Ældre Sagen AKTIV juni 2019

AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | J U N I 2 019

VI SKABER

SUNDHED

14

22

Den sundhed vi skaber I dette nummer af Aktiv undersøger vi, hvordan sundhed har med både krop og sind at gøre. Vi håber, du vil lade dig inspirere af det bredere sundhedsperspektiv og få indblik i den sundhed, din indsats skaber – for andre såvel som dig selv.

6

04 Ældre medicinske patienter

08 Affaldsfrivillige

14 Goddag, farvel og goddag

06 60 år på banen

10 Gode nyheder til frivillige

16 Stolene, Steen og Susanne

07 Frivilligklummen

12 Styrk dit åndedrag

18 101 år og stadig frivillig

Læge forklarer, hvordan frivillige kan være afgørende.

Mål – store og små – er motiverende for Thomas.

Annette skriver om sundhed, som var det en barneskjorte.

2

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Med tænger og gule veste får de styr på veje og pladser.

Frivillighed er beviseligt mentalt sundt, fortæller forsker.

Yoga er mere end smidighed og kan dyrkes individuelt sammen.

Sommetider går tingene ikke, som man forventer.

Ingen forlader stolemotion uden ømme smilebånd.

Mød Arne, der takker sin kone og nyder rutinerne.

Sundhed er mere end fravær af sygdom

18

I disse år er der stort fokus på sundhed. Den mentale såvel som den fysiske, og det kan vi kun være tilfredse med!

Sundhed betyder egentlig bare at være ved godt helbred, og jeg ser opmærksomheden som en gave, fordi vi får mulighed for at leve ikke bare længere, men også bedre liv.

Frivillige over hele landet bruger hver dag energi på at styrke egen og andres sundhed. Denne indsats har stor betydning.

Når det er sagt, er tidens sundhedsfokus også grobund for sundhedsmyter og omskiftelige råd: Så er en pille god for noget, en fødevare vigtig for noget andet, og en motionsform afgørende for noget tredje. Vi skal huske at bruge vores sunde fornuft, når vi afsøger de bedste veje til egen sundhed – vi skal finde en form, som passer til os hver især.

Fælles for alle er, at sundhed ikke behøver være kedeligt. Sund mad kan smage lækkert, og motion kan være udgangspunkt for positive fællesskaber. En sund livsstil bygges ikke nødvendigvis af triste, tørre kiks og hidsige motionsvaner. Frivilliges engagement, eksempelvis i madklubberne og på motionsholdene, vidner om mulighederne for saft og kraft.

En sund livstil drejer sig også om psyken. Vi tænker måske ikke over, at en tur til eksempelvis korsang også giver point på sundhedskontoen. En ny undersøgelse fra SDU viser, at frivilliges mentale sundhed ofte er dobbelt så god som andres, fordi hjernen har gavn af ikke udelukkende at blive holdt i sving med bogstaver og tal. Vi trives først og bedst, når vi er noget for andre og sammen med andre. Der er mange grunde til at være frivillig i Ældre Sagen.

20 Nyt drømmetræ

Alle har ret til en fremtid.

Bestemt også plejehjemsbeboere.

Landsformand Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk

22 Måltiderne får liv

Ikke mindst når spisevennerne er på besøg, ryger der mere ned.

24 Flere (vil have) vågere

Karen hjælper døende, som hun ikke kunne i sit job.

Snorresgade 17-19 2300 Kbh S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Redaktør Ea Ørum aktiv@aeldresagen.dk Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Deadline for næste blad 16. august 2019

JUNI 2019

3

Læge til frivillige:

Ældre patienter har brug for, I deler jeres indsigt Ældre Sagens vedvarende fokus på ældre patienters behov er afgørende, for de bliver glemt i den aktuelle politiske udvikling, siger læge. Hendes budskab er klart: ”Frivillige, bland jer, hvor I kan.”

Af Ea Ørum Fotograf Mew

H

vad er det første, du tænker på, når du læser ”centralisering” og ”nærhed”? Det kunne være danskernes sundhedsvæsen, hvis hjørnesten endevendes for tiden.

Og de politiske vinde har i høj grad brug for et ordentlig pust fra Ældre Sagen, mener praktiserende læge i Hundested og næstformand i organisationen for praktiserende læger i Hovedstaden, Marianne Puge: ”Andre interesseorganisationer inden for sundhed er typisk organspecifikke, og med dem kommer vi nemt til at fokusere på det, der kan måles og vejes inden for hvert specialområde.

Fejler man flere ting, bliver tilstanden mere kompleks. Især ældre medicinske patenter har så meget brug for det brede blik, som Ældre Sagen bidrager med,” siger hun.

Da Marianne Puge holdt oplæg til distrikt 10's seneste temadag om sundhed, roste hun frivilliges indsats for at råbe sundhedssektoren op:

4

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

”Det er godt, I deler den virkelighed, I ser og kender. Rundt om de politiske forhandlingsborde sidder mange direktører og chefer, og den ældre medicinske patients behov bliver alt for ofte glemt her,” siger hun.

Marianne kan berette om mange hovedrystende eksempler på dårlig håndtering af ældre patienter.

Datatid står i vejen Også det, hun kalder almindeligheder, får hendes bryn til at mødes på midten. Hun bliver eksempelvis sommetider kontaktet af plejehjem, hvis en beboer er sendt hjem fra hospitalet – for hvad skal der ske nu? Det optimale ville være, at plejehjemmet fik beskeden med fra hospitalet, og at den praktiserende læge ikke skulle tage sig af det, forklarer hun. ”Bliver en patient udskrevet fredag, er der pludselig meget lang tid til mandag, hvor lægen er tilgængelig.

Det er ingen tjent med,” siger hun.

Ældre medicinske patienter bliver glemt, overset og det, der er værre, ifølge Marianne: ”Typisk råber de ikke op. Jeg møder mennesker, der er skamfulde over, at de har brug for hjælp, og som hverken er ressourcestærke eller går op i patientrettigheder. I denne datatid bliver de bløde værdier, fx værdighed, ramt, for hvordan kan man tage sig ’påviseligt gavnligt’ af det? Det er simpelthen på tide, vi også får kvalitative data, som kan pege på, hvor vigtigt det er, at ingen kastes rundt mellem hospitaler, læger og plejehjem,” siger Marianne.

Hun opfordrer os alle til at blive ved med at hive politiske visioner ned på jorden i øjenhøjde og bidrage med indsigt fra virkeligheden: ”Vi lever som sagt i en datatid, hvor alting også i sundhedsvæsnet skal dokumenteres. Men dokumentationen er ikke nødvendigvis for patientens bedste, sommetider virker det mere,

som om man prøver at gardere sig, så ingen kan klandres for fejl. De vigtige oplysninger skal selvfølgelig noteres til brug i patientbehandlingen, men omfanget er for monstrøst. Det er ressourcespild og flytter fokus fra kerneopgaven i pleje, udredning og behandling af patienterne. Der er nogen, som er nødt til at sige, hov stop, vi skal altså have ordentlig pleje og mulighed for værdighed i ældrelivet, og det kan frivillige være med til,” siger hun.

Gode tiltag – lang vej I flere år har tiltag på sundhedsområdet villet favne patienten. Livshistorier og patientinddragelse er nogle af de ord, som har præget sundhedsdebatten, og er det ikke netop den slags, som Marianne efterspørger nu?

Sagen er, at resultaterne af de tanker lader vente på sig, forklarer hun: ”Det er egentlig bemærkelsesværdigt. I de seneste år har fokus virkelig været på at have patienten i centrum,

men der sker alligevel noget andet.

Og det, tror jeg som sagt, har med dokumentationskravet at gøre. Man er simpelthen bange for at gøre noget forkert, bl.a. efter man er begyndt at politianmelde læger,” siger hun.

Hvem skal prioriterer hvad?

På temadagen i distrikt 10, hvor Marianne holdt oplæg, var det sammenhænge mellem hospital, kommune og praktiserende læger, multisyge, brugerbetaling, når behandling flytter fra regionalt sygehusniveau og ud i kommunerne, samt pårørendes rolle og ansvar, som fyldte dagsordenen.

Alt sammen emner, som Ældre Sagen kæmper for at forbedre hver dag. ”Mange af de aktuelle problematikker udspringer af silotænkning i sundhedsvæsenet. Der er tale om tiltagende specialisering, og den er god for nogle, men ikke for ældre med flere sygdomme. Siloerne er rigtig dårlige for dem, der fejler flere ting, og vi skal i

den forbindelse også tale om, hvad der er vigtigst. Sommetider skal vi måske ikke behandle alt? En ældre kvinde kom i konsultation hos mig og sagde, at hvis jeg ville vide, hvordan det var at være oppe i årene og samtidig være patient, så skulle jeg læse Atul Gewande ”At være dødelig”. Bogen vidner om et manglende blik på hele patienten, fordi sundhedsvæsenet i stedet dyrker ét blik på hver enkelt sygdom. Vi skal heller ikke glemme medicinalindustriens interesser. Der er mange kræfter på spil i sundhedsvæsnet, så vi med indsigt fra virkeligheden må endelig råbe op,” siger hun.

