har døbt ’faldet af på den-syndromet’.

Det er kendetegnet ved, at du samler de negative forestillinger op, som er i kulturen og på arbejdspladsen om det at blive gammel. Hvorpå du retter skytset direkte mod dig selv og ender med at gå tidligere på pension, end der er grund til.

Du kunne sagtens blive ved med at arbejde, for du er i acceptabel fysisk form, du har masser af erfaring, og du er som oftest værdsat af dine kolleger. Men du føler det ikke. For du er begyndt at lede efter tegn på, at du er blevet langsommere, mere klodset og mere glemsom. Og nu begynder du at lede efter tegn på, at kollegerne har ’opdaget’ det og hvisker i krogene, om det ikke snart er på tide, at du trækker sig tilbage.

Den

skjulte alderisme

Hvis det bare var noget, der foregik inde i seniorernes eget hoved, så kunne selvtilliden måske genvindes med en samtale hos en psykolog. Men aldersdiskrimination er en del af problematikken, understreger en af forskerne bag undersøgelsen, Aske Juul Lassen.

”Seniorerne bliver ligesom lærlinge, udlændinge, kvinder og handicappede gjort til en minoritet på arbejdspladsen. Det er kun i et par årtier midt i livet, fra 30 til 50, hvor du er en del af den kulturelt set dominerende gruppe. På alle andre tidspunkter i vores meget længere liv, befinder vi os alene på grund af vores alder i en form for minoritetsgruppe.”

For seniorernes vedkommende kan det betyde, at de yngre og kulturelt dominerende kolleger lytter mindre til dem, vurderer Aske Juul Lassen.

”Vi har talt meget om racisme og sexisme, men alderisme er et problem, som går lidt under radaren. Måske fordi det foregår mest i det skjulte.

Det kan være, du bliver overset af kollegerne. Det kan være, du må stå model til på

overfladen små uskyldige bemærkninger om en vigende hårgrænse eller et langsommere arbejdstempo lidt for ofte. Men alderisme kan også slå over i decideret mobning, selvom det heldigvis kun er noget, vi er stødt på i sjældne tilfælde.

Det er kun i et par årtier midt i livet, fra 30 til 50, hvor du er en del af den kulturelt set dominerende gruppe

ASKE JUUL LASSEN, FORSKER

Det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer på afvisninger. Men vi ser en gruppe seniorer, som mister den faglige selvtillid og går på pension før tid,” siger Aske Juul Lassen.

Perfektionisme

Danskere, som overbeviser sig selv om, at de ikke er gode nok, er blevet et tiltagende problem i præstationssamfundet, vurderer konsulent Ann C. Schødt.

Hun er medforfatter til bogen ’Impostor-komplekset’, som beskriver det psykologiske mønster, hvor folk begynder at tvivle på deres egne præstationer med en så vedholdende frygt for at blive afsløret som utilstrækkelige, at de lukker sig inde og gradvist mister selvtilliden. Samtidig tager de udadtil en selvsikker maske på og håber, at de kan holde deres selvoplevede inkompetence skjult.

Impostorfænomenet, som rammer i alle aldre, minder om ’faldet af på den-syndromet’, der rammer seniorer, mener Ann C. Schødt.

”Det er især velbegavede og fagligt ambitiøse mennesker, der er gode til at reflektere over sig selv, som rammes. Disse positive egenskaber kortslutter, fordi man begynder at tvivle på sine evner.

Har du haft forældre, som enten har været meget kritiske over for dine præstationer i barndommen eller omvendt har rost dig til skyerne, ligegyldigt hvad du præsterede, så er du ekstra udsat. For begge dele gør, at du kan ende med urealistisk høje forventninger til dig selv.

Hvis du går rundt med en kronisk følelse af ikke at være god nok på dit arbejde, så begynder det at blive farligt for dit helbred.

De psykiske og fysiske reaktioner på ’faldet af på den-syndromet’ svarer til de reaktioner på stress, vi kender så godt,” siger Ann C. Schødt.

En vigtig del af kuren mod manglende selvtillid og lavt selvværd er at gøre op med sin perfektionisme, mener hun.

”Man må prøve at dæmpe forventningerne til sig selv og være mere faktuel omkring sine præstationer. Så man kan få pillet sine forkerte konklusioner og urealistiske krav til sig selv ud af ligningen”, siger Ann C. Schødt.

VÆK MED FORDOMMENE

Ældre Sagen mener, at den skjulte alderisme, som Aske Juul Lassen taler om, er et nøglebegreb og en central udfordring for fremtidens arbejdsmarked. Den politiske debat på området har meget fokus på diskrimination, forstået som en bevidst handling. Det er selvfølgelig også et stort problem. Men måske er alle de ubevidste antagelser, som arbejdsgivere, kolleger og måske også de mest erfarne selv har, et langt større problem. Vi sætter mennesker i bås på baggrund af deres alder og er ikke engang selv klar over det. Det gør det selvsagt også sværere at løse.

Politisk har vi i de senere år lavet mange reformer, som giver mere i lønposen, hvis man vælger at fortsætte. Det er godt, for vi mangler arbejdskraft i Danmark. Tilbage står de svære ting – kulturen på arbejdspladsen, den ubevidste alderisme, det sunde aldersinkluderende arbejdsmiljø. De udfordringer kan ikke løses med lovgivning fra Christiansborg, men er mindst lige så vigtige. For det er lige meget med økonomiske reformer, hvis seniorerne ikke føler sig velkomne på arbejdspladsen. Så forlader de det.

Ældre

Sagen

MENER

VARSØ V3 KABINESCOOTER

Hastighed: 25 km/t

Rækkevidde: Op til 70 Km Kræver IKKE kørekort

Godkendt til 2 personer

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Pris: 47.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering.

VARSØ V-100

Rækkevidde: Op til 20 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Den kan let og enkelt

skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.

Pris: 11.995,-

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG!*

VARSØ V4 KABINESCOOTER

VARSØ V-500

Max hastighed: 15 Km/t

Rækkevidde: Op til 70 Km Kræver kørekort

Hastighed: 45 km/t

Godkendt til 2 personer

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Pris: 56.490 kr.

Inkl. nummerplader og indregistrering.

VARSØ V-300

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 10 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til

Pris: 16.995,-

V-KS350 (sammenklappelig)

Rækkevidde: Op til 25 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Godkendt til fly.

Perfekt til bilen, campingvognen m.m.

Pris: 24.995,-

VARSØ V-350

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 11 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

Rækkevidde: Op til 40 Km

Affjedring på alle 4 hjul

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 21.995,GOD all-around el-scooter

VARSØ V-550

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 24.495,-

VARSØ V-600

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 23.995,-

HVORFOR VÆLGE VARSØ?

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG*

3ÅRS GARANTI

ÅBEN ALLE UGENS 7 DAGE

EGNE SERVICEBILER I HELE LANDET*

GRATIS LEVERING*

SERVICE OG REPARATION HJEMME HOS DIG*

”Det er NU, chancen er der” Gør det ambitiøst! Gørdetlangsigtet!

Bjarne Hastrup ser den kommende sundhedsreform som anledningen til at sikre sammenhæng, kvalitet og værdighed i behandling og pleje – en gang for alle

Af Anne-Mette Bro Jöhncke Foto: Peter Egevang

Opfordringen fra Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup er klar til de danske politikere, som står over for at skulle vedtage det, der kan blive den største reform af sundhedsvæsenet i 20 år.

”Det er nu, I har chancen for at lave en samlet reform, der kan fungere som en masterplan for fremtidens sundheds- og ældreområde. Jeg vil også godt opfordre til, at man på Christiansborg gør det ordentligt ved at sørge for at spille på mange forskellige kanaler og sikre øremærkede penge til pleje og omsorg,” siger Bjarne Hastrup.

Ifølge ham er der mange ting at gribe fat i. De tre vigtigste handler om at samle ansvaret under samme myndighed, sikre høj kvalitet og have fokus på at afhjælpe den mangel på personale, som mange ældre oplever i deres behandling og pleje.

Mere om dem – og andre gode forslag fra Bjarne Hastrup – senere, men først lidt om baggrunden for Ældre Sagens klare opfordring.

Fra patchwork til sammenhæng

For det første bliver vi i Danmark flere og flere ældre. I 2035 nærmer vi os en halv million borgere over 80 år – det er 45 % flere end i dag, og det presser vores sundhedsvæsen.

For det andet er sundhedssystemet indrettet, så ansvaret for behandling ligger ét sted, mens pleje og genoptræning ligger et andet eller måske helt tredje sted.

”Vi har en patchworkvelfærd, hvor ansvar og opgaver er fordelt på flere myndigheder, og man har aldrig fattet forskellen mellem regioner og kommuner og ikke taget højde for overgangen imellem dem. Nu er der en oplagt anledning til at få det løst, så vi får et samlet kæde-

At samle ansvaret under én myndighed kan være med til at løse de mange udfordringer, alle nu langt om længe har fået øje på

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

ansvar, der sikrer den enkelte ældre optimal behandling, pleje og omsorg,” siger Bjarne Hastrup.

Det er nemlig det, der er essensen: at sikre ældre patienter, der ofte lider af flere sygdomme, sammenhæng og værdighed i behandlingen. At få gjort op med de mange tilfælde, hvor de reduceres til diagnoser i stedet for at blive set som hele mennesker. At få slået bremsen i over for det, Bjarne Hastrup kalder ’bureaukratisk vanvidskørsel’. Og at sikre den lige og lette adgang til sundhedsydelser, som alle har krav på.

Modeller for ny struktur

Derfor er det også positivt, at det politiske arbejde med en ny reform er kommet godt fra land.

Regeringen nedsatte i 2023 en Sundhedsstrukturkommission, der fik til opgave at komme med forslag til, hvordan sundhedsområdet kan se ud i fremtiden.

Ældre Sagen tog samtidig initiativ til en taskforce, der skulle sikre, at ældre patienters behov og ønsker ikke blev glemt undervejs. Taskforcen bestod af en række eksperter inden for sundhedsområdet og plejesektoren, og arbejdet i gruppen førte til en række anbefalinger, der under overskriften ´Mere omsorg i sundhed – mere sundhed i omsorg´ i januar blev afleveret til Sundhedsstrukturkommissionen.

I juni kom kommissionen med en rapport, der bl.a. indeholder tre bud på indretning af sundhedsvæsenet.

To af modellerne samler opgaver fra de nuværende regioner og kommunerne under én myndighed. I model 1 ligger det politiske ansvar decentralt i nye sundheds- og omsorgsregioner, mens model 2 foreslår, at det politiske ansvar ligger nationalt.

Tredje og sidste model lægger ikke op til en nævneværdig samling af opgaver.

”Sundhedsstrukturkommissionen har lavet et grundigt stykke arbejde, og vi er glade for, at de har lyttet til Ældre Sagen. Vi kan særligt godt lide, at man taler om et kædeansvar hele vejen fra hjemmepleje over sundhedspleje til forebyggelse, behandling og genoptræning. Altså at der er én samlet myndighed, der overvåger processen hele vejen igennem,” siger Bjarne Hastrup og fortsætter:

”At samle ansvaret under én myndighed kan være med til at løse de mange udfordringer, alle nu langt om længe har fået øje på. I den forbindelse er det vigtigt for os, at beslutningerne tages så tæt på borgerne som muligt. Vi ønsker at decentralisere, og vi vil gerne have, at man sammen med kædeansvaret sørger for at skaffe tilstrækkeligt personale og sikrer behandling og

pleje af høj kvalitet. Det er det vigtigste for os – så kan politikerne lave den struktur, de har lyst til.”

Brug for mere personale

Sundhedsstrukturkommissionens rapport indeholder også en række mere konkrete anbefalinger.

Her er særligt forslaget om ”en betydelig kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske tilbud” sød musik i Bjarne Hastrups ører. Ikke blot i forhold til antallet af læger, men også fordi det kan åbne for, at den praktiserende læge kommer til at spille en større rolle i form af at have mere tid til den enkelte patient og være en slags guide til hele behandlings- og plejeforløbet a la en forløbskoordinator.

”Det er et himmelsk forslag med flere læger, for dét, der er svært, skal løses af en lærd. Uddannelsen af geriatere er blevet nedprioriteret, og der er brug for flere praktiserende læger lokalt – især langt fra storbyerne. Vi har et kæmpe geografisk problem med tilgængelighed, som vi kan løse ved samme anledning. I det hele taget oplever ældre patienter mangel på kvalificeret personale, og kommunerne har uddannet alt for få SOSU-assistenter. Det rammer os som et kølleslag nu,” siger Bjarne Hastrup og kommer med et par idéer til, hvordan den udfordring kan løses:

En dynamisk seniorpolitik, der gør det attraktivt for pensionsmodne sundheds- og omsorgsmedarbejdere at blive længere på arbejdsmarkedet. Etablering af SOSU-skoler i fx Indien og Filippinerne, hvor lokalt uddannede kan omskoles til danske forhold. En mesterlæreordning herhjemme, hvor unge ledige uden uddannelse kan blive opkvalificeret til at kunne træde ind i ældreplejen.

Forebyggelse er et andet område, der ifølge Ældre Sagen bør indgå i den nye reform.

Her ligger nemlig et stort uudnyttet potentiale, for det må være i alles interesse, at indlæggelser og eventuelle genindlæggelser helt undgås. Og det er muligt, hvis hjemmeplejen og andre i det nære sundhedsvæsen omkring det ældre menneske er opmærksomme på ting som fysisk træning, personlig pleje og det sociale liv.

Alt sammen noget, som kan give et vigtigt billede af, om der er behov for forebyggende hjælp og støtte.

”Der skal større fokus på forebyggelse, men også på genoptræning og rehabilitering. Lægen kan jo blande sig i, hvis man har mangel på D-vitamin. Hvad nu hvis man har muskelmangel? Så skal der da være en recept på styrketræning,” siger Bjarne Hastrup og peger på Bispebjerg Hospital i København som et sted, hvor der er fokus på vigtigheden af ældres træning:

Her skal en patient, der er blevet opereret for en brækket hofte i gang med genoptræningen med det samme. Så op af sengen og ud at gå. For målsætningen er ikke en gennemført operation, men evnen til at kunne gå igen. Den tilgang betyder, at ca. 50 % af patienterne udskrives til hjemmet, mens den anden halvdel udskrives til kommunen.

Alternativet er, at genoptræningen først begynder på de midlertidige pladser i kommunalt regi, og så er der lang vej til, at den ældre er tilbage i eget hjem.

Få styr på kvaliteten

Netop de midlertidige kommunale pladser er et andet område, politikerne med fordel kan se nærmere på. Som det er i dag, er de en underbelyst gråzone med pladser af svin-

gende kvalitet, og opfordringen fra Ældre Sagen er klar:

Opret flere akutpladser, og få styr på kvalitetskravene med ensartede standarder til de øvrige midlertidige pladser. Også her skal der være tryghed for den ældre i form af faste læger, kompetent personale og adgang til det rette udstyr og den nødvendige medicin.

”Man er ikke færdigbehandlet, når man udskrives fra et hospital. Sådan var det i gamle dage, men nu ligger den sidste del af behandlingen, genoptræning og pleje uden for sygehuset. Det betyder, at regioner og kommuner kommer til at slås om regningen til fx hjælpemidler,” siger Bjarne Hastrup og giver et konkret eksempel:

”Hvis du som patient får støttestrømper på sygehuset, er det en gratis del af din behandling. Hvis støttestrømperne i stedet er en del af plejen på en kommunal plads, skal du selv betale for dem. Det er jo det glade vanvid.”

Hvor skal pengene komme fra?

Apropos regningen, hvem skal betale for de elementer i sundhedsreformen, der tilsammen kan give bedre livskvalitet for ældre?

Det er op til politikerne at finde ud af, men Bjarne Hastrup kan konstatere, at der i de aktuelle politiske forhandlinger er stærke interesser på spil – bl.a. på grund af finansieringen.

Han kan samtidig konstatere, at statskassen bugner. Og peger som input i én af flere mulige retninger:

”Sidste år steg tilbagetrækningsalderen for seniorer fra 65 år til 67 år. Det har gjort, at der i år vil være 24 mia. kr. mere i statskassen. Man har sagt, at en del af provenuet skal gå til at sikre pleje og omsorg til ældre mennesker. Tak – de penge vil vi gerne have nu! Vi ved godt, at det bliver dyrt, men der er et stigende behov, og befolkningen efterspørger værdig ældrepleje, så det skal prioriteres,” siger Bjarne Hastrup og understreger vigtigheden af, at pengene øremærkes til sundhed, omsorg og pleje, så kommunerne ikke bruger dem på andre velfærdsområder.

