Ældre Sagen Årsmagasin 2017 by Ældre Sagen

Å R S M A G A S I N | 2 0 17

VI GIVER DET VIDERE KLARA OG HENDES MOR, LOUISE OLSEN, ER BESØGSVENNER FOR ELSE BRANDT

SIDE 28

VI PÅVIRKER DANMARKS ÆLDREPOLITIK SIDE 14

PAS PÅ PÅRØRENDE SIDE 24

ÆLDRE SAGENS BESTYRELSE SIDE 42

LO K A L A F D E L I N G E R

215 lokal

afdelinger

Vi er i hele Danmark Ældre Sagen er en medlemsorganisation baseret på frivillige kræfter og lokalt engagement. Vi er organiseret i 215 lokalafdelinger, som er fordelt over hele landet. Find dem på aeldresagen.dk/lokalafdelinger

Årsmagasin 2017 Udgivet af Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 Kbh. S Marts 2018 aeldresagen.dk

Redaktion: Michael Teit Nielsen Stine Glerup Søndergaard Diana Grimberg Sanna Kjær Hansen

Layout og tryk: vahle+nikolaisen Forsidefoto: Mew CVR: 10625408 ISBN: 978-87-89084-77-0 Oplag: 2.500

INDHOLD

215 lokalafdelinger

De fem indsatsområder

03 Indholdsfortegnelse

ÆLDRE SAGENS STRATEGI HAR FEM INDSATSOMRÅDER. DE BIDRAGER ALLE TIL ET OVERORDNET MÅL OM AT SIKRE ET GODT LIV HELE LIVET.

06-07 Ældrelandskabet i Danmark

SIDE

18-33

04-05 Forord

08-09 Sammen skaber vi værdi 10-11 Vores strategi bestemmer retningen 12-13 Vi måler ældrelivets vilkår 14-17 Vi påvirker Danmarks politik 18-19 Vi vil sikre et godt arbejdsliv 20-21 Vi vil bidrage til et sundt og aktivt liv 22-25 Vi vil sikre stærk behandling, pleje og omsorg

SIDE

20-21

26-29 Vi vil skabe samvær og nærvær 30-31 Vi bekæmper ensomhed 32-33 Vi giver det videre 34-35 19.000 frivillige 36-37 Ældre Sagen er blevet større og stærkere 38-39 Ledelsen taler ud 40-41 Årsregnskab 42-43 Ældre Sagens landsbestyrelse 44

Vidste du, at ...

Vi vil bidrage til et sundt og aktivt liv – hele livet

ÅRSMAGASIN 2017

Vi er klar til fremtiden, og vi er klar til at pĂĽtage os et stort samfundsmĂŚssigt ansvar, som sikrer flest mulige et godt liv â&#x20AC;&#x201C; hele livet

FORORD

Ældre Sagens frivillige er

over hele Danmark 2017 var det første år med vores nye strategi. En strategi, der sikrer Ældre Sagen en væsentlig rolle i det danske samfund. Vi er så store, at vi kan tillade os at kalde os for en folkelig bevægelse. Vi repræsenterer livserfaring og viden om, hvordan vores samfund er indrettet og bør indrette sig til den ældste del af befolkningen.

i er utrolig glade for den store opbakning, Ældre Sagens arbejde får. Vi har nu over 815.000 medlemmer. Over halvdelen af alle danskere på 60 år eller derover er medlem af Ældre Sagen. Og 19.000 er frivillige i Ældre Sagen. Denne opbakning forpligter, og derfor er vi også glade for vores politiske resultater i år – både i forhold til de definerede indsatsområder og i forhold til vores store projekter, ensomhed, demens og pårørende. Men det stopper ikke her. Vi har store ambitioner for de kommende generationer af ældre, der forbliver friske langt oppe i alderen. Og vi vil i den grad huske dem, der får brug for hjælp til at klare livet som hjemmeboende og på plejehjem. Ude i landet er det vores frivillige, der hjælper og støtter, ofte mange timer om ugen og når behovet er der. En opringning hver morgen, et besøg på plejehjemmet, en skoleven, når man går i 1. klasse, eller en aflaster, når man har en

dement ægtefælle. Det er også vores frivillige, der arbejder lokalt med ældrepolitik, ligesom de arrangerer foredrag, udflugter og underviser i it. Stor tak for det. Vi er klar til at gøre en ekstra indsats i 2018. Vores nye hus i Snorresgade på Islands Brygge i København vil give plads til dette arbejde. Vi glæder os meget til at tage huset i brug og byde mange, gode gæster velkommen. Vi er klar til fremtiden, og vi er klar til at påtage os et stort samfundsmæssigt ansvar, som sikrer flest mulige et godt liv – hele livet.

Bjarne Hastrup Adm. direktør

Søren Rand Landsformand

ÅRSMAGASIN 2017

FREMTIDSSTUDIE

Pensionister nyder livet

To ud af fem danskere mellem 60 og 89 år er fuldt ud tilfredse med deres liv nu og her For de 50-59-årige gælder det kun en ud af tre Ni ud af 10 danskere mellem 50 og 89 år føler, at livet i høj eller i nogen grad er fuld af muligheder

Hver tredje mellem 80 og 89 år har ingen frygt for, hvad fremtiden bringer For de 50-59-årige gælder det kun hver ottende

Kilde: Ældre Sagen Fremtidsstudie 2015

1,1 million danskere er over 65 år Vi danskere lever længere, og der bliver flere danskere over 65 år

Ældrelandskabet i Danmark

1,1 million danskere – eller 19 procent – er over 65 år. Dette tal vil i løbet af de næste 40 år vokse til 1,6 millioner og til den tid udgøre 24 procent af befolkningen. Vi danskere lever længere, og der bliver flere danskere over 65 år.

Den gennemsnitlige levetid er i løbet af det seneste årti vokset med to år for kvinder og tre år for mænd, og det at mennesker i Danmark lever længere, ser ud til at fortsætte. Heldigvis tyder al forskning på, at de ekstra leveår er ”gode” år, dvs. år, hvor de fleste bevarer deres funktionsevne. 85 procent af danskerne på 65 år og derover klarer sig selv og behøver ikke hjælp. Der er dog stadig ca. 42.000 over 65 år, der bor på plejehjem, og godt 120.000, der modtager kommunal hjemmehjælp. Vi arbejder længere Vi fortsætter med at arbejde. Inden for de sidste 10 år er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget med 2,6 år – fra 62,4 år til 65 år. Antallet af mennesker over 65 år, der

fortsat er aktive på arbejdsmarkedet, er steget fra 95.000 i 2010 til godt 124.000 i 2015. Danmark er klar til, at vi lever længere I 2010 udgjorde folkepensionister 16 procent af den samlede befolkning. I 2060 forventes denne andel fortsat at være 16 procent, selvom der bliver flere over 65 år. Det skyldes, at aldersgrænsen for folkepension og efterløn gradvis sættes op. Folkepensionsalderen stiger til 67 år i 2022 og 68 år i 2030. Den danske samfundsmodel er forberedt på flere ældre, da pensionsalderen stiger, og vi i stigende grad selv sparer op til alderdommen gennem arbejdsmarkedspensioner. Der er dog stadig ca. 350.000 pensionister, som kun har en årsindkomst på højest 175.000 kr. før skat.

ÅRSMAGASIN 2017

F A K T A 2017

Sammen skaber vi værdi 215 lokal afdelinger

GODT ARBEJDSLIV OG TRYG ØKONOMI

SUND OG AKTIV HELE LIVET STÆRK PLEJE OG OMSORG

SAMVÆR OG NÆRVÆR

VI GIVER DET VIDERE

VISION:

Vi er en folkelig bevægelse, der med nærvær, indsigt og handlekraft arbejder for, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet

300 tilbudspartnere rabatter 2.000 steder

19.000 frivillige

MISSION: Et godt liv – hele livet

Politisk indflydelse

80.000 arrangementer

Viden og rådgivning

815.000 medlemmer

ÅRSMAGASIN 2017

S T R AT E G I

Vores strategi

bestemmer retningen Vi har taget hul på strategien for femårsperioden 2017-2021, som delegeretforsamlingen, Ældre Sagens højeste myndighed, vedtog i november 2016.

MISSION: Et godt liv – hele livet VISION: Vi er en folkelig bevægelse, der med nærvær, indsigt og handlekraft arbejder for, at flest muligt kan leve et godt liv – hele livet

VI GIVER DET VIDERE

SAMVÆR OG NÆRVÆR

STÆRK PLEJE OG OMSORG

SUND OG AKTIV HELE LIVET

GODT ARBEJDSLIV OG TRYG ØKONOMI

INDSATSOMRÅDER

STÆRKT MASKINRUM

Tre Kennedy-projekter

Huset i Snorresgade

I vores strategi opererer vi med begrebet Kennedy-projekt. Dette er inspireret af USA’s præsident John F. Kennedy, der satte det ambitiøse mål at sende en mand til månen i løbet af et årti. I 2017 har vi haft Kennedy- projekter inden for tre særlige områder: ensomhed, demens og pårørende.

I marts 2018 flytter Ældre Sagen til Snorresgade på Islands Brygge. Det bliver et hus, der kan rumme arrangementer, hvor mange flere frivillige kan deltage. Og huset har et campus-område, hvor frivillige, ansatte, eksperter og andre kan mødes, diskutere og blive klogere sammen.