I politiske debatter diskuteres lige nu flytning af opgaver mellem sektorerne og den samtidige lægemangel, og om lidt står supersygehusene klar, pointerer Marianne Puge, ”og her er ikke plads til alle de ældre medicinske patienter, så hvor skal de være?” spørger hun. Der er mange grunde til, at sundhed er valgkampsmateriale.

JUNI 2019

5

60 år med mål som drivkraft

I år har Thomas jubilæum som frivillig.

Erfaringerne fra de 60 år, på bl.a. boldbanen, vil han, at andre frivillige får glæde af.

Af Aida Bachiri Fotograf Ólafur Gestsson

E

t langt liv i frivilligverdenen kræver ifølge Thomas Thomson fra Hvidovre lokalafdeling mål. Hans er at bidrage på en måde, så alle tilsammen står stærkere. ”Målet kan være kort eller langt ude i fremtiden. Jeg har brug for at se det, jeg engagerer mig i, styrke et fællesskab. Hvis jeg kan det, så siger jeg ja til en opgave. Og man får så meget igen,” siger han.

At være noget for andre har gennem alle årene motiveret ham til at fortsætte, og sådan er det stadig.

Jubilæet er slet ikke et punktum.

Han vil fortsat sige ja til frivilligprojekter. Ligeledes er han overbevist om, at frivillighed er vejen til mental og fysisk sundhed. Øretæver og inspiration Thomas udgiver snart en bog, hvor han har samlet sine erindringer. Den var oprindeligt til familien, men forlaget mente, siger han, at andre, især fri-

6

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

villige, også ville kunne få gavn af hans indsigt i frivilligverdenen efter 60 år. ”Jeg håber, at de, som læser bogen, finder ud af, hvilken fornøjelse det er at være frivillig og bliver inspireret til at gøre noget for andre. Kan jeg få 10 mennesker til at deltage i et eller andet eller til at blive frivillige i Ældre Sagen, så er jeg glad,” siger han. Bogen udkommer til september.

Gode relationer og fællesskaber er en naturlig del af frivilligverdenen, men det er uenigheder og udfordringer også. Den slags følger med, hvis man spørger jubilaren: ”Jeg har fået nogle øretæver undervejs, men de har ikke rystet mig, og frivilligt arbejde har alligevel været mit liv,” siger han.

Den slags kan man også læse om i hans bog.

Frivillig ved et tilfælde Som barn havde Thomas en drøm om at blive præst eller skolelærer. Livet

gik dog i en anden retning, da han som 18-årig flyttede til København for at blive soldat, for det betød også, at han i 1959 blev frivillig i Københavns Idræts Forening. ”Jeg betragtede ikke mig selv som frivillig dengang. Jeg hjalp bare til i en klub, og så udviklede det sig.”

Thomas endte med at blive formand i idrætsforeningen. Det har han også været andre steder, ligesom hans indsats har rykket på sportens verden i udlandet, og han er nu ved at forberede sine tre børnebørn på ”The Big Five Marathon”, der i år finder sted i Sydafrika. Et verdensomspændende maraton, som Thomas startede for 20 år siden. ”I mit arbejdsliv med min forretning har jeg haft brug for at gå til tingene på samme måde som i mit frivillige virke. Jeg siger ikke ja, medmindre jeg kan se et formål, og jeg har idéer til, hvordan jeg kan gøre," siger Thomas.

Frivilligklumme:

Sådan vækster din mentale konto Af Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg og fast frivilligskribent i Aktiv

D

De konkrete mål sætter han fra opgave til opgave. Sommetider er det et klubhus, som skal fikses, andre gange er det en turnering, som skal stables på benene.

Afsked som mål I 2010 blev Thomas valgt som formand i Ældre Sagen i Hvidovre, men som målentusiast er der også en naturlig udløbstid, for når han er færdig, siger han farvel: ”For to år siden havde jeg opnået det, jeg ville i Ældre Sagen gennem otte år i formandsstolen. Jeg ville gøre Ældre Sagen mere synlig i Hvidovre og skaffe nye lokaler. Faren er, at man kommer til at køre i tomgang, hvis man ikke vil noget nyt, og derfor er det vigtigt at komme videre og give plads til andre,” siger Thomas, der altså har været frivillig omtrent 75 % af sit liv. Og han glæder sig over, at hans 82 år slet ikke har gjort det vanskeligere at finde nye mål, der kan gavne andre. Lige nu er det hans bog.

et kan vist ikke være gået mange seniorers næse forbi, at det nye sort er at leve grønt. Reklamebranchen har også fået øje på den ældre målgruppe, og der springes friskt rundt med en gulerod i den ene hånd, helsedrik i den anden, mens nye tænder flashes i store smil. Så langt så godt, nu er flæskesteg, chokolade og for megen lediggang smidt på møddingen og budskabet forstået; for leve raskere og længere, det vil vi. Men sundhed er ikke kun et spørgsmål om kost og motion. Det handler også om psykisk velbefindende.

Som senior ændrer ens liv sig jo væsentligt, og det er i høj grad op til en selv at få skabt et nyt socialt netværk, at komme ud i verden, møde andre, blive stimuleret intellektuelt og socialt og give lidt af sig selv. Statens Institut for Folkesundhed har i 2016 udfærdiget en undersøgelse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem frivilligt arbejde og mental sundhed, ved at spørge ca. 14.000 personer i Skandinavien om lykkefølelse, følelsesliv, og hvordan de fungerer mentalt og holdt op imod, hvorvidt de arbejdede frivilligt eller ej. Der er – nok ikke så overraskende for jer læsere – en klar sammenhæng mellem disse to faktorer. De adspurgte frivillige opnår minsandten en ’blomstrende mental sundhed’. I mine ører lyder mental sundhed lidt klinisk, men det hjælper selvfølgelig, når den blomstrer.

Forskerne er kommet frem til, at det i høj grad er selve din indstilling til at hjælpe og bidrage, dvs. være frivillig, som betyder noget for dit psykiske velbefindende. Din mentale sundhed vokser altså ikke proportionelt med mængden af de opgaver, du påtager dig. Så, mine kære frivilligkolleger, det er sundt at være opmærksom på, at man ikke overfører ens mindre gode vaner fra arbejdslivet – det kan være at påtage sig for meget, ikke kunne uddelegere, ikke sige fra, bruge det som en flugt fra hverdagens problemer, lade sig stresse. Som frivillig har du et ansvar, men du kan også vælge fra, når det bliver for meget.

Livet er som en barneskjorte: kort og beskidt. Det er helt ok at slappe af med en god bog, se en udstilling, høre musik og bidrage ude i virkeligheden. Sundhed er også at finde ro, glæde og skabe mening.

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger.

D

rdborg No

Hver torsdag mødes en håndfuld fra Ældre Sagen for at gå tur sammen og for at gøre noget for omgivelserne – de samler affald for egen og ­miljøets skyld.

e n r r spo e jf e r

1

2

Dagens 12 fremmødte har uniform på, så alle kan blive set i Nordborgs mest trafikerede område, og de får udleveret en gribetang. Grupperne bliver sendt afsted med et ”god tur” og ”I skal nå det, I kan nå, og I må ikke komme til skade.”

8

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Det er besværligt at komme ind bag hegnet, hvor mere affald ligger, men de finder et hul og tager fat derfra. Her er fyldt med hundelufterposer.

3

Mary er i gang med tang og affaldssæk. ”Det er trist, folk ikke kan finde ud af at bruge en skraldespand.” Da hun hørte om RENTUR-aktiviteten, var hun ikke i tvivl om, at hun ville være med.

5 4

Formand Frede Helbo bakker op om Birgittes initiativ. ”Det er jo meget oppe i tiden at samle skrald op, når man går en tur. Og så ser jeg det også som et led i at få os over 60 til få lidt mere motion. Den sociale dimension er der også, fordi vi går rundt i cirka en time, og så sætter vi os ind og får en kop kaffe bagefter og drøfter verdenssituationen.”

Birgitte Lambertsen er initiativtager. Idéen kom oprindeligt fra et barnebarn, der ønskede sig en skridttæller, og ved den lejlighed blev Birgitte opmærksom på, at hun slet ikke gik nok selv. Da hun begyndte at gå i naturen, lagde hun mærke til affaldet. Hun tog det med sig og ved en temadag, foreslog hun lokalafdelingen, at man kunne lave det til en aktivitet at gå en tur sammen og på den måde få motion, have glæde af socialt samvær og samtidig gøre rent i naturen.

6

7

TEK ST OG FOTO LENE E S TH AV E

Gruppen samler ­affald ind en gang om ugen. ”Vi vidste godt, der ville være meget i dag, og derfor har vi heller ikke gået så langt.”

Dagens gåtur når kun 900 meter, men skridttælleren regner jo heller ikke alle turene fra jorden og op med, pointeres det ­grinende.

JUNI 2019

9

Frivillige har det oftere godt i hjerne og hjerte!

En ny undersøgelse viser, at frivillige har dobbelt så stor chance for at have en høj mental sundhed end andre. Hvad mental sundhed så er, har vi talt med en seniorforsker fra Statens Institut for Folkesundhed om.