”Den nuværende regering blev sammensat hen over midten med henblik på at gennemføre ambitiøse reformer, så vi bliver da skuffede, hvis det ikke sker. Jeg kan være bekymret for, at politikerne ikke tør være ambitiøse nok.”

Der er et stigende behov, og befolkningen efterspørger værdig ældrepleje, så det skal prioriteres

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

Forbedret energi og velvære

Vores led- og kolesterol pakke er designet til at støtte dig i din hverdag og opretholde en aktiv livsstil.

Er du opmærksom på dit kolesterolniveau eller døjer du med ledbesvær? Du er ikke alene – mange voksne i Danmark står overfor disse udfordringer. At holde kolesteroltallet under kontrol kan være en udfordring, især med de mange livsstilsfaktorer, der spiller ind.

Cholemin Complex er fremstillet af artiskok og olivenblade, som hjælper dig med at opretholde et normalt kolesterolniveau.

Movizin Complex indeholder ingefær og hyben, som støtter leddenes mobilitet og hjælper med at lindre stivhed og ubehag.

Ring nu og modtag Q10 i gave

Spar 50% på første levering

Prøv vores Movizin Complex og Cholemin Complex i 2 måneder til en samlet pris af Kan betales efter varen er modtaget. Ingen bindingstid.

Nu 288 kr. (inkl. fragt 327 kr.)

Samlet værdi 576 kr.

Ring nu: 82 30 30 40

og modtag 2 måneders forbrug af Q10 i gave wellvita.dk Over 10.000 anmeldelser

Nyhed Opdag visse øjensygdomme tidligere

Tilføj OCT (digital 3Dscanning) til din synstest med sundhedstjek for 100 kr.

Optikeren vil henvise til nærmere udredning hos læge eller øjenlæge, hvis sundhedstjek

Der mangler tusindvis af plejeboliger

I de sidste 12 år er antallet af plejeboliger stået helt stille, selvom der er kommet mange flere ældre. Det har gjort adgangen til plejeboliger sværere

Af Jon Kirketerp Jørgensen

De fleste af os tænker nok, at når behovet engang opstår, så står der en plejehjemsplads klar til os et sted. Men i løbet af de sidste godt ti år er det blevet markant sværere for ældre at få en plads på et plejehjem.

For selvom der er kommet flere ældre, så er antallet af plejeboliger slet ikke fulgt med. I tørre tal var der i begyndelsen af 2024 lige præcis 319.871 danskere over 80 år. Det er knap 90.000 flere end i 2012.

Men i samme periode er antallet af plejeboliger stået stille. Bomstille.

I dag er der i Danmark 44.660 plejeboliger spredt ud over hele landet. Og det er faktisk omkring 270 færre end i 2012. Det vil sige, at mens der i 2012 var fem danskere over 80 år for hver plejebolig, så er der i dag syv danskere over 80 år for hver plejebolig.

I frit fald

Udviklingen er ifølge sundhedsøkonom og professor ved VIVE Jakob Kjellberg ikke specielt overraskende.

”Der er ingen tvivl om, at ser man på andelen af ældre, der flytter i plejebolig, så har den nærmest været i frit fald. Men det er jo klart, at når der ikke bliver bygget nye plejeboliger, og der samtidig kommer flere ældre, så vil andelen af ældre, der flytter i plejebolig, være faldende,” siger Jakob Kjellberg.

Det er kommunerne, der betaler for pleje og omsorg til ældre på landets plejehjem, og det er dem, der afgør, hvor mange nye plejehjem, der skal bygges. Og når der ikke bliver bygget flere plejehjem, så kan kommunerne enten lade ventelisterne blive længere eller tilpasse kravene til, hvem der kan få en plejehjemsplads – de såkaldte visitationskriterier.

Og ifølge Jakob Kjellberg, har kommunerne valgt at stramme kravene. Det vil sige, at andelen af ældre over 80 år, der bliver vurderet til at kunne få en plejehjemsplads, er faldet.

”Man har ikke øget antallet af plejeboliger, men i stedet tilpasset visitationen til

antallet af plejeboliger. Det betyder, at det er blevet sværere at blive visiteret til en plejebolig, og beboerne på et plejehjem i dag er alt andet lige mere syge og mere demente, end de var tidligere,” siger Jakob Kjellberg. Han peger også på, at den faldende andel af ældre, der bor i en plejebolig, kan forklares med såkaldt sund aldring – altså at danskerne godt nok bliver ældre og dermed får mere brug for hjælp og pleje, men behovet for hjælp stiger ikke lige så meget som danskernes alder, fordi vi samtidig bliver sundere og mere selvhjulpne i vores alderdom, end vi var tidligere.

”Det ville være besynderligt, hvis udviklingen kunne forklares med sund aldring. Det har selvfølgelig medvirket til, at der er

færre ældre, der har behov for en plejebolig, men det kan ikke forklare hele faldet,” siger Jakob Kjellberg.

Pilen peger på kommunerne

Det er landets kommuner, der har ansvaret for at sikre, at der er plejeboliger nok til de ældre, der har brug for det. Og når der siden 2012 ikke er kommet flere plejeboliger, så har kommunerne ikke levet op til det ansvar, mener Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

”Kommunerne har en stor del af ansvaret. De har i årevis forsømt at bygge flere plejeboliger, i takt med at der er kommet flere ældre med behov for pleje og omsorg på et plejehjem,” siger Nina Bruun.

ÆLDRE 80+ OG ANTAL PLEJEBOLIGER 2012 OG 2024

Antal ældre over 80 Antal plejeboliger

Kilde: Ældre Sagens beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra Plejehjemsoversigten.

Hun peger på, at den såkaldte demografiske udvikling – altså, at der kommer relativt set flere ældre – ikke kan være kommet som en overraskelse for kommunerne.

”Den udvikling har været kendt længe, så det burde ikke være kommet bag på kommunerne, at der med flere ældre også bliver behov for flere plejeboliger,” siger Nina Bruun.

Ligesom sundhedsøkonomen Jakob Kjellberg, så mener Nina Bruun fra Ældre Sagen også, at stilstanden i plejeboligbyggeriet betyder, at det bliver sværere at få en plads på et plejehjem.

”Det er vores frygt, at visitationen snarere tager udgangspunkt i kommunens plejeboligkapacitet end i de ældres ønsker og behov, som det sig hør og bør. Og den frygt kommer ikke ud af ingenting. Vi får løbende henvendelser fra både ældre og pårørende, som fortæller om helt uforståelige og urimelige afslag. Og ikke mindst på baggrund af beretninger fra visitatorer og plejepersonale, som fortæller om stadig strammere visitationskriterier, fordi der er flere ældre om færre pladser,” siger Nina Bruun og fortsætter:

”Og sådan skal det jo ikke være. Kommunerne skal tilpasse antallet af plejehjemspladser til de ældres behov og ikke omvendt.”

Mangler tusindvis af plejeboliger

Det store spørgsmål er, hvor mange plejeboliger, der egentlig mangler. Og hvornår de mangler. Det er lidt noget taljonglering, som kræver, at man holder tungen lige i munden.

Ældre Sagens beregninger viser, at hvis antallet af plejeboliger skulle være fulgt med antallet af ældre, så skulle der i år være over 62.000 plejeboliger. Altså cirka 17.000 flere, end der er i dag.

Hvis ambitionen derimod er at sørge for, at der frem mod 2030 bliver bygget nok nye plejeboliger til, at der relativt set er nogen-

lunde samme antal plejeboliger som i dag til den del af befolkningen, der er over 80 år, så ser tallet noget anderledes ud.

I 2030 forventes det, at der er godt 420.000 danskere over 80 år, og hvis der skal være en plejebolig pr. syv ældre – som der er i dag – så skal der bygges 14.000 nye plejeboliger, viser Ældre Sagens beregninger. Hvis niveauet skal ligne det fra 2012, så skal der bygges svimlende 37.500 plejeboliger frem mod 2030.

Sundere ældre løser næppe problemet Men det er ikke nødvendigvis så lige til at afgøre, hvor mange plejeboliger, der er behov for nu og i fremtiden. Et større fokus på at hjælpe ældre til at blive længst muligt i deres eget hjem og den såkaldte sunde aldring kan betyde, at behovet ikke nødvendigvis bare følger en lige linje opad, i takt med at antallet af ældre stiger.

Når kommunerne skal finde ud af, hvor mange plejeboliger de bør bygge for at sikre, at der er nok til den voksende befolkning, så tager de nemlig højde for både den sunde aldring, og at flere ældre kan blive i længere tid i deres eget hjem ved at få hjemmehjælp. Og så ser behovet noget anderledes ud.

Man har ikke øget antallet af plejeboliger, men i stedet tilpasset visitationen til antallet af plejeboliger

JAKOB KJELLBERG, PROFESSOR, VIVE

Dansk Industri brugte i 2022 kommunernes model og regnede på fremtidens plejeboligbehov og kom frem til, at der frem mod 2030 skal bygges 5.000 nye plejeboliger, hvis ventelister og ventetid skal være nogenlunde samme længde som i dag.

Det er dog tvivlsomt, hvor meget den sunde aldring betyder for behovet for flere plejeboliger. Forskningscentret VIVE kortlagde sidste år plejeboligområdet og noterede sig, at forskningen viser, at ældres fysiske og

mentale funktionsevne har udviklet sig positivt. Det kan tyde på, at plejeboligbehovet ikke stiger så voldsomt. Men samtidig er der også flere ældre med diabetes, svær overvægt og hjertesygdomme, hvilket øger behovet for plejeboliger. Så derfor konkluderer VIVE i kortlægningen, at den sunde aldring ikke kompenserer for, at der kommer markant flere ældre.

KL: Der skal arbejdes på flere løsninger I kommunernes interesseorganisation KL anerkender næstformand for Sundhedsog Ældreudvalget Michael Fenger (K) i et skriftligt svar, at der er behov for flere plejeboliger.

Vi får løbende henvendelser fra både ældre og pårørende, som

fortæller om helt uforståelige og urimelige afslag

NINA BRUUN, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

”At der kommer flere ældre over 80 år, er først og fremmest glædeligt og vidner om, at vi lever længere. Men det betyder selvfølgelig også, at der vil være behov for flere ældre- og plejeboliger, og i kommunerne arbejder vi hele tiden på at sikre de rette rammer,” skriver Michael Fenger.

Han peger på, at det er svært at afgøre, hvor mange plejeboliger der præcis er brug for.

”En ting er dog sikkert: Vi kan ikke bygge os ud af alle udfordringer. Meget af indsatsen handler om at hjælpe ældre i egen bolig med fx velfærdsteknologi, særindretning med videre,” skriver Michael Fenger.

Michael Fenger sætter blandt andet sin lid til, at ældre i fremtiden kan blive længere tid i deres eget hjem frem for at flytte på plejehjem.

”Det er blandt andet også derfor, at det er vigtigt, at vi prioriterer det nære sundheds-

væsen i en kommende sundhedsreform.

For det er det, der skal holde borgerne friske i hverdagen, så de kan blive i egen bolig, hvilket man som ældre også har et naturligt ønske om,” skriver Michael Fenger.

Bliver sværere i fremtiden

Men selvom der er enighed om, at der skal bygges flere plejeboliger, så er det ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg stærkt tvivlsomt, om der i fremtiden vil være lettere adgang til en plejebolig.

For med en ældresektor, der er presset på arbejdskraft, så er den største udfordring ifølge Jakob Kjellberg ikke selve byggeriet.

”Mursten til at bygge nye plejeboliger kan vi nok skaffe, men hvem skal bemande boligerne? Den nød har vi ikke knækket endnu, for der er også stigende behov for personale i hjemmeplejen. Så det er svært at forestille sig, at adgangen til en plejebolig bliver nemmere i fremtiden,” siger Jakob Kjellberg.

HVAD ER EN PLEJEBOLIG?

De fleste af os tænker nok på plejehjem, når talen falder på plejeboliger. Men nu om dage er langt størstedelen af landets ældreboliger, hvor der bliver leveret pleje og omsorg, faktisk plejeboliger. Det er selvstændige boliger med eget bad og toilet. De vil typisk ligge i en bygning, som de fleste af os vil kalde for et plejehjem, hvor der fx er en fælles spisestue. Plejeboligerne kan være ejet af enten almene boligorganisationer eller kommuner, eller der kan være tale om friplejehjem, som er drevet af private organisationer.

Falck Sygetransport

Skal vi også køre dig?

Kom trygt fra din hoveddør til tandlægen eller til et af de mange andre steder, vi også gerne kører dig til. F.eks. til din egen læge, lægevagten, kiropraktorvagten eller nærmeste skadestue.

Bestil Falck Sygetransport fra 79 kr. om måneden, og bliv fulgt helt ind i venteværelset af en dygtig Falck-redder. Vi kører dig selvfølgelig også gerne hjem igen, hvis du ønsker det.

Kom trygt til og fra dine sundhedsaftaler Fra

Det er det, vi er her for

Mindsteprisen i bindingsperioden (6 mdr.) er 474 kr. for Sygetransport Akut og 1.794 kr. for Sygetransport Planlagt. Abonnementet fortsætter herefter, indtil du opsiger det. Vi benytter egne reddere til de fleste kørsler, men kan være nødsaget til at sende en taxa.

Du bliver kørt af en Falck-redder Vi ringer 10-15 min. før, vi henter dig

Opspar loyalitetskørsler hver 6. måned

Bestil på 70 25 70 30 eller falck.dk

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Oplys koden ”Hjerting10” ved bestilling

UGE- OG LANGTIDSREJSER FUENGIROLA

Rejs til Fuengirola, ved Costa del Sol. Lange strand, promenade, skønne smalle gader, lokalt liv og særligt egnet til dårligt gående

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

El Puerto***+, Fuengirola

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.498.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

Myramar***+, Fuengirola

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Angela Hotel****, Fuengirola

1 x dbl. værelse m. sidehavudsigt inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 9.998.- per person

21 nætter FRA kr. 12.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet.

Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

PÅ VORES HJEMMESIDE

Oplys koden ”Hjerting10” ved bestilling

Oplys koden ”Hjerting10” ved bestilling

Rejs til Benalmadena eller Torremolinos, ved Costa del Sol. Skønne strande, strandpromenader og et væld af restauranter.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Benalmadena Palace****, Benalmadena

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 10.998.- per person

Fenix****, Torremolinos - KUN FOR VOKSNE

1 x dbl. værelse m. side havudsigt inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Best Triton****, Benalmadena

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

28 nætter FRA kr. 13.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r Malaga samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

UGE- OG LANGTIDSREJSER DE KANARISKE ØER

Nyd det lune vejr på Tenerife, Gran Canaria eller Lanzarote. Masser af byer samt hoteller at vælge imellem.

Beverly Park***, Gran Canaria

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vind

14 nætter FRA kr. 11.998.- per person

21 nætter FRA kr. 14.998.- per person

Checkin Concordia***+, Tenerife

1 x dbl. værelse inkl. halvpension, vand og vin

14 nætter FRA kr. 9.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Blue Sea Los Ficos***, Lanzarote

1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension

14 nætter FRA kr. 8.998.- per person

21 nætter FRA kr. 11.998.- per person

Alle priser er inkl. fly direkte t/r samt transport t/r hotellet. Der flyves fra Kastrup, Billund & Aalborg

Oplys koden ”Hjerting10” ved bestilling

SINGLEREJSER 60+ - COSTA DEL SOL

Rejs med andre singler 60+ til Andalusien inkl. udflugter med dansk guide

Torremolinos***+ - 14 nætter november

3 udflugter: Lokal gåtur, Sevilla & Mijas

Oplys koden ”LIME09” ved bestilling

Inkl. halvpension, vand & vin - FRA kr. 12.998,21 nætter Jul & Nytår - Fuengirola eller Torremolinos

4 udflugter: Lokal gåtur, Julemarked, Ronda m. Setenil & Citrus farm

Inkl. halvpension, vand & vin FRA kr. 16.998,-

Torremolinos**** - 14 nætter januar

3 udflugter: Lokal gåtur, Gibraltar & Malaga inkl. Gibralfaro

Inkl. halvpension, vand & vin - FRA kr. 12.998.-

Almunecar**** - 14 nætter marts

3 udflugter: Lokal gåtur, Alpujarras, Granada & Sacromonte hulerne

Inkl. halvpension, vand & vin - FRA kr. 13.498.-

Priserne er v. 1 person og inkl. fly Malaga t/r.

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Kronjuvel uden glans

En kronjuvel i vores danske velfærdsmodel.”

Sådan er velfærdsaftalen fra 2006 blevet omtalt i eftersommerens debat om den stigende pensionsalder. Og det er ganske rigtigt, at aftalen virkelig har styrket dansk økonomi: Ældre arbejder længere end før og betaler mere i skat. Det er en helt anden positiv historie end fra visse andre EU-lande, hvor blot forslag om at ændre pensionsalderen i bogstavelig forstand sætter ild i gaden.

