Ældre Sagens kommentarer til regeringen og Dansk Folkepartis sundhedsreform
FØLGENDE ER AFGØRENDE FOR AT SIKRE FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN OG BØR ADRESSERES I EN KOMMENDE SUNDHEDSREFORM:
• Både personale, kompetencer og økonomi skal være på plads i kommunerne, FØR behandlingen rykkes væk fra hospitalerne. Dette er langt fra tilfældet i dag i det nære sundhedsvæsen. • De mest enkle opgaver som kontroller, blodprøvetagning, røntgen mv. kan flyttes tæt på borgerne for at spare bl.a. tid og transport. • Multisyge ældre patienter med komplicerede sygdomsbilleder skal have specialiseret og tværgående behandling, uanset om man behandles på sygehus eller i det nære sundhedsvæsen. Det er fx ikke nok at væskebehandle en ældre patient med dehydrering. Der er behov for en udredning af årsagen ved speciallæge, ex geriater. • Ingen A- og B-patienter med førsteklasses behandling på sygehusene og andenklasses behandling i det nære sundhedsvæsen. • Ensartet kvalitet på tværs af de 21 sundhedsfælles skaber. Ingen A- og B-sundhedsfællesskaber. Tag højde for ex. befolkningssammensætning og speciale- og lægedækning. I alle fællesskaber skal der kunne tilbydes geriatri.
• Kommuner skal forpligtes til at tilbyde behandling og pleje ud fra nationale kvalitetsstandarder. Kvalitetsstander skal bygge på faglige guidelines og ikke budgethensyn. De skal altid kunne trumfe det kommunale selvstyre. Kommunerne må ikke kunne bruge dårlig økonomi eller mangel på faglige ressourcer som undskyldning for ikke at leve op til kvalitetsstandarder. • De udvidede patientrettigheder bør også omfatte øjenlæge, have fokus på overgange, hurtig geriatrisk/ medicinsk opfølgning efter udskrivelse samt indtænke befordring og ledsagelse som en del af behandlingen. • Ingen øget brugerbetaling (ex befordring og medicin), når sundhedsydelser flyttes fra sygehus til kommune. • Der skal også stilles kvalitetskrav til omsorg og pleje. Ellers er der risiko for en gøgeungeeffekt, hvor øgede krav til det kommunale sundhedsvæsen vil presse kvalitet og værdighed i omsorg og pleje. • Der er behov for et generelt økonomisk løft til driften af sundhedsvæsenet på cirka 2 % årligt. Trods ambitioner om opgaveflytning og forebyggelse af indlæggelser vil der være behov for investering særligt i de medicinske afdelinger.
Marts 2019
• Hvis de 21 sundhedsfællesskaber etableres, skal de være forpligtende for de deltagende parter via bindende rammer for fælles økonomi og ledelse. Stop kassetænkning og særinteresser – fælles ledelse og budgetter for fælles patienter.
• Klare og bindende faglige nationale retningslinjer for den kommunale sundhedsindsats. Der skal være standarder for multisyge ældre patienter – ikke blot for enkelt-diagnoser. Disse skal være udarbejdet, inden opgaverne flyttes ud.
Ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient
Med sundhedsreformen bør der formuleres klare og bindende retningslinjer for den ældre medicinske patient og ikke blot for isolerede sygdomme. Disse bør udarbejdes som en del af en ny national handlingsplan for ældre medicinske, multisyge patienter. Multisyge patienter bliver glemt, hvis man kun tænker i enkeltdiagnoser.
Planen bør omfatte indsatsen på hospitalernes medicinske afdelinger, overgangen mellem hospital og kommune og indsatsen i det nære sundhedsvæsen. Planen skal videreføre og udbygge de tiltag, der er iværksat ved de tidligere handlingsplaner.
VIGTIGE KONKRETE ELEMENTER I HANDLINGSPLANEN BØR VÆRE:
• Én person, der tager den enkelte patient i hånden og sikrer et værdigt og sammenhængende forløb fra start til slut – på tværs af sygehus, praktiserende læge og kommunale tilbud (forløbskoordinator) • Ret til pakke med individuel forløbsplan med tværfaglig og tværsektoriel planlægning af det samlede forløb omfattende udredning, behandling, rehabilitering og pleje (herunder fokus på bl.a. medicin, mad og genoptræning)
• Kommunale visitatorer på sygehuse, der før udskrivningen vurderer behov og igangsætter indsatser for borgeren, når vedkommende udskrives • Udgående geriatriske teams fra hospitalerne, der understøtter indsatsen på fx akutpladser i kommunerne • Tilgængelig telefonrådgivning fra stamafdeling (hospitalsafdeling)
• Patientrettighed for medicinsk, multisyg patient, der sikrer tværgående geriatrisk/medicinsk opfølgning hurtigt efter udskrivning ved akutindlæggelse
• Sikre den fornødne lægefaglige behandling for patienter i hjemmesygeplejen, i akutfunktioner og på plejehjem, herunder fortsat udbredelse af plejehjemslæger
• Patientrettigheder skal omfatte befordring og ledsagelse som en del af behandlingen for svækkede patienter
• Konkrete og forpligtende mål for nedbringelse af belægningsprocenterne på sygehusenes afdelinger, uden det går ud over ældre medicinske patienters mulighed for indlæggelse. Målet kunne være, at overbelægning afskaffes over en 5-årig periode.