Af Ida Tønning Albek Fotograf Ólafur Gestsson

M

ental sundhed er et bredt begreb ligesom fysisk ”Helt overordnet er det de samme faktorer, som spiller sundhed, og derfor er det uhyre vigtigt at gøre det ind på vores mentale sundhed – altså det at kunne gøre nohelt klart, hvad der menes, forklarer seniorforget aktivt, føle os som en del af et fællesskab og gøre noget sker Vibeke Koushede, som står bag den nye undersøgelse meningsfuldt. Det er afgørende for mental sundhed i alle om frivilliges mentale gevinster. Hun bruger Verdenssundaldersgrupper,” siger Vibeke. hedsorganisationens og Sundhedsstyrelsens definition: Det er selvfølgelig forskelligt, præcist hvad der føles me”Mental sundhed er en tilstand af ningsfuldt for den enkelte, men at trivsel, hvor man kan udfolde sine evgøre noget for nogen er altså fælles. ”Ligegyldigt hvad ner, håndtere dagligdagens belastninOgså hjernestudier viser, at man bliver opgaverne er, vil det ger og stress, man kan indgå i positive, i godt humør af at hjælpe andre. sociale relationer, og man kan arbejde have en positiv Besøgsven fremfor formand? produktivt og bidrage til fællesskabet,” betydning, så længe kommer også omkring, at fortæller hun. det føles meningsfuldt” Vibeke særlige frivilligroller ikke kaster mere Desværre sker det ofte, at fokus på mental sundhed af sig end andre. For mental sundhed bliver negativt, og det ligegyldigt om man er besøgsven eller kasserer, så kan friviler ikke retvisende. Høj mental sundhed er nemlig væsensforlighed fremme mental sundhed: skelligt fra et liv uden psykiske dårligdomme. ”En frivilligrolle indeholder forskellige opgaver. LigegylGlad i låget digt hvad opgaverne er, vil det frivillige arbejde have en poI forskningsgruppen har Vibeke været med til at vælge udsitiv betydning, så længe det føles meningsfuldt. Man får gangspunktet i den positive ende af mental sundhed: lært nye kompetencer, man bliver ofte en del af nye fælles”Det handler nemlig om mere end bare fravær af psykiske skaber, og man vil måske opleve, at man gør en forskel for lidelser. Når vi er interesserede i at måle mental sundhed, så andre, og det er med til at styrke ens mentale sundhed og er vi optaget af ikke bare at måle den dårlige ende – altså om trivsel,” siger hun. folk mistrives, har stress eller en depression. Hvis folk ikke har Undersøgelsen viser, at mængden af frivillighed kan gøre den slags, er der tendens til at sige, at de har det mentalt godt, en forskel. De, der var frivillige en gang om ugen eller mere, og det er vi ikke enige i,” siger hun. havde størst mental sundhed. Men mængden kan ikke stå En af undersøgelsens konklusioner er, at frivillighed er alene. Ønsket om at hjælpe og bidrage gennem frivillighed en indgang til mental sundhed på tværs af alder, helbred og med udgangspunkt i de ressourcer, som haves til rådighed, økonomisk baggrund: betyder mere end mængden i sig selv.

10

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

STYRK DIN MENTALE SUNDHED Mental sundhed tager fart i hjernen, som de fleste kan træne hele livet. De steder i hjernen, vi ikke bruger, svinder ind. De steder, vi dyrker, styrkes.

Forskeren Vibeke Koushede forklarer, hvad du kan gøre for din mentale sundhed: GØR NOGET AKTIVT: Det er vigtigt at holde sig fysisk aktiv, det kan være alt fra at pusle i haven til en svømmetur. Derudover skal man holde sig mentalt aktiv ved fx at lære noget nyt.

Det ”spirituelle eller åndelige” er også vigtig, altså at have tid til ro og fordybelse. Det kan være i form af yoga, at gå en tur i skoven, at tale med venner om de store ting i livet eller dyrke sin tro, hvis man er troende.

GØR NOGET SAMMEN: At pleje og dyrke sit netværk har stor betydning. Det kan fx være at ringe til en gammel ven eller veninde, man ikke har talt med længe, at hjælpe til med børnebørnene og familien eller opsøge nye fællesskaber.

Det er langt fra alle, der er så heldige at have et stort socialt netværk, så åbn også gerne dine fællesskaber for andre.

GØR NOGET MENINGSFULDT: Til slut handler det om at gøre noget, der giver følelsen af mening og formål. Det kan være at give sig selv en udfordring, engagere sig i noget, man brænder for, eller kort og godt at gøre noget godt for andre.

JUNI 2019

11

Underviseren Helga Hellas

Heltest

o

hunde Yoga bekæmper dårligdom, uden nogen behøver springe ud som slangemenneske.

Af Jette Nørby Andersen Fotograf Tor Birk

Annemette Hjorth

D

et er fredag formiddag, og Helga Hellas flytter på borde og stole i festsalen på plejehjemmet Kildebakken i Horsens, så yogamåtterne kan rulles ud. Hun har arbejdet som socialrådgiver, men gik på efterløn for godt et år siden, og så er hun uddannet yogalærer. Helga ringede selv til lokalafdelingen for at blive frivillig yogainstruktør i Ældre Sagen. ”Jeg tænkte, at tilbuddet manglede, og jeg vil rigtig gerne være med til at udbrede yoga til os, som er lidt oppe i årene.

Min oplevelse er, at folk får en bedre fysik, når de dyrker yoga,” siger hun.

Vejret motioneres Yogaholdet drysser ind, og småsnak breder sig. “Vi starter med at slappe af i kæberne,” indleder Helga. Den første øvelse har fokus på vejrtrækningen. “Find en stilling, hvor I sidder godt med ryggen ret, uden det gør ondt. Træk vejret ind gennem næsen, luk øjnene og giv efter med et suk. Indånding gennem næsen, udånding gennem munden,” dirigerer Helga.

At trække vejret er det eneste, deltagerne prøver at gøre ens. Yogaøvelserne laver alle også, men de gør det forskeligt, for yoga skal indrette sig efter kroppen – ikke omvendt. En har arvelig slidgigt, og hun har derfor fået to nye knæ og to nye skuldre. Det begrænser hende betydeligt, bl.a. hendes smidighed. Hun er også plaget af astma og bronkitis og forklarer, at yogaen er god for hendes vejrtrækning. En anden deltager, Annemette Hjorth, der tidligere har været sekretær på en kiropraktisk klinik, oplever også, at yogaen styrker kroppen og den mentale sundhed: “Vejrtrækningsøvelserne giver ro i hovedet, som ellers sjældent står stille. Det er bare velvære og livskvalitet, og det skal man unde sig selv. I princippet kunne jeg dyrke yoga

Mary Jakobsen

illinger

g

stræk sammen med folk i alle mulige aldre, men det er hyggeligt, at vi er i samme aldersgruppe,” siger hun.

Hun føler, hun er blevet mere smidig, at hun har fået øget bevidstheden om sin vejrtrækning, og at hun har fået bedre balance, som kan forebygge fald.

Kirsten Frovin Jørgensen

Hundestræk og dybe rødder Helgas rolige dirigeren får deltagerne ud i positionen “hundestrækket” – en øvelse med håndflader og hæle i gulvet og bagdelen i vejret. Herfra bevæger de sig ud i “helte-stillingen”, hvor alle står som helte med bred benstilling og en arm strakt helt frem og den anden helt tilbage. Så skal deres fødder slå dybe rødder ned i gulvet, imens de tager imaginært fat om en kæmpestor badebold med strakte arme, og snart er rygsøjlen en perlerække.

De sidste ti minutter af yoga-sessionen ligger deltagerne helt stille med et tæppe over sig. “Mærk hovedet er tungt og afspændt. Mærk ansigtet er afspændt,” siger Helga med dæmpet stemme, mens hun leder damernes opmærksomhed gennem alle dele af deres nu afspændte krop. “Du er vågen og opmærksom, du falder ikke i søvn. Du sanser rummet, du ligger i, dufte, lyde…”

Efter 10 minutter under tæpperne er dagens yoga-session slut. ”Jeg har altid dyrket yoga, for Ældre Sagen har min mor dyrkede yoga. Vi boede lånt festsalen på pleje­hjemmet til yogai en toværelses lejlighed, og om timerne. Deltagerne morgenen, når hun lavede skulpå yogaholdet bor derstand og åndedrætsøvelser i Horsens og på gulvet i entréen, skulle vi træomegn. de hen over hende, når vi gik til skole,” fortæller Helga.

JUNI 2019

13

Birthes farvel blev et på gensyn Sommetider må vi prioritere, for vi kan ikke det hele.

Da Birthe sandede, at frivilligkræfterne ikke længere kunne som før, tog det frygtede farvel som instruktør en uventet drejning. Vandredamerne går nemlig endnu.

Af Ea Ørum Fotograf Ólafur Gestsson

10

-12 kvinder mødes hver tirsdag ved Kalundborg Aktivitetscenter for at vandre og kaste sig over bl.a. bænke og borde.