Men det er, som om politikerne har glemt, at aftalen var ’noget for noget’. Der var en årsag til, at danskerne fremover skulle trække sig senere tilbage. Belønningen var, at de offentlige finanser ville blive styrket så meget, at vi kunne fortsætte med at have råd til vores velfærdsmodel, både folkepension, sundhed og ældrepleje. Det blev sagt klippeklart af politikerne i 2006, at de ekstra arbejdsår skulle bruges til at finansiere merudgifter til blandt andet pleje og sundhed, når der i 2010’erne og 2020’erne ville komme flere ældre.

Har politikerne så holdt den del af aftalen? Svaret er lige så klart, som det er beskæmmende. Vi har alle set, hvordan der er eklatant mangel på plejeboliger, og hvordan den kommunale hjemmehjælp er blevet barskt beskåret år efter år. Og problemerne bliver naturligvis ikke løst af, at kommuner og regering skubber ansvaret over på modparten.

Uagtet skænderierne mellem forskellige politiske lag står det klart, at den senere tilbagetrækning har gjort, at vi nationaløkonomisk har råd til en langt bedre ældrepleje, end hvad vi ser i dag. Forenklet sagt er det ikke mangel på penge, men mangel på arbejdskraft, der udgør det store problem.

I en debatbog, der udkommer dette efterår, advarer jeg stærkt imod, at ældreplejen fortsætter med retning mod helvede, ved at offentlige ledere i ældrepleje og sundhedsvæsen trækker på skuldrene, når medarbejdere meddeler, at nu går de på pension, at stærkt svæk-

kede ældre ’vendes i døren’, så nødvendig hjemmepleje eller plejehjemsplads fatalt udskydes eller afvises, og at sundhedsfaglige medarbejdere sidder i et stort bureaukrati i stedet for at være ude hos Henning og Kirsten, der har brug for deres hjælp. Det er uudholdeligt og helt uacceptabelt, hvis det fortsætter med underbemanding, manglende kvalifikationer og nogle gange ligefrem forråelse i plejen, og at alt for få har viden om demenssygdomme, Parkinsons sygdom eller konsekvenser af hjerneskader.

Jeg drømmer om en udvikling i den modsatte retning, hvor det offentlige rettidigt har uddannet et tilstrækkeligt antal SOSU-assistenter og -hjælpere, hvor ledere i ældreplejen med civilcourage kan og vil forhandle med medarbejderne om et attraktivt arbejdsmiljø, hvor det

Forenklet sagt er det ikke mangel på penge, men mangel på arbejdskraft, der udgør det store problem

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

offentlige samarbejder med frivillige foreninger som fx Ældre Sagen og med praktiserende læger om at nedbringe ensomheden, og hvor der er tilstrækkeligt med plejehjemspladser til det behov, der uundgåeligt kommer.

Det er mit håb, at bogen vil blive læst af mange – både politikere og medlemmer af Ældre Sagen – og at den kan skabe en debat om, hvordan vi for alvor kan ændre Danmark til at blive et land, det er godt at blive ældre i.

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Nye boafgiftsregler for arv til søskende

Der er vedtaget nye boafgiftsregler, som træder i kræft den 1. januar 2027. Hvis du har oprettet et testamente, hvor søskende skal arve dig, og du samtidig har indsat en eller flere velgørende organisationer til at betale boafgiften, anbefaler Ældre Sagens Rådgivning at du kontakter en advokat og får undersøgt, om dit testamente skal ændres.

Ny lov om modregning

Er du folkepensionist og gift eller samlevende med en person, der ikke er pensionist, og som modtager dagpenge, efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud eller sygedagpenge, kan du risikere, at der i 2025 bliver modregnet i dit pensionstillæg og i din personlige tillægsprocent. Den nye lov træder i kraft fra 1. januar 2025.

Hidtil er de nævnte ydelser blevet sidestillet med arbejdsindkomst og er derfor ikke taget med i beregningen af pensionstillægget. Det ændrer sig.

Fremover vil det kun være ægtefælle/samlevers indtægter, hvor der betales arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), som vil blive betragtet som arbejdsindkomst, så disse vil man fortsat se bort fra.

Men når dit pensionstillæg bliver beregnet, så ser man bort fra 54 % af din ægtefælles eller samlevers samlede skattepligtige indtægter – som er ud over arbejdsindkomst. Altså er det ikke den fulde skattepligtige indtægt, der indgår i beregningen af pensionstillægget.

Baggrunden for ændringerne skyldes tekniske IT-udfordringer hos SKAT med at definere forskellige typer af indkomster. I 2023 og 2024 har SKAT derfor brugt forskellige arbejdskrævende IT-nødløsninger, som de stopper med pr. 1. januar 2025.

Er du i tvivl om, om den nye lov får betydning for din pension, så ring til Ældre Sagens rådgivning på 70 89 00 81.

Genoptagelse af ansøgning om tidlig pension

Har du har fået afslag på tidlig pension, fordi en opskolingsperiode under et ansættelsesforhold ikke er medregnet i din anciennitet på arbejdsmarkedet?

Så kan det være, du kan få genoptaget din ansøgning om tidlig pension. Muligheden for genoptagelse gælder kun i en begrænset periode fra 1. august 2024 til 31. december 2024.

Fremover skal uddannelse med løn medregnes i ancienniteten ved opgørelse om ret til tidlig pension.

Det kan vedrøre dig, der er født fra 1. august 1957 til og med 1962, som på et tidspunkt i dit arbejdsliv har fået orlov som led i et ansættelsesforhold til at blive opskolet til et højere uddannelsesniveau eller tidssvarende offentlig anerkendt uddannelse inden for samme branche. Det kan fx være opskoling fra hjemmehjælper til social- og sundhedsassistent eller fra pædagogmedhjælper til pædagogisk assistent eller fra ufaglært arbejdsmand til elektriker, tagdækker eller brolægger. Det afgørende er, at du efter opskolingen er vendt tilbage til din arbejdsgiver eller til en ny stilling som faglært inden for samme branche, og at din daværende arbejdsgiver løbende har udbetalt en form for ugentlig eller månedlig supplerende aflønning, fx godtgørelse under opskolingen.

Er du omfattet af det, kan du anmode om genoptagelse af din ansøgning om tidlig pension. Du skal selv henvende dig til Udbetaling Danmark og anmode om genoptagelse. Det er kun muligt at anmode om genoptagelsen i perioden fra 1. august 2024 til 31. december 2024. Du behøver ikke selv at skulle regne ud, hvor meget anciennitet du kan tildeles for din opskolingsperiode, men du skal kunne fremvise dokumentation for opskolingen og løbende supplerende aflønning. Fra ansøgningstidspunktet har Udbetaling Danmark fire måneder til at behandle sagen og træffe ny afgørelse.

Du kan få mere information om genoptagelse af ansøgning om tidlig pension på borger.dk/ pension-og-efterloen/tidlig-pension eller du kan kontakte Udbetaling Danmark, Tidlig Pension på tlf. 70 12 80 94.

”ÆBLEMAGNESIUM”

TIL DINE MUSKLER

Skønt med RO I BENENE

Uro i lægmuskler er ganske normalt hos mange. Mest irriterende er det, når det kommer til dig bedst som du skal til at gå i seng. Inge tager dagligt et tilskud af Magnesium Malate™ fra New Nordic ®. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion. Hun sætter stor pris på, at musklerne i hendes ben holder sig i ro hele natten, så hun kan få en god nattesøvn og vågne frisk og udhvilet, til at nyde livet i fulde drag.

Magnesium Malate™ – Kåret som bedst i test!

■ Inge blev pensionist for 5 år siden. – Jeg så frem til, at jeg skulle nyde min hverdag. Nu skulle jeg rigtig have tid til at gøre alle de ting, jeg rigtig godt kunne lide ; at spille kort, ordne i haven og gå en tur langs havet, hvor vi bor.

Uro i lægmusklerne

Uro i lægmusklerne opleves af mange. Det er som om, at musklerne i benene ikke kan slappe af, selvom man selv gerne vil have ro i kroppen. Det opleves som om at nerverne i musklen ikke vil falde til ro og ”lever sit eget liv”. Det kan være svært at få en uforstyrret nattesøvn.

Tip fra naboen

– Jeg fik et tip af min nabo om at prøve Magnesium Malate™ . Magnesium bidrager til normal muskelfunktion. Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage var jeg glad for kapslerne. Jeg bekymrer

mig ikke om, at musklerne skal holde sig i ro, og jeg har det dejligt og føler samtidigt masser af energi og overskud. Jeg anbefaler Magnesium Malate til alle, når vi taler om hvordan vi har det.

Se efter ”sølvtræet”

Vær opmærksom på, at du får det præparat, der hedder Magnesium Malate. Der findes mange magnesiumpræparater på markedet men kun én, der helt og holdent indeholder det særlige magnesium-æblesyre molekyle, der gør den store forskel. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic® Vær sikker på, at få den originale og rigtige Magnesium Malate kapsel fra New Nordic med hjem når du handler. Se efter sølvtræ kvalitetsmærket på etiketten.

Magnesium Malate™ fra New Nordic ® fik en suveræn førsteplads blandt 8 magnesiumpræparater på Forbruger-Test.dk. Kapslen indeholder magnesiumkilden magnesiummalat. Magnesiummalat er en organisk bundet magnesiumkilde bundet til æblesyre. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion, et normalt nervesystem samt bidrager til at mindske træthed og udmattelse og til at vedligeholde normale knogler og tænder. Magnesiummalat kapslen er yderligere sammensat med fransk maritim fyrrebark og lang peber. Maritim fyrrebark forbedrer mikrocirkulationen ved at øge kapillærpermeabiliteten og lang peber støtter optageligheden af andre urter.

Magnesium Malate kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på

WWW.NEWNORDIC.DK

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Opret både generalfuldmagt og fremtidsfuldmagt

Du har måske hørt om fremtidsfuldmagt, fx i medierne eller gennem venner og familie. Mange opretter fremtidsfuldmagter for tiden, og det er en god idé. Når du opretter en fremtidsfuldmagt, vælger du selv, hvem der skal repræsentere dig og tage sig af dine økonomiske og personlige forhold, hvis du en dag ikke længere selv er i stand til det. Når du går i gang med at lave din fremtidsfuldmagt, bør du også lave en generalfuldmagt, der på samme måde gør det muligt for dig at vælge, hvem du ønsker, skal kunne handle på dine vegne, hvis du selv er forhindret af den ene eller anden årsag.

Gode grunde

De to typer fuldmagter kan umiddelbart minde om hinanden, men der en række forskelle og gode grunde til at oprette begge typer fuldmagter. De væsentligste er:

Generalfuldmagten træder som udgangspunkt i kraft ved underskrift. Fremtidsfuldmagten kan først sættes i kraft af Familieretshuset, hvis man bliver så dårlig, at man ikke længere selv kan varetage sine forhold. Derudover er der også forskel på de juridiske betingelser mht. både oprettelse og indhold af fuldmagterne.

Der er for tiden lang sagsbehandlingstid både hos notar og i Familieretshuset ved oprettelse af fremtidsfuldmagter. Det kan betyde, at en person, der fx har fået en demensdiagnose, ikke når at få notarens/Familieretshusets påtegning, mens vedkommende stadig har fornuftens fulde brug. Generalfuldmagten kan underskrives i overværelse af vitterlighedsvidner og træder i kraft straks ved underskrivelsen.

Der kan, på grund af sagsbehandlingstiden, opstå et tomrum fra behovet for en brugbar fuldmagt opstår, til Familieretshuset har truffet afgørelse om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten. I tomrummet vil generalfuldmagten kunne bruges.

Der er en risiko for, at fremtidsfuldmagten ikke bliver sat i kraft i sin helhed pga. uklarhed i teksten eller indhold, som strider imod lovgivningen, fx adgang til fuldmagtsgivers MitID. Hvis man i tide (mens man har fornuftens fulde brug) har oprettet en generalfuldmagt, vil man kunne bruge den i stedet.

Der er situationer, hvor der ifølge lovgivningen kræves enten værgemål eller fremtidsfuldmagt. Her kan en generalfuldmagt altså ikke bruges.

Man kan være svækket og have behov for en brugbar fuldmagt, men man er måske ikke dårlig nok til at få sat en fremtidsfuldmagt i kraft. Her vil generalfuldmagten kunne bruges.

I Ældre Sagen hører vi jævnligt om problemer med at få en generalfuldmagt respekteret, selvom det ikke efter gældende ret burde være sådan. Her vil det være en fordel, hvis man i tide også har oprettet en fremtidsfuldmagt.

Som det fremgår, er du bedst sikret ved at lave både en fremtidsfuldmagt og en generalfuldmagt, da der kan være fordele og ulemper ved begge.

Sådan er du sikret uden en fuldmagt

Hvis du ikke har mulighed for at få lavet fuldmagter, fx fordi du ingen pårørende har, eller der ikke er nogen af dine bekendte, som du ønsker, skal varetage dine forhold, vil der være andre muligheder for dig. Det samme gælder, hvis du ikke har fået lavet fuldmagter i tide, fx ved pludseligt opstået alvorlig sygdom eller ulykke. Her vil det offentlige træde til og udpege en værge, som kan tage vare på dine forhold og træffe de nødvendige beslutninger på dine vegne. Du vil altså ikke være efterladt i et tomrum, uden at nogen tager hånd om det nødvendige for dig.

Oplev julebyen Bergen

Forkæl dig selv og en, du holder af, med en miniferie i julens tegn! Fra sidst i november er Bergen forvandlet til ægte juleby. Her kan I slentre gennem den julepyntede historiske bydel Bryggen, besøge det store julemarked, der lokker med alt fra lokale delikatesser til norsk håndarbejde, nyde et væld af julekoncerter og opleve verdens største peberkageby. Vi har naturligvis sørget for overnatning lige midt i centrum, så alle de skønne juleoplevelser venter jer lige uden for døren!

Overfart og 2 nætter på Thon Hotel

Prisen er pr. person v/2 pers.

Prisen inkluderer:

• Overfart Hirtshals-Bergen t/r

• 2 nætter i 2-4 sengs indv. kahyt

• 2 nætter i dobbeltværelse inkl. morgenmad på Thon Hotel Orion eller Thon Hotel Rosenkrantz fra

INDSIGT

Et rullende hjem

Stadig flere vælger at skifte huset eller lejligheden ud med et hjem på hjul. Varierende udsigter og friheden til at køre, hvorhen man lyster, kompenserer ofte for meget lidt plads og mindre komfort end i det store hjem. En af dem, der har skiftet huset

ud med en bolig på hjul, er Gitte Jarlholm, som du kan møde på de næste sider. Hun dyrker vanlivet, der er bliver stadig mere populært – både som ferieform og som permanent bolig. Langt de fleste, der rejser eller bor i autocamper er fyldt 50.

Det frie liv, hvor du kan køre præcis, hvorhen du vil, er lokkende, og stadig flere forfølger drømmen om et hjem på hjul.

Af Bente Schmidt Foto: Emil Lyders

Gitte Jarlholm er en af stadig flere, der har valgt at bosætte sig i sin autocamper. Og hun nyder det frie liv.

Det frie liv

Salget af autocampere er steget voldsomt. Vanlifere, rullende nomader eller bare modne eventyrere kalder man dem, der vælger at bosætte sig fuldtids i deres rullende hjem

Af Martin Hoffmann Kønig Foto: Emil Lyders

Lilla sommerfugle, den grønneste skov med alfer, en hvidplettet paddehat, kæmpe solsikker samt røde, blå og orange blomster.

En lettere bedaget og graffitimalet Fiat-autocamper holdt sidste sommer og trak opmærksomhed på en p-plads i den nordsjællandske by Liseleje med et smukt budskab: ”Think happy – be happy.”

Autocamperen er 62-årige Gitte Jarlholms hjem, hendes eventyrcamper. Indvendigt er der lilla tørklæder, sortstregede påfugle, hems, lyskæder, gæsteseng og moderne bekvemmeligheder som varme, bad og toilet. Og ikke mindst er der solceller på taget.

For et par år siden slog Gitte Jarlholms liv en kolbøtte. Banken sagde nej til at forlænge hendes afdragsfrie huslån, så hun solgte sit ’dronningeslot’, det majestætiske hvide hus få skridt fra stranden i Liseleje, lukkede sin populære frisørsalon og flyttede full-time i autocamper.