Her er frivillige i Ældre Sagen med til at løfte de store initiativer ud i hele landet

INDSATSEN MOD ENSOMHED via bl.a. Folkebevægelsen mod Ensomhed og Danmark Spiser Sammen. Frivillige i 177 lokal afdelinger var med til at arrangere Danmark Spiser Sammen- middage som en del af indsatsen mod ensomhed. INDSATSEN FOR PÅRØRENDE – Vi har afholdt en konference, hvor både frivillige, pårørende, fagfolk og ældreministeren var med til at sætte fokus på ”Hvem hjælper dem, der hjælper?”. INDSATSEN FOR DEMENSRAMTE og deres familier, hvor vi blandt andet har taget initiativ til Folkebevægelsen for et daemensvenligt Danmark.

Strategiens fem indsatser Strategien har fem indsatsområder. De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Inden for hvert indsatsområde udvikler vi ny viden og udarbejder konstruktive forslag til samfundsforbedringer, nye medlemstilbud og frivillige indsatser landet over. Motoren i dette arbejde er vores sekretariat, vores lokalafdelinger og ikke mindst vores mange medlemmer, der giver os et solidt bagland og et stærkt maskinrum.

De fem indsatsområder

VI VIL SIKRE et godt arbejdsliv og en tryg økonomi - hele livet

VI VIL BIDRAGE til et sundt og aktivt liv – hele livet

VI VIL SIKRE stærk behandling, pleje og omsorg

VI VIL SKABE samvær og nærvær

VI GIVER det videre

Strategi 2017-2021 kan læses på: aeldresagen.dk ÅRSMAGASIN 2017

BA RO M E T E R

Vi måler

ældrelivets vilkår Ældre Sagen har defineret ambitioner om ældres livsvilkår i hvert af de fem indsatsområder. Ambitionerne indgår i et barometer for ældres livsvilkår, der afhænger af mange forhold, også nogle, som Ældre Sagen ikke har direkte indflydelse på.

ldre Sagen har ikke direkte indflydelse på alle livsvilkår for ældre. Alligevel finder vi det både relevant og vigtigt, at vi holder øje med disse tal, forholder os til dem og justerer vores indsats efter dem. Vores nye ældrelivs-barometer i 2017 viser blandt andet fremgang i forhold til ”Danmark som et godt land at blive ældre i”, mens målingen af værdig pleje på plejehjem og via hjemmeplejen er faldet markant. Lav ledighed, ringere pension Ældrelivs-barometeret viser, at der heldigvis er lav ledighed blandt ældre, men at pensionisters indkomster desværre er skrumpet ind i forhold til lønudviklingen på arbejdsmarkedet.

Befolkningen synes desværre, at værdigheden i hjemmepleje og på plejehjem er forringet. Et godt land at blive ældre i Der er to overordnede mål for, hvorvidt Danmark er et godt samfund at blive ældre i. Det ene tager udgangspunkt i den generelle livstilfredshed, sådan som seniorer selv giver udtryk for den. Her er resultatet i 2017 en anelse ringere end i 2016, da procenttallet er faldet fra 88 til 86. Det andet mål drejer sig om, i hvor høj grad befolkningen mener, at Danmark er et godt land at blive ældre i. Her er resultatet vokset fra 83 procent i 2016 til 87 procent i 2017.

Målvariabel

Ældrelivs-barometer Et godt liv – hele livet

2016

2017

Ambition 2021

Andel af 50+ med generel livstilfredshed på mindst 7 på 0-10-skala

88 %

86 %

≥ 90 %

Andel af 18+, der finder, at Danmark ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er et godt land at blive ældre i

83 %

87 %

≥ 90 %

Indsatsområde:

Godt arbejdsliv og tryg økonomi

1,0 %≥0 point

%point

Relativ beskæftigelsesandel for 55-59-årige 12 måneder efter afsluttet ledighedsforløb sammenlignet med alle aldre

%≥0 -6,7 %point -5,2 point

%point

Relativ indkomstudvikling for enlig folkepensionist med lav indkomst

%-1,0 %≥0 point -0,6 point

%point

Relativ indkomstudvikling for folkepensionist-par med lav indkomst

%-0,9 %≥0 point -0,6 point

%point

Relativ bruttoledighed for 55-59-årige (3. kvt.) sammenlignet med alle aldre

Indsatsområde:

0,6 %point

Sund og aktiv hele livet

84 %

83 %

≥ 88 %

Andel af 18+, der mener, at ældre med hjemmepleje og på plejehjem modtager pleje og omsorg, der ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er værdig

54 %

49 %

≥ 70 %

Andel af 18+, der mener, at ældre på hospitaler modtager pleje og omsorg, der ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er værdig

64 %

62 %

≥ 70 %

85 %

86 %

≥ 90 %

Andel af 50+, hvis helbred er ”fremragende”, ”vældig godt” eller ”godt”

Indsatsområde:

Stærk pleje og omsorg

Vi giver det videre

Andel af 18+, der ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” mener, at ældre generelt bidrager positivt til samfundet

Note: Størstedelen af informationerne i barometeret er fremkommet i en måling foretaget af Voxmeter, december 2017. Mere info kan læses på aeldresagen.dk/barometer ÅRSMAGASIN 2017

POLITIK

Vi påvirker Danmarks politik Ældre Sagens politiske aftryk går gennem stærke argumenter, høj faglighed og flittig dialog med beslut ningstagere. Ingen af elementerne kan stå alene, men sammen giver de os en politisk gennemslagskraft. Vi sætter viden og dokumentation højt – vi har fokus på de svagest stillede – vi prioriterer vigtige ældrepolitiske emner og sager – vi er partipolitisk neutrale – vi udarbejder konstruktive løsningsforslag, der gavner samfundet – vi taler med alle beslutnings tagere og andre interessenter, også under radaren.

DEN SAMFUNDSLING ANALYTISKE AFDE

re tiske afdeling i Æld Den samfundsanaly ed arbejder hver dag m Sagens sekretariat olitik: De er i dialog alt inden for ældrep er itikere, de udarbejd ol p ts ge tin ke ol F med bejder analyser, og høringssvar, de udar rter essen. De er ekspe de udtaler sig til pr e hjemmehjælp, folk m so r de rå om r fo inden ejehjem, pårørende, pension, demens, pl ik. rd, sundhed og traf digitalisering, velfæ

Politiske resultater I 2017 var de store mærkesager især pårørende, demens og bedre bemanding i ældreplejen. Derudover har vi arbejdet med at få ændret loven for at få pårørende skrevet ind i serviceloven, kørekortregler og forslag til en pensionsreform.

Hvem hjælper dem, der hjælper? Som en del af den langsigtede indsats for at skabe bedre vilkår for pårørende afholdt Ældre Sagen den 4. september en national konference med titlen ”Hvem hjælper dem, der hjælper?”. På programmet var ny viden om pårørendes indsats fra både Ældre Sagens seneste undersøgelser og fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

For mange konkurser Der var i 2017 igen adskillige konkurser blandt private leverandører af hjemmehjælp, hvor hjemmehjælpsmodtagere kom i klemme. Ældre Sagen har sammen med blandt andet KL, Dansk Industri og Dansk Erhverv udsendt 11 pejlemærker til forebyggelse af konkurser, og vi har deltaget i møder med ministre, embedsmænd og i en høring på Christiansborg i september arrangeret af Folketingets sundheds- og ældreudvalg. Regeringen har nu foreslået at stramme kravene til private leverandører – krav, som langt hen ad vejen følger de ønsker, Ældre Sagen har fremført.

Uvildigt tilsyn Det er problematisk, at kommunerne fører tilsyn med egne tilbud efter serviceloven, og vi mener derfor, at serviceloven bør ændres. Tilsynet bør være uvildigt ligesom på det sundhedsfaglige område. Vi får alt for ofte beretninger om uværdige forhold for beboere på plejehjem eller svækkede ældre i eget hjem. Derfor har Ældre Sagen i 2017 sat fokus på behovet for, at et styrket tilsyn med det sociale område skal være et uvildigt, opsøgende og effektivt tilsyn. Det opsøgende tilsyn kom med på finansloven 2018.

Finanslov 2018: Flere ansatte i ældreplejen Ny plan om demens I 2017 har Ældre Sagen styrket indsatsen for mennesker med demens. Det er vores mål at være en organisation, der gør en forskel for familier, der lever med demens. Vi har udvidet vores telefonrådgivning – vi har haft temadage for frivillige, så de kan tilbyde aktiviteter, der kan rumme demente mennesker – vi har udvidet hjemmesiden, der handler om demens. I 2016 deltog Ældre Sagen i det forberedende politiske arbejde om en ny demenshandlings plan. Denne plan blev vedtaget i Folketinget og lanceret i begyndelsen af 2017. Planen har i alt 23 initiativer, der skal udvikles og implementeres i henhold til de tre nationale mål: • Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner. • Flere mennesker med demens skal udredes, og procent skal have en specifik diagnose. • En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod 2025.