Ikke kun for at drikke kaffe, men fordi de vil bruge naturen, som var den et fitnesscenter. Og som instruktør har Birthe Hansen de seneste tre et halvt år allerede i et par dage før en tur brugt megen tid og energi og tanker på forberedelse. ”Hvor skulle vi gå hen, og hvilke redskaber skulle vi have med? Jeg pakkede en hel taske hver gang. De første par år var det sjovt, og jeg havde taget kurser, som gav mig

14

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

idéer til øvelser, men det seneste år har jeg haft en slags dårlig samvittighed. Jeg har allerede meget andet om ørerne, og hvis jeg blev nødt til at aflyse turen, fordi jeg for eksempel skulle til et møde, sad det og gnavede i mig længe. Og så var lysten og energien der heller ikke længere til den megen forberedelse,” siger Birthe, som står forrest på billedet.

At fortsætte tirsdagsholdet som instruktør var altså ikke længere en mulighed. Hun styrer også en læsekreds, spiller petanque, er tryghedsopkalder og synger i et berejst kor. Og så går

hun gerne 16.000 skridt om dagen – alene eller sammen med sin mand.

Det overraskende farvel I månederne op til sin beslutning om at holde som instruktør, prøvede Birthe at få andre på holdet til at overtage aktiviteten, men ingen bed på. ”I mine natlige stunder har jeg da tænkt, at det hele nok ville falde sammen, og at holdet ikke ville kunne fortsætte. Og det var jeg faktisk rigtig ked af. Jeg holder jo af dem og vil gerne motionere med dem, men jeg fik det også skidt inde i mig selv, for jeg havde

forpligtiget mig til mere, end jeg kunne. Da jeg sagde, at jeg ville holde som instruktør, skete der dog noget, som er lidt svært at forklare, men vi blev enige om at fortsætte – bare uden mig som instruktør. Nu får jeg mere ud af turen, og jeg har ikke længere dårlig samvittighed over at sige, jeg ikke kan komme,” siger Birthe.

Gruppen finder ud af, når de mødes, hvor de vil gå hen, og Birthe inspirerer stadig til styrketræning undervejs. ”Jeg glæder mig nu igen til tirsdage, for jeg har fralagt mig ansvaret.

Jeg skal hverken tænke eller forberede noget inden. Jeg viser dem også lidt opvarmning, når jeg er med, for jeg synes igen, det er hyggeligt,” siger hun.

Almindeligvis fortsætter aktiviteten ikke over sommeren, men det er også forandret, da energien nu er til mere.

Klædt på af kurser Inden Birthe tog Ældre Sagens kursus ’Naturen som motionsrum’ og fik sit hold, var hun stolemotionsinstruktør.

Det var hun også på kursus i, og det blev ligeledes til godt tre år. ”Da jeg sad som indendørs stole­ motionsinstruktør, savnede jeg at være på den anden side af vinduet, og det skal jo være lysten, der driver værket,” siger Birthe.

Dengang fandt hun en anden dygtig instruktør, som kunne overtage holdet. På sine efterfølgende kurser i ’Naturen som motionsrum’ blev sten på stranden til vægte, og borde og bænke blev brugt til styrkeøvelser. ”Jeg fik idéer til aktiviteter og lege, for så griner man, og det giver lyst til bevægelse. Jeg har stadig lyst til at røre mig hver dag, så jeg er uendelig glad for, at vi kan fortsætte sammen om tirsdagen på en måde, hvor jeg får passet på mig selv. Jeg elsker at røre mig og være ude i vind og sol,” siger Birthe.

I dag hedder aktivteten ’Gå med i naturen’. Der lægges væk på fællesskabet, og at alle kan bidrage med øvelser og ruter.

JUNI 2019

15

Steen & Susanne får Gevninges ældre op af stolene Der kommer både sved på panden og gang i snakketøjet, når stolemotionisterne mødes i Gevninge forsamlingshus en gang om ugen. Og begge dele er lige vigtige, mener frivillig-ægteparret Steen og Susanne.

Af Tea Sletved Fotograf Mette Frandsen

T

il tonerne af Anton aus Tirol kommer to hvidhårede kvinder langsomt løbende efter hinanden med forsigtige bløde skridt og graciøst bølgende armbevægelser. De forsvinder ud af salen og danseløber videre hen ad gangen. Her passerer de med et par chassé-lignende trin en ældre mand, som med løftet stok stavrer lidt besværet men bestemt frem. Han bliver støttet og snakket på vej af en mellemblond kvinde, som har ham i et solidt armgreb.

Vi er med til opvarmning til den ugentlige stolemotion i forsamlingshuset i Gevninge, en lille by uden for Roskilde. Inde i salen står en bred mand med kort, stålgråt hår og svinger armene rundt som en levende vindmølle. Det er

16

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

instruktør Steen B. Nielsen, som har holdet sammen med sin kone, Susanne B. Nielsen, der lige nu er ved at få bugseret en mand med stok tilbage til sin stol. Ægteparret har stået for lokalafdelingens aktivitet siden oktober. De havde aldrig været motionsfrivillige før, men fik buddet og har nu stablet holdet for stolemotion på benene og står for opmuntring, støtte og styrke.

Sved på panden og prutter Nu er alle på plads på stolene, som er placeret i en rundkreds i salen. Sveden pibler allerede frem på flere pander, men det skal snart blive endnu mere svedigt, for nu skal

armene strækkes, drejes og bøjes, siger den myndige damestemme på den cd, som bliver afspillet fra Steens anlæg. Og det hele må gerne knage. Det gør det også, mener en. Alle arme er dog fint med. Udfordringen kommer ved bentøjet. Her skal der spændes op i bækkenbunden, når benene løftes.

“Gør, som om du holder på en lille prut,” siger damestemmen og flere ansigter rynker sammen i koncentration.

Susanne griner. “I ser pludselig så anstrengte ud.” Hun kigger rundt i kredsen og blikket ender på en kvinde med en kort, grå frisure og syrenlilla træningstrøje, som udfører alle bevægelser med en gammel gymnasts præcision.

“Det er da virkelig også hårdt at holde på den prut,” konstaterer Inge Jensen, der faktisk er tidligere gymnast. Det er hendes bekendte Kirsten Andersen, som i sin tid havde hørt om projektet og fik hevet hende med, fortæller Inge.

“Vi følges herover, og så ordner vi lige verdenssituationen på vejen. Vi føler os så godt taget af, og det er en god måde at få rørt sig på,” siger hun.

Tvunget på holdet Kaffepausen efter Bornholm Bornholm Bornholm-sangen og dens mulighed for en social sludder betyder meget, fortæller deltageren Briand Nielsen. Han sidder stadig på sin stol, for han havde snydt og taget en kop kaffe, inden motionen gik i gang.

“Da jeg hørte om det, tænkte jeg, at det var noget mærkeligt noget. Men jeg blev positivt overrasket, det er godt at komme ud og op af sofaen. Jeg kan mærke, at jeg har fået mere gang i den gamle krop. Og jeg må indrømme, at når jeg kommer hjem her om fredagen, så får jeg mig altså en halv morfar, for så er jeg træt.”

At han overhovedet kom på holdet, var sådan set ikke hans eget valg. Det bestemte Susanne. For hun er hans datter, og efter et sygdomsforløb, hvor Briand havde tabt sig og mistet muskler, var stolemotion det, der skulle til, mente hun. Og det havde hun jo ret i, nikker Briand.

Steen er et forbillede At Susanne og Steen skulle blive dem, der står for at motionere andre ældre, lå ikke i kortene for halvandet år siden.

Her blev Steen nemlig ramt af en blodprop i hjernen, hvilket efterlod ham lammet i den ene side af kroppen den første måned. Men det havde han ikke tænkt sig at affinde sig med, så ved intensiv træning er han i dag tilbage på omkring 80 procent, vurderer han. Det gik faktisk så stærkt, at den lokale formand for ældremotion troede, at Susanne havde fundet sig en ny mand, da parret var til et arrangement i lokalforeningen. Da sammenhængen gik op for formanden, foreslog hun, at de startede holdet her. Parret fik et instruktørkursus og så var de klædt på til at guide stolemotionister.

“Jeg fornemmer, at jeg er et forbillede, når jeg kan træne med her, trods det jeg har været igennem. At jeg kan hjælpe andre, betyder meget, og Susanne og jeg ser hver uge frem til det. Vi kommer alle her med vores små handicaps, som vi kan tale om ved kaffebordet.”

Netop kaffebordet er Susanne ved at få deltagerne gelejdet tilbage til. I forbifarten fortæller hun, hvordan de oplever, at de alle er blevet mere mobile siden holdets opstart.

En kan bedre undvære stokken, og en anden har ikke smerter i gangapparatet i dagene efter træning.

“Nu kan I vist ikke tåle mere kage,” siger hun til de sidste ved bordet og tilføjer tilbage over skulderen: “Men de kan godt tåle, der bliver lavet noget skæg.”

JUNI 2019

17

Han insisterer på aktivitet Kun særligt vejr holder ham hjemme, for alder alene må aldrig stå i vejen for 101-årige Arne, som hjælper til i sin lokalafdeling.

Af Julie Elver Fotograf Ólafur Gestsson

I

dag skal Arne Persson have stegte sild til aftensmad. Det får han hver onsdag, når fiskebilen slår dørene op ved SuperBrugsen i Sydhavnen. Normalt trasker han selv de cirka 300 meter ned til bilen, men i dag blæser det, og så tager hans nabo og besøgsven, Elisabeth Keis, turen for ham.