”Det vigtigste var at finde svaret på spørgsmålet om, hvad frihed egentlig er for mig. Jeg var helt på det rene med, at for at opnå noget

helt nyt i mit liv, måtte jeg opgive noget gammelt, og jeg fortalte en næstennabo om, at jeg nu måtte finde mig en autocamper, så jeg havde et sted at bo,” siger hun.

Han havde tilfældigvis en 17 år gammel hvid Fiat-autocamper stående, og da Gitte Jarlholm ikke har langt fra ord til handling, slog hun straks til.

Jeg

er hverken

sigøjner

eller nomade,

men jeg elsker den frihed, jeg får i min autocamper

GITTE JARLHOLM

Bilen var nok bedaget, men på kilometertælleren stod der kun 62.000 km. Den kostede 300.000 kr., og så skulle der bruges lidt ekstra på noget kulør, for bilens fesne hvide farve kunne den sprælske Gitte ikke leve med.

Camperen kom i kærlige hænder hos Graffiti-drengene i København,

Bolig på

der forvandlede bilen til et rullende kunstværk, og så var hun klar til et nyt eventyr i sit motoriserede hjem. Gitte Jarlholm er ikke alene om at finde friheden i en autocamper. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er salget af autocampere fra januar 2019 til december 2021 steget med 122 %, og i 2022 var der indregistreret 12.000 autocampere i Danmark. Ifølge campingfællesskabet, DCU, er 75 % af dem, der bor og rejser i autocamper over 50 år.

Ifølge Mette Mechlenborg, der er seniorforsker på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, så er der en bevægelse i gang, hvor flere danskere søger mod mindre boligformer, og i en artikel i Avisen Danmark er hun citeret for at sige, at:

”Jo flere kvadratmeter vi har, jo mere stiger vores forbrug også. Det rimer hverken på klimaomstilling eller bæredygtighed. Blandt andet derfor vinder ’micro living’ frem. I de kommende årtier vil vi skære markant ned på vores boligstørrelse. Det er nødvendigt og logisk af flere grunde.”

Gitte Jarlholm flyttede i sin autocamper i juli 2022, og den første

tid gik med at køre ’navlestrengen’ til Liseleje elastisk, for efter 25 år i området, var det ikke så nemt bare at vinke farvel.

Men da kalenderen skulle til at vende den første novemberdag, trillede hun ud af landet. Mod varmere himmelstrøg, troede hun.

”Jeg havde en sommerfugleidé om, at når jeg kørte ud af Danmark, så ville solen skinne, for sådan er det jo, når vi tager et fly på ferie. Men de næste 2,5 måneder pisregnede og blæste det, mens jeg kørte sydpå gennem Europa. Så lærer man lidt om at være sammen med sig selv,” siger hun.

Selvom camperen havde været til gennemsyn på et værksted, så viste det sig, at bilens varmesystem var i stykker.

For Gitte Jarlholm er der dog ikke mange udfordringer, der ikke er råd for, og med hjælp fra bilens solceller kunne hun få gang i et

elektrisk varmetæppe, mens en hårtørrer gjorde det ud for en varmeblæser. Kombineret med et hav af tæpper og GPS’en sat på den varme side af Malaga gik det.

Hun rejser og bor alene i sin autocamper, men hun har et trick, så det ikke er et problem.

”Noget af det første, jeg gjorde, var at hænge to spejle op i autocamperen, for så var jeg aldrig alene. Når man, som jeg, har arbejdet med spejle i 40 år, så er det din chef du ser derinde, og hende gider jeg godt være sammen med.”

Et godt sted at finde ro Journalist Bo Østlund er 68 år, og han er for nylig ’gået i land’ med ny kæreste og hus efter i to år, fra 2020 –2022, at have boet i sin autocamper.

En skilsmisse, en ubearbejdet sorg over farens selvmord og søsterens alvorlige sygdom gav ham skubbet til at søge et overskueligt

hjem på hjul, hvor han kunne søge ud i naturen.

”At flytte ud i godt 7 m2 gav mig ro. Selvom jeg har skrevet næsten 28 samtalebøger og har arbejdet som nyhedsjournalist i to årtier, så har jeg brug for at kunne trække mig. Jeg hader ikke andre mennesker, men jeg har bare ikke brug for ret mange mennesker omkring mig, og jeg er nok ham, som nogle ville kalde for lidt af en skovsærling. Jeg ser min krop som et batteri, der bliver opladet af at være i naturen og i selskab med mig selv,” siger han.

I begyndelsen opfyldte autocamperen, en Fiat Ducato fra 2006, et behov for at få ro og kunne være mobil, når trangen til at komme ud i naturen meldte sig, men efterhånden som han faldt til, overtog lysten til at gøre vognen til et rigtigt hjem.

Kulørte lamper, familiebilleder, potteplanter og et maleri blev en del af hans hjem på hjul.

De oplevelser og refleksioner, som det eventyr har givet mig, har åbnet mange nye muligheder

GITTE JARLHOLM

”Jeg prøvede at gøre det til lidt af en hyggebus. I starten var den mere konform, firkantet og kold, men til sidst mindede min autocamper mest om en sporvogn fyldt med antikvariske sporvognsskilte. Jeg vænnede mig til, at det faktisk var mit hjem, og da bilen havde både solceller og gasfyr, havde jeg altid varmt vand og strøm. Det fede var, at der ikke var en plæne at slå eller et hus at passe, og det gjorde, at jeg kunne fokusere mine tanker,” siger han.

Bo Østlund erkender, at det en gang imellem kan blive en smule ensomt at bo alene i en autocamper, men så søgte han hjælp i fri fugl-fællesskaberne på Facebook, hvor han selv har etableret ’Singler i autocamper og van’.

”Fx kørte jeg en tur til Tisvildeleje, hvor der kom to andre campere. Den ene var Buddha-bussen med buddhisten Michael, og den anden var en kvinde, der hedder Hanne, som også bor i sin camper. Vi endte med at spise sammen, og så fulgtes vi ad et par dage. Det var hyggeligt, og egentlig var det en ganske typisk oplevelse af hverdagen i en autocamper, hvor man kan tjekke ind og ud af fællesskabet.”

Bo Østlunds campereventyr fortælles i datid, for efter at have mødt en ny kæreste meldte behovet sig for en parcelhusbolig, men autocamperen er stadig hans drømmebarn.

”Min drøm er at tage afsted i camperen i september og så komme hjem igen til marts. Det er lidt svært at forklare, men det er den totale frihed, der trækker. Jeg får alle mine behov opfyldt i den camper, og den gør mig bare glad.”

Selvom de fleste autocampere bebos af modne mennesker over 50 år, så er der også en del yngre par, der har fundet lykken på hjul.

Kærlighed ved første blik

Sådan siger 29-årige Maria Møller Reffs om den dag, da hun og hendes mand, Anders, stod over for den blå kassevogn, de i dag kalder deres hjem og Brede Berta.

Her bor de sammen med den lavbenede otte år gamle corgihund, Gimli. Når Maria skal sætte ord på, hvad der gør livet som vanlifer så attraktivt, så er det ferien i hverdagen, der falder hende først ind.

”Der er ikke én fed oplevelse ved at bo i en autocamper. Det, der slår ud, er følelsen af frihed. Når vi sætter os ind i bilen og begynder at køre, så er der den fedeste fornem-

melse af, at det her skal nok blive godt. Vi har kørt gennem Europa og har kørt Danmark tyndt. Det er fantastisk at have som mulighed i hverdagen, men det mest fantastiske er bare at sidde stille sammen og kigge op på nattehimlen. Det er frihed,” siger hun og fortsætter:

”Det vigtigste for os er, at bilen føles som et hjem. Der er ikke noget med glimmer og gulvtæpper. Til gengæld har vi hængt et Danmarkskort op, hvor vi har lavet huller alle de steder, vi har været. Vi har 6 m2, så al plads skal udnyttes, og så har vi solceller på bilen, så vi selv kan levere det meste af den strøm, vi bruger. Det giver færre bekymringer at bo småt. Der er ikke så meget, man skal forholde sig til, og når man har lært, at tingene skal have deres faste pladser, så giver det en stor indre ro.”

Nu er det helt lovligt

Før 2021 var det svært at få overbevist sin hjemkommune og ikke mindst Motorstyrelsen om, at man hverken var forbryder eller samfundsnasser, blot fordi man ønskede at bo i sin autocamper.

Men fra sommeren 2021 er det ændret, og i dag skal man lade sig registrere som uden fast bopæl hos sin kommune, og så skal man søge Motorstyrelsen om dispensation til at bosætte sig i camperen, hvilket ikke volder kvaler.

Ifølge Motorstyrelsen har de ikke siden 2021 givet afslag på ansøgninger om dispensation fra adressekravet på autocampere.

Årsagen til samfundets holdningsændring hedder Jørgen og Tove Holm.

Ægteparret er 79 og 77 år, og solgte i 2021 en 400 m2 stor slægtsgård på Svinø og flyttede i en rullende aftægtsbolig på 15 m2, hvor de boede i 2,5 år.

Det gav en masse bøvl med kommunen og andre myndigheder at få lov at bo i autocamperen. Jørgen Holm er dog ikke en mand, der

giver op, og efter en omgang med myndighederne, kom der politisk skred i sagerne. Og i dag er det langt nemmere at få godkendt den nomadiske livsform.

”Det kan stadig være ganske bøvlet at få forsikringer og mobiltelefoni, fordi det kan kræve, at man har en eller anden futtelifutadresse, og det er jo noget pjat. I 2024 burde man nemt kunne håndtere, at der er nogle mennesker, som ønsker at bo på en anden måde end flertallet,” siger Jørgen Holm.

Han er pensioneret arkæolog, og camperlivet var en gave for ægteparret i de 2,5 år, de boede i autocamper.

”Det var den bedste periode i vores liv, og den mindst stressende. Vi har ikke haft én eneste dårlig oplevelse. Men man skal huske på, at man skal være lidt godt ved muffen for at få råd til en autocamper af en vis kaliber. For

os var det en tid, hvor kæmpe oplevelser stod i kø og hvor vi fik et fantastisk godt netværk med andre campere,” siger han.

Gitte Jarlholm står og ser ud over havnen i Jægerspris. Hun har for nylig skrevet under på købskontrakten på en grund i Lynæs, men er ikke i tvivl om, at livet i autocamperen ikke er slut, den er bare gået ind i en ny fase.

”Jeg er hverken sigøjner eller nomade, men jeg elsker den frihed jeg får i min autocamper. Selvom jeg nu i en periode vil flytte i mit nye hus, så vil jeg altid beholde min camper, så jeg til enhver tid kan sætte nøglen i tændingslåsen og køre, hvorhen jeg vil. Camperen står for mig som ikonet på frihed. Jeg har boet i den hele året, og de oplevelser og refleksioner, som det eventyr har givet mig, har åbnet mange nye muligheder, som jeg nu skal til at udforske.”

KONKURRENCE:

Eventyret venter derude

Drømmer du om at tage på eventyr? Vanlife er det frie liv på fire hjul med vilde oplevelser, spændende steder og nye bekendtskaber, og det er blevet populært både som ferieform og som fast bolig.

Har du lyst til at blive klogere på det frie liv eller finde modet til et liv på fire hjul, så kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Motorploven donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 30. oktober. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Van’.

Vinderne får direkte besked.

FOR 2 PERSONER

HOTEL PHØNIX

Brønderslev

Tlf. 9882 0100 info@hotelphonix.dk www.hotelphonix.dk

Fra 1.099,- | 1.999,-

HOTEL SØPARKEN

Aabybro

Tlf. 9824 4577 · info@soparken.dk www.soparken.dk

Fra 1.099,- | 1.999,-

HOTEL HJALLERUP KRO

Tlf. 9828 1011 · info@hjallerupkro.dk www.hjallerupkro.dk

Fra 1.099,- | 1.999,-

DRONNINGLUND HOTEL

Tlf. 9884 1533 info@dronninglundhotel.dk www.dronninglundhotel.dk

Fra 999,- | 1.899,-

HOTEL LIMFJORDEN

Thisted Tlf. 9792 4011 info@hotellimfjorden.dk www.hotellimfjorden.dk

Fra 1.299,- | 2.299,-

HOTEL VILDBJERG

Tlf. 9713 1100 · info@hotel-vildbjerg.dk www.hotel-vildbjerg.dk

Fra 999,- | 1.899,-

HOTEL FALKEN

Videbæk

Tlf. 9717 1550 · info@hotelfalken.dk www.hotelfalken.dk

Fra 999,- | 1.899,-

ØSTERGAARDS HOTEL

Herning

Tlf. 9712 4555 info@oestergaardshotel.dk www.oestergaardshotel.dk

Fra 999,- | 1.899,-

HOTEL MEDI

Ikast

Tlf. 9715 1944 · info@hotel-medi.dk www.hotel-medi.dk

Fra 999,- | 1.899,-

HOTEL RINGKØBING

Tlf. 9732 0011 · info@hotelringkobing.dk www.hotelringkobing.dk

Fra 1.299,- | 2.299,-

Værelserne på Hotel Ringkøbing er placeret i anneks over torvet

DANMARK

NYD SMUKKE DANMARK

I

1 NAT

· 1 overnatning i standard dobbeltværelse

· 3 retters menu/buffet

· Morgenbuffet

FOR 2 PERSONER

2 NÆTTER

· 2 overnatninger i standard dobbeltværelse

· 2 x 3 retters menu/buffet

· 2 x morgenbuffet

FOR 2 PERSONER

TILLÆG:

Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. september 2024.

Spændende oplevelser og seværdigheder tæt på hvert hotel

Hotel Phønix

Hotel Falken Hotel Medi

Hotel Hjallerup Kro Dronninglund Hotel

Hotel Søparken

Hotel Limfjorden

Hotel Vildbjerg Østergaards Hotel

Hotel Ringkøbing

Fremtiden kalder

Når det gælder fremtiden, er de fleste af os mere utrygge end begejstrede. Men ifølge en fremtidsforsker er der ingen grund til bekymring

Af Lene Outzen Foghsgaard Illustration: Rikke Bisgaard

Anne Skare Nielsen behøver ingen krystalkugle, når hun spotter tidens trends. Som fremtidsforsker har hun konstant øjne og ører åbne for verdens udfordringer, men også for de løsninger, der er nødvendige. Hun analyserer behov, data og sammenhænge og bruger indsigten som udgangspunkt. Som en af de førende inden for sit felt, har hun rådgivet virksomheder og organisationer over hele verden. Anne Skare Nielsen er uddannet biolog med en kandidatgrad i statskundskab. Hun er medforfatter til en lang række bøger og har blandt andet været medlem af Etisk Råd. Karrieren begyndte på Instituttet for Fremtidsforskning, og i dag driver hun virksomheden Universal Futurist sammen med futurist Henrik Good Hovgaard. Hun siger:

”Fremtiden er en fascinerende størrelse, men det deler vandene, hvordan vi ser på den. Nogle forestiller sig et sted med uanede muligheder, mens de fleste har det lige modsat. De føler sig utrygge ved det ukendte.”

Hun opfordrer til, at man ser fremtiden tillidsfuldt i øjnene. Den er en ven, forklarer hun, hvis bare vi vælger at tage den i hån-

den. Samtidig understreger hun, at vi kan få indflydelse og være med til at påvirke udviklingen, hvis vi er nysgerrige.

”Fremtiden er ikke farlig, hvis vi går den i møde med mennesker, vi har tillid til, men det er afgørende, at vi forstår hvilke udfordringer, vi står over for, for sammen at kunne skabe den verden, vi drømmer om.”

En bedre verden

Den vigtigste fremtidstrend, ifølge Anne Skare Nielsen, spreder sig som en paraply over alle andre. Trenden hedder ’fra mere til bedre’ og er samtidig nøglen til et helt nyt mindset. Hun fortæller:

”I tidernes morgen blev vi født til at leve og overleve i pagt med naturen. Senere blev vi moderne mennesker med et overdrevent fokus på vækst og individ. En tankegang, der især har præget de sidste fem årtier. Vi har målt succes på økonomisk vækst og stræbt efter et behovsdækkende forbrugersamfund. Festen sluttede ligesom aldrig, og nu har vi fået tømmermænd. Der er ikke brug for mere, der er brug for en bedre verden.”

Anne Skare Nielsen beskriver, at sulten efter mere, efter komfort og dét at finde tryghed i fællesskaber med dem, der præcis ligner os selv, kaldes for ’tribal-tankegangen’.

Verden er ikke af lave. Den er bare ved at blive lavet!

ANNE SKARE NIELSEN, FREMTIDSFORSKER

”Vi har tænkt forbrug, frem for hvad har vi brug for. Men opfattelsen og værdien af forbrug rører på sig nu. I fremtiden har vi behov for at tænke og handle meget mere ’planetært’ og fællesskabsorienteret. Ikke mindst af hensyn til de næste generationer og verdens velbefindende.”