Regeringen og Dansk Folkepartis finanslovsaftale for 2018 viser, at de har lyttet til, at Ældre Sagen har dokumenteret udfordringerne i ældreplejen. Som et led i finanslovsaftalen for 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der afsat 500 mio. kr. om året fra 2018 til 2021 til flere varme hænder i hjemmeplejen og på landets plejehjem. Dermed anerkender forligsparterne, at der er udækkede behov for mere tid og flere medarbejdere i ældreplejen. Ældre Sagen hilser også de 60 mio. kr. velkommen, som forligsparterne har bevilget til at hjælpe pårørende med aflastning, og 60 mio. kr. til at sikre ældre en værdig død, uanset om de bor hjemme eller på plejehjem. På sundhedsområdet afsættes midler til at give frit valg til genoptræning efter hospitalsophold, hvis hospitalet ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv dage. Det har været et stort ønske for Ældre Sagen, fordi hurtig genoptræning kan være livsvigtig for ældre patienter.

ÅRSMAGASIN 2017

Permanent fritaget for Digital Post Andelen af personer over 65 år, der aldrig har været på internettet, falder fortsat. Det er en positiv udvikling, der betyder, at flere ældre har fået adgang til internettets mange muligheder. Men der er stadig en gruppe, som ikke bruger internettet – i 2017 drejer det sig om ca. 210.000 personer over 65 år. Ældre Sagen arbejder for alternativer for dem. Derfor er vi glade for, at vores forslag om at gøre fritagelser for Digital Post permanente er blevet en realitet.

Kørekort uden læge Ældre Sagen har længe kæmpet for at få kravet om lægeattest fjernet, når man skulle have fornyet sit kørekort. Det skete så fra den 1. juli 2017. De nye regler betyder, at man for at forny sit kørekort til bil ikke længere skal aflevere en lægeattest, blot fordi man er fyldt 75 år. Samtidig får man samme gyldighed på kørekort uanset alder.

10 øre om dagen Ens standard i hele kommunen Lolland Kommune besluttede i 2017, at Fejøs hjemmehjælpsmodtagere kun kunne regne med at få hjemmehjælp i tidsrummet 9-13. Ældre Sagen mener ikke, at geografi kan være en gyldig grund til at nægte eller indskrænke hjælp til borgere, og finder det diskriminerende. Derfor har vi støttet en række borgere på Fejø i at klage til Ankestyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet samt hjulpet dem med at fremføre deres sag i medierne som et led i Ældre Sagens arbejde for bedre forhold for ældre i landdistrikterne.

Ældre Sagen har flere gange foreslået en pensionsreform, der skal løse to store problemer i pensionssystemet: restgruppe- problemet og samspilsproblemet. Restgruppen består af dem, der er i den erhvervsaktive alder, men som ikke indbetaler tilstrækkeligt til en pensionsordning. Denne gruppe vil som pensionister blive fattige og være helt afhængige af ydelser til at supplere folkepensionen med. Samspilsproblemet opstår, fordi udbeta lingen fra private pensionsordninger modregnes i folkepensionen mv. – kapitalpension /aldersopsparing modregnes ikke. Modregningen er for mange pensionister så høj,

Svært for ældre at låne I september 2017 var et indgreb på vej, der for udvalgte geografiske områder i København og Aarhus ville begrænse lånemulighederne. Ældre Sagen fik flere bekymrede henvendelser, og vi gik derfor straks til erhvervsminister Brian Mikkelsen og de erhvervspolitiske ordførere med det budskab, at indgrebet ville ramme pensionister med lave løbende indkomster og stor friværdi. Efter massive protester, blandt andet fra Ældre Sagen, valgte regeringen at bløde op på de nye låneregler, så landets pensionister ikke bliver ramt urimeligt hårdt. Det betyder, at pensionisters mulighed for at ”spise mursten” eller bruge af friværdien går fri at indgrebet.

Et værdigt liv for ældre Vi har længe arbejdet på at formulere visioner for et værdigt liv for ældre, der har brug for hjælp. Vi har blandt andet fået udarbejdet undersøgelser blandt ældre, der modtager hjemmepleje, og besøgt kommuner, hvor vi også har talt med borgerne. Resultatet er visionen ”Nyt liv til det at blive gammel”, der handler om at få den rette hjælp i rette tid, om at kunne bestemme selv og om relationer til andre.

i skattelettelse til pensionister at det bedre havde kunnet betale sig at spare op på en anden måde end i en – ofte obligatorisk – pensionsordning. I juni 2017 indgik regeringen og DF en aftale om ”målretning af aldersopsparingen”, der giver større mulighed for at indbetale til aldersopsparing i en arbejdsmarkedspension, især de sidste fem år før pensionsalderen. Aftalen giver på kort sigt en indtægt, der ifølge aftalen skal anvendes til yderligere at reducere samspilsproblemet for de erhvervsaktive. Det blev udmøntet i en ny aftale 6. februar 2018, der indfører et nyt fradrag, når man indbetaler til fradragsberettigede pensionsordninger. Det sikrer stort set, at det fremover ikke er en dårligere for-

retning at indbetale til en pensionsordning end at spare op på en anden måde. Mens aftalen giver skattelettelser på flere tusinde kroner til erhvervsaktive, der indbetaler til pension, vil pensionister kun få ca. 10 øre om dagen i skattelettelse. Efter Ældre Sagens opfattelse er samspilsproblemet ikke løst for de nuværende pensionister, der har indbetalt til en pensions ordning, i tillid til at det ville give dem flere penge i alderdommen.

ÅRSMAGASIN 2017

INDSATSOMRÅDE 1

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder. De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det første indsatsområde er:

Vi vil sikre et godt arbejdsliv og en tryg økonomi – hele livet

Vi kan glæde os over, at ledigheden er faldet hos 55-59-årige. Vores ambition om, at der ikke skal være aldersbetinget ledighed, er på vej til at blive opfyldt. I modsat retning trækker desværre, at det typisk tager længere tid at finde

arbejde igen, da flere i denne aldersgruppe fortsat er ledige efter et år. Folkepensionens størrelse er de seneste to år sakket 1,5 procent bagud i forhold til lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Mens lønnen stiger for dem

Ældre Sagens strategiske fokus, der skal sikre et godt arbejdsliv og en tryg økonomi Alle bør have mulighed for et godt arbejdsliv, så længe de kan og vil. De, der på grund af nedslidning ikke magter at arbejde længere, skal have mulighed for en værdig tilbagetrækning. Et velfungerende og rimeligt pensionssystem skal sikre tilstrækkelig og tryg økonomi, når man ikke arbejder længere.

på arbejdsmarkedet, så følger folkepensionen ikke med. Det betyder, at levestandarden for dem, der stort set kun har folkepensionen at leve for, bliver ringere sammenlignet med resten af samfundet.

Igangsatte initiativer og opnåede resultater i 2017 Forslag til ny pensionslov – der tilgodeser dem, som ikke har en pensionsopsparing, og dem, hvor det ikke kan betale sig at spare op pga. modregning i de offentlige ydelser. Erhvervskonference om seniorer på arbejdsmarkedet. Efterfølgende har Ældre Sagen iværksat et erhvervsnet værk for ledere, HR-chefer og ansatte i dansk erhvervsliv, der skal vise de gode løsninger til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Udfordringen er alder Et skatteudspil skabte røre Da regeringen præsenterede sit skatteudspil i sensommeren, gik Ældre Sagen markant ud i medierne og på egne platforme, fordi skatteudspillet totalt overså Danmarks 1,1 million pensionister. Ældre Sagen arbejder ikke for skattelettelser, men hvis der er politisk flertal for skattelettelser, skal det også inkludere de pensionister, som har været med til at opbygge velfærdssamfundet – sådan lød det klare budskab. Medierne – aviser, magasiner, radio og tv – producerede på få dage 59 artikler og indslag, hvor Ældre Sagen indgik, og disse nåede ud til samlet set over 8,8 mio. læsere, lyttere og seere.

Ove Syberg brugte halvandet år på at søge arbejde, da han blev fyret som 58-årig. Hans udfordring hed alder, og hans råd er netværk, netværk, netværk. Man skal ikke sætte sig og vente på, at tilbuddene banker på døren. For det gør de ikke af sig selv, mener han. Man skal invitere sig selv på kaffe i virksomhederne, og man skal have sit cv parat på mobilen, så det hurtigt kan sendes afsted. Både private og faglige relationer blev dyrket, mens Ove Syberg gik ledig. Han fortalte også, at han var ledig, når han gik til receptioner, jubilæer og fødselsdage. I netværket Senior Erhverv Odense fik han hjælp til at holde modet oppe. Det var ved hjælp af et selvinviteret kaffemøde, at Ove Syberg fik sit nuværende job som erhvervskonsulent i Nordfyns Erhverv og Turisme. Han tror ikke på, at man som senior kan få arbejde ved at skrive en ansøgning. Der bliver skævet for meget til fødselsåret. Man får arbejde ved at bruge sit netværk og komme ud.

Foto: Robert Wengler

Tilpas arbejdsmarkedet Ældre Sagen arbejder for, at alle kan have et godt og langt arbejdsliv på et arbejdsmarked, hvor man kan blive så længe, man vil og kan, og hvor man kan trække sig tilbage med værdighed. Et langt arbejdsliv giver erfaring og viden, men det sætter også spor på krop og sind. Det betyder, at nogle bliver nødt til at stoppe før tid, fordi de er slidt op. Hver tredje mellem 50 og 89 år, der er holdt op med at arbejde, siger, at de gerne ville have fortsat længere. Over halvdelen af dem stoppede pga. svigtende helbred.