18

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

”Regn generer mig ikke, så tager jeg bare en regnjakke på, men blæsten er slem, for så er jeg nervøs for at vælte,” fortæller han fra sin lænestol i Sydhavnen i København.

Her har han boet i 70 år.

Rutiner hjælper De seneste 20 år har han boet alene. Igennem alle årene har han ordnet alting selv. Og det gør han stadig. Han støvsuger lejligheden, ordner vasketøj i kælderen og hænger det sirligt op på sit badeværelse, køber ind, laver aftensmad og barberer sig tre gange om ugen. Mandag, onsdag, fredag.

Sådan er rutinen. Kun frokosten får han smurt hver morgen af en hjemmehjælp. ”Jeg er meget bevidst om, at jeg skal holde mig selv i gang,” siger han og holder en lille pause. ”Der er noget, som hedder vilje – og jeg vil. Jeg siger til mig selv, at jeg skal, ellers kunne jeg jo ligeså godt sætte mig hen i hjørnet og visne.”

Og visne, det har han ikke tid til, for han har pligter, der venter på ham hos Ældre Sagen. Derfor tager han stort set alle hverdage bus 3A ind til Ældre Sagens afdeling i Valdemarsgade i København V for at hjælpe. Der er pap, som skal skæres op og smides ud, et blomsterbed, der skal passes og plejes, og flasker skal afleveres til genbrug.

Når dagens tjanser er overstået, spiser han en portion varm mad fra cafeen og sludrer med de damer, der er til stede. For det er som regel damer, påpeger han. Mændene har brug for deres koner til at give dem et los bag i.

Kone gav sparket Sådan gik det også for ham selv. Hans nu afdøde kone ville have ro til at gå på indkøb med en veninde og bad ham derfor om at begynde til bridgeundervisning. I dag, mange år senere, er han glad for, at hun dengang tvang ham derhen. ”Jeg holder meget af at komme her, og jeg nyder, at jeg stadig kan gøre gavn, for det betyder jo, at jeg ikke er overflødig,” siger han.

For halvandet år siden fyldte han 100 år. En milepæl, der er få forundt, og han modtog lykønskningskort fra både dronningen og borgmesteren. Men bortset fra de to breve, en lagkage og familie og venner til at fejre dagen med, var det for ham en dag ligesom alle andre. ”Alle dage er gode for mig. Så længe jeg kan klare mig selv og komme på gaden. Selvfølgelig er det kedeligt, at mine øjne ikke virker så godt længere, og at jeg ikke kan høre noget uden dem der,” siger han og løfter fingeren op til høreapparatet, der er klistret fast til venstre øre. ”Jeg har altid godt kunnet lide at læse, men det kan jeg heller ikke mere. Til gengæld er jeg glad for, at de her stadig virker,” siger han og klapper sig på lårene. ”Så længe de dur, kan jeg stadig.”

JUNI 2019

19

dag n E en på gård de bon

At få besøg a f spejder en

ejse d r n E ilan a til Th

20

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

DRØMMETRÆ Nyt ”drømmeprojekt” starter vigtige snakke om, hvad det gode liv på plejehjem er. Man skal nemlig altid turde drømme om fremtiden.

Af Sofie Caroline Rye Wøhlk Illustration vahle+nikolaisen

I

plejehjemmets café står en stumtjener forklædt som et træ, overdynget af pap-blade. På dem står ‘at få besøg af en spejder’, ‘en rejse til Thailand’ og ‘en dag på en bondegård’.

Det er nogle af de ønsker, som blev noteret, da beboerne på plejehjemmet Lundehaven blev interviewet af en 3. klasse fra den nærliggende skole i Skovlunde.

Nina Bruun, som er konsulent i Ældre Sagen, fik idéen til drømmeprojektet, fordi hun i sit arbejde med plejehjem så, der var meget fokus på det levede liv i fortiden. Hun savnede, man var mere fremadskuende, og at man spurgte; ‘selvom du er 80 år, er der så stadig noget, du kunne tænke dig?’ ”Der synes jeg, at Drømmebogen er et godt redskab til at begynde den dialog med plejehjemsbeboerne. Med den finder vi ud af, hvad der er vigtigt, så de kan få en meningsfuldhed hverdag,” siger hun.

Sådan deles drømme Drømmene indfanges af en skoleklasse, som kommer på besøg på et plejehjem og interviewer beboerne. Beboerne får hver deres Drømmebog, hvor ønskerne bliver skrevet ned, og så udvælger plejehjemspersonalet sammen med beboerne de vigtigste ønsker. Det var også sådan, stumtjeneren på Lundehaven blev fyldt, og på den måde står drømmetræet som en visuel påmindelse om, at drømmene findes og lever.

Indtil videre er Drømmebogen kun testet i Ballerup Kommune og på Bornholm, men nu er konceptet helt på plads og alle de gode erfaringer delt i en guide på Frivilligportalen, så Nina håber, at Ældre Sagens lokalafdelinger og landets plejehjem har lyst til at kaste sig over konceptet. ”Man er meget velkommen til at gribe idéen. Hvis man vil i gang med at tale med plejehjemsbeboerne om deres drømme, er der behov for et godt samarbejde mellem plejehjem, skole og frivillige. Børn har en fantastisk umiddelbarhed, men kan godt få brug for en voksen til at hjælpe med at holde samtalen i gang. Og her kan frivillige spille en stor rolle,” siger Nina.

En dag med en spejder Et af ønskerne på træet i Lundehaven var Svend Åges.

Han havde et ønske om at få besøg af en spejder, og derfor blev spejderlederen Kristoffer inviteret på besøg, hvor han tændte bål og lavede snobrød med både beboerne og børnene fra skolen i Skovlunde. ”Det var en stor succes, for selvom det egentlig kun var Svend Åges ønske at få besøg af en spejder, så endte det med at blive en fælles oplevelse for hele plejehjemmet, hvor flere af beboerne kom ud og sad med tæppe på foran bålet, mens børnene hjalp dem med at lave snobrød og skumfiduser,” siger Nina. Og det er en pointe, hun gentager igen og igen: ”Det væsentligste er, at der skabes fælles oplevelser og samtaleemner for beboerne.”

Selvom der er lagt op til, at plejehjemsbeboerne kan ønske sig hvad som helst, så er det ofte meget beskedne ønsker, de har, viser træet. Derfor er det heller ikke et projekt, som behøver at koste noget, påpeger Nina.

Utopia er helt okay Et af de vildeste ønsker, som kom på træet, var Kims. Han ønskede sig en tur til Thailand. ”Det lyder selvfølgelig urealistisk, men det endte faktisk med at blive det letteste at realisere. Vi arrangerede en visning med reality-briller, som han og resten af herreklubben fik på, så de kunne opleve Thailand. Så afbestilte vi deres frokost og brugte kostpengene til i stedet at bestille thaimad og thai-øl fra den lokale thai-restaurant,” siger Nina.

Hun understreger, at projektet selvfølgelig forudsætter, at der er tid og personale til det på plejehjemmene. Og hun ved, det kan være en rød klud for nogen. ”Derfor er det så vigtigt, at politikerne er med til at sikre normeringer, der ikke kun levner plads til den basale pleje, men også til samvær, nærvær og oplevelser. Det viser projektet også,” siger Nina.

Vil du prøve kræfter med drømmetræet, så kontakt konsulent Jette Abildskov, ja@aeldresagen.dk.

JUNI 2019

21

Spisevenners selskab løfter humør og appetit Siden efteråret har Jørgen spist med beboerne på Plejecentret Porsebakken.

En ordning, som både gavner beboerne og løfter steders renommé i lokalsamfundet.

Af Tea sletved Fotograf Jonas Klitgaard

H

un kan allerede høres ude på gangen. Fra hun forlader sit værelse med de mange ugler klistret på døren, til hun ruller ind i det soloplyste køkken, er der gang i Tove Hansens snakketøj. I køkkenet stopper hun op i stilheden og øjner det nærmeste bord og dets tre tavst spisende beboere en for en. Herefter vender hun sig mod bordet ved vinduet og hendes runde ansigt med de klare blå øjne lyser op, da en høj mand

22

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

springer adræt op fra sin stol og hilser på hende med et løftet glas rød saft.

“Bliv nu siddende Jørgen, jeg har jo sagt, du ikke behøver rejse dig,” siger hun bestemt, men ser ikke spor utilfreds ud over opmærksomheden.

Hun triller sin rollator over til den tomme plads ved vinduet, sætter sig og nikker anerkendende, da den høje mand skænker saft i hendes glas med en galant tjenerbevægelse. Han hedder Jørgen Storm og er spiseven her

på Plejecentret Porsebakken i Smørum, hvor vi med til frokost.

Tove får en at tale med Nå ja, og så er Jørgen også formand for Ældre Sagens afdeling i samme by og medlem af kommunens seniorråd, men det skal det ikke handle om her.

For selvom han med fornøjelse bruger alle sine kasketter, så tingene flasker sig, som han siger, er projektet med spisevenner på Porsebakken det, som

får hans opmærksomhed i øjeblikket.

Og hans initiativ har allerede bragt stor glæde hos beboerne, de ansatte, spisevennerne og hos Jørgen selv, forklarer han.