Hvor tribal handler om mig, mig, mig og om at vinde over de andre, handler den planetære tankegang om at kæmpe for og ikke imod noget. Vi skal ville det fælles bedste og forstå, at der er grænser for klodens ressourcer. At vi må deles om dem.

Som menneske og fremtidsforsker er Anne Skare Nielsen ukuelig optimist og ofte citeret for at sige: ”Verden er ikke af lave. Den er bare ved at blive lavet!”

Hun siger, at bekymringsindustrien har kronede dage, men at bekymring er den mest fesne måde at forudse fremtiden på. Ingen kan se, hvor fantastisk fremtiden er,

hvis man kun har katastrofetanker og bekymringstunnelsyn.

”Mødet med fremtiden er som at være turist på en ferie. Du står i ukendt land, og møder du det ukendte med et åbent, planetært sind, så løses problemerne hen ad vejen og uden frygt.”

Sunddom

Når fremtidsforskeren taler om trends, er det altid med udgangspunkt i bevægelsen fra og til. Det er også tilfældet i den række trends, hun har udvalgt til artiklen her. Den første væsentlige trend spotter Anne Skare Nielsen i sundhedsvæsnet, og den hedder ’fra sygdom til sunddom’. Hun forklarer:

”Fokus på sunddom vil få afgørende betydning, fordi det er godt, ikke kun for mennesker, men også for hele vores sundhedssystem og velfærd.”

Hun peger på, hvordan befolkningen i den vestlige verden bliver stadig ældre, med Japan i spidsen. Over 28 % af Japans befolkning på 127 millioner mennesker betegnes i dag som ældre, og det tal estimeres i 2060 at være 38 %. Også i Danmark ses tendensen. Børn i dag kan regne med at blive mellem 100-120 år, og fremtidsforskeren forudser, at vi i stedet for at flytte pensionsalderen til senere og senere, kommer til at sætte pensionen fri, så folk kan holde selvvalgte pauser fra arbejdsmarkedet livet igennem.

”Der bliver behov for at tage endnu bedre vare på sig selv, så vi kan være fit for fight, også når vi fylder 80, 90, 100 eller 110 år. Samtidig skal vi lære at omfavne vores kroniske sygdomme som en del af vores helbredsidentitet. Vi bliver alle før eller siden dømt til sunddom, et sundt sygdomsliv.”

Uddybende fortæller hun, at hvis man fx lider af slidgigt, kroniske rygsmerter, høretab, diabetes og lignende diagnoser, gælder det om at leve så sundt som muligt fysisk og mentalt. Selv har hun en søn med type 1-diabetes, hvilket betyder, at han med støtte fra familien indstiller sin hverdag til at spise sundt, motionere – også mentalt –og få en god søvn osv.

”Når vi tager hånd om vores helbredsmæssige udfordringer, aflaster vi samfundet til fordel for medmennesker med livstruende sygdomsforløb. Vi skaber selv det gode liv og bliver mestre i egenomsorg.”

I fremtiden kommer vi til, mener Anne Skare Nielsen, at opleve os selv som mere aktive og deltagende patienter og bliver dét, hun kalder for ’participenter’: patienter med ansvar, handlingsret og medbestemmelse. Hun forventer, at vi fx vil kunne skrive noter i appen ’Min sundhed’, hvor vi beskriver, hvordan vi lever godt med vores sygdom, så andre kan inspireres.

Medrørende

En anden trend som Anne Skare Nielsen har spottet, sammen med forfatter og patientekspert Anne Meiniche hedder ’fra pårørende til medrørende’ og viser, at vi som relationer kommer til at spille en langt større rolle mht. omsorg, pleje og tid. Hun fastslår:

”De varme hænder, der hele tiden efterlyses i pleje- og omsorgssektoren, de findes lige her – for enden af dine og mine arme. Vi er og bliver alle på et tidspunkt medrørende.”

Hun siger, at trenden har rødder tilbage til dengang, hvor vi boede flere generationer sammen og naturligt gjorde brug af hinandens ressourcer. Fremtidsforskeren advarer dog om, at pårørende i fremtiden kan slides op, hvis de forventes at skulle agere både omsorgsperson, kommunal korstogsridder og advokat for deres kære. Her er der behov for fx en ’sundhedspædagog’, en professionel vejleder, der vil kunne følge den syge og de medrørende gennem systemet, fordele opgaver, styre data og have overblik. Måske en mulig AI-løsning, spår hun, og sammenligner med GPS eller Rejseplanen, som mange i dag naturligt bruger, når vi transporterer os fra A til B.

Mere frihed og ældrestyrke

Når det gælder fremtidens arbejdsmarked, bliver den helt store gamechanger et krav om mere frihed og fleksibilitet. Trenden hedder fra ’fastholdt til fleksibel’, og det er unge, der

I fremtiden vil flere og flere aktive og rebelske fællesskaber bruge deres energi og livskraft på bæredygtige projekter og initiativer. Alderdomsoprøret vinker lige om hjørnet

ANNE SKARE NIELSEN, FREMTIDSFORSKER

presser på. De kommer ifølge Anne Skare Nielsen til at efterspørge løbende livspauser i arbejdslivet. Fx når deres børn er små, når de er ude at rejse, videreuddanner sig eller måske bygger en båd. Pensionen, som tidligere omtalt, får udseende af en levepension, som vi vil trække på hele livet. Fremtidsforskeren nævner, at løncheckens størrelse for især de unge ikke længere er det primære. Det er derimod værdier som frihed, familie, mental sundhed og energi. Og bliver vi på arbejdsmarkedet er trenden ’fra ældrebyrde til ældrestyrke’ heller ikke til at komme udenom. Anne Skare Nielsen uddyber:

”Der er uanede ressourcer i gruppen af seniorer, og mange har også lyst til at blive længere på et fleksibelt arbejdsmarked, men de oplever, at arbejdspladserne ikke vil have dem. Mit bedste råd er: Skab selv din senkarriere.”

Ifølge fremtidsforskeren har der aldrig været bedre muligheder for at skabe flere strømme af indtægter baseret på passion og interesser, og her er seniorer i præcis samme båd som de yngre. De skal søge hen, hvor energien er.

”Arbejdslivet i fremtiden bliver ikke et enten-eller, arbejdsfuld eller arbejdsløs, men et spørgsmål om, at vi beskæftiger os med det, der giver mening for os.”

Aldersoprøret vinker

Den sidste trend, vi runder, og som ifølge fremtidsforskeren vil kunne bidrage væsentligt til især den grønne omstilling, bygger på fællesskabets kraft. Den hedder

’fra pedel til rebel’. Anne Skare Nielsen fortæller, at jo ældre vi bliver, desto mindre skidt gider vi finde os i, hvilket også trenden er et udtryk for.

”Pedellerne siger ting som ”Det holder min tid ud” og ”Nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning.” De er regelryttere og har det med at tromle, når nogen har nye vinkler på dét, vi plejer. Rebellerne derimod tør tænke nyt og handler også på det. De rykker sig selv og andre hen imod en bedre verden. Hun siger:

”I fremtiden vil flere og flere aktive og rebelske fællesskaber bruge deres energi og livskraft på bæredygtige projekter og initiativer. Alderdomsoprøret vinker lige om hjørnet.”

Fremtidsforskeren peger på en undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der viser, at seks ud af ti seniorer gerne vil bidrage til en mere bæredygtig verden, men at det i mange tilfælde kun bliver ved de gode intentioner. Anne Skare Nielsen har et bud på hvorfor:

”Mange oplever, at der ikke findes et fællesskab at gå til, men så er det, fordi de ikke

Der bliver behov for at tage endnu bedre vare på sig selv, så vi kan være fit for fight, også når vi fylder 80, 90,100 eller 110 år. Vi bliver alle før eller siden dømt til sunddom, et sundt sygdomsliv

ANNE SKARE NIELSEN, FREMTIDSFORSKER

ser ordentligt efter. Der findes masser af handlefællesskaber derude med et behov for frivillige kræfter.”

Hun nævner projekter på landets folkebiblioteker omkring FN’s 17 verdensmål, og hun nævner foreninger og organisationer som fx Naturfredningsforeningen, Klimabevægelsen, Grønne Nabofællesskaber, Greenpeace og Mødrehjælpen, der alle arbejder for en bedre verden.

Kampen for den fælles sag

Anne Skare Nielsen har selvfølgelig også et bud på fremtidens Ældre Sagen, og hun deler det gerne.

”Når jeg spørger Fremtiden, så siger den: Tag fat i tabuerne! Det gode liv er ikke kun det komfortable liv. Der er også frustration og udfordringer, og jo ældre vi bliver, jo mere skal passion, mening med tilværelsen og den ægte livsglæde fylde. Der er lige nu en mulighed for at indrette samfundet ud fra en tro på, at vi allesammen kan bidrage til at gøre verden til et bedre sted, og det kommer til at give et los til komfortzonen.”

Fremtidsforskeren peger på, at med en million medlemmer er der enorme kræfter i spil. Rebellerne kan bidrage til at gøre foreningen til et endnu stærkere fællesskab, især hvis Ældre Sagen forstår at vise retning og skabe mening. Til sidst vover hun pelsen og siger:

”Man kunne stærkt overveje at skifte navn fra Ældre Sagen til Fælles Sagen. I fremtidens Ældre Sagen får man brug for hinanden, ikke kun som medlemmer, der får masser af materielle fordele, men også som medlemmer, der giver til hinanden og til lokalsamfundet i en større fælles sags tjeneste.”

Nuværende 1000-kroneseddel 2009

1952

Seddelserien 1944

Har du pengesedler, der bliver ugyldige ?

Seddelserien 1972

Seddelserien 1997

Alle pengesedler fra ældre seddelserier bliver ugyldige efter 31. maj 2025. Det samme bliver den nuværende 1000-kroneseddel.

De nuværende 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler vil fortsat være gyldige.

Se alle sedlerne på nationalbanken.dk/fremtidenskontanter

Seddelserien

Har dit barnebarn meget at kæmpe med for tiden?

En fjerdedel af alle børn har forældre med psykisk sygdom. De kan få hjælp i børneog ungdomsgrupper. Er du mormor, farfar, eller reservebedste? Så kan du være en vigtig støtte – også til daglig.

Gribbørnene.dk

Du kan være en vigtig støtte

Et eksempel på en ganske anderledes anvendelse af stråtag ses her på et etagebyggeri i Holland. Foto: Joost Kreuger

Stråtag er på mode

I Holland er der de seneste 20 år bygget titusindvis af nye stråtækkede bygninger, og den udvikling er nu kommet til Danmark. Stråtaget er nemlig klimavenligt

Af Jørgen Kaarup, journalist og fhv. tækkemand

Det er lidt utroligt, at stråtaget nu får en renæssance, for det er faktisk 5.000 år siden, at vores forfædre i bondestenalderen fik den geniale idé at lægge tagrør op på tagene. Arkæologerne vurderer, at stenaldermenneskenes langhuse var tækket med strå, helt præcist med de lange græsser, der på dansk hedder tagrør (Phragmites australis, red.).

Græstørv var for tunge til datidens trækonstruktioner, og andre materialer som bregner og løv var svære

at gøre fast eller rådnede hurtigt. Tagrør var der rigeligt af langs de fjorde og søer, menneskene i stenalderen bosatte sig ved.

Frilandsmuseet Hjerl Hede har i samarbejde med Nationalmuseet valgt at opføre sine rekonstruktioner af to stenalderhuse med stråtag. Husene er bygget på baggrund af erfaringerne fra udgravningen af 29 langhuse på Bornholm, så det er tagrør, der ligger på tagene.

Danmark var i stenalderen stort set dækket af skov, så vores forfædre bosatte sig langs fjorde og søer, hvor der vokser masser af tagrør. En plante, der i løbet af sommerhalvåret vokser sig et par meter høj, smider bladene ved frost og herefter nærmest kalder på at blive til et tag.

Verdens ældste tag

Det er ikke uden en vis stolthed, at tækkemænd derfor kan bryste sig af at lægge verdens ældste tag.

Igennem århundreder har stråtaget været det absolut altdominerende tag, der lå på næsten alle huse på landet, i landsbyer og endda på de fleste huse i både købstæder og København.

Først i slutningen af vikingetiden – omkring 1162 –blev de første teglsten lagt i Danmark. Det var på Sorø Klosterkirke. De følgende århundreder blev der bygget en del kirker og herregårde med tegltage, men i både købstæder, landsbyer og spredt bebyggelse på landet var stråtaget fortsat nærmest enerådende. Strå var billigere end tegl – og tegl er tungere end strå og kræver derfor en kraftigere tagkonstruktion.

Brandfare og bliktage

Danmark var et landbrugsland, så gennem hele 1700-tallet levede 80 % af befolkningen på landet og kun 10 % boede i de 67 købstæder, hvis økonomi stod og faldt med, hvad landbruget i byens opland havde at sælge og købe.

I takt med at byerne blev større – med huse med stråtag på tagene – førte voldsomme brande i både Køben-

Vadehavscentret, der er et spændende eksempel på en nutidig og anderledes brug af strå, er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup. Der er brugt 25.000 bundter tagrør fra Limfjorden og Ringkøbing Fjord til centret. Foto: Adam Mørk

’Villa Strå’ har arkitektfirmaet Loop kaldt dette fritidshus med strå på både tag og sider, beliggende ved Saksild Strand syd for Aarhus. Foto: Jacob Due

havn, mange købstæder og i landsbyer til, at stråtaget blev forbudt i købstæderne. Uden brandsikring og med et primitivt brandslukningsberedskab bredte brande sig ufattelig hurtigt, når husene lå tæt.

Loftsrummene, også i byhuse, blev brugt til opbevaring af brændbare materialer. Samtidig var husene ofte bygget af træ, og både opvarmning og madlavning skete ved at fyre med brænde. Derfor skulle der ikke mange gnister eller en skorstensbrand til, før et tag var antændt – og så gik det rigtig stærkt med stor risiko for, at en brand bredte sig til nabobygninger.

Ud af byerne

Allerede i begyndelsen af 1500-tallet blev der udstedt kongelige forordninger med forbud mod stråtage i købstæder. Men det var yderst vanskeligt at realisere forbuddene, som blev gentaget mange gange. At lægge et andet tag krævede nemlig en kraftigere tagkonstruktion og var dermed dyrt.

Fx lød det fra Grenaa i 1806: ”Så længe Bygningsejere i Kjøbstaden ere berettiget til – i Overensstemmelse med Reskriptet af 1799 – at reparere gamle Bygninger, som ikke kunne bære Sten, med Straaetag, vil Straaetagenes Afskaffelse neppe være gjørligt.”

Men de fortsatte og gentagne brande i Danmarks købstæder førte til, at myndighederne realiserede de mange forbud mod stråtage i byerne, så de sidste stråtage i købstæderne – med få undtagelser – forsvandt i løbet af 1800-tallet.

Sidst i 1800-tallet var industrielt fremstillede pladetage kommet på markedet, og de var så lette og billige, at stråtagene kunne afløses af pladetage.

Pandepladerne kom først og dernæst ’bølgeblikplader’. Begge var tynde, galvaniserede jernplader. De bredte sig fra midten af 1800-tallet, fordi de umiddelbart kunne lægges på samme tagkonstruktion som stråtagene, og jævnligt blev pladerne lagt oven på det slidte og utætte stråtag. Det skete dels for at spare arbejdet med at tage det gamle tag ned, og dels fordi selv et tyndt stråtag isolerer noget bedre end de ultratynde metalplader.

Hernæst var det eternittagene, der holdt deres indtog. I 1927 blev en fabrik etableret i Danmark – Dansk Eternitfabrik. Produktionen var så stor en succes, at man anslår, at der på et tidspunkt lå eternittage på over en million bygninger i Danmark, svarende til 1/3 af alle bygninger.

På få hundrede år gik stråtaget fra at have ligget på skønsmæssigst 97-98 % af alle bygninger til i dag kun at ligge på 1,1 %.

Tagrør og halm på tagene

Danmark har i langt størstedelen af sin eksistens været et bondesamfund med flertallet af indbyggerne beskæftiget ved landbruget. Derfor er stråtagets historie nøje knyttet til landbrugets udvikling. Mens vi var jægere og samlere, blev tagene tækket med tagrør, som voksede i rigelige mængder ved bopladserne langs kyster og ved søer.

Siden blev tagrørene i vid udstrækning erstattet af halm, fordi bønderne dermed selv kunne dyrke deres tag. I nogle århundreder, fra middelalderen og helt frem til midten af 1800-tallet, lå der stråtage af halm på de fleste huse og gårde.