Ældrestyrken fortsætter Antallet af 65+-årige i arbejdsstyrken er siden 2010 steget langt mere end for andre aldersgrupper. Udviklingen ventes at fortsætte de næste 20 år. • Fra 2010 til 2016 voksede den samlede arbejdsstyrke med blot 2,3 procent Antallet af 65+-årige i arbejdsstyrken steg med 35,1 procent.

Ældre Sagen mener, at det skal være muligt at forlade arbejdsmarkedet med værdigheden i behold, når fx helbredet sætter en stopper for arbejdslivet.

• Den samlede arbejdsstyrke forventes at vokse med omkring 250.000 personer i de næste 20 år. Heraf vil ¾ – eller godt 185.00 personer – være fyldt 65 år eller mere. Den ældste grupper leverer således langt hovedparten af den voksende arbejdsstyrke.

Vi lever længere, og velfærdsaftalen og tilbagetrækningsreformen gør, at folkepensionsalderen stiger i takt med den stigende levealder.

• Personer på 65 år eller mere udgjorde 4 procent af arbejdsstyrken i 2016. I 2035 vil de udgøre ca. 10 procent.

Derfor er det ikke samfundsøkonomisk nødvendigt at hæve efterløns- eller folkepensionsalderen tidligere eller mere, end det allerede er aftalt. Derfor er Ældre Sagen tilfreds med, at regeringen i 2017 opgav sine planer om at hæve pensionsalderen yderligere.

• Et spejlbillede af denne udvikling er, at færre og færre går på efterløn. Hvor ca. 60 procent af de 62-årige efterlønsberettigede modtog efterløn i 2010, er det kun godt 44 procent af de 62-årige efterlønsberettigede, der modtager efterløn i 2017.

Ældre Sagen mener i stedet, at arbejdsmarkedet skal indrettes, så flere frivilligt vælger at arbejde længere – også efter folkepensionsalderen. ÅRSMAGASIN 2017

INDSATSOMRÅDE 2

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder. De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det andet indsatsområde er:

Vi vil bidrage til et sundt og aktivt liv – hele livet

I en tid hvor mange taler om ”sund aldring”, er det godt at konstatere, at det oplever de fleste ældre mennesker også selv. Vi håber dog, at der sker en udvikling i de kommende år, således at 88 procent, inden 2021 svarer ja til, at de har et fremragende, vældig godt eller godt

helbred. Se også ældrelivs-barometer side 12-13. Der er mange måder at holde sig sund og aktiv på – nogle træner hjernen gennem bridge, ved at lære nye systemer at kende på computeren eller ved at arbejde lokalt med ældrepolitik.

Andre holder sig i gang med motion for at bibeholde et godt helbred til langt op i alderen. Ældre Sagens lokalafdelinger har mange tilbud om at dyrke motion sammen med andre: gymnastik, dans, træning i fitnesscenter eller i naturen, stavgang, vandreture og cykelture.

Igangsatte initiativer og opnåede resultater i 2017 I Ældre Sagens 215 lokalafdelinger har der været aktiviteter af følgende art:

Ældre Sagens strategiske fokus, der skal sikre et sundt og aktivt liv – hele livet Alle bør have mulighed for at opretholde et godt helbred, både fysisk, mentalt og socialt. Alle bør kunne deltage aktivt i samfundslivet så længe som muligt.

10.054 socialt arbejde 2.492 arrangementer og aktiviteter 1.565 it og teknologi 1.861 motion og sundhed 1.254 organisationsarbejde 1.290 pr og kommunikation Desuden medlemstilbud med motion som omdrejningspunkt, fx fitness, vandrerejser eller cykelferie.

Foto: Jørn Deleuran Frederiksen

Trygt at følges ad I Sorø følges de ad. I al slags vejr. Annalise Blom Rasmussen har fået diagnosen demens, og hun elsker at gå ture i skoven. Dog ikke alene. Derfor får hun besøg af Agnethe Kock hver uge. Agnethe er en af Ældre S agens 14 følgesvende i Sorø. - Jeg er ikke meget for at gå alene, selvom jeg har rollatoren med. Det er mere trygt at have en at følges med. Det har jeg det bedst med efterhånden, siger Annalise.

Foto: Palle Bo Nielsen

Ideen til følgesvendene opstod for fem år siden. Det var et ønske fra flere par, hvor den ene havde mild demens. Så Ældre Sagen Sorø gik i samarbejde med Sorø Kommune og fik skabt følgesvendene, der går til glæde og gavn for mennesker med demens.

Skal vi danse? For 17. år i træk spiller Ældre Sagens lokal afdeling i Purhus op til dans. Hver anden torsdag samles 60 danseglade mennesker til tre timer på de bonede gulve og så en kaffepause. Nogle af danserne kører helt op til 50 kilometer for at være med. Danserne er gode til at hjælpe hinanden med at komme frem til forsamlingshuset. Jens er pensioneret buschauffør, og han fylder bilen op med nogle af, der har brug for et lift.

Foto: Palle Bo Nielsen

De løber sammen på Frederiksberg Der er gang i løbeskoene på begynderholdet i Ældre Sagen Frederiksberg. Nogle har aldrig løbet før, men der er plads til alle på holdet hver onsdag morgen. Folk løber i det tempo, de kan, og når det passer ind. For Ole Flyvbjerg er det hans første sæson som løber, da han er holdt med smøgerne efter 50 år som storryger. Ilse Clausen er gammel løber, men trængte til at komme langsomt i gang igen. Peter Blangstrup var igennem en tredobbelt bypassoperation for et halvt år siden og har godt af at få pulsen i vejret og blive bedre til at løbe. Når dagens løbetur er overstået, tager alle sig en kop kaffe eller te på en lokal cafe. For fællesskabet betyder lige så meget som konditionen, fortæller deres træner, Dyveke Jensen. ÅRSMAGASIN 2017

INDSATSOMRÅDE 3

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder. De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det tredje indsatsområde er:

Vi vil sikre stærk behandling, pleje og omsorg

Er der værdighed på plejehjem og i hjemmeplejen? Det mente 54 procent af befolkningen i 2016, men desværre kun 49 procent i 2017. Værdigheden på hospitaler er heller ikke så god, mener

befolkningen, men dog noget bedre end på plejehjem og i hjemmepleje. Det er alarmerende, at målingen bevæger sig i den forkerte retning. Vi vil derfor i 2018 fortsætte vores poli-

tiske pres. Vi ønsker mere værdighed både på plejehjem, i hjemmepleje og på sygehuse.

Ældre Sagens strategiske fokus, der skal understøtte stærk pleje og omsorg Når helbredet bliver dårligere, skal et velfungerende sundheds- og plejevæsen træde til. Sundhed og pleje i regioner og kommuner skal være præget af sammenhæng og af sundhedsfaglig kvalitet. Forebyggelse og rehabilitering skal udbygges. Der skal være værdig hjælp og omsorg til dem, der har behov for dette.

Eksempler på igangsatte initiativer og opnåede resultater i 2017 I forbindelse med kommunal- og regionsråds valget havde mange lokalforeninger lavet ældre politiske borgermøder, hvor man debatterede: værdighed i ældreplejen, bedre rammer for hjemmehjælp og hverdagsrehabilitering samt bedre rammer for livet på plejehjem. Gennem debatindlæg og læserbreve har vi opfordret kommuner til at inddrage og bruge værdighedsprincipperne i deres kvalitets standarder for hjemmepleje og plejehjem. Fireårigt plejehjemsprojekt, der kobler plejehjem og lokalsamfund med guide: 10 veje til 100 oplevelser.

De ældste får mindre hjemmehjælp En kortlægning fra Ældre Sagen viser, at andelen af ældre over 80 år, der er visiteret til hjemmehjælp, er faldet i perioden 2008 til 2016.

Ifølge Ældre Sagens analyse kalder fremtiden på ekstra ressourcer til et voksende antal ældre, der sund aldring til trods får brug for hjælp og støtte til en værdig tilværelse – også efter de 80 år.

Andelen af ældre over 80 år, der modtager hjemme-hjælp, er faldet fra 43 procent i 2008 til 32 procent i 2016. I absolutte tal svarer det til, at 17.000 færre over 80 år får hjemmehjælp. I samme periode er antallet af mennesker over 80 år steget med ca. 19.000. Ældre er i dag generelt sundere og raskere end tidligere, men det kan ikke alene forklare, at langt færre af de ældste ikke bliver visiteret til hjemmehjælp. Der er stadig en periode i slutningen af livet, hvor fysikken eller helbredet bliver svækket, og mange får brug for hjælp.

Pårørende hjælper ofte og i mange år Hver anden pårørende til ældre hjælper mindst en-to gange om ugen. De hjælper, når hjælpen fra det offentlige er utilstrækkelig, viser en under søgelse fra Ældre Sagen. Langt de fleste ældre, 73 procent, der får hjælp af pårørende, bor i egen bolig. Så de pårørende er en uundværlig hjælp, når man ikke kan klare sig som før. Først og fremmest hjælper pårørende med praktisk hjælp – indkøb, rengøring og tøjvask. 8 procent hjælper også med personlig pleje. Hjælpen står på i flere, nogle gange mange år. 46 procent af de pårørende har hjulpet i fem eller flere år. Og 27 procent har hjulpet i mere end otte år.