“Jeg mærker en glæde hos dem, jeg sidder og spiser med, og det gør mig glad. Så kan jeg også snakke med Tove, nogen må holde hende lidt i ørerne,” griner han. ”De andre er jo temmelig indadvendte, men jeg kan mærke gensynsglæden hos dem alle, når jeg går rundt og giver poten til goddag.” Tove nikker genkendende: “Den er god nok. Jeg er afdelingens rappenskralde, men nogen er nødt til at være det, de andre siger jo ikke så meget, og så vil jeg næsten hellere spise inde på mit værelse,” siger hun med et nik rundt til de andre tavse beboere ved bordet.

Selskab giver spiseglæde “Spis nu Tove, det er dejlig æggesalat, leverpostej og kalkun,” siger Jørgen.

Han skærer begejstret en bid til af sin rugbrødsmad og giver sig i kast med en anekdote fra sin tid i forsvaret, hvor han til en festmiddag i Norge kun fik serveret saftevand. Ved hans side har en hvidskægget mand spist sine madder og forlader ordløst bor-

det. En kvinde for bordenden får Jørgen lokket en ekstra chokolademad i.

Og netop det, at spisevennernes selskab får mere mad i beboerne, er en delgevinst ved ordningen, fortæller Charlotte Philipsen, som har været ansat på Porsebakken i 22 år: “Det, at der sidder en ved bordet og bidrager med nyt udefra, gør, at de glemmer eventuel kedafdet-hed, og der ryger lidt mere ned. Det har flere beboere brug for. Vi ansatte må ikke spise med af maden, men det må spisevennerne, og på den måde kan de tale med beboerne om maden. Det betyder meget, for det virker mere deltagende.”

Ifølge hende ryger der også kalorier ind på humørkontoen ved spisevennernes besøg.

“De livligste er rigtig glade for at have nogen at tale med, men også de mere indadvendte nyder godt af ordningen. For spisevenner bliver siddende, og det giver ro ved bordene. Vi ansatte skal jo sørge for det hele og kan ikke sidde med på samme måde,“ siger hun.

At være spiseven er brobygning Stod det til Charlotte, var der spisevenner til alle måltider, så måltiderne generelt kunne blive mere hyggelige

og hjemlige. Det noterer Jørgen sig straks i en notesbog. Det er lykkedes ham at kapre syv til at tage en tjans som spisevenner, bl.a. en fra kommunalbestyrelsen, fortæller han. Jørgen viser med et blink fra det ene øje, at det, synes han, er ret smart. Han er hele tiden på udkig efter at få “flere i rusen”, og som tidligere rekrutteringschef i forsvaret er han ret effen til det, forklarer han. I det hele taget trækker han en del på sine erfaringer fra arbejdslivet.

“Min vigtigste opgave er at få løftet stemningen og sprede noget liv, og her kan jeg bruge mit indgående menneskekendskab. Jeg er god til at få mennesker til noget. Enten ved en befaling eller en henstilling. Efter 40 år i forsvaret og 14 i folkeskolen ved jeg, hvordan jeg får unge og børn med mig. Nu er det så de ældre, det går ud over.”

Men det er ikke kun ham, Tove og de andre beboere, der får noget ud af indsatsen. Faktisk er det her et slags brobyggerprojekt, fortæller han. Dem, der kommer her som spisevenner, kan nemlig bagefter fortælle, at det faktisk er helt ok derude på Porsebakken Plejecenter. Og eftersom Jørgen tænker, at både han selv og de andre ældre i Smørum kan ende deres dage her, er det godt at få spredt det budskab.

JUNI 2019

23

Flere vil have en våger (som Karen) ”Lige da jeg blev uddannet, var der tid til, at personalet kunne gå ind og sætte sig ved den døende, og der blev kaldt på ekstra personale, hvis den døende ikke havde nogen pårørende. Det er der ikke tid til i dag” Karen Grønbech Larsen, våger i Ørbæk og tidl. sygehjælper

24

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

TEK ST CH A RLOT TE K JÆRHOLM FOTO L A R S SK A A NING

Vågetjenesterne i Ældre Sagen oplever en stigning i forespørgsler, i takt med at flere og flere engagerer sig som vågere.

A

ntallet af vågere steg fra 600 til 701 i 2018. Men trods den store stigning oplevede mere end halvdelen af Ældre Sagens vågetjenester, at de havde svært ved at dække behovet for at hjælpe døende. For samtidig er antallet af døende, der ønskes en våger til, steget markant.

Det er et tegn på større kendskab til tjenesten, siger Camilla Stubbe Teglbjærg, der er frivilligkonsulent i Ældre Sagen: ”Vi er blevet bedre til at gøre opmærksom på vågetjenesten over for det plejepersonale, der faktisk møder de døende, og det har resulteret i mange flere henvendelser. Det er rigtig godt, for så får flere døende hjælp,” siger hun og fortsætter: ”Men det øgede kendskab har også betydet, at vi nu mangler frivillige.

Flere tjenester har måttet afvise at våge, fordi de ikke var frivillige nok.”

Tallene stammer fra rapporten ”Vågetjenesten status 2018”, der er udarbejdet af Ældre Sagen.

Mindre tid til døende En af Ældre Sagens 701 aktive vågere er 67-årige Karen Grønbech Larsen, der er aktivitetsleder af Vågetjenesten i Ørbæk.

I sit tidligere job som sygehjælper i hjemmeplejen og på det lokale plejecenter betød det meget for hende at værne om døende, men betingelser i arbejdet forandrede sig. Der var ingen tvivl om, at hun ville være våger: ”Lige da jeg blev uddannet, var der tid til, at personalet kunne gå ind og sætte sig ved den døende, og der blev kaldt på ekstra personale, hvis den døende ikke havde nogle pårørende. Det er der ikke tid til i dag,” siger hun.

I Ørbæk Vågetjeneste har de ligesom mange andre vågetjenester oplevet øget efterspørgsel.

Karen mener, det er en blanding af øget kendskab til deres eksistens, og fordi der mangler varme hænder i plejesektoren. ”Jeg oplever, at flere private ringer for at høre, hvordan det foregår med en våger, og jeg tror personalet på plejecenteret lige har skullet vænne sig til os. Men det her handler også om mangel på personale. Jeg blev ringet op lillejuleaften og spurgt, om vi ville komme i juledagene.

Det stødte mig en lille smule, for vi kommer jo ikke, fordi der er mangel på personale generelt, men fordi en person er ved at dø.”

Skaber ro og tryghed I Ørbæk er de fem vågere i tjenesten. Når Karen bliver kontaktet af personale i plejecentret, hjemmepleje eller pårørende, koordinerer hun vagterne. De våger mest om natten, hvor to vågere deles om en nat.

Når hun selv våger, starter hun med at fortælle, hvem hun er, selvom den døende ofte ikke er ved bevidsthed. ”I de fleste tilfælde er den døende dårlig og har fået morfin, men selvom de døser hen, og vi ikke har kontakt, så kan de sagtens være urolige. Jeg plejer at sidde og tale lidt. Vi har også én våger, der synger meget,” siger hun.

Selvom den døende har været syg længe, og der kan være et forløsende element i, at døden nærmer sig, er tiden stadig uhyre skræmmende for de fleste, forklarer Karen: ”Når døden nærmer sig, reagerer mange med angst, fordi de ikke ved, hvad der skal ske. Det er vigtigt ikke at være alene. De får ro, når jeg er der.”

JUNI 2019

25

LANDET RUNDT

En kop kultur­ kaffe, tak

K

ulturkaffe har eksisteret i halvandet år og er et samarbejde mellem Ældre Sagen Hadsund, LOF, Hadsund Bibliotekerne og spillestedet Frikvarteret.

Sammen inviterer de fire gange om året til en kulturoplevelse med kaffe, foredrag og fællessang.

Formand Per Roth fra Ældre Sagen Hadsund fortæller, at kulturkaffe er meget populært, og at mange tit tager et familiemedlem eller en ven med. ”Det er en fordel, at vi er flere til at stå for arrangementet, for så kan vi løfte i flok”, siger Per Roth og tilføjer, at hver af samarbejdspartnere har stillet en underskudsgaranti på 2.500 kr. til rådighed, som det dog ikke har været nødvendigt at bruge. Senest holdt haveguru Klaus Dalby foredrag om forårshaven, her deltog 150 personer. Halvvejs er der pause med kaffe og kage. Arrangørerne omtaler Kulturkaffe på deres egne medier. Ældre S ­ agen Hadsund omtaler arrangementet i Det Sker, på hjemmesiden og via deres egen arrangementskalender, der sendes ud på mail.

Lokalavisen bringer ofte en omtale.