Flere historiske kilder bevidner, at det mest almindelige i den periode var halmtage, men i de områder, hvor der var adgang til tagrør, brugte man dem, fordi de er stærkere og holder længere. Tage af tagrør er også mindre brandfarlige end halmtage.

I år 1800 boede der lidt flere end 900.000 mennesker i Danmark, heraf langt de fleste på landet. Landet var dengang selvforsynende med materialer til stråtagene på grund af den udbredte brug af halm.

150 år senere så verden ganske anderledes ud. I tiden efter 2. verdenskrig blev titusinder af gårde nedlagt hvert eneste år. Tilbage stod tomme bygninger, stalde, lader og andet, der var blevet overflødigt.

Da der var flest, var der 67 millioner kvadratmeter af den slags tomme bygninger herhjemme, svarende til en halv million tomme parcelhuse. En boligmasse, som ville kunne rumme hele Københavns befolkning.

De fleste af disse bygninger havde strå på taget, så den kolossale forandring, landbruget har været igennem, er den vigtigste grund til, at stråtagets dage som det altdominerende tag for længst er forbi.

Nye tider

Nutidens stråtag er et ganske andet end fortidens brandfarlige halmtage. Tagene er med få undtagelser

udført med de mere holdbare tagrør. Der er kommet brandsikring til, og den har i praksis vist sig at fungere, så brandfaren er nedsat ganske betydeligt.

Nutidens kunder er nogle ganske andre end fortidens. En overgang blev stråtag kaldt fattigmandstag, fordi de mennesker, der havde råd, skiftede til især tegltag. Det var først og fremmest de store gårde, der skiftede stråene ud med tegl.

De fattigste i datidens samfund var småbønder, som selv avlede strå til deres stråtage. Det var rughalm, kaldet langhalm, den billigste form for tag, fordi bonden selv kunne avle materialet.

I dag forholder det sig nærmest omvendt. Hvis man har råd, skiftes pladerne eller teglstenene på landejendommen ud med stråtag, så huset igen kan komme til ære og værdighed. Og nutidens stråtag er ikke længere nær så brandfarligt, som datidens ikkebrandsikrede halmtage var.

Strå på facader

I Holland (Nederlandene) har det i 20 år været særdeles populært at bygge nyt med stråtag. I mange forstæder bygges der nye huse – nogle arkitekttegnede, andre nærmest typehuse – med strå på taget og ofte også på væggene. Tækning af facader og vægge er også meget almindeligt og giver arkitekterne helt nye muligheder for design. Omkring 2.000 nye bygninger med strå på tag og/eller facader ser årligt dagens lys i Holland. Der er tale om mange forskellige former for bygninger spændende fra et 6.000 etagemeter stort rådhus over plejehjem, hoteller og etageejendomme til rækkehuse og arkitekttegnede villaer.

Hollænderne er siden årtusindeskiftet blevet verdens førende inden for anvendelse af strå i nybyggeri. Den udvikling er nu også kommet til Danmark, hvor der de seneste år er dukket flere nye huse med strå på taget op. Byggeriet som helhed står for omkring 1/3 af det samlede klimaaftryk og ressourceforbrug. Derfor er der nu i bygningsreglementet krav om at bringe klimaaftrykket ned i nybyggeri. Kravene vil gradvist blive strammet hen imod 2030, hvor Danmark skal have reduceret sin udledning af CO2 med 70 %. Det kræver, at byggeriet er med. Og det giver nyt håb for stråtaget, fordi det er det mest klimavenlige af alle tage.

Det første hus i Danmark med strå på både tag og facade. Tækket af Ruud Conijn, som er fra Holland, men nu bor i Danmark. Foto: Peter Wath

Endnu et eksempel fra Holland på en nutidig, arkitekttegnet villa med strå. Foto: Jørgen Kaarup

SCO PREMIUM E-UNI

SCO PREMIUM E-UNI

Cyklen er monteret med næsten alt tænkeligt ekstraudstyr når du modtager cyklen: bl.a. støttefod, bagagebærer, kurv foran, affjedring i sadelpind, justerbar frempind og batteri-tilsluttede lygter både for og bag. Cyklen er fremstillet i et let aluminiumsstel, og er udstyret med punkterhæmmende dæk og 7 indvendige Shimano gear. Stelstørrelsen er 50 cm og batteristørrelsen er 11 Ah. Elcyklen kan købes i Bilka eller på Bika.dk og Foetex.dk

Kan

Danmark er kønt

– kom med ud i landskabet af mangfoldige kønsidentiteter

Han eller hun – to kasser at passe ind i. Men køn handler ikke kun om biologi. Det handler også om følelsen af at føle sig hjemme og føle sig rigtig i sig selv. I anden del af denne serie skal du møde Simon, der er født som pige og nu har fået foretaget et kønsskifte.

Af

Lene Outzen Foghsgaard

Susanne Branner Jespersen er sekretariatschef i foreningen LGBT+ Danmark, en forening, der i år kan fejre 75-årsjubilæum. Hun forklarer, at hundredtusindvis af danskere i dag vedkender sig at være LGBT+personer også kaldet queerpersoner, hvilket er en paraplybetegnelse for gruppen af biseksuelle, bøsser og lesbiske, transpersoner og nonbinære (personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, red.) I gruppen er 6-8 % biseksuelle, ca. 2 % er homoseksuelle og mellem 1-2 % er transkønnede og nonbinære.

I en stor undersøgelse fra forsknings- og analysecenteret VIVE fremhæves især de unge mellem 15-25 år, hvor knapt 2 % definerer sig som andet end deres biologiske køn. Undersøgelsen dokumenterer også, at 40 % af unge LGBT+personer selvskader

ved fx at skære, kradse, brænde og/eller bide sig selv. Samtidig udsættes transpersoner for mere diskrimination og flere hadforbrydelser end resten af befolkningen, og 28 % af alle LGBT+personer oplever svær ensomhed. Sidstnævnte er et af de højeste tal blandt subgrupper i Danmark. Ifølge Susanne Branner Jespersen kalder det på en større opmærksomhed og også en mere åben offentlig samtale.

”I stedet for at have lyst til at råbe ud i verden, at der kun findes to køn, så kunne man stoppe op og tænke over, hvorfor man får lyst til det. Er det, fordi det går imod ens egen personlige opfattelse af verden? Der er brug for, at vi er mere nysgerrige på hinanden, og at vi tør undersøge rygsækken af eventuelle fordomme. Det tror jeg ville bringe os et bedre sted hen.”

Følelsen af forkert

Simon Gjerløv har altid følt sig som dreng, men blev ikke mødt med forståelse – hverken i barndomshjemmet eller i skolen

Af

Lene Outzen Foghsgaard Foto: Ulrik Jantzen

Simon Gjerløv er 57 år og psykolog. Han er fysisk født som pige, men i dag er han en mand. Simon er en af kun få transmænd i Danmark, der har fået et fuldt genitalt kønsskifte. Faktisk kan det tælles på under to hænder, hvor mange der er. De transkønnede, der får muligheden, skal i dag visiteres gennem CIK (Center for Kønsidentitet) på Rigshospitalet. Tidligere lå opgaven hos Sexologisk Klinik. Der findes to andre lignende centre i Aalborg og Odense, men genitale kønsskifteoperationer udføres kun på Rigshospitalet i København.

Simon fortæller:

”Folk spørger tit, hvor gammel jeg var, da jeg fandt ud af, at jeg ikke var en pige. Jeg plejer at sige 3-4 år. ’Men hvordan vidste du det,’ spørger de videre, og jeg svarer som sandt er, at det vidste jeg bare.”

Han siger, at sådan et spørgsmål nemt kan udvikle sig til en diskussion om, hvorvidt det er en fiks idé at skifte køn, og om det er rimeligt at bruge andres skattekroner på det. Her plejer Simon at svare, at hvis bare det var en fiks idé, så havde han ikke valgt at gennemgå foreløbig 21 operationer i et forløb over mere end tyve år uden at være kommet helt i mål. Simon har gennemgået en phalloplastisk operation (dannelse af penis og testikler, red.), men er ikke blevet godkendt til en erektionsprotese, der ville

kunne give ham mulighed for et intimt liv. Det er han ked af og håber stadig. De mange operationer har desuden medført kroniske smerter i form af nyreskader, og alligevel er det ifølge Simon prisen værd. Han siger: ”Ens kønsidentitet stikker meget dybt og er en fundamental del af ens personlighed. Jeg har altid følt mig som dreng og også altid ønsket at være det. Det håber jeg er OK at få hjælp til.”

Familien tog afstand

Forældrene så det godt, fortæller Simon, men de accepterede det aldrig. Heller ikke hans bror. Simons mor brugte vold, både fysisk og psykisk, og han taler om, hvordan hun langsomt fik ham nedbrudt, bl.a. ved at kalde hans drengeopførsel for pervers. Simon anede ikke, hvad ordet betød, men han fornemmede, at det var noget slemt. Moren brugte det, længe før Simon overhovedet fik en seksualitet. Han tager os tilbage til barndom og skoletid.

”Fra helt lille blev jeg tvunget i kjoler og nederdel. Min mor var en klassisk, konservativ kvinde, der syede og strikkede en del af mit tøj. Det var ubekvemt. Jeg kunne ikke klatre i træer, og jeg følte mig dum og tøset. Jeg ville gerne være ligesom de andre drenge og gik helst i min storebrors aflagte tøj. Hvis nogen sagde ’hun’ til mig i sko-

len, slog jeg dem og fik selv en del tæv på den konto.”

Faren brugte en anden strategi. For at hans otteårige skulle få nogle mere feminine bevægelser, som han udtrykte det, gav han 100 kroner i bestikkelse for at gå til jazzballet. Det var mange penge dengang, fortæller Simon, der meget hellere ville spille fodbold. Men det var kun for drenge, sagde hans far.

”Jeg havde det ad helvede til og følte mig hele tiden som en hund i et spil kegler. Bare sådan noget som de opdelte pige- og drengefødselsdage. Jeg hørte ikke rigtigt til nogen steder.”

Simon flyttede hjemmefra allerede som 15-årig for at kunne overleve og være menneske, som han forklarer. Det gav ham frihed til at leve sit dobbeltliv, for hverken uddannelsesintuitioner eller arbejdspladser accepterede på det tidspunkt transkønnede, ligesom hans familie heller ikke gjorde. Desværre er det ret typisk, fortæller Simon, at transkønnedes nærmeste tager afstand. Han nævner en moster og onkel og også en fætter, der som de eneste var der for ham, hvilket han er taknemmelig for. Forældrene lever ikke længere.

En ny verden

I Simons unge år var en af de daglige rutiner at binde brysterne op, så man ikke kunne se dem. I dag har det et navn: At binde. Og modsat dengang Simon var ung, er det nu nemt at købe et stort udvalg af binders på nettet – brystbindere, der vel at mærke ikke forvolder skader.

”Jeg blev begyndende pukkelrygget af at gå foroverbøjet for at skjule mit brystparti. Samtidig bandt jeg min bryster alt for stramt op med fx tørklæder. Det har givet mig binderlunger, hvilket betyder, at jeg i dag har en mindre lungekapacitet.”

I 1986, da Simon var 20 år, begyndte Sexologisk Klinik på Rigshospitalet første gang at udrede for transkønnethed. Det var før internettets tid, så da han på det tidspunkt

Jeg ville gerne være ligesom de andre drenge og gik helst i min storebrors aflagte tøj

SIMON GJERLØV

gik til egen læge med sine følelser, kendte hverken han eller lægen til muligheden for at skifte køn. Lægen henviste ham i stedet til en psykiater, der blot konstaterede, at ja, Simon følte sig som en mand. Der var intet andet galt. Siden skulle der gå 15 år med samtaler, psykologiske udredninger og til sidst en godkendelse til genitalt kønsskifte på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, før forløbet gik i gang. Selvom der er sket en del på området, er der stadig lang vej igen, mener Simon og oplever ikke, at sundhedsvæsenet i dag tilbyder en fuldt tilfredsstillende behandling af transkønnede. Han siger:

”I langt de fleste tilfælde kan man heldigvis klare sig uden et genitalt kønsskifte og samtidig opleve, at man som transkønnet udadtil kan præsentere sig som det køn, man føler sig. Det er utrolig vigtigt, og den proces er bestemt blevet lettere.”

Undervejs i forløbet er der især to begivenheder, der gav livet ekstra mening: internettets indtog og dermed Facebook-gruppen for transkønnede, der tilbød et betydningsfuldt fællesskab – og så at Simon blev forælder.

Mand føder børn

Historien var i mange medier. Nyheden om at Simon Gjerløv havde født, men nu var i gang med et officielt kønsskifteforløb. Vi er tilbage i årene 2011- 2012, og hans børn var dengang syv og 17 år. Samtidig havde der et par år forinden været en anden sag i medierne, Caspian-sagen, hvor den 15-årige transkønnede Caspian fik bortopereret bry-

DE MEST UDBREDTE KØNSIDENTITETER

Ciskønnet: Personer, hvis kønsidentitet stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen. (Cis betyder ’på denne side af’).

Transkønnet: Personer, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Mænd skifter køn til kvinder, kvinder skifter køn til mænd. (Trans betyder ’på den anden side af’).

Nonbinær: Personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde og dermed heller ikke som det køn, de blev tildelt ved fødslen. I stedet er nonbinære en blanding af m/k, hverken­eller eller noget helt tredje. Det er ret individuelt, hvordan nonbinære oplever deres køn.

Gender fluid: Personer, der oplever deres køn som flydende. Det kan ændre sig over tid, fra dag til dag eller måske i løbet af en dag, hvilket køn man føler, man er.

Kilde: LGBT+ Danmark

sterne. De to eksempler blev et slags gennembrud, fortæller Simon, for de skabte et fokus og en større åbenhed.

”For mange år siden, mens jeg var ung og havde det virkelig skidt, fordi jeg følte, at jeg ikke kom nogen vegne, satte jeg mig ned og lavede den her plus- og minusliste. Det eneste plus, jeg kunne finde, var, at min krop kunne føde. Jeg har altid gerne villet have børn.”

Simons børn er i dag henholdsvis 20 og 30 år.

Et familieportræt

Børnene kalder ham for Simon, fordi han jo ikke er en dame, som hans yngste datter

forklarede, da hun var tre år. Det er også hende, der nogle år senere, da de i børnehaveklassen skulle tegne deres familie, tegnede sin storebror, Simon og sig selv med deres navne nedenunder. Under Simon havde hun skrevet ”mor”. Nogle af de andre børn sagde, at en mor da ikke kunne hedde Simon, hvortil datteren svarede: ”Når Gud laver en drengebaby, så putter han en drengesjæl ind i babyen, og når han laver en pigebaby, så putter han en pigesjæl ind i den. Der findes rigtig mange babyer, så nogle gange har Gud meget travlt, og så kommer han til at bytte rundt på dem. Det er det, der er sket med min Simon.”

VI HAR SKABT DET! BANEBRYDENDE TEKNOLOGI TIL BEDRE HØRELSE.

Forestil dig, at du ikke længere skal føle dig begrænset af støj, og at du kan deltage i sociale arrangementer, hvor du både kan høre latter og samtale tydeligt, uafhængig af støjniveauet og hvilken retning talen kommer fra.

Velkommen til Phonak Sphere™ Infinio, som giver din hørelse en exceptionel gengivelse af tale med Speech Clarity1. Dette banebrydende høreapparat er verdens første af sin slags med en dedikeret AI chip DEEPSONICTM til bearbejdning af lyd. Dette sikrer enestående lydkvalitet og fordobler chancen for at opfange tale fra alle retninger i dynamiske gruppesamtaler2, uanset om du deltager i et møde eller et socialt arrangement. Høreapparatet prioriterer tale øjeblikkeligt over støj og tilpasser sig lynhurtigt og automatisk til forskellige lydmiljøer.

Prøv høreapparater med enestående talegengivelse fra alle retninger.

Ring og bestil tid

2

3

Forbind også høreapparatet med flere enheder via Bluetooth® og få streaming uden afbrydelser – også over længere afstand.

Med Phonak Sphere™ Infinio er lyd ikke længere en barriere1, men derimod vejen til bedre hørelse og bedre livskvalitet. Du slipper også for at skulle anstrenge dig for at høre i støjende omgivelser, og derfor vil du også føle dig mindre træt sidst på dagen3.

Få en aftale i det nærmeste AudioNova Hørecenter, så du kan opleve vores nyeste høreapparat med banebrydende teknologi. Du kan også få det med hjem på prøve – gratis og uforpligtende i 2 uger.

Lydbøger på under to timer

Hører du lydbøger, eller vil du gerne i gang med det?