• Opfølgende hjemmebesøg, hvor praktiserende læge og hjemmesygeplejerske umiddelbart efter udskrivning sikrer opfølgning i borgerens eget hjem, skal fortsat udbredes i hele landet
• Medicinske sengepladser må ikke nedlægges, før belægningsmålsætningerne er nået, og om nødvendigt opgraderes normering på sygehuse for at nedbringe overbelægning.
15 5
Andel ældre og personer med langvarig sygdom i de 21 sundhedsfællesskaber 14
21
12
13 Akutsygehus
7
10
8
Traumecenter
Sundhedsfællesskaber Højeste andele Næsthøjeste andele Laveste andele Næstlaveste andele Øvrige
Grænser mellem sundhedsforvaltninger Grænser mellem sundhedsfællesskaber
3 2 1
6
4 20 19
11
9
18
17
16 15 5 14 3 2 1
6
7
12
13
10
8
4
11
9
Andel 65+-årige, 80+-årige og andel personer med langvarig sygdom i de 21 sundhedsfællesskaber, organiseret omkring akutsygehusene. Andele i top og bund er markeret med fed. 2 H vidovre Hospital 65+-årige: 18,1% 80+-årige: 4,2% Langvarig sygdom: 36,6%
3 H erlev Hospital 65+-årige: 19,1% 80+-årige: 5,0% Langvarig sygdom: 34,4%
8 S lagelse Sygehus 65+-årige: 20,5% 80+-årige: 4,5% Langvarig sygdom: 37,7%
Nykøbing Falster Sygehus 65+-årige: 26,7% 80+-årige: 6,0% Langvarig sygdom: 41,1%
10 Odense 11 Sygehus Universitetshospital Sønderjylland, Aabenraa 65+-årige: 20,8% 80+-årige: 5,0% 65+-årige: 23,0% Langvarig 80 rig sygdom: 36,5% sygdom: 36,2%
Lillebælt, Kolding 65+-årige: 19,4% 80+-årige: 4,5% Langvarig sygdom: 35,5%
17 H ospitalsenhed Midt, Viborg 65+-årige: 20,0% 80+-årige: 4,6% Langvarig sygdom: 36,4%
19 Aalborg 20 Aalborg Universitetshospital, Universitetshospital Thisted 65+-årige: 19,6% 65+-årige: 23,7% 80+-årige: 4,6% 80+-årige: 5,6% Langvarig Langvarig sygdom: 37,8% sygdom: 40,1%
15 Aarhus
9
16 Regionshospitalet Universitetshospital Herning, Hospitals enheden Vest 65+-årige: 14,7% 80+-årige: 3,4% 65+-årige: 20,6% Langvarig 80+-årige: 4,8% sygdom: 31,7% Langvarig sygdom: 35,5%
4 B ornholms Hospital 65+-årige: 28,5% 80+-årige: 6,5% Langvarig sygdom: 41,7%
18 Regionshospitalet
Randers 65+-årige: 21,0% 80+-årige: 4,7% Langvarig sygdom: 36,8%
5 Nordsjællands Hospital, Hillerød 65+-årige: 23,0% 80+-årige: 5,2% Langvarig sygdom: 38,1%
6 H olbæk Sygehus 65+-årige: 23,2% 80+-årige: 4,8% Langvarig sygdom: 38,2%
12 Sygehus
13 Sydvestjysk
Sygehus, Esbjerg 65+-årige: 20,6% 80+-årige: 5,0% Langvarig sygdom: 36,4%
7
Sjællands Universitetssygehus, Køge
65+-årige: 20,4% 80+-årige: 4,2% Langvarig sygdom: 35,5% 14 Regionshospitalet
Horsens 65+-årige: 18,7% 80+-årige: 4,2% Langvarig sygdom: 34,9%
21 Regionshospital
Nordjylland, Hjørring
65+-årige: 24,2% 80+-årige: 5,8% Langvarig sygdom: 38,9%
Kilden til andel 65+-årige og 80+-årige: www.statistikbanken.dk/FOLK1A (opgjort 1. januar 2018). Kilden til langvarig sygdom: https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/04_2019. Kilden til grænseopdelingen af sundhedsforvaltninger og sundhedsfællesskaber: https://www.regeringen.dk/media/6167/udspil-patienten-foerst-naerhed-sammenhaeng-kvalitet-og-patientrettigheder.pdf
2019.03.31.31.2
1 B ispebjerg Hospital 65+-årige: 11,2% 80+-årige: 2,4 % Langvarig sygdom: 30,5%