Fra Kennedy til Himalaya

O

m torsdagen er Birgit Jakobsen fra Ældre Sagen Rødovre tidligt på færde. Deltagerne til det ugentlige torsdagstræf kl. 9.45-11.45 i Rødovregård kommer nemlig i god tid, og der bliver udvekslet krammere og hyggesnakket over kaffe og rundstykker, inden programmet indledes med sang. Medlemmerne bidrager ofte med forslag, og Birgit finder også inspiration til foredragsholdere i gruppe-tilbud på Frivilligportalen. Når Birgit har lavet aftaler med oplægsholdere,

Stoleyoga

V

i kender stolegymnastik og yoga. I Hals har de aktiviteten stoleyoga. ”Det er yogaøvelser, man kan udføre siddende på en stol, og med bl.a. udstræknings- og vejrtrækningsøvelser,” fortæller Helen Jacobsen, der er yogainstruktør, og det er det seneste års tid kommet medlemmerne i Hals til gode. Helen underviser i stoleyoga en gang om ugen kl. 9-10 på det lokale aktivitetscenter. Øvelserne er bl.a. gode for mennesker med KOL, da de hjælper på vejrtrækningen og desuden giver ro i kroppen.

Hjælp dem, der hører dårligt

K

irsten Vedum fra Ældre Sagen Fredensborg kender selv til høretab og ved udmærket, det kan være svært at deltage i et arrangement, hvor det næsten er umuligt at høre, hvad foredragsholderen og andre deltagere siger. Og som høreapparatbruger kender hun også til udfordringerne med at skifte de små batterier og slanger, som sidder i høreapparatet.

Den viden bør komme andre til gode, tænkte Kirsten efter et møde med kommunens visitator for fire år siden. I sin lokalafdeling tog hun emnet op og

26

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

spurgte, om der var andre frivillige med kendskab til høretab, som ville være med i en gruppe, der kunne hjælpe ældre høreapparatbrugere. I dag består gruppen stadig af fire kyndige frivillige, der på skift en gang om måneden tager ud til fire aktivitets- og dagcentre. De tager også hjem til dårligt gående og hjælper eksempelvis med at få høreapparatet koblet sammen med tv’et.

Også førnævnte problem med lyd i forsamlinger har Ældre Sagen Fredensborg taget fat i. De har nem-

RØDOVRE

skriver hun dem ind i en lille bog. Der har været mange: Far og søn på cykeltur i Himalaya, en oplægsholder om Kennedy, en kinakorrespondent, en lokalpolitiker m.fl. Birgit laver syv ugers programmer, som bliver omdelt, og arrangementet omtales også i Det Sker og på hjemmesiden. ”Mellem 80 og 100 deltager hver gang. Jeg synes også, det er lærerigt og positivt,” siger Birgit, der indrømmer, at hun godt kan føle sig lidt flad, når hun kommer hjem.

ODENSE

Generations­ møde i skolehaver

S

HALS

idste år spirede et nyt skolehave-­ pilotprojekt mellem Ældre Sagen og foreningen ”Haver til Maver”. I år er målet 10 skolehave-samarbejder.

Et sted, hvor samarbejdet blomstrer, er i Odense, hvor Tove Dyrvig fra Ældre Sagen Odense er tovholder for lokalafdelingens 12 skolehavevenner, der fordeler sig i tre skolehaver. De frivillige har valgt at dele sig op, så to kommer på samme ugedag hele sæsonen. Skoleelever fra 3. og 4. klasser og deres lærere møder frivillige i skolehaverne fire gange i foråret og fire gange i efteråret.

Og så skal der dyrkes bl.a gulerødder, løg, kartofler, krydderurter og blomster, og til efteråret skal der høstes og laves mad.

I Ældre Sagen står konsulent Katrine Sølyst Heinild for projektet og arbejder sammen med Haver til Maver. Har du spørgsmål så kontakt hende, ksh@aeldresagen.dk.

FREDENSBORG lig ved hjælp af midler fra en arv, indkøbt et mobilt teleslyngeanlæg, som kan medbringes på ture og til foredrag. ”Andre lokalafdelinger har garanteret også medlemmer med høretab og problemer med høreapparaterne,” siger Kirsten. Hun og gruppen tilbyder, at andre afdelinger kan kontakte dem, hvis de overvejer at starte en tilsvarende gruppe eller har spørgsmål 30 54 54 51 kirsten.vedum@gmail.com.

L A NDE T RUNDT A F BRIT T JENSEN

JUNI 2019

27

U M D E K I

D

G

LANDET RUNDT

MÅL

20

F

D

ENSOM

or tredje år i træk vandrede Patrick Lichtenstein Cakirli sine mere end 550 km, mens Danmark spiste sammen. Den lange gåtur mod ensomhed gik fra København til Aalborg.

Alle var velkomne til at gå med.

Måske du kan finde dig selv på billederne fra turen enten på Facebooksiden March mod ensomhed eller på instagram under hashtaggene

”Vi skal hjælpe og passe på hinanden.

Det er vigtigt for vores fællesskab, at vi tager ansvar for hinanden,” siger Valentina.

19

D?

M

O

START

E H

#march­­modensomhed #modensomhed #folke­ bevægelsenmodensomhed?

Du kan også bakke op om ensomhedsmarchen ved at gå med til næste år. Ensomhed er et stort folkesundhedsproblem, som rammer på tværs af alder, køn og social baggrund. 350.000 danskere føler sig svært ensomme. To af de mest udsatte grupper er unge og de ældste ældre.

”Jeg går med, fordi det fysiske møde mellem mennesker kan noget. Man taler anderledes med hinanden, når man går sammen,” siger Louise.

”Marchen kan give en succesoplevelse.

Man kommer hinanden ved, og det giver mod og styrke til at opsøge flere nye fællesskaber,” siger Jennifer.

Nye frivillige

har brug for hurtig respons

M

åske du kender frivilligknappen på Ældre Sagens hjemmeside? Her kan nye aktive byde lokalafdelingerne op til dans. Forrige år henvendte 1561 interesserede sig, men af dem blev blot 27 % efterfølgende registreret som aktive. Der kan være mange årsager til, at engagementet svigter, men temmelig sikkert er det, at flere af de mulige kræfter kunne aktiveres, hvis de blev mødt ved det åbne vindue.

FRIVILLIGKNAPPEN

VI HAR TALT MED TRE LOKALAFDELINGER OM, HVORDAN DE GÅR TIL HENVENDELSER FRA POTENTIELT KOMMENDE FRIVILLIGE:

Varm velkomst i Lyngby-Taarbæk

Hurtig på aftrækkeren i Silkeborg

Inkluderende på Frederiksberg

Nye skal føle sig velkomne. Vi starter med at sende en mail, der bekræfter modtagelsen af henvendelsen, og så bliver den videregivet til den ansvarlige aktivitetsleder.

Vi har oprettet en ny rolle som frivilligkoordinator, da mange tilmelder sig via frivilligknappen. Før tog Lars sig af frivillige, der henvendte sig på kontoret, og Poul tog sig af dem på nettet. Gennem møder med andre lokalafdelinger er vi blevet opmærksomme på, at én koordinator kan strukturere tilmeldingerne bedre.

Frivilligkoordinatoren står for at registrere alle nye, for så har vi en oversigt over, hvor langt vi er i introforløbet.

Det er aktivitetsledernes ansvar at vurdere nye frivillige. Vi har ikke fået frivilligkoordinatoren for at kontrollere aktivitetslederne, men for bedst muligt at tage imod nye, siger formand Poul Andersen, nyudnævnt frivilligkoordinator Anne Verheij og sekretær Lars Kure.

Det har været vigtigt for os, at nye frivillige har fået mulighed for at give flere informationer om deres interesser, når de melder sig via frivilligknappen. Hos os er det cirka halvdelen, der tilmelder sig her.

Resten er netværk, fordi det spreder sig som ringe i vandet. Det kan være en gymnasiepige, der starter som besøgsven. Bagefter har jeg to mere.

Jeg har været kontaktperson for besøgsvennerne i seks år. Det er frivillige med interesse for besøgstjenesten, jeg er i kontakt med. Der går ikke mere end et halvt døgn, fra jeg modtager en mail, til jeg har kontakt dem på mail eller i telefonen for at aftale et møde. Man skal være hurtig på aftrækkeren, når nye frivillige efter mange overvejelser endelig får trykket på knappen. Der er de motiveret, og så skal man slå til. Efter samtalen skal der ikke gå mere end en uges tid, før de er kommet lidt i gang, siger Jytte Andersen.

Vi finder en vej, så nye frivillige kan komme i gang hurtigt. Det er mig, der tager den første snak, efter der er blevet trykket på frivilligknappen.

Det vigtigste er, at alle frivillige får den rigtige information om de mulige frivilligopgaver, de står overfor.

Min rolle er, at henvendelserne bliver taget godt imod. Hastighed er vigtigt.

Min erfaring er, at nogen, der lige har forladt arbejdsmarkedet, ofte vil hurtigt i gang med at lave frivilligt arbejde, men der går et godt stykke tid, før de er parate til at være frivillige. Når man stopper på arbejdsmarkedet, har man tit en masse ting, man gerne vil. Det skal vi afklare, før vi sætter nogen i gang som frivillige.

Jeg vil også anbefale, at man laver sammenkomster for nye frivillige, fx for besøgsvennerne, som jo ellers ikke ser så mange andre frivillige.

Derigennem kan de tale om, hvordan de hver især griber tingene an, siger Ejvind Jensen.

TEK ST CH A RLOT TE K JÆRHOLM

JUNI 2019

29

ÆRESBEVISER 30

OVE CHRISTENSEN Hjørring Gives for den uvurderlige indsats ydet igennem mange år i Ældre Sagen; først som formand i ni år og derefter som kasserer i fire år. For den støtte han har givet til alle i bestyrelsen og lokalafdelingen. Samt for de mange initiativer og den store indsats ydet på forskellige poster, både lokalt og i kommunen. Tak for indsatsen.