Titlerne kan lånes på eReolen.dk og giver indblik i fire prisbelønnede forfatterskaber

Af Barbara Rugholm, Det Digitale Folkebibliotek

Hvidhed

af Jon Fosse Nobelprismodtageren seneste roman hensætter læseren i en slags meditativ trance. En lysende fortælling om tro og tvivl og grænsen mellem liv og død. Jon Fosse har et særegent sprog med lange, rytmiske sætninger og gentagelser af ord og tanker, så hans enkle tekster får et stærkt musikalsk præg.

Batzer & Co, 2023

Oplæser: Karsten Pharao

En kvindes forvandling

af Édouard Louis

Édouard Louis har skrevet en lille, stor roman om sin mor og hendes trøstesløse og fattige tilværelse og frigørelse midt i livet. Den franske stjerneforfatter perspektiverer som i sine øvrige romaner den personlige armod politisk og efterlader håb om forandring på trods af barske odds.

Gyldendal, 2022

Oplæser: Søren Højen

Noter

om sorg af Chimamanda Ngozi Adichie

Den nigerianske forfatter fortæller smukt, råt og bevægende om at miste sin far. Vi taler ofte om forældres betingelsesløse kærlighed til deres børn. Adichies essay viser, hvordan det voksne barns kærlighed til en forælder kan være lige så uforbeholden.

Politikens Forlag, 2021

Oplæser: Hella Joof

Simpel lidenskab

af Annie Ernaux

Den franske nobelprismodtager skriver om forelskelsens og begærets intensitet og kraftfuldhed. Med præcision og mod undersøger Ernaux sin egen tilstand i en periode af sit liv, hvor hun ikke foretog sig andet end at vente på en mand. En poetisk og genkendelig fortælling for alle, der har været forelskede.

Gads Forlag, 2021

Oplæser: Tina Kruse Andersen

GRATIS

GRATIS OG UFORPLIGTENDE PRØVETUR HOS DIG

UFORPLIGTENDE

Danmarks største leverandør af seniorkøretøjer

Altid 3 års garantiordning, gratis levering, justering og instruering

Altid 3 års garantiordning, gratis levering, justering og instruering

Nye seniorcykler – Med og uden elmotor

seniorcykler – Med og uden elmotor

På en seniorcykel kan du sidde roligt og stabilt selv ved start og stop, takket være det ekstra for- eller baghjul. Fås også med elmotor fra

På en seniorcykel kan du sidde roligt og stabilt selv ved start og stop, takket være det ekstra for- eller baghjul. Fås også med elmotor fra 25.990,- (10,4 AH batteri - 20-40 km på en opladning).

Altid hos Lindebjerg

Altid hos

3 års garantiordning

Leveres 100% køreklar

Gratis levering og instruering

Gratis og uforpligtende prøvetur på din adresse Service og reparation på din adresse

3 års garantiordning Gratis levering og instruering Gratis og uforpligtende prøvetur på din adresse Service og reparation på din adresse Leveres 100% køreklar

Nye elscootere – 3- eller 4-hjulet

Nye elscootere – 3- eller 4-hjulet

Nem betjening og modeller til både indendørs og udendørs brug. Gratis levering. 3 års garantiordning. Mulighed for finansiering.

Nem betjening og modeller til både indendørs og udendørs brug. Gratis levering. 3 års garantiordning. Mulighed for finansiering.

Brugte elscootere og kabinescootere

Brugte elscootere

Altid 3 års garantiordning, gratis levering, justering og instruering

køres uden kørekort, hvis du er født før 1995. Godkendt til 2 personer, rummelig kabine, fodbremse, parkeringsbremse, op til 80 km på en opladning.

· Bakkamera · Centrallås · Soltag · Gratis nummerplade · Håndfri · Gratis levering

MULIGHED FOR LITHIUM BATTERIER RÆKKEVIDDE OP TIL 188 KM

SPAR 2.000,på tilbehør ved køb af kabinescooter

RABATKODE: KABINE24

Brug den i vores showrooms eller online. Gælder t.o.m d. 30/11. Kan ikke bruges med andre rabatter.

KABINESCOOTER LEASING FRA 1.667,- PR. MÅNED - UDBETALING 4.995,36 MRD. 10.000 KM ÅRLIGT INKL. KØRETØJSFORSIKRING INKL. NUMMERPLADE GRATIS LEVERING

Lille kompakt kabinescooter, der bliver indregistreret som lille knallert. Godkendt til 2 personer. Op til 80km på en opladning.

MULIGHED FOR LITHIUM BATTERIER RÆKKEVIDDE OP TIL 168 KM

Stor og rummelig kabinescooter, der bliver indregistreret som lille knallert. Godkendt til 2 personer. Op til 80 km på en opladning.

MULIGHED FOR LITHIUM BATTERIER RÆKKEVIDDE OP TIL 188 KM

Lille 4-hjulet kabinescooter, til 1 person. Store døre, så den er nem at komme ind og ud af. Må køres på fortov og i gågader.

MULIGHED FOR RÆKKEVIDDE OP TIL 80 KM

Prøv produktet i ro og mag, under kyndig vejledning i kendte omgivelser.

”Jeg lægger ingen planer”

Anja var bogholder i 47 år. Da hun gik på pension, købte hun en bil, hun kunne sove i. Nu sover hun i det fri flere gange om ugen og kigger på nordlys, stjerneskud og lysende natteskyer.

Af Liv Mygind Illustration: billedkunstner Maria Wandel

”Jeg har hængt i en klokkestreng på grund af arbejde i så mange, mange år, så nu planlægger jeg så lidt som muligt og er så spontan som muligt. Jeg elsker, at der bare er en tom kalender foran mig.”

Af Liv Mygind

Illustration: billedkunstner Maria Wandel

Jeg har været bogholder i 47 år og arbejdet mange forskellige steder. På et tidspunkt var jeg ansat som lønkonsulent i en stor amerikansk virksomhed. Alt var meget firkantet, og reoler og borde var sorte, hvide og brune. Der var meget glas. Jeg sad i et åbent kontorlandskab med snuden helt nede i mine skærme hele dagen og knoklede derudaf med at lave løn for 40 forskellige firmaer. Jeg havde konstant 100 overarbejdstimer stående. I de 47 år, jeg har været bogholder, har mit liv været meget kalenderstyret, fordi jeg skulle møde på arbejde fra 8 til 16. Så i mange år er der andre, der har bestemt over en meget stor del af min tid. På et tidspunkt gik jeg ned med stress, men fandt et job som bogholder i en mindre virksomhed. Men uanset hvor jeg har arbejdet, har mit arbejdsliv været meget struktureret og meget lidt fleksibelt. I tiden op til, jeg skulle gå på pension, begyndte jeg at følge nogle vanlifegrupper for folk, der har biler, der er indrettet, så man kan sove i dem. Jeg har altid elsket at være ude i naturen, og jeg har haft et tagtelt til min bil og camperet en del. Jeg elsker også at vandre. Så en aften, lige før jeg skulle gå på pension, sad jeg og fedtede rundt på Facebook og så på de her biler indrettet med senge og små primitive køkkener, og så tænkte jeg, at sådan en bil ville jeg også have engang. Pludselig gik det op for mig, at jeg var 67 år, så hvis jeg skulle

have sådan en bil, skulle det jo være nu! Og så gik det stærkt.

Efter nogle uger byttede jeg min lille KIA Picanto til en Dacia Lodgy, der har god plads og kører langt på literen. Jeg fik 8.000 kroner oven i byttehandlen, og for dem købte jeg et lille køleskab, transportable solpaneler, en strømforsyning og en brugt seng til 200 kroner. Jeg tog bagsæderne ud og fik en ven til at hjælpe mig med at bygge en bund til bilen, så den fik et plant gulv. Jeg besluttede, at der altid skulle være champagne i køleskabet og nymalede kaffebønner med ombord.

Siden jeg gik på pension, har jeg været afsted i min bil to-tre dage om ugen. Kontrasterne til tidligere er ret store. Nu laver jeg næsten ingen planer, jeg behøver ikke en kalender, for hvis vejret er godt, kører jeg ud i det blå. Det koster kun lidt diesel, så jeg får en masse oplevelser næsten gratis.

Jeg fik lyst til friheden og det med, at man bare kan køre et sted

SKRIV TIL OS

Har du oplevet, at dit liv ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet? Så hører vi gerne fra dig, og så er det måske dit vendepunkt, vi dykker ned i næste gang. Skriv tilvendepunktet@aeldesagen.dk, eller send et brev med dit navn og din adresse til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 Kø- benhavn S. Mærk ’Vendepunktet’.brevet

hen og kigge på solnedgangen, hvis man har lyst til det. Jeg har også et nordlysvarsel på min telefon. I nat bippede den klokken to, og så stod jeg op, kørte tre kilometer og sad foran min bil og så nordlys. Der var helt stille og en fantastisk stjernehimmel – det var simpelthen så smukt. Jeg følte mig meget lille. Sådan noget med at stå op om natten, det kunne jeg jo ikke før, hvor jeg skulle op og møde klokken otte. Men det kan jeg nu. Denne her sommer har jeg også set Mælkevejen, lysende natteskyer og vrimler af stjerneskud.

At være gået på pension med den her bil er simpelthen total frihed. Jeg er ikke afhængig af en campingplads, for jeg kan sove alle steder. Bare der er en parkeringsplads og noget lækker natur tæt på. Hvis det regner meget, kører jeg bare hjem, og så tager jeg afsted, når vejret bliver bedre.

Jeg har hængt i en klokkestreng på grund af arbejde i så mange år,

Anja

sådan skrev Anja på sin FB-side lige efter at være gået på pension

Jeg blev pensionist i går og har købt en bil, som jeg kan sove i. Så nu kan jeg komme ud og sove de lækre steder, hvor mine vandreture starter - det er virkelig et eventyr med den frihed

Lyt til VENDEPUNKTET

Lyt med når Anja fortæller om sit nye liv med spontane ture ud i det blå. Det kan du gøre i vores podcast Vendepunktet. Du finder podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på Vendepunktet eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast. Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:

så nu planlægger jeg så lidt som muligt og er så spontan som muligt. Jeg elsker, at der bare er en tom kalender foran mig.

Jeg er også kommet med i et fællesskab med andre kvinder, der har biler, de sover i. Her mødes vi en gang om måneden på en parkeringsplads ved vandet. Vi snakker om alt, strikker, bader og vandrer. Jeg har altid isterninger med i termoflasker og gin og tonic – og så laver jeg en bar, hvor de andre kan få en drink.”

OM ANJA

Født i 1957.

Har specialiseret sig i løn og har arbejdet i ca. ti forskellige virksomheder som lønbogholder. Gik delvist på efterløn for to år siden og trappede langsomt ud af arbejdslivet.

Bor alene i et hus, når hun ikke bor i sin bil. Har en mor, som hun ofte besøger, og mange gode venner.

Hækler, strikker, vandrer, læser, dyrker sin køkkenhave og elsker at lave mad. Har også en plan om at få ryddet op og smidt ud i sit hus på regnvejrsdage, hvor hun alligevel ikke gider køre ud og vandre i naturen.

FRA ARBEJDSLIV TIL PENSIONISTLIV

At træde ud af arbejdsmarkedet og gå på pension er et vendepunkt i de fleste menneskers liv. Ældre Sagen har udarbejdet nogle gode råd til dig, der er ved at træde ud af arbejdslivet:

• Mange internationale studier peger på, at det er afgørende for at få en god start på pensionisttilværelsen, at du selv har taget beslutningen om at gå på pension.

• Tag styringen, og træf nogle bevidste valg, der påvirker dit liv som pensionist i den retning, du drømmer om. Lad det være dig, der trækker pensionskortet, hvis du kan – og dig, der vælger, hvad dit nye liv skal indeholde.

• Nogle oplever at miste den identitet, de har haft gennem arbejdet. Andre oplever, at friheden bliver til en form for tomhed. Så overvej nøje, inden du lader dig pensionere, hvad du skal bruge den nye frihed til.

• Overvej at træde langsomt ud af arbejdsmarkedet. Kan du op til pensionstiden gå ned i tid på dit nuværende job? Eller kan du supplere din folkepension med et bijob eller frivilligt arbejde? Så kan du gradvist fylde ugen ud med andre aktiviteter og trække pensionsvendepunktet ud over en årrække.

Læs mere på aeldresagen.dk/god-overgang

Unikt løft af din gang

Gratis hjemmekonsultation i hele Danmark

Snubler

du let, vrikker om eller klasker din fod når du går?

Mange lider af en dropfod uden at vide det. En dropfod er en lidelse som gør at foden hænger nedad når man går. Hvis ikke foden løftes højt nok, slæbes den langs jorden og man vil have større tendens til at snuble og falde.

Med Flexbrace® dropfodsskinnen løftes foden og ankelleddet stabiliseres, hvilket gør det umuligt at vrikke om. Flexbrace® vejer kun ca. 100 g og laves individuelt efter en gipsafstøbning af din fod. Resultatet er en nærmest usynlig skinne, der passer perfekt, er komfortabel og let at tage på.

Tag det første skridt mod bedre gang. Book tid tlf. 31 21 28 96

Flexbrace® og Bandageri ApS v/ Lars Falkenman, Autoriseret bandagist

Delirium: Når hjernen svigter

Hjernen kan blive påvirket ved fysisk sygdom, så en person bliver ’ude af sig selv’ og kan få vrangforestillinger

Af Sussi Boberg Bæch

Alle kan få delirium, der er en akut og alvorlig forvirringstilstand. Tilstanden er hyppig hos især ældre indlagte patienter, og det kan være svært at være pårørende til en person med delirium. Bevidstheden bliver nemlig påvirket, så personen bliver ’ude af sig selv’, forvirret, måske urolig og har svært ved at orientere sig.

Marie Oxenbøll Collet, der er postdocforsker og klinisk sygeplejespecialist ved Rigshospitalets Afdeling for Intensiv Behandling, har arbejdet med delirium i 20 år. Hun forklarer:

”Personer, der har haft delirium, beskriver selv tilstanden som meget lidelsesfuld. Mange har vrangforestillinger og en oplevelse af, at personalet er ude på at tage livet af dem eller gøre dem fortræd. Fx kan

SÅDAN KAN DU HJÆLPE

en iltmaske opleves klaustrofobisk, så patienten måske tror, at vi vil kvæle ham.”

Delirium kan opstå i løbet af få timer til dage. Tilstanden er hjernens reaktion på, at kroppen er syg og oplever en overbelastning, hvor hjernen pludselig bliver påvirket af en fysisk ubalance i kroppen.

”Fx af en alvorlig infektion som lungebetændelse eller urinvejsinfektion, eller det kan være væskemangel, en netop overstået operation eller medicinbivirkninger. Tilstanden forsvinder næsten altid igen i løbet af dage eller uger,” fortæller Marie Oxenbøll Collet.

Vrangforestillinger i forbindelse med delirium kan efterfølgende sætte sig som traumer og i nogle tilfælde invalidere patienterne.

• Skab en tryg og rolig atmosfære med genkendelige ting.

• Mind personen om, hvor vedkommende befinder sig, og hvem personen taler med.

• Brug korte sætninger og enkle ord.

• Sørg for, at personen kan se dig, når du taler.

• Tal om positive minder, der beroliger.

• Undgå diskussioner.

• Medbring personens hjælpemidler som høreapparat og briller.

• Medbring billeder af familie og kæledyr.

• Tal med personalet om dine tanker og oplevelser.

Kilde: Rigshospitalet.

Nogle gange er delirium det første tegn på, at noget andet er galt.

En sladrehank

”Delirium er en sladrehank, der kan vise sig som det første tegn på akut sygdom på et tidspunkt, hvor vi ikke har set en stigning i infektionstal eller opdaget, at en patient ikke får væske eller næring nok,” siger Marie Oxenbøll Collet.

Hun forklarer, at delirium skal ses som et organsvigt.

”Ved delirium er hjernen påvirket af, at du er kritisk syg. Hjernen er et organsystem, der svigter, ligesom når nyre, hjerte eller lunger svigter. Derfor skal vi tage delirium lige så alvorligt som andre organsvigt.”

SÅ MANGE FÅR DELIRIUM

• Op mod halvdelen af alle ældre indlagte patienter.

• Fire ud af fem patienter, der er indlagt på intensivafdelingen og modtager respiratorbehandling.

• Ni ud af ti patienter, der er døende.

VIDSTE DU?

I gamle dage hed delirium også ’febervildelse’. Delirium i forbindelse med fysisk sygdom skal ikke forveksles med ’drankergalskab’ – også kaldet delirium tremens – som kan opstå, når alkoholikere, der er vant til store alkoholindtag, holder op med at drikke.