De pårørende hjælper både af lyst og af nød, men også fordi den offentlige hjælp er utilstrækkelig. Pårørende i Danmark har p.t. ingen rettigheder. Ældre Sagen arbejder for, at støtte til pårørende skrives ind i service- og sundhedsloven. Det glæder Ældre Sagen, at regeringen i finansloven for 2018 har bevilget 60 mio. kr. til at hjælpe pårørende med aflastning.

ÅRSMAGASIN 2017

Indfør

BEDSTES 1. SYGEDAG Pas på pårørende

Pas på pårørende Sådan lød det i uge 40 i 2017, da Ældre Sagen satte ekstra spot på de 751.000 danske pårørende, der hjælper en svækket eller syg ældre. Med en kommunikationskampagne gjorde vi danskerne opmærksomme på, at pårørende skal kunne leve gode liv og passe godt på sig, samtidig med at de hjælper en nærtstående. Kampagnen, der blev lanceret på Ældre Sagens sociale medier, bestod blandt andet af en film, der i perioden blev set af 700.000 mennesker på Ældre Sagens Facebookside og YouTube-kanal. Kampagnen blev efterfulgt af en Facebookgruppe, ”Netværk for alle os, der er pårørende”, hvor 400 pårørende hjælper hinanden, deler viden og får luft for hverdagens frustrationer. I september rejste Ældre Sagen spørgsmålet: Hvem hjælper dem, der hjælper? over for 250 fagfolk, frivillige, kommuner, politikere og foreninger, der var samlet til en konference om pårørende. Sammen med konferencen lancerede Ældre Sagen en ny under søgelse om kommunernes tilbud til pårørende. Undersøgelsen og konferencen fik stor medieomtale. Med 55 medieindslag nåede vi ud til i alt 3.259.000 læsere.

Nattevagten har ansvar for 20 beboere Det er ikke ligegyldigt, om man bor på Bornholm, i Brønshøj eller Brørup, når man flytter på plejehjem. Antallet af medarbejdere på plejehjem varierer meget fra kommune til kommune og fra plejehjem til plejehjem, viser en undersøgelse fra Ældre Sagen og FOA. Ifølge undersøgelsen er der på de bedste plejehjem én nattevagt til seks beboere. I den modsatte ende af skalaen er der plejehjem, hvor én nattevagt har ansvaret for helt op til 42 beboere. Undersøgelsen dokumenterer sort på hvidt, at der er brug for flere medarbejdere på landets plejehjem.

Medarbejderne skal have tid til at pleje og understøtte beboernes sociale liv, sundhed og værdighed. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at der især mangler hænder i aften- og nattetimerne samt i weekender. I finanslovsaftalen for 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der afsat 500 mio. kr. om året fra 2018 til 2021 til flere varme hænder i hjemmeplejen og på landets plejehjem. Dermed anerkender forligsparterne, at der er udækkede behov for mere tid og flere medarbejdere i ældreplejen, stærkt dokumenteret og opfordret af Ældre Sagen.

ÅRSMAGASIN 2017

INDSATSOMRÅDE 4

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder. De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det fjerde indsatsområde er:

Vi vil skabe samvær og nærvær

Ældre Sagens 19.000 frivillige udgør rygraden i Ældre Sagen. De social-humanitære aktiviteter tiltrækker flest frivillige, og i 2017 var der samlet

set lidt flere end 11.000 frivillige, der hver især gav deres tid til sociale aktiviteter. Det er alle sammen mennesker, der giver samvær og nærvær til

en, få eller flere, ligesom de også selv får noget ud af at være frivillige. Læs mere om Ældre Sagens frivillige på side 34-35.

En vågemand ved hånden Torben Nielsen er vågemand i Ældre Sagen i Them/Bryrup. Han er en af de få mænd i Ældre Sagens vågetjeneste, men mandlige og kvindelige vågere laver det samme, fortæller Torben Nielsen.

• Som våger kan jeg tage noget fra deres skuldre og være et positivt bindeled mellem den døende og familien – midt i alt det triste, siger Torben Nielsen. Foto: Palle Bo Nielsen

• Vi yder ikke pleje. Det lader vi hjemmeplejen om. Vi yder tryghed og nærvær og holder i hånden. Han fortæller, at hans fornemmeste opgave er at trøste og lindre og hjælpe den døende i de sidste timer. Det skal nok gå, er hans mantra. Hvis han kan tale med den døende, spørger han ind til, hvad der gik godt, og hvad den døende var glad for. Selvom man er trist og bange, så er det rart at tænke tilbage på noget godt, der er sket i livet, mener Torben Nielsen. Vågemanden er også et bindeled mellem den sorgfulde familie og den døende. For det er svært at miste et familiemedlem, en nær ven eller en god bekendt. Og det kan være svært at sætte ord på selve øjeblikket, men også på kedelige eller smertefulde oplevelser tidligere i livet. Måske er der uforløste konflikter, der ligger og ulmer.

I 2017 var der 436 frivillige i Ældre Sagens vågetjeneste. 91 procent af de frivillige var kvinder, og 9 procent var mænd. Den ældste frivillige i vågetjenesten er 85 år, og den yngste 21 år.

Ingen skal føle sig ensom 33.000 ældre (over 65 år) i Danmark føler sig ensomme. Ensomhed kan være livstruende for det enkelte menneske og dyrt for samfundet. Derfor skal ingen ældre føle sig ensom. Ældre Sagen er initiativtager til Folkebevægelsen mod Ensomhed (FME), som er sat i verden for at bekæmpe ensomhed. Bevægelsen har eksisteret i fire år, og vi er blevet klogere på både bekæmpelse af ensomhed og dens grundlæggende årsager. Ensomhed er et komplekst problem, der tager lang tid at komme til livs. Vi arbejder hen imod helt at forhindre alvorlig ensomhed. Ældre Sagens ambition er at fokusere på de allermest ensomme gennem vores mange ensomheds-

bekæmpende initiativer: besøgsvenner, spisevenner, telefonstjerne/tryghedsopkald, den hjælpende hånd, demensaflastere, aktiviteter på plejehjem, cykelpiloter, måltidsfællesskaber, herreværelser, sorg- og livsmodsgrupper og vågetjeneste. I 177 lokalafdelinger har frivillige stået for 283 arrangementer, hvor ca. 20.000 mennesker deltog i forbindelse med ”Danmark Spiser Sammen” i uge 17 i kampen mod ensomhed som en del af indsatsen i Folkebevægelsen mod Ensomhed. 76 lokalafdelinger var med i en efterårsudgave af ”Danmark Spiser Sammen” med temaet ”Når to bliver til én” og stod for arrangementer, hvor ca. 5.000 deltog.

Antal arrangementer i Ældre Sagen

Antal deltagere

174

207

19.435

16.786

+16% ift. 2016

2016

2017

ift. 2016

2016

Antal fællesarrangementer

2017

Alle arrangementer

283

109 221

+678%

+28%

ift. 2016

14 2016

2017

-15%

2016

2017

Tallene viser, hvor mange arrangementer der har været i uge 17 under Danmarks Spiser Sammen. Uge 17 er den uge om året, hvor Ældre Sagen og Folkebevægelsen mod Ensomhed har arrangementer over hele Danmark.

ÅRSMAGASIN 2017

B E S ØG S V E N

Foto: Mew

Baby på besøg Else Brandt nyder det ugentlige besøg, når hendes besøgsven, Louise Olsen på 25 år og datteren Klara på otte måneder, kommer. Det foregår hjemme hos Else, der er svagtseende. Det har hun været siden fødslen, men alligevel har hun arbejdet, indtil hun var 60 år. Samtidig har hun i mange år været frivillig i Dansk Blindesamfund. Else og Louise mødte hinanden for to år siden, og kemien passede lige fra første møde. Egentlig var det meningen, at de skulle ud at handle og gå ture, når Louise kom på besøg. Men så kom der en graviditet og en lille pige i vejen. Nu bliver de mest hjemme hos Else, og når Louises barsel er forbi, fortsætter hun som besøgsven. • Else er et menneske, man knytter sig til, og hun har babytække. Det er en glæde at komme hver gang, så det bliver jeg ved med, siger Louise.

Få, eller bliv besøgsven Få en besøgsven, eller bliv besøgsven. Det er en frivillig, der har tid og lyst til at komme på besøg og lytte til dig. I bestemmer selv, hvor ofte I vil mødes. Besøgsvennen er frivillig, fordi han eller hun også får noget ud af samværet – kort sagt fordi det er sjovt, lærerigt og livsbe kræftende for både dig og din besøgsven at være sammen. Ældre Sagen havde i 2017 4.865 besøgs venner, der kommer i hjem og på pleje hjem, og det at være besøgsven er den største frivillige aktivitet overhovedet.

Foto: Lars Skaaning

Maden smager om tirsdagen Hver tirsdag bliver der leveret to portioner mad på adressen hos 89-årige Otto Jensen i Odense. For den dag får han besøg af sin spiseven, Lis Bisbo. Maden smager nemlig bedre, når man er to, og Otto mistede sin kone, Lillian, sidste år. For Otto er det ugens højdepunkt, at hans spiseven kommer. De spiser og taler nemlig godt sammen. Og det gjorde de lige fra begyndelsen af. Man bliver jo præsenteret for hinanden, og så har begge parter lov til at sige til eller fra. Det skal være til glæde og fornøjelse for både spiseven og spisevært.

Spis sammen med andre På landsplan er der 326 spisevenner, der er tilknyttet Ældre Sagen. Du kan spise sammen med andre gennem Ældre Sagen. aeldresagen.dk/spissammen

Når maden er spist, kommer fotoalbummet frem, og billeder fra dejlige campingferier med familien og andre minder bliver fortalt. For Otto har haft et dejligt liv og en skøn familie. Men de fleste på hans alder er døde nu, og så er det altså hyggeligt at have en at fortælle om det hele til.

ÅRSMAGASIN 2017

UGE 17

Vi bekæmper ensomhed

og spiser sammen

Aalborg

Hvidovre

København

Gjern

Ærø

Stenløse

Susø-Holmegaard

Hirtshals

Dianalund

Sydthy

Them

Egtved

ldre Sagen var med til at etablere ”Folkebevægelsen mod Ensomhed”, der i dag tæller 80 organisationer, virksomheder og kommuner. Hvert år i uge 17 lægger de fleste af Ældre Sagens lokalafdelinger bord, kniv og gaffel til spisearrangementer over hele Danmark. Således også i 2017, hvor omkring 20.000 mennesker spiste sammen. Vi inviterede i særlig grad enker og enkemænd samt mennesker, der skal have en lille opfordring til at komme ud blandt andre, da man i netop disse livssituationer let kan blive ensom.

Heldigvis kan vi forebygge og bekæmpe ensomhed. Den trives nemlig ikke godt i fællesskaber. Derfor skaber vi nye fællesskaber og prøver at få flest mulige med. Du kan læse mere om bekæmpelse af ensomhed på aeldresagen.dk/ensomhed Du kan læse mere om uge 17 på danmarkspisersammen.dk

Greve

Broager

Fredensborg

Brædstrup

Lejre

Sejlflod

Skørping

Haderslev

Rødekro

Tinglev

Valby

Hammel

ÅRSMAGASIN 2017

INDSATSOMRÅDE 5

Ældre Sagens strategi har fem indsatsområder. De bidrager alle til et overordnet mål om at sikre et godt liv hele livet. Det femte indsatsområde er:

Vi giver det videre

Vi kan glæde os over, at befolkningen vurderer ældre generationers bidrag til og indflydelse på samfundet positivt: Seks ud af syv danskere mener, at ældre generelt bidrager positivt til samfundet. Målingen i 2017 er en anelse bedre end året før, idet procenttallet

er forøget fra 85 til 86. Ambitionen for 2021 er et positivt svar på 90 procent. Vi bidrager ikke kun i forhold til vores jævnaldrende, men også til børn og unge gennem generationsmøder og til vores egne børn og børnebørn.

Unge og ældre generationer har eget at give til hinanden. Ældre gene m rationer har en fortid, en livserfaring og kulturelle værdier at trække på og give af, som er guld værd for yngre. Vi arbejder på at mødes generationerne imellem og tale sammen på tværs af alder.

Ældre Sagens strategiske fokus, der skal understøtte, at ”Vi giver det videre” De generationer, vi repræsenterer, ønsker at give af deres tid, dele ud af livserfaringer, kompetencer, historisk og kulturel viden. Vi ønsker at være i dialog med yngre generationer. Vi ønsker, at ældre anerkendes for deres bidrag og deres styrke.

Igangsatte initiativer og opnåede resultater i 2017 Flere end 560 er frivillige på skoler og i børnehaver, hvor de blandt andet læser højt, hjælper med lektier og hygger om børnene. I et samarbejde med Landbrug & Fødevarer arbejder frivillige fra Ældre Sagen som instruktører på madskoler for børn i skolernes ferier. 50 lokalafdelinger tilbyder forskellige former for generationsmøder, og der er etableret et nyt samarbejde med 4H (Hånd, Hoved, Hjerte, Helbred), der er et lærings- og udviklingsprojekt for børn.

Foto: Lars Aarø

Børn og ældre går i madskole Ældre Sagen er i 2017 gået sammen med børne- og ungdomsorganisationen 4H og Landbrug & Fødevarer om at finde frivillige, der kan lære børn at lave mad. For selvom madskolerne har eksisteret siden 2004, så mangler der madskoleinstruktører i hele landet. Samarbejdet har givet pote. Omkring 100 pensionister meldte sig for at undervise børn mellem otte og 12 år i sommerferien. Og det har betydet, at omkring 400 flere børn kom i madskole.

En skoleven er bare det bedste Anitha Fosgerau Jensen er skoleven på Grauballe Skole ved Silkeborg. Hun læser og lærer Asbjørn på 10 år at stave og regne. Bagefter skal de spille kort. Det er belønningen efter halvanden times terperi. Selvom Asbjørn synes, Anitha er en dårlig taber! Det er lærerne på Grauballe Skole, der bestemmer, hvilke elever der vil have glæde af en skoleven fra Ældre Sagen. Og det kan der være mange forskellige grunde til. Det kan være et barn, hvis forældre er blevet skilt – der kan være dødsfald i familien – det kan være, at barnet trænger til et pusterum sammen med en voksen – eller et særligt dygtigt barn, der trænger til faglige udfordringer.

Der er oplevelser at finde i begge aldersgrupper. De ældre madskoleinstruktører får sig en anderledes oplevelse i en uge, og de deler ud af deres viden om mad og fødevarer – og hvad man spiste i deres egen barndom. Børnene hygger sig og lærer at lave sund mad, ligesom de får kontakt til ældre. Ikke alle børn har bedsteforældre i nærheden. Læs mere om madskoler og om at blive madskoleinstruktør: aeldresagen.dk/madskoler

Skolevennerne selv byder også ind med, hvad de gerne vil og synes, de kan bidrage med som skoleven. For det skal være lysten, der driver værket for alle parter. De frivillige skolevenner har lavet meget forskelligt og har forskellige uddannelser. Det er ikke afgørende, om man har erfaring med undervisning eller er uddannet lærer. Fx har Anitha Fosgerau Jensen arbejdet som teknisk assistent.

Frivillige i skoler og børnehaver I 2017 har 511 mennesker fra Ældre Sagen været frivillige i skoler og børnehaver. Vi kalder det generationsmøder, og det kan være som skoleven eller børnehaveven. Frivillige, der arbejder med børn under 15 år, skal have en børneattest. ÅRSMAGASIN 2017

FRIVILLIG

19.000 frivillige

GØRE EN FORSKEL OG GLÆDE ET ÆLDRE MENNESKE

Ældre Sagen er Danmarks næststørste frivilligorganisation på det socialhumanitære område med over 19.000 frivillige, fordelt i vores 215 lokalafdelinger. Frivillighed i Ældre Sagen betyder:

LÆRE FRA SIG OG LÆRE AF ANDRE STØTTE OG STYRKE EN SUND OG AKTIV HVERDAG

ENGAGEMENT OG POLITISK

INTERESSE I LOKALSAMFUNDET

UNDGÅ AT BLIVE ENSOM OG VISE ANDRE VEJEN UD AF ENSOMHED

VÆRE SYNLIG SOM ORGANISATION

I LOKALSAMFUNDET

Hvad laver frivillige i Ældre Sagen? • Børnehaveven • Vågekone/-mand • Madklubinstruktør

• Besøgsven på plejehjem

• Stavgangsinstruktør

• Cykelmakker

• Vandretursinstruktør

• Instruktør i stolegymnastik

• Tryghedsopkalder

• Læsetante/-onkel

• Webmaster

• It-hjælper

• Lokalafdelings formand

• Bisidder

• Demensaflaster • Motionsven • Madskoleinstruktør • Det Sker- lokalredaktør

312 Aalborg

Man bestemmer selv Som frivillig i Ældre Sagen bliver man en del af et netværk med andre frivillige. Som frivillig bestemmer man selv, hvilke opgaver man gerne vil lave, hvor mange timer man vil bruge, og hvor længe man vil blive ved. Frivillige er forsikrede, når de udfører deres frivillige arbejde, og man skal ikke have udgifter i forbindelse med sit frivillige arbejde.

312 Høje Taastrup

462 Aarhus Flest frivillige

319 Lyngby-Taarbæk

354

Fredensborg

347 Odense

GENERATIONSMØDER OG MOTION Ældre Sagen har rigtig mange besøgsvenner, for det er der brug for. Men der er en voksende interesse for at blive frivillig fx på skoler og i børnehaver. Her mødes ældre med børn på tværs af generationerne. Generationsmøderne er en del af Ældre Sagens strategi ”Giv det videre”. Et generationsmøde kan være madskoler, hvor ældre laver mad med et hold børn i sommerferien. Eller man læsetræner med skoleelever eller tager med

FRIVILLIGE FÅR ÆLDRE SAGEN I AVISEN

på udflugter, så der er en ekstra hånd at holde i. En tredjedel af landets kommuner har aktive ældre, der mødes med de yngste i børnehaver og skoler. Ældre Sagen er en af de største motionsorganisationer i Danmark, og mange af de ældre, der motionerer i Ældre Sagen, har aldrig dyrket motion før. Motions tilbuddene er nemlig målrettet ældre, og det gør, at alle kan følge med – fx i stolemotion for ældre, der har svært ved at holde balancen.

50 agens 2 rbejder S e r ld Æ er a illige, d rier PR-friv le histo a k lo få ret med at 2017 væ i r a h , n r historie i presse t levere . a io il t d a e /r god er og tv is v a e d d e til bå else m forbind r de a h Også i alget v l a n u komm ft travlt illige ha iv r f R P re engage med at iser. lokalav

pireres lige ins il iv r eds- f De PR f en nyh a e g u den råd hver an er gode r e d r o v er i mail, h n komm a m n a d orie. til, hvor sin hist d e m ne her: medier der du in f t e v bre Nyheds frivillig n.dk/pr e g a s e aeldr

ÅRSMAGASIN 2017

RESSOURCER

Ældre Sagen er blevet større og stærkere Ældre Sagen oplevede i 2017 en større medlemstilgang end forventet, og antallet af frivillige nærmer sig hastigt 20.000.

Antallet af aktive frivillige i Ældre Sagen er de sidste syv år steget fra knap 11.000 til 19.000, svarende til en vækst på knap 80 procent. Vi havde sat et ambitiøst mål om at nå 20.000 frivillige i 2017, og det nåede vi ikke helt, men antallet af frivillige steg med over 1.000 mennesker eller 6 procent til 19.213. Målet for 2018 er fortsat 20.000. Der er mange ressourcer, megen ældrestyrke i den ældre del af befolkningen, inklusive vores egne medlemmer. Det er således også her, at vi i 2018 håber at rekruttere flere frivillige – og selvfølgelig også blandt vores yngre medlemmer. Langt de fleste er frivillige på det sociale område, fx besøgsvenner. Det er glædeligt, at antallet af frivillige faktisk er vokset hurtigere end antallet af medlemmer. I 2018 forventer vi også, at antallet af frivillige øges i et raskere tempo end antal medlemmer. En folkelig forankring Vi har oplevet et tiår med mange nye medlemmer. Medlems tallet er vokset med 4-6 procent årligt. Vores medlemsandel for +50 år er nu på 35,9 procent, og for +60 år er den over 50 procent af befolkningen. Det er ikke realistisk at forvente den samme store medlemstilgang i de kommende år.

Vi troede, at medlemsantallet i 2017 ville vokse med lidt over procent, men i løbet af fjerde kvartal viste det sig, at medlemstallet endte med at blive knap 10.000 højere end det forventede. Det tilskriver vi blandt andet den store medie omtale af vores frivilliges indsats i forbindelse med kommunal- og regionsvalg, og at Ældre Sagens mærkesager var meget tydelige i finansloven for 2018. Det er vigtigt for os at appellere til de nye (ældre) generationer. Vi har i 2017 haft en ambition om at have en medlemsandel på 14,7 procent blandt de 50-64-årige. En sådan medlemsandel er mere ambitiøst, end det umiddelbart tager sig ud, fordi vi danskere føler os yngre, og fordi pensionsalderen rykker sig længere og længere væk fra denne aldersgruppe. Det er således også begrundelsen for, at forventningen til 2018 kun er 14,5 procent. Vi mister hvert år i størrelsesordenen 30.-40.000 medlemmer, halvdelen på grund af dødsfald. Derfor er det vigtigt at sikre nye medlemmer hvert år. Medlemstilgangen i 2017 blev dog bedre end forventet med 68.000 nye medlemmer. Tilgangen i 2017 svarer til, at Ældre Sagen gennem hele året fik et nyt medlem hvert ottende minut.

Ældre Sagen i medierne Dagligt kan man læse om Ældre Sagens holdninger i sin lokalavis, på Facebook, på aeldresagen.dk, høre holdninger i radio eller se dem på skærmen. Vi bliver ofte kontaktet af medierne – i 2017 blev det til 824 pressehenvendelser – og det svarer til over to henvendelser hver dag året rundt. I år er Ældre Sagen blevet omtalt i mere end 92.000 artikler i landets elektroniske (radio, tv, web) og trykte medier (lokalaviser, regionalaviser, landsdækkende aviser, ugeblade, magasiner). Artiklerne dækker over alt lige fra årsmøde i en af Ældre Sagens lokalafdelinger til store landspolitiske sager, såsom finanslov og kommunalvalg.

Ressource-barometer Målpunkt

Hvorfor er dette vigtigt?

Resultat 2016

Ambition 2017

Resultat 2017

Ambition 2018

18.216

≥20.000

19.232

≥ 20.000

2,31 %

≥ 2,48 %

2,36 %

≥ 2, 41 %

787.062

≥805.000 814.854

≥ 831.000

35,2 %

≥ 35,5 %

35,9 %

≥ 36,1 %

Frivillige Antal registrerede frivillige

Flere frivillige betyder flere aktiviteter og hjælp til flere

Frivillige ift. medlemmer

Vi ønsker at udvikle antallet at frivillige i takt med medlemsudviklingen

Medlemmer Antal medlemmer ultimo året

Flere medlemmer er tegn på interesse, opbakning og tilfredshed. Giver os samtidig midler til at finansiere arbejdet samt adgang til ny viden

Medlemsandel i befolkningen på 50 år og derover

Viser, hvor stor gennemslagskraft Ældre Sagen har i forhold til sin primære målgruppe

Medlemsandel i befolkningen 50-64 år

Viser, i hvor høj grad Ældre Sagen kan tiltrække yngre del af målgruppe

14,8 %

≥ 14,7 %

14,8 %

≥ 14,5 %

Gentegningspro- Tegn på loyalitet og cent ved halvårlig tilfredshed hos vores kontingent medlemmer opkrævning

96,7 %

≥ 96,5 %

96,8 %

≥ 96,6 %

Antal nye medlemmer (bruttotilgang)

71.202

≥ 59.000

67.708

≥ 55.000

Viser evne til at tiltrække nye medlemmer

Note: Størstedelen af informationerne i barometeret er fremkommet i en måling foretaget af Voxmeter, december 2017. Alle informationer kan læses på aeldresagen.dk/barometer ÅRSMAGASIN 2017

LEDELSEN

Ledelsen taler ud I 2017 har Ældre Sagens sekretariat arbejdet med at understøtte de strategiske mål. Vi har spurgt de enkelte afdelingschefer, hvordan de gør det.

Borgermøder og værtskab

Rådgivere, der ved, hvad de taler om

Generationstopmøder i Snorresgade

Ældre Sagens frivillige skaber hver dag glæde hos mange ældre, der har behov for støtte eller lyst til at være en del af vores fællesskab. På det social-humanitære område har vi haft fokus på at støtte vores lokalafdelinger i at lave aktiviteter for ensomme ældre, for mennesker med demens og aktiviteter, der støtter pårørende. Vi har også arbejdet med “det gode værtskab” – altså hvordan man i lokalafdelingen tager godt imod nye medlemmer. På demensområdet er der blevet udviklet et koncept for den ”demensvenlige lokalafdeling”. På pårørendeområdet har vi analyseret vores vågetjeneste. 2017 stod i kommunalvalgets og regionsvalgets tegn. Vores konsulenter lavede temadage og der blev holdt 76 borgermøder i 65 kommuner og fire sundhedspolitiske møder.

En meget vigtig hjørnesten i Ældre Sagens indsats over for dem, der har udfordringer og problemer i deres liv – eller er pårørende til nogen, der har det – er nærværende rådgivning og rådgivere, der har tid til at hjælpe. Vi får mange tusinde personlige henvendelser både pr. telefon og online. Vi forsøger hele tiden at vurdere brugen af nye systemer og kanaler for at informere og besvare spørgsmål hurtigst muligt. Det kan fx være webinar og via de sociale medier. Effektive processer frigør ressourcer og passer også på vores travle medarbejdere, og selvfølgelig altid med fuld respekt og opfyldelse af e-privacy og persondataforordningen. I 2017 havde vi 36.571 rådgivninger, og det niveau forventes ikke at blive mindre i 2018.

Kommunikationsindsatsen er som alt andet forankret i vores nye strategi. Vi har lagt mange kræfter i at udvikle en samarbejdsmodel, så evidensbaseret viden fra blandt andet Center for Sund Aldring kan omsættes til letanvendelige og troværdige tips om sundhed for 50+ og kan aflive sundhedsmyter. Vi vil arrangere generationstopmøder på campus i Snorresgade, således at generationer i fællesskab kan debattere, hvordan vi bedst muligt ”kan give det videre” og skabe et samfund på tværs af generationer. I 2018 ønsker vi fortsat at skabe debat og præge dagsordenen omkring vores vigtige Kennedy- projekter inden for ensomhed, demens og pårørende, og det gælder i alle kommunikationskanaler inkl. dette årsmagasin.

Lars Linderholm Chef for frivilligafdeling

Torben Schack Chef for marked, medlemmer og rådgivning

Maria Luisa Højbjerg Kommunikationschef

...

Vi påvirker alle niveauer

I maskinrummet

Løsninger til fremtiden

Vores arbejde med at påvirke de politiske og administrative beslutninger, som træffes i Folketinget, i kommuner og regioner, er en vigtig forudsætning for at nå vores Ambition 2021. I 2017 har vi således forsøgt at få størst mulig indflydelse hos politikerne ved at udarbejde flere konkrete løsningsforslag inden for de definerede indsatsområder og Kennedy-projekter. Vi vil også i 2018 arbejde med alliancer ved at bygge bro mellem embedsværk og praktikere og andre interessenter, hvor målet åbenlyst er at sikre et løft af de nødvendige niveauer inden for ”Stærk pleje og omsorg” og ”Et godt arbejdsliv og tryg økonomi” – ja, faktisk inden for alle vores indsatsområder. Internt vil vi gøre alt for at arbejde endnu mere på tværs af organisationen, så tværfagligheden udnyttes bedst muligt.

Motoren i Ældre Sagens maskinrum er vores mange frivillige i de 215 lokalafdelinger og medarbejderne i sekretariatet. Vores fælles mål er at sikre danskerne et godt liv hele livet. I 2016 var vi sammen om at skabe vores nye femårsstrategi, og i 2017 har vi sammen nået de første mål, vi satte os. Hvert år i november sætter vores øverste myndighed, delegeretforsamlingen, retningen for vores arbejde. Forår og efterår mødes landsledelsen med alle lokale formænd på dialogmøder. Her drøfter vi udfordringer, resultater og udvikling. Det er med til at sikre, at vi sammen kan skabe forandringer og forbedringer, således at vi kan åbne Ældre Sagens fællesskab for nye medlemmer og frivillige.

Vores samfund er i disse år præget af en aldrende befolkning. Vi lever flere år end tidligere og bevarer helbredet højt op i alderen. Danmark har dermed en flot ældrestyrke, der i stigende grad bliver på arbejdsmarkedet, er aktive som frivillige og hjælper børn og børnebørn, I 2018 fortsætter vi i Ældre Sagen med at bidrage til, at flest muligt kan leve et godt liv, hele livet. Vi bidrager til at løse nogle af Danmarks udfordringer: ensomhed, et hårdt pres på pårørende, at flere mennesker bliver demente, en uværdig ældrepleje og et sundhedssystem, der ikke altid hænger godt sammen. Vi kommer med løsninger til beslutningstagerne, vi leverer en stadig voksende frivillig indsats overalt i landet – og vi rådgiver og informerer tusindvis af mennesker. Det er en vigtig rolle, som vi ser frem til at tage endnu mere fat på i 2018 og de kommende år.

Michael Teit Nielsen Vicedirektør med ansvar for samfundsanalyse

Dorthe Wille Vicedirektør

Bjarne Hastrup Adm. direktør

ÅRSMAGASIN 2017

REGNSKAB

God økonomi sikrer, at Ældre Sagen kan hjælpe flere Her får du de vigtigste tal i Ældre Sagens årsregnskab.

I 2017 blev Ældre Sagens indtægter på 217 mio. kr. Ældre Sagen skal ikke skabe overskud. Vi er en nonprofit organisation og meget bevidste om at forvalte indtægterne fra medlemmerne på en ansvarlig og forsvarlig måde. Ind tægterne skal skabe størst mulig værdi i forhold til vores

Hovedtal (mio. kr.)

– og medlemmernes – overordnede mål: at bidrage til et samfund, hvor flest muligt kan leve et godt liv – hele livet. Med en god økonomi kan vi hjælpe og rådgive flere – og vi kan ældrepolitisk påvirke endnu mere både på landsplan og på det lokale plan.

2013

2014

2015

2016

2017

Ændring

164,4

178,5

199,9

206,6

217,1

5,08 %

Lokale og regionale udgifter

49,8

51,5

61,5

61,1

64,6

5,73 %

Landsdækkende udgifter

50,9

54,7

59,4

65,1

64,3

-1,23 %

Medlemsrelaterede udgifter

49,5

52,6

60,6

63,3

4,46 %

150,2

158,8

179,9

186,8

192,2

2,89 %

14,2

19,7

19,8

24,9

25,76 %

2,9

25,4

2,9

1,6

-44,83 %

174,2

174,4

169,3

237,9

288,8

21,40 %

48,2

49,5

77,9

78,1

78,3

0,26 %

115

119

125

130

129

-0,77 %

669.616

708.768

751.352

787.062

814.854

3,53 %

Samlede indtægter

Udgifter i alt Driftsretsultatet Årets resultat Aktiver Egenkapital i alt Antal ansatte i sekretariatet Medlemsantal ved årets udgang

Indtægter Medlemmerne er kernen i Ældre Sagens økonomi. 90 procent af indtægterne kommer fra medlemmerne som kontingent, bidrag fra lotteri og arv mv. I 2017 fik Ældre Sagen testamenteret 8 mio. kr. Kontingentet har været uændret siden 2014, og i runde tal koster det 20 kroner om måneden at være medlem hos os. Sådan fordeler vores indtægter sig:

Medlemskontingent og gaver Lotterier Arv Bidrag og tilskud mv. Øvrige indtægter Indtægter i alt

2016

2017

Ændring

i % af total

170.487

177.126

3,89 %

81,60 %

10.474

9.843

-6,02 %

4,53 %

3.318

7.757

133,79 %

3,5 7%

13.491

13.864

2,76 %

6,39 %

8.843

8.476

-4,15 %

3,90 %

206.613

217.066

5,06 %

100 %

Udgifter Vores udgifter er fordelt på tre næsten lige store områder: lokale aktiviteter, service til vores medlemmer ( fx produktion af Ældre Sagens blade) og landsdækkende aktiviteter ( fx medlemsrådgivning, ældrepolitiske undersøgelser, løn til ansatte). Sådan fordeler vores udgifter sig: 2016

2017

Ændring

i % af total

Lokalt relaterede udgifter

61,1

64,6

5,73 %

33,61 %

Landsrelaterede udgifter i alt

65,1

64,3

-1,23 %

33,4 5%

Medlemsrelaterede udgifter

60,6

63,3

4,46 %

32,93 %

186,8

192,2

2,89 %

100,00 %

Udgifter i alt

Årets resultat Ældre Sagens aktiver og passiver er i løbet af 2017 steget fra 238 mio. kr. til 289 mio. kr. Det skyldes, at vi har investeret i et nyt hus på Islands Brygge i København, som skal give plads til både sekreta riat og frivillige fra hele landet.

Hele Ældre Sagens regnskab Du kan læse Ældre Sagens samlede regnskab for 2017 på: aeldresagen.dk/aarsrapport

ÅRSMAGASIN 2017

BESTYRELSEN

Ældre Sagens

landsbestyrelse

Birger Rasmussen, Nexø Aktiv på havet i 30 år som fiskeskipper. Deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2007 samt bestyrelsesarbejde i flere foreninger. @: birger.rasmussen@outlook.dk Søren Udam, Roskilde Uddannet lærer og har arbejdet som efterskoleforstander og foreningskonsulent i Ældre Sagen. Med i lokalbestyrelse siden 2013 og haft bestyrelsesarbejde i flere foreninger. @: soerenudam@gmail.com

Thea Dalsgaard, Randers Uddannet lærer og har arbejdet som skole inspektør. Deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2012 og har haft bestyrelses arbejde i flere foreninger og organisationer. @: thea8900@gmail.com

John Kirstein, Sindal Har deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2014. Uddannet lærer og har haft bestyrelsesarbejde i flere foreninger. @: kirstein.sorensen@gmail.com

Søren Rand, Aalborg Landsformand. Har siden 2001 deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen. Major fra forsvaret og har beklædt et stort antal tillids poster i mange organisationer. Medlem af Landsbestyrelsen siden 2003. @: soren.rand@mail.dk

Hvert år i november afholder Ældre Sagen delegeretforsamling Her bliver Landsbestyrelsens ni medlemmer valgt For 2017/2018 ser bestyrelsen således ud:

Anne Grethe Krogager, Greve Deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2011 samt i flere foreninger. Uddannet korrespondent. @: ag.krogager@gmail.com

Ebbe Johansen, Gråsten Deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2006 samt i bestyrelsesarbejde i flere organisationer. Uddannet civilingeniør – har arbej det i udlandet. @: ej@danskill.dk

Preben Staun, Herning Næstformand. Har gennem flere år deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde. Uddannet lærer, tidligere kommunaldirektør samt haft frivilligt arbejde inden for idrætten og bestyrelsesposter i Danmarks Idrætsforbund. @: ps.lb@aeldresagen.dk

ÅRSMAGASIN 2017

Foto: Ulrik Jantzen

Hans Christian Rask, Vordingborg Har deltaget i det lokale bestyrelsesarbejde i Ældre Sagen siden 2011. Uddannet ungdoms lærer. Har arbejdet som direktør og instruktør. @: hcrask@live.dk

Vidste du, at … Ældre Sagen har 815.000 medlemmer, hvoraf der pr. 31. december 2017 er 134 medlemmer på 25 år og derunder. Mens der er 364 medlemmer på 100 år eller derover.

19.000 mennesker er frivillige

Gennemsnitsalderen på et medlem er næsten

72 år

i Ældre Sagens 215 lokalafdelinger

Tophistorien på Facebook med 10.000 likes var vores opslag den 30. august 2017:

Ældre Sagen lægger pres på DF og regeringen i skatteforhandlinger

113.000

Næsten 15 % af de 50-64-årige er medlem af Ældre Sagen

mennesker synes godt om Ældre Sagen på Facebook

En kvart million BRUGER HJEMMESIDEN

WWW..................

En kvart million danskere bruger vores hjemmeside hver måned. De opsøger især information om ældrecheck, efterløn og folkepension – dernæst sundhed. aeldresagen.dk

Der har i 2017 været 80.000 arrangementer i lokalafdelingerne. Som noget nyt blev der i 2017 lavet madskoler for børn i sommerferien, hvor frivillige fra Ældre Sagen underviste.

80.000 arrangementer i lokalafdelingerne