ERLING H. PETERSEN Brøndby Gives for den særlige indsats, der er langt ud over det forventelige, som aktiv frivillig i over 15 år, både som næstformand, besøgsven, brevdue, tryghedsopkalder, café-’bestyrer’ og medlem af ældrepolitisk gruppe. Og for den fortsatte indsats som besøgsven, brevdue og ’medstyrmand’ og planlægger for afdelingens tryghedsopkaldere. Med sin sociale og empatiske tilgang til opgaverne har Erling været en værdsat frivillig i lokalafdelingen og kommunen.

ERNA BERTELSEN Brøndby Gives for den særlige ihærdige indsats ydet igennem mange år i Ældre Sagen. For at være aktiv som bl.a. besøgsven, gå-tur-ven, brevdue og for at være initiativtager til demensaflastere, samt kørestolsskubber på demensafsnittet på det lokale plejecenter. Erna var også med til at starte ’søndagscaféen’ og er stadig aktiv i arbejdet med demente borgere. Hendes ildhu for at skaffe frivillige til lokalafdelingens projekter aftvinger stor respekt.

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

BENTE CLAUDI Hillerød Gives for den uvurderlige indsats gennem 30 år i Ældre Sagen; 20 år som kasserer og derefter som næstformand.

For sin utrættelige aktivitet på det social-humanitære område, bl.a. som primus motor i opbygningen af lokalafdelingens organisation for demente og pårørende. Samt som leder af ’Debatgruppen’ igennem en længere årrække. Som næstformand har hun været en stabil støtte for formanden.

BENT GUUL Nyborg-Ullerslev Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen, heraf otte år som formand for lokalafdelingen og som medlem af Landsbestyrelsen i seks år. Har desuden været formand for koordinationsudvalget og distriktsformand samt været ældrepolitisk kontaktperson.

Har også været primus motor på at få etableret et udbytterigt samarbejde med Nyborg Kommune.

THEA DALSGAARD PEDERSEN Randers-Nørhald-Langå Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen, lokalt siden 2012 i bestyrelsen både som menigt medlem og som formand.

Ligeledes også som medlem af Landsbestyrelsen, hvor der blev kæmpet for alle de gode mærkesager, som demens, motion, sundhed, ældrepolitik og ikke mindst PR og kommunikation. For at skabe god trivsel, og gode rammer for de frivillige og for at være et rigtig godt ansigt udadtil.

FRIDA PEDERSEN Randers-Nørhald-Langå Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen, lokalt siden 2013 i bestyrelsen både som menigt medlem og som næstformand.

Ligeledes også som medlem af koordinationsudvalget – og som ansvarlig for lokalafdelingens besøgsvenner. For at yde en ekstraordinær indsats som kontorleder og altid at være klar til at hjælpe – for at være lokalbestyrelsens nøgleperson på det social-humanitære område.

RUTH BEIRHOLM HANSEN Fredericia Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen, for gennem sit positive livssyn og omsorg for andre at yde en ekstraordinær indsats lokalt i bestyrelsen. For at påtage sig med stort engagement at være primus motor i mange frivilligroller – og for med sin organisatoriske sans at yde en stor indsats som lokalredaktør både i programmer, presse og på Facebook og ikke mindst på hjemmesiden i webmasterollen. For med sit nærvær og engagement at gøre Ældre Sagen synlig i Fredericia.

NIELS MADSEN Kolding Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen, for opbygning af lokalafdelingen til en firdobling af medlemmer. For at formalisere samarbejdet med kommunen og for at udbygge den social-humanitære afdeling, både med besøgsvenner, tryghedsopkald, spisevenner, vågetjeneste og bisiddertjeneste. Helt enkelt en utrættelig indsats ud over det forventelige.

GDPR Her er et par af de spørgsmål, som lokal­afdelingerne har stillet om GDPR til Ældre Sagens jurist, Peter Skov.

BIRTHE BINGER Kolding Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen. I lokalafdelingen som bestyrelsesmedlem og næstformand. For at arrangere et utal af arrangementer, hvor alt blev håndteret og for altid at stå til rådighed for medlemmer og frivillige enten for en samtale eller med hjælp til forplejning eller lignende til et arrangement. En indsats ud over det sædvanlige.

PALLE KUMMERFELDT Amager2300 Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen. I lokalafdelingen som bestyrelsesmedlem, næstformand og formand. For at være initiativtager til mange af lokalafdelingens aktiviteter – og selv bakke aktivt op, senest med etablering af motion for mænd. Ydermere er der ydet en stor indsats som redaktør af Det Sker og ikke mindst som formand, hvor Palle har stået for at genopfinde afdelingen. En indsats ud over det sædvanlige.

LEANDER DAMSØ Amager2300 Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen. For mangeårigt medlemskab og for i lokalafdelingen at være medlem af bestyrelsen – blandt andet som kasserer. For altid at være ansvarlig og pligtopfyldende, til stor tilfredshed for alle. For at være en solid holdleder for afdelingens bowlingaktiviteter. En indsats ud over det, man kunne forvente.

BODIL RASMUSSEN Amager2300 Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen. For at være medlem af lokalafdelingens bestyrelse igennem mange år, hvor opgaven som sekretær blev varetaget frem til 2017. For igennem alle årene at være den afgørende drivkraft i udviklingen af lokalafdelingens kontoropgaver. For at gå forrest både i onsdagsklubben, når der er stavgang, og på Træn dig Glad-hold. Et aktivt medlem af tur-udvalget.

En stor indsats ud over det sædvanlige.

BIRTHE BØGELUND NIELSEN Hvidovre Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen. For som en af de første at være med til at bygge Ældre Sagen Hvidovre op til det, den er i dag – for at være med i den første lokalbestyrelse og for at være aktiv og sætte eksempelvis stavgang i gang for over 120 personer. En indsats helt ud over det sædvanlige.

BENT BØGELUND NIELSEN Hvidovre Gives for den særlige indsats igennem mange år i Ældre Sagen. For at være med til at bygge Ældre Sagen Hvidovre op til det den er i dag – for sit lederskab af aktiviteter i lokalafdelingen indenfor sløjd, sang, læseklub og som aktiv del af aktivitetsudvalget – samt arrangør af koloniophold og søndagsture. En indsats helt ud over det sædvanlige.

Sommetider vil kommuner gerne se medlemslister, inden de uddeler ansøgte paragrafmidler.

Må vi give dem lister?

Det at være medlem af en forening er en fortrolighedssag, og derfor deler vi ikke den slags oplysninger. Vi ville faktisk skulle indhente tilladelser fra alle medlemmerne for at kunne fortælle det. Vi har lige haft en sag med Vordingborg Kommune, som gerne ville se en liste. I stedet kan vi her i sekretariatet lave et papir, en intern revisionsbekræftelse, som bekræfter medlemstallet, uden man behøver oplyse navnene.

Nogle vil gerne kunne kontakte hinanden, efter de har været på kursus. Må vi dele deltagerlister?

Hvis I allerede ved tilmeldingen gør opmærksom på, at I laver og uddeler deltagerlister, er det okay. Men gør man ikke det, må man ikke.

Hvad skal vi være opmærksomme på ift. brug af private computere til frivilligt arbejde?

Selv computere, som vi ikke har mulighed for at kontrollere, er landsforeningens ansvar. Man skal have styr på password, man skal så vidt muligt ikke dele sin computer med andre, men gør man det alligevel, skal oplysninger sikres med låse. Og husk nu at slette alt det, du ikke skal bruge mere.

Send gerne spørgsmål til aktiv@aeldresag en.dk om GPDR og dit frivillige virke

JUNI 2019

31

”Jeg har altid haft hund, og Mella er bare en dejlig en. Hun er simpelthen så imødekommende og rolig. Hun er en rigtig golden retriever. Vi kommer på det plejehjem, hvor min mor bor, og så besøger vi også de andre beboere. Vi blev godkendt til Ældre Sagens besøgstjeneste i maj sidste år. Da jeg kom i bestyrelsen, var det en af de ting, jeg virkelig arbejdede for, skulle kunne lade sig gøre. Og nu er et lykkedes. I vores lokale hundetræningshal fik vi et godkendelsesarrangement på benene. Jeg håber, vi kan lave et igen snart,” siger Ann Hjarsbæk Jensen fra Sindal.

”Yoshi er min første hund. Jeg fik ham for godt tre et halvt år siden, og nu kan jeg slet ikke undvære ham. Vi besøger hver anden uge det lokale plejecenter Hellevadlund i Brønderslev Kommune, og Yoshi passer så godt på beboerne. Først går han tur med en af beboerne, og så kigger han forbi kaffestuen, hvor jeg også får en kop med.

Glæden hos både hund og beboere er ikke til at tage fejl. Han er jo en stor hund, men det ser jeg bare som en fordel, for ingen behøver bukke sig for at klappe ham. Man kalder faktisk også racen for den blide kæmpe, og det er sigende,” fortæller Henrik Jürs.

AKTIV F R I V I L L I G B L A D E T | J U N I 2 019