Lad ikke RS-virus ødelægge de store øjeblikke

KOL øger risikoen for alvorlige forløb med RS-virus .

Har du KOL og er du 60 år eller ældre, så kan du få tilskud til vaccination.

RS-virus kan lede til infektion i lungerne og medføre akut forværring af din KOL sygdom. Har du KOL øges din risiko for hospitalsindlæggelse endvidere, hvis du smittes med RS-virus.

Er du 60 år eller ældre, kan RS-virus forebygges med vaccination. Har du KOL og er 60 år eller ældre kan du få tilskud til vaccination. Tal med din læge, om hvorvidt vaccination er relevant for dig.

Læs mere på www.rs-virus.dk

Underfrankeret

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Min nevø Balder er seks et halvt år gammel, lige begyndt i skole og virkelig godt selskab. Men en gang imellem synes familiens store børn, han er irriterende, for han er den mindste i flokken. Så leger jeg med ham. Vi bygger huler, finder slebet glas på stranden og leger slaven og greven. Jeg elsker det mindst lige så meget, som han gør.

Denne sommer ville jeg så lege postkontor med ham. Jeg foldede kuverter, lavede en postkasse af en rød kurv, dampede frimærker af gamle kuverter, gav ham en kasket på og læsebriller fra rodeskuffen.

Men så gik det fuldstændig galt. Han forstod overhovedet ikke legen. Her er det vigtigt at slå fast, at han ikke er underfrankeret. Faktisk kan han både spille skak og dividere med fredagsslik. Men postkontorlegen forløb nogenlunde sådan her:

Balder: ”Hvad er en kuvert? Hvad er et frimærke? Hvorfor skal vi bruge en postkasse? Og hvorfor skal man skrive en adresse?”

Liv: ”Altså man skriver sit brev på et stykke papir, og så kommer man det ned i en kuvert, og så betaler man postbuddet med frimærket og skriver adressen, så postmanden kan finde huset.”

Det var en virkelig dårlig forklaring fra min side. Balder forstod ikke, at brevet var fysisk, for han kender kun til kommunikation på computer eller mobil. Skeptisk indvilligede han i at skrive adresser på kuverterne: Store Stue, Kahytten, Hvepsereden og Gamle Stue (vores sommerhusrums navne).

Med rædsel så jeg til, mens han brugte frimærket til at lukke kuverten.

Legen kom aldrig rigtigt til at glide, lidt ligesom når man fortæller en vittighed, og modtageren skal have pointen forklaret. Indvendigt morede jeg mig over hans generations inkompetence: ”Ha ha ha – Generation Alpha – iPad-babyerne – er så dumme,” men han kommer nok til at le sidst. For selvom jeg da er digitalt velbevandret og kun var 18 år, da jeg fik min første mobiltelefon og e-mailadresse, så er han indfødt. Han kunne betjene en iPad bedre end jeg, da han var tre år. Det kan godt være, jeg kan skrive adressen på en kuvert, sætte frimærket i det rigtige hjørne, læse et papirlandkort og skrive en check, men hvad hjælper det, når nu frimærkerne og checken er udfaset, PostNord er langsommere end sin skygge, og kortene er forvist til handskerummet hos folk født før 1960?

Jeg er kun 44 år og føler mig allerede gammel og nostalgisk. Fx føltes det som et tab, da min far på 82 for nylig, helt uden vemod, opsagde fastnetabonnementet i sommerhuset. Det er nemlig et af de få telefonnumre, jeg kan udenad –en krøllet livline til en tid, hvor man sad stille og telefonerede. Det var dengang, man ikke spurgte folk: ”Hvor er du?”, når de tog telefonen, og hvor det havde værdi at kunne huske otte tal udenad.

Men det er nok bare et vilkår, at forskellige generationer har forskellige referencerammer. Teknologi forgår, og hvis du prøver at taste 86 35 63 16, vil du ikke længere få min far i røret, men en stemme, der fortæller dig, at nummeret ikke længere er i brug.

Postkasserne er her dog lidt endnu, så måske skulle jeg sende Balder et brev.

OM Liv

Ud over at være mor, hustru, søster, kusine, moster, veninde og datter er Liv Mygind dårlig til at lave sovs og god til at få klematis til at vokse i kolonihaven. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcasts. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2024.

Krydsord

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse. Redaktionen

okt. 2024

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest den 30. oktober, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.

Hvilken kendt mediepersonlighed har tidligere været modstander af atomkraft?

Hvilken konge anlagde i ca. 980 flere cirkelformede vikingeborge som fæstninger?

OMRÅDE GER SVAN-

GALPE

DRIK-

NINBYGGERNE VOLT

RÆDSEL

ANTAL (kemi)

UDBRUD

LÆREMESTRE PLANTE

LIGT KÆRLITER PLANTE UNGEN DYRESTAND GL. GL. SEKUND VALUTA TEGNE KÆR-

SVOVL SKAB" "REDESKRIVER ALTER JÆVNE FRO STILLE LERNE ARTIKKONTOR(gl.)

ØJET MANSK GERVILLE NUMHUSTAL SKE MENNE-

STRAKS STEDORD FORSÆT MER

OKRR

F RIHANDELSAFTALER

S E NSATIONELALKEÆ

S AMLENOTAERUDØV

A T TESTENTTVETRE F ENEABEAALBORG

F O RLÆNGERLEDNINGER R ISØRESTADPDA

B E SEMGDEPSVDV S ERIELLEETUIERNE

Y T RENEVUTIDEØEN

I IBRBREVSTEMME

L ØBESEDLERI

A L SNULANAG

G I TRENEFLIRT N UNDERRETTE G ALETÅENEN

Løsning på krydsord, august 2024.

Foto: Carsten Ingemann

Illustration: Tomas Björnsson

Køb nu og få 3 års gratis eftersyn!

Book et uforpligtende møde nu og bestil din stolelift senest

1. december 2024 – så giver vi dig helt gratis 3 års eftersyn til en værdi af 3.656,25 kr.*

Genvind trygheden og bevægeligheden i hjemmet

En stolelift giver dig friheden og uafhængigheden tilbage.

Samtidig minimerer du risikoen for fald og skader. Og fremtidssikrer din bolig.

Du kan blive boende lige så længe, du har lyst - med øget komfort og livskvalitet.

(*dette tilbud kan ikke kombineres med andre tilbud fra Botved)

Læs mere her: www.blivomdeler.nu

2 i 1 rollator fra Rollz

Rollator og kørestol ét produkt, som sikrer dig deltagelse i flere aktiviteter.

• Stabil ude- og indendørs rollator til dagligt brug

• Enkel og nem at ændre fra rollator til kørestol

• Let at klappe sammen og tage med i bilen

• Fås også med el funktion (el-kørestol)

Få 10 % rabat ved at oplyse koden ROLLATOR10

I gang, hele livet !

Som omdeler af reklamer og aviser kan du holde arbejdslivet i gang på et niveau, som passer lige til dig.

Jobbet er perfekt for dig, der leder efter et fleksibelt job med masser af frihed og en ekstra indtægt, som kan forsøde dit liv med lidt ekstra fornøjelser.

Ring til os på:

70 10 40 00

Kontakt os: www.banolife.dk

Tlf: 75 56 32 44

info@banolife.dk

SØNDERBORG MØNTHANDEL

Har du mønter, sedler eller frimærker i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk 6400coins.dk

ÆRØ HOTEL KUN FOR DE VOKSNE

4 dages ophold med bl.a. helpension og danseaften med Klaus & Servants.

- Færgebillet t/r med ÆrøXpressen - 3 x Overnatning i std. dobbeltværelse - 3 x Stor morgenbu et m. bobler - 3 x 2-retters aftenmenu - 1 x Frokost på Ærø Hotel - 1 x Frokost på Miss Sophy Gastroclub - 3 x Eftermiddagssnacks - 3 x Eftermiddagska e m. kage - 1 x Aftenka e med Ærøpandekage - 1 x 3 timers guidet bustur - 1 x Dinnermusik - 1 x Aftenunderholdning: Syng med og tip et hit - 1 x Koncert og mulighed for dans: Klaus & Servants - 1 x Aftenunderholdning: Syngepige Elsebeth Iver

Kun 3.232,- pr. person (tillæg for enkeltværelse)

Ankomst søndage og tirsdage i oktober 2024

Benyt annoncekoden Æ40 og book direkte på tlf. 6253 2406 / info@aeroehotel.dk / www.aeroehotel.dk

LIDER DU AF VANDLADNINGSBESVÆR?

LEDER DU EFTER TOILETTET I TIDE OG UTIDE?

TISSER DU FLERE GANGE OM NATTEN?

Godartet forstørret prostata er almindeligt hos mænd over 60 år. Når prostata bliver forstørret, kan den klemme på urinrøret og give vandladningsproblemer.

CoreTherm® er en svensk innovation, som yder varmebehandling med mikrobølger til behandling af godartet forstørret prostata. Behandlingen reducerer prostatas størrelse og eliminerer dermed vandladningsproblemer. Behandlingen foregår ambulant og varer mindre end 15 minutter. Du tager hjem, når behandlingen er afsluttet. Behandling med CoreTherm® har samme gode symptomlindring som en kirurgisk behandling (TURP) med den fordel, at den har en lavere risiko for alvorlige komplikationer.1 Over 30.000 mænd er blevet behandlet med CoreTherm®.

I Danmark tilbydes CoreTherm® behandling på Gentofte Hospital, SUH i Næstved, OUH Svendborg, Friklinikken Grindsted, Regionshospitalet Viborg, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og som NYHED Aros Privathospital, Århus

1. Mattiasson A. et al. Five-year follow-up of feedback microwave thermotherapy versus TURP for clinical BPH: a prospective randomized multicenter study. Urology 2007;69(1):91-96. For yderligere information besøg www.coretherm.com eller ring 53 76 34 09

ALL INCLUSIVE OPHOLD

INDEHOLDER:

2 x 2 retters menu/buffet efter kokkens valg

2 x All inclusive med fri øl, vand og husets vin kl. 18.00-21.00 i restauranten

2 x overnatning i delt dobbeltværelse

2 x stort dansk morgenbord

Fotograf: Frame & Work SydkystDanmark

PR. PERSON 1.095,-

Højsæsontillæg 1. juli - 30. sept 2024. 100,pr. person pr. nat

Weekendtillæg (fredag og lørdag) pr. person pr. nat: kr. 150,-

Enkeltværelsestillæg (ved dobbeltværelse) pr. person pr. nat: kr. 300,-

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved Tlf. 5544 3003 · menstrup@menstrupkro.dk www.menstrupkro.dk

Glucosamin – virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT

i knæet

• Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.

• Kapslen er synkevenlig. Kan købes på apoteker, hos Matas og udvalgte helsekostforretninger

Få dit naturlige smil igen

Gratis undersøgelse til implantater og proteser inkl. røntgen*

Tandlæge er en tillidssag

Hos Dentalklinikken forstår vi, hvor vigtigt det er at have et naturligt smil og at kunne nyde sin mad og sit liv uden bekymringer.

Vi ved også, at det er en stor beslutning at få lavet sine tænder, og at valg af tandlæge i høj grad handler om tillid og tryghed.

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Vejl. udsalgspris: kr. 144,00 (90 stk.), kr. 329,00 (270 stk.) og kr. 1069,00 (1000 stk.). Læs indlægssedlen omhyggeligt.

Uanset om du mangler én eller flere tænder, er vi her for at finde den helt rigtige løsning til dig.

Implantat fra 18.000,-

Inkl. operation, bedøvelse, røntgen*, opbygning og krone

Tandkrone fra 4.500,Dansk fuldkeramisk kvalitetskrone

Tryklåsprotese fra 35.000,Fastsiddende protese pris inkl. 2 implantater

Vi tilbyder gratis, uforpligtende forundersøgelse inkl. panoramarøntgen* (værdi i alt kr. 1.270,-).

Få svar på: Dit specifikke behandlingsbehov De forskellige tandløsninger, vi tilbyder Fordele og ulemper Behandlingsforløbet Prisen for din behandling

Ring på telefon: 70 22 35 30 eller scan QR-koden for at booke tid.

*Røntgen tages ved indikation

København K, København N, Amager, Rødovre, Husum, Herlev, Ballerup, Hedehusene, Jægerspris, Hillerød og Odense

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

PRØV ADOZAN GRATIS

Bestil en gratis prøve på www.adozan.com eller via tlf. 5819 2200. Oplys koden Adozan, så sender vi en prøve til dig.

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, Odense på Fyn– samt Kolding i Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

12.17

At miste appetitten kan ramme alle!

Et fælles måltid er forbundet med samhørighed og normalitet. Men når helbredet er svækket og appetitten lille, forsvinder de gode spisevaner, som er med til at holde livskvaliteten oppe og kroppen sund og rask.

Med Adozan kan du nyde det samme måltid som dine kære, blot med ekstra næring til dig, der spiser små portioner.

Adozan er et smagsneutralt ernæringssupplement, der er nemt at blande i den daglige mad og drikke. På den måde øges næringsværdien – helt uden brug af særkost.

Læs mere på www.adozan.com

Når kroppen kræver mere end appetitten rækker til Adozan

Adozan

BIDRAGER TIL VEDLIGEHOLDELSE AF DINE KNOGLER

Calcium Ultra Forte +Vitamin D3

Calcium Ultra Forte er et kalkprodukt der indeholder Calcium-Citrat-Malat.

Et calciumsalt, der sikrer optagelse –uafhænggig af mavesyre og kost.

KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK

*Med høj biotilgængelighed

Calcium-Citrat-Malat Vedligeholdelse af knoglerne

*Calcium absorption from calcium carbonate and a new form of calcium (CCM) in healthy male and female abdolescents 1-3 Judy Z Miller, PhD; David L. Smith, PhD; Lawrence Flora; Charles Slemenda, PhD; Xiangyu Jiang; and C Conrad Johnston Jr, MD

Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N · Tlf.: 75 47 05 55 · camette@camette.dk · www.camette.dk

LINDRING TIL ØJNE, DER FØLES TRÆTTE, IRRITEREDE, SVIER, ER RØDE ELLER LØBER I VAND

DANMARKS MEST SOLGTE ØJENDRÅBE MOD TØRRE ØJNE (07/2023 DLI)

THEALOZ DUO

• Øjeblikkelig og langvarig lindring til alle tørre øjne

• Fri for fosfater og konserveringsmidler

• Kan også anvendes sammen med kontaktlinser og efter øjenoperation

• Holdbar 6 måneder efter anbrud

Medicinsk udstyr IIB

Fås på apoteket og hos udvalgte optikere

Medicinsk udstyr IIB

THEALOZ DUO GEL

• Langvarig lindring til moderat til meget tørre øjne

• Anvendes til natten og om morgenen, samt når øjnene har brug for ekstra fugt

• Fri for fosfater og konserveringmidler

www.thealozduo.dk

VÆR GOD MOD ØJNENE

Konserveringsmidler kan skade den sarte struktur på øjets overflade og forårsage og forværre symptomer på tørre øjne. Derfor er både Thealoz Duo og Thealoz Duo Gel fri for konserveringsmidler.

SMERTELINDRING UDEN MEDICIN

Efter 4 timer var mine smerter væk!

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden). Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke. Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet. Merete Zebitz Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm

Kan anvendes alle steder på kroppen

• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Fit-plastrene forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger. Kan også bestilles på tlf. 3688 9905.

SOMMERFERIE

for tre generationer på Malta

Mellieha Holiday Centre ★★★★ på Malta

Mellieha Holiday Centre er FolkeFerie.dks mest populære hotel og oplagt til ferie for tre generationer, samt til dig, der vil fejre en mærkedag med hele familien under Sydens sol. Her kan børn, børnebørn og bedsteforældre bo side om side i store feriehuse med egen gårdhave og tagterrasse. Feriebyens 181 huse er forbundet af et hyggeligt stisystem, som leder ned til fællesområdet med bl.a. swimmingpools, børnepool, supermarked, restauranter, minigolf, legeplads og direkte adgang til sandstrand.

Nyrenoveret 3-vær. feriehuse på 70 m2

Vi har fornyet og forvandlet 25 feriehuse, og i foråret 2025 er i alt 52 feriehuse nyrenoveret. Glæd dig til nye lækre omgivelser med bl.a. nyt køkken med opvaskemaskine.

Din book-tidlig-rabat udløber 21. oktober

Mandag den 21. oktober udløber vores store book-tidligrabat på rejser til Mellieha Holiday Centre i 2025. Rejser du i perioden 26/4 - 4/10 sparer du nemlig helt op til 800,- pr. person. Derudover får børn fra 2 - 17 år op til 50% børnerabat. Vi flyver fra både Billund og København.

Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder nye bestillinger fra den 30